Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 515
Offentligt
2429402_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPHRS
Sagsnr.: 2110700
Dok. nr.: 1799218
Dato: 07-07-2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det
Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udnyttelse af de tidlige
erfaringer fra COVID-19-pandemien, KOM(2021) 380 endelig
NYT NOTAT
1. Resumé
Kommissionen har den 15. juni 2021 udsendt en meddelelse med det formål at trække
på de tidlige erfaringer på sundhedsområdet fra COVID-19 pandemien mhp. at styrke
EU’s parathed ift.
pandemier.
Meddelelsen tager udgangspunkt i de foreløbige fremskridt i håndteringen af COVID-
19-pandemien og skal danne grundlag for, at flere erfaringer kan drages på sigt.
Kommissionen påpeger, at pandemien ikke er overstået, og at der er et presserende
behov for, at EU skrider til handling for at kunne håndtere de nye og kommende
trusler fra pandemien og fremtidige sundhedskriser. Således lægger meddelelsen op
til, at de europæiske lande og deres respektive sundhedssystemer kan lære af
erfaringerne fra COVID-19-pandemien inden for 10 specifikke områder, hvor
Kommissionen ser behov for en styrket indsats på europæisk plan. Det vedrører bl.a.
det fremtidige pandemiberedskab, sygdomsovervågning, koordination, videnskabelig
rådgivning, styrkelse af offentlig-private partnerskaber, en stærkere global indsats og
bekæmpelse af misinformation.
Regeringen finder det vigtigt at lære af de foreløbige erfaringer med COVID-19 og
stiller sig generelt positivt over for meddelelsen.
2. Baggrund
Meddelelsen tager udgangspunkt i den hidtidige pandemihåndtering i EU, herunder
indsatser for at sikre, at konsekvenserne og økonomierne afhjælpes. Kommissionen
peger på, at pandemien har tydeliggjort, at beredskab og planlægning var
underfinansieret og underudviklet, og at en stor del af indsatsen i EU af den grund
blev ad hoc-præget og midlertidig. Meddelelsen opregner 10 erfaringer, der beskrives
som et øjebliksbillede og som udgør et bidrag til en løsning på problemstillinger,
vedrørende europæisk samarbejde, økonomi, sundhed og beredskab, som COVID-19-
pandemien har synliggjort.
3. Formål og indhold
Kommissionen understreger indledningsvist, at erfaringerne kan bidrage til at
kortlægge svagheder og skrøbeligheder i pandemihåndteringen, og dermed til at
identificere, hvor de europæiske beredskabs- og indsatssystemer skal styrkes,
ligesom midlertidige løsninger kan videreudvikles og gøres permanente.
Kommissionen peger således på behovet for at omdanne nødforanstaltninger til
strukturelle ændringer med henblik på at opnå en koordineret reaktion på fremtidige
sundhedskriser, der giver mulighed for tidligere forudsigelse og opdagelse af risici,
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 515: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra COVID-19-pandemien, fra sundhedsministeren
bedre beredskabsplanlægning samt en hurtigere og mere effektiv fælles indsats. På
denne baggrund opstiller Kommissionen 10 erfaringer og tilhørende indsatser, der
kan biddrage til ovenstående.
Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen ser behov for følgende:
1.
Indførelsen af et globalt overvågningssystem, der har de nødvendige værktøjer
og åbne rammer til at udveksle data så hurtigt som muligt samt oprettelsen af
nyt europæisk system til indsamling af pandemioplysninger.
Det europæiske system skal bygge på det eksisterende system for tidlig varsling
og reaktion (Early Warning and Response System, EWRS) og en opgradering af
det nuværende europæiske overvågningssystem, der skal integreres i et nyt
globalt system. Dette behov er funderet i Kommissionens erfaring af, at hurtigere
påvisning og reaktion kræver stærkere global overvågning og mere
sammenlignelige og fuldstændige data.
Tidlig påvisning er afgørende for en vellykket begrænsning af sygdommens
spredning og dens indvirkning på mennesker, økonomier og samfund både lokalt
og globalt. Manglen på data i begyndelsen af den nuværende pandemi medførte
fejlagtige trusselsvurderinger. Derfor skal overvågningssystemer i EU og resten af
verden give medlemslande rettidige oplysninger lige fra signaler om konkrete
sundhedstrusler til konkrete data om tilfælde, eksponering, risikofaktorer,
sundhedsresultater og
–kapacitet.
Hermed kan man sikre en mere effektiv
koordinering internt i landene og i mellem lande.
2.
EU bør udpege en europæisk chefepidemiolog og oprette en tilsvarende
forvaltningsstruktur inden udgangen af 2021.
Behovet er funderet på
Kommissionens erfaring af, at klar og koordineret videnskabelig rådgivning letter
politiske beslutninger og offentlig kommunikation. En europæisk
chefepidemiolog skal være med til at samle førende epidemiologer fra
medlemslandene med henblik på at formulere evidensbaserede henstillinger til
Kommissionen.
Begyndelsen af pandemien afslørede divergerende forsknings- og
rådgivningsniveauer i de forskellige medlemslande, som medførte ufuldstændig
dokumentation, der til tider var selvmodsigende og forvirrende som følge af
forskellige budskaber i forskellige medlemslandene. Derfor er der brug for
koordinering inden for videnskabelig rådgivning og for konsekvent,
sammenhængende og faktuel kommunikation. Der er behov for at bygge bro
mellem videnskab og politikudformning og for en pålidelig EU-stemme, der kan
kommunikere direkte til offentligheden.
3.
Europa-Kommissionen skal udarbejde en årlig statusrapport om beredskabet,
der skal forelægges for Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.
Det er
Kommissionens erfaring, at beredskab kræver konstant investering, kontrol og
revision. Den årlig rapport skal afspejle det generelle dynamiske risikolandskab i
Europa samt beredskabssituationen. Den vil omfatte pandemier og andre
sundhedskriser sammen med andre mulige krisescenarier såsom kemiske,
biologiske, radiologiske og nukleare angreb eller ulykker, store seismiske
rystelser, miljømæssige eller teknologiske katastrofer eller et omfattende
strømsvigt. Udgangspunktet er øgede investeringer, f.eks. med øremærkede
beredskabsbudgetter til at støtte initiativer såsom lagre på nationalt og
europæisk plan. Der bør foretages regelmæssige gennemsyn og revisioner for at
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 515: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra COVID-19-pandemien, fra sundhedsministeren
sikre håndtering af de seneste trusler, tendenser og risici, samt at der er den
fornødne kapacitet til at iværksætte beredskabsplanerne.
4.
Der bør etableres en ramme for aktivering af en pandemisk nødtilstand i EU og
en værktøjskasse til krisesituationer.
Initiativet har rod i Kommissionens erfaring
af, at nødværktøjer hurtigere og lettere skal kunne aktiveres. Der er behov for en
mere systematisk tilgang til disse instrumenter, der forudsættes af en klar og
beslutsom politisk beslutning om, hvornår der skal iværksættes kriserespons
samt en værktøjskasse, der skal anvendes i sådanne situationer. Værktøjskassen
bør omfatte målrettede foranstaltninger, der dækker specifikke sektorer. En
respons kunne omfatte automatisk aktivering af nødhjælpsinstrumentet med
henblik på at øge finansiering til fremstilling og indkøb af modforanstaltninger.
Det sikrer samtidigt en mere koordineret tilgang til udveksling af oplysninger og
beslutningstagning vedrørende folkesundhedsforanstaltninger.
Koordineringen mellem institutioner og deres respektive arbejdsmetoder, som
aktiveres under en krise, skal styrkes. Lovgivningspakken om den europæiske
sundhedsunion bør vedtages inden udgangen af 2021.
Behovet for dette bunder
i erfaringen af, at koordinerede foranstaltninger bør blive en refleks for Europa.
Kommissionen peger på, at offentlighedens tillid til og overholdelse af gældende
foranstaltninger til tider har været dalende, fordi medlemslandenes reaktioner i
begyndelsen af pandemien ikke altid var koordinerede. Selvom der gradvist blev
mere solidaritet og samarbejde, peger Kommissionen på, at koordineringen i
medlemslandene var for langsom og ineffektiv. Dette er blandt andet derfor, at
der er behov for at styrke og strømline det institutionelle samarbejde for at sikre
en stærk tværgående koordinering. Forslagene i Kommissionen
Sundhedsunionspakke vil modernisere de retlige rammer for håndtering af
grænseoverskridende sundhedstrusler samt styrke mandaterne vedrørende
kriserespons for ECDC og EMA.
Der bør oprettes et nyt EU-agentur for kriseberedskab- og indsats på
sundhedsområdet (HERA), som bør være operationelt i begyndelsen af 2022.
Hurtigst muligt bør der også oprettes et vigtigt projekt af fælleseuropæisk
interesse (IPCEI) på sundhedsområdet for at muliggøre banebrydende
innovation inden for sundheds- og lægemiddelsektoren og gøre den mere
modstandsdygtig.
Kommissionen bemærker, at der er behov for styrkede
offentlig-private partnerskaber og mere robuste forsyningskæder for kritisk
udstyr og kritiske lægemidler. Planlægningen af en effektiv reaktion på covid-19-
pandemien blev forhindret af, at forsyningskæder kom under et stort pres.
Derfor er det nødvendigt at kunne overvåge markedets prioriteter og kapaciteter
for vigtige sundhedsforsyninger i alle faser
–
fra forskning til udvikling,
produktion og forsyning. Dette skal det kommende HERA-agentur bistå med at
sikre. Der er behov for at kombinere den offentlige og private indsats for at
tilskynde til banebrydende forskning og innovation i sundheds- og
lægemiddelsektoren og gøre den mere modstandsdygtig - det kunne f.eks. være
igennem et IPCEI-projekt.
En interaktiv kortlægningsplatform til støtte for analysen af forsyningskæderne
og eventuelle flaskehalse vil øge produktionskapaciteten. EU bør herigennem
afhjælpe sårbarheder og afhængigheder i forsyningskæden til at øge
produktionskapaciteten for vigtige ingredienser. Der bliver iværksat en
interessetilkendegivelse
for EU’s FAB-projekt
om produktionsfaciliteter med det
formål at sikre kapaciteten til at producere 500-700 mio. vaccinedoser om året.
5.
6.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 515: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra COVID-19-pandemien, fra sundhedsministeren
7.
Der skal etableres en omfattende EU-platform for kliniske multicenterforsøg.
Erfaringen er, at en fælleseuropæisk tilgang er afgørende for at gøre klinisk
forskning hurtigere, mere omfattende og mere effektiv. Fragmentering og
opdeling af tilgangen til kliniske forsøg i Europa har vanskeliggjort sporing og
analyse af varianter. VACCELERATE er et nyt EU-dækkende netværk for vaccine-
og behandlingsforsøg, som skal styrke kapaciteter og støtte åben dataudveksling
og kohorteundersøgelser. Denne forenkling af kliniske forsøg kan også fungere
som redskab i kampen mod andre sygdomme.
Medlemslandene skal støttes for at styrke sundhedssystemernes generelle
modstandsdygtighed som led i deres genopretnings- og resiliensinvesteringer.
Kommissionens initiativ er funderet i erfaringen af, at kapaciteten til at håndtere
en pandemi afhænger af løbende og øgede investeringer i sundhedssystemer.
Pandemien har afsløret strukturelle svagheder i sundhedssystemerne såsom
manglende spidsbelastningskapacitet. Derfor skal sundhedssystemerne i Europa
gøres mere modstandsdygtige samt sundhedstjenester og offentlige
sundhedsforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger bedre integreres. Første
skridt er øget investering i effektivitet og kapacitet herunder bedre arbejdsvilkår i
sundhedssystemerne.
EU’s su dhedsprogra ,
EU4Health, stiller vigtige
finansieringsmuligheder til rådighed for at fremme investeringer i
folkesundhedsfunktioner og
–kapaciteter.
EU bør fortsat lede de globale i dsats od pa de ie so ”Tea Europe”
gennem COVAX, deling af vacciner og eksportåbenhed. Den globale struktur for
sundhedssikkerhed bør forstærkes ved at føre an i WHO, og der bør udvikles
partnerskaber om pandemiberedskab med vigtige partnere.
Kommissionen
peger på, at pandemiberedskab og
–indsats
er en global prioritet for Europa.
Mangel på vacciner andre steder end i EU-landene øger risikoen for spredning af
pandemien. EU bør være rede til at reagere på blokering af eksport fra en række
lande, som fører til forsinkelser af vaccineproduktion på globalt plan, men vil
altid være fast besluttet på internationalt samarbejde. EU foreslår en multilateral
indsats i WTO for at opretholde åbne forsyningskæder og mindske
handelshindringer samt anlægge en holistisk tilgang til problemet med rimelig
fordeling af vacciner, herunder med hensyn til den intellektuelle ejendomsret.
Samtidig viste pandemien skrøbelighederne ved det internationale system og det
globale samarbejde. Dette afspejler behovet for at styrke den globale
sundhedssikkerhedsarkitektur, og EU står i spidsen for en global indsats for at
styrke og reformere Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
For at u derstøtte EU’s ultilaterale bestræbelser er det
endvidere nødvendigt
at gøre mere på bilateralt plan med nabolande og andre lande, herunder Afrika,
Latinamerika og Asien. Den geopolitiske konkurrence understreger behovet for
fælles og ere fore ede budskaber og ko
u ikatio o EU’s globale reaktio .
8.
9.
10. Redskaberne til bedre koordinering med henblik på at opdage og reagere op
desinformationskampagner på EU-plan bør udvides yderligere.
Kommissionen
vurderer, at der bør udvikles en mere koordineret og sofistikeret tilgang til
misinformation og desinformation. Desinformation har forværret en allerede
akut kommunikationsudfordring og har bidraget til at skabe angst og polarisering
via konspirationsteorier. Hastigheden, hvormed misinformation spredes, vidner
ifølge Kommissionen om, at der er behov for standby-kapacitet, der kan udløse
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 515: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra COVID-19-pandemien, fra sundhedsministeren
en målrettet indsats for at bekæmpe disse risici. EU bør derfor også supplere
disse bestræbelser ved at styrke og koordinere den europæiske
krisekommunikation.
EU’s la gsigtede bekæ pelse af isi for atio er foreslået i ha dli gspla e
for demokrati og retsakten for digitale tjenester. Dette skal understøttes af
strategiske kommunikationskapaciteter for at tackle misinformationskampagner
på lokalt, nationalt og europæisk plan. Disse foranstaltninger skal gennemføres
og iværksættes af offentlige og private aktører. Koordinering inden for EU-
institutioner skal udnytte potentialet til at udbrede indsatsen mod
desinformation mere effektivt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen berører ikke gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.
Såfremt initiativerne gennemføres som foreslået i meddelelsen vurderes de at kunne
have en positiv effekt på håndteringen af den nuværende såvel som fremtidige
sundhedskriser. Evt. opfølgning på sådanne initiativer forventes at ville medføre
statsfinansielle konsekvenser. Der vil blive foretaget en vurdering heraf ifm. evt.
offentliggørelse af forslag.
8. Høring
Meddelelsen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være generel opbakning til initiativerne i meddelelsen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig generelt positivt til meddelelsen, som har fokus på at forbedre
beredskabet og håndteringen af den nuværende pandemi og fremtidige
sundhedskriser. Regeringen vil tage nærmere stilling til initiativerne ved evt.
opfølgende forslag.
Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at lære af pandemien, og mener
samtidig, at Kommissionen skal påtage sig en ledende rolle med at forøge den
europæiske produktionskapacitet på kort sigt. På det nationale niveau kan initiativer,
som bidrager
til forsy i gssikkerhed, supplere EU’s ål
om at forbedre vigtige
forsyningskæder i krisetider på tværs af EU.
Videre mener regeringen, at EU skal sikre hurtigere og mere stabile leverancer af
vacciner, og at det er vigtigt, at dette sker i tætte offentlig-private partnerskaber.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 515: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra COVID-19-pandemien, fra sundhedsministeren
Regeringen vil desuden følge udviklingen for ambitionen om et fælleseuropæisk
projekt (såkaldt IPCEI-projekt) på sundhedsområdet tæt.
Regeringen er enig i, at der er behov for at styrke den globale
sundhedssikkerhedsarkitektur, og at EU bør indtage en aktiv og ledende rolle i
indsatsen for at styrke WHO.
Endelige er det regeringens holdning, at Kommissionens initiativ om oprettelsen af et
styrket europæisk overvågningssystem for smitsomme sygdomme skal leve op til
datasikkerhedskrav, og at kun nødvendige data udveksles til legitime formål.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6