Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 51
Offentligt
Enhed:
SUNDJUR
Sagsbeh.:
DEPKATB
Sagsnr.:
2007933
Høringssvar til Udkast til Forslag til Lov om epidemier m.v.
(epidemiloven)
Den danske befolkning har ikke givet samtykke til hasteændringerne i epidemiloven 17. marts
2020, som skete under foruroligende omstændigheder og tilsyneladende også på baggrund af
falske forudsætninger. Flere af Folketingets partier har efterfølgende kritiseret, at ændringerne gav
Sundhedsministeren alt for vidtgående beføjelser, som ikke kunne kontrolleres af Folketinget, men
regeringen har nu fremlagt et forslag til ny epidemilov, som – hvis vedtaget – ville give
sundhedsministeren endnu mere vidtgående, ja faktisk uhørte beføjelser. Lovforslaget lægger (især
med Kapitel 3, § 8 til og med § 18) op til at give især Styrelsen for Patientsikkerhed,
Sundhedsministeren, politiet og relevante private virksomheder (“juridiske personer”) vidtgående
beføjelser til blandt andet tvangsmedicinering, tvangsvaccinering, tvangsindlæggelse og
afspærringer af større eller mindre områder, hvilket er fuldstændig uhørt i sit indhold og omfang.
Vi opfordrer Folketinget og dets medlemmer til IKKE at pådrage sig medskyld i den forbrydelse
imod den danske befolkning, som det ville være at vedtage lovforslaget i denne udformning.
1) Forslaget til den nye permanente epidemilovgivning giver alt for vidtgående beføjelser til
Sundhedsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen. Særligt
indeholder lovforslaget en ny kategori af sygdom kaldet “samfundskritisk sygdom”.
Det er et helt massivt og grundlæggende problem, at Sundhedsministeren m.m. tillægges
ekstremt grænseoverskridende og vidtgående beføjelser – eller ”hals- og håndsret” – hvis
det fastslås, at en ”samfundskritisk sygdom” truer eller spredes i det danske samfund.
Endnu mere massivt bliver dette problem, når man bliver klar over, at det er
Sundhedsministeren alene, der skal afgøre, om en sygdom er samfundskritisk. Med andre
ord giver loven Sundhedsministeren fri mulighed for at afgøre, at han kan tildele sig selv
diktatoriske beføjelser uden at skulle inddrage de folkevalgte.
-
Det er meget bekymrende, at begrebet ”samfundskritisk sygdom” ikke er præcist
defineret, men kun defineres som ”en sygdom, der kan medføre alvorlige forstyrrelser i
vigtige samfundsfunktioner”. Hermed gives Sundhedsministeren stort set frit spil til at
afgøre, hvornår der er tale om en ”samfundskritisk sygdom”:
-
Det er uacceptabelt, at Sundhedsministeren alene kan definere og afgøre, om der er tale om
en ”samfundskritisk sygdom”, idet skiftende Sundhedsministre sjældent har den
sundhedsfaglige baggrund til at kunne tage sådanne beslutninger, og det politiske fokus
herved alt for let kan overgå det sundhedsmæssige hensyn. Samtidig er definitionen af en
alment farlig sygdom, samt definitionen på en pandemi allerede så vage, at almindelig
influenza eller den nuværende SARS-COV-2, som begge er forholdsvist milde, kan falde
ind under epidemiloven, hvis den vedtages i sin nuværende form, og dermed blive
reguleret helt unødigt strengt som en samfundskritisk sygdom”.
2) Da regeringen i forbindelse med SARS-COV-2 har tilsidesat proportionalitetsprincippet til
fordel for et påstået forsigtighedsprincip, er vi ligeledes bekymrede for den til enhver tid
siddende regerings evne til og intention om at vurdere de psykologiske, fysiologiske og
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 51: Henvendelse af 30/10-20 fra en gruppe borgere bestående af bl.a. en læge, en jurist, sygeplejesker, forskeruddannede, kostvejleder om forslag om ny epidemilov
2272438_0002.png
samfundsøkonomiske konsekvenser af regeringens tiltag i forhold til sygdommens
konsekvenser. Vi har ikke tillid til hverken regeringens eller sundhedsministerens evne til
at handle rationelt til fordel for den danske befolkning, og vores manglende tillid til
ministrenes dømmekraft bygger på erfaring med de allerede trufne sundhedsmæssige
beslutninger.
3) Igen med baggrund i regeringens håndtering af SARS-COV-2 anser vi det for fuldstændig
uacceptabelt, at den nye epidemilov ville give Sundhedsministeren og Styrelsen for
Patientsikkerhed ret til at
tvangsvaccinere, tvangsbehandle og tvangsindlægge
danske borgere
alene på baggrund af en
formodning
om smitte, og med en straframme på op til 6
måneders fængsel (kapitel 11, § 56), hvis påbud ikke bliver imødekommet af borgeren
(hvor patienten dermed får mulighed for at smitte alle de indsatte). Desuden at give påbud
om pligt til udlevering af private oplysninger (evt. ved politiets bistand) såsom hvem
borgeren har været i kontakt med (kontaktsmittesporing), ligesom Sundhedsministeren
fortsat må ekspropriere privat ejendom, finder vi helt uacceptabelt.
4) På baggrund af den hidtidige erfaring tillader vi os at have mistillid til en fremtidig
håndtering af en lignende situation. Hverken regeringen eller myndighederne har hidtil
fremlagt dokumentation for farligheden af SARS-COV-2, men statistikken viser med stor
tydelighed, at sygdommen er mindre farlig end almindelig influenza, idet dødsfaldene
pga. SARS-COV-2 i Danmark er på maksimalt 700 mod f.eks. 2200 døde af influenza i
influenzasæsonen 2017/18. Der er heller intet som tyder på, og ingen dokumentation for, at
den omfattende indsats, der er iværksat for at stoppe smittespredning, og de fænomenale
udgifter, der afholdes hertil, på nogen måde står mål med sygdommens konsekvenser.
a. Antal døde: Indtil nu (oktober 2020) er 663 danskere døde med SARS-COV-2, men
ikke nødvendigvis af SARS-COV-2. Dette er et forsvindende lille tal når man
sammenligner med den årlige influenza dødelighed. Sundhedsmyndighederne i
Danmark har i øvrigt aktivt forhindret, at der foretages obduktioner af de afdøde i
Danmark, skønt dette ellers er den normale procedure og ville kunne dokumentere,
hvor mange af de døde, der er døde af, i modsætning til med, SARS-COV-2. Dette
er i sig selv stærkt bekymrende – hvorfor indsamler myndighederne ikke de
nødvendige oplysninger, og hvorfor forsøger myndighederne at forhindre, at
oplysninger, som er nødvendige for at træffe korrekte politiske beslutninger,
indsamles?
5) Vi har desuden en række etiske og faglige bekymringer forbundet med dette lovforslag:
Lovforslaget overtræder eller er meget tæt på at overskride Nürnberg Koden (1947),
Europakonventionens bekendtgørelse af 4. april, 1997 om menneskerettigheder og
biomedicin, FN’s Menneskerettigheds Erklæring (1948), Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og den danske Grundlov (1849). Det er ikke så meget selve
lovforslaget, der overtræder disse regler, men lovforslaget – hvis vedtaget – ville give
sundhedsministeren mulighed for meget hurtigt at udstede bekendtgørelser eller regler,
som ville overtræde disse nationale og internationale grundregler, som er vedtaget for at
beskytte civilbefolkningen imod regeringers overgreb, og som i vidt omfang er et resultat af
de forfærdelige overgreb imod civilbefolkningen, som gennemførtes i Europa under 2.
verdenskrig, og som man internationalt har ønsket for enhver pris at forhindre. Hvis
Folketinget vedtager forslaget til ny epidemilov i den version, som regeringen fremlægger,
kan vi ikke se det anderledes, end at Folketinget er medskyldigt i og medvirkende til de
overgreb imod civilbefolkningen og de overtrædelser af Grundloven og Den Europæiske
Menneskeretskonvention og eventuelt Nürnberg-koden, som sundhedsministeren senere
måtte begå ved anvendelse af hjemmel i loven.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 51: Henvendelse af 30/10-20 fra en gruppe borgere bestående af bl.a. en læge, en jurist, sygeplejesker, forskeruddannede, kostvejleder om forslag om ny epidemilov
Lovforslaget gør os stærkt bekymrede for vores menneskerettigheder og for Danmarks
fremtid. Det er både udemokratisk og udansk, og dets indhold leder tankerne hen på
totalitære regimer som Kina, hvor man rask væk sælger dødsdømte fangers organer, så
fangerne på den måde tjener almenets vel. Den form for magtcentrering og
tvangsbeføjelser, som lovforslaget skaber eller giver mulighed for, reducerer folkestyre og
retssikkerheden i Danmark ned til under et acceptabelt minimumsniveau. Faktisk eroderes
borgerrettighederne så meget, at Danmark efter vedtagelsen af et sådant lovforslag efter
vor opfattelse ikke længere kan omtales som et demokrati.
Herudover har vi en række yderligere indvendinger imod forslaget til ny epidemilov,
derved:
a) At SARS-COV-2 ville dræbe 3,4 %, som først anslået af WHO, er en hypotese, der
aldrig er blevet bekræftet, og der er, som nævnt, ikke fremlagt dokumentation på
farligheden. Generelt har mange lande således ikke oplevet overdødelighed i
2020, hvilket dokumenterer, at SARS-COV-2 i hvert fald ikke har dræbt 3,4% af
befolkningen. Sammenligning af dødeligheden i en række lande, sammenlignet
med den gennemførte ”corona-politik” viser entydigt, at ”lockdowns” ikke har
haft nogen positiv effekt (ikke har reduceret dødeligheden), lige som
maskepåbud heller ikke har reduceret smittetallet i de lande, hvor et sådant er
blevet indført. De indgreb, som de forskellige landes regeringer har indført –
angivelig i forsøg på at standse smittespredning og nedsætte dødeligheden – har
således hovedsageligt været uden positive effekter. Men de negative effekter:
Psykologiske problemer, angst, selvmord, konkurser i en række virksomheder,
ekstremt store offentlige udgifter på sundhedsområdet (som tages fra andre
sundhedsområder, der burde prioriteres), dødsfald pga. andre sygdomme, som
ikke behandles, fordi alle ressourcer anvendes på SARS-COV-2 er mange og
rammer tungt.
b) Alene af den grund ville det være forkert at fastholde hastelovens beføjelser til at
anvende magt, tvangsbehandling, tvangsisolering, tvangsinternering, etc. samt at
benytte politiet til at udøve disse beføjelser i praksis, og det er et overgreb imod
den danske befolkning at vedtage en ny epidemilov, som giver
Sundhedsministeren
endnu
flere tvangs- og magtbeføjelser, end den
hasteændring af epidemiloven, som blev vedtaget 17. marts 2020.
c) Usikre vacciner: I udkastet til en fornyet epidemilov antager man som
forudsætning, at vacciner pr definition er sikre, og at virus kan udryddes ved
brug af vacciner. Der har på nuværende tidspunkt (og selvom den samlede
medicinalindustri har forsøgt det i måske 20 – 30 år) ikke kunnet udvikles en
effektiv vaccine imod nogen anden coronavirus, ligesom det løbende har været
vanskeligt at matche de årlige nye influenza-vira med årets influenzavaccine,
således at denne har været effektiv. Virksomheder som AstraZeneca, Moderna og
Inovio et.al. er i gang med at udvikle helt nye hhv. RNA og DNA vaccineformer,
der består af en nano bio-teknologi, som aldrig har været afprøvet på mennesker
før. Henset til de mange følgeskader ved usikre vacciner, som allerede i rigt mål
er konstateret (undersøg f.eks. konsekvenserne af den såkaldte ”svineinfluenza-
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 51: Henvendelse af 30/10-20 fra en gruppe borgere bestående af bl.a. en læge, en jurist, sygeplejesker, forskeruddannede, kostvejleder om forslag om ny epidemilov
2272438_0004.png
pandemi” i 2009, og den herimod udviklede vaccine, som skabte hundredvis af
invaliderende tilfælde af narkolepsi, en alvorlig søvnforstyrrelse, som gør
patienten 100% uarbejdsdygtig), er det helt uoverskueligt, hvilke negative
helbredsmæssige konsekvenser anvendelsen af en ny, utestet og eksperimentel
RNA-vaccine på millioner af mennesker vil få. Hvis man yderligere tager det
skridt, at man vælger at tvangsvaccinere mennesker med en sådan vaccine, vil
det være en overtrædelse af Nürnberg-koden, som forbyder medicinske
eksperimenter på mennesker, som ikke frivilligt – bemærk, frivilligt, ikke tvunget
af sociale eller økonomiske incitamenter – har givet samtykke hertil.
Samtidig er det almen praksis, at grundforskning, præ-klinisk udvikling og
klinisk udvikling af en vaccine tager mellem 5 og 15 år. Det er altså
videnskabeligt uhørt og sundhedsmæssigt uforsvarligt at forsøge at fremstille en
vaccine på mindre tid. I et sådant tilfælde er det umuligt at forudsige sikkerhed
og langstidsrisiko. At en sådan vaccine så samtidig indeholder hidtil uprøvet bio-
teknologi gør i bedste fald indsatsen tvivlsom og i værste fald decideret farlig. En
sådan eller lignende vaccine eller behandling bør udelukkende gives under
forhold, der hviler på informeret samtykke.
d) Tvangsbehandling: Det er yderligere bekymrende at give læger og andet
sundhedspersonale ansvar for eller pligt til at skulle behandle danske borgere
gennem brug af tvang. Hvis vaccinen samtidig udgør en sundhedsrisiko, er det i
strid med lægeløftet. Og igen – hvis man vælger at tvangsvaccinere mennesker
med eksperimentel vaccine, vil det være en overtrædelse af Nürnberg-koden,
som forbyder medicinske eksperimenter på mennesker, som ikke frivilligt har
givet samtykke hertil. Herefter vil sundhedsministeren potentielt kunne dømmes
af FN’s internationale straffedomstol i den Haag.
Vi sender hermed en
indtrængende appel
til Folketingets politikere om at tage dette spørgsmål
om epidemilovgivningen alvorligt, om at afvise dette helt uantagelige lovforslag, og udtrykker
vores dybeste bekymring for situationen; en bekymring, som vil blive fulgt op med søgsmål ved
de danske domstole, hvis det mod forventning bliver nødvendigt.
Vi giver ikke samtykke til denne nye epidemilov; vi gav ikke samtykke til hastelovene indført i
marts 2020, og der er tusindvis af danskere, som har samme holdning, hvilket dokumenteres af de
næsten 12.403 underskrifter på erklæringen på https://www.skrivunder.net/erkla?s=77943135
Den viden om risikoen for misbrug af en kommende epidemilov, som Folketingets medlemmer hermed har
modtaget, forpligter dem både offentligretsligt og civilretsligt, og gør dem erstatningsanvarlige og
medskyldige i tilfælde af et faktisk senere misbrug. Misbrugsmulighederne er meget alvorlige, idet et vedtaget
forslag vil kunne misbruges til tvangsmæssige og medicinske eksperimenter, tvangsmæssig vaccination,
indespærring eller medicinsk behandling og afspærring af dele af, eller hele landet, selvom der intet rationelt
eller sundhedsfagligt belæg er for sådanne handlinger, og selvom handligerne er ude af proportion med den
påståede trussel, de angiveligt skal beskytte befolkningen imod.
Hvis sundhedsministeren senere skulle gennemføre sådanne handlinger, vil Folketingets medlemmer være
medskyldige heri, hvis de stemmer for loven trods deres kendskab til de omfattende muligheder for misbrug,
og dennes medskyld er både civilretslig (økonomisk erstatningsansvar) og strafferetslig, også i forbindelse
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 51: Henvendelse af 30/10-20 fra en gruppe borgere bestående af bl.a. en læge, en jurist, sygeplejesker, forskeruddannede, kostvejleder om forslag om ny epidemilov
2272438_0005.png
med den internationale strafferet og forbrydelser imod menneskeheden, som hører under FN’s internationale
straffedomstols jurisdiktion.
Underskrevet af:
Kurt Lindekilde, Læge
Hammelstrupvej 4B, 3th.
2450 København SV
Mikkel Kaastrup, Juridisk konsulent, cand. jur. & scient. soc.
Kalbyrisvej 6, st. tv.
4700 Næstved
Erika Lorentsen, Sygeplejeske,
Psykoterapeut & Sundhedsrådgiver,
Dalgasgade 53,
7400 Herning
Maria Luffe, Sygeplejeske
Ronesstræde 7,
4720 Præstø
Mads Wedel-Ibsen, Heilpraktiker
Hydevadvej 12,
6230 Rødekro
Jette Toft Wede, Kostvejleder
Alsbrovej 5,
6740 Bramming
Henning K. Thomsen, Direktør, Selvstændig
Skovlyvej 5
8752 Østbirk
Kathrine E. L. Johansson, PhD & underviser i tværvidenskabsteori & metode
Skodsborgvej 324, st.th
2850 Nærum
Malene Handryziak Jensen, stud. Klinisk Diætist
Hedevangen 25,
Holdsted St
6670 Holdsted