SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Oktober 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

regionernes grundlag

for den økonomiske

styring af sygehusene

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 14/2019 om regionernes

grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 17. september 2020

13. oktober 2020

RN 712/20

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som sundheds- og ældreministe-

ren og regionerne vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og be-

retningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at beretningen sætter fokus på et vigtigt emne,

som regeringen løbende har og fortsat vil have stort fokus på. Ministeren deler fuldt ud

Statsrevisorernes synspunkt om, at beslutninger om budgetter, omprioriteringer, be-

sparelser mv. bør foretages på et oplyst grundlag.

Sundheds- og ældreministeren noterer sig, at regionerne anerkender behovet for stør-

re viden om sammenhængen mellem aktiviteter og resurser, men at regionernes rede-

gørelser afspejler et generelt synspunkt om, at god økonomistyring af hospitalerne ik-

ke bør fokusere så ensidigt på aktiviteter og resurser, som regionerne finder, at det er

tilfældet i undersøgelsen.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at data indhentet til den nationale omkostnings-

database ud over det primære formål, som er grundlag for den nationale DRG-takst-

fastsættelse, også har styringsrelevante informationer, der kan indgå i sygehusenes og

regionernes grundlag for at bl.a. foretage beslutninger om budgetter, omprioriterin-

ger, besparelser mv. Ministeriet vil derfor fortsat vedligeholde Omkostningsdatabasen

og søge at indgå aftaler med regionerne om et fælles arbejde for udvikling og forbed-

ring af databasen, som på sigt kan bidrage til en mere effektiv økonomistyring, så der

samlet set kan skabes bedre sammenhæng mellem resurseallokering, behov og aktivi-

teter.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Region Hovedstaden oplyser i forhold til beretningens konklusioner om regionernes

anvendelse af egne data, at regionen fortsat vil udvikle brugen af mere tværgående

budgetanalyser på tværs af fx afdelinger til brug for omprioriteringer. Herved kan der

skabes bedre sammenhæng i resurseallokering, behov og aktivitet. Rigsrevisionen kan

konstatere, at oplysningerne i regionernes redegørelser herudover allerede fremkom

under undersøgelsen og er afspejlet i beretningen. Regionernes redegørelser afspejler

et generelt synspunkt om, at god økonomistyring af hospitalerne ikke bør fokusere så

ensidigt på aktiviteter og resurser, som regionerne finder er tilfældet i undersøgelsen.

Redegørelserne indeholder derfor ikke – bortset fra redegørelsen fra Region Hovedsta-

den – fremadrettede tiltag om anvendelsen af egne data om sammenhængen mellem

resurser og aktiviteter. Rigsrevisionen forventer dog, at regionerne forbedrer deres da-

tabaserede styringsgrundlag ved i højere grad at anvende data om sammenhængen mel-

lem aktiviteter og resurser fra de nationale data og/eller regionernes egne data.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med at indgå aftaler med regionerne om

et fælles arbejde for udvikling og forbedring af den nationale omkostningsdataba-

se, som på sigt kan bidrage til en mere effektiv økonomistyring

regionernes arbejde med at forbedre deres databaserede styringsgrundlag ved i hø-

jere grad at anvende data om sammenhængen mellem aktiviteter og resurser fra

de nationale data og/eller regionernes egne data.

•

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i maj 2020 en beretning om regionernes grundlag for den øko-

nomiske styring af sygehusene. Beretningen handlede om, hvorvidt regionernes grund-

lag for den økonomiske styring af sygehusene i tilstrækkelig grad er baseret på viden

om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at re-

gionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad

sikrer, at resurserne udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne og samfundsøko-

nomien. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at regionerne ikke har tilstrækkelig

databaseret viden om, hvad aktiviteterne koster, og om sammenhængen mellem sy-

gehusenes aktiviteter og resurser, hvilket vanskeliggør regionernes beslutninger om

budgetter, omprioriteringer, besparelser mv.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

II. Gennemgang af sundheds- og ældreministerens og

regionernes redegørelser

Regionernes udnyttelse af nationale data om sammenhængen mellem

resurser og aktiviteter

5. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne ikke i alle tilfælde kan forklare forskel-

le i sygehusenes omkostninger og produktivitet, og at regionerne ikke i tilstrækkelig

grad udnytter de nationale data om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter i

deres styring af sygehusene.

6. Det fremgik af beretningen, at Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med

regionerne siden 2016 havde arbejdet på at forbedre den nationale omkostningsda-

tabase (herefter Omkostningsdatabasen) og dermed gøre den mere anvendelig for

regionernes økonomiske styring. Arbejdet var imidlertid blevet forsinket, og resulta-

tet levede endnu ikke til fulde op til regionernes forventning og ønsker.

7. Region Hovedstaden oplyser, at brugen af data fra Omkostningsdatabasen har sin

relevans, bl.a. i forbindelse med baggrundsanalyser for en konkret omlægning af op-

gaveløsningen på veldefinerede og udvalgte områder på et sygehus. Regionen bidra-

ger gerne til udviklingen af Omkostningsdatabasen og vil i regi af Danske Regioner fort-

sat arbejde for, at databasen kan udvikles og forbedres, så den på sigt kan bidrage til

en mere effektiv økonomistyring. Regionernes øvrige oplysninger i redegørelserne

fremkom under undersøgelsen og er afspejlet i beretningen.

8. Sundheds- og ældreministeren oplyser, at Sundheds- og Ældreministeriet er enig i,

at data indhentet til den nationale omkostningsdatabase ud over det primære formål,

som er grundlag for den nationale DRG-takstfastsættelse, også har styringsrelevante

informationer, der kan indgå i sygehusenes og regionernes grundlag for at bl.a. foreta-

ge beslutninger om budgetter, omprioriteringer, besparelser mv.

Sundheds- og Ældreministeriet vil derfor fortsat vedligeholde Omkostningsdataba-

sen som grundlag for fastsættelsen af de nationale DRG-takster og søge at indgå af-

taler med regionerne om et fælles arbejde for udvikling og forbedring af databasen.

Formålet er bl.a., at Omkostningsdatabasen på sigt kan bidrage til en mere effektiv

økonomistyring, herunder at understøtte regionernes ambitioner om bl.a. værdibase-

ret styring. Målet er bl.a., at Omkostningsdatabasen kan udvikles til i højere grad at

skabe grundlag for undring og opmærksomhed i indledende budgetanalyser. Fx ved

at give anledning til forundring og opmærksomhed i forbindelse med, at regionerne

fortsætter udvikling af brugen af mere tværgående budgetanalyser på tværs af afde-

linger, sygehuse og det øvrige sundhedsvæsen, så der samlet set kan skabes bedre

sammenhæng mellem resurseallokering, behov og aktiviteter.

9. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet vil søge at indgå

aftaler med regionerne om et fælles arbejde for udvikling og forbedring af Omkost-

ningsdatabasen, som på sigt kan bidrage til en mere effektiv økonomistyring. Rigsre-

visionen vil fortsat følge Sundheds- og Ældreministeriets arbejde hermed.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Regionernes anvendelse af egne data om sammenhængen mellem re-

surser og aktiviteter

10. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad udnytter eg-

ne data om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter i deres styring af sygehu-

sene. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at regionerne følger op på, om sygehu-

sene når deres mål, men at regionernes styringsgrundlag og ledelsesinformation ikke

er baseret på systematiske analyser af forskelle mellem sygehusenes resurseudnyt-

telse eller overblik over, om der er mulighed for at udnytte resurserne bedre på tværs

af sygehusene.

11. Sundheds- og ældreministeren oplyser, at ministeren fuldt ud deler Statsrevisorer-

nes synspunkt om, at beslutninger om budgetter, omprioriteringer, besparelser mv.

bør foretages på et oplyst grundlag.

Sundheds- og ældreministeren noterer sig, at regionerne anerkender behovet for stør-

re viden om sammenhængen mellem aktiviteter og resurser, men at regionernes re-

degørelser afspejler et generelt synspunkt om, at god økonomistyring af hospitalerne

ikke bør fokusere så ensidigt på aktiviteter og resurser, som regionerne finder, at det

er tilfældet i undersøgelsen. Ministeriet oplyser videre, at regionerne anfører, at det

har været en bevidst ændring i styringsdagsorden at komme væk fra et snævert fo-

kus på produktivitet og aktivitet isoleret på sygehusene og i højere grad at styrke sam-

menhængen, herunder at sikre udflytning af aktivitet fra hospitalerne til behandling i

det nære sundhedsvæsen.

12. Region Hovedstaden oplyser, at regionen fortsat vil udvikle brugen af mere tvær-

gående budgetanalyser på tværs af fx afdelinger til brug for omprioriteringer, så der

skabes bedre sammenhæng i resurseallokering, behov og aktivitet. Regionerne har i

deres redegørelser generelt oplyst, hvordan de arbejder med resurseudnyttelse via

fx kapacitetsudnyttelse, overholdelse af budgetrammer og patientrettigheder. Op-

lysningerne fremkom under undersøgelsen og er afspejlet i beretningen.

Regionernes redegørelser afspejler et generelt synspunkt om, at god økonomistyring

af hospitalerne ikke bør fokusere så ensidigt på aktiviteter og resurser, som regioner-

ne finder er tilfældet i undersøgelsen. Redegørelserne indeholder derfor ikke – bort-

set fra redegørelsen fra Region Hovedstaden – fremadrettede tiltag om anvendelsen

af egne data om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter.

Beretningen viser imidlertid, at regionerne ikke i tilstrækkeligt omfang har anvendt

egne data til at etablere et grundlag, der giver viden om sammenhængen mellem ak-

tiviteter og resurser. Eftersom regionerne heller ikke i tilstrækkelig grad har udnyttet

potentialet i de nationale data til at få denne indsigt, er konsekvensen, at regionerne

ikke har et gennemsigtigt grundlag til at vurdere, om der fx kan frigives resurser til

bedre og/eller mere behandling til gavn for patienterne. Rigsrevisionen forventer der-

for, at regionerne forbedrer deres databaserede styringsgrundlag ved i højere grad at

anvende data om sammenhængen mellem aktiviteter og resurser fra de nationale

data og/eller regionernes egne data, og vil følge dette arbejde.

Lone Strøm