Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 520
Offentligt
2431490_0001.png
En andelsmodel til samarbejde mellem COVID-19 befolkningsundersøgelser
–
infrastruktur
til fælles hurtig forskerdataadgang med fokus på borger og patientperspektivet.
Der er i 2020 iværksat en række undersøgelser i forbindelse med COVID-19 krisen, som har
involveret danske borgere og patienter. Kombinationen af data fra disse undersøgelser har
indtil nu været begrænset og vi mangler stadig forskningsbaseret viden om diversiteten i
COVID-19 smitte- og sygdomsforløb, som kan kvalificere håndtering af senfølger af den
nuværende epidemi og et befolkningsberedskab til de kommende bølger med nye varianter.
Vi vil etablere en legal og infrastrukturel robust andelsmodel, som danner ramme for synergi
mellem undersøgelserne. Under denne ramme vil vi udvikle et samarbejde om et fokus på
borger-, patientforløbet og -perspektivet, og udnytte Danmarks unikke mulighed ved at
kombinere registerdata, behandlingsdata og borgergenerede 24/7 data. Vi etablerer en
hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som forankres i et samarbejde mellem Danske Patienter
og De Lægevidenskabelige Selskaber hvor alle regioner, universiteter og SSI er repræsenteret.
Vi vil forankre andelsprojektet inspireret af Vælg klogt projektet og på den måde sikre patient-
og borgerperspektivet hvor dette perspektiv udvikles i den bedst mulige synergi med
sundhedsfagligheden og videnskabelige perspektiver på tværs af discipliner.
Baggrund og formål
Igennem 2020 har det akutte fokus naturligt været de svære forløb med høj dødelighed og
behov for intensiv behandling. Sidstnævnte har globalt truet hospitalssystemerne med
overbelastning, som på befolkningsniveau er håndteret forebyggende med generelle
principper om fysisk afstand og hygiejne samt sociale restriktioner. Vi er under epidemien
lykkedes med at udvikle bedre intensiv behandling af svære forløb og ikke mindst er vacciner
blevet udviklet hurtigere end forventet.
I 2021 og de kommende år vil en forståelse af diversiteten i COVID forløb herunder
betydningen af naturlig- og vaccinations betinget immunisering blive et centralt
forskningsområde af stor samfundsinteresse både i forhold til senfølger og i forhold til de
udfordringer som nye varianter af SARS-CoV-2 giver ophav til. Blandt andet er det tvivlsomt,
om immunitet fra såvel naturlig infektion som efter vaccination vil beskytte mod både de nye
og fremtidige varianter. Dette har medført en begyndende erkendelse af, at Corona virus nok
vil være en vedvarende samfundsmæssig udfordring ikke bare i måneder men flere år. Der er
i forlængelse heraf opstået en voksende debat om, hvordan vi balancerer de sundheds- og
samfundsmæssige hensyn. Vi har igennem det første år med SARS-CoV-2 lært, at der løbende
dukker presserende nye forskningsspørgsmål op, og ydermere erfaret at forsknings-
spørgsmålene helst skal besvares straks.
Lige nu gennemfører vi vaccinationer i befolkningen med prioritering af de mest sårbare
grupper, og tanken er i prioriteret rækkefølge at vaccinere op imod 70% af alle borgere op til
det estimerede niveau for flokimmunitet. Når de mest sårbare grupper er vaccineret i løbet
af første kvartal i 2021, er det helt centrale sundheds- og samfundsmæssige spørgsmål,
hvordan vi prioriterer vaccination af resten af befolkningen, og i hvilket omfang naturlig
immunisering under optimale omstændigheder kan indgå i strategien. Dertil kommer
afgørende overvejelser om prioritering af økonomi og sundhedsfaglige ressourcer mellem
Corona virus og øvrige sociale og sundhedsfaglige udfordringer.
1
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 520: Henvendelse fra FolkeSundhed.dk vedr. foretræde om andelsmodel for fremtidens sundhed
2431490_0002.png
Vi bør derfor prioritere hurtigt at etablere en forskningsinfrastruktur, som løbende kan
bidrage til at udvikle de mest helhedsorienterede langsigtede strategier. Det kræver et
bredere befolkningsmæssigt fokus samt et mere syndemisk perspektiv på pandemien, hvor vi
ser på summen af helbredsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af covid-19. Det helt
centrale er at udvikle viden som giver borgerne og patienter værdi og motiverer os alle til at
bidrage med viden og samarbejde om at udvikle den viden der er nødvendig for at håndtere
krisen bedst muligt.
Ovenstående prioritering kræver bidrag fra og samarbejde mellem en bred
forskningsfaglighed og et målrettet arbejde på at indsamle og analysere data på så mange
borgeres smitte- og sygdomsforløb som muligt for at få så klart et billede af hvilke faktorer,
der har betydning for både smitte og sygdomsforløb samt afledte konsekvenser af nedlukning
og isolation. Vi har i Danmark helt unikke muligheder for at samle befolkningsundersøgelser
med registerdata og lære af det naturlige eksperiment samt belyse, hvad der karakteriserer
de asymptomatiske og de milde forløb med hensyn til eksponering, social kontekst og
smittevej. Vi er i Danmark førende indenfor befolkningsstudier og har en
sundhedsregisterstruktur med fantastiske forskningsmuligheder, der kun eksisterer i de
nordiske lande. Men under pandemien har det vist sig, at vi har brug for at få disse data
væsentligt hurtigere i spil og optimalt kombinere dem med data fra videnskabelige studier.
Der er i løbet af 2020 investeret i indsamling af data i forbindelse med en række
forskningsprojekter, som belyser forskellige aspekter af de pandemiske forløb. Vi ønsker nu
at samle data og viden fra disse forskningsprojekter, så vi kan etablere et koordineret videns
økosystem, som kan kvalificere både borgerne og samfundet til en mere balanceret
håndtering af krisen i de kommende år. Vi vil kunne afdække forløb af naturlig og
vaccinationsbaserede forløb, herunder senfølger, bi- og sidevirkninger knyttet til vaccinen. Vi
vil baseret på registeroplysninger og §43 i Sundhedsloven kunne monitorere udviklingen af
epidemien blandt deltagere i diverse forskningsprojekter samt den øvrige befolkning og
dermed styrke vores viden om smitteforløb, sygdomsbelastning og diversiteten i COVID-19
forløb med det formål at forbedre patientforløb og optimere epidemihåndteringen.
Organisation
Vi etablerer en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som forankres i et samarbejde mellem
Danske Patienter og De Lægevidenskabelige Selskaber hvor alle regioner, universiteter, SSI og
computerome er repræsenteret (bilag 1). Vi vil forankre andelsprojektet inspireret af Vælg
klogt projektet og på den måde sikre patient- og borgerperspektivet hvor dette perspektiv
udvikles i den bedst mulige synergi med sundhedsfagligheden og videnskabelige perspektiver
på tværs af discipliner. Deltagerne i arbejdsgruppen repræsenterer ekspertise indenfor
infektionsmedicin, almen medicin, mikrobiologi, immunologi, akut medicin, social videnskab,
data management og avanceret dataanalyse herunder maskinlæring. En central fællesdrift
fordel er at gruppen er støttet af landets mest kvalificerede jurister (kammeradvokaten og
juridiske forskere), der sikrer compliance med de komplekse juridiske krav, der ofte fører til
store forsinkelser i analyserne af data. Det første formål med samarbejdet er at samle
tilgængelige databaser opsamlet i forbindelse med COVID-19 epidemien og således sikre en
samlet data-sø, der indeholder alt tilgængeligt og relevant datamateriale. Gruppen har
tilsammen den datamæssige-, teknologiske- og legale infrastruktur, der skal til for på meget
2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 520: Henvendelse fra FolkeSundhed.dk vedr. foretræde om andelsmodel for fremtidens sundhed
2431490_0003.png
kort tid at sikre en robust løsning og en smidig struktur, der muliggør at viden og analyser kan
stilles til rådighed for borgere og samfund.
Arbejdsgruppen udgøres af repræsentanter fra hver region, hvert universitet og fra SSI. Skulle
der i gruppen mangle ekspertise inden for enkelte områder, ville gruppen selv kunne
identificere yderligere nødvendige deltagere. Det er centralt at der prioriteres ressourcer til
datacompliance vurderinger. Beregninger og konklusioner dannet på baggrund af data vil tilgå
myndigheder med henblik på epidemiovervågning og håndtering. Sekundært bruges
resultaterne til publikation i internationale videnskabelige tidsskrifter.
Metode
Vi vil i løbet af de kommende 6 måneder etablere en robust andelsstruktur som dels sikrer en
fælles hurtig forskerdataadgang dels har et fokus på borger og patientperspektivet, som vi
sikrer via en borger/patientdialogisk proces baseret på smartphoneteknologi. Det vil danne
udgangspunkt for etablering af et generisk økosystem, som bygger på State of Art legal og
dataarkitektur og
–management
og vil kunne stilles til rådighed for andre sundhedsfaglige
forskningsfelter.
Juridisk infrastruktur
Borgeren som forrang er i overensstemmelse med ånden i det legale grundlag for anvendelse
af person- og sundhedsdata til forskning. Vi vil sikre en robust legal løsning ved at etablere et
samarbejde mellem de mest erfarne danske forskere inden for datajura og det nordiske
PerMed Netværk og Kammeradvokaten, som er den centrale rådgivende konsulent på tværs
af offentlige myndigheder. Kammeradvokaten har legitimitet til at træffe beslutninger
gældende for både SSI, regionerne og universiteterne. Sundhedsministeriet har anbefalet SSI
at benytte kammeradvokaten til godkendelse af juridiske problemstillinger, datasikkerhed
samt dataoverførsel, hvorfor de er nødvendige i dette projekt.
Den juridiske gruppe vil i dialog med kammeradvokaten sikre og dokumenterer compliance
af den endelige løsning, herunder ved sikring af det fornødne hjemmelsgrundlag i form af
samtykke fra de registrerede, hjemmel i databeskyttelseslovens paragraf 10 og paragraf 46 i
sundhedsloven m.v. Vi vil specifikt arbejde på at udvikle en dynamisk og motiveret
samtykkemodel, som bygger på et værdiskabende partnerskab med danske borgere. Det er
forventningen, at advokatfirmaet også vil skulle udarbejde en databeskyttelsesretlig
konsekvensanalyse, som sikrer, at data behandles med mindst mulige risici for de
registrerede.
Datainfrastruktur
Vi har i Danmark en unik mulighed for at samle data på tværs af domæner (sundhed, velfærd,
uddannelse) for alle borgere til forskningsprojekter, som bidrager til samfundsmæssig og
borgerværdiskabelse og baseret på samtykke vil disse data kunne kombineres med unikke
24/7 adfærdsdata. Denne mulighed kan vanskeligt udfoldes af de forskellige danske
myndigheder som dels ejer data (Regioner, kommuner, SSI) og de myndigheder som er
databehandlere (Sundhedsdata styrelsen, Danmarks Statistik, STIL). Vi vil derfor etablere en
dataløsning, som sikrer synergien mellem de forskellige typer data, som er indsamlet fra
danske borgere i forbindelse med COVID-19 og dermed maksimerer værdiskabelse for de
enkelte borgere og samfundet. Vi vil etablere en dataarkitektur baseret på erfaringer fra de
bidragende projekter. På baggrund af ovennævnte legale grundlag vil vi primært på baggrund
3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 520: Henvendelse fra FolkeSundhed.dk vedr. foretræde om andelsmodel for fremtidens sundhed
2431490_0004.png
af motiveret samtykke etableret i e-Boks eller via den app løsning vi har udviklet, samle
tilgængelige data på tværs af undersøgelser herunder overvågningsdata og ad hoc
spørgeskemaundersøgelser, kliniske studier og studier som indsamler 24-7 data prospektivt
samt journal data. Andelsbevægelsen vil nedsætte en dataanmodningsgruppe med
repræsentanter fra LVS, Danske patienter, Regioner, SSI og universiteterne, der vurderer alle
anmodninger om dataadgang. Alle danske forskere vil kunne søge om adgang til data og der
vil blive oprettet et katalog over tilgængelige data. Såfremt en anmodning vurderes
videnskabeligt lødig og et eksisterende forskningsprojekt ikke er i gang med en tilsvarende
undersøgelse, vil der som udgangspunkt gives adgang til data. Herefter afklares det juridiske.
Man kan som udgangspunkt få adgang til alle data i projektet. De kliniske og parakliniske data
som er lagt ind af forskere, ejes dog af dem der har lagt dem ind. Derfor vil dataejere blive
adspurgt om deres data må indgå i den konkrete anmodning inden der gives adgang. Data vil
ikke blive udleveret, men vil blive gjort tilgængelig for forsker i computerome
Datainfrastrukturens opbygning afhænger også af det legale grundlag. Infrastrukturen kan
enten bygges som en data-pool, hvor alt data er tilgængeligt fra samme sted, eller som
enkelte databaser, der kan sammenkobles. Der er fordele og ulemper ved begge metoder; I
en data-pool kan det være svært at definere data-ejerskab, og dermed kontrol over og adgang
til data, men dataanalyse er simplere, da al data allerede er knyttet via en identifier. I separate
databaser er der mere kontrol over data-ejerskab, men analyse kan være besværliggjort af
silo-løsningen. På Computerome er der erfaringer fra både danske og internationale studier,
hvor allerede etablerede løsninger kan udnyttes. Computerome har allerede et pilot-projekt
med Danmarks Statistik, hvor sidstnævnte har en cloud på Computerome, hvori dele af
Da arks Statistiks data er tilgæ gelige. Derudover er SSI’s data allerede på Co putero e,
også i en cloud, hvor SSI sekventerer PCR prøver.
Hvis det juridiske team godkender en data-pool, vil denne etableres på Computerome, og
stilles til rådighed i en Secure Private Cloud. Der skal dernæst etableres en data access
committee, der tager ejerskab over data tilgængeligt i skyen samt giver adgang til forskere.
Hvis ikke denne konstruktion godkendes juridisk, fx grundet problemer med data-kontrol eller
lignende, kan den mest benyttede løsning på Computerome i stedet etableres, svarende til
silo-løsningen beskrevet ovenfor. Her får hver partner / dataejer stillet en cloud til rådighed
på Computerome til upload og eventuel oprensning af data. Dataejer vil have fuld kontrol
over denne cloud og vil udgøre data access committee, og dermed kunne give eller nægte
adgang til datasæt til brugere. Udover disse separate clouds, vil Computerome stille en fælles
cloud til rådighed for andelsprojektet, hvorfra datasæt fra alle andre clouds vil kunne tilgås
vha. en feature udviklet på Computerome kaldet Data Bursting. Med data bursting vil en
bruger fra en cloud kunne tilgå en anden cloud-ejers datasæt med read-only access i en
midlertidig tidsperiode. Brugeren vil derfor kunne læse og udnytte datasættet til en analyse,
uden at data flyttes og modificeres. Når analysen er færdig, vil access blive trukket tilbage, og
kun resultater fra dataanalysen vil være tilgængelig i brugerens cloud. Der vil skulle etableres
en cloud ejer for den fælles cloud, som kan give brugere adgang til skyen, samt stå inde for
de analyser, der bliver lavet.
Ved hjælp af data bursting kan en midlertidig datasø etableres uden at der gås på kompromis
med kontrollen over de enkelte datasæt. Hver dataejer er ansvarlig for at kuratere deres eget
4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 520: Henvendelse fra FolkeSundhed.dk vedr. foretræde om andelsmodel for fremtidens sundhed
2431490_0005.png
datasæt, samt stille det til rådighed i Computerome. Cloud-ejeren for den fælles
sky/projektskyen vil være ansvarlig for at godkende forskningsprojekter samt give brugere
adgang til projektskyen. Computerome vil være ansvarlig for at etablere de respektive clouds,
samt vedligeholde og skalere systemet, såfremt dette vil være nødvendigt.
Borger- og patient centreret design
Vi vil via vores organisation, formidling og design sikre at vi tager udgangspunkt i et holistisk
borger- og patientperspektiv. Vi vil bygge på et tidligere udviklingsarbejde mellem Danske
Regioner, Sundhed.dk og forskere om at etablere et videns økosystem, som har dette
udgangspunkt
Tidshorisont
Gruppen vil kunne udpeges inden for en ganske kort tidshorisont og vil kunne etablere sig
umiddelbart derefter. Arbejdet med sammenlægning af nationale data kan igangsættes inden
for en måned.
Perspektiver
Den etablerede struktur vil sikre, at vi nationalt umiddelbart får optimalt udbytte af vores
indsamlede data. De gode danske registre i kombination med kliniske og 24/7
borgergenererede data gør Danmark til sammen med de andre nordiske lande til et af de få
steder i verden, hvor vi i et partnerskab med borgere og patienter kan genere viden og data
af unik karakter og sandsynligvis med bedre epidemihåndtering til følge.
Et meget nærtliggende perspektiv er at indgå et tæt samarbejde med øvrige nordiske lande
hvor der allerede ligger godkendte samlede datastrukturer forankret under Danmarks
Statistik med opdaterede registre på tværs af sundhed, velfærds- og uddannelsesregistre
samt er udviklet gennemarbejdede nordiske modeller for datadeling. Den forskellige
håndtering af epidemien i de nordiske lande kan betragtes som et naturligt eksperiment, og
et nordisk samarbejde vil derfor optimere muligheden for at vurdere betydningen af
forskellige interventioner.
5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 520: Henvendelse fra FolkeSundhed.dk vedr. foretræde om andelsmodel for fremtidens sundhed
2431490_0006.png
Budget
Omkostninger
(DKK)
300.000
300.000
735.000
330.000
500.000
600.000
50.000
125.000
125.000
3.065.000
Juridisk - Kammeradvokaterne
Computerome - Etablering
Computerome - Use case assistance og personaletræning
Projektledelse - Forskning (6 måneders x 55.000 DKK/mdr)
SSI Årsværk
Datamanager (2 personer x 6 måneder x 30.000 DKK/mdr)
Kickoff møde
Udvikling af motiverende samtykke
Udsendelse af samtykke via e-Boks
Total (DKK)
6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 520: Henvendelse fra FolkeSundhed.dk vedr. foretræde om andelsmodel for fremtidens sundhed
2431490_0007.png
Bilag 1:
Organisationsdiagram:
7