SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 498
Offentligt

Rapport

Hvilke grupper af

børn har behov for

en målrettet

vaccinationsindsats?

Determinanter for lav dækning af vacciner omfattet af det

danske børnevaccinationsprogram

Sidsel Skou Voss, Sarah Kristine Nørgaard, Manon Chaine og Palle Valentiner-Branth

Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut

Maj 2021

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Indhold

Resumé.......................................................................................................................................... 3

Forkortelser .................................................................................................................................... 4

Baggrund ....................................................................................................................................... 5

Metode ........................................................................................................................................... 6

Datakilder ................................................................................................................................... 6

Studiepopulation ........................................................................................................................ 7

Mulige determinanter for lav vaccinationsdækning .................................................................... 7

Vaccination ................................................................................................................................. 8

Analyser ..................................................................................................................................... 8

Resultater .................................................................................................................................... 10

Studie 1 – DTKP ...................................................................................................................... 10

Karakterisering ..................................................................................................................... 10

Determinanter for lav vaccinationsdækning ......................................................................... 13

Geografisk spredning i vaccinationsdækning ....................................................................... 18

Herkomst .............................................................................................................................. 20

Danskkundskaber ................................................................................................................. 26

Studie 2 – MFR ........................................................................................................................ 30

Karakterisering ..................................................................................................................... 30

Determinanter for lav vaccinationsdækning ......................................................................... 33

Geografisk spredning i vaccinationsdækning ....................................................................... 38

Herkomstlande ..................................................................................................................... 40

Danskkundskaber ................................................................................................................. 46

Studie 3 - HPV ......................................................................................................................... 50

Karakterisering af studiepopulationen .................................................................................. 50

Determinanter for lav vaccinationsdækning ......................................................................... 53

Geografisk spredning i vaccinationsdækningen ................................................................... 58

Vaccinationsdækning på skoleniveau .................................................................................. 61

Herkomstlande ..................................................................................................................... 63

Danskkundskaber ................................................................................................................. 69

Diskussion ................................................................................................................................... 73

Anbefalinger ................................................................................................................................. 78

Referencer ................................................................................................................................... 79

Bilag 1: Kategorisering af variable ............................................................................................... 81

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Vaccinationsdækning for DTKP1 og DTKP4 for alle 98 kommuner per september 2019

..................................................................................................................................................... 83

Bilag 3: Vaccinationsdækning for MFR1 og MFR2 for alle 98 kommuner per september 2019 . 85

Bilag 4: Vaccinationsdækning for HPV1 og HPV2 for alle 98 kommuner per september 2019 .. 87

Bilag 5: Oversigt over de lande i verden der har HPV vaccination i

børnevaccinationsprogrammet (kilde: WHO -

https://apps.who.int/immunization_monitoring/globalsummary/schedules) ................................ 89

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Resumé

Tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram overvåges af Afdeling for

Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut via Det Danske

Vaccinationsregister (DDV). Tilslutningen er generelt høj, men den generelle ulighed i

samfundet afspejles også i vaccinationsdækningen. I 2018 besluttede regeringen at afsætte

midler til nye initiativer på vaccinationsområdet, og som en del af dette, har denne

undersøgelse til formål at identificere grupper af børn med lavere vaccinationsdækning, for

vacciner omfattet af det danske børnevaccinationsprogram, end den generelle population i

samme alder, samt at finde mulige nye determinanter for manglende vaccination, med henblik

på at kunne iværksætte specifikke og målrettede vaccinationsindsatser.

Der blev udført et studie baseret på national data fra følgende registre: CPR registret, Det

Danske Vaccinationsregister (DDV) samt data fra Danmarks Statistik. Studiet var opdelt i tre

understudier omhandlende; vacciner med difteri-tetanus-kighoste-polio-Hæmophilus influenzae

type B (DTKP) inkl. 5 års boosteren, mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR) og human

papilloma virus (HPV).

For hvert understudie blev der lavet en tværsnitsundersøgelse og studiepopulationen blev

karakteriseret ud fra vaccinationsdækningen for de mulige determinanter og

vaccinationsdækningen for vaccinerne blev udregnet for hver determinant. Effekten af mulige

determinanter for lav vaccinationsdækning blev undersøgt med Cox's proportional hazard

regression model, enkelvist og justeret for de andre determinanter med beregning af hazard

ratio (HR) og tilhørende 95% konfidensintervaller. Derudover blev vaccinationsdækningen på

kommune- og regionsniveau analyseret i tværsnitsundersøgelsen. For HPV blev

vaccinationsdækningen også analyseret på skole-niveau. For subpopulationerne

”efterkommere” og ”immigranter” blev forskelle i vaccinationsdækning mellem herkomstlande

undersøgt, og effekten af forældrenes danskkundskaber på vaccinationsdækningen blev

ligeledes undersøgt i tværsnitsundersøgelsen.

Følgende fødselskohorter (og antal børn) blev inkluderet i studierne: DTKP1 2001-2016

(1.013.878 børn), DTKP4 2001-2011 (719.823), MFR1 2001-2015 (952.625), MFR2 2005-2012

(516.268), HPV1- og HPV2 2001-2004 (128.356). Alle børnene var bosiddende i Danmark på

tidspunktet hvor data blev trukket (13. september 2019). Der var signifikant forskel (p-værdi

<0,001) på andelen af vaccinerede børn for alle vaccinationer for følgende determinanter for lav

vaccinationsdækning: fødselskohorte, hvem børnene bor hos (begge forældre, én af forældre,

andre end forældrene), antal søskende, herkomst, moderens alder ved barnets fødsel,

forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes beskæftigelse og familiens indkomst. Desuden for

HPV også skole (folkeskole, privatskole, specialskole) og om pigen tidligere var vaccineret med

5 års boosteren. Generelt lå dækningen for DTKP1, MFR1 og HPV1 højere end for DTKP4,

MFR2 og HPV2 for alle determinanter.

Effekten af de mulige determinanter for lav vaccinationsdækning blev undersøgt med Cox's

proportional hazard regression model, først enkelvist (univariat) og derefter justeret (multivariat)

for de andre determinanter. Resultaterne af regressionsanalyserne viste en lavere chance for at

børn var vaccineret hvis de tilhørte gruppen af børn: der ikke boede sammen med nogle af

deres forældre, der gik på specialskoler, der gik i privatskole, der var immigranter, der havde

mødre der var yngre end 25 år eller ældre end 34 år da barnet blev født, der ikke havde fulgt

børnevaccinationsprogrammet (forstået ved dem der ikke har fået 5 års boosteren), og børn af

forældre med et lavt uddannelsesniveau, uden beskæftigelse og/eller lav indkomst.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Betydningen af at være enebarn ift. risikoen for ikke at være vaccineret, var forskellig for de

vaccinationer der gives tidligt i børnenes liv (DTKP1 og MFR1) og dem der gives senere (HPV).

Den geografiske spredning i vaccinationsdækningen i Danmarks 98 kommuner var størst for

vaccinationer der ligger sent i børnevaccinationsprogrammet. Der sås ikke et mønster i

kommunernes vaccinationsdækning i forhold til størrelsen på kommunen, eller om kommunen

havde store byer, men der sås en tendens til en øst/vest forskel. Der sås ingen regional forskel i

vaccinationsdækningen på regionsniveau for DTKP og MFR, men for HPV var dækningen

lavere i Region Sjælland og Region hovedstaden, mens Region Midtjylland havde den højeste

dækning.

Størstedelen af immigranterne kom fra Syrien, Polen, Rumænien og Grønland, og havde lavere

vaccinationsdækning end populationsdækningen, og manglende danskkundskaber var

associeret med lavere vaccinationsdækning.

Skoler med et lavt antal 14 årige piger med mulighed for HPV-vaccination havde en større

spredning i vaccinationsdækningen end skoler med mange piger. Blandt skolerne med lavest

dækning var mange Rudolf Steiner skoler og internationale skoler.

Der anbefales fortsat fokus på at mindske ulighed i samfundet generelt, idet uligheden afspejles

i vaccinationsdækningen. Desuden anbefales en særlig vaccinationsindsats for børn bosat uden

for hjemmet, for børn der går i specialskole og for immigranter generelt, men særligt

immigranter fra Syrien, Polen, Rumænien og Grønland. Indsatsen målrettet immigranter bør

som minimum omfatte forståelig information om det danske børnevaccinationsprogram,

herunder at vaccination er gratis.

Indsatser for at øge dækningen for vaccinationer omfattet af børnevaccinationsprogrammet

anbefales at starte tidligt, idet der ses 50 % højere HPV-vaccinationsdækning blandt piger der

har fulgt hele børnevaccinationsprogrammet. Desuden anbefales målrettede indsatser i

kommuner med lav vaccinationsdækning, evt. med regionalt samarbejde, og fortsættelse af- og

evt. udvidelse af påmindelsesordningen.

Forkortelser

aHR

DDV

DTKP

DTKP4

HPV

IQR

MFR

SSI

WHO

adjusted Hazard Ratio

Det Danske Vaccinationsregister

Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hæmophilus influenzae type B-holdig vaccine

5 års boostervaccine

Human papilloma virus

Hazard Ratio

Interkvartilt interval

Mæslinger-fåresyge-røde hunde

Statens Serum Institut

World Health Organization

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Baggrund

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at forældre lader deres børn vaccinere i henhold til det

danske børnevaccinationsprogram (1):

Oversigt over vacciner i det danske børnevaccinationsprogram

3 mdr.

5 mdr.

Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hæmophilus influenzae type B (DTKP1) og pneumokokker

Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hæmophilus influenzae type B (DTKP2) og pneumokokker

12 mdr. Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hæmophilus influenzae type B (DTKP3) og pneumokokker

15 mdr. Mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR 1)

4 år

5 år

12 år

Mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR 2)

Difteri-tetanus-kighoste-polio 5 års booster (DKTP4)

Human papilloma virus 1 og 2 til piger (og drenge fra juli 2019) (HPV1 og HPV2)

Vaccinationerne er gratis, og gives som regel hos barnets praktiserende læge. Tilslutningen til

vaccinationsprogrammet overvåges af Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på

Statens Serum Institut via Det Danske Vaccinationsregister (DDV). DDV indeholder oplysninger

om alle vaccinationer givet i det danske børnevaccinationsprogram siden 1996 (2). Frem til

november 2015, hvor det blev lovpligtigt at registrere alle givne vaccinationer direkte i DDV,

blev vaccinationerne registreret via ydelseskoder sendt til Sygesikringsregisteret af de

praktiserende læger. Det er ikke obligatorisk at registrere vaccinationer givet uden for Danmark,

eksempelvis før ankomst til Danmark for ikke danskfødte personer. Statens Serum Institut har

siden 2014 udsendt påmindelsesbreve til forældre, hvis børn mangler én eller flere vacciner i

børnevaccinationsprogrammet, når de fylder 2, 6 �½ og 14 år, og siden 2019 tillige udsendt

påmindelsesbreve forud for vaccinationstidspunktet.

Der er generelt en høj tilslutning til det danske børnevaccinationsprogram, men for nogle af

vaccinerne er dækningen suboptimal i forhold til anbefalingerne fra WHO(1). Traditionelt har

lavt optag af børnevaccinationer været forbundet med lav socioøkonomisk status, etnicitet, lavt

uddannede forældre, yngre mødre, store familier og mange ældre søskende (3–8).

De ovenfor nævnte determinanter afspejler generel ulighed i sundhed, og det kræver langsigtet

politisk fokus og prioritering, samt samarbejde på tværs af flere ressortområder for at øge

vaccinationsdækningen. For at gøre noget ekstra for at øge vaccinationstilslutningen besluttede

regeringen i 2018 at afsætte midler til nye initiativer på vaccinationsområdet over en fireårig

periode(1, 9). Flere indsatser er i gang, herunder uddannelse af sundhedsplejersker til

vaccinationsambassadører og forsøg med skolevaccination og også denne undersøgelse er en

del af disse initiativer. Sundheds- og ældreministeriet bestilte dette arbejde med det formål, at

identificere grupper af børn med lavere vaccinationsdækning, for vaccinationer omfattet af det

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

danske børnevaccinationsprogram, end den generelle population i samme alder, samt at finde

mulige nye determinanter for manglende vaccination. Dette for at kunne iværksætte flere

specifikke og målrettede vaccinationsindsatser og hæve vaccinationsdækningen.

Metode

Der blev et foretaget studie med brug af registerbaseret national data.

Studiet var opdelt i tre understudier omfattende henholdsvis:

Studie 1

DTKP vaccinationer

Studie 2:

MFR vaccinationer

Studie 3:

HPV vaccinationer

Af de fire DTKP-vaccinationer blev DTKP1 og DTKP4 valgt, da tidspunktet for vaccination med

DTKP2 og DTKP3 tidsmæssigt ligger tæt på DTKP1, og derfor ikke forventedes at kunne

bidrage med yderligere information. Der blev foretaget analyser af både MFR1 og MFR2, samt

HPV1 og HPV2. Pneumokok-vaccinationerne er ikke inkluderet i studiet, da disse gives

samtidig med DTKP.

Formålet var følgende

1. At identificere grupper af børn med lavere dækning af hhv. DTKP-, MFR- og HPV-

vaccinationer blandt børn der var i en alder, hvor de kunne have modtaget vaccinerne,

sammenlignet med den generelle befolkning

2. At karakterisere disse grupper med henblik på at udbygge kendskabet til de determinanter

for manglende vaccination i undergrupper af befolkningen

Datakilder

Følgende datakilder er anvendt i studiet:



CPR registeret

der indeholder oplysninger om cpr-nummer og bl.a. familieforhold og

adresser for alle borgere i Danmark.



Det Danske Vaccinationsregister (DDV)

der indeholder oplysninger om alle givne

børnevaccinationer.



Danmarks statistik

der blandt mange andre informationer indeholder oplysninger om

hvilken skole børnene er tilknyttet, forældrenes socioøkonomiske status,

erhvervstilknytning, samt sprogkundskaber for forældre af anden etnisk baggrund end

dansk (Danskundervisningsdatabasen)

Børnene blev identificeret via CPR-registret, hvorfra oplysninger om sociodemografiske faktorer

for børnene såsom fødeland, antal søskende, hvem barnet boede hos, barnets kommune, mors

alder på tidspunktet for barnets fødsel og forældres fødeland også blev hentet. Variable fra

CPR blev udtrukket 13. september 2019. Oplysninger om givne vacciner omfattet af det danske

vaccinationsprogram, samt dato for vaccination, blev hentet i DDV. Via Danmarks statistik blev

data om hvilken skole børnene var tilknyttet, forældrenes højeste fuldførte uddannelse, deres

erhvervstilknytning og familieindkomst koblet til data. Endvidere blev oplysninger om beståede

danskeksaminer for forældre af anden herkomst end dansk hentet. Se oversigt over variable i

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

datasættet i Bilag 1: Kategorisering af variable. Alle oplysninger blev sammenkoblet via

børnenes cpr-numre.

Studiepopulation

Studie 1

DTKP1: børn født mellem 1. januar 2001 og 31. december 2016 bosiddende i

Danmark på tidspunktet for udtræk af data (13. september 2019).

DTKP4: børn født mellem 1. januar 2001 og 31. december 2011 bosiddende i

Danmark på tidspunktet for udtræk af data (13. september 2019).

Studie 2

MFR1: børn født mellem 1. januar 2001 og 31. december 2015 bosiddende i

Danmark på tidspunktet for udtræk af data (13. september 2019).

MFR2: børn født mellem 1. januar 2005 og 31. december 2012 bosiddende i

Danmark på tidspunktet for udtræk af data (13. september 2019). Kohorterne

2001-2004 er ekskluderet da børnene i disse årgange helt eller delvist er

vaccineret med MFR2 ved 12 år i stedet for 4 år.

Studie 3

HPV: piger født mellem 1. januar 2001 og 31. december 2004 bosiddende i

Danmark på tidspunktet for udtræk af data (13. september 2019).

Børn der bor uden for Danmark på tidspunktet for dataudtrækket er ikke inkluderet, da ønsket

var at beskrive situationen i Denmark på tidspunktet for datatrækket.

De valgte fødselskohorter i de tre understuder blev valgt, så der var tilstrækkelig tidsbuffer efter

planlagt vaccinationstidspunkt.

Mulige determinanter for lav vaccinationsdækning

Følgende determinanter blev undersøgt: fødselsår, antal forældre som barnet bor sammen med

(begge forældre, én af forældrene, ingen af forældrene), søskende (0, 1-2, 3-4, 5+), moderens

alder ved barnets fødsel (<25 år, 25-34 år, >34 år), herkomst (danskfødt, efterkommer,

immigrant), forældrenes uddannelsesniveau (ingen uddannelse, grundskole, gymnasial

uddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse

(MVU), lang videregående uddannelse (LVU)), forældrenes beskæftigelse (beskæftiget,

midlertidigt uden beskæftigelse, uden beskæftigelse) og den ækvivalerede familieindkomst

fordelt på kvintiler (Q1, Q2, Q3, Q4, Q5).

For de børn der ikke boede med nogen af deres forældre var flere determinanter irrelevante og

blev derfor angivet som ”ikke relevant”.

For delpopulationen af børn med anden herkomst end dansk (efterkommere og immigranter)

blev der også kigget på om forældrene havde bestået mindst én danskeksamen efter de var

kommet til Danmark, samt deres herkomstland.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Derudover blev der også kigget på skoletype (folkeskole, privatskole, specialskole) og om pigen

tidligere var vaccineret med DTKP4 (som proxy for at have fulgt børnevaccinationsprogrammet)

for studie 3 (HPV).

Vaccination

Vaccinationsstatus var baseret på registrering i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Når der

i rapporten refereres til vaccinerede børn, menes der derfor børn der er registrerede med

vaccinationen i DDV. Første HPV vaccination omtales i rapporten HPV1, og sidste HPV

vaccination, dvs. anden eller tredje HPV-vaccination afhængigt af alder ved første vaccination

og interval mellem vaccinationerne, omtales i denne rapport HPV2.

Analyser

Analyserne blev lavet separat for hvert understudie (Studie 1: DTKP, Studie 2: MFR, Studie 3:

HPV).

Karakterisering af studiepopulationen

Studiepopulationen blev karakteriseret ved en tværsnitsundersøgelse på baggrund af de mulige

determinanter for lav vaccinationsdækning når størstedelen af kohorten var vaccineret.

Fordelingen af determinanterne blev undersøgt og vaccinationsdækningen for hver determinant

udregnet. Forskellene i vaccinationsdækning inden for hver determinant blev testet med chi-

square test.

Tværsnitsundersøgelserne blev foretaget på følgende tidspunkter:



DTKP 1 ved 1 år



DTKP 4 ved 7,5 år



MFR 1 ved 2,5 år



MFR 2 ved 6 år



HPV ved 14 år

Determinanter for lav vaccinationsdækning

Effekten af de mulige determinanter for lav vaccinationsdækning blev undersøgt med Cox's

proportional hazard regression model, først enkelvist (univariat) og derefter justeret (multivariat)

for de andre determinanter. De univariate analyser kan identificere subgrupper af børn med en

lavere vaccinationsdækning end den generelle population (til brug for målrettede

vaccinationsindsatser), mens de multivariate analyser i højere grad forklarer den egentlige

betydning af determinanterne for vaccination. Risikotid, dvs. alderen for hvornår

vaccinationsdækningen begyndte at blive observeret, blev regnet fra det anbefalede tidspunkt

for vaccinationen eller kort tid før, hvis mange vacciner var givet i tiden op til det anbefalede

tidspunkt.

Geografiske forskelle

Geografiske forskelle i vaccinationsdækning blev undersøgt ved at udregne

vaccinationsdækningen for hver kommune og hver region på tidspunktet for

tværsnitsundersøgelsen. For studie 3 (HPV) blev vaccinationsdækningen også udregnet på

skoleniveau.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Herkomstland og danskkundskaber

I delpopulationerne ”efterkommere” og ”immigranter” blev det undersøgt om der var nogle

herkomstlande med særlig lav vaccinationsdækning ved at udregne vaccinationsdækningen på

tidspunktet for tværsnitsundersøgelserne for de lande, hvorfra der var et betydeligt antal

efterkommere (gennemsnitligt 25 per kohorte/fødselsårgang) eller immigranter (gennemsnitligt

12,5 per kohorte). Mors fødeland blev brugt som proxy for efterkommernes herkomstland.

Derudover blev betydningen af om børnenes forældre havde danskkundskaber undersøgt.

Dette blev gjort ved at udregne andelen af børn hvis forældre (mindst en af dem) havde bestået

mindst én danskeksamen i hhv. gruppen af børn der ikke var vaccineret og gruppen af børn

som var vaccineret. Samt ved at undersøge effekten af forældres danskkundskaber med Cox's

proportional hazard regression model, alene og justeret for herkomstland og hvor lang tid barnet

havde været i Danmark.

Alle resultater blev udregnet med 95% konfidensintervaller (95%-CI) og et signifikans niveau på

0.05. Databehandlingen blev foretaget med STATA version 16 StataCorp Texas og R-version

4.0.3.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Resultater

Resultatafsnittet er inddelt i et afsnit for hver understudie.

Studie 1 – DTKP

Karakterisering

I alt blev 968.095 børn fra fødselskohorterne 2001-2016, bosiddende i Danmark på tidspunktet

hvor data blev trukket (13. september 2019), inkluderet i karakteriseringen ved 1 år, og 707.629

børn fra fødselskohorterne 2001-2011 inkluderet i karakteriseringen ved 7,5 år.

Tabel 3. 1Tabel

1. 1

viser karakteristika for børnene. Der var signifikant forskel (p-værdi <

0,001) på andelen af vaccinerede børn for både DTKP1 og DTKP4 for alle de mulige

determinanter for lav vaccinationsdækning; fødselskohorte, hvem børnene bor hos (begge

forældre, én af forældre, andre end forældrene), antal søskende, herkomst, moderens alder ved

barnets fødsel, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes beskæftigelse og familiens

indkomst. ’Ikke relevant’ blev angivet for de variable der omhandler forældrene, og omfatter de

børn der ikke bor med nogle af forældrene. Vaccinationsdækningen for hele studiepopulationen

ved for DTKP1 ved 1 år var 97,6% og for DTKP4 ved 7,5 år var 86,1%.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Fødselsår

DTKP1

n (% af total)

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

63.410

62.449

62.992

63.178

62.912

63.690

62.754

63.515

61.262

61.773

57.285

56.418

54.385

55.208

56.739

60.125

( 7% )

( 6% )

( 7% )

( 6% )

( 7% )

( 6% )

( 7% )

( 6% )

n (%)

61.997

60.900

61.234

61.444

61.121

61.887

61.065

62.048

59.931

60.581

56.171

55.276

53.134

53.908

55.522

59.016

( 98 % )

( 97 % )

( 98 % )

n (% af total)

64.700

63.768

64.440

64.685

64.580

65.546

64.784

65.994

64.038

64.734

60.360

DTKP4

n (%)

53.647

53.398

54.743

54.757

54.576

55.162

55.332

58.664

56.376

57.681

54.670

( 83 % )

( 84 % )

( 85 % )

( 84 % )

( 85 % )

( 89 % )

( 88 % )

( 89 % )

( 91 % )

( 9% )

Bor med

Begge forældre

En forælder

Andre

Antal søskende

Ingen

1-2

3-4

ikke relevant

Herkomst*

danskfødt

efterkommer

immigrant

Mors alder

< 25

25-34

> 34

Forældres uddannelse

ingen

grundskole

gymnasial uddannelse

KVU

MVU

LVU

ikke relevant

Forældres beskæftigelse**

beskæftiget

uden beskæft., midlertidigt

uden beskæftigelse

ikke relevant

Familiens indkomst***

ikke relevant

908.088 ( 94 % )

54.779 ( 6 % )

5.228 ( 1 % )

384.132 ( 40 % )

510.858 ( 53 % )

58.620 ( 6 % )

9.257 ( 1 % )

5.228 ( 1 % )

879.527 ( 91 % )

84.717 ( 9 % )

3.833 ( 0 % )

98.684 ( 10 % )

654.069 ( 68 % )

215.342 ( 22 % )

2.482

87.777

40.341

373.555

260.775

197.937

5.228

( 0% )

( 9% )

( 4% )

( 39 % )

( 27 % )

( 20 % )

( 1% )

889.016 ( 98 % )

51.890 ( 95 % )

4.329 ( 83 % )

376.961 ( 98 % )

499.890 ( 98 % )

56.403 ( 96 % )

7.652 ( 83 % )

4.329 ( 83 % )

861.910 ( 98 % )

81.995 ( 97 % )

1.319 ( 34 % )

95.696 ( 97 % )

640.555 ( 98 % )

208.984 ( 97 % )

1.968

84.223

38.742

366.784

255.778

193.411

4.329

( 79 % )

( 96 % )

( 98 % )

( 83 % )

577.285 ( 82 % )

121.254 ( 17 % )

9.090

( 1% )

65.452

548.546

73.926

10.615

9.090

( 9% )

( 78 % )

( 10 % )

( 2% )

( 1% )

504.974 ( 87 % )

98.336 ( 81 % )

5.696 ( 63 % )

56.041

480.140

59.509

7.620

5.696

( 86 % )

( 88 % )

( 80 % )

( 72 % )

( 63 % )

637.523 ( 90 % )

54.989 ( 8 % )

15.105 ( 2 % )

75.165 ( 11 % )

479.909 ( 68 % )

152.555 ( 22 % )

1.987

59.064

22.667

273.936

196.324

144.561

9.090

627.988

16.676

51.459

9.090

107.411

117.794

139.404

159.544

171.597

9.090

( 0% )

( 8% )

( 3% )

( 39 % )

( 28 % )

( 20 % )

( 1% )

( 89 % )

( 2% )

( 7% )

( 1% )

( 15 % )

( 17 % )

( 20 % )

( 23 % )

( 24 % )

( 1% )

557.398 ( 87 % )

45.337 ( 82 % )

6.261 ( 41 % )

59.785 ( 80 % )

418.099 ( 87 % )

131.122 ( 86 % )

1.228

44.037

17.981

237.327

174.411

128.326

5.696

552.040

13.164

37.829

5.696

81.702

98.253

122.628

144.198

156.255

5.696

( 62 % )

( 75 % )

( 79 % )

( 87 % )

( 89 % )

( 63 % )

( 88 % )

( 79 % )

( 74 % )

( 63 % )

( 76 % )

( 83 % )

( 88 % )

( 90 % )

( 91 % )

( 63 % )

857.624 ( 89 % )

33.742 ( 4 % )

64.970 ( 7 % )

5.228 ( 1 % )

238.496

232.374

202.532

162.451

119.177

5.228

( 25 % )

( 24 % )

( 21 % )

( 17 % )

( 12 % )

( 1% )

844.167 ( 98 % )

32.591 ( 97 % )

61.859 ( 95 % )

4.329 ( 83 % )

230.483

228.558

200.116

160.834

117.979

4.329

( 97 % )

( 98 % )

( 99 % )

( 83 % )

* Manglende værdi for 18 børn (dtkp1) og 12 børn (dtkp4) ** Manglende værdi hhv. 6.531 og 2.416 børn, *** Manglende værdi for hhv. 7.837 og 2.789 børn

Tabel 1. 1 Karakteristika for 968.095 børn fra fødselskohorte 2001-2016 og 707.629 børn fra fødselskohorte

2001-2011, med angivelse af antal og procentdel der har modtaget henholdsvis

DTKP1-

DTKP4-

vaccination.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Det fremgår af

Tabel 1. 1,

at dækningen for DTKP1 generelt lå højere end for DTKP4 for alle

determinanterne. Derudover kan det ses at:



Kohorterne var lige store. Det ses også at alle kohorter havde 97-98%

vaccinationsdækning for DTKP1, mens dækningen for DTKP4 var stigende fra 83% for

korte 2001 til 91% for kohorte 2011.

Gruppen af børn der boede med begge forældre udgjorde hhv. 94% af de 1-årige børn

(DTKP1) og 82% af de 7,5-årige børn (DTKP4), og havde en DTKP1- og DTKP4

dækning på hhv. 98% og 87%, mens gruppen af børn der kun boede med én af deres

forældre havde en dækning på hhv. 95% og 81%. Mest udtalt var den lave dækning på

83% for DTKP1 og 63% for DTKP4 blandt børn der ikke boede med nogle af deres

forældrene.

For DTKP1 gælder at enebørn og børn med 1-2 søskende havde den højeste dækning

(98%), og at dækningen faldt med øget antal søskende og var lavest blandt børn med

mere end fem søskende (83%). For DTKP4 var dækningen højest blandt børn med 1-2

søskende (88%) og lavest blandt børn med mere end fem søskende (72%), og enebørn

havde en næsten lige så høj dækning som børn med 1-2 søskende (86%).

Immigranter udgjorde mindre end 1% af DTKP1-studiepopulationen (1 årige børn), og

2% af DTKP4 studiepopulationen (7,5 årige børn). De havde markant lavere

vaccinationsdækning på hhv. 34% for DTKP1 og 41% for DTKP4, sammenlignet med

danskfødte børn og efterkommere.

Vaccinationsdækningen var lige høj for DTKP1 uanset moderens alder ved barnets

fødsel (97-98%), hvorimod der var en lavere DTKP4-dækning blandt børn født af mødre

yngre end 25 år (80%) sammenlignet med børn født af mødre på 25 år og ældre (86-

87%). Gruppen af 7,5 årige børn, hvis mødre var yngre end 25 år på tidpunktet for

barnet fødsel udgjorde 11%.

Gruppen af børn hvis forældre slet ingen uddannelse havde var meget lille i begge

studiepopulationer, og kun hhv. 13% af forældrene til de 1 årige børn og 11% af

forældrene til de 7,5 årige børn havde ingen videregående uddannelse. Den største

gruppe af børn (39% for begge studiepopulationer) havde forældre med en kort

videregående uddannelse. Vaccinationsdækningen var næsten ens for forældre med

videregående uddannelse, uanset om den var kort, mellemlang eller lang for DTKP1

(98%), og DTKP4 (87%-89%).

Børn af forældre der var i beskæftigelse udgjorde 89% af studiepopulationen.

Dækningen for DTKP1 varierede kun lidt afhængigt af forældrenes

beskæftigelsesstatus (95-98%). Hvorimod DTKP4-dækningen var lavere blandt børn,

hvis forældre var ikke var i arbejde, også midlertidigt uden arbejde, fx sygedagpenge

eller barsel (74-79%) sammenlignet med børn af forældre i beskæftigelse (88%).



SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren



DTKP1-vaccinationsdækningen var lige høj for alle indkomstkvintiler (97-99%), men

den steg med en stigende familie indkomst for DTKP4. Den laveste DTKP4-dækning

sås i nederste indkomstkvintil (76%), og den højeste i øverste indkomstkvintil (91%).

Determinanter for lav vaccinationsdækning

Den potentielle effekt af de mulige determinanter for lav vaccinationsdækning fra børnene var 8

uger (dtkp1) og 5 år (dtkp4) til de fyldte 18 år blev undersøgt. Børnene indgik i analyserne med

den tid (risikotid) de havde mulighed for at indgå i det danske børnevaccinationsprogram. Det vil

sige, at hvis et barn først kom til Danmark som 7 årig ville barnet først indgå i analyserne fra

ankomsttidspunktet og ikke fra dets 5 års fødselsdag. Ikke alle børnene nåede at fylde 18 år

inden udtræksdatoen (13. september 2019). Børnene indgik i analyserne så længe vi kunne

følge dem, derefter blev de bortcensureret. Hhv. 1.013.878 og 719.823 børn bidrog med

risikotid til dtkp1 og dpkp4 analyserne.

For hver determinant blev der valgt en referencegruppe med HR = 1, og HR blev udregnet for

hver af de øvrige grupper for hver determinant. Estimaterne for de potentielle effekter af de

forskellige kategorier for determinanterne er illustreret med estimatplots der viser Hazard Ratio

(HR) og tilhørende 95% konfidensinterval (både univariat og multivariat) i

Figur 1. 1

Figur 1.

for hhv. DTKP1 og DTKP4, samt angivet i

Tabel 1. 2.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 1. 1 Estimat plot af hazard ratioer med tilhørende 95% konfidensintervaller for determinanter for

DTKP1-vaccinationsdækning

blandt børn fra fødselskohorte 2001-2016,

univariat og multivariat.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 1. 2 Estimat plot af hazard ratioer med tilhørende 95% konfidensintervaller for determinanter for

DTKP4-vaccinationsdækning

blandt børn fra fødselskohorte 2001-2011,

univariat og multivariat.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 1. 1

Figur 1. 2

ses det, at der overordnet var samme tendens i hazard ratio (HR),

dvs. chancen for at være vaccineret, for DTKP1 og DTKP4 for alle determinanterne fraset

fødselskohorte. For DTKP1 sås en lavere chance for at være vaccineret for kohorterne 2002-

2008 sammenlignet med 2001, efterfulgt af en højere chance fra 2009 og frem, mens der for

DTKP4 udelukkende sås en stigende chance for at være vaccineret for kohorterne fra 2002 og

frem sammenlignet med kohorte 2001.

Der sås lavere chance for at være vaccineret blandt:

børn der ikke boede sammen med nogle af deres forældrene sammenlignet med børn

der boede med mindst én af deres forældre.

børn med mindst tre søskende sammenlignet med børn der havde 1-2 søskende (både

for DTKP1 og DTKP4). Enebørn havde større chance for at være DTKP1 vaccineret

sammenlignet med gruppen af børn der havde 1-2 søskende, dette gjorde sig ikke

gældende for DTKP4, hvor chancen var på samme niveau for enebørn sammenlignet

med referencen som var børn med 1-2 søskende.

immigranter sammenlignet med danskfødte børn. Forskellen blev udvisket for DTKP1 i

de multivariate analyser, hvor der blev justeret for de andre determinanter. Dette

betyder at den lavere chance for at være vaccineret blandt immigranter i høj grad kan

forklares ud fra de andre determinanter.

børn af mødre der var yngre end 25 år eller ældre end 34 år da de fødte barnet.

Forskellen var tydeligst for DTKP4-vaccinationsdækningen for børn hvis mødre var

yngre end 25 år da børnene blev født.

børn af forældre med et lavere uddannelsesniveau end kortere videregående

uddannelse. Der var ikke nogen reel forskel i chancen for at være vaccineret alt efter af

længden på forældrenes videregående uddannelse.

børn hvis forældre ikke var i beskæftigelse - midlertidigt eller permanent - sammenlignet

med børn, hvis forældre var i beskæftigelse (for børn der boede sammen med begge

forældre, var det begge forældre der var uden beskæftigelse). Forskellen blev mindre

udtalt i de multivariate analyser.

børn i familier med lav indkomst (lineær association mellem familiens økonomi inddelt i

kvintiler og HR, med lavest chance for at være vaccineret i gruppen med lavest

indkomst).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

DTKP1

ref.

0.99

0.91

0.93

0.95

0.93

0.94

0.97

1.05

1.11

1.14

1.11

1.10

1.24

1.39

ref.

0.77

0.35

1.25

ref.

0.83

0.49

ref.

0.88

0.53

0.94

ref.

0.92

0.48

0.83

0.89

ref.

1.03

1.06

ref.

0.84

0.77

0.79

0.92

ref.

1.07

1.12

Univariat

95 % CI

ref.

0.99

0.90

0.91

0.92

0.89

0.90

0.92

0.99

1.04

1.07

1.05

1.03

1.02

1.16

1.30

ref.

0.89

0.34

1.25

ref.

0.88

0.55

ref.

1.00

1.06

0.99

ref.

0.96

0.86

0.93

0.92

ref.

0.99

0.97

ref.

0.97

0.95

0.87

0.95

ref.

1.04

1.07

Multivariat

95 % CI

ref.

1.03

1.07

1.05

1.04

1.07

1.12

1.10

1.13

1.19

Univariat

p 95 % CI

DTKP4

ref.

1.03

1.06

1.02

1.00

1.02

1.07

1.05

1.08

1.13

Multivariat

p 95 % CI

Fødselsår

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Bor med

Begge forældre

En forælder

Andre

Antal søskende

1-2

3-4

Herkomst

danskfødt

efterkommer

immigrant

Mors alder

<25

25-34

>34

Forældres uddannelse

ingen

grundskole

gymnasial uddannelse

KVU

MVU

LVU

Forældres beskæftigelse

beskæftiget

uden beskæft., midlertidigt

uden beskæftigelse

Familiens indkomst

0.208

0.000

0.98

0.90

0.92

0.94

0.92

0.93

0.96

1.03

1.09

1.12

1.10

1.09

1.23

1.37

1.00

0.92

0.94

0.96

0.94

0.95

0.98

1.06

1.12

1.15

1.13

1.11

1.12

1.26

1.41

0.031

0.000

0.181

0.000

0.98

0.89

0.90

0.91

0.88

0.89

0.91

0.98

1.03

1.06

1.04

1.02

1.01

1.15

1.28

1.00

0.91

0.92

0.93

0.90

0.91

0.93

1.00

1.06

1.08

1.06

1.04

1.18

1.31

0.000

1.02

1.06

1.04

1.03

1.05

1.11

1.09

1.12

1.17

1.05

1.08

1.06

1.05

1.08

1.14

1.12

1.15

1.20

0.000

0.876

0.610

0.013

0.000

1.02

1.05

1.01

0.99

0.98

1.00

1.06

1.04

1.06

1.12

1.04

1.08

1.04

1.01

1.03

1.09

1.06

1.09

1.15

0.000

0.76 - 0.7786

0.34 - 0.3701

1.24 - 1.2509

0.82 -

0.48 -

0.84

0.50

0.000

0.88 - 0.90

0.33 - 0.357

1.24 - 1.255

0.87 - 0.89

0.54 - 0.56

ref.

0.76

0.30

0.95

ref.

0.77

0.61

ref.

0.82

0.44

0.80

ref.

0.91

0.50

0.70

0.79

ref.

1.08

1.07

ref.

0.75

0.65

0.68

0.86

ref.

1.07

1.06

0.000

0.75 - 0.76

0.29 - 0.31

0.94 - 0.96

0.77 - 0.78

0.59 - 0.62

ref.

0.84

0.28

1.03

ref.

0.86

0.77

ref.

0.99

0.53

0.98

ref.

0.90

0.82

0.85

0.89

ref.

1.03

0.98

ref.

1.00

0.98

0.79

0.91

ref.

1.04

0.000

0.83 - 0.85

0.27 - 0.29

1.02 - 1.04

0.85 - 0.87

0.75 - 0.79

0.000

0.87 - 0.8817

0.51 - 0.5425

0.94 - 0.9488

0.91 - 0.9239

0.46 -

0.82 -

0.88 -

0.50

0.83

0.90

0.356

0.013

0.002

0.000

1.00 - 1.01

1.01 - 1.10

0.98 - 1.00

0.96 - 0.97

0.82 - 0.90

0.92 - 0.94

0.91 - 0.93

0.98 - 0.992

0.96 - 0.971

0.000

0.81 - 0.83

0.43 - 0.45

0.80 - 0.81

0.90 - 0.92

0.47 - 0.52

0.69 - 0.71

0.78 - 0.80

1.08 - 1.09

1.06 - 1.08

0.204

0.000

0.98 - 1.00

0.51 - 0.54

0.97 - 0.98

0.90 - 0.91

0.78 - 0.87

0.84 - 0.86

0.88 - 0.90

1.02 - 1.04

0.98 - 0.99

1.03 - 1.0394

1.05 - 1.065

0.000

0.83 - 0.8503

0.77 - 0.7798

0.78 - 0.7922

0.91 - 0.9246

1.07 - 1.0811

1.11 - 1.1298

0.000

0.96 - 0.984

0.94 - 0.956

0.86 - 0.876

0.95 - 0.957

1.03 - 1.046

1.06 - 1.079

0.000

0.73 - 0.76

0.65 - 0.66

0.67 - 0.69

0.85 - 0.87

1.06 - 1.07

1.05 - 1.07

0.928

0.000

0.98 - 1.02

0.96 - 0.99

0.78 - 0.80

0.90 - 0.92

1.03 - 1.05

Tabel 1. 2 Estimater fra univariate og multivariate cox regressionsanalyser for determinanter for

DTKP1-

DTKP4-vaccinationsdækning

blandt børn fra hhv. fødselskohorte 2001-2016 og 2001-2011

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Geografisk spredning i vaccinationsdækning

Den samlede populationsdækning for DTKP1 vaccinen var 97,6% ved 1 år, og 86,1% for

DTKP4 ved 7,5 år. Den geografiske spredning i Danmarks 98 kommuner for DTKP1- og

DTKP4-vaccinationsdækningen varierede betydeligt.

Den kommunale DTKP1-vaccinationsdækning ved 1 år var fordelt med en median på 98,0%

med tilhørende IQR = [97,6% ; 98,3%] og varierede fra 93,1% til 98,7%. Kun én kommune

havde en dækning under 95%.

Ligeledes var den kommunale DTKP4-vaccinationsdækning ved 7,5 år fordelt med en median

på 85,9% med tilhørende IQR = [84,9% ; 87,3%] og varierede fra 77,2% til 93,3%. Variationen i

DTKP4-dækningen var større end for DTKP1. Se

Tabel 1. 4

for de 20 kommuner med lavest

DTKP4-dækning.

Figur 1. 3

Figur 1. 4

viser DTKP1- og DTKP4-vaccinationsdækningen for

hver kommune farvet efter kvintiler. Se liste over dækningen for samtlige 98 kommuner i

Bilag

2: Vaccinationsdækning for DTKP1 og DTKP4 for alle 98 kommuner per september 2019.

Figur 1. 3 Kommunernes vaccinationsdækning for

DTKP1

farvet efter kvintiler

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 1. 4 Kommunernes vaccinationsdækning for

DTKP4

farvet efter kvintiler

Der var ikke et klart mønster i kommunernes vaccinationsdækning i forhold til størrelsen på

kommunen, eller om en af Danmarks 5 største byer lå i kommunen, men der sås en tendens til

en øst/vest forskel i vaccinationsdækningen. Som det fremgår af

Tabel 1. 3

var der ingen

forskel i dækningen for DTKP1 på regionsniveau. Dækningen var også stort set ens for DTKP4

imellem regionerne (85-87%), og ca. ti procentpoint lavere end for DTKP1.

Tabel 1. 3

DTKP1

DTKP4

-vaccinationsdækning fordelt per region, data fra september 2019

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

Antal børn

på 1 år

316.174

226.981

200.138

128.137

95.033

DTKP1

dækning

97%

98%

Antal børn

på 7,5 år

213.952

166.987

151.496

104.132

70.233

DTKP4

dækning

86%

87%

85%

86%

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Antal børn Antal DTKP4

DTKP4

på 7,5 år

vaccinerede

Kommune

dækning

Lolland

4.391

3.388

77%

Samsø

359

282

79%

Jammerbugt

4.967

3.965

80%

Vordingborg

5.272

4.234

80%

Odsherred

3.439

2.806

82%

Ærø

543

443

82%

Faxe

4.555

3.726

82%

Ishøj

2.993

2.455

82%

Fanø

387

319

82%

Gribskov

5.008

4.143

83%

Guldborgsund

6.605

5.491

83%

Halsnæs

3.754

3.122

83%

Fredensborg

5.537

4.633

84%

Stevns

2.748

2.300

84%

Langeland

1.131

949

84%

Vesthimmerlands

4.683

3.930

84%

Helsingør

7.915

6.652

84%

København

56.714

47.670

84%

Vallensbæk

2.323

1.958

84%

Kerteminde

2.933

2.472

84%

Tabel 1. 4 De 20 kommuner med lavest

DTKP4-vaccinationsdækning

i Danmark, data fra september 2019

Herkomst

En af de største forskelle i vaccinationsdækning sås mellem gruppen af immigranter og gruppen

af danskfødte børn. Forskellen i vaccinationsdækning mellem danskfødte børn og

efterkommere var ikke signifikant. Det blev undersøgt om forskellen i vaccinationsdækning var

generel på tværs af herkomstlande, eller om der var efterkommere fra specifikke lande (mors

fødeland) der havde en særlig lav vaccinationsdækning. Tilsvarende blev det undersøgt om der

var særlig lav vaccinationsdækning blandt immigranter fra specifikke lande.

Der var i alt 84.717 1 årige efterkommere og 3.833 1 årige immigranter blandt børnene i

fødselskohorterne 2001-2016 (DTKP1 studiepopulationen), og 54.989 7,5 årige efterkommere

og 15.105 7,5 årige immigranter blandt børnene i fødselskohorterne 2001-2011 (DTKP4

studiepopulationen). Blandt de 1 årige børn var der immigranter fra 126 forskellige lande, og

efterkommere fra 176 lande. Blandt de 7,5 årige børn var de tilsvarende tal 148 og 169 lande.

Blandt immigranter i fødselskohorterne 2001-2011 kom 66% til Danmark efter de var fyldt fem

år (tidspunktet for DTKP4). Der var 47-56% lavere chance for at immigranter var DTKP4-

vaccinerede sammenlignet med danskfødte børn, når alle børn i kohorterne var inkluderet i

analyserne. Når de immigranter der kom til Danmark efter de var fyldt fem år blev ekskluderet

fra analyserne, blev forskellen endnu større mellem immigranter og danskfødte børn (HR=0,38 ,

95%-CI [0,37;0,39]; p<0,001 og aHR=0,49 , 95%-CI [0,47;0,50]; p<0,001).

For DTKP1 blev 34 lande (moderens fødeland) identificeret som havende et betydeligt antal

efterkommere (≥ 400) og 15 lande (barnets fødeland) som havende et betydeligt antal

immigranter (≥ 50 - denne grænse er sat lidt lavere end beskrevet i metodeafsnittet pga. det

lave antal immigranter bosat ved 1 år). Tilsvarende for DTKP4 blev 34 lande identificeret som

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

havende et betydeligt antal efterkommere (≥ 275) og 26 lande som havende et betydeligt antal

immigranter (≥ 137).

Nedenfor ses vaccinationsdækningen per land for henholdsvis efterkommere (moderens

fødeland) og immigranter (barnets fødeland).

Efterkommere

Figur 1. 5 Vaccinationsstatus for

DTKP1

for de 34 lande (mors fødeland), hvorfra der var mindst 400

efterkommere

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 1. 6 Vaccinationsstatus for

DTKP4

for de 34 lande (mors fødeland), hvorfra der var mindst 275

efterkommere

i Danmark.

Figur 1. 5

Figur 1. 6

ses antallet af efterkommere fra de 34 lande (mors fødeland) farvet

efter deres vaccinationsstatus. Tallene bag figurerne fremgår af

Tabel 1. 5.

Tyrkiet, Irak,

Libanon og Somalia var de lande, hvor flest efterkommere havde herkomst. Antallet af 1 årige

med herkomst fra de fire nævnte lande var 9.112 (Tyrkiet), 7.416 (Irak), 5.977 (Libanon) og

5.885 (Somalia), og tilsvarende tal for 7,5 årige var 7.288 (Tyrkiet), 5.605 (Irak), 4.833 (Libanon)

og 4.346 (Somalia). Vaccinationsdækningen for DTKP1 for de fire lande var på hhv. 97%, 97%,

96% og 96% og for DTKP4 på hhv. 83%, 81%, 82% og 76%. Den overordnede DTKP1-

vaccinationsdækning for hele studiepopulationen var 97,6% for børn på 1 år. Således havde

efterkommere fra 25 lande DTKP1-dækning under populationsdækningen, men kun

efterkommere fra Rusland havde en dækning under 95%. Den overordnede DTKP4-

vaccinationsdækning for hele studiepopulationen var 86,1 for børn på 7,5 år. Efterkommere fra

størstedelen af landene havde lavere DTKP4-dækning (26 af de 34 lande), og 22 af landene

mere end 2% lavere end populationsdækningen. Laveste DTKP4-dækning sås blandt

efterkommere fra Rusland, Island, Somalia og Rumænien.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Herkomstland

(mors fødeland)

Rusland

Kosovo

Tyskland

Rumænien

Bulgarien

Storbritannien

Indien

Libanon

Somalia

Pakistan

Iran

Færøerne

Afghanistan

Kina

Polen

Marokko

Sverige

Makedonien

Irak

Ukraine

Syrien

Tyrkiet

Letland

Jugoslavien

Island

Sri Lanka

Filippinerne

Nederlandene

Kuwait

Bosnien-Hercegovina

Thailand

Litauen

Vietnam

Myanmar

Antal

efterkommere

847

784

1.284

1.908

469

446

925

5.977

5.885

3.374

2.035

665

3.963

1.380

3.289

2.203

543

998

7.416

1.401

3.033

9.112

503

1.506

646

2.057

631

586

670

3.497

547

1.176

2.710

605

DTKP1

dækning

88%

95%

96%

97%

98%

99%

Herkomstland

Antal

(mors fødeland)

efterkommer

Rusland

427

Island

395

Somalia

4.376

Rumænien

415

Makedonien

736

Syrien

894

Thailand

332

Jordan

291

Jugoslavien, Forbundsrep.

292

Kosovo

478

Pakistan

2.349

Irak

5.605

Jugoslavien

1.225

Færøerne

411

Libanon

4.833

Afghanistan

2.521

Tyrkiet

7.288

Nederlandene

453

Filippinerne

397

Polen

1.345

Tyskland

738

Storbritannien

297

Marokko

1.697

Sverige

307

Vietnam

2.102

Kuwait

507

Iran

1.379

Kina

711

Litauen

468

Ukraine

480

Bosnien-Hercegovina

2.466

Myanmar

297

Indien

398

Sri Lanka

1.583

DTKP4

dækning

69%

71%

76%

77%

79%

80%

81%

82%

83%

84%

85%

86%

87%

88%

89%

Tabel 1. 5

DTKP1-

DTKP4-vaccinationsdækning

for de 34 lande (mors fødeland), hvorfra der var mindst

400 (DTKP1) og 275 (DTKP4)

efterkommere

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Immigranter

Figur 1. 7

DTKP1-vaccinationsstatus

for de 15 lande (pigens fødeland), hvorfra der var mindst 50

immigranter

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 1. 8

DTKP4-vaccinationsstatus

for de 26 lande (pigens fødeland), hvorfra der var mindst 137

immigranter

i Danmark

Figur 1. 7

ses antallet af immigranter fra de 15 lande (barnets fødeland), hvorfra der var et

betydeligt antal 1 årige immigranter i Danmark, farvet efter deres DTKP1-vaccinationsstatus, og

Figur 1. 8

ses de 26 lande, hvorfra der var et betydeligt antal 7,5 årige immigranter i Danmark

farvet efter deres DTKP4-vaccinationsstatus. Tallene bag figurerne fremgår af

Tabel 1. 6.

Langt

de fleste immigranter kom fra Syrien, Grønland og Polen. Antallet af 1 årige (i de 16 kohorter)

der kom fra de tre lande var 958 (Grønland), 326 (Syrien) og 202 (Polen) børn, og tilsvarende

tal for 7,5 årige fra de 11 kohorter var 787 (Grønland), 3.450 (Syrien) og 1.342 (Polen) børn.

Vaccinationsdækningen for DTKP1 for de tre lande var på hhv. 9%, 40%, og 31% og for DTKP4

på hhv. 20%, 37%, og 34%. DTPK1- og DTKP4-dækningen for immigranter fra alle lande med

et betydeligt antal immigranter på hhv. 1 år og 7,5 år var dermed langt under DTKP1- og

DTKP4-vaccinationsdækningen for studiepopulationen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Herkomstland

(pigens fødeland)

Grønland

Indien

Pakistan

Polen

Rumænien

Syrien

Island

Tyskland

Tyrkiet

Storbritannien

Litauen

Sverige

Libanon

Norge

USA

Antal

immigranter

958

156

113

202

110

326

180

199

DTKP1

dækning

26%

30%

31%

35%

40%

42%

43%

44%

45%

49%

50%

53%

58%

59%

Herkomstland

(pigens fødeland)

Grønland

Bulgarien

Polen

Letland

Eritrea

Nepal

Rumænien

Ukraine

Syrien

Litauen

Rusland

Storbritannien

Indien

Tyrkiet

Nederlandene

Tyskland

Irak

Iran

Afghanistan

Italien

Pakistan

Somalia

Norge

Island

Sverige

Færøerne

Antal

immigranter

787

204

1.342

187

181

159

624

243

3.450

371

233

281

384

197

139

609

214

259

389

161

394

161

145

357

616

161

DTKP4

dækning

20%

33%

34%

35%

36%

37%

38%

39%

42%

43%

44%

45%

46%

47%

48%

49%

50%

53%

54%

59%

66%

Tabel 1. 6

DTKP1-

DTKP4-vaccinationsdækning

for de hhv. 15 og 26 lande (mors fødeland), hvorfra der

var mindst 50 (DTKP1) og 137 (DTKP4) immigranter i Danmark.

Danskkundskaber

Effekten af om mindst én af børnenes forældre havde bestået en danskeksamen, blandt

efterkommere og immigranter, blev undersøgt for at vurdere, om sprog kunne være en barriere

ift. vaccination. Dette understudie blev lavet som en tværsnitsundersøgelse ved 1 år og 7,5 år,

for de efterkommere og immigranter fra de lande hvorfra der var et betydeligt antal bosat i

Danmark.

Efterkommere

Blandt efterkommere var der 11% større chance for at barnet var DTKP1-vaccineret, hvis

mindst én af forældrene havde bestået mindst én danskeksamen, sammenlignet med gruppen

af børn hvis forældre ingen danskeksaminer havde bestået (HR 1,11; 95%-CI [1,09;1,14];

p<0,001). Dette var uændret når der blev justeret for de 34 herkomstlande (aHR 1,11; 95%-CI

[1,08;1,13]; p<0,001). Samme tendens sås for DTKP4, hvor der var 17% større chance for at

barnet var vaccineret, hvis mindst én af forældrene havde bestået mindst én danskeksamen,

sammenlignet med gruppen af børn hvis forældre ingen danskeksaminer havde bestået (HR

1,17; 95%-CI [1,14;1,19]; p<0,001 og aHR 1,17; 95%-CI [1,15;1,20]; p<0,001).

Tabel 1. 7

viser DTKP1-vaccinationsdækningen blandt efterkommere, samt andelen af 1 årige

børn, hvis forældre havde bestået minimum én danskeksamen, i gruppen af hhv. ikke-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

vaccinerede og vaccinerede efterkommere. Tilsvarende tal for DTKP4-vaccination blandt 7,5

årige efterkommere vises i

Tabel 1. 8.

Det ses at DTKP1-vaccinationsdækningen generelt lå

højt for 1 årige efterkommerne, og at der ikke var et tydeligt mønster i hvilken gruppe (ikke-

vaccinerede vs. vaccinerede) efterkommere, der var flest børn hvis forældre havde bestået

mindst én danskeksamen, og at andelen af 7,5 årige efterkommere, hvis forældre havde

bestået mindst én danskeksamen var højest i gruppen af DTPK4-vaccinerede børn,

sammenlignet med ikke vaccinerede børn, fra langt de fleste lande.

Tabel 1. 7 Oversigt over andelen af børn hvis forældre havde bestået mindst én danskeksamen blandt

efterkommere

der hhv. ikke var vaccineret og var vaccineret med

DTKP1,

fordelt på herkomstland

DTKP1-

Land

dækning

Rusland

87,7%

Kosovo

94,9%

Tyskland

95,4%

Rumænien

95,9%

Bulgarien

96,2%

Storbritannien

96,2%

Indien

96,3%

Libanon

96,4%

Somalia

96,4%

Pakistan

96,5%

Iran

96,5%

Færøerne

96,5%

Afghanistan

96,7%

Kina

96,7%

Polen

96,8%

Marokko

96,8%

Sverige

96,9%

Makedonien

97,0%

Irak

97,2%

Ukraine

97,3%

Syrien

97,4%

Tyrkiet

97,4%

Letland

97,4%

Jugoslavien

97,5%

Island

97,5%

Sri Lanka

97,6%

Filippinerne

97,6%

Nederlandene

98,0%

Kuwait

98,1%

Bosnien-Hercegovina 98,1%

Thailand

98,2%

Litauen

98,2%

Vietnam

99,0%

Myanmar

99,3%

Antal børn

(efterkommere)

ikke

vaccineret vaccineret

104

743

744

1.225

1.830

451

429

891

217

5.760

213

5.672

118

3.256

1.964

642

130

3.833

1.335

106

3.183

2.133

526

968

211

7.205

1.363

2.954

236

8.876

490

1.468

630

2.007

616

574

657

3.431

537

1.155

2.684

601

Børn hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

(24%)

270

(36,3%)

135 (18,1%)

5 (8,5%)

268

(21,9%)

(20,5%)

345 (18,9%)

108 (23,9%)

(9,3%)

(41,2%)

271 (30,4%)

(9,7%)

507

(8,8%)

(18,8%)

860 (15,2%)

11 (9,3%)

635

(19,5%)

9 (12,7%)

382

(19,5%)

(2,8%)

28 (21,5%)

1.107

(28,9%)

6 (13.3 %)

558

(41,8%)

18 (17,0%)

675

(21,2%)

5 (7,1%)

323

(15,1%)

(7,0%)

178 (18,4%)

(18,5%)

1.329 (18,4%)

10 (26,3%)

593

(43,5%)

8 (10,1%)

507

(17,2%)

27 (11,4%)

1.153

(13,0%)

139 (28,4%)

(15,8%)

162 (11,0%)

(4,4%)

6 (12,0%)

254

(12,7%)

125 (20,3%)

71 (12,4%)

118 (18,0%)

(13,6%)

433 (12,6%)

91 (16,9%)

5 (23,8%)

288

(24,9%)

368 (13,7%)

272 (45,3%)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Tabel 1. 8 Oversigt over andelen af børn hvis forældre havde bestået mindst én danskeksamen blandt

efterkommere

der hhv. ikke var vaccineret og var vaccineret med

DTKP4,

fordelt på herkomstland

DTKP4-

Land

dækning

Rusland

68,6%

Island

76,2%

Somalia

76,9%

Rumænien

78,6%

Makedonien

80,4%

Syrien

80,9%

Thailand

81,0%

Jordan

81,1%

Jugoslavien, Forb. Rep. 81,2%

Kosovo

81,2%

Pakistan

81,3%

Irak

81,8%

Jugoslavien

82,0%

Færøerne

82,0%

Libanon

82,0%

Afghanistan

82,9%

Tyrkiet

82,9%

Nederlandene

83,0%

Filippinerne

83,6%

Polen

83,9%

Tyskland

84,0%

Storbritannien

84,2%

Marokko

84,3%

Sverige

84,4%

Vietnam

85,1%

Kuwait

85,6%

Iran

86,2%

Kina

86,4%

Litauen

86,8%

Ukraine

86,9%

Bosnien-Hercegovina

87,0%

Myanmar

87,9%

Indien

88,9%

Sri Lanka

89,3%

Antal børn

(efterkommere)

ikke

vaccineret vaccineret

134

293

301

1.013

3.363

326

144

592

171

723

269

236

237

388

439

1.910

1.021

4.584

221

1.004

337

869

3.964

432

2.089

1.244

6.044

376

332

216

1.129

118

620

250

266

1.431

259

314

1.788

434

190

1.189

614

406

417

320

2.146

261

354

169

1.414

Børn hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

66 ( 49,3 %)

172

(58,7%)

13 (4,3%)

255 ( 25,2 %)

970

(28,8%)

25 ( 28,1 %)

130

(39,9%)

( 34,7 %)

169 (28,5%)

48 ( 28,1 %)

283

(39,1%)

11 ( 17,5 %)

(22,3%)

7 ( 12,7 %)

(16,9%)

13 ( 23,6 %)

105

(44,3%)

18 ( 20,0 %)

142

(36,6%)

85 ( 19,4 %)

570

(29,8%)

334 ( 32,7 %)

1.623

(35,4%)

34 ( 15,4 %)

219

(21,8%)

17 (5,0%)

103 ( 11,9 %)

740

(18,7%)

197 ( 45,6 %)

1.018

(48,7%)

214 ( 17,2 %)

1.332

( 22,0%)

49 ( 13,0%)

16 ( 24,6 %)

116

(34,9%)

57 ( 26,4 %)

424

(37,6%)

6 ( 5,1 %)

133

(21,5%)

5 ( 10,6 %)

(18,8%)

57 ( 21,4 %)

408

(28,5%)

21 (8,1%)

48 ( 15,3 %)

428

(23,9%)

21 ( 28,8 %)

131

(30,2%)

42 ( 22,1 %)

351

(29,5%)

44 ( 45,4 %)

370

(60,3%)

( 43,5 %)

157 (38,7%)

31 ( 49,2 %)

300

(71,9%)

62 ( 19,4 %)

493

(23,0%)

23 ( 63,9 %)

201

(77,0%)

18 ( 40,9 %)

179

(50,6%)

34 ( 20,1 %)

363

(25,7%)

Immigranter

Der var få 1 årige immigranter i kohorterne 2001-2016 (3.833), og kun 141 af dem havde en

forælder, som havde bestået en danskeksamen. Derfor var en analyse af effekten af

forældrenes sprogkundskaber og DTKP1-dækningen ikke mulig, og tallene for hvor mange børn

hvis forældre havde bestået en danskeksamen, kan ikke vises.

Der var 34% større chance for at børnene var DTKP4-vaccineret, hvis en af forældrene havde

bestået en danskeksamen, sammenlignet med gruppen af børn hvis forældre ingen

danskeksaminer havde bestået (HR 1.34; 95%-CI [1,26;1,42]; p<0,001). Lignende resultat sås

når der blev justeret for de 26 herkomstlande (aHR 1,27; 95%-CI [1,19;1,35]; p<0,001). Når der

yderligere blev justeret for den tid som barnet havde været i Danmark sås der stadig en

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

betydelig større chance for at være vaccineret hvis en af barnets forældre havde bestået en

danskeksamen (aHR 1,14; 95%-CI [1,07;1,23]; p<0,001). Desuden sås en øget chance for at

være DTKP4-vaccineret jo længere tid barnet havde boet i Danmark.

Tabel 1. 9

viser DTKP4-vaccinationsdækningen, samt andelen af 7,5 årige børn, hvis forældre

havde bestået minimum én danskeksamen, i gruppen af hhv. ikke-vaccinerede og vaccinerede

immigranter. Det ses, at der for immigranter fra alle landene var en markant højere andel af

børn, hvis forældre har bestået en danskeksamen, i gruppen af vaccinerede børn,

sammenlignet med gruppen af ikke-vaccinerede børn. Forskellen på andelen af børn, hvis

forældre havde bestået en danskeksamen, i gruppen af ikke-vaccinerede vs. vaccinerede, var

størst for immigranter fra landene: Tyskland (25,2 procentpoint), Litauen (26,9 procentpoint),

Irak (27,4 procentpoint) og Iran (27,7 procentpoint). Forskellen for immigranter fra Syrien,

hvorfra der var flest immigranter, var 21,2 procentpoint.

Tabel 1. 9 Oversigt over andelen af børn hvis forældre havde bestået mindst én danskeksamen blandt

DTKP4-

Land

dækning

Grønland

20,2%

Bulgarien

32,8%

Polen

34,4%

Letland

34,8%

Eritrea

34,8%

Nepal

35,2%

Rumænien

35,9%

Ukraine

36,6%

Syrien

37,0%

Litauen

37,0%

Rusland

39,5%

Storbritannien

42,3%

Indien

43,5%

Tyrkiet

43,7%

Nederlandene

43,9%

Tyskland

45,3%

Irak

45,8%

Iran

46,3%

Afghanistan

47,0%

Italien

47,8%

Pakistan

49,5%

Somalia

50,3%

Norge

53,1%

Island

53,5%

Sverige

59,1%

Færøerne

66,5%

Antal børn

(immigranter)

ikke

vaccineret vaccineret

628

159

137

880

462

122

118

103

400

224

154

2.172

1.278

230

141

162

119

217

167

111

333

276

116

139

120

206

183

199

195

166

191

252

364

107

Børn hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

5 (0,8%)

(8,2%)

30 (21,9%)

(35,8%)

115 (13,1%)

151

(32,7%)

31 (25,4%)

(36,9%)

10 (8,5%)

(30,2%)

34 (33,0%)

(66,1%)

51 (12,8%)

(32,6%)

46 (29,9%)

(50,6%)

313 (14,4%)

455

(35,6%)

36 (15,7%)

(42,6%)

48 (34,0%)

(53,3%)

17 (10,5%)

(26,1%)

37 (17,1%)

(39,5%)

33 (29,7%)

(34,9%)

14 (17,9%)

(36,1%)

55 (16,5%)

(41,7%)

31 (26,7%)

(54,1%)

24 (17,3%)

(45,0%)

47 (22,8%)

(45,9%)

5 (6,0%)

(20,8%)

69 (34,7%)

108

(55,4%)

8 (10,0%)

(30,9%)

6 (8,8%)

(15,6%)

6 (3,6%)

(7,3%)

51 (20,2%)

117

(32,1%)

immigranter

der hhv. ikke var vaccineret og var vaccineret med

DTKP4,

fordelt på barnets herkomstland

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Studie 2 – MFR

Karakterisering

I alt blev 602.949 børn fra fødselskohorterne 2001-2015, bosiddende i Danmark på tidspunktet

hvor data blev trukket (13. september 2019), inkluderet i karakteriseringen ved 2,5 år, og

505.682 børn fra fødselskohorterne 2005-2012 inkluderet i karakteriseringen ved 6 år.

Tabel 3. 1Tabel

2. 1

viser karakteristika for børnene. Der var signifikant forskel (p-værdi <

0,001) på andelen af vaccinerede børn for både MFR1 og MFR2 for alle de mulige

determinanter for lav vaccinationsdækning; fødselskohorte, hvem børnene bor hos (begge

forældre, én af forældre, andre end forældrene), antal søskende, herkomst, moderens alder ved

pigens fødsel, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes beskæftigelse og familiens

indkomst. ’Ikke relevant’ blev angivet for de variable der omhandler forældrene, og omfatter de

børn der ikke bor med nogle af forældrene. Vaccinationsdækningen for hele studiepopulationen

ved for MFR1 ved 2,5 år var 89,7% og for MFR2 ved 6 år var 79,8%.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Fødselsår

n (% af total)

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

42.502

40.340

40.331

40.914

41.167

42.352

41.124

41.976

40.939

41.749

38.163

36.145

34.695

35.518

45.034

MFR1

n (%)

37.424

35.369

35.678

36.619

36.012

36.783

35.252

36.545

36.674

37.698

34.312

33.174

32.314

33.192

42.812

( 88 % )

( 90 % )

( 87 % )

( 86 % )

( 87 % )

( 90 % )

( 92 % )

( 93 % )

( 95 % )

n (% af total)

MFR2

n (%)

Begge forældre

En forælder

Andre

Antal søskende

Ingen

1-2

3-4

ikke relevant

Herkomst*

danskfødt

efterkommer

immigrant

Mors alder

< 25

25-34

> 34

Forældres uddannelse

ingen

grundskole

gymnasial uddannelse

KVU

MVU

LVU

ikke relevant

Forældres beskæftigelse**

beskæftiget

uden beskæft., midlertidigt

uden beskæftigelse

ikke relevant

Familiens indkomst***

ikke relevant

Bor med

(7%)

(6%)

(7%)

64.322

65.243

64.397

65.320

63.182

64.113

59.883

59.222

( 13 % )

( 12 % )

( 13 % )

( 12 % )

47.167

49.397

49.522

51.680

51.487

53.190

49.991

50.665

( 73 % )

( 76 % )

( 77 % )

( 79 % )

( 81 % )

( 83 % )

( 86 % )

563.531 ( 93 % )

34.934 ( 6 % )

4.484 ( 1 % )

185.611

365.429

41.557

5.868

4.484

( 31 % )

( 61 % )

(7%)

(1%)

508.824 ( 90 % )

28.430 ( 81 % )

2.604 ( 58 % )

172.052

326.627

34.355

4.220

2.604

( 93 % )

( 89 % )

( 83 % )

( 72 % )

( 58 % )

425.326 ( 84 % )

74.671 ( 15 % )

5.685 ( 1 % )

55.055

391.334

46.738

6.870

5.685

( 11 % )

( 77 % )

(9%)

(1%)

345.785 ( 81 % )

54.195 ( 73 % )

3.119 ( 55 % )

42.934

319.441

33.625

3.980

3.119

( 78 % )

( 82 % )

( 72 % )

( 58 % )

( 55 % )

548.617 ( 91 % )

50.981 ( 8 % )

3.339 ( 1 % )

48.869 ( 8 % )

404.369 ( 67 % )

149.711 ( 25 % )

1.367

47.118

21.238

237.829

165.176

125.737

4.484

551.478

13.609

32.266

4.484

111.364

124.794

132.599

123.832

104.195

4.484

(0%)

(8%)

(4%)

( 39 % )

( 27 % )

( 21 % )

(1%)

( 92 % )

(2%)

(5%)

(1%)

( 19 % )

( 21 % )

( 22 % )

( 21 % )

( 17 % )

(1%)

493.885 ( 90 % )

44.551 ( 87 % )

1.413 ( 42 % )

41.991 ( 86 % )

365.126 ( 90 % )

132.741 ( 89 % )

911

38.173

18.120

213.730

150.570

115.750

2.604

499.992

11.434

25.709

2.604

92.196

110.593

120.968

115.252

97.928

2.604

( 67 % )

( 81 % )

( 85 % )

( 90 % )

( 91 % )

( 92 % )

( 58 % )

( 91 % )

( 84 % )

( 80 % )

( 58 % )

( 83 % )

( 89 % )

( 91 % )

( 93 % )

( 94 % )

( 58 % )

455.373 ( 90 % )

38.746 ( 8 % )

11.553 ( 2 % )

52.869 ( 10 % )

337.641 ( 67 % )

115.172 ( 23 % )

1.306

41.390

15.667

184.847

142.713

114.074

5.685

448.332

12.141

37.646

5.685

70.545

77.136

96.339

120.991

132.888

5.685

(0%)

(8%)

(3%)

( 37 % )

( 28 % )

( 23 % )

(1%)

( 89 % )

(2%)

(7%)

(1%)

( 14 % )

( 15 % )

( 19 % )

( 24 % )

( 26 % )

(1%)

372.642 ( 82 % )

28.480 ( 74 % )

1.970 ( 17 % )

37.906 ( 72 % )

274.569 ( 81 % )

90.624 ( 79 % )

712

26.320

10.780

148.551

118.846

94.771

3.119

368.039

8.329

23.458

3.119

45.401

58.161

78.694

103.421

114.164

3.119

( 55 % )

( 64 % )

( 69 % )

( 80 % )

( 83 % )

( 55 % )

( 82 % )

( 69 % )

( 62 % )

( 55 % )

( 64 % )

( 75 % )

( 82 % )

( 85 % )

( 86 % )

( 55 % )

* Manglende værdi for 12 børn (mfr1) og 10 børn (mfr2) ** Manglende værdi hhv. 1.112 og 1.878 børn, *** Manglende værdi for hhv. 1.681 og 2.098 børn

Tabel 2. 1 Karakteristika for 602.949 børn fra fødselskohorte 2001-2015 og 505.682 børn fra fødselskohorte

2005-2012, med angivelse af antal og procentdel der har modtaget henholdsvis

DTKP1-

DTKP4-

vaccination

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Det fremgår af

Tabel 3. 1,

at dækningen for MFR1 generelt lå højere end for MFR2 for alle determinanter.

Derudover kan det ses at:



Kohorterne var lige store. Det ses også at de seneste fødselskohorter havde de højeste

vaccinationsdækninger; 2015 for MFR1 (95%) og 2012 for MFR2 (86%). Den laveste

MFR1-dækning sås i kohorte 2007, og den laveste MFR2-dækning i 2005.

Gruppen af 2,5 årig børne der boede med begge forældre udgjorde 93% og havde en

MFR1-dækning på 90%. Gruppen af 2,5 årige børn der kun boede med én af deres

forældre havde en dækning på 81%. Samme mønster sås for MFR2. Mest udtalt var

den lave dækning på hhv. 58% for MFR1 og 55% for MFR2 blandt børn der ikke boede

med nogle af forældrene.

Børn med 1-2 søskende udgjorde den største gruppe af børn: 61% af de 2,5 årige børn

og 77% af de 6 årige. Enebørn havde den højeste MFR1-dækning (93%), mens børn

med 1-2 søskende havde den højeste MFR2-dækning. Laveste dækning for både

MFR1 og MFR2 sås i gruppen af børn med mere end fem søskende.

Immigranter udgjorde kun 1% af børnene på 2,5 år og 2% af børnene på 6 år. De havde

markant lavere vaccinationsdækning (hhv. 42% og 17%) sammenlignet med

danskfødte børn.

Vaccinationsdækningen var højest blandt børn født af mødre mellem 25-34 år for både

MFR1 (90%) og MFR2 (81%). Gruppen udgjorde 67% af både de 2,5 årige og de 6

årige børn.

Gruppen af børn hvis forældre slet ingen uddannelse havde var meget lille, og kun 11-

12% havde forældre uden videregående uddannelse. Den største gruppe af børn, 39%

af 2,5 årige og 37% af 6 årige, havde forældre med en kort videregående uddannelse.

Vaccinationsdækningen var næsten ens for forældre med videregående uddannelse,

uanset om den var kort, mellemlang eller lang for MFR1 (90%-92%), og MFR2 (80%-

83%).

Børn af forældre der var i beskæftigelse udgjorde 90% af de 2,5 årige børn, og de

havde højere MFR1-dækning (91%) sammenlignet med børn af forældre der ikke var i

arbejde, også midlertidigt uden arbejde, fx sygedagpenge eller barsel. Samme mønster

sås for MFR2.

Vaccinationsdækningen steg med en stigende familie indkomst. Den laveste dækning

sås i nederste indkomstkvintil, hvor vaccinationsdækningen var på 83% og 64% for hhv.

MFR1 og MFR2, mens den højeste dækning sås i øverste indkomstkvintil (MFR1: 94%,

MFR2: 86%).



SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Determinanter for lav vaccinationsdækning

Den potentielle effekt af de mulige determinanter for lav vaccinationsdækning fra børnene var

14 mdr. (MFR1) og 3 år og 11 mdr. (MFR2) til de fyldte 18 år blev undersøgt. Børnene indgik i

analyserne med den tid (risikotid) de havde mulighed for at indgå i det danske

børnevaccinationsprogram. Det vil sige, at hvis et barn først kom til Danmark som 3 årig ville det

først indgå i analyserne fra ankomsttidspunktet og ikke fra det var 14 måneder. Ikke alle

børnene nåede at fylde 18 år inden udtræksdatoen (13. september 2019). Børnene indgik i

analyserne så længe vi kunne følge dem, derefter blev de bortcensureret. Hhv 952.625 og

516.268 børn bidrog med risikotid til analyserne for MFR1 og MFR2.

For hver determinant blev der valgt en referencegruppe med HR = 1, og HR blev udregnet for

hver af de øvrige grupper for hver determinant. Estimaterne for de potentielle effekter af de

forskellige kategorier for determinanterne er illustreret med estimatplots der viser Hazard Ratio

(HR) og tilhørende 95% konfidensinterval (både univariat og multivariat) i

Figur 2. 1

Figur 2.

for hhv. MFR1 og MFR2, samt angivet i

Tabel 2. 2Tabel

3. 2.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 2. 1 Estimat plot af hazard ratioer med tilhørende 95% konfidensintervaller for determinanter for

MFR1-vaccinationsdækning

blandt børn fra fødselskohorte 2001-2015,

univariat og multivariat.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 2. 2 Estimat plot af hazard ratioer med tilhørende 95% konfidensintervaller for determinanter for

MFR2-vaccinationsdækning

blandt børn fra fødselskohorte 2005-2012,

univariat og multivariat.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 2. 1

Figur 2. 2

ses det, at der var samme tendens i hazard ratio (HR) for MFR1 og

MFR2 for alle determinanterne, fraset fødselskohorte. For MFR1 sås en lavere chance for at

være vaccineret for kohorterne 2002-2003 samt 2005-2009 sammenlignet med 2001, efterfulgt

af en højere chance for at være vaccineret fra 2010 og frem, mens der for MFR2 udelukkende

sås en stigende chance for at være vaccineret for kohorterne fra 2002 og frem sammenlignet

med kohorte 2001.

Der sås en lavere chance for at være vaccineret i gruppen af:

børn der ikke boede sammen med nogle af deres forældre, sammenlignet med børn der

boede med begge deres forældre.

børn med mindst tre søskendesammenlignet med børn der havde 1-2 søskende (både

for MFR1 og MFR2). Enebørn havde en større chance for at være MFR1 vaccineret

sammenlignet med gruppen af børn der havde 1-2 søskende, dette gjorde sig ikke

gældende for MFR2, hvor chancen var ens for enebørn og for børn med 1-2 søskende.

immigranter sammenlignet med danskfødte børn.

børn af mødre der var yngre end 25 år eller ældre end 34 år, da de fødte barnet. Den

lavere chance for at være blevet MFR2-vaccineret i gruppen af børn født af en mor der

var yngre end 25 år blev udvisket i den multivariate analyse.

børn af forældre med et lavere uddannelsesniveau end en kortere videregående

uddannelse.

børn der havde forældre, der ikke var i beskæftigelse - midlertidigt eller permanent -

sammenlignet med børn, hvis forældre var i beskæftigelse (for børn der boede sammen

med begge forældre, var det begge forældre der var uden beskæftigelse). Forskellen

blev udvisket i de multivariate analyser.

børn i familier med lav indkomst (lineær association mellem familiens økonomi inddelt i

kvintiler og HR, med lavest chance for at være vaccineret blandt børn i gruppen med

lavest indkomst).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

MFR1

ref.

0.98

1.04

0.99

0.98

0.90

0.97

1.03

1.10

1.05

1.06

1.11

1.18

1.23

ref.

0.73

0.32

1.37

ref.

0.82

0.58

Univariat

95 % CI

ref.

0.97

0.95

1.00

0.96

0.93

0.84

0.91

0.96

1.02

0.97

0.98

1.02

1.09

1.13

ref.

0.83

0.33

1.39

ref.

0.88

0.67

ref.

1.06

0.61

0.95

ref.

0.96

0.89

0.87

0.91

1.00

0.99

ref.

0.99

0.97

0.83

0.93

ref.

1.05

1.09

Multivariat

95 % CI

Univariat

p 95 % CI

MFR2

Multivariat

p 95 % CI

Fødselsår

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Bor med

Begge forældre

En forælder

Andre

Antal søskende

1-2

3-4

Herkomst

danskfødt

efterkommer

immigrant

Mors alder

<25

25-34

>34

Forældres uddannelse

ingen

grundskole

gymnasial uddannelse

KVU

MVU

LVU

Forældres beskæftigelse

beskæftiget

uden beskæft., midlertidigt

uden beskæftigelse

Familiens indkomst

0.002

0.001

0.000

0.329

0.000

0.97

1.02

0.98

0.96

0.89

0.96

1.02

1.09

1.03

1.05

1.09

1.16

1.21

0.99

1.05

1.01

0.99

0.91

0.98

1.04

1.11

1.06

1.08

1.12

1.19

1.24

0.000

0.757

0.000

0.005

0.000

0.96

0.94

0.99

0.95

0.92

0.83

0.90

0.95

1.01

0.95

0.97

1.01

1.08

1.11

0.98

0.96

1.01

0.97

0.94

0.85

0.92

0.97

1.04

0.98

0.99

1.03

1.11

1.14

ref.

1.04

1.09

1.23

1.31

1.37

1.40

1.46

0.000

1.02

1.08

1.22

1.29

1.36

1.39

1.44

1.05

1.11

1.25

1.32

1.39

1.42

1.48

ref.

1.03

1.08

1.22

1.30

1.37

1.41

1.49

0.000

1.01

1.07

1.21

1.29

1.35

1.39

1.47

1.04

1.10

1.24

1.32

1.39

1.43

1.50

0.000

0.72 -

0.31 -

1.36 -

0.81 -

0.57 -

0.74

0.34

1.38

0.83

0.59

0.000

0.82 - 0.84

0.32 - 0.34

1.38 - 1.40

0.87 - 0.89

0.65 - 0.69

ref.

0.76

0.35

0.93

ref.

0.75

0.52

ref.

0.76

0.19

0.79

ref.

0.89

0.49

0.65

0.74

ref.

1.09

ref.

0.72

0.61

0.62

0.83

ref.

1.10

1.11

0.000

0.75 - 0.77

0.34 - 0.37

0.93 - 0.94

0.74 - 0.76

0.51 - 0.54

ref.

0.86

0.34

1.00

ref.

0.87

0.72

ref.

0.92

0.23

1.01

ref.

0.87

0.83

0.87

ref.

1.03

1.00

ref.

1.02

0.97

0.76

0.89

ref.

1.06

1.05

0.000

0.503

0.000

0.85 - 0.87

0.32 - 0.35

0.99 - 1.01

0.86 - 0.88

0.70 - 0.74

0.88

0.45

0.88

ref.

0.90

0.53

0.75

0.86

ref.

1.04

1.09

ref.

0.79

0.72

0.74

0.90

ref.

1.08

1.13

0.000

0.88 -

0.44 -

0.87 -

0.89 -

0.51 -

0.74 -

0.85 -

1.04 -

1.08 -

0.89

0.46

0.89

0.90

0.56

0.75

0.87

1.05

1.10

0.000

1.05 - 1.07

0.59 - 0.62

0.94 - 0.95

0.95 - 0.96

0.85 - 0.93

0.86 - 0.88

0.90 - 0.92

0.98 - 0.99

0.000

0.75 - 0.76

0.18 - 0.20

0.78 - 0.79

0.88 - 0.90

0.46 - 0.53

0.64 - 0.66

0.72 - 0.75

1.08 - 1.10

1.08 - 1.09

0.000

0.096

0.000

0.963

0.91 - 0.93

0.22 - 0.24

1.00 - 1.02

0.86 - 0.87

0.78 - 0.89

0.82 - 0.84

0.86 - 0.89

1.02 - 1.04

0.99 - 1.01

0.000

0.78 -

0.71 -

0.74 -

0.89 -

1.08 -

1.13 -

0.80

0.72

0.75

0.90

1.09

1.14

0.066

0.000

0.97 - 1.00

0.96 - 0.98

0.83 - 0.84

0.93 - 0.94

1.05 - 1.06

1.08 - 1.10

0.000

0.71 - 0.74

0.60 - 0.61

0.61 - 0.62

0.82 - 0.84

1.09 - 1.11

1.10 - 1.12

0.067

0.000

1.00 - 1.04

0.95 - 0.98

0.75 - 0.77

0.88 - 0.90

1.05 - 1.07

1.04 - 1.06

Tabel 2. 2 Estimater fra univariate og multivariate cox regressionsanalyser af mulige determinanter for lav

vaccinationsdækning for

MFR1

MFR2

blandt børn fra hhv. fødselskohorte 2001-2015 og 2005-2012

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Geografisk spredning i vaccinationsdækning

Den samlede populationsdækning for MFR1 vaccinen var 89,7% ved 2,5 år, mens den var

79,8% for MFR2 ved 6 år. Den geografiske spredning i MFR1- og MFR2-

vaccinationsdækningen i Danmarks 98 kommuner varierede betydeligt. Den kommunale MFR1-

vaccinationsdækning ved 2,5 år var fordelt med en median på 89,3% med tilhørende IQR =

[88,3% ; 90,3%] og varierede fra 79,3% til 93,5%.

Ligeledes var den kommunale MFR2-vaccinationsdækning ved 6 år fordelt med en median på

79,6% med tilhørende IQR = [77,3% ; 81,3%] og varierede fra 56,4% til 86,1%.

Figur 2. 3

Figur 2. 4

viser MFR1- og MFR2-vaccinationsdækningen for hver kommune farvet efter kvintiler.

Figur 2. 3 Kommunernes vaccinationsdækning for

MFR1

farvet efter kvintiler

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 2. 4 Kommunernes vaccinationsdækning for

MFR2

farvet efter kvintiler

Der var ikke et klart mønster i kommunernes vaccinationsdækning i forhold til størrelsen på

kommunen, eller om en af Danmarks 5 største byer lå i kommunen, og ej heller en tydeligt

øst/vest forskel i vaccinationsdækningen. Som det fremgår af

Tabel 2. 3

varierede MFR1-

dækningen kun tre procentpoint mellem regionerne, med laveste dækning i Region Nordjylland

(88%). MFR2-dækningen varierede fire procentpoint, med laveste dækning i Region

Hovedstaden.

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

Antal børn

på 2,5 år

193.037

141.004

125.988

83.775

58.142

MFR1

dækning

89%

91%

90%

88%

Antal børn

på 6 år

157.840

118.836

106.928

71.889

49.805

MFR2

dækning

78%

82%

81%

80%

Tabel 2. 3

MFR1-

MFR2

-vaccinationsdækning fordelt per region, data fra september 2019

Vaccinationsdækningen for de 20 kommuner med henholdsvis lavest MFR1- og MFR2-dækning

fremgår af

Tabel 2. 4.

Kommunerne med lavest dækning var hovedsageligt ’vandkants-

kommuner’. Vaccinationsdækningen varlavest på Samsø, i Jammerbugt kommune, på Lolland

og på Ærø. Kolding kommune havde både den højeste MFR1- og MFR2-dækning på hhv.

93,3%, og 86,1%. Se liste over dækningen for samtlige 98 kommuner i

Bilag 3:

Vaccinationsdækning for MFR1 og MFR2 for alle 98 kommuner per september 2019.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Tabel 2. 4 De 20 kommuner med hhv. lavest

MFR1-

MFR2-vaccinationsdækning

i Danmark, data fra

september 2019

Kommune

Samsø

Jammerbugt

Lolland

Ærø

Vordingborg

Halsnæs

Morsø

Odsherred

Lemvig

Thisted

Gribskov

Tønder

Ishøj

Fanø

Brønderslev

Stevns

Fredensborg

Helsingør

Rebild

Glostrup

Antal børn

på 2,5 år

241

3.920

3.450

406

3.914

2.948

1.958

2.626

1.944

4.441

3.769

3.579

2.649

235

3.973

2.140

4.300

6.115

3.450

2.521

Antal MFR1

vaccinerede

191

3.166

2.836

346

3.338

2.523

1.686

2.263

1.677

3.836

3.266

3.114

2.311

205

3.465

1.871

3.763

5.372

3.033

2.221

MFR1

dækning

79%

81%

82%

85%

86%

87%

88%

Kommune

Samsø

Ærø

Lolland

Ishøj

Jammerbugt

Langeland

Læsø

Vordingborg

Fanø

Odsherred

København

Halsnæs

Gribskov

Høje-Taastrup

Tønder

Fredensborg

Glostrup

Rudersdal

Stevns

Helsingør

Antal børn

på 6 år

250

387

3.013

2.207

3.470

749

3.487

251

2.318

45.153

2.519

3.352

4.955

3.066

3.807

2.025

5.589

1.902

5.297

Antal MFR2

vaccinerede

141

251

2.101

1.570

2.466

541

2.545

186

1.722

33.975

1.898

2.526

3.742

2.319

2.886

1.540

4.255

1.452

4.064

MFR2

dækning

56%

65%

70%

71%

72%

73%

74%

75%

76%

77%

Herkomstlande

En af de største forskelle i vaccinationsdækning sås mellem gruppen af immigranter og gruppen

af danskfødte børn. Derudover var der en lavere chance for at være MFR2-vaccineret i gruppen

af efterkommere sammenlignet med danskfødte børn. Der var ikke en større risiko for ikke at

være MFR1-vaccineret i gruppen af efterkommere sammenlignet med gruppen af danskfødte

børn. Det blev undersøgt om forskellen i vaccinationsdækning var generel på tværs af

herkomstlande, eller om der var efterkommere fra specifikke lande (mors fødeland) der havde

en særlig lav vaccinationsdækning. Tilsvarende blev det undersøgt om der var særlig lav

vaccinationsdækning blandt immigranter fra specifikke lande.

Der var i alt 50.981 2,5 årige efterkommere og 3.339 2,5 årige immigranter blandt børnene i

fødselskohorte 2001-2015 (MFR1 studiepopulationen), og 38.746 6 årige efterkommere og

11.553 6 årige immigranter blandt børnene i fødselskohorterne 2005-2012 (MFR2

studiepopulationen). Blandt de 2,5 årige børn var der immigranter fra 127 forskellige lande, og

efterkommere fra 174 lande. Blandt de 6 årige børn var de tilsvarende tal 145 og 170 lande.

Blandt immigranter i fødselskohorterne 2005-2012 kom 67% til Danmark efter de var fyldt fire år

(tidspunktet for MFR2). Der var 77-81% lavere chance for at immigranter var MFR2-vaccinerede

sammenlignet med danskfødte børn, når alle børn i kohorterne var inkluderet i analyserne. Når

de immigranter der kom til Danmark efter de var fyldt fire år blev ekskluderet fra analyserne,

ændrede det ikke på resultaterne (HR=0,17 , 95%-CI [0,17;0,18]; p<0,001 og aHR=0,21 , 95%-

CI [0,20;0,22]; p<0,001).

For MFR1 blev 24 lande (moderens fødeland) identificeret som havende et betydeligt antal

efterkommere (≥ 375) og 13 lande (barnets fødeland) som havende et betydeligt antal

immigranter (≥ 50 - denne grænse er sat lidt lavere end i beskrevet i metodeafsnittet pga. det

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

lave antal immigranter bosat ved 2,5 år). Tilsvarende for MFR2 blev 30 lande identificeret som

havende et betydeligt antal efterkommere (≥ 200) og 26 lande som havende et betydeligt antal

immigranter (≥ 100).

Efterkommere

Figur 2. 5 Vaccinationsstatus for

MFR1

for de 24 lande (mors fødeland), hvorfra der var mindst 375

efterkommere

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 2. 6 Vaccinationsstatus for

MFR2

for de 30 lande (mors fødeland), hvorfra der var mindst 200

efterkommere

i Danmark.

Figur 2. 5

Figur 2. 6

ses antallet af efterkommere fra de hhv. 24 og 30 lande (mors

fødeland), hvorfra der var et betydeligt antal efterkommere i Danmark, farvet efter deres

vaccinationsstatus. Tallene bag figurerne fremgår af

Tabel 2. 5.

Tyrkiet, Irak, Libanon og

Somalia var de lande, hvor flest efterkommere havde herkomst. Antallet af 2,5 årige med

herkomst fra de fire nævnte lande var 6.378 (Tyrkiet), 4.585 (Irak), 3.930 (Libanon) og 3.142

(Somalia), og tilsvarende tal for 6 årige var 4.552 (Tyrkiet), 3.585 (Irak), 2.846 (Libanon) og

2.787 (Somalia). Vaccinationsdækningen for MFR1 for de fire lande var på hhv. 89%, 88%,

88% og 78% og for MFR2 på hhv. 73%, 73%, 73% og 63%. Den overordnede MFR1-

vaccinationsdækning for hele studiepopulationen var 89,7% for børn på 2,5 år. Således havde

efterkommere fra 14 lande MFR1-dækning under populationsdækningen. Den overordnede.

MFR2-vaccinationsdækning for hele studiepopulationen var 79,8% for børn på 6 år.

Efterkommere fra størstedelen af landene havde lavere MFR2-dækning (26 af de 30 lande).

Laveste MFR2-dækning sås blandt efterkommere fra Rusland, Thailand og Filippinerne.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Herkomstland

(mors fødeland)

Rusland

Somalia

Kosovo

Tyskland

Jugoslavien

Pakistan

Makedonien

Irak

Rumænien

Kuwait

Libanon

Polen

Afghanistan

Tyrkiet

Kina

Marokko

Litauen

Iran

Indien

Sri Lanka

Ukraine

Bosnien-Hercegovina

Vietnam

Syrien

Antal

efterkommere

454

3.142

456

752

965

2.059

658

4.585

937

430

3.930

1.898

2.317

6.378

767

1.452

682

1.337

514

1.418

719

2.306

1.836

1.220

MFR1

dækning

68%

78%

85%

86%

87%

88%

89%

90%

91%

Herkomstland

(mors fødeland)

Rusland

Somalia

Thailand

Filippinerne

Pakistan

Marokko

Makedonien

Irak

Libanon

Jugoslavien

Island

Tyrkiet

Indien

Syrien

Rumænien

Nederlandene

Færøerne

Kina

Tyskland

Iran

Afghanistan

Kosovo

Kuwait

Polen

Ukraine

Vietnam

Litauen

Bosnien-Hercegovina

Myanmar

Sri Lanka

Antal

efterkommere

402

2.782

298

296

1.491

1.069

463

3.585

2.846

661

347

4.552

330

639

505

302

289

635

624

868

1.895

347

341

1.488

568

1.372

514

1.752

339

995

MFR2

dækning

53%

63%

67%

68%

69%

71%

72%

73%

74%

75%

76%

77%

78%

79%

81%

84%

Tabel 2. 5

MFR1-

MFR2-vaccinationsdækning

for de hhv. 24 og 30 lande (mors fødeland), hvorfra der

var hhv. mindst 375 (MFR1) og 200 (MFR2)

efterkommere

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Immigranter

Figur 2. 7

MFR1-vaccinationsstatus

for de 13 lande (pigens fødeland), hvorfra der var mindst 50

immigranter

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 2. 8

MFR2-vaccinationsstatus

for de 26 lande (pigens fødeland), hvorfra der var mindst 100

immigranter

i Danmark

Figur 2. 7

Figur 2. 8

ses antallet af immigranter fra de hhv.13 og 26 lande (pigens

fødeland), hvorfra der var et betydeligt antal immigranter i Danmark, farvet efter deres MFR1-

og MFR2-vaccinationsstatus. Tallene bag figurerne fremgår af

Tabel 2. 6.

Langt de fleste 2,5

årige immigranter kom fra Grønland (655), Syrien (343), Polen (230) og Sverige (192), og

havde MFR1-dækning på hhv. 7%, 53%, 37% og 59%. Immigranter på 6 år kom langt

overvejende fra Syrien (2.914) og Polen (967) og havde MFR2-dækning på hhv. 10% og 11%.

MFR1- og MFR2-dækningen for immigranter fra alle lande med et betydeligt antal hhv. 2,5 årige

og 6 årige børn var dermed langt under MFR1- og MFR2-vaccinationsdækningen for

studiepopulationen (89,7% og 79,8%).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Herkomstland

(pigens fødeland)

Grønland

Polen

Tyskland

Litauen

Libanon

Rumænien

Pakistan

Storbritannien

Syrien

Tyrkiet

Indien

Sverige

Island

Antal

immigranter

655

230

143

112

343

154

192

MFR1

dækning

37%

42%

44%

46%

47%

51%

53%

54%

57%

59%

60%

Herkomstland

(pigens fødeland)

Bulgarien

Syrien

Rusland

Polen

Grønland

Letland

Rumænien

Ukraine

Eritrea

Iran

Italien

Litauen

Tyskland

Nepal

Indien

Island

Storbritannien

Afghanistan

Pakistan

Spanien

Irak

Sverige

Libanon

Somalia

Tyrkiet

Færøerne

Antal

immigranter

171

2.914

174

967

394

150

522

218

147

177

146

317

383

136

341

202

218

259

341

122

131

594

104

102

120

119

MFR2

dækning

10%

11%

12%

13%

17%

18%

19%

21%

22%

23%

24%

25%

27%

29%

30%

35%

Tabel 2. 6

MFR1-

MFR2-vaccinationsdækning

for de hhv. 13 og 26 lande (mors fødeland), hvorfra der

var hhv. mindst 50 (MFR1) og 100 (MFR2)

immigranter

i Danmark.

Danskkundskaber

Effekten af om mindst én af børnenes forældre havde bestået en danskeksamen, blandt

efterkommere og immigranter, blev undersøgt for at vurdere, om sprog kunne være en barriere

ift. vaccination. Dette blev lavet som en tværsnitsundersøgelse ved 2,5 og 6 år, for de lande

hvor fra der var et betydeligt antal efterkommere og immigranter i Danmark.

Efterkommere

Blandt efterkommere var der 12% større chance for at barnet var MFR1-vaccineret, hvis en af

forældrene havde bestået en danskeksamen, sammenlignet med gruppen af børn hvis forældre

ingen danskeksaminer havde bestået (HR 1,12; 95%-CI [1,09;1,14]; p<0,001). Dette faldt til 7%

(HR 1,07; 95%-CI [1,10;1,15]; p<0,001), når der blev justeret for de 24 herkomstlande. Samme

tendens sås for MFR2-vaccinationsdækningen. Der var 18% større chance for at barnet var

MFR2-vaccineret, hvis en af forældrene havde bestået en danskeksamen, sammenlignet med

gruppen af børn hvis forældre ingen danskeksaminer havde bestået (HR 1,18; 95%-CI

[1,15;1,22]; p<0,001). Resultatet ændrede sig ikke væsentligt, når der blev justeret for de 30

herkomstlande (HR 1,19; 95%-CI [1,15;1,22]; p<0,001).

Tabel 2. 7

viser MFR1-vaccinationsdækningen samt andelen af 2,5-årige efterkommere, hvis

forældre har bestået minimum én danskeksamen, i gruppen af hhv. ikke-vaccinerede og

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

vaccinerede børn, og tilsvarende tal for MFR2 blandt 6 årige efterkommere ses i

Tabel 2. 8.

de to tabeller ses det, at der er en højere andel af børn, hvis forældre har bestået minimum én

danskeksamen, i gruppen af vaccinerede sammenlignet med ikke-vaccinerede efterkommere

fra stort set alle landene.

Antal børn

(efterkommere)

ikke

vaccineret vaccineret

144

310

690

2.452

386

108

644

133

832

272

1.787

572

570

4.015

116

821

377

475

3.455

223

1.675

260

2.057

713

5.665

685

152

1.300

613

135

1.202

466

129

1.289

654

204

2.102

159

1.677

104

1.116

Børn hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

40 (27,8%)

135

(43,5%)

98 (14,2%)

426

(17,4%)

13 (18,6%)

(21,2%)

6 (5,6%)

154

(23,9%)

12 (9,0%)

119

(14,3%)

32 (11,8%)

387

(21,7%)

9 (10,5%)

119

(20,8%)

111 (19,5%)

822

(20,5%)

27 (23,3%)

194

(23,6%)

8 (15,1%)

(21,2%)

37 (7,8%)

323

(9,3%)

38 (17,0%)

411

(24,5%)

55 (21,2%)

684

(33,3%)

83 (11,6%)

787

(13,9%)

20 (24,4%)

319

(46,6%)

20 (13,2%)

229

(17,6%)

12 (17,4%)

165

(26,9%)

17 (12,6%)

248

(20,6%)

(33,3%)

152 (32,6%)

11 (8,5%)

194

(15,1%)

17 (26,2%)

363

(55,5%)

30 (14,7%)

327

(15,6%)

17 (10,7%)

271

(16,2%)

17 (16,3%)

300

(26,9%)

Tabel 2. 7 Oversigt over andelen af børn hvis forældre hvade bestået mindst én danskeksamen blandt

efterkommere

der hhv. ikke var vaccineret og var vaccineret med

MFR1,

fordelt på herkomstland

MFR1-

Land

dækning

Rusland

68,3%

Somalia

78,0%

Kosovo

84,6%

Tyskland

85,6%

Jugoslavien

86,2%

Pakistan

86,8%

Makedonien

86,9%

Irak

87,6%

Rumænien

87,6%

Kuwait

87,7%

Libanon

87,9%

Polen

88,3%

Afghanistan

88,8%

Tyrkiet

88,8%

Kina

89,3%

Marokko

89,5%

Litauen

89,9%

Iran

89,9%

Indien

90,7%

Sri Lanka

90,9%

Ukraine

91,0%

Bosnien-Hercegovina 91,2%

Vietnam

91,3%

Syrien

91,5%

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Tabel 2. 8 Oversigt over andelen af børn hvis forældre havde bestået mindst én danskeksamen blandt

efterkommere

der hhv. ikke var vaccineret og var vaccineret med

MFR2,

fordelt på herkomstland

MFR2-

Land

dækning

Rusland

53,2%

Somalia

62,7%

Thailand

67,4%

Filippinerne

68,2%

Pakistan

68,9%

Marokko

71,3%

Makedonien

71,7%

Irak

72,7%

Libanon

72,8%

Jugoslavien

73,1%

Island

73,2%

Tyrkiet

73,3%

Indien

73,6%

Syrien

73,9%

Rumænien

74,3%

Nederlandene

74,5%

Færøerne

75,4%

Kina

75,6%

Tyskland

76,8%

Iran

76,8%

Afghanistan

76,9%

Kosovo

76,9%

Kuwait

77,4%

Polen

78,2%

Ukraine

78,5%

Vietnam

79,4%

Litauen

81,1%

Bosnien-Hercegovina 81,2%

Myanmar

81,4%

Sri Lanka

83,8%

Antal børn

(efterkommere)

ikke

vaccineret vaccineret

188

214

1.037

1.745

201

202

464

1.027

307

762

131

332

977

2.608

775

2.071

178

483

254

1.217

3.335

243

167

472

130

375

225

218

155

480

145

479

201

667

437

1.458

267

264

324

1.164

122

446

282

1.090

417

329

1.423

276

161

834

Børn hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

112 (59,6%)

131

(61,2%)

276 (26,6%)

527

(30,2%)

14 (14,4%)

(27,9%)

27 (28,7%)

(45,5%)

135 (29,1%)

420

(40,9%)

81 (26,4%)

274

(36,0%)

46 (35,1%)

138

(41,6%)

331 (33,9%)

966

(37,0%)

109 (14,1%)

445

(21,5%)

36 (20,2%)

117

(24,2%)

(6,5%)

10 (3,9%)

291 (23,9%)

903

(27,1%)

47 (54,0%)

164

(67,5%)

63 (37,7%)

212

(44,9%)

43 (33,1%)

148

(39,5%)

9 (11,7%)

(18,2%)

10 (4,6%)

94 (60,6%)

329

(68,5%)

19 (13,1%)

145

(30,3%)

69 (34,3%)

242

(36,3%)

200 (45,8%)

730

(50,1%)

24 (30,0%)

105

(39,3%)

20 (26,0%)

(31,8%)

110 (34,0%)

465

(39,9%)

76 (62,3%)

342

(76,7%)

73 (25,9%)

319

(29,3%)

32 (33,0%)

169

(40,5%)

71 (21,6%)

332

(23,3%)

42 (66,7%)

221

(80,1%)

45 (28,0%)

262

(31,4%)

Immigranter

Der var få 2,5 årige immigranter i kohorterne 2001-2015 (3.339), og kun 135 af forældrene

havde bestået en danskeksamen. Derfor var en analyse af effekten af forældrenes

sprogkundskaber og MFR1-dækning ikke mulig, og tallene for hvor mange børn hvis forældre

havde bestået mindst én danskeksamen kan ikke vises.

Der var 62% større chance for at barnet var MFR2-vaccineret, hvis en af forældrene havde

bestået en danskeksamen, sammenlignet med gruppen af børn hvis forældre ingen

danskeksaminer havde bestået (HR 1.62; 95%-CI [1,47;1,78]; p<0,001). Lignende resultat sås

når der blev justeret for de 26 herkomstlande (HR 1,59; 95%-CI [1,44;1,75]; p<0,001). Når der

yderligere blev justeret for den tid som barnet havde været i Danmark sås der stadig en større

chance for at være vaccineret hvis en af barnets forældre havde bestået en danskeksamen

(aHR 1,24; 95%-CI [1,12;1,38]; p<0,001). Desuden sås en øget chance for at være MFR2-

vaccineret jo længere tid barnet havde boet i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Tabel 2. 9

viser MFR2-vaccinationsdækningen, samt andelen af 6 årige børn, hvis forældre har

bestået minimum én danskeksamen, i gruppen af hhv. ikke-vaccinerede og vaccinerede børn.

Det ses, at der for immigranter fra alle landene var en markant højere andel af børn, hvis

forældre havde bestået en danskeksamen, i gruppen af vaccinerede børn sammenlignet med

gruppen af ikke-vaccinerede børn. Forskellen på andelen af børn, hvis forældre havde bestået

en danskeksamen, i gruppen af ikke-vaccinerede vs. vaccinerede var størst for immigranter fra

landene: Nepal og Ukraine (50,0% og 46,2%). For Syrien, hvorfra der var flest immigranter, var

andelen af børn med en forælder der havde bestået en eksamen hhv. 16,3% og 35,5% for

gruppen af børn der ikke vaccineret og gruppen der var vaccineret, hvilket giver en forskel på

19,2 procentpoint.

Tabel 2. 9 Oversigt over andelen af børn hvis forældre havde bestået mindst én danskeksamen blandt

MFR2-

Land

dækning

Bulgarien

8,2%

Syrien

10,3%

Rusland

10,9%

Polen

11,1%

Grønland

11,2%

Letland

12,0%

Rumænien

12,5%

Ukraine

13,3%

Eritrea

17,0%

Iran

17,5%

Italien

17,8%

Litauen

18,0%

Tyskland

18,8%

Nepal

20,6%

Indien

21,1%

Island

21,3%

Storbritannien

22,0%

Afghanistan

22,8%

Pakistan

22,9%

Spanien

23,0%

Irak

23,7%

Sverige

25,3%

Libanon

26,9%

Somalia

29,4%

Tyrkiet

30,0%

Færøerne

35,3%

Antal børn

(immigranter)

ikke

vaccineret vaccineret

157

2.615

299

155

860

107

350

132

457

189

122

146

120

260

311

108

269

159

170

200

263

100

444

150

Børn hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

26 (16,6%)

(35,7%)

427 (16,3%)

106

(35,5%)

50 (32,3%)

(42,1%)

118 (13,7%)

(41,1%)

8 (2,3%)

(11,4%)

26 (19,7%)

(38,9%)

56 (12,3%)

(27,7%)

43 (22,8%)

(69,0%)

18 (14,8%)

(28,0%)

38 (26,0%)

(41,9%)

9 (7,5%)

(19,2%)

32 (12,3%)

(35,1%)

78 (25,1%)

(37,5%)

27 (25,0%)

(75,0%)

37 (13,8%)

(51,4%)

10 (6,3%)

14 (8,2%)

(25,0%)

47 (23,5%)

( 45,8%)

93 (35,4%)

( 62,8%)

13 (13,8%)

( 28,6%)

22 (22,0%)

( 48,4%)

74 (16,7%)

(38,0%)

7 (9,2%)

(28,6%)

11 (15,3%)

(33,3%)

22 (26,2%)

(44,4%)

immigranter

der hhv. ikke var vaccineret og var vaccineret med

MFR2,

fordelt på barnets herkomstland

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Studie 3 - HPV

Karakterisering af studiepopulationen

I alt blev 128.351 piger fra fødselskohorterne 2001-2004, bosiddende i Danmark på tidspunktet

hvor data blev trukket (13. september 2019), inkluderet i karakteriseringen ved 14 år.

Tabel 3.

1 viser karakteristika for pigerne. Der var signifikant forskel (p-værdi < 0,001) på

andelen af vaccinerede piger for både HPV1 og HPV2 for alle de mulige determinanter for lav

vaccinationsdækning; fødselskohorte, hvem pigerne bor hos (begge forældre, én af forældre,

andre end forældrene), antal søskende, skole (folkeskole, privatskole, specialskole), herkomst,

tidligere vaccineret med 5 års boosteren, moderens alder ved pigens fødsel, forældrenes

uddannelsesniveau, forældrenes beskæftigelse og familiens indkomst. ’Ikke relevant’ blev

angivet for de variable der omhandler forældrene, og omfatter de børn der ikke bor med nogle

af forældrene.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

n (% af total)

Fødselsår

2001

2002

2003

2004

32.020

31.437

31.943

32.261

( 25 % )

HPV1

n (%)

27.746

24.631

17.806

21.704

( 87 % )

HPV2

n (%)

22.391 ( 70 % )

17.228 ( 55 % )

11.534 ( 36 % )

15.847 ( 49 % )

50.100 ( 54 % )

16.086 ( 49 % )

814 ( 36 % )

4.608 ( 48 % )

52.186 ( 54 % )

8.376 ( 49 % )

1.016 ( 38 % )

814 ( 36 % )

53.466 ( 54 % )

13.416 ( 50 % )

96 ( 32 % )

61.028 ( 53 % )

5.140 ( 49 % )

831 ( 27 % )

6.812 ( 38 % )

60.188 ( 55 % )

6.670 ( 47 % )

47.471 ( 54 % )

12.859 ( 51 % )

133 ( 34 % )

4.717 ( 44 % )

2.015 ( 47 % )

28.483 ( 54 % )

18.826 ( 54 % )

12.012 ( 53 % )

814 ( 36 % )

60.345 ( 54 % )

1.057 ( 45 % )

4.770 ( 42 % )

814 ( 36 % )

5.783 ( 41 % )

8.243 ( 49 % )

11.017 ( 53 % )

16.243 ( 56 % )

24.887 ( 56 % )

814 ( 36 % )

Bor med

Begge forældre

92.412 ( 72 % )

En forælder

32.989 ( 26 % )

Andre

2.260 ( 2 % )

Antal søskende

Ingen

9.514 ( 7 % )

1-2

95.979 ( 75 % )

3-4

17.268 ( 14 % )

2.640 ( 2 % )

ikke relevant

2.260 ( 2 % )

Skole*

folkeskole

99.830 ( 79 % )

privatskole

26.975 ( 21 % )

specialskole

302 ( 0 % )

Herkomst

danskfødt

114.175 ( 89 % )

efterkommer

10.437 ( 8 % )

immigrant

3.048 ( 2 % )

5 års booster

ikke vaccineret

17.880 ( 14 % )

vaccineret

109.781 ( 86 % )

Mors alder

< 25

14.278 ( 11 % )

25-34

88.048 ( 69 % )

> 34

25.335 ( 20 % )

Forældres uddannelse

ingen

390 ( 0 % )

grundskole

10.768 ( 8 % )

gymnasial uddannelse

4.285 ( 3 % )

KVU

52.409 ( 41 % )

MVU

34.956 ( 27 % )

LVU

22.593 ( 18 % )

ikke relevant

2.260 ( 2 % )

Forældres beskæftigelse**

beskæftiget

111.291 ( 87 % )

uden beskæft., midlertidigt

2.367 ( 2 % )

uden beskæftigelse

11.459 ( 9 % )

ikke relevant

2.260 ( 2 % )

Familiens indkomst***

13.951 ( 11 % )

16.751 ( 13 % )

20.938 ( 16 % )

28.993 ( 23 % )

44.403 ( 35 % )

ikke relevant

2.260 ( 2 % )

67.775 ( 73 % )

22.919 ( 69 % )

1.193 ( 53 % )

6.360

70.654

12.008

1.672

1.193

( 67 % )

( 74 % )

( 70 % )

( 63 % )

( 53 % )

72.982 ( 73 % )

18.712 ( 69 % )

152 ( 50 % )

82.981 ( 73 % )

7583 ( 73 % )

1322 ( 43 % )

10.285 ( 58 % )

81.602 ( 74 % )

9673 ( 68 % )

64.323 ( 73 % )

17.891 ( 71 % )

221

7.025

2.897

38.191

25.648

16.712

1.193

81.830

1.591

7.242

1.193

8.852

11.571

15.035

21.548

33.659

1.193

( 57 % )

( 65 % )

( 68 % )

( 73 % )

( 74 % )

( 53 % )

( 74 % )

( 67 % )

( 63 % )

( 53 % )

( 63 % )

( 69 % )

( 72 % )

( 74 % )

( 76 % )

( 53 % )

* Manglende værdi for 554 piger, ** Manglende værdi for 284 piger, *** Manglende værdi for 365 piger

Tabel 3. 1 Karakteristika for 128.351 piger på 14 år fra fødselskohorte 2001-2004, med angivelse af antal

og procentdel der har modtaget henholdsvis

HPV1-

HPV2-vaccination

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Det fremgår af

Tabel

3. 1, at dækningen for HPV1 generelt lå højere end for HPV2 i alle variable. Det kan til

dels forklares ved at det ikke var alle der har nået at få HPV2 inden de blev 14 år. Derudover

kan det ses at:



De fire kohorter var lige store. Det ses også at kohorte 2001 havde den højeste

vaccinationsdækning for både HPV1 (87%) og HPV2(70%), og at 2003 kohorten havde

den laveste vaccinationsdækning (56% og 36%).

Gruppen af piger der boede med begge forældre udgjorde 72%, og havde en

vaccinationsdækning for HPV1 på 73%, mens gruppen af piger der kun boede med én

af deres forældre havde en dækning på 69%. Samme mønster sås for HPV2. Mest

udtalt var den lave dækning på 53% for HPV1 og 36% for HPV2 blandt piger der ikke

boede med nogle af forældrene.

Piger med 1-2 søskende udgjorde den største gruppe (75%), og havde den højeste

vaccinationsdækning for både HPV1 (74%) og HPV2 (54%).

Piger der gik i folkeskole havde en højere dækning for både HPV1 (73%) og HPV2

(54%), sammenlignet med piger der gik i privatskole (hhv. 69% og 50%). Laveste

dækning sås blandt piger der gik i specialskole, hvor dækningen for HPV2 var helt nede

på 32%. Ca. en femtedel af pigerne gik i privatskole.

Immigranter udgjorde kun 2% af studiepopulationen, men havde markant lavere

vaccinationsdækning for både HPV1 (43%) og HPV2 (27%) sammenlignet med

danskfødte piger og efterkommere.

Piger der ikke havde fået 5 års boosteren (proxy for at have fulgt

børnevaccinationsprogrammet) havde en lavere vaccinationsdækning for både HPV1

(58%) og HPV2 (38%) sammenlignet med piger der havde fået 5 års boosteren (hhv.

74% og 55%).

Vaccinationsdækningen var højest blandt piger født af mødre mellem 25-34 år for både

HPV1 (73%) og HPV2 (54%), denne gruppe udgjorde 69%.

Gruppen af piger hvis forældre slet ingen uddannelse havde var meget lille, og kun 11%

havde forældre uden videregående uddannelse. Den største gruppe af piger (41%)

havde forældre med en kort videregående uddannelse. Vaccinationsdækningen var

næsten ens for forældre med videregående uddannelse, uanset om den var kort,

mellemlang eller lang.

Børn af forældre der var i beskæftigelse udgjorde 87% af studiepopulationen, og havde

højere dækning for både HPV1 (74%) og HPV2 (54%) sammenlignet med piger af

forældre der ikke var i arbejde, også midlertidigt uden arbejde, fx sygedagpenge eller

barsel.



SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren



Vaccinationsdækningen steg med en stigende familie indkomst. Den laveste dækning

sås i nederste indkomstkvintil, hvor vaccinationsdækningen var på 63% og 41% for hhv.

HPV1 og HPV2 og den højeste dækning sås i øverste indkomstkvintil (HPV1: 76%,

HPV2: 56%).

Determinanter for lav vaccinationsdækning

Den potentielle effekt af de mulige determinanter for lav vaccinationsdækning fra pigerne var 12

år til de fyldte 18 år blev undersøgt. Pigerne indgik i analyserne med den tid (risikotid) de havde

mulighed for at indgå i det danske børnevaccinationsprogram. Det vil sige, at hvis en pige først

kom til Danmark som 13 årig ville hun først indgå i analyserne fra ankomsttidspunktet og ikke

fra hendes 12 års fødselsdag. Ikke alle pigerne nåede at fylde 18 år inden udtræksdatoen (13.

september 2019). Pigerne indgik i analyserne så længe vi kunne følge dem, derefter blev de

bortcensureret. HPV-vaccinerne var langt overvejende givet fra pigerne var fyldt 12 år og frem.

Vaccinationsdækningen for hele studiepopulationen ved 14 år var 72% for HPV1 og 52% for

HPV2. Den overordnede vaccinationsdækning for HPV1 over tid er vist i

Figur 3. 1.

Der ses et

knæk på kurven ved 14 år. Dette svarer til tidspunktet for hvornår pigernes forældre havde

modtaget et påmindelsesbrev om manglende HPV-vaccination.

Figur 3. 1 Vaccinationsdækning for

HPV1

i forhold til risikotid for piger fra fødselskohorte 2001-2004

For hver determinant blev der valgt en referencegruppe med HR = 1, og HR blev udregnet for

hver af de øvrige grupper for hver determinant. Estimaterne for de potentielle effekter af de

forskellige kategorier for determinanterne for lav vaccinationsdækning er illustreret med

estimatplots der viser Hazard Ratio (HR) og tilhørende 95% konfidensinterval (både univariat og

multivariat) i

Figur 3. 2

Figur 3.

3 for hhv. HPV1 og HPV2, samt angivet i

Tabel 3. 2.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 3. 2 Estimat plot af hazard ratioer med tilhørende 95% konfidensintervaller for determinanter for

HPV1-vaccinationsdækning

blandt piger fra fødselskohorte 2001-2004,

univariat og multivariat.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 3. 3 Estimat plot af hazard ratioer med tilhørende 95% konfidensintervaller for determinanter for

HPV2-vaccinationsdækning

blandt piger fra fødselskohorte 2001-2004,

univariat og multivariat.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 3. 2

Figur 3.

3 ses det, at der var samme tendens i hazard ratio (HR) for HPV1 og HPV2 for alle

determinanterne.

Der sås lavere andel af vaccinerede piger i gruppen af:

piger der ikke boede sammen med nogle af deres forældrene sammenlignet med piger

der boede med mindst én af deres forældre.

enebørn eller piger med mindst tre søskende sammenlignet med børn der havde 1-2

søskende.

piger på specialskoler og piger der gik i privatskoler, sammenlignet med piger der gik i

offentlige folkeskoler.

piger der var immigranter sammenlignet med danskfødte piger.

piger der ikke havde fået 5 års boosteren (proxy for at have fulgt

børnevaccinationsprogrammet) var i lavere grad vaccineret mod HPV end piger der

havde fået 5 års boosteren.

piger af mødre der var yngre end 25 år eller ældre end 34 år på da de fødte pigen,

havde en smule lavere vaccinationsdækning sammenlignet med piger født af mødre på

25-34 år.

piger af forældre med et lavere uddannelsesniveau end kortere videregående

uddannelse sammenlignet med piger af forældre med højere uddannelsesniveau

piger der havde forældre, der ikke var i beskæftigelse - midlertidigt eller permanent -

sammenlignet med piger, hvis forældre var i beskæftigelse (for piger der boede

sammen med begge forældre, var det begge forældre der var uden beskæftigelse).

piger i familier med lav indkomst (lineær association mellem familiens økonomi inddelt i

kvintiler og HR, med lavest andel piger vaccineret i gruppen med lavest indkomst)

Tallene bag figur

Figur 3. 2

Figur 3.

3 fremgår af

Tabel 3. 2

nedenfor. For sensitivitet blev cox-analyserne også foretaget i

tre subgrupper ud fra herkomst; danskfødte, efterkommere og immigranter (data ikke vist).

Tendensen i alle tre subgrupper var den samme.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

HPV1

ref.

0,78

0,49

0,54

ref.

0,88

0,43

0,83

ref.

0,87

0,70

ref.

0,89

0,50

ref.

0,99

0,51

ref.

1,61

0,86

ref.

0,92

0,60

0,78

0,85

ref.

1,01

1,00

ref.

0,81

0,73

0,81

0,92

ref.

1,08

1,10

Univariat

95 % CI

ref.

0,77

0,46

0,51

ref.

0,97

0,51

0,85

ref.

0,94

0,84

ref.

0,86

0,62

ref.

1,17

0,88

ref.

1,50

0,97

ref.

0,94

0,90

0,91

0,93

ref.

0,97

0,93

ref.

0,93

0,91

0,88

0,94

ref.

1,08

1,15

Multivariat

95 % CI

ref.

0,75

0,62

0,75

ref.

0,83

0,44

0,84

ref.

0,80

0,57

ref.

0,92

0,51

ref.

0,82

0,44

ref.

1,78

0,77

ref.

0,92

0,53

0,69

0,81

ref.

1,03

ref.

0,70

0,64

0,70

0,87

ref.

1,11

1,15

Univariat

95 % CI

HPV2

ref.

0,73

0,59

0,72

ref.

0,93

0,53

0,88

ref.

0,91

0,76

ref.

0,88

0,64

ref.

1,02

0,84

ref.

1,57

0,91

ref.

0,93

0,86

0,87

0,93

ref.

0,97

0,95

ref.

0,92

0,90

0,83

0,92

ref.

1,08

1,14

Multivariat

95 % CI

Fødselsår

2001

2002

2003

2004

Bor med

Begge forældre

En forælder

Andre

Antal søskende

1-2

3-4

Skole

folkeskole

privatskole

specialskole

Herkomst

danskfødt

efterkommer

immigrant

5 års booster

ikke vaccineret

vaccineret

Mors alder

<25

25-34

>34

Forældres uddannelse

ingen

grundskole

gymnasial uddannelse

KVU

MVU

LVU

Forældres beskæftigelse

beskæftiget

uden beskæft., midlertidigt

uden beskæftigelse

Familiens indkomst

0,000

0,77 - 0,80

0,48 - 0,50

0,53 - 0,55

0,000

0,76 - 0,78

0,45 - 0,47

0,50 - 0,52

0,000

0,74 - 0,76

0,61 - 0,63

0,74 - 0,76

0,000

0,72 - 0,75

0,58 - 0,60

0,70 - 0,73

0,000

0,87 - 0,89

0,41 - 0,46

0,81 - 0,85

0,86 - 0,89

0,67 - 0,73

0,000

0,95 - 0,98

0,48 - 0,54

0,83 - 0,87

0,93 - 0,96

0,80 - 0,88

0,000

0,82 - 0,85

0,41 - 0,47

0,82 - 0,86

0,79 - 0,82

0,54 - 0,60

0,000

0,91 - 0,94

0,49 - 0,56

0,86 - 0,90

0,89 - 0,93

0,72 - 0,81

0,000

0,87 - 0,90

0,42 - 0,59

0,000

0,85 - 0,88

0,53 - 0,74

0,000

0,90 - 0,93

0,44 - 0,60

0,000

0,87 - 0,90

0,54 - 0,76

0,366

0,000

0,97 - 1,01

0,49 - 0,54

0,000

1,15 - 1,20

0,83 - 0,92

0,000

0,80 - 0,84

0,42 - 0,46

0,131

0,000

0,99 - 1,05

0,79 - 0,89

0,000

0,456

0,674

1,58 - 1,64

0,85 - 0,88

0,91 - 0,94

0,53 - 0,68

0,77 - 0,80

0,82 - 0,88

0,99 - 1,02

0,98 - 1,01

0,000

0,002

0,000

0,103

0,000

1,47 - 1,53

0,95 - 0,99

0,92 - 0,95

0,80 - 1,02

0,89 - 0,93

0,89 - 0,96

0,96 - 0,99

0,92 - 0,95

0,000

0,001

1,74 - 1,81

0,75 - 0,78

0,90 - 0,93

0,46 - 0,61

0,67 - 0,70

0,78 - 0,84

1,01 - 1,04

1,01 - 1,05

0,000

0,032

0,000

0,001

0,000

1,53 - 1,60

0,89 - 0,93

0,92 - 0,95

0,74 - 0,99

0,85 - 0,90

0,89 - 0,97

0,96 - 0,99

0,93 - 0,96

0,000

0,78 - 0,85

0,71 - 0,75

0,79 - 0,83

0,90 - 0,94

1,06 - 1,10

1,08 - 1,12

0,002

0,000

0,89 - 0,97

0,88 - 0,93

0,86 - 0,90

0,92 - 0,96

1,06 - 1,10

1,13 - 1,17

0,000

0,67 - 0,74

0,62 - 0,66

0,68 - 0,72

0,85 - 0,89

1,08 - 1,13

1,13 - 1,17

0,001

0,000

0,87 - 0,97

0,87 - 0,93

0,81 - 0,86

0,90 - 0,94

1,06 - 1,10

1,12 - 1,17

Tabel 3. 2 Estimater fra univariate og multivariate cox regressionsanalyser af mulige determinanter for lav

vaccinationsdækning for

HPV1

HPV2

blandt piger fra fødselskohorte 2001-2004

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Geografisk spredning i vaccinationsdækningen

Den geografiske spredning i HPV-vaccinationsdækningen for piger på 14 år i Danmarks 98

kommuner varierede betydeligt.

Den kommunale HPV1-vaccinationsdækning var fordelt med en median på 72,45% med

tilhørende IQR = [69,1% ; 74,5%] og varierede fra 53,4% til 80,6%. For HPV2 var den mediane

kommunale vaccinationsdækning 52,7% (IQR = [48,3% ; 56,5%]) og varierede fra 30,1% til

62,6%.

Figur 3. 4

Figur 3. 5

viser HPV1 og HPV2 vaccinationsdækningen for hver kommune farvet

efter kvintiler.

Figur 3. 4 Kommunernes vaccinationsdækning for

HPV1

farvet efter kvintiler

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 3. 5 Kommunernes vaccinationsdækning for

HPV2

farvet efter kvintiler

Der var ikke et klart mønster i kommunernes vaccinationsdækning i forhold til størrelsen på

kommunen, eller om en af Danmarks 5 største byer lå i kommunen, men der sås en tendens til

en øst/vest forskel i vaccinationsdækningen. Som det fremgår af

Tabel 3. 3

havde Region

Sjælland og Region hovedstaden de laveste dækninger på hhv. 69% og 70% for HPV1 og hhv.

50% og 49% for HPV2. Region Midtjylland havde den højeste vaccinationsdækning for både

HPV1 og HPV2 (HPV1: 75%, HPV2: 57%). Region Nordjylland havde en HPV1

vaccinationsdækning på 72% og en HPV2 vaccinationsdækning på 53% og Region

Syddanmark havde en vaccinationsdækning på 73% og 55% for hhv. HPV1 og HPV2.

Antal piger

på 14 år

36.654

30.309

28.226

19.472

12.819

HPV1

dækning

70%

75%

73%

69%

72%

HPV2

dækning

49%

57%

55%

50%

53%

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

Tabel 3. 3

HPV-vaccinationsdækning

fordelt per region, data fra september 2019

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Vaccinationsdækningen for de 20 kommuner med henholdsvis lavest HPV1 og HPV2 dækning

fremgår af

Tabel 3. 4.

Der var stor forskel på dækningen blandt kommunerne både for HPV1 og

for HPV2. Vaccinationsdækningen var aller lavest på øerne Fanø, Samsø, Ærø og Læsø.

Danmarks største kommune København lå også blandt de 20 kommuner med lavest dækning

for både HPV1 og HPV2.

Femten kommuner gik igen i blandt de 20 kommuner med lavest dækning for hhv. HPV1 og

HPV2 (Fanø, Samsø, Ærø, Læsø, Odsherred, Vordingborg, Stevns, Faxe, Jammerbugten,

Sorø, København, Bogense, Lolland, Frederiksberg, Albertslund). Holstebro var den kommune

der havde højest dækning for både HPV1 (81%) og HPV2 (63%). Se liste over dækningen for

samtlige 98 kommuner i

Bilag 4: Vaccinationsdækning for HPV1 og HPV2 for alle 98 kommuner

per september 2019.

Kommune

Fanø

Samsø

Ærø

Læsø

Odsherred

Vordingborg

Stevns

Faxe

Jammerbugt

Sorø

København

Gribskov

Bogense

Lolland

Fredericia

Frederiksberg

Albertslund

Greve

Brønderslev-Dronninglund

Varde

Antal piger

på 14 år

111

662

1.073

490

854

923

769

8.661

1.009

735

826

1.237

1.581

656

1.252

858

1.239

Antal HPV1

vaccinerede

408

666

309

547

600

505

5.709

667

486

548

831

1.070

446

851

584

846

HPV1

dækning

53%

55%

60%

62%

63%

64%

65%

66%

67%

68%

Kommune

Fanø

Samsø

Læsø

Dragør

Ærø

Odsherred

København

Frederiksberg

Vordingborg

Stevns

Sorø

Bogense

Lolland

Ishøj

Faxe

Albertslund

Jammerbugt

Hørsholm

Ringsted

Tårnby

Antal piger

på 14 år

365

111

662

8.661

1.581

1.073

490

769

735

826

502

854

656

923

622

817

949

Antal HPV2

vaccinerede

149

280

3.690

679

461

211

332

320

363

222

381

294

418

291

387

454

HPV2

dækning

30%

31%

40%

41%

42%

43%

44%

45%

47%

48%

Tabel 3. 4 De 20 kommuner med lavest

HPV1-

HPV2-vaccinationsdækning

i Danmark, data fra

september 2019

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Vaccinationsdækning på skoleniveau

Tidligere i rapporten blev det vist, at gruppen af piger der gik på privatskole havde 14% (aHR

0,86; 95%-CI [0,85;0,88], p<0,001) lavere chance for at være HPV1-vaccineret sammenlignet

med gruppen af piger der gik på en folkeskole, samt at piger der gik på specialskole havde 38%

(aHR 0,62; 95%-CI [0,53;0,74], p<0,001) lavere chance for at være HPV1-vaccineret

sammenlignet med piger der gik på en folkeskole. Derfor blev HPV1-vaccinationsdækningen

ved 14 år for alle Danmarks skoler undersøgt. Den mediane HPV1-vaccinationsdækning var

højere for folkeskoler end for privatskoler, men den allerlaveste vaccinationsdækning sås blandt

specialskolerne, som havde en median på 50% vaccinationsdækning, se

Tabel 3. 5.

Skoletype

Folkeskole

Privatskole

Specialskole

Antal piger

n (%)

99.830 (79%)

26.975 (21%)

302 (0%)

HPV1 vaccinationsdækning

min

0,0

63,6

59,1

0,00

gennemsnit

67,1

66,8

52,1

median

72,9

69,2

50,0

79,1

77,8

100,00

max

100,00

Tabel 3. 5 Deskriptiv statistik for

HPV1-vaccinationsdækning

på skoler fordelt på skoletyper for 14 årige

piger.

Skolernes vaccinationsdækning blev illustreret i forhold til hvor mange piger der havde mulighed

for at blive vaccineret i

Figur 3. 6,

og skolerne blev farvet efter deres type (folkeskole,

privatskole, specialskole). Som det ses af figuren var variationen i vaccinationsdækning størst

blandt skoler med få 14 årige piger med mulighed for HPV-vaccination.

Figur 3. 6

HPV1-vaccinationsdækning

på skoler afhængig af antal 14 årige piger fra kohorterne 2001-2004

der gik på skolen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

For at kunne identificere skoler, hvor det kunne give mening at iværksætte en indsats, blev de

videre undersøgelser begrænset til de skoler hvor der var minimum 30 piger på 14 år, i alt i de

fire kohorter, med mulighed for at blive HPV-vaccineret. I

Tabel 3. 6

ses det at den laveste

vaccinationsdækning var 41.9% og 20% for hhv. folkeskoler og privatskoler, hvilket var

væsentlig højere end de 0% i

Tabel 3. 5,

hvor alle skoler var inkluderet. Der var kun en

specialskole med 30 eller flere piger på 14 år.

Tabel 3. 7

viser de 23 skoler med minimum 30

14-årige piger med mulighed for HPV-vaccination som havde en vaccinationsdækning under

50% og derfor kan være interessante i forhold til særlige indsatser. Det drejede sig om 4

folkeskoler, 1 special- og folkeskole og 18 privatskoler. Syv af privatskolerne var Rudolf Steiner

skoler, derudover drejede det sig primært om internationale skoler og friskoler.

Skoletype*

Folkeskole

Privatskole

min

41,9

20,0

68.7

63.5

HPV1 vaccinationsdækning

gennemsnit

73.3

68.5

median

73,9

70.6

78,3

75,8

max

97.2

93.5

* Der var kun én specialskole og én skole med ukendt ejerforhold, disse er ekskluderet

Tabel 3. 6 Deskriptiv statistik for

HPV1-vaccinationsdækningen

for 14 årig piger fordelt på skoletype, for

skoler med minimum 30 piger på 14 år.

Antal

elever

Fjordskolen

Stenagerskolen

Kildeskolen

Kobberbakkeskolen, afd. Sydby

Hillerød Lilleskole

Fårevejle Fri- og Efterskole

Rudolf Steiner Skolen, Skanderborg

Møn Friskole

Sankt Ansgars Skole

Ahi Inernational School

Amle Kristne Friskole

International School of Hellerup

Baltorpskolen

Steiner Skolen i Vejle

Kvistgård

Micheal skolen Rudolf Steineri Hjortespring

Kristofferskolen

Rudolf Steiner-Skolen i Odense

Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg

Copenhagen International School

Rudolf Steiner-Skolen i Århus

Rudolf Steiner skolen i Gentofte, Vidar Skolen

Præstegårdsskolen Urban

Skolen navn

Ejerforhold

folkeskole/specialskole

folkeskole

privatskole

folkeskole

privatskole

folkeskole

privatskole

folkeskole

HPV1

vaccinationsdækning (%)

41,9

48,4

43,8

48,5

47,1

36,1

44,4

47,2

43,2

44,7

44,2

48,9

20,0

24,0

40,4

39,3

27,3

36,4

34,2

26,9

48,8

Tabel 3. 7 Skoler med mindst 30 piger på 14 år, der havde under 50 % vaccinationsdækning for

HPV1.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Herkomstlande

En af de største forskelle i vaccinationsdækning sås mellem gruppen af immigranter og gruppen

af danskfødte piger. Forskellen i vaccinationsdækning mellem danskfødte piger og

efterkommere var ikke signifikant. Det blev undersøgt om forskellen i vaccinationsdækning var

generel på tværs af herkomstlande, eller om der var efterkommere fra specifikke lande (mors

fødeland) der havde en særlig lav vaccinationsdækning. Tilsvarende blev det undersøgt om der

var særlig lav vaccinationsdækning blandt immigranter fra specifikke lande.

Der var i alt 10.437 14 årige efterkommere og 3.048 14 årige immigranter blandt pigerne i

fødselskohorterne 2001-2004. Immigranterne kom fra 118 lande forskellige lande.

Blandt immigranter i fødselskohorterne 2001-2004 kom 40% til Danmark efter de var fyldt 12 år

(tidspunktet for HPV). Der var hhv. 12-49% og 16-56% lavere chance for at immigranter var

HPV1- og HPV2-vaccinerede sammenlignet med danskfødte børn, når alle børn i kohorterne

var inkluderet i analyserne. Når de immigranter der kom til Danmark efter de var fyldt 12 år blev

ekskluderet fra analyserne, var der stadig en stor forskel i chancen for at blive vaccineret

mellem immigranter og danskfødte børn (HPV1: HR=0,55 , 95%-CI [0,52;0,58]; p<0,001 og

aHR=0,93 , 95%-CI [0,88;0,98]; p=0,006. HPV2: HR=0,51 , 95%-CI [0,48;0,54]; p<0,001 og

aHR=0,88 , 95%-CI [0,83;0,94]; p<0,001).

For at identificere lande, hvor det kunne give mening at målrette en vaccinationsindsats, blev

analyserne begrænset til de 16 lande (moderens fødeland), hvorfra der var mindst 100

efterkommere (14 årige piger) bosiddende i Danmark, og de 13 lande (pigens fødeland), hvorfra

der var mindst 50 immigranter (14 årige piger) bosiddende i Danmark.

Nedenfor ses vaccinationsdækningen per land for henholdsvis efterkommere (moderens

fødeland) og immigranter (pigens fødeland).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Efterkommere

Figur 3. 7 Vaccinationsstatus for

HPV1

for de 16 lande (mors fødeland), hvorfra der var mindst 100

efterkommere

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 3. 8 Vaccinationsstatus for

HPV2

for de 16 lande (mors fødeland), hvorfra der var mindst 100

efterkommere

i Danmark.

Figur 3. 7

Figur 3. 8

ses antallet af efterkommere fra de 16 lande (mors fødeland), hvorfra

der var mindst 100 efterkommere i Danmark, farvet efter deres vaccinationsstatus. Tallene bag

figurerne fremgår af

Tabel 3. 8.

Tyrkiet (1.563), Irak (1.169), Libanon (1.103) og Somalia (933)

var de lande hvor flest efterkommere havde herkomst. Vaccinationsdækningen for HPV1 for de

fire lande var på hhv. 74%, 78%, 76% og 62% og for HPV2 på hhv. 51%, 53%, 53% og 32%.

Den overordnede vaccinationsdækning for hele studiepopulationen ved 14 år var 72% for HPV1

og 52% for HPV2. Således var det kun gruppen af efterkommere med herkomst i følgende 5

lande: Tyskland, Somalia, Bosnien-Hercegovina, Marokko og Pakistan (moderens fødeland),

der skilte sig særligt ud med både en HPV1- og en HPV2-vaccinationsdækning under

populationsdækningen, mens efterkommere med fra yderligere 3 lande: Makedonien, Iran og

Tyrkiet, også havde en HPV2-vaccinationsdækning under populationsdækningen (Tabel

3. 8).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Herkomstland

(mors fødeland)

Somalia

Makedonien

Pakistan

Marokko

Tyskland

Iran

Tyrkiet

Bosnien-Hercegovina

Jugoslavien

Syrien

Libanon

Irak

Afghanistan

Sri Lanka

Vietnam

Kosovo

Antal

efterkommere

933

138

533

357

116

298

1563

443

301

175

1103

1169

445

346

422

106

Vaccinationsdækning

HPV1

HPV2

62%

32%

73%

42%

70%

43%

68%

44%

60%

46%

72%

50%

74%

51%

67%

51%

72%

52%

75%

53%

76%

53%

78%

53%

81%

55%

84%

58%

83%

65%

82%

67%

Tabel 3. 8

HPV1-

HPV2-vaccinationsdækning

for de 16 lande (mors fødeland), hvorfra der var mindst

100

efterkommere

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Immigranter

Figur 3. 9

HPV1-vaccinationsstatus

for de 13 lande (pigens fødeland), hvorfra der var mindst 50

immigranter

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Figur 3. 10

HPV2-vaccinationsstatus

for de 13 lande (pigens fødeland), hvorfra der var mindst 50

immigranter

i Danmark

Figur 3. 9

Figur 3. 10

ses antallet af immigranter fra de 13 lande (pigens fødeland),

hvorfra der var mindst 50 immigranter i Danmark, farvet efter deres HPV1- og HPV2-

vaccinationsstatus. Tallene bag figurerne fremgår af

Tabel 3. 9.

Langt de fleste immigranter

kom fra Syrien (758), efterfulgt af Grønland (229) og Polen (271). Vaccinationsdækningen for

HPV1 for de tre lande var på hhv. 28%, 22% og 45% og for HPV2 på hhv. 13%, 14% og 31%.

Gruppen af immigranter fra Irak havde som de eneste ikke en HPV1-vaccinationsdækning

under populationsdækningen på 72%. Alle grupperne af immigranter fra de 13 udvalgte lande

havde en vaccinationsdækning for HPV2 under populationsdækningen på 52%.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Herkomstland

(pigens fødeland)

Bulgarien

Syrien

Grønland

Rumænien

Afghanistan

Somalia

Polen

Iran

Tyskland

Pakistan

Irak

Litauen

Island

Antal

immigranter

758

229

103

271

131

Vaccinationsdækning

HPV1

HPV2

25%

11%

28%

13%

22%

14%

34%

23%

56%

29%

46%

30%

45%

31%

45%

31%

56%

33%

60%

35%

78%

43%

59%

44%

64%

49%

Tabel 3. 9

HPV1-

HPV2-vaccinationsdækning

blandt immigranter fra de 13 lande (pigens fødeland),

hvorfra der var mindst 50

immigranter

i Danmark.

Danskkundskaber

Effekten af om mindst én af pigens forældre havde bestået en danskeksamen, blandt

efterkommere og immigranter, blev undersøgt for at vurdere om sprog kunne være en barriere

ift. vaccination. Dette blev lavet som en tværsnitsundersøgelse ved 14 år, for de lande hvor fra

der var et betydeligt antal efterkommere og immigranter i Danmark.

Efterkommere

Blandt efterkommere var der 8% større chance for at pigen var HPV1-vaccineret, hvis en af

forældrene havde bestået en danskeksamen, sammenlignet med gruppen af piger hvis forældre

ingen danskeksamen havde bestået (HR 1,08; 95%-CI [1,03;1,14]; p=0,002). Dette tal var stort

set uændret, når der blev justeret for de 16 herkomstlande (HR 1,07; 95%-CI [1,01;1,13];

p=0,015). Samme tendens sås for HPV2-vaccinationsdækningen. Der var 9% større chance for

at pigen var HPV2-vaccineret, hvis en af forældrene havde bestået en danskeksamen,

sammenlignet med gruppen af piger hvis forældre ingen danskeksamen havde bestået (HR

1,09; 95%-CI [1,03;1,15]; p=0,002) og tallet var 7% når der blev justeret for de 16

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

herkomstlande (HR 1,07; 95%-CI [1,01;1,14]; p=0,032).

HPV1-

Land

dækning

Tyskland

60,3%

Somalia

62,5%

Bosnien-Hercegovina 67,3%

Marokko

68,1%

Pakistan

69,6%

Jugoslavien

72,1%

Iran

72,5%

Makedonien

73,2%

Tyrkiet

74,3%

Syrien

74,9%

Libanin

75,5%

Irak

77,6%

Afghanistan

80,7%

Kosovo

72,1%

Vietnam

73,4%

Sri Lanka

84,1%

Antal piger

(efterkommere)

ikke

vaccineret vaccineret

350

583

145

298

114

243

162

371

217

216

101

401

1.162

131

270

833

262

907

359

253

291

Piger hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

5 (10,9%)

(11,4%)

109 (31,1%)

199

(34,1%)

(25,5%)

68 (22,8%)

29 (25,4%)

(27,2%)

31 (19,1%)

(23,5%)

(25,0%)

53 (24,4%)

14 (17,1%)

(25,5%)

(32,4%)

28 (27,7%)

(19,5%)

203 (17,5%)

12 (27,3%)

(36,6%)

42 (15,6%)

149

(17,9%)

96 (36,6%)

343

(37,8%)

35 (40,7%)

182

(50,7%)

(42,1%)

30 (34,5%)

(22,9%)

57 (16,2%)

(20,0%)

58 (19,9%)

Tabel 3. 10

viser HPV1-vaccinationsdækningen samt andelen af 14-årige piger, hvis forældre

har bestået minimum én danskeksamen, i gruppen af hhv. ikke-vaccinerede og vaccinerede

piger. Det ses at HPV1-vaccinationsdækningen generelt lå lavt for 14 årige efterkommerne, og

at der ikke var et tydeligt mønster i hvilken gruppe (ikke-vaccinerede vs. vaccinerede)

efterkommere, der var flest børn hvis forældre havde bestået mindst én danskeksamen.

Tilsvarende tal for HPV2 er ikke udregnet, da de to vaccinationer gives tidsmæssigt tæt på

hinanden, og studiepopulationen er ens, og det derfor ikke kunne forventes at bidrage med

yderligere information.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Tabel 3. 10 Oversigt over andelen børn hvis forældre havde bestået mindst én danskeksamen blandt piger

(efterkommere) der hhv. ikke var vaccineret og var vaccineret med

HPV1,

fordelt på herkomstland

HPV1-

Land

dækning

Tyskland

60,3%

Somalia

62,5%

Bosnien-Hercegovina 67,3%

Marokko

68,1%

Pakistan

69,6%

Jugoslavien

72,1%

Iran

72,5%

Makedonien

73,2%

Tyrkiet

74,3%

Syrien

74,9%

Libanin

75,5%

Irak

77,6%

Afghanistan

80,7%

Kosovo

72,1%

Vietnam

73,4%

Sri Lanka

84,1%

Antal piger

(efterkommere)

ikke

vaccineret vaccineret

350

583

145

298

114

243

162

371

217

216

101

401

1.162

131

270

833

262

907

359

253

291

Piger hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

5 (10,9%)

(11,4%)

109 (31,1%)

199

(34,1%)

(25,5%)

68 (22,8%)

29 (25,4%)

(27,2%)

31 (19,1%)

(23,5%)

(25,0%)

53 (24,4%)

14 (17,1%)

(25,5%)

(32,4%)

28 (27,7%)

(19,5%)

203 (17,5%)

12 (27,3%)

(36,6%)

42 (15,6%)

149

(17,9%)

96 (36,6%)

343

(37,8%)

35 (40,7%)

182

(50,7%)

(42,1%)

30 (34,5%)

(22,9%)

57 (16,2%)

(20,0%)

58 (19,9%)

Immigranter

Der var 55% større chance for at pigen var HPV1-vaccineret, hvis en af forældrene havde

bestået en danskeksamen, sammenlignet med gruppen af piger hvis forældre ingen

danskeksamen havde bestået (HR 1,55; 95%-CI [1,41;1,71]; p<0,001). Forskellen var mindre

udtalt, 40%, når der blev justeret for de 13 herkomstlande (aHR 1,40; 95%-CI [1,22;1,60];

p<0,001). Når der yderligere blev justeret for den tid som barnet havde været i Danmark sås der

stadig en større chance for at være vaccineret hvis en af barnets forældre havde bestået en

danskeksamen (aHR 1,19; 95%-CI [1,03;1,37]; p=0,020). Desuden sås en øget chance for at

være HPV1-vaccineret jo længere tid barnet havde boet i Danmark.

Denne forskel var endnu større for HPV2, hvor der var 71% større chance for at pigen var

vaccineret hvis en af forældrene havde bestået en danskeksamen, sammenlignet med gruppen

af piger hvis forældre ingen danskeksamen havde bestået (HR 1.71; 95%-CI [1,54;1,91];

p<0,001). Lignende resultat sås når der blev justeret for de 13 herkomstlande (aHR 1,69; 95%-

CI [1,45;1,96]; p<0,001). Når der yderligere blev justeret for den tid som barnet havde været i

Danmark sås der stadig en større chance for at være vaccineret hvis en af barnets forældre

havde bestået en danskeksamen (aHR 1,37; 95%-CI [1,17;1,60]; p<0,001). Desuden sås en

øget chance for at være HPV2-vaccineret jo længere tid barnet havde boet i Danmark.

Tabel 3. 11

viser HPV1-vaccinationsdækningen, samt andelen af 14 årige piger, hvis forældre

havde bestået mindst én danskeksamen, i gruppen af hhv. ikke-vaccinerede og vaccinerede

piger. Blandt immigranter fra alle landene ses andelen af piger, hvis forældre har bestået mindst

én danskeksamen, at være højere i gruppen af piger der var vaccineret sammenlignet med

gruppen af piger der ikke var vaccineret. Forskellen på andelen af piger hvis forældre havde

bestået en danskeksamen i gruppen af ikke-vaccinerede vs. vaccinerede, var størst for

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

immigranter fra landene: Pakistan (30,7%), Somalia (23,3%), Bulgarien (20,9%) og Syrien

(20,7%).

Land

Grønland

Bulgarien

Syrien

Rumænien

Iran

Polen

Somalia

Tyskland

Afghanistan

Litauen

Pakistan

Island

Irak

HPV1-

dækning

21,8%

24,6%

28,4%

34,0%

44,8%

45,4%

46,4%

55,7%

56,2%

58,7%

60,0%

64,3%

77,8%

Antal piger

(immigranter)

ikke

vaccineret vaccineret

179

543

215

148

123

Tabel 3. 11 Oversigt over andelen børn hvis forældre havde bestået mindst én danskeksamen blandt piger

(immigranter) der hhv. ikke var vaccineret og var vaccineret med

HPV1,

fordelt på pigens herkomstland

Piger hvis forældre havde bestået en

danskeksamen, n (% af gruppen)

ikke

vaccineret

(10,0%)

18 (39,1%)

(60,0%)

97 (17,9%)

(38,6%)

17 (25,0%)

(34,3%)

14 (43,8%)

(53,8%)

38 (25,7%)

(39,0%)

8 (26,7%)

(50,0%)

19 (32,8%)

(38,4%)

17 (43,6%)

(60,0%)

9 (34,6%)

(43,2%)

10 (38,5%)

(69,2%)

(59,5%)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Diskussion

Denne undersøgelse er baseret på data fra de danske registrer. Resultaterne for de tre

delstudier omhandlende DTKP, MFR og HPV var meget ens, og skilte sig hovedsageligt ud fra

hinanden på to punkter; chancen for at være vaccineret i de forskellige fødselskohorter og

betydningen af at være enebarn ift. chancen for at være vaccineret. At resultaterne er meget

ens for de tre delstudier, med forskellige studiepopulationer og tværsnitsundersøgelser på

forskellige alderstrin, bevidner at resultaterne er robuste.

Den overordnede vaccinationsdækning for DTKP1 ved 1 år var 97,6%, for DTKP4 ved 7,5 år

86,1%, for MFR1 ved 2,5 år 89,7%, for MFR2 ved 6 år 79,8%, og for HPV1 og HPV2 ved 14 år

hhv. 72% og 52%. Vaccinationsdækningen på tværs af vaccinerne var generelt højere for de

senere fødselskohorter, og der sås et tydeligt skift ved de første kohorter der blev berørt af

påmindelsesordningen (som blev implementeret i 2014), hvor der er sendt breve ud til

forældrene når barnet var 2, 6 �½ og 14 år ved manglende registrering i DDV. For de

vaccinationer der gives tidligst i børnenes liv (DTKP1 og MFR1) sås enebørn at have en højere

vaccinationsdækning end børn med søskende. For MFR2 og DTKP4 vaccinerne var chancen

for at være vaccineret på samme niveau for enebørn og børn med 1-2 søskende, hvorimod

dækningen for HPV-vaccinerne var lavere blandt enebørn sammenlignet med børn med 1-2

søskende. Det kan skyldes, at de kohorter der er inkluderet i studiepopulationen, har haft

anbefalet vaccinationstidspunkt midt under den HPV-tillidskrise, som startede i Danmark i 2015

(7). For alle vaccinationer gjaldt at børn med mere end 2 søskende havde en lavere chance for

at være vaccineret sammenlignet med de børn der havde 1-2 søskende.

Undersøgelsen bekræftede de fra litteraturen (3–8) kendte determinanter for til lav

vaccinationsdækning; lavere vaccinationsdækning blandt børn der ikke boede sammen med

begge deres forældre sammenlignet med dem der gjorde, især dem der ikke boede sammen

med nogen af deres forældre; børn af forældre uden videregående uddannelse havde en lavere

vaccinationsdækning sammenlignet med børn hvis forældre havde en videregående

uddannelse; jo kortere skolegang børnenes forældre havde, jo lavere var børnenes

vaccinationsdækning; børn hvis forældre havde tilknytning til arbejdsmarkedet havde en højere

vaccinationsdækning end børnene hvis forældre ingen tilknytning havde; gruppen af børn født

af mødre mellem 25-34 år havde den højeste vaccinationsdækning sammenlignet med børn

som enten havde yngre eller ældre mødre; jo højere indkomst i familien des højere

vaccinationsdækning.

Gruppen af børn fra familier med ovennævnte determinanter er svære at målrette specifikke

vaccinationsindsatser mod, men kræver langsigtede indsatser på tværs af flere ressortområder

som del af en indsats for at mindske uligheden i samfundet generelt. Undersøgelsens formål

var at levere resultater der kan handles på, og blandt disse resultater var en række nye

determinanter for lav vaccinationsdækning, at identificere geografiske forskelle i

vaccinationsdækningen og uddybe viden om den lavere vaccinationsdækning blandt

immigranter.

Børn der hverken boede sammen med deres mor eller far havde en markant lavere

vaccinationsdækning. Dette er en gruppe sårbare unge som talmæssigt ikke tæller mange, men

som burde være nem at identificere og målrette en vaccinationsindsats mod.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Graden af geografisk variation var forskellig for de enkelte vacciner. Der var stort set ingen

regionale forskelle i DTKP- og MFR-vaccinationsdækningen, mens der for HPV sås lavere

dækning i Region Sjælland og Region hovedstaden, og højest dækning i Region Midtjylland. På

kommunalt niveau var der for ingen af vaccinerne et klart mønster i forskellen på

vaccinationsdækningen, hverken i forhold til kommunestørrelse eller kommuner med store byer.

Der var en tendens til øst/vest-forskel, særligt for HPV-vaccinationsdækningen, med højest

dækning mod vest. Mange af kommunerne med lavest dækning var ’vandkants’-kommuner og

øer (tyndt befolkede kommuner), og de havde lav vaccinationsdækning for både DTKP-, MFR-

og HPV. Den varierende kommunale vaccinationsdækning kan skyldes kommunernes

forskellige indsatser, og evt. holdningen/indsatsen fra kommunens praktiserende læger, men

resultaterne tyder også på at afstand til lægen (tilgængelighed) kan spille en rolle for, om

forældrene får deres børn vaccineret. Den kommunale forskel i vaccinationsdækning var lille for

DTKP1 og MFR1, der gives tidligt (ved hhv. 12 mdr. og 15 mdr.), og større for de vacciner der

liggere senere i børnevaccinationsprogrammet. Denne rapport indeholder en liste over

vaccinationsdækningen for alle 98 kommuner for hver af vaccinerne; DTKP1, DTKP4, MFR1,

MFR2, HPV1 og HPV2, så der er mulighed for at etablere samarbejder, hvor kommuner med

lav vaccinationsdækning kan lære af kommunerne med høj vaccinationsdækning, og målrette

vaccinationsindsatser på baggrund heraf.

Der sås en betydelig lavere vaccinationsdækning blandt immigranter sammenlignet med

danskfødte børn for både DTKP-, MFR- og HPV-vaccinationerne, selv når vi ekskluderede de

immigranter der ankom til Danmark efter vaccinationstidspunktet. De lande hvorfra der var et

betydeligt antal immigranter i Danmark, og som havde lavest dækning på tværs af alle

vaccinerne var fra Grønland, Syrien, Polen og Rumænien. Den lave dækning kan have mange

årsager, herunder religiøse, kulturelle og moralske grunde (10,11), som dette studie ikke kan

afdække. Men på baggrund af resultaterne i denne rapport vurderes manglende

danskkundskaber at spille en væsentlig rolle for denne gruppe, da de viste at der var større

sandsynlighed for at være vaccineret hvis mindst én af forældrene havde bestået mindst én

danskeksamen: 34% større chance for at være DTKP4 vaccineret, 62% for at være MFR2-

vaccineret, 55% for at være HPV1-vaccineret og 71% for at være HPV2-vaccineret. Forskellen i

chancen for at være vaccineret, mellem danskfødte og immigranter, består når der justeres for

hvor længe børnene har været i Danmark. Dette tyder på, at der vil være meget at hente i en

indsats der går på at sikre god og forståelig information om det danske

børnevaccinationsprogram til immigranter, når de kommer til landet. Informationen om hvilke

børnevaccinationer der er i programmet, at de er gratis, og at barnet får vaccinationen ved at

forældrene bestiller en tid til vaccination ved egen læge. I en sådan indsats er det vigtigt ikke

kun at have fokus oversættelse/tolkning på flere sprog, men også på sundhedskompetencer

(health literacy) (12), samt at der bør følges op på informationen senere, f.eks. ved

sundhedsplejersken, læge og/eller skoleundersøgelse. En sådan kommunikationsindsats kunne

med fordel kombineres med en udvidelse af påmindelsesordningen. Der er på nuværende

tidspunkt en ny og en gammel påmindelsesordning (13). Den gamle påminder forældre til børn

på 2, 6�½ og 14 år om manglende vaccinationer op til dato, hvis børnene ikke er registreret med

én eller flere vacciner i DDV. Denne ordning udfases i 2023. Den nye påmindelsesordning

påminder forældre forud for hver enkelt vaccination. For immigranter betyder det, at når den

gamle ordning er udfaset, vil de kun blive påmindet om vaccination frem i tiden, og ikke om de

vacciner der lå før de kom til Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Endvidere anbefales øget fokus fra lægerne i Danmark på at følge op på immigranters

vaccinationsstatus med henblik på at give eventuelt manglende vaccinationer, og registrere

vaccinationer givet uden for Danmark (sidstnævnte er ikke lovpligtigt for lægerne). Det kunne

for eksempel hjælpes på vej ved et informations/påmindelsesbrev der opfordrer immigranter til

at få hjælp til tjek af vaccinationsstatus. DTKP og MFR er del af børnevaccinationsprogrammet i

de fleste, hvis ikke alle, lande, men i en del lande (Somalia, Iran, Irak, Syrien og Pakistan) er

HPV-vaccination ikke en del af børnevaccinationsprogrammet. Se oversigt over lande med der

har HPV i børnevaccinationsprogrammet i

Bilag 5: Oversigt over de lande i verden der har HPV

vaccination i børnevaccinationsprogrammet (kilde: WHO -

https://apps.who.int/immunization_monitoring/globalsummary/schedules).

Endelig mangler vi i Danmark en dybere forståelse af årsagen til, hvorfor immigranter, der har

boet i Danmark på tidspunktet for vaccination, ikke er vaccineret. Undersøgelser mhp.

afdækning af dette kan udføres med god hjælp fra WHO, som har udarbejdet

materialet:’Tailoring Immunization Programmes’ (TIP), og som tilbyder hjælp til de enkelte lande

i processen. (14)

Overordnet sås der ikke en betydelig forskel i vaccinationsdækningen blandt efterkommere og

danskfødte børn, og betydningen af om forældrene havde danskkundskaber var ikke

overbevisende som det sås for immigranterne. Dog havde efterkommere fra nogle lande en

særlig lav vaccinationsdækning. Af lande med lav dækning, hvor der talmæssigt var flest

efterkommere, kan Rusland og Somalia nævnes. Desuden havde efterkommere fra Pakistan og

Irak lav dækning for flere vacciner. Hvis man vil målrette en vaccinationsindsats blandt

efterkommere, vil det derfor være en god ide at starte med et øget fokus på de nævnte

efterkommere. At danskkundskabernes betydning var væsentlig mindre blandt efterkommere

sammenlignet med immigranter kan skyldes at efterkommernes forældre har boet i Danmark i

flere år (for HPV eksempelvis mindst 14 år på tidspunktet for opgørelsen). Den lave andel af

forældre med beståede danskeksaminer blandt immigranter fra Grønland og Island skyldes

formentlig, at de har dansk i skolen, og derfor ikke har haft behov for at tage ekstra eksaminer i

Danmark.

I delstudiet om HPV-vaccination blev det undersøgt om typen af skole pigerne gik på havde

betydning for vaccinationsdækningen. Der blev fundet en lavere vaccinationsdækning blandt

piger der gik på privatskole eller specialskole i forhold til de piger der gik på en folkeskole. Dette

var særlig udtalt for pigerne der gik på specialskole, som havde 38% lavere sandsynlighed for

at være HPV1-vaccineret sammenlignet med pigerne der gik på en folkeskole. Pigerne der gik

på specialskole udgjorde en meget lille gruppe (i alt 302 piger i de fire fødselskohorter) ud af

den samlede population, men det er en gruppe der er nem at identificere og målrette en

vaccinationsindsats mod.

Skoler med et lavt antal 14 årige piger med mulighed for HPV-vaccination havde en større

spredning i vaccinationsdækningen end skoler med mange piger. Der var i alt 23 skoler med

mindst 30 14 årige piger i de fire kohorter, som havde en vaccinationsdækning under 50%.

Blandt disse skoler med meget lav vaccinationsdækning var mange Rudolf Steiner skoler, og

den lave dækning er formentlig et resultat af et bevidst fravalg af vaccination. Lignende resultat

er fundet i et studie omhandlende MFR2-vaccination og skoledækning (15). Gruppen af piger

på disse skoler er derfor ikke et oplagt mål for vaccinationsindsatser. Et nyligt studie blandt børn

født i 2010 bosat i København viste, at gruppen af forældre der aktivt havde fravalgt vaccination

med 5 års-boosteren kun udgjorde ca. 1%, og vurderes ikke at have signifikant betydning på

vaccinationsdækningen på populationsniveau (16). Blandt skolerne med meget lav HPV-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

dækning sås også internationale skoler. Pigerne på disse skoler har ofte boet andre steder i

verden inden de kom til Danmark, og den lave vaccinationsdækning kan delvis forklares ved

underrapportering i DDV. Det er vist i ovenfor nævnte studie (16) at 34% af de børn, der var

vaccineret med 5 års boosteren, men ikke registreret i DDV, var var vaccineret i udlandet.

Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ønsker det, er der mulighed for at udarbejde en opgørelse

over samtlige skolers dækning inddelt efter kommune og skoletype, så kommunerne selv kan

se HPV-vaccinationsdækningen for deres egne skoler og målrette en kommunal indsats.

Endvidere blev betydningen af tidligere vaccination med 5-års boosteren, som en proxy for om

pigerne ellers har fulgt det danske børnevaccinationsprogram, undersøgt i delstudiet om HPV.

Det sås, at piger der var vaccineret med 5 års-boosteren havde 1,5 gang større chance at være

HPV-vaccineret sammenlignet med piger, der ikke havde fået 5 års boosteren. Dette indikerer,

at tidlige vaccinationsindsatser omfattende de øvrige børnevaccinationer vil have en positiv

effekt på HPV-dækningen senere hen.

Resultaterne diskuteret ovenfor muliggør mere specifikke og målrettede vaccinationsindsatser.

Derudover sås desuden en tidsmæssig sammenhæng mellem stigning i vaccinationsdækning

og indførelse af påmindelsesordning på kohorteniveau, og en stigning i vaccinationsdækning for

HPV ved 14 år som er sammenfaldende med SSI’s udsendelse af påmindelsesbreve til

forældre, hvis piger ikke var registreret med en HPV-vaccination i DDV når de fyldte 14 år. Den

gode effekt af påmindelsesbreve er tidligere dokumenteret (17,18), og det anbefales at

fortsætte med at udsende påmindelsesbreve. SSI har siden august 2019 yderligere udsendt

påmindelser om vaccination forud for det anbefalede vaccinationstidspunkt (19).

De grupper af børn som vi har identificeret med særlig lav vaccinationsdækning udgør

talmæssigt en meget lille del, fx udgør immigranter højest 2% af den samlede børnepopulation.

Hvis disse udsatte grupper af børn blev vaccineret i samme grad som den generelle population,

ville det ikke øge den samlede vaccinationsdækning nævneværdigt, men det vil øge ligheden i

sundhed. Hvis vaccinationsdækningen for alvor skal øges, er det fokus på børn fra familier med

flere sociale udfordringer som manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt

uddannelsesniveau, lav indkomst, enlige forældre og evt. manglende danskkundskaber, der er

brug for. Herudover er der en række andre forhold, som ikke kan afdækkes i et registerstudie

som dette, eksempelvis religion.

Begrænsninger i studiet

Studiet viste stor forskel på HPV-dækningen ved 14 år i de fire fødselskohorter. Pigerne født i

2003 havde den laveste dækning for HPV1 og HPV2 (56% og 36%), hvilket stemmer fint

overens med at ’HPV-tillidskrisen’ allerede så småt startede i 2013, med et stigende antal

rapporterede mistænkte bivirkninger fra HPV-vaccinationerne. HPV2-dækningen for både

fødselskohorte 2003 og 2004 er nu efter overstået tillidskrise kommet op på hhv.75% og 78%

(20).

Tidligere studier har vist en underrapportering af vaccinationer i DDV på 2-3% (16,21), hvorfor

de danske tal justeres med 2 procentpoint når de vurderes og rapporteres til WHO. Dette kan

have givet en lille bias i forhold til resultaterne af denne undersøgelse, hvis underrapporteringen

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

er systematisk i bestemte grupper, fx blandt læger i en bestemt kommune. Hvis denne

underregistrering er tilfældig, vil det ikke have påvirket resultaterne.

Denne undersøgelse bygger på data fra de danske registre, hvilket gør det muligt at følge alle

med et gyldigt cpr-nummer og på den måde undgå selektionsbias. Derudover skulle

determinanterne gerne være defineret ens/objektivt på tværs af grupper. Der vil dog altid være

nogle nuancer som informationen i registrene ikke fanger, f.eks. i forhold til bopæl, hvor der

tages udgangspunkt i pigens folkeregisteradresse, men hvor hun i princippet kunne bo

halvdelen af tiden hos sin mor og halvdelen hos sin far hvis forældrene ikke bor sammen.

Det er en begrænsning for undersøgelsen at dataudtrækket er mere end et år gammelt (data er

udtrukket 13. september 2019). Resultaterne formodes dog i hovedtræk at være de samme,

men kommune og skole vaccinationsdækninger kan dog have ændret sig en lille smule, hvis

der er ydet en særlig vaccinationsindsats i kommunen det seneste år.

Flere af determinanterne er udtryk for forskellige aspekter af socioøkonomisk status f.eks. lavt

uddannelsesniveau (forældre) og lav familieindkomst, hvilket gør det svært at forklare den

direkte årsag til associationen mellem determinanten og vaccinationsdækningen i de

multivariate analyser. Dette er dog ikke et problem i denne undersøgelse, da formålet var at

identificere grupper med lavere vaccinationsdækning end populationsdækningen for samme

aldersgruppe, snarere end at finde årsager til den lave den vaccinationsdækning.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Anbefalinger

Ud fra undersøgelsens resultater er det tydeligt, at en langsigtet vaccinationsindsats på tværs af

flere ressortområder målrettet børn fra familier med flere sociale udfordringer som manglende

tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt uddannelsesniveau, lav indkomst, enlige forældre og evt.

manglende danskkundskaber må anbefales. Men formålet med undersøgelsen var at finde

veldefinerede grupper med lavere vaccinationsdækning end populationsdækningen, med det

formål, at kunne iværksætte målrettede og specifikke indsatser for disse grupper af piger.

For at øge vaccinationsdækningen for vacciner, der er omfattet af det danske

børnevaccinationsprogram, anbefales det at fokusere på følgende grupper:



Børn bosat uden for hjemmet

Børn der går i specialskole

Immigranter generelt, og særligt immigranter fra Grønland, Syrien, Polen og Rumænien

Indsatsen bør være med fokus på formidling om det danske

børnevaccinationsprogram, herunder at børnevaccinationer er gratis og fås ved

tidsbestilling hos egen læge. Informationen bør være tilgængelig på flere sprog,

og gerne både ved ankomst til Danmark og med opfølgning eksempelvis via

sundhedsplejersker/skoleundersøgelser.

Undersøgelser mhp. at afdække årsager til manglende vaccination, blandt

immigranter der boede i Danmark på tidspunktet for vaccination, anbefales.



Efterkommere fra Somalia og Rusland

Indsatser for at øge dækningen for vaccinationer omfattet af børnevaccinationsprogrammet

anbefales at starte tidligt, idet der ses 50% højere HPV-vaccinationsdækning blandt piger der

har fulgt hele børnevaccinationsprogrammet.

Desuden anbefales målrettede indsatser i kommuner med lav vaccinationsdækning, evt. med

regionalt samarbejde, og fortsættelse og evt. udvidelse af påmindelsesordningen med fokus på

immigranter.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Referencer

The National Health Authority, Statens Serum Institut, The Danish Medicies Agency.

Årsrapporter om børnevaccinationsprogrammet 2018 [Internet]. Tilgængelig hos:

https://www.sst.dk/da/nyheder/2019/~/media/02CBB557937E4218AE5F742CA642FA9B.as

Grove Krause T, Jakobsen S, Haarh M, Mølbak K. The Danish vaccination register. Euro

Surveill Bull Eur Sur Mal Transm Eur Commun Dis Bull. 26. april 2012;17(17).

Slåttelid Schreiber SM, Juul KE, Dehlendorff C, Kjær SK. Socioeconomic predictors of

human papillomavirus vaccination among girls in the Danish childhood immunization

program. J Adolesc Health Off Publ Soc Adolesc Med. april 2015;56(4):402–7.

Falagas ME, Zarkadoulia E. Factors associated with suboptimal compliance to vaccinations

in children in developed countries: a systematic review. Curr Med Res Opin. juni

2008;24(6):1719–41.

Ishøy Michelsen S, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed. Evaluering af de

forebyggende børneundersøgelser i almen praksis. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed;

2007.

Widgren K, Simonsen J, Valentiner-Branth P, Mølbak K. Uptake of the human

papillomavirus-vaccination within the free-of-charge childhood vaccination programme in

Denmark. Vaccine. 6. december 2011;29(52):9663–7.

Amdisen L, Kristensen ML, Rytter D, Mølbak K, Valentiner-Branth P. Identification of

determinants associated with uptake of the first dose of the human papillomavirus vaccine

in Denmark. Vaccine. 11. september 2018;36(38):5747–53.

Fernández de Casadevante V, Cantarero-Arévalo L, Cuesta JG, Valentiner-Branth P.

Ethnic background and human papillomavirus vaccine uptake in Denmark: A countrywide

retrospective cohort study including 274,154 women aged 19–28 years. Papillomavirus

Res. 14. april 2016;2:78–84.

Ministry of Health. Regeringen vil styrke vaccinationsindsatsen med nyt udspil [Internet].

[henvist 23. februar 2021]. Tilgængelig hos:

https://www.regeringen.dk/nyheder/2018/regeringen-vil-styrke-vaccinationsindsatsen-med-

nyt-udspil/

10. Sipp D, Frazer IH, Rasko JEJ. No Vacillation on HPV Vaccination. Cell. 8. marts

2018;172(6):1163–7.

11. Pollock KG, Tait B, Tait J, Bielecki K, Kirolos A, Willocks L, m.fl. Evidence of decreased

HPV vaccine acceptance in Polish communities within Scotland. Vaccine. 29. januar

2019;37(5):690–2.

12. The National Health Authority. Health Literacy - Begrebet, konsekvenser og mulige

interventioner, SST [Internet]. [henvist 22. februar 2021]. Tilgængelig hos:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/health-literacy---begrebet-konsekvenser-og-mulige-

interventioner

13. SSi: Påmindelsesordningen. Påmindelsesordning 2019: Særligt for sundhedsfagligt

personale [Internet]. [henvist 7. maj 2021]. Tilgængelig hos:

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination/paamindelser-om-

boernevaccination/paamindelsesordning-2019/saerligt-for-sundhedsfagligt-personale

14. WHO: TIP Tailoring Immunization Programmes (2019) [Internet]. [henvist 7. maj 2021].

Tilgængelig hos: https://www.euro.who.int/en/health-topics/disease-prevention/vaccines-

and-immunization/publications/2019/tip-tailoring-immunization-programmes-2019

15. ESCAIDE-abstract-book-2019.pdf [Internet]. [henvist 12. maj 2021]. Tilgængelig hos:

https://www.escaide.eu/sites/default/files/documents/ESCAIDE-abstract-book-2019.pdf

16. Voss SS, Glode Helmuth I, Hiul Suppli C, Valentiner-Branth P. Underreporting of the 5-year

tetanus, diphtheria, pertussis and polio booster vaccination in the Danish Vaccination

17. Suppli CH, Rasmussen M, Valentiner-Branth P, Mølbak K, Krause TG. Written reminders

increase vaccine coverage in Danish children - evaluation of a nationwide intervention

using The Danish Vaccination Register, 2014 to 2015. Eurosurveillance. 27. april

2017;22(17):30522.

18. Harvey H, Reissland N, Mason J. Parental reminder, recall and educational interventions to

improve early childhood immunisation uptake: A systematic review and meta-analysis.

Vaccine. 9. juni 2015;33(25):2862–80.

19. Staens Serum Institut. EPI-NYT Uge 34 - 2019: Fremover vil forældre blive påmindet før

vaccination [Internet]. [henvist 22. februar 2021]. Tilgængelig hos:

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2019/uge-34---2019

20. Statens Serum Institut. Tal og grafer, SSI [Internet]. [henvist 22. februar 2021]. Tilgængelig

hos: https://statistik.ssi.dk/

21. Wójcik OP, Simonsen J, Mølbak K, Valentiner-Branth P. Validation of the 5-year tetanus,

diphtheria, pertussis and polio booster vaccination in the Danish childhood vaccination

database. Vaccine. 30. januar 2013;31(6):955–9.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Kategorisering af variable

Determinant

Fødselsår

Kategori

2001

2002

2003

2004

Bor med

Begge forældre

En forælder

Andre

Beskrivelse

Piger født i 2001 bosat i Danmark på tidpunktet for dataudtrækket (13. sep. 2019)

Piger født i 2001 bosat i Danmark på tidpunktet for dataudtrækket

Pigen har folkeregisteradresse på samme adresse som begge hendes forældre

Pigen har folkeregisteradresse på samme adresse som én af hendes forældre

Pigen har ikke folkeregisteradresse på samme adresse som nogen af hendes

forældre

Hverken mor eller far har andre børn registreret

Der er registreret 1 eller 2 søskende

Der er registreret 3 eller 4 søskende

Der er registreret 5 søskende eller flere

Pigen hverken bor sammen med sin mor eller far

Pigen går på en folkeskole

Pigen går på en privatskole

Pigen går på en specialskole

Pigen er født i Danmark og mindst en af hendes forældre er født i Danmark

Pigen er født i Danmark og begge hendes forældre er født i udlandet

Pigen er ikke født i Danmark og begge hendes forældre er født i udlandet

Pigen er ikke registretet med en 5 års booster i DDV

Pigen er registreret med en 5 års booster i DDV

Pigens mor var yngre end 25 år ved pigens fødselstidspunkt

Pigens mor var mellem 25 og 34 år ved pigens fødselstidspunkt

Pigens mor var ældre end 34 år ved pigens fødselstidspunkt

Ingen af forældrene har nogen uddannelse

Den højeste uddannelse blandt forældrene er en uddannelse på grundskole nivaeu

Den højeste uddannelse blandt forældrene er en uddannelse på gymnasiel nivaeu

Den højeste uddannelse blandt forældrene er en kort videregående uddannelse

Den højeste uddannelse blandt forældrene er en mellemlang videregående

uddannelse

Den højeste uddannelse blandt forældrene er en lang videregående uddannelse

Pigen bor hverken sammen med sin mor eller far

Antal søskende*

Ingen

1-2

3-4

ikke relevante

Skole

folkeskole

privatskole

specialskole

Etnicitet

dansk

efterkommer

immigrant

5 års booster

ikke vaccineret

vaccineret

Mors alder

<25

25-34

>34

Forældres uddannelse**

ingen

grundskole

gymnasiel uddannelse

KVU

MVU

LVU

ikke relevant

Forældres beskæftigelse**

Mindt én af forældrene er i beskæftigelse

beskæftiget

uden beskæftigelse, midlertidigt Ingen af forældrene er i beskæftigelse , men mindst en af dem er midlertidigt uden

beskæftigelse

uden beskæftigelse

Begge forældre er uden beskæftigelse - og ikke kun midlertidigt

ikke relevant

Pigen bor hverken sammen med sin mor eller far

Familiens indkomst***

Pigens familieindkomst hører til blandt den nederste indkomstkvintil

Pigens familieindkomst hører til blandt den nedstnederste indkomstkvintil

Pigens familieindkomst hører til blandt den midertste inkomstkvintil

Pigens familieindkomst hører til blandt den næstøverste indkomstkvintil

Pigens familieindkomst hører til blandt den øverste indkomstkvintil

ikke relevant

Pigen bor hverken sammen med sin mor eller far

Oprindelsesland

"landenavn"

For efterkommere er dette moderens fødeland og for immigranter er dette deres

eget fødeland

Danskkundskaber**

Mindst én af pigens forældre har bestået mindst en af følgende danskprøver:

Dansk1, Dansk2, Dansk3 eller studieprøven

nej

Ingen af pigens forældre har bestået en danskprøve

ikke relevant

Pigen bor hverken sammen med sin mor eller far

* Hvis pigen bor hos begge vælges det højeste antal søskende registreret hos mor eller far og hvis pigen kun bor med en forælder

vælges det antal søskende som er registreret hos den pågældende forælder

** Hvis pigen kun bor sammen med den ene forældre er der taget udgangspunkt i denne forælder og ikke begge forældre

*** Den ækvivalerede familieindkomst lagt på hver person i familien fordelt på kvintiler for studiepopulationen

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Følgende determinanter er ikke relevante hvis pigen ikke bor sammen med nogen af hendes

forældre: Antal søskende, forældres uddannelse, forældres beskæftigelse, familiens indkomst,

forældres danskkundskaber.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Vaccinationsdækning for DTKP1 og DTKP4 for alle 98 kommuner per

september 2019

Antal 1

Kommune

årige børn

Jammerbugt

6.386

Lolland

5.787

Struer

3.506

Ærø

636

Fredensborg

6.388

Helsingør

9.446

Frederiksværk-Hundested

4.677

Gentofte

11.871

København

117.344

Dragør

2.062

Gribskov

5.714

Rudersdal

8.452

Vordingborg

6.318

Sønderborg

11.858

Samsø

430

Fanø

383

Odsherred

4.154

Frederiksberg

21.385

Holstebro

10.501

Albertslund

4.809

Lyngby-Taarbæk

8.305

Hørsholm

3.329

Furesø

6.310

Syddjurs

6.369

Brøndby

6.062

Holbæk

11.582

Næstved

13.108

Aabenraa

9.349

Gladsaxe

11.767

Høje Tåstrup

9.234

Tårnby

6.964

Ringsted

5.748

Guldborgsund

8.549

Rødovre

6.722

Ishøj

4.178

Frederikssund

7.083

Faxe

5.343

Vesthimmerland

6.169

Glostrup

3.989

Greve

8.117

Kalundborg

7.552

Stevns

3.291

Bornholms

5.095

Kerteminde

3.478

Odense

34.693

Svendborg

8.899

Langeland

1.482

Odder

3.520

Hvidovre

9.305

Antal DTKP1

vaccinerede

5.944

5.560

3.373

613

6.165

9.126

4.524

11.493

113.652

1.998

5.539

8.201

6.129

11.499

417

372

4.037

20.813

10.221

4.684

8.089

3.241

6.153

6.211

5.919

11.302

12.788

9.128

11.493

9.019

6.805

5.616

8.349

6.576

4.086

6.929

5.227

6.032

3.905

7.948

7.390

3.222

4.987

3.405

33.962

8.714

1.451

3.445

9.121

DTKP1

dækning

93,1%

96,1%

96,2%

96,4%

96,5%

96,6%

96,7%

96,8%

96,9%

97,0%

97,1%

97,2%

97,3%

97,4%

97,5%

97,6%

97,7%

97,8%

97,9%

98,0%

Kommune

Hillerød

Slagelse

Middelfart

Faaborg-Midtfyn

Bogense

Tønder

Favrskov

Århus

Herlev

Vallensbæk

Roskilde

Solrød

Haderslev

Billund

Esbjerg

Skanderborg

Ikast-Brande

Mariagerfjord

Assens

Norddjurs

Silkeborg

Thisted

Rebild

Ballerup

Nyborg

Vejen

Fredericia

Horsens

Vejle

Lemvig

Morsø

Viborg

Brønderslev-Dronninglund

Frederikshavn

Allerød

Sorø

Lejre

Skive

Læsø

Aalborg

Køge

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Hjørring

Egedal

Varde

Herning

Kolding

Randers

Antal 1

årige børn

8.400

12.433

5.905

7.921

4.624

6.082

8.931

59.448

4.812

2.722

13.392

3.696

8.967

4.350

19.599

11.304

7.405

6.721

6.482

5.478

16.334

7.278

5.440

8.198

4.859

7.540

8.506

15.389

19.765

3.165

3.258

17.174

6.206

8.790

4.040

4.669

4.469

7.801

182

34.073

9.929

10.057

8.216

10.530

7.511

8.470

15.749

16.290

16.204

Antal DTKP1

vaccinerede

8.231

12.186

5.786

7.761

4.532

5.960

8.755

58.263

4.721

2.670

13.133

3.627

8.793

4.268

19.234

11.094

7.267

6.592

6.363

5.379

16.043

7.145

5.340

8.056

4.776

7.410

8.362

15.128

19.430

3.112

3.201

16.889

6.098

8.642

3.974

4.592

4.396

7.673

179

33.523

9.777

9.906

8.096

10.370

7.404

8.354

15.531

16.083

15.998

DTKP1

dækning

98,0%

98,1%

98,2%

98,3%

98,4%

98,5%

98,6%

98,7%

Tabel 1. 10 Antal 1 årige børn, antal

DTKP1

vaccinerede og vaccinationsdækning per kommune,

september 2019.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Tabel 1. 11 Antal 7,5 årige børn, antal

DTKP4

vaccinerede og vaccinationsdækning per kommune,

september 2019.

Kommune

Lolland

Samsø

Jammerbugt

Vordingborg

Odsherred

Ærø

Faxe

Ishøj

Fanø

Gribskov

Guldborgsund

Frederiksværk-Hundested

Fredensborg

Stevns

Langeland

Vesthimmerland

Helsingør

København

Vallensbæk

Kerteminde

Rudersdal

Kalundborg

Tønder

Syddjurs

Norddjurs

Greve

Albertslund

Sønderborg

Solrød

Sorø

Bogense

Tårnby

Ringsted

Morsø

Hørsholm

Holbæk

Thisted

Brøndby

Høje Tåstrup

Nyborg

Fredericia

Gentofte

Glostrup

Slagelse

Aabenraa

Svendborg

Varde

Frederikshavn

Frederiksberg

Antal 7,5 Antal DTKP4

årige børn vaccinerede

4.391

3.388

359

282

4.967

3.965

5.272

4.234

3.439

2.806

543

443

4.555

3.726

2.993

2.455

387

319

5.008

4.143

6.605

5.491

3.754

3.122

5.537

4.633

2.748

2.300

1.131

949

4.683

3.930

7.915

6.652

56.714

47.670

2.323

1.958

2.933

2.472

8.048

6.794

6.020

5.105

4.440

3.763

5.400

4.578

4.176

3.544

6.806

5.783

3.822

3.254

9.162

7.794

3.240

2.765

4.006

3.418

3.829

3.268

5.776

4.931

4.593

3.923

2.456

2.098

3.223

2.757

9.374

8.014

5.479

4.682

4.311

3.690

6.808

5.827

3.909

3.345

6.547

5.606

10.429

8.939

2.692

2.308

9.263

7.934

7.386

6.330

7.115

6.102

6.453

5.538

6.671

5.724

10.137

8.708

DTKP4

dækning

77,2%

78,6%

79,8%

80,3%

81,6%

81,8%

82,0%

82,4%

82,7%

83,1%

83,2%

83,7%

83,9%

84,0%

84,1%

84,3%

84,4%

84,8%

84,9%

85,0%

85,1%

85,3%

85,4%

85,5%

85,6%

85,7%

85,8%

85,9%

Kommune

Næstved

Brønderslev-Dronninglund

Middelfart

Vejen

Lemvig

Mariagerfjord

Gladsaxe

Billund

Rødovre

Køge

Frederikssund

Esbjerg

Ikast-Brande

Aalborg

Dragør

Lyngby-Taarbæk

Assens

Holstebro

Bornholms

Hedensted

Skive

Faaborg-Midtfyn

Odense

Horsens

Århus

Herlev

Randers

Viborg

Hvidovre

Hjørring

Struer

Haderslev

Favrskov

Hillerød

Odder

Silkeborg

Rebild

Lejre

Vejle

Ballerup

Furesø

Roskilde

Herning

Ringkøbing-Skjern

Kolding

Skanderborg

Egedal

Allerød

Læsø

Antal 7,5 Antal DTKP4

årige børn vaccinerede

10.333

8.881

4.913

4.221

5.088

4.382

5.963

5.133

2.478

2.133

5.231

4.506

9.081

7.826

3.501

3.017

4.872

4.203

8.131

7.013

6.018

5.201

14.001

12.092

5.748

4.972

23.165

20.058

2.045

1.772

7.418

6.432

5.409

4.690

7.728

6.711

4.224

3.669

6.737

5.858

5.826

5.068

6.606

5.757

22.656

19.745

11.662

10.165

35.798

31.239

3.734

3.265

12.240

10.697

13.292

11.623

6.941

6.075

8.103

7.089

2.716

2.378

6.930

6.081

7.631

6.696

7.112

6.243

3.068

2.695

12.945

11.384

4.415

3.885

4.002

3.524

15.220

13.426

6.350

5.607

5.947

5.254

11.354

10.036

11.795

10.435

7.846

6.974

12.287

10.990

9.542

8.529

6.763

6.072

3.957

3.574

150

140

DTKP4

dækning

85,9%

86,1%

86,2%

86,3%

86,4%

86,5%

86,6%

86,7%

86,8%

86,9%

87,0%

87,1%

87,2%

87,3%

87,4%

87,5%

87,6%

87,7%

87,8%

87,9%

88,0%

88,1%

88,2%

88,3%

88,4%

88,5%

88,9%

89,4%

89,8%

90,3%

93,3%

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Bilag 3: Vaccinationsdækning for MFR1 og MFR2 for alle 98 kommuner per

september 2019

Antal 2,5

Antal MFR1

MFR1

Antal 2,5 Antal MFR1

Kommune

årige børn vaccinerede

dækning Kommune

årige børn vaccinerede

Samsø

241

191

79,3% Læsø

121

108

Jammerbugt

3.920

3.166

80,8% Hillerød

5.619

5.023

Lolland

3.450

2.836

82,2% Solrød

2.607

2.331

Ærø

406

346

85,2% Odder

2.352

2.102

Vordingborg

3.914

3.338

85,3% Greve

5.650

5.058

Frederiksværk-Hundested

2.948

2.523

85,6% Frederiksberg

11.509

10.309

Morsø

1.958

1.686

86,1% Gentofte

7.786

6.976

Odsherred

2.626

2.263

86,2% Tårnby

4.741

4.250

Lemvig

1.944

1.677

86,3% Nyborg

3.166

2.836

Thisted

4.441

3.836

86,4% Vejen

4.745

4.252

Gribskov

3.769

3.266

86,7% Holstebro

6.567

5.887

Tønder

3.579

3.114

87,0% Furesø

4.382

3.929

Ishøj

2.649

2.311

87,2% Holbæk

7.441

6.671

Fanø

235

205

87,2% Kerteminde

2.314

2.078

Brønderslev-Dronninglund

3.973

3.465

87,2% Guldborgsund

5.396

4.853

Stevns

2.140

1.871

87,4% Aabenraa

6.024

5.421

Fredensborg

4.300

3.763

87,5% Hjørring

6.815

6.137

Helsingør

6.115

5.372

87,8% Høje Tåstrup

6.014

5.425

Rebild

3.450

3.033

87,9% Ikast-Brande

4.748

4.282

Glostrup

2.521

2.221

88,1% Herlev

3.248

2.934

Albertslund

3.132

2.763

88,2% Lyngby-Taarbæk

5.668

5.120

Vesthimmerland

3.745

3.303

88,2% Sorø

3.029

2.734

Rudersdal

5.924

5.230

88,3% Odense

20.973

18.944

Esbjerg

12.005

10.595

88,3% Norddjurs

3.425

3.092

Skive

4.705

4.154

88,3% Aalborg

20.092

18.138

København

63.276

55.946

88,4% Ringsted

3.795

3.432

Dragør

1.450

1.283

88,5% Ballerup

5.449

4.933

Langeland

911

806

88,5% Hvidovre

6.129

5.547

Frederikssund

4.725

4.185

88,6% Næstved

8.671

7.844

Assens

4.294

3.807

88,7% Allerød

2.905

2.632

Hørsholm

2.278

2.022

88,8% Horsens

9.882

8.961

Faxe

3.532

3.138

88,8% Hedensted

5.362

4.863

Bogense

3.047

2.707

88,8% Haderslev

5.587

5.071

Sønderborg

7.506

6.669

88,8% Viborg

10.776

9.802

Struer

2.221

1.973

88,8% Slagelse

7.811

7.125

Brøndby

3.875

3.444

88,9% Fredericia

5.342

4.878

Kalundborg

4.754

4.228

88,9% Århus

33.639

30.708

Faaborg-Midtfyn

5.277

4.689

88,9% Bornholms

3.291

3.008

Syddjurs

4.224

3.759

89,0% Køge

6.663

6.098

Gladsaxe

7.639

6.805

89,1% Herning

10.053

9.201

Svendborg

5.704

5.082

89,1% Randers

10.214

9.341

Billund

2.737

2.440

89,1% Roskilde

9.160

8.391

Mariagerfjord

4.082

3.639

89,1% Favrskov

6.058

5.557

Rødovre

4.339

3.870

89,2% Lejre

3.136

2.887

Frederikshavn

5.545

4.944

89,2% Egedal

5.502

5.086

Middelfart

3.858

3.444

89,3% Vallensbæk

1.854

1.719

Varde

5.214

4.657

89,3% Vejle

12.459

11.566

Silkeborg

10.513

9.393

89,3% Skanderborg

7.815

7.252

Ringkøbing-Skjern

6.265

5.597

89,3% Kolding

10.605

9.915

Tabel 2. 10 Antal 2,5 årige børn, antal

MFR1

vaccinerede og vaccinationsdækning per kommune,

MFR1

dækning

89,3%

89,4%

89,5%

89,6%

89,7%

89,8%

89,9%

90,0%

90,1%

90,2%

90,3%

90,4%

90,5%

90,6%

90,7%

90,8%

91,0%

91,2%

91,3%

91,4%

91,5%

91,6%

91,7%

92,1%

92,4%

92,7%

92,8%

93,5%

september 2019.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Antal 6 Antal MFR2

MFR2

Antal 6 Antal MFR2

Kommune

årige børn vaccinerede

dækning Kommune

årige børn vaccinerede

Samsø

250

141

56,4% Bogense

2.674

2.129

Ærø

387

251

64,9% Norddjurs

2.883

2.294

Lolland

3.013

2.101

69,7% Hillerød

4.905

3.910

Ishøj

2.207

1.570

71,1% Esbjerg

10.038

8.001

Jammerbugt

3.470

2.466

71,1% Vallensbæk

1.797

1.434

Langeland

749

541

72,2% Kerteminde

2.036

1.624

Læsø

72,2% Nyborg

2.752

2.197

Vordingborg

3.487

2.545

73,0% Guldborgsund

4.567

3.652

Fanø

251

186

74,1% Horsens

8.635

6.918

Odsherred

2.318

1.722

74,3% Bornholms

2.854

2.293

København

45.153

33.975

75,2% Furesø

4.219

3.390

Frederiksværk-Hundested

2.519

1.898

75,3% Svendborg

5.014

4.032

Gribskov

3.352

2.526

75,4% Aabenraa

5.038

4.061

Høje Tåstrup

4.955

3.742

75,5% Middelfart

3.457

2.791

Tønder

3.066

2.319

75,6% Faaborg-Midtfyn

4.600

3.714

Fredensborg

3.807

2.886

75,8% Silkeborg

9.133

7.368

Glostrup

2.025

1.540

76,0% Hedensted

4.581

3.698

Rudersdal

5.589

4.255

76,1% Odense

16.661

13.460

Stevns

1.902

1.452

76,3% Vejen

4.120

3.329

Helsingør

5.297

4.064

76,7% Skive

4.052

3.284

Kalundborg

4.113

3.160

76,8% Haderslev

4.816

3.906

Albertslund

2.700

2.077

76,9% Lyngby-Taarbæk

5.350

4.343

Hørsholm

2.210

1.704

77,1% Sorø

2.765

2.248

Dragør

1.475

1.138

77,2% Randers

8.714

7.085

Sønderborg

6.338

4.894

77,2% Århus

26.377

21.446

Lemvig

1.609

1.245

77,4% Holbæk

6.456

5.257

Frederiksberg

8.018

6.211

77,5% Herlev

2.777

2.264

Vesthimmerland

3.240

2.515

77,6% Køge

5.558

4.528

Gentofte

7.518

5.844

77,7% Assens

3.711

3.023

Brøndby

3.185

2.481

77,9% Aalborg

16.964

13.890

Brønderslev-Dronninglund

3.517

2.740

77,9% Allerød

2.723

2.232

Faxe

3.068

2.395

78,1% Roskilde

8.023

6.579

Solrød

2.284

1.785

78,2% Slagelse

6.432

5.290

Billund

2.441

1.908

78,2% Ringkøbing-Skjern

5.278

4.340

Hvidovre

5.139

4.027

78,4% Hjørring

5.590

4.596

Rødovre

3.665

2.875

78,4% Ballerup

4.536

3.735

Gladsaxe

6.845

5.383

78,6% Ikast-Brande

4.031

3.322

Odder

2.075

1.630

78,6% Næstved

7.168

5.917

Mariagerfjord

3.629

2.853

78,6% Fredericia

4.606

3.802

Tårnby

4.338

3.419

78,8% Viborg

9.567

7.929

Struer

1.809

1.426

78,8% Holstebro

5.603

4.656

Morsø

1.700

1.340

78,8% Rebild

3.163

2.643

Syddjurs

3.729

2.947

79,0% Herning

8.328

6.982

Thisted

3.809

3.009

79,0% Lejre

2.722

2.283

Ringsted

3.242

2.565

79,1% Vejle

10.874

9.211

Frederikshavn

4.626

3.662

79,2% Favrskov

5.380

4.558

Varde

4.602

3.649

79,3% Egedal

4.671

3.977

Frederikssund

4.011

3.194

79,6% Skanderborg

6.802

5.800

Greve

4.771

3.796

79,6% Kolding

8.697

7.491

Tabel 2. 11 Antal 6 årige børn, antal

MFR2

vaccinerede og vaccinationsdækning per kommune, september

MFR2

dækning

79,6%

79,7%

79,8%

80,0%

80,1%

80,3%

80,4%

80,6%

80,7%

80,8%

81,0%

81,1%

81,2%

81,3%

81,4%

81,5%

81,9%

82,0%

82,2%

82,3%

82,4%

82,5%

82,9%

83,1%

83,6%

83,8%

83,9%

84,7%

85,1%

85,3%

86,1%

2019.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Bilag 4: Vaccinationsdækning for HPV1 og HPV2 for alle 98 kommuner per

september 2019

Antal 14 Antal HPV1

Kommune

årige piger vaccinerede

Fanø

Samsø

Ærø

111

Læsø

Odsherred

662

408

Vordingborg

1.073

666

Stevns

490

309

Faxe

854

547

Jammerbugt

923

600

Sorø

769

505

København

8.661

5.709

Gribskov

1.009

667

Bogense

735

486

Lolland

826

548

Fredericia

1.237

831

Frederiksberg

1.581

1.070

Albertslund

656

446

Greve

1.252

851

Brønderslev-Dronninglund

858

584

Varde

1.239

846

Guldborgsund

1.255

858

Helsingør

1.555

1.066

Dragør

365

251

Billund

651

448

Glostrup

444

307

Hørsholm

622

430

Tårnby

949

658

Holbæk

1.755

1.217

Ringsted

817

566

Næstved

1.918

1.333

Bornholms

819

569

Ishøj

502

351

Rudersdal

1.456

1.018

Gentofte

1.861

1.305

Esbjerg

2.579

1.814

Fredensborg

1.090

770

Slagelse

1.671

1.183

Frederiksværk-Hundested

717

508

Aalborg

4.070

2.884

Køge

1.552

1.110

Hedensted

1.296

927

Frederikshavn

1.275

912

Silkeborg

2.349

1.689

Faaborg-Midtfyn

1.248

899

Gladsaxe

1.504

1.086

Horsens

2.005

1.448

Hjørring

1.512

1.091

Syddjurs

988

714

Kalundborg

1.092

791

HPV1

dækning

53%

55%

60%

62%

63%

64%

65%

66%

67%

68%

69%

70%

71%

72%

Antal 14 Antal HPV1

Kommune

årige piger vaccinerede

Hillerød

1.315

953

Solrød

600

435

Haderslev

1.304

945

Lejre

770

561

Nyborg

749

546

Sønderborg

1.737

1.266

Skanderborg

1.773

1.294

Lyngby-Taarbæk

1.252

915

Rødovre

828

605

Middelfart

989

724

Brøndby

770

565

Hvidovre

1.154

851

Morsø

505

372

Viborg

2.372

1.750

Kerteminde

544

402

Vejen

1.105

817

Aabenraa

1.475

1.091

Ikast-Brande

1.021

756

Tønder

870

646

Århus

6.348

4.717

Høje Tåstrup

1.160

863

Odder

578

430

Herlev

627

467

Roskilde

2.116

1.577

Vejle

2.817

2.098

Furesø

1.057

788

Frederikssund

1.182

882

Odense

3.899

2.908

Thisted

1.002

750

Svendborg

1.346

1.010

Rebild

777

583

Vesthimmerland

844

635

Ballerup

1.162

886

Herning

2.183

1.664

Langeland

225

172

Ringkøbing-Skjern

1.516

1.163

Kolding

2.208

1.702

Egedal

1.249

966

Assens

1.085

840

Skive

1.031

805

Mariagerfjord

1.023

800

Favrskov

1.383

1.083

Randers

2.236

1.753

Allerød

753

596

Norddjurs

742

588

Vallensbæk

354

281

Struer

542

431

Holstebro

1.379

1.111

Lemvig

500

403

HPV1

dækning

73%

74%

75%

76%

77%

78%

79%

80%

81%

Tabel 3. 12 Antal 14 årige piger, antal

HPV1

vaccinerede og vaccinationsdækning per kommune,

september 2019.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Antal 14

Kommune

årige

Fanø

Samsø

Læsø

Dragør

365

Ærø

111

Odsherred

662

København

8.661

Frederiksberg

1.581

Vordingborg

1.073

Stevns

490

Sorø

769

Bogense

735

Lolland

826

Ishøj

502

Faxe

854

Albertslund

656

Jammerbugt

923

Hørsholm

622

Ringsted

817

Tårnby

949

Fredensborg

1.090

Rudersdal

1.456

Gribskov

1.009

Greve

1.252

Solrød

600

Glostrup

444

Odder

578

Helsingør

1.555

Brønderslev-Dronninglund

858

Rødovre

828

Brøndby

770

Gentofte

1.861

Frederiksværk-Hundested

717

Varde

1.239

Hvidovre

1.154

Guldborgsund

1.255

Frederikshavn

1.275

Gladsaxe

1.504

Holbæk

1.755

Aalborg

4.070

Herlev

627

Kalundborg

1.092

Hjørring

1.512

Høje Tåstrup

1.160

Hillerød

1.315

Billund

651

Fredericia

1.237

Thisted

1.002

Lyngby-Taarbæk

1.252

Antal HPV2

vaccinerede

149

280

3.690

679

461

211

332

320

363

222

381

294

418

291

387

454

521

697

484

604

289

216

284

768

424

410

383

930

359

623

584

638

648

765

896

2.101

325

567

785

606

686

341

649

527

660

HPV2

dækning

30,1

31,3

40,8

41,4

42,3

42,6

42,9

43,1

43,2

43,5

43,9

44,2

44,6

44,8

45,3

46,8

47,4

47,8

47,9

48,2

48,6

49,1

49,4

49,5

49,7

50,1

50,3

50,6

50,8

50,9

51,1

51,6

51,8

51,9

52,2

52,4

52,5

52,6

52,7

Antal 14

Kommune

årige

Slagelse

1.671

Lejre

770

Næstved

1.918

Køge

1.552

Syddjurs

988

Silkeborg

2.349

Esbjerg

2.579

Hedensted

1.296

Furesø

1.057

Århus

6.348

Roskilde

2.116

Skanderborg

1.773

Horsens

2.005

Faaborg-Midtfyn

1.248

Bornholms

819

Tønder

870

Morsø

505

Kerteminde

544

Odense

3.899

Sønderborg

1.737

Middelfart

989

Aabenraa

1.475

Ballerup

1.162

Haderslev

1.304

Viborg

2.372

Svendborg

1.346

Vejle

2.817

Rebild

777

Egedal

1.249

Allerød

753

Nyborg

749

Lemvig

500

Frederikssund

1.182

Ikast-Brande

1.021

Norddjurs

742

Vallensbæk

354

Assens

1.085

Vesthimmerland

844

Mariagerfjord

1.023

Vejen

1.105

Herning

2.183

Favrskov

1.383

Skive

1.031

Kolding

2.208

Ringkøbing-Skjern

1.516

Struer

542

Randers

2.236

Langeland

225

Holstebro

1.379

Antal HPV2

vaccinerede

881

406

1.010

821

523

1.242

1.373

690

565

3.418

1.146

961

1.091

681

449

477

278

300

2.150

959

547

815

653

736

1.340

762

1.594

440

711

429

427

286

679

586

427

204

631

492

605

654

1.306

830

624

1.354

930

333

1.377

139

863

HPV2

dækning

Tabel 3. 13 Antal 14 årige piger, antal

HPV2

vaccinerede og vaccinationsdækning per kommune,

september 2019.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Bilag 5: Oversigt over de lande i verden der har HPV vaccination i

børnevaccinationsprogrammet (kilde: WHO -

https://apps.who.int/immunization_monitoring/globalsummary/schedules)

Country

Afghanistan

Andorra

Antigua and Barbuda

Argentina

Armenia

Australia

Austria

Bahamas

Bahrain

Bangladesh

Barbados

Schedules

12 years; +6 months;

9-13 years; +6 months;

11 years; +6 months;

13 years; +6 months;

12-13 years (x2);

9 years; +6 months;

1st contact; +1-2, +6 months;

<15 years (x2 doses);

10 years; +6 months;

10-11, 11 years;

Entire country Comments

Planned introduction in November 2021

Yes

females

females and males; aged 9-13 years x2 doses, aged 14-26 years x3

Yes

doses

females and males; females born after 2000 and males born after

Yes

2006

females only at Y13 x2 doses; and Y15-Y45 females and males x3

Yes

doses at 1st contact, +2M, +6M

Yes

Year 7 and year 8 school children, both male and female

Yes

females and males

Yes

females and males

only available in private sector; for females and males

Planned introduction for females 10 year old routine

Yes

immunization and 11-14 year for MAC in March 2022

females and males; 1st dose class 4's (10-11 years), 2nd dose form

Yes

1's (11 years)

females until August 2019, females and males from September

2019; 1st year of secondary school (Y12) in Flanders - x2 doses; 2nd

Yes

year of secondary school (Y13-Y14) in Wallonia - x2 doses

School age children females 9-14 years. School based program but

is also administered in clinic settings as necessary. Administered

to males only on request of parent and availability of vaccine.

from 2020

females

females; standard 5 school students, 9-13 years out of school

females 9-14 years; males 11-14 years; and men and women 9-26

years of special risk groups receive three doses (1st contact, +2

months, +6 months)

females; in school year 7

females (aged 12-13 years in line with National program for

primary prophylaxis of cervical cancer 2017-2020)

from January 2021

Demo project ended in 2018, vaccine balance used in 2019: 6

operational districts in 2 provinces

From 2020 - Girls

females and males; x2 in gr.6 in BC, AB, SK, MB, PE, NL, YT, NU; x2

in gr.7 in NS; x2 in gr.7 + catchup x2/x3 gr.8-12 females and gr.10

males in ON; x2 in 4th yr primary school + catchup in 3rd yr HS in

QC; x2 gr.4-6 (x2 9-14yrs, x3 15+yrs) in NT

From 2022

females and males x1 dose in 4th grade; females x2 dose in 5th

grade; >14 years receive x3 doses (+2 months, +6 months)

femaled

Females; 9 years (2 doses)

females; from June 2019

Girls

females and males; in 8th grade of primary school; 9-valent

females; of 1st grade of secondary schools

females and males

females only up until August 2019; from September 2019

programme expanded to cover males born after July 2007 - 1st

dose between Y12-Y14, second dose less than +M13 (free

vaccination up to the age of 18)

Belgium

12-14 years; +6 months;

Belize

Benin

Bhutan

Bolivia (Plurinational State of)

Botswana

9, 9.5 years;

12 years; +6 months;

10 years; +6 months

1st contact, +6 months;

Yes

Brazil

Brunei Darussalam

Bulgaria

Cabo Verde

Cambodia

Cameroon

9-14 years; +6 months;

13 years (x2 doses);

12-13 years; +6 months;

10 years old girls;

9 years (x2 doses);

9 years;

Yes

Canada

Central African Republic

Chile

Colombia

Cook Islands

Costa Rica

Côte d'Ivoire

Croatia

Cyprus

Czechia

12, 13 years;

Yes

9, 10 years;

9-17 years; +6 months;

9 years (x2 doses);

10 years; +6 months;

9 years; +6 months;

14 years; +6 months;

12-13 years; +6 months;

13 years (x2 doses);

Yes

Denmark

12 years; +5 months;

Yes

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Dominica

Dominican Republic

Ecuador

El Salvador

Eritrea

Estonia

Eswatini

Ethiopia

Fiji

Finland

France

Gambia

Georgia

Germany

Greece

Grenada

Guatemala

Guinea

Guyana

Honduras

Hungary

Iceland

11-12 years; +6 month;

9 years; +6 months;

9 years;

11-12 years;

12-14 years (x2 doses);

14 years, +6 months;

8-13 years; +6 months;

Y10-Y12 (x2 doses);

11-13 years; +6 months;

9-14, +1 years;

Y10-Y12 years; +6 months;

9-14 years (x2);

11-15 years (x2 doses);

9, 10 years;

10 years; +6 months;

Yes

9-16 years; +6 months;

11 years; +6 months;

12 years (x2 doses);

12 years; +6 months;

Indonesia

Ireland

Israel

Italy

Jamaica

Japan

Kenya

Kyrgyzstan

Lao People's Democratic Republic

Latvia

Liberia

Libya

Lithuania

Luxembourg

Malawi

Malaysia

Maldives

Mali

Malta

Marshall Islands

Mauritania

Mauritius

11, 12 years;

12 years; +5 months;

13 years; +6 months;

12 years; +6 months;

11-12 years; +6 months;

13 years (x3);

10 years; +6 months;

11 years;

10-14, 11-15 years;

12 years (x2 doses);

9 years; +6 months;

12 years;

11 years; (x2 doses)

9-13 years; +6 months;

9, +1 year;

13 years (x2 doses);

10 years; +6 months;

10 years;

12 years; +6 months;

11 years;

9 years; +6 months;

Yes

11 and 12 year olds (Grade 6 students) both sexes

females

females; from October 2019

demo project: from July 2019 for females 11-12 years or school

grade level 6-7

females; and catch-up for 2018-2019; from 2020 only for 12 year

olds

Planned introduction in March 2021

females

females; class 8

females

Females 11-13 years: 2 doses (M0, +M6); females 14-19 years and

MSM under 26 years: 3 doses (M0, +M2, +M6)

from October 2019: females; grade 3, grade 4-8 multi-cohort, 9-14

years out of school

National introduction from August 2019

females and males

females routine between 9-18 years; females and males belowing

to high-risk groups between 9-26 years

from March 2019; females

females

from October 2021

females and males; 2 doses for ages 9-14 years and 3 doses for

ages 15-16 years

females

females; 7th grade school campaign

females; schoolbased

5th and 6th grade school females including out of school girls at

Jakarta Province, Yogyakarta Province, Surabaya City, Makassar

City and Manado City

From 2019, switched to HPV9 and to females and males in first

year of secondary school

females and males

females and males; and MSM (x3 doses)

females; in grade 7 (11-12 years)

from October 2019; females

Planned introduction in January 2022; females

from March 2020; females

females

from November 2019

females

females 11 years (a minimum of 6 months betweeen first and

second doses)

females and males

from January 2019; females

females; part of the school health programme

from March 2019; females

demo project for 10-yr old girls, planned intro in Dec 2021

females

From April 2021

females

females; adolescents in the 5th grade of elementary school or 11

year olds not in school; and HIV positive females 11-49 years with

a scheme of three doses at first contact (0), 6 and 12 months

Target to only female only those in grade school (5 graders) ages

10 and 11 year old, those who sign consent form only in

participating schools across the country

Planned introduction in December 2019, females only

Mexico

9-11 years; +6 months;

Yes

Micronesia (Federated States of)

Monaco

Montenegro

>=10 years; +6 months;

11 years; +6 months

9 years (x2);

Yes

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Opfølgning på beslutningsforslag B 5 - øget tilslutning til HPV-vaccination, fra sundhedsministeren

Netherlands

12 years, + 6month;

Yes

females only

females and males; x2 doses in school year 8, HPV immunisation

is also funded in general practice for anyone aged 9 to 26 years

Planned introduction in 2021/2022; females, 9-13 year old

females and males; x2 doses administered to all persons <=14

years (2nd dose administered +6 months after the 1st dose)

females only

females and males

females and males; and victims of sexual violation from 10 years

and HIV patients

females

females; in grade 5, and 9-13 years who do not have access to

educational institutions

females; grade 4

females

GAVI demonstration program; females only

on request only; females

females; not part of national vaccination schedule - only for those

who wish and can pay

females

from October 2019; females and males in grade 6 primary school

from February 2019; females and males; in grade 6

females; in grade 6 of secondary school

From March 2021. 10 - 16 Initial Mass campign

females

girls of 9-13 years

females; P6

Planned introduction in October 2020; females

females only

females; in the 6th grade of elementary school

grade 4 - girls 9 years and above

Females only at 12 yrs or 6th grade (regions that immunize at

school)

females; 10-11 years in grade 6, and field clinics if misssed or if

any drop outs

females

females in school year 5 or 6

boys & girls

from October 2021; girls 9 years

females and males 11-15 years x2 doses 6 months apart; >15 years

x3 doses females (up to 45 years) and males (up to 26 years)

females

from March 2019, implementation from Q4 2018-Q1 2019;

females; x2 doses for school students in grade 8, x3 doses adult

females up to 26 years as periodic program and prematernal

vaccination

females and males (males included since September 2019); catch-

up available up to 25 years of age

girls of 14 years

females and males; if 1st dose is administered at <15 years and no

risk groups then x2 doses with interval 6-12 months; if the 1st

dose is administered >=15 years or for risk groups x3 doses with

an interval of 0, 1, 6 months

females and males; x2 doses up to 14 years of age, x3 doses from

15 years of age

New Zealand

Nigeria

Niue

North Macedonia

Norway

Palau

Panama

Paraguay

Peru

Philippines

Portugal

Republic of Korea

Republic of Moldova

Romania

Russian Federation

Rwanda

Saint Kitts and Nevis

Saint Lucia

Saint Vincent and the Grenadines

Samoa

San Marino

Senegal

Seychelles

Sierra Leone

Singapore

Slovenia

Solomon Islands

South Africa

Spain

Sri Lanka

Suriname

Sweden

Switzerland

Thailand

Togo

11, 12 years;

Yes

12 years; +6 months

12 years; +6 months;

12 years (x2 doses);

1st contact; +6 months;

10 years; +6 months;

9-14 years (x2 doses);

10 years; +6 months

12 years; +6 months;

10 years (x2);

11-14 years;

12-14 years; +1, +6 months;

1st contact; +6 months;

11 years; +6 months;

11-12 years (x2 doses);

11-12 years; +6 months;

10 years;

11-14 years; +6 months

9 years; +6 months;

10, 11 years;

10 years (x2 doses);

9-26 (x3 doses);

11, 12 years;

9-14 years;

9 years; +6 months;

12 years (x2);

10-11 years; +6 months;

9-13 years;+ 6 months;

10-12, 11-13 years;

11-14 years; +6 months;

11 years; +6 months;

1st contact; +6 months;

Trinidad and Tobago

Turkmenistan

Uganda

11-15 years; +6 months;

9 years; +6 months;

10 years; +6 months;

Yes

United Arab Emirates

United Kingdom of Great Britain and

Northern Ireland

United Republic of Tanzania

13 years; +6 months;

12-13 years; +6-24 months;

14 years; +6 months;

Yes

United States of America

Uruguay

Uzbekistan

Zambia

Zimbabwe

11-12 years; +6 months;

Yes

11 years; +6 months;

Yes

9 years;

Yes

14 years; after 1 year; if HIV positive; Yes

10, 11 years;

Yes

grade 5&6