SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 486
Offentligt

Spørg mere

– så fylder det mindre

Et partnerskab for at sikre støtte til børn, hvis mor eller far har psykisk sygdom.

Så de trives i nuet og har mindre risiko for psykisk sygdom i fremtiden.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 486: Henvendelse af 22/6-21 fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk Fonden om rapport om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom: Spørg mere – så fylder det mindre

Forord

Spørg mere

så fylder det

mindre

’Spørg mere – så fylder det min-

dre’ er et partnerskab mellem

Børns Vilkår, Psykiatrifonden og

Ole Kirk’s Fond.

Børn af forældre med psykisk sygdom er

en særligt udsat børnegruppe, fordi de ofte

bliver overset af systemer og fagfolk om-

kring børnene og deres familier. Men når

disse børn bliver overset, bliver de også

svigtet, og deres risiko for selv at få en psy-

kisk sygdom øges.

Når en forælder bliver syg med psykisk syg-

dom, er det ikke kun forælderen, der ram-

mes. Sygdommen har konsekvenser for

hele familien – især for børnene.

’Spørg mere – så fylder det mindre’ vil ska-

be varige forandringer for børn af forældre

med psykisk sygdom, så børnene opspores

og får hjælp og støtte til et liv i trivsel.

Partnerskabets vision er, at alle

børn og unge af forældre med

psykisk sygdom er i trivsel i

2030: De udvikler sig alderssva-

rende, og deres risiko for selv at

udvikle psykisk sygdom er min-

dre end i dag.

I de kommende år vil

partnerskabet derfor:

• Give børnene en stemme.

• Udvikle nye metoder til at

hjælpe børnene sammen med

kommuner og regioner.

• Mobilisere fagpersoner om-

kring børnene.

• Nedbryde tabuer om psykisk

sygdom.

• Involvere beslutningstagere.

Temarapport

Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker

med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at

få det, mødes med forståelse og får den hjælp og

rådgivning, de har brug for. I tide.

Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark

svigtes hverken af barnets nærmeste eller af sam-

fundet.

Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvalite-

ten for børn og deres familier og fokuserer i særlig

grad på at skabe tryghed, trivsel og udfoldelses-

muligheder for børn i Danmark.

Kolofon

Analyse: Rasmus Thastum, Børns Vilkår og Joan Bentzen,

Laura Thormann og Sofie Munnecke, Psykiatrifonden

Tekst: Rasmus Thastum og Pernille Grünberger, Børns Vilkår.

Mille Fridal Illemann, Psykiatrifonden

Redigering: Marianne Bom og Rie Jerichow, www.publicer.dk

Gennemlæsning og kommentering: professor og speciallæge i børne- og

ungdomspsykiatri Anne Thorup

Layout: Maria Prien Saxbøl, Børns Vilkår

Billeder: Jeppe Carlsen og Getty Images

Udgivelsesår: 2021

Rapporten er udgivet som en del af partnerskabet ’Spørg mere –

så fylder det mindre’ mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og

Ole Kirk’s Fond.

www.spørgmere.dk

Kapitel 1

ALLE BØRN SKAL HAVE NOGEN AT TALE MED

Nyt partner-

skab vil sikre

hjælp til børn

af forældre

med psykisk

sygdom

Et ud af fire børn i Danmark vok-

ser op i en familie med psykisk

sygdom. Mange af børnene har

ingen at tale med om, hvordan

det er i deres familie, og syv ud

af ti får ikke den hjælp, de har

brug for. Partnerskabet ’Spørg

mere – så fylder det mindre’ vil

ændre på, at psykisk sygdom er et

tabu, og arbejde for, at disse børn

opspores og får den nødvendige

hjælp og støtte, så de kan trives

og udvikle sig lige så godt som alle

andre børn.

Psykisk sygdom er noget, vi ikke taler ret

meget om i dagens Danmark. Men det bur-

de vi. For psykisk sygdom fylder langt mere,

end mange af os måske aner. Også for børn

og unge. Psykisk sygdom rammer nemlig

ikke kun den, der er syg – det kan have sto-

re konsekvenser for resten af familien, når

en af de voksne bliver syge.

Hvert fjerde barn eller ung lever sammen

med en mor eller far, der har psykisk syg-

dom. Men 70 pct. af børnene får ingen

hjælp i den forbindelse. Det viser en un-

dersøgelse fra Psykiatrifonden, hvor over

2.000 forældre har svaret på, om de selv

eller barnets anden forælder har en psykisk

Temarapport

sygdom, for eksempel angst, depression,

misbrug og personlighedsforstyrrelse

Når børn vokser op med psykisk sygdom

som ekstra familiemedlem, er støtte og

omsorg fra deres omgivelser ofte afgøren-

de. Mange af børnene trives nemlig mar-

kant dårligere både i skolen, i fritiden og

i hjemmet end andre børn

2–5

. De har også

en øget risiko for selv at udvikle psykisk

sygdom. Det gør halvdelen af de børn, hvis

forældre har alvorlig psykisk sygdom, på et

senere tidspunkt i deres liv

Der er altså et stort behov for, at vi i Dan-

mark tilbyder bedre støtte til disse mange

børn. Derfor er Børns Vilkår, Psykiatrifon-

den og Ole Kirk’s Fond gået sammen om at

stifte partnerskabet ’Spørg mere – så fylder

det mindre’.

Derfor vil vi i partnerskabet arbejde på sy-

stemforandringer, der kan sikre, at børne-

ne opspores og får den hjælp, de har behov

for – uanset hvilken kommune eller region,

børnene og deres familier befinder i.

Der hersker et stort tabu omkring psykisk

sygdom. Et tabu, der er med til at forhin-

dre, at børn i familier med psykisk sygdom

identificeres og får den hjælp, der kan

være brug for

3,7–10

. At bryde tabuet er før-

ste skridt i den rigtige retning. Dernæst skal

der flere initiativer til. Partnerskabet ’Spørg

mere – så fylder det mindre’ vil i løbet af de

kommende år undersøge lovgivningen og

kortlægge praksis- og systembarrierer for

børn, hvis forældre har en psykisk sygdom.

Målet er at forbedre systemets muligheder

for at opspore og hjælpe børnene og deres

familier. Vi har desuden fokus på at styr-

ke det tværsektorielle samarbejde omkring

børnene og deres familier, som er helt af-

gørende for, at børnene identificeres, og at

hjælpen til dem målrettes bedst muligt. Alt

dette arbejde er baseret på et fundament

af viden om børn af forældre med psykisk

sygdom.

Følg med i partnerskabets tiltag på

www.spørgmere.dk

Partnerskabets vision er, at alle

børn og unge af forældre med

psykisk sygdom er i trivsel i 2030:

De udvikler sig alderssvarende,

og deres risiko for selv at udvikle

psykisk sygdom er mindre end i

dag.

Vi kalder partnerskabet ’Spørg mere – så

fylder det mindre’ for at lægge op til, at vi

alle sammen har et ansvar for at spørge ind

til, hvordan børn i vores nærhed har det,

og hvad de er optagede af. At spørge inte-

resseret ind er et godt sted at starte. Men

der skal mere til. Der skal også gøres noget.

Kapitel 1

Barn

”Jeg er jo flere gange kommet ind i stuen, hvor hun har siddet

og grædt på gulvet. Altså, hvor hun har siddet sådan helt rullet

sammen, og hvor jeg har set hende være rigtig ked af det. Så

jeg var bekymret for hende, fordi jeg vidste, hun ikke havde

det godt.”

Ida, 15 år, ’Spørg mere’-interview

Barn

”Jeg ved ikke, hvem jeg skal tage fat på og snakke med. Min

onkel synes ikke, jeg skal snakke med nogen om mine følelser

om min mor. Men jeg har virkelig brug for det. Er bare lidt

bange for, det bliver akavet. Måske skulle jeg bare vente og se.

Men jeg er ærligt talt dybt ulykkelig og er bange for at misse

alt det gode ved livet.”

Clara, 15 år, brev til BørneTelefonen

Forælder

”Det har været svært for alle, fordi der ikke har været nogen,

der har vidst, at jeg var syg med det. Det er først inden for det

sidste halve år, at børnene har fået det at vide. Og det har

været enormt svært, for hvad er det man siger? Hvad er det,

man fortæller, og hvad er det, de fortæller, og hvem er det, de

taler med? Fordi de taler ikke med mig om det. Det har været

virkelig, virkelig bøvlet at finde en vej igennem, hvem der skal

vide det. Det har været enormt kompliceret.”

Sten, ’Spørg mere’-interview

Temarapport

Kapitel 2

HVAD ER PROBLEMET?

Børn af

forældre med

psykisk sygdom

mistrives

Alle forældre ønsker det bedste

for deres barn. Også forældre,

der har en psykisk sygdom. Men

psykisk sygdom kan påvirke for-

ældrenes evne til at drage om-

sorg og skabe en tryg relation

mellem sig selv og barnet, og

mange børn af forældre med psy-

kisk sygdom trives dårligere end

andre børn.

Ensomhed, stress, højt fravær fra skolen og

lavere tilfredshed med livet. Det er virke-

ligheden for mange børn af forældre med

psykisk sygdom

2–5

Børn af forældre med psykisk sygdom lever

også med øget risiko for selv at udvikle psy-

kisk sygdom

3,10,11

. Mere end halvdelen af de

børn, der har en forælder med alvorlig psy-

kisk sygdom, bliver selv syge senere i livet

Desuden er de i større risiko for selvmords-

forsøg og for at udvikle et misbrug sam-

menlignet med andre børn og unge

12,13

Alt i alt viser forskningen, at mange børn af

forældre med psykisk sygdom trives dårli-

gere på stort set alle områder sammenlig-

net med andre børn

Fire ud af ti har lav livstilfredshed

En ny spørgeskemaundersøgelse fra ’Spørg

mere’ dokumenterer, at børn af forældre

med psykisk sygdom er mindre tilfredse

med livet end andre børn

Børn i 7. klasse deltog i undersøgelsen, og

de oplyste selv, om de havde en forælder

med en psykisk sygdom.

Blandt de 78 børn, der oplyser at have en

forælder med en psykisk sygdom, rappor-

terer fire ud af ti at have lav livstilfredshed.

Det er over dobbelt så mange som i grup-

pen af børn, der ikke oplyser at have en

forælder med en psykisk sygdom.

Temarapport

Livstilfredshed blandt børn i 7. klasse

Lav livstilfredshed

Middel livstilfredshed

Høj livstilfredshed

Børn af forældre med psykisk sygdom

40%

42%

18%

Børn af forældre uden psykisk sygdom

19%

48%

33%

Panelundersøgelse blandt 2.035 børn i syvende klasse gennemført i efteråret 2020 af ’Spørg mere’. For

yderligere oplysninger, se metodebilag på www.spørgmere.dk/viden.

Tunge samtaler på BørneTelefonen

Når børn henvender sig til BørneTelefonen

om forældre med en psykisk sygdom, er

indholdet i samtalerne ofte hjerteskærende

og tungt. I 2020 var der 263 samtaler med

børn, der handlede om psykisk sygdom hos

en forælder. I 47 pct. af samtalerne notere-

de rådgiverne en bekymring for, at barnet

eller den unge var udsat for omsorgssvigt.

Til sammenligning opstod denne bekym-

ring i 11 pct. af alle samtaler med børn

under 18 år på BørneTelefonen

Også på BørneTelefonen er det tydeligt,

at der er udbredt mistrivsel blandt børn af

forældre med psykisk sygdom. Disse børn

henvender sig i langt højere grad end andre

børn for at tale om deres forhold til foræl-

drene, om psykiske lidelser og diagnoser,

om alkohol og stofmisbrug i familien, om

selvskadende adfærd og om selvmordsfor-

søg eller selvmordstanker.

Top-5 relaterede henvendelsesårsager i samtaler

om psykisk sygdom hos en forælder

Samtaler om psykisk sygdom hos en forælder

Alle samtaler på BørneTelefonen

Forholdet mellem barn og forældre

Alkohol- eller stofmisbrug i familien

Psykiske lidelser/diagnoser

Selvmordstanker/selvmordsforsøg

Selvskadende adfærd

45%

15%

16%

12%

11%

10%

I 2020 var der i alt 263 samtaler om psykisk sygdom hos en forælder på BørneTelefonen. Det svarer til

0,5 pct. af alle henvendelser. For yderligere oplysninger, se metodebilag på www.spørgmere.dk/viden.

Kapitel 2

Forskning viser

• Psykisk sygdom kan påvirke forælderens evne til at skabe en tryg og sta-

bil relation mellem sig selv og barnet. Det kan føre til, at barnet udvikler

utryg tilknytning, mistrivsel og psykisk sygdom i barndommen eller som

voksen

9,11,13

• Børn af forældre med psykisk sygdom oplever oftere fattigdom, soci-

al isolation, dårligt uddannelsesniveau og lav arbejdsmarkedstilknytning

blandt forældrene

• Børn af forældre med en psykisk sygdom har ofte en oplevelse af, at de-

res forældre har været distancerede og forsømt dem under opvæksten

• Risikoen for selvmordsforsøg blandt børn af forældre med en psykisk

sygdom er ca. dobbelt så stor som hos andre børn og unge. Hvis begge

forældre er syge, er risikoen fem gange så stor

• Børn af forældre med psykisk sygdom anbringes oftere uden for hjem-

met. Der er 40 pct. af børn af mødre med skizofreni, der anbringes

uden for hjemmet, inden de er 18 år. Det tilsvarende tal for børn af

mødre uden psykisk sygdom er 5 pct

• Over halvdelen af forældre med en psykisk sygdom vurderer, at syg-

dommen har konsekvenser for barnet

. Det er en smertefuld erkendelse

for mange forældre – og samtidig et område, de sjældent får hjælp til at

arbejde med i forbindelse med behandlingen af den psykiske sygdom.

• Forældre med psykisk sygdom er ofte bekymrede for deres børns trivsel,

og om sygdommen påvirker børnene. Deres største ønske er at være en

god forælder. Mange ønsker hjælp og rådgivning til at støtte deres børn

bedst muligt

9,17

Temarapport

Ung

”Min mor er sygemeldt med stress og depression. Hun er helt

i sin egen boble, og hun sover ikke om natten. Hun har gået

hjemme længe, og jeg føler ikke, hun får det bedre. Det virker

som om, hun heller ikke selv tror på, det bliver bedre. Jeg er

så ked af det, og det påvirker mig meget, at hun ikke er glad.

Jeg er bange for, at jeg selv ender med at blive deprimeret,

fordi jeg ligner hende så meget. Nogle gange bliver jeg vred

på hende. Men kun indeni, og jeg har lyst til at ignorere hen-

de. Men jeg er bange for at gøre det værre, så jeg holder det

oftest for mig selv.”

Signe, 18 år, brev til BørneTelefonen

Barn

”Jeg lever til dagligt med en mor, der har to diagnoser, per-

sonlighedsforstyrrelse og depression. Og en masse fysiske syg-

domme. Huset ligner lort, og jeg har mest af alt lyst til at tage

min lillebror i hånden og så bare smutte langt væk og bo med

kæresten og få en uddannelse.”

Sandra, 15 år, brev til BørneTelefonen

Forælder

”Det er der, hvor det er sværest. Det er, når man står der og

ikke kan styre sig selv. Og så bagefter skal man prøve, okay,

hvordan reparerer jeg den skade, mine unger lige har fået

ved at se deres mor gå fuldstændig bananas. Jeg ved jo ikke,

hvordan de oplevede det.”

Josefine, ’Spørg mere’-interview

Kapitel 3

HVORFOR ER FORÆLDRES PSYKISKE SYGDOM

ET PROBLEM FOR BØRN?

Tabu og

mangel på

hjælp rammer

børnene

Forældre med psykisk sygdom

oplever at blive mødt med usik-

kerhed, fordomme og tavshed,

hvis de fortæller om deres syg-

dom. Af hensyn til sig selv og

til børnene er sygdommen ofte

noget, man ikke taler om – heller

ikke i familien. Børnene bliver

isolerede med deres følelser og

tanker. Og så følger mistrivsel,

ensomhed og frustration.

Mange forældre med psykisk sygdom fryg-

ter at blive mødt med fordomme og mis-

forståelser

17–19

. Derfor gemmer de sig bag

hjemmets fire vægge. Selvom der langsomt

kommer mere åbenhed i vores kultur og

samfund om psykisk sygdom, er det ofte et

tabu, som alle kan mærke, men som ingen

taler om. En skamfuld familiehemmelig-

hed

9,20

Halvdelen af alle forældre med en psykisk

sygdom, som henvender sig til Psykiatrifon-

dens rådgivning, taler ikke om sygdommen

med deres børn eller med børnenes skole

eller institution

. En ny undersøgelse fra

’Spørg mere’ viser, at fire ud af ti børn i sy-

vende klasse, som oplyser at have en foræl-

der med psykisk sygdom, ikke har talt med

nogen om deres forælders sygdom

Temarapport

Børn prøver at forstå

Børn kan tydeligt mærke, når mor eller

far har det skidt – også selvom forældrene

holder sygdommen hemmelig

. Men bør-

nene har brug for at tale om de ting, de

oplever, og de har brug for viden om psy-

kisk sygdom. Ellers bliver de forvirrede og

usikre og føler ofte skyld eller påtager sig

et for stort ansvar. Hvorfor får far det ikke

bedre, nu hvor jeg både har lavet mad og

taget opvasken? Er det min skyld, at mor

er ked af det i dag?

Resultatet er, at mange børn af forældre

med psykisk sygdom lever med skamfølel-

se, ensomhed, usikkerhed og dårlig sam-

vittighed. Og når børnene ikke taler med

nogen om det, de oplever i deres familie,

bliver de isolerede med deres følelser og

tanker

11,15,20

. Det risikerer at føre til mistriv-

sel, ensomhed og frustrationer, som igen

kan føre til egentlig psykisk sygdom som

depression og angst.

De fleste børn får ikke hjælp

Børn af forældre med psykisk sygdom

bliver ofte overset. En undersøgelse fra

Psykiatrifonden viser, at op imod 70 pct. af

børn af forældre med en psykisk sygdom

ikke modtager hjælp, selvom mange foræl-

dre vurderer, at deres sygdom går ud over

børnene

. Forskning viser også, at børnene

ofte bliver overset i sundhedssystemet og

beskrives som ’skjulte’ eller ’usynlige

’8,20,21

Mange af børnene håndterer nemlig situa-

tionen i familien ved at tilpasse sig så me-

get, at ingen lægger mærke til dem.

Ung

”Jeg bliver tit mødt med, at folk er uforstående. Hvis jeg så siger, at min mor er skizofren,

så tror de, at hun er farlig. Så er det bare nemmere at lade være med at sige noget.”

Marie, 19 år, citat fra rapporten ’Når børn og unge er pårørende’

Kapitel 3

Kan samfundet gøre det bedre?

• Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen anbefaler, at sundhedspersoner,

der er i kontakt med pårørende til alvorligt syge, tilbyder børnene og

deres familier relevante tilbud som for eksempel familiesamtaler, bør-

negrupper, forældresamtaler og forældregrupper

. Men psykiatriens

primære fokus er patienten og ikke de pårørende børn. Det er part-

nerskabets erfaring, at børnene og deres familier ikke altid får tilbudt

denne hjælp.

• Samarbejdet mellem kommunerne, psykiatrien og de privatpraktise-

rende læger går ikke altid let. Der mangler systematisk kontakt mellem

region og kommuner med overlevering af information om behovet for

støtte til børnene og familien

• Når fagpersoner i psykiatrien er bekymrede for trivslen eller udvik-

lingen hos et barn af en forælder med psykisk sygdom, skal vedkom-

mende sende en underretning til kommunen, som skal vurdere, om

barnet mistrives

. Det sker langt fra altid. Kun cirka en tredjedel af

underretningerne fører til, at børnene får hjælp i kommunen, og der

går i gennemsnit 2,5 måned, før det sker. Det er til trods for, at man-

ge underretninger beskriver forhold med omsorgssvigt og situationer,

som er vurderet alvorlige eller ude af kontrol

Forælder

”Det er egentligt for min skyld, at han ikke har fået det at vide. Fordi jeg tror sagtens,

han kan rumme det. Men jeg gider ikke, at han fortæller det til kammeraterne, og så

kommer alle deres forældre rendende. Det gider jeg ikke. Jeg har ikke behov for, at an-

dre ligesom tager hensyn til det. Eller forsøger at tage hensyn til det. Eller snakker om

det, gudbedre det.”

Oline, ’Spørg mere’-interview

Temarapport

Er psykisk sygdom pinlig?

’Spørg mere’ har gennemført en spørge-

skemaundersøgelse med fokus på børns

og voksnes holdninger til børn af forældre

med psykisk sygdom. Her er de deltagen-

de voksne og børn blandt andet blevet

bedt om at forholde sig til en række ud-

sagn om et barn, hvis mor er syg. Til ud-

sagnet ”Det er pinligt for Sara, at hendes

mor er syg” ses, at fire gange så mange

voksne som børn synes, det er pinligt for

et barn at have en mor med depressi-

on eller skizofreni. Til sammenligning er

det ”kun” dobbelt så mange voksne som

børn, der synes, det er pinligt for et barn

at have en mor med diabetes

. Det ser

altså ud til, at børn har færre fordomme

om psykisk sygdom end voksne.

Det er pinligt for Sara, at hendes mor er syg

Voksne

Børn i syvende klasse

20%

15%

Depression

Skizofreni

Diabetes

Panelundersøgelse blandt 2.009 voksne og 2.028 børn i syvende klasse gennemført i 2020 af ’Spørg mere’.

Figuren viser andelen, som har svaret enten ’enig’ eller ’meget enig’. For yderligere oplysninger, se metodebilag

på www.spørgmere.dk/viden.

Kapitel 4

PARTNERSKABET ANBEFALER

Spørg mere

gør mere

Børn, der vokser op med en far

eller mor med psykisk sygdom,

er ekstra sårbare. Sygdommen

kan gøre det vanskeligt for fami-

lien at række ud efter hjælp til

børnene, og børnene kan være

svære at få øje på, fordi de ofte

værner om deres forældre og

skjuler problemerne for omver-

denen. Børnene har brug for, at

tabuet brydes – og for at de ikke

selv har ansvaret for at række ud

efter hjælp.

Partnerskabet bag indsatsen ’Spørg mere

– så fylder det mindre’ anbefaler følgende:

både sammen og hver for sig får den

hjælp og støtte, de har brug for.

Støt forældrene

Forældrene har en meget stor betydning

i børnenes liv og meget stor indflydelse

på deres udvikling. Forældre med psykisk

sygdom er i kontakt med mange fagper-

soner, og de skal altid mødes med den

indstilling, at de som alle andre ønsker at

være de bedst mulige forældre for deres

børn. Forældrene skal støttes i at løfte

forældreopgaverne bedst muligt.

Bryd tavsheden om psykisk

sygdom

Tavsheden om psykisk sygdom skal bry-

des. Psykisk sygdom er tabu i familier

med psykisk sygdom, blandt fagfolk og i

samfundet generelt. Tabuet gør det svært

at tale om sygdommen. Men det værste,

man kan gøre som voksen, er ikke at sige

noget – for børnene betaler prisen for de

voksnes tavshed. Alle voksne kan gøre en

forskel ved at tale åbent om psykisk syg-

dom og ved at spørge ind.

Spørg til børnene

I voksenpsykiatrien og hos egen læge skal

der altid spørges til, om patienter med psy-

kisk sygdom har ansvar for børn. Det skal

indarbejdes i systemet, så det for eksempel

kan registreres som en klinisk aktivitet at

spørge til børnene. Målet er at sikre, at der

er fokus på børnene i familien, så familien

Temarapport

Støt børnene og deres familier

Børn af forældre med psykisk sygdom skal

have adgang til pårørendevejledning og

relevant støtte. Kommunerne skal hjælpe

familierne med at tale om sygdommen –

og med at høre og se, hvad sygdommen

betyder for børnene. Pårørendevejlednin-

gen skal varetages af fagfolk med børne-

faglige kompetencer og viden om, hvor-

dan psykisk sygdom påvirker en familie.

Pligt til at underrette

Giv børnene ret til hjælp

Børnenes ret og adgang til hjælp skal sik-

res gennem lovgivning. Børn af forældre

med psykisk sygdom har forskellige vilkår

og forskellige behov. Vejledning og støt-

te skal derfor tilpasses det enkelte barn.

Børnenes ret til hjælp skal sikres gennem

lovgivning og de tilhørende vejledninger,

så ingen børn tabes af systemet.

Hvis man er vidne til mistrivsel hos et

barn, er alle voksne forpligtede til at

reagere og underrette barnets eller

den unges kommune med sin bekym-

ring. Fagpersoner med tæt kontakt til

børn og unge er særligt forpligtet til at

underrette kommunen ved eventuelle

bekymringer (skærpet underretnings-

pligt). Underretningspligten går forud

for tavshedspligten, og den, der under-

retter, behøver ikke at have kendskab

til barnets eller den unges forhold. Den

skærpede underretningspligt betyder,

at man har pligt til at reagere alene på

baggrund af forhold, der giver formod-

ning om, at et barn eller en ung har be-

hov for særlig støtte.

Læs mere på borger.dk – søg på ”under-

retning”

Her er hjælp at hente

for fagpersoner

Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i

familier med psykisk sygdom (Kombu)

hjælper fagpersoner

med viden og rådgivning. Her findes information om psykisk syg-

dom i familier, konkrete værktøjer, vejledning og mulighed for personlig

rådgivning, så fagpersoner kan blive bedre rustet til at opspore og støtte

udsatte børn.

Læs mere på kombu.dk

FagTelefonen hos Børns Vilkår

henvender sig til alle, der arbejder med børn og

unge. På FagTelefonen kan man tale med en børnefaglig specialkonsulent og få råd

og vejledning om børnefaglige problemstillinger og dilemmaer. Man kan også få

gode råd om underretninger.

Læs mere på bornsvilkar.dk – søg på ”Fagtelefonen”

Psykiatrifondens fagtelefon

henvender sig til alle, der arbejder med børn

og unge. Her kan man få rådgivning til, hvordan man bedst støtter op om

barnet og familien i en svær situation.

Læs mere på psykiatrifonden.dk – søg på ”Fagtelefonen”

Kapitel 5

HVAD KAN SKÆRME BARNET?

Tryg tilknytning

og socialt netværk

beskytter

barnet

Børn af forældre med psykisk syg-

dom har en forhøjet risiko for selv

at blive syge. Tryg tilknytning, støtte

og hjælp virker beskyttende, så bar-

net trives og ikke udvikler psykisk

sygdom.

Tryg tilknytning til primære omsorgsper-

soner

gør, at det lille barn udvikler en posi-

tiv og tillidsfuld forventning til omverdenen

og et positivt selvbillede. Det hjælper bar-

net til at håndtere stress og følelsesmæs-

sige belastninger

9,21

. Forældre med psykisk

sygdom kan ikke altid skabe tryg tilknytning

hos barnet. Det er derfor vigtigt, at der er

følelsesmæssigt stabile, sensitive og tilgæn-

gelige voksne omkring alle små børn i de

første leveår.

Godt socialt netværk

sikrer modstands-

kraft. Barnets netværk kan bestå af bed-

steforældre og anden familie, venner,

naboer, lærere og pædagoger

9,21

. Når

forældrene i perioder ikke har overskud,

bliver andre voksne vigtige.

Tidlig hjælp

kan forebygge psykisk syg-

dom og mistrivsel hos børnene

Ung

”Jeg synes, det er vigtigt, at man holder øje med, om man er en stille dreng i klassen,

eller man ikke har strømper på i skoene hver dag. Ting som varierer – kig efter det, som

ikke er ordinært. Det er bedre at stille spørgsmålstegn ved det. Jeg tror da, de fleste ville

tænke, at det er mærkeligt, at jeg gik i kortærmet skjorte i snevejr.”

Kasper, 23 år, citat fra rapporten ’Når børn og unge er pårørende’

Temarapport

Litteratur

Litteraturliste

Psykiatrifonden. Undersøgelse af forekomst af psykisk sygdom blandt forældre til børn i alderen 0-18 år. Psyki-

atrifonden. 2019.

Ellersgaard D, Gregersen M, Ranning A, et al. Quality of life and self-esteem in 7-year-old children with familial

high risk of schizophrenia or bipolar disorder: the Danish High Risk and Resilience Study-VIA 7—a population-based

cohort study. European Child and Adolescent Psychiatry. 2020;29(6):849-860. doi:10.1007/s00787-019-01397-3

Gladstone BM, Boydell KM, Seeman M v., Mckeever PD. Children’s experiences of parental mental illness: A

literature review. Early Intervention in Psychiatry. 2011;5(4):271-289. doi:10.1111/j.1751-7893.2011.00287.x

Hancock KJ, Mitrou F, Shipley M, Lawrence D, Zubrick SR. A three generation study of the mental health re-

lationships between grandparents, parents and children. BMC Psychiatry. 2013;13(1):299. doi:10.1186/1471-244X-13-299

Jørgensen SE, Andersen A, Lund L, Due P, Michelsen SI. Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge som pårø-

rende og efterladte. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 2019.

Rasic D, Hajek T, Alda M, Uher R. Risk of mental illness in offspring of parents with schizophrenia, bipolar disor-

der, and major depressive disorder: A meta-analysis of family high-risk studies. Schizophrenia Bulletin. 2014;40(1):28-38.

doi:10.1093/schbul/sbt114

En-Af-OS. Befolkningsundersøgelse 2019. http://www.en-af-os.dk/Raad%20og%20Viden/~/media/Files/Un-

dersoegelsesresultater/Befolkningsunders%C3%B8gelse%202019.pdf

Glistrup K. Hvad børn ikke ved - har de ondt af. 3. udgave. Hans Reizels Forlag; 2014.

Reedtz C, Lauritzen C, Stover Y v., Freili JL, Rognmo K. Identification of children of parents with mental illness:

A necessity to provide relevant support. Frontiers in Psychiatry. 2019;10. doi:10.3389/fpsyt.2018.00728

10.

Tabak I, Zabłocka-Żytka L, Ryan P, et al. Needs, expectations and consequences for children growing up

in a family where the parent has a mental illness. International journal of mental health nursing. 2016;25(4):319-329.

doi:10.1111/inm.12194

11.

Mattejat F, Remschmidt H. The Children of Mentally Ill Parents. Deutsches Arzteblatt. 2008;105(23):413-418.

doi:10.3238/arztebl.2008.0413

12.

Mok PLH, Pedersen CB, Springate D, et al. Parental psychiatric disease and risks of attempted suicide and

violent criminal offending in offspring a population-based cohort study. JAMA Psychiatry. 2016;73(10):1015-1022.

doi:10.1001/jamapsychiatry.2016.1728

Temarapport

13.

Reupert AE, J Maybery D, Kowalenko NM. Children whose parents have a mental illness: prevalence, need and

treatment. The Medical journal of Australia. 2013;199(3):S7-S9. doi:10.5694/mja11.11200

14.

Børns Vilkår. Panelundersøgelse. Efteråret 2020. Metodebilag. www.spørgmere.dk/viden

15.

Källquist A, Salzmann-Erikson M. Experiences of Having a Parent with Serious Mental Illness: An Interpreti-

ve Meta-Synthesis of Qualitative Literature. Journal of Child and Family Studies. 2019;28(8):2056-2068. doi:10.1007/

s10826-019-01438-0

16.

Ranning A, Laursen TM, Thorup A, Hjorthøj C, Nordentoft M. Serious mental illness and disrupted caregi-

ving for children: A nationwide, register-based cohort study. Journal of Clinical Psychiatry. 2015;76(8):e1006-e1014.

doi:10.4088/JCP.13m08931

17.

Wahl P, Bruland D, Bauer U, Okan O, Lenz A. What are the family needs when a parent has mental he-

alth problems? Evidence from a systematic literature review. Journal of Child and Adolescent Psychiatric Nursing.

2017;30(1):54-66. doi:10.1111/jcap.12171

18.

Bredahl Jacobsen C, Max Martin H, Lindgaard Andersen S, Nøhr Christensen R, Bengtsson S. Stigma og

psykiske lidelser - som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark. Dansk Sund-

hedsinstitut DSI og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI. 2010.

19.

Reupert A, Gladstone B, Helena Hine R, et al. Stigma in relation to families living

with parental mental illness: An integrative review. International Journal of Mental Health Nursing. 2021;30(1):6-26.

doi:10.1111/inm.12820

20.

Yamamoto R, Keogh B. Children’s experiences of living with a parent with mental illness: A systematic review

of qualitative studies using thematic analysis. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing. 2018;25(2):131-141.

doi:10.1111/jpm.12415

21.

Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Børn af forældre med psykisk sygdom. 2007.

22.

Socialstyrelsen. Koncept for systematisk inddragelse af pårørende — Socialstyrelsen - Viden til gavn. 2021.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/koncept-for-systematisk-inddragelse-af-parorende

23.

Mikkelsen EN, Petersen A, Pedersen AR. Problemer i det tværfaglige, tværorganisatoriske, tværsektorielle

samarbejde i psykiatrien. Tidsskrift for Arbejdsliv. 2016;18(3):9-28. doi:10.7146/tfa.v18i3.109019

24.

Serviceloven. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/798

25.

Ranning A, Hjorthøj C, Jensen KB, et al. Children of Patients Undergoing Psychiatric Treatment: An Investi-

gation of Statutory Support Services After Referrals to Child Protection Services. Frontiers in Psychiatry. 2020;11:1.

doi:10.3389/fpsyt.2020.00527

26.

KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom. Når børn og unge er

pårørende. KOMBU - Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom. Published online

2020.

27.

Siegenthaler E, Munder T, Egger M. Effect of preventive interventions in mentally ill parents on the mental

health of the offspring: Systematic review and meta-analysis. Journal of the American Academy of Child and Adolescent

Psychiatry. 2012;51(1). doi:10.1016/j.jaac.2011.10.018

Spørg mere

– så fylder det mindre

Børn af forældre med psykisk sygdom trives ofte dår-

ligere end andre børn. Men børnene får ikke altid

den støtte, de har brug for. Det giver en svær start

på livet, og på sigt risikerer børnene selv at udvikle

psykisk sygdom.

Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond er

gået sammen om initiativet ’Spørg mere – så fylder

det mindre’ for at støtte børn, hvis mor eller far har

psykisk sygdom. Så børnene trives i nuet og har min-

dre risiko for psykisk sygdom i fremtiden.

Alle børn fortjener et godt liv. Derfor anbefaler vi:

•

Spørg til børnene

Støt forældrene

Bryd tavsheden om psykisk sygdom

Støt børnene og deres familier

Giv børnene ret til hjælp