Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 486
Offentligt
2422126_0001.png
Spørg mere
– så fylder det mindre
Et partnerskab for at sikre støtte til børn, hvis mor eller far har psykisk sygdom.
Så de trives i nuet og har mindre risiko for psykisk sygdom i fremtiden.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0002.png
Forord
Spørg mere
så fylder det
mindre
’Spørg mere – så fylder det min-
dre’ er et partnerskab mellem
Børns Vilkår, Psykiatrifonden og
Ole Kirk’s Fond.
Børn af forældre med psykisk sygdom er
en særligt udsat børnegruppe, fordi de ofte
bliver overset af systemer og fagfolk om-
kring børnene og deres familier. Men når
disse børn bliver overset, bliver de også
svigtet, og deres risiko for selv at få en psy-
kisk sygdom øges.
Når en forælder bliver syg med psykisk syg-
dom, er det ikke kun forælderen, der ram-
mes. Sygdommen har konsekvenser for
hele familien – især for børnene.
’Spørg mere – så fylder det mindre’ vil ska-
be varige forandringer for børn af forældre
med psykisk sygdom, så børnene opspores
og får hjælp og støtte til et liv i trivsel.
Partnerskabets vision er, at alle
børn og unge af forældre med
psykisk sygdom er i trivsel i
2030: De udvikler sig alderssva-
rende, og deres risiko for selv at
udvikle psykisk sygdom er min-
dre end i dag.
I de kommende år vil
partnerskabet derfor:
• Give børnene en stemme.
• Udvikle nye metoder til at
hjælpe børnene sammen med
kommuner og regioner.
• Mobilisere fagpersoner om-
kring børnene.
• Nedbryde tabuer om psykisk
sygdom.
• Involvere beslutningstagere.
1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0003.png
Temarapport
Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker
med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at
få det, mødes med forståelse og får den hjælp og
rådgivning, de har brug for. I tide.
Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark
svigtes hverken af barnets nærmeste eller af sam-
fundet.
Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvalite-
ten for børn og deres familier og fokuserer i særlig
grad på at skabe tryghed, trivsel og udfoldelses-
muligheder for børn i Danmark.
Kolofon
Analyse: Rasmus Thastum, Børns Vilkår og Joan Bentzen,
Laura Thormann og Sofie Munnecke, Psykiatrifonden
Tekst: Rasmus Thastum og Pernille Grünberger, Børns Vilkår.
Mille Fridal Illemann, Psykiatrifonden
Redigering: Marianne Bom og Rie Jerichow, www.publicer.dk
Gennemlæsning og kommentering: professor og speciallæge i børne- og
ungdomspsykiatri Anne Thorup
Layout: Maria Prien Saxbøl, Børns Vilkår
Billeder: Jeppe Carlsen og Getty Images
Udgivelsesår: 2021
Rapporten er udgivet som en del af partnerskabet ’Spørg mere –
så fylder det mindre’ mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og
Ole Kirk’s Fond.
www.spørgmere.dk
2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0004.png
Kapitel 1
ALLE BØRN SKAL HAVE NOGEN AT TALE MED
Nyt partner-
skab vil sikre
hjælp til børn
af forældre
med psykisk
sygdom
Et ud af fire børn i Danmark vok-
ser op i en familie med psykisk
sygdom. Mange af børnene har
ingen at tale med om, hvordan
det er i deres familie, og syv ud
af ti får ikke den hjælp, de har
brug for. Partnerskabet ’Spørg
mere – så fylder det mindre’ vil
ændre på, at psykisk sygdom er et
tabu, og arbejde for, at disse børn
opspores og får den nødvendige
hjælp og støtte, så de kan trives
og udvikle sig lige så godt som alle
andre børn.
Psykisk sygdom er noget, vi ikke taler ret
meget om i dagens Danmark. Men det bur-
de vi. For psykisk sygdom fylder langt mere,
end mange af os måske aner. Også for børn
og unge. Psykisk sygdom rammer nemlig
ikke kun den, der er syg – det kan have sto-
re konsekvenser for resten af familien, når
en af de voksne bliver syge.
Hvert fjerde barn eller ung lever sammen
med en mor eller far, der har psykisk syg-
dom. Men 70 pct. af børnene får ingen
hjælp i den forbindelse. Det viser en un-
dersøgelse fra Psykiatrifonden, hvor over
2.000 forældre har svaret på, om de selv
eller barnets anden forælder har en psykisk
3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0005.png
Temarapport
sygdom, for eksempel angst, depression,
misbrug og personlighedsforstyrrelse
1
.
Når børn vokser op med psykisk sygdom
som ekstra familiemedlem, er støtte og
omsorg fra deres omgivelser ofte afgøren-
de. Mange af børnene trives nemlig mar-
kant dårligere både i skolen, i fritiden og
i hjemmet end andre børn
2–5
. De har også
en øget risiko for selv at udvikle psykisk
sygdom. Det gør halvdelen af de børn, hvis
forældre har alvorlig psykisk sygdom, på et
senere tidspunkt i deres liv
6
.
Der er altså et stort behov for, at vi i Dan-
mark tilbyder bedre støtte til disse mange
børn. Derfor er Børns Vilkår, Psykiatrifon-
den og Ole Kirk’s Fond gået sammen om at
stifte partnerskabet ’Spørg mere – så fylder
det mindre’.
Derfor vil vi i partnerskabet arbejde på sy-
stemforandringer, der kan sikre, at børne-
ne opspores og får den hjælp, de har behov
for – uanset hvilken kommune eller region,
børnene og deres familier befinder i.
Der hersker et stort tabu omkring psykisk
sygdom. Et tabu, der er med til at forhin-
dre, at børn i familier med psykisk sygdom
identificeres og får den hjælp, der kan
være brug for
3,7–10
. At bryde tabuet er før-
ste skridt i den rigtige retning. Dernæst skal
der flere initiativer til. Partnerskabet ’Spørg
mere – så fylder det mindre’ vil i løbet af de
kommende år undersøge lovgivningen og
kortlægge praksis- og systembarrierer for
børn, hvis forældre har en psykisk sygdom.
Målet er at forbedre systemets muligheder
for at opspore og hjælpe børnene og deres
familier. Vi har desuden fokus på at styr-
ke det tværsektorielle samarbejde omkring
børnene og deres familier, som er helt af-
gørende for, at børnene identificeres, og at
hjælpen til dem målrettes bedst muligt. Alt
dette arbejde er baseret på et fundament
af viden om børn af forældre med psykisk
sygdom.
Følg med i partnerskabets tiltag på
www.spørgmere.dk
Partnerskabets vision er, at alle
børn og unge af forældre med
psykisk sygdom er i trivsel i 2030:
De udvikler sig alderssvarende,
og deres risiko for selv at udvikle
psykisk sygdom er mindre end i
dag.
Vi kalder partnerskabet ’Spørg mere – så
fylder det mindre’ for at lægge op til, at vi
alle sammen har et ansvar for at spørge ind
til, hvordan børn i vores nærhed har det,
og hvad de er optagede af. At spørge inte-
resseret ind er et godt sted at starte. Men
der skal mere til. Der skal også gøres noget.
4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0006.png
Kapitel 1
Barn
”Jeg er jo flere gange kommet ind i stuen, hvor hun har siddet
og grædt på gulvet. Altså, hvor hun har siddet sådan helt rullet
sammen, og hvor jeg har set hende være rigtig ked af det. Så
jeg var bekymret for hende, fordi jeg vidste, hun ikke havde
det godt.”
Ida, 15 år, ’Spørg mere’-interview
Barn
”Jeg ved ikke, hvem jeg skal tage fat på og snakke med. Min
onkel synes ikke, jeg skal snakke med nogen om mine følelser
om min mor. Men jeg har virkelig brug for det. Er bare lidt
bange for, det bliver akavet. Måske skulle jeg bare vente og se.
Men jeg er ærligt talt dybt ulykkelig og er bange for at misse
alt det gode ved livet.”
Clara, 15 år, brev til BørneTelefonen
Forælder
”Det har været svært for alle, fordi der ikke har været nogen,
der har vidst, at jeg var syg med det. Det er først inden for det
sidste halve år, at børnene har fået det at vide. Og det har
været enormt svært, for hvad er det man siger? Hvad er det,
man fortæller, og hvad er det, de fortæller, og hvem er det, de
taler med? Fordi de taler ikke med mig om det. Det har været
virkelig, virkelig bøvlet at finde en vej igennem, hvem der skal
vide det. Det har været enormt kompliceret.”
Sten, ’Spørg mere’-interview
5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0007.png
Temarapport
6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0008.png
Kapitel 2
HVAD ER PROBLEMET?
Børn af
forældre med
psykisk sygdom
mistrives
Alle forældre ønsker det bedste
for deres barn. Også forældre,
der har en psykisk sygdom. Men
psykisk sygdom kan påvirke for-
ældrenes evne til at drage om-
sorg og skabe en tryg relation
mellem sig selv og barnet, og
mange børn af forældre med psy-
kisk sygdom trives dårligere end
andre børn.
Ensomhed, stress, højt fravær fra skolen og
lavere tilfredshed med livet. Det er virke-
ligheden for mange børn af forældre med
psykisk sygdom
2–5
.
Børn af forældre med psykisk sygdom lever
også med øget risiko for selv at udvikle psy-
kisk sygdom
3,10,11
. Mere end halvdelen af de
børn, der har en forælder med alvorlig psy-
kisk sygdom, bliver selv syge senere i livet
6
.
Desuden er de i større risiko for selvmords-
forsøg og for at udvikle et misbrug sam-
menlignet med andre børn og unge
12,13
.
Alt i alt viser forskningen, at mange børn af
forældre med psykisk sygdom trives dårli-
gere på stort set alle områder sammenlig-
net med andre børn
5
.
Fire ud af ti har lav livstilfredshed
En ny spørgeskemaundersøgelse fra ’Spørg
mere’ dokumenterer, at børn af forældre
med psykisk sygdom er mindre tilfredse
med livet end andre børn
14
.
Børn i 7. klasse deltog i undersøgelsen, og
de oplyste selv, om de havde en forælder
med en psykisk sygdom.
Blandt de 78 børn, der oplyser at have en
forælder med en psykisk sygdom, rappor-
terer fire ud af ti at have lav livstilfredshed.
Det er over dobbelt så mange som i grup-
pen af børn, der ikke oplyser at have en
forælder med en psykisk sygdom.
7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0009.png
Temarapport
Livstilfredshed blandt børn i 7. klasse
Lav livstilfredshed
Middel livstilfredshed
Høj livstilfredshed
Børn af forældre med psykisk sygdom
40%
42%
18%
Børn af forældre uden psykisk sygdom
19%
48%
33%
Panelundersøgelse blandt 2.035 børn i syvende klasse gennemført i efteråret 2020 af ’Spørg mere’. For
yderligere oplysninger, se metodebilag på www.spørgmere.dk/viden.
Tunge samtaler på BørneTelefonen
Når børn henvender sig til BørneTelefonen
om forældre med en psykisk sygdom, er
indholdet i samtalerne ofte hjerteskærende
og tungt. I 2020 var der 263 samtaler med
børn, der handlede om psykisk sygdom hos
en forælder. I 47 pct. af samtalerne notere-
de rådgiverne en bekymring for, at barnet
eller den unge var udsat for omsorgssvigt.
Til sammenligning opstod denne bekym-
ring i 11 pct. af alle samtaler med børn
under 18 år på BørneTelefonen
14
.
Også på BørneTelefonen er det tydeligt,
at der er udbredt mistrivsel blandt børn af
forældre med psykisk sygdom. Disse børn
henvender sig i langt højere grad end andre
børn for at tale om deres forhold til foræl-
drene, om psykiske lidelser og diagnoser,
om alkohol og stofmisbrug i familien, om
selvskadende adfærd og om selvmordsfor-
søg eller selvmordstanker.
Top-5 relaterede henvendelsesårsager i samtaler
om psykisk sygdom hos en forælder
Samtaler om psykisk sygdom hos en forælder
Alle samtaler på BørneTelefonen
Forholdet mellem barn og forældre
Alkohol- eller stofmisbrug i familien
Psykiske lidelser/diagnoser
Selvmordstanker/selvmordsforsøg
Selvskadende adfærd
2%
45%
15%
16%
12%
4%
11%
7%
10%
5%
I 2020 var der i alt 263 samtaler om psykisk sygdom hos en forælder på BørneTelefonen. Det svarer til
0,5 pct. af alle henvendelser. For yderligere oplysninger, se metodebilag på www.spørgmere.dk/viden.
8
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0010.png
Kapitel 2
Forskning viser
• Psykisk sygdom kan påvirke forælderens evne til at skabe en tryg og sta-
bil relation mellem sig selv og barnet. Det kan føre til, at barnet udvikler
utryg tilknytning, mistrivsel og psykisk sygdom i barndommen eller som
voksen
9,11,13
.
• Børn af forældre med psykisk sygdom oplever oftere fattigdom, soci-
al isolation, dårligt uddannelsesniveau og lav arbejdsmarkedstilknytning
blandt forældrene
11
.
• Børn af forældre med en psykisk sygdom har ofte en oplevelse af, at de-
res forældre har været distancerede og forsømt dem under opvæksten
15
.
• Risikoen for selvmordsforsøg blandt børn af forældre med en psykisk
sygdom er ca. dobbelt så stor som hos andre børn og unge. Hvis begge
forældre er syge, er risikoen fem gange så stor
12
.
• Børn af forældre med psykisk sygdom anbringes oftere uden for hjem-
met. Der er 40 pct. af børn af mødre med skizofreni, der anbringes
uden for hjemmet, inden de er 18 år. Det tilsvarende tal for børn af
mødre uden psykisk sygdom er 5 pct
16
.
• Over halvdelen af forældre med en psykisk sygdom vurderer, at syg-
dommen har konsekvenser for barnet
1
. Det er en smertefuld erkendelse
for mange forældre – og samtidig et område, de sjældent får hjælp til at
arbejde med i forbindelse med behandlingen af den psykiske sygdom.
• Forældre med psykisk sygdom er ofte bekymrede for deres børns trivsel,
og om sygdommen påvirker børnene. Deres største ønske er at være en
god forælder. Mange ønsker hjælp og rådgivning til at støtte deres børn
bedst muligt
9,17
.
9
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0011.png
Temarapport
Ung
”Min mor er sygemeldt med stress og depression. Hun er helt
i sin egen boble, og hun sover ikke om natten. Hun har gået
hjemme længe, og jeg føler ikke, hun får det bedre. Det virker
som om, hun heller ikke selv tror på, det bliver bedre. Jeg er
så ked af det, og det påvirker mig meget, at hun ikke er glad.
Jeg er bange for, at jeg selv ender med at blive deprimeret,
fordi jeg ligner hende så meget. Nogle gange bliver jeg vred
på hende. Men kun indeni, og jeg har lyst til at ignorere hen-
de. Men jeg er bange for at gøre det værre, så jeg holder det
oftest for mig selv.”
Signe, 18 år, brev til BørneTelefonen
Barn
”Jeg lever til dagligt med en mor, der har to diagnoser, per-
sonlighedsforstyrrelse og depression. Og en masse fysiske syg-
domme. Huset ligner lort, og jeg har mest af alt lyst til at tage
min lillebror i hånden og så bare smutte langt væk og bo med
kæresten og få en uddannelse.”
Sandra, 15 år, brev til BørneTelefonen
Forælder
”Det er der, hvor det er sværest. Det er, når man står der og
ikke kan styre sig selv. Og så bagefter skal man prøve, okay,
hvordan reparerer jeg den skade, mine unger lige har fået
ved at se deres mor gå fuldstændig bananas. Jeg ved jo ikke,
hvordan de oplevede det.”
Josefine, ’Spørg mere’-interview
10
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0012.png
Kapitel 3
HVORFOR ER FORÆLDRES PSYKISKE SYGDOM
ET PROBLEM FOR BØRN?
Tabu og
mangel på
hjælp rammer
børnene
Forældre med psykisk sygdom
oplever at blive mødt med usik-
kerhed, fordomme og tavshed,
hvis de fortæller om deres syg-
dom. Af hensyn til sig selv og
til børnene er sygdommen ofte
noget, man ikke taler om – heller
ikke i familien. Børnene bliver
isolerede med deres følelser og
tanker. Og så følger mistrivsel,
ensomhed og frustration.
Mange forældre med psykisk sygdom fryg-
ter at blive mødt med fordomme og mis-
forståelser
17–19
. Derfor gemmer de sig bag
hjemmets fire vægge. Selvom der langsomt
kommer mere åbenhed i vores kultur og
samfund om psykisk sygdom, er det ofte et
tabu, som alle kan mærke, men som ingen
taler om. En skamfuld familiehemmelig-
hed
9,20
.
Halvdelen af alle forældre med en psykisk
sygdom, som henvender sig til Psykiatrifon-
dens rådgivning, taler ikke om sygdommen
med deres børn eller med børnenes skole
eller institution
14
. En ny undersøgelse fra
’Spørg mere’ viser, at fire ud af ti børn i sy-
vende klasse, som oplyser at have en foræl-
der med psykisk sygdom, ikke har talt med
nogen om deres forælders sygdom
14
.
11
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0013.png
Temarapport
Børn prøver at forstå
Børn kan tydeligt mærke, når mor eller
far har det skidt – også selvom forældrene
holder sygdommen hemmelig
8
. Men bør-
nene har brug for at tale om de ting, de
oplever, og de har brug for viden om psy-
kisk sygdom. Ellers bliver de forvirrede og
usikre og føler ofte skyld eller påtager sig
et for stort ansvar. Hvorfor får far det ikke
bedre, nu hvor jeg både har lavet mad og
taget opvasken? Er det min skyld, at mor
er ked af det i dag?
Resultatet er, at mange børn af forældre
med psykisk sygdom lever med skamfølel-
se, ensomhed, usikkerhed og dårlig sam-
vittighed. Og når børnene ikke taler med
nogen om det, de oplever i deres familie,
bliver de isolerede med deres følelser og
tanker
11,15,20
. Det risikerer at føre til mistriv-
sel, ensomhed og frustrationer, som igen
kan føre til egentlig psykisk sygdom som
depression og angst.
De fleste børn får ikke hjælp
Børn af forældre med psykisk sygdom
bliver ofte overset. En undersøgelse fra
Psykiatrifonden viser, at op imod 70 pct. af
børn af forældre med en psykisk sygdom
ikke modtager hjælp, selvom mange foræl-
dre vurderer, at deres sygdom går ud over
børnene
1
. Forskning viser også, at børnene
ofte bliver overset i sundhedssystemet og
beskrives som ’skjulte’ eller ’usynlige
’8,20,21
.
Mange af børnene håndterer nemlig situa-
tionen i familien ved at tilpasse sig så me-
get, at ingen lægger mærke til dem.
Ung
”Jeg bliver tit mødt med, at folk er uforstående. Hvis jeg så siger, at min mor er skizofren,
så tror de, at hun er farlig. Så er det bare nemmere at lade være med at sige noget.”
Marie, 19 år, citat fra rapporten ’Når børn og unge er pårørende’
26
12
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0014.png
Kapitel 3
Kan samfundet gøre det bedre?
• Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen anbefaler, at sundhedspersoner,
der er i kontakt med pårørende til alvorligt syge, tilbyder børnene og
deres familier relevante tilbud som for eksempel familiesamtaler, bør-
negrupper, forældresamtaler og forældregrupper
22
. Men psykiatriens
primære fokus er patienten og ikke de pårørende børn. Det er part-
nerskabets erfaring, at børnene og deres familier ikke altid får tilbudt
denne hjælp.
• Samarbejdet mellem kommunerne, psykiatrien og de privatpraktise-
rende læger går ikke altid let. Der mangler systematisk kontakt mellem
region og kommuner med overlevering af information om behovet for
støtte til børnene og familien
23
.
• Når fagpersoner i psykiatrien er bekymrede for trivslen eller udvik-
lingen hos et barn af en forælder med psykisk sygdom, skal vedkom-
mende sende en underretning til kommunen, som skal vurdere, om
barnet mistrives
24
. Det sker langt fra altid. Kun cirka en tredjedel af
underretningerne fører til, at børnene får hjælp i kommunen, og der
går i gennemsnit 2,5 måned, før det sker. Det er til trods for, at man-
ge underretninger beskriver forhold med omsorgssvigt og situationer,
som er vurderet alvorlige eller ude af kontrol
25
.
Forælder
”Det er egentligt for min skyld, at han ikke har fået det at vide. Fordi jeg tror sagtens,
han kan rumme det. Men jeg gider ikke, at han fortæller det til kammeraterne, og så
kommer alle deres forældre rendende. Det gider jeg ikke. Jeg har ikke behov for, at an-
dre ligesom tager hensyn til det. Eller forsøger at tage hensyn til det. Eller snakker om
det, gudbedre det.”
Oline, ’Spørg mere’-interview
13
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0015.png
Temarapport
Er psykisk sygdom pinlig?
’Spørg mere’ har gennemført en spørge-
skemaundersøgelse med fokus på børns
og voksnes holdninger til børn af forældre
med psykisk sygdom. Her er de deltagen-
de voksne og børn blandt andet blevet
bedt om at forholde sig til en række ud-
sagn om et barn, hvis mor er syg. Til ud-
sagnet ”Det er pinligt for Sara, at hendes
mor er syg” ses, at fire gange så mange
voksne som børn synes, det er pinligt for
et barn at have en mor med depressi-
on eller skizofreni. Til sammenligning er
det ”kun” dobbelt så mange voksne som
børn, der synes, det er pinligt for et barn
at have en mor med diabetes
14
. Det ser
altså ud til, at børn har færre fordomme
om psykisk sygdom end voksne.
Det er pinligt for Sara, at hendes mor er syg
Voksne
Børn i syvende klasse
20%
15%
8%
4%
5%
4%
Depression
Skizofreni
Diabetes
Panelundersøgelse blandt 2.009 voksne og 2.028 børn i syvende klasse gennemført i 2020 af ’Spørg mere’.
Figuren viser andelen, som har svaret enten ’enig’ eller ’meget enig’. For yderligere oplysninger, se metodebilag
på www.spørgmere.dk/viden.
14
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0016.png
Kapitel 4
PARTNERSKABET ANBEFALER
Spørg mere
gør mere
Børn, der vokser op med en far
eller mor med psykisk sygdom,
er ekstra sårbare. Sygdommen
kan gøre det vanskeligt for fami-
lien at række ud efter hjælp til
børnene, og børnene kan være
svære at få øje på, fordi de ofte
værner om deres forældre og
skjuler problemerne for omver-
denen. Børnene har brug for, at
tabuet brydes – og for at de ikke
selv har ansvaret for at række ud
efter hjælp.
Partnerskabet bag indsatsen ’Spørg mere
– så fylder det mindre’ anbefaler følgende:
både sammen og hver for sig får den
hjælp og støtte, de har brug for.
Støt forældrene
Forældrene har en meget stor betydning
i børnenes liv og meget stor indflydelse
på deres udvikling. Forældre med psykisk
sygdom er i kontakt med mange fagper-
soner, og de skal altid mødes med den
indstilling, at de som alle andre ønsker at
være de bedst mulige forældre for deres
børn. Forældrene skal støttes i at løfte
forældreopgaverne bedst muligt.
Bryd tavsheden om psykisk
sygdom
Tavsheden om psykisk sygdom skal bry-
des. Psykisk sygdom er tabu i familier
med psykisk sygdom, blandt fagfolk og i
samfundet generelt. Tabuet gør det svært
at tale om sygdommen. Men det værste,
man kan gøre som voksen, er ikke at sige
noget – for børnene betaler prisen for de
voksnes tavshed. Alle voksne kan gøre en
forskel ved at tale åbent om psykisk syg-
dom og ved at spørge ind.
Spørg til børnene
I voksenpsykiatrien og hos egen læge skal
der altid spørges til, om patienter med psy-
kisk sygdom har ansvar for børn. Det skal
indarbejdes i systemet, så det for eksempel
kan registreres som en klinisk aktivitet at
spørge til børnene. Målet er at sikre, at der
er fokus på børnene i familien, så familien
15
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0017.png
Temarapport
Støt børnene og deres familier
Børn af forældre med psykisk sygdom skal
have adgang til pårørendevejledning og
relevant støtte. Kommunerne skal hjælpe
familierne med at tale om sygdommen –
og med at høre og se, hvad sygdommen
betyder for børnene. Pårørendevejlednin-
gen skal varetages af fagfolk med børne-
faglige kompetencer og viden om, hvor-
dan psykisk sygdom påvirker en familie.
Pligt til at underrette
Giv børnene ret til hjælp
Børnenes ret og adgang til hjælp skal sik-
res gennem lovgivning. Børn af forældre
med psykisk sygdom har forskellige vilkår
og forskellige behov. Vejledning og støt-
te skal derfor tilpasses det enkelte barn.
Børnenes ret til hjælp skal sikres gennem
lovgivning og de tilhørende vejledninger,
så ingen børn tabes af systemet.
Hvis man er vidne til mistrivsel hos et
barn, er alle voksne forpligtede til at
reagere og underrette barnets eller
den unges kommune med sin bekym-
ring. Fagpersoner med tæt kontakt til
børn og unge er særligt forpligtet til at
underrette kommunen ved eventuelle
bekymringer (skærpet underretnings-
pligt). Underretningspligten går forud
for tavshedspligten, og den, der under-
retter, behøver ikke at have kendskab
til barnets eller den unges forhold. Den
skærpede underretningspligt betyder,
at man har pligt til at reagere alene på
baggrund af forhold, der giver formod-
ning om, at et barn eller en ung har be-
hov for særlig støtte.
Læs mere på borger.dk – søg på ”under-
retning”
Her er hjælp at hente
for fagpersoner
Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i
familier med psykisk sygdom (Kombu)
hjælper fagpersoner
med viden og rådgivning. Her findes information om psykisk syg-
dom i familier, konkrete værktøjer, vejledning og mulighed for personlig
rådgivning, så fagpersoner kan blive bedre rustet til at opspore og støtte
udsatte børn.
Læs mere på kombu.dk
FagTelefonen hos Børns Vilkår
henvender sig til alle, der arbejder med børn og
unge. På FagTelefonen kan man tale med en børnefaglig specialkonsulent og få råd
og vejledning om børnefaglige problemstillinger og dilemmaer. Man kan også få
gode råd om underretninger.
Læs mere på bornsvilkar.dk – søg på ”Fagtelefonen”
Psykiatrifondens fagtelefon
henvender sig til alle, der arbejder med børn
og unge. Her kan man få rådgivning til, hvordan man bedst støtter op om
barnet og familien i en svær situation.
Læs mere på psykiatrifonden.dk – søg på ”Fagtelefonen”
16
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0018.png
Kapitel 5
HVAD KAN SKÆRME BARNET?
Tryg tilknytning
og socialt netværk
beskytter
barnet
Børn af forældre med psykisk syg-
dom har en forhøjet risiko for selv
at blive syge. Tryg tilknytning, støtte
og hjælp virker beskyttende, så bar-
net trives og ikke udvikler psykisk
sygdom.
Tryg tilknytning til primære omsorgsper-
soner
gør, at det lille barn udvikler en posi-
tiv og tillidsfuld forventning til omverdenen
og et positivt selvbillede. Det hjælper bar-
net til at håndtere stress og følelsesmæs-
sige belastninger
9,21
. Forældre med psykisk
sygdom kan ikke altid skabe tryg tilknytning
hos barnet. Det er derfor vigtigt, at der er
følelsesmæssigt stabile, sensitive og tilgæn-
gelige voksne omkring alle små børn i de
første leveår.
Godt socialt netværk
sikrer modstands-
kraft. Barnets netværk kan bestå af bed-
steforældre og anden familie, venner,
naboer, lærere og pædagoger
9,21
. Når
forældrene i perioder ikke har overskud,
bliver andre voksne vigtige.
Tidlig hjælp
kan forebygge psykisk syg-
dom og mistrivsel hos børnene
27
.
Ung
”Jeg synes, det er vigtigt, at man holder øje med, om man er en stille dreng i klassen,
eller man ikke har strømper på i skoene hver dag. Ting som varierer – kig efter det, som
ikke er ordinært. Det er bedre at stille spørgsmålstegn ved det. Jeg tror da, de fleste ville
tænke, at det er mærkeligt, at jeg gik i kortærmet skjorte i snevejr.”
Kasper, 23 år, citat fra rapporten ’Når børn og unge er pårørende’
26
17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0019.png
Temarapport
18
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0020.png
Litteratur
Litteraturliste
1.
Psykiatrifonden. Undersøgelse af forekomst af psykisk sygdom blandt forældre til børn i alderen 0-18 år. Psyki-
atrifonden. 2019.
2.
Ellersgaard D, Gregersen M, Ranning A, et al. Quality of life and self-esteem in 7-year-old children with familial
high risk of schizophrenia or bipolar disorder: the Danish High Risk and Resilience Study-VIA 7—a population-based
cohort study. European Child and Adolescent Psychiatry. 2020;29(6):849-860. doi:10.1007/s00787-019-01397-3
3.
Gladstone BM, Boydell KM, Seeman M v., Mckeever PD. Children’s experiences of parental mental illness: A
literature review. Early Intervention in Psychiatry. 2011;5(4):271-289. doi:10.1111/j.1751-7893.2011.00287.x
4.
Hancock KJ, Mitrou F, Shipley M, Lawrence D, Zubrick SR. A three generation study of the mental health re-
lationships between grandparents, parents and children. BMC Psychiatry. 2013;13(1):299. doi:10.1186/1471-244X-13-299
5.
Jørgensen SE, Andersen A, Lund L, Due P, Michelsen SI. Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge som pårø-
rende og efterladte. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 2019.
6.
Rasic D, Hajek T, Alda M, Uher R. Risk of mental illness in offspring of parents with schizophrenia, bipolar disor-
der, and major depressive disorder: A meta-analysis of family high-risk studies. Schizophrenia Bulletin. 2014;40(1):28-38.
doi:10.1093/schbul/sbt114
7.
En-Af-OS. Befolkningsundersøgelse 2019. http://www.en-af-os.dk/Raad%20og%20Viden/~/media/Files/Un-
dersoegelsesresultater/Befolkningsunders%C3%B8gelse%202019.pdf
8.
Glistrup K. Hvad børn ikke ved - har de ondt af. 3. udgave. Hans Reizels Forlag; 2014.
9.
Reedtz C, Lauritzen C, Stover Y v., Freili JL, Rognmo K. Identification of children of parents with mental illness:
A necessity to provide relevant support. Frontiers in Psychiatry. 2019;10. doi:10.3389/fpsyt.2018.00728
10.
Tabak I, Zabłocka-Żytka L, Ryan P, et al. Needs, expectations and consequences for children growing up
in a family where the parent has a mental illness. International journal of mental health nursing. 2016;25(4):319-329.
doi:10.1111/inm.12194
11.
Mattejat F, Remschmidt H. The Children of Mentally Ill Parents. Deutsches Arzteblatt. 2008;105(23):413-418.
doi:10.3238/arztebl.2008.0413
12.
Mok PLH, Pedersen CB, Springate D, et al. Parental psychiatric disease and risks of attempted suicide and
violent criminal offending in offspring a population-based cohort study. JAMA Psychiatry. 2016;73(10):1015-1022.
doi:10.1001/jamapsychiatry.2016.1728
19
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0021.png
Temarapport
13.
Reupert AE, J Maybery D, Kowalenko NM. Children whose parents have a mental illness: prevalence, need and
treatment. The Medical journal of Australia. 2013;199(3):S7-S9. doi:10.5694/mja11.11200
14.
Børns Vilkår. Panelundersøgelse. Efteråret 2020. Metodebilag. www.spørgmere.dk/viden
15.
Källquist A, Salzmann-Erikson M. Experiences of Having a Parent with Serious Mental Illness: An Interpreti-
ve Meta-Synthesis of Qualitative Literature. Journal of Child and Family Studies. 2019;28(8):2056-2068. doi:10.1007/
s10826-019-01438-0
16.
Ranning A, Laursen TM, Thorup A, Hjorthøj C, Nordentoft M. Serious mental illness and disrupted caregi-
ving for children: A nationwide, register-based cohort study. Journal of Clinical Psychiatry. 2015;76(8):e1006-e1014.
doi:10.4088/JCP.13m08931
17.
Wahl P, Bruland D, Bauer U, Okan O, Lenz A. What are the family needs when a parent has mental he-
alth problems? Evidence from a systematic literature review. Journal of Child and Adolescent Psychiatric Nursing.
2017;30(1):54-66. doi:10.1111/jcap.12171
18.
Bredahl Jacobsen C, Max Martin H, Lindgaard Andersen S, Nøhr Christensen R, Bengtsson S. Stigma og
psykiske lidelser - som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark. Dansk Sund-
hedsinstitut DSI og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI. 2010.
19.
Reupert A, Gladstone B, Helena Hine R, et al. Stigma in relation to families living
with parental mental illness: An integrative review. International Journal of Mental Health Nursing. 2021;30(1):6-26.
doi:10.1111/inm.12820
20.
Yamamoto R, Keogh B. Children’s experiences of living with a parent with mental illness: A systematic review
of qualitative studies using thematic analysis. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing. 2018;25(2):131-141.
doi:10.1111/jpm.12415
21.
Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Børn af forældre med psykisk sygdom. 2007.
22.
Socialstyrelsen. Koncept for systematisk inddragelse af pårørende — Socialstyrelsen - Viden til gavn. 2021.
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/koncept-for-systematisk-inddragelse-af-parorende
23.
Mikkelsen EN, Petersen A, Pedersen AR. Problemer i det tværfaglige, tværorganisatoriske, tværsektorielle
samarbejde i psykiatrien. Tidsskrift for Arbejdsliv. 2016;18(3):9-28. doi:10.7146/tfa.v18i3.109019
24.
Serviceloven. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/798
25.
Ranning A, Hjorthøj C, Jensen KB, et al. Children of Patients Undergoing Psychiatric Treatment: An Investi-
gation of Statutory Support Services After Referrals to Child Protection Services. Frontiers in Psychiatry. 2020;11:1.
doi:10.3389/fpsyt.2020.00527
26.
KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom. Når børn og unge er
pårørende. KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom. Published online
2020.
27.
Siegenthaler E, Munder T, Egger M. Effect of preventive interventions in mentally ill parents on the mental
health of the offspring: Systematic review and meta-analysis. Journal of the American Academy of Child and Adolescent
Psychiatry. 2012;51(1). doi:10.1016/j.jaac.2011.10.018
20
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre
2422126_0022.png
Spørg mere
– så fylder det mindre
Børn af forældre med psykisk sygdom trives ofte dår-
ligere end andre børn. Men børnene får ikke altid
den støtte, de har brug for. Det giver en svær start
på livet, og på sigt risikerer børnene selv at udvikle
psykisk sygdom.
Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond er
gået sammen om initiativet ’Spørg mere – så fylder
det mindre’ for at støtte børn, hvis mor eller far har
psykisk sygdom. Så børnene trives i nuet og har min-
dre risiko for psykisk sygdom i fremtiden.
Alle børn fortjener et godt liv. Derfor anbefaler vi:
Spørg til børnene
Støt forældrene
Bryd tavsheden om psykisk sygdom
Støt børnene og deres familier
Giv børnene ret til hjælp