Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 502
Offentligt
2425696_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundhedsudvalg SUU
Dato: 01-07-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 2110188
Dok. nr.: 1806568
Orientering om ny dimensioneringsplan vedr.
speciallægeuddannelsen 2022-2023
Sundhedsstyrelsen har den 28. juni 2021 offentliggjort Dimensioneringsplan vedr.
speciallægeuddannelsen 2022-2023. I dimensioneringsplanen fastsættes årlige
rammer for dimensionering af introduktions - og hoveduddannelsesforløb i hver
enkelt videreuddannelsesregion og for hver enkelt speciale.
. /.
Jeg kan orientere om, at den nye dimensioneringsplan gælder en toårig periode. Som
det fremgår af mit svar på SUU alm. del spm. 412 af 22. december 2020 , var det på
daværende tidspunkt forventningen, at den kommende dimensioneringsplan ville
gælde for 2022-2025 (bilag 1). Siden har regeringen og Danske Regioner indgået
Aftale om regionernes økonomi for 2022,
hvor der bl.a. er enighed om fra 2022
gradvist at øge antallet af hoveduddannelsesforløb bl.a. i rekrutteringsudfordrede
specialer og uden for de større byer. Med økonomiaftalen er der, ift.
dimensioneringen af uddannelsesforløb, lagt en ramme for årene 2022-2023.
Jeg kan oplyse, at det samlede antal hoveduddannelsesforløb øges med
dimensioneringsplanen 2022-2023 ift. den gældende dimensioneringsplan 2021, hvor
der er dimensioneret med 1.005,5 hoveduddannelsesforløb og derudover et antal
hoveduddannelsesforløb i akutmedicin på mellem 29 og 42 forløb.
I 2022 dimensioneres der med 1.067,5 hoveduddannelsesforløb og i 2023 med 1.090
hoveduddannelsesforl øb inkl. akutmedicin. Dimensioneringen af akutmedicin er
fastsat til 35 hoveduddannelsesforløb pr. år i den kommende periode.
Med den nye dimensioneringsplan er der foretaget øgninger i en række specialer bl.a.
psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, neurologi og radiologi. Derudover fastholdes
almen medicin på et højt niveau med 350 hoveduddannelsesforløb pr. år i den
kommende periode. Dimensioneringsplanen kan tilgås via dette
link.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke