SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 479: Henvendelse af 14/6-21 fra Karin Østergaard Lassen m.fl. om forslag til ændring af lovgivningen på ernæringsområdet for syge og ældre

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 479
Offentligt

Til

Sundhedsminister Magnus Heunicke og

Folketingets Sundhedsudvalg

14.6.2021

Forslag til ændring af lovgivningen på ernæringsområdet for syge og ældre

Vi sender hermed et forslag til en ændring af lovgivningen, således at det i lovgivningen præciseres og tyde-

liggøres, at ernæring

skal

indgå i behandlingen og plejen af syge, ældre og svage. Forslaget sikrer ligeledes,

at der er sammenhæng og kontinuitet mellem den ernæringsmæssige pleje og behandling som patien-

ten/borgeren gives på henholdsvis sygehus og i ældreplejen. Det konkrete forslag til ændring af lovgivningen

ses på side 3.

Baggrunden for at foreslå denne ændring af lovgivningen er det faktum, at halvdelen af ældre, der indlægges

på medicinske afdelinger, er underernærede. Denne patientgruppe udgør ca. halvdelen af alle indlæggelser

i Danmark. Mange patienter udskrives fra sygehuset til plejebolig eller hjemmepleje evt. med kommunal

madordning, med fortsat manglende fokus på deres ernæringsmæssige behov og udfordringer som småtspi-

sende. Mere end hver femte ældre i plejebolig er underernæret, og over halvdelen er i risiko for at blive

underernærede. Hver fjerde hjemmeboende ældre er desuden småtspisende.

Underernæring af ældre medborgere, der er afhængige af offentlig forplejning, er derfor ikke et isoleret pro-

blem i forbindelse med en sygehusindlæggelse, men snarere en langvarig problemstilling, der ofte eksisterer

hos den ældre både før, under og efter en sygehusindlæggelse. Dette er en skjult sundhedsmæssig udfor-

dring, som medfører længere sygdomsforløb, øget risiko for dødsfald, længere genoptræningsperiode, øget

træthed, øget risiko for depression, øget risiko for infektioner og yderligere sygdom, nedsat livslyst m.v.

Underernæring er derfor også en samfundsmæssig udfordring som medfører forøgede offentlige omkostnin-

ger til indlæggelser, behandling, genoptræning, hjemmehjælp o.l. De samfundsøkonomiske konsekvenser af

underernæring vurderes at udgøre ca. 5 % af de totale udgifter til sygehus, plejebolig og hjemmepleje. For

danske forhold svarer det til en merudgift i sundheds- og ældresektoren på knap 6 mia. kroner årligt

Forskning og udviklingsprojekter har i de seneste mange år tilvejebragt en stor viden om, hvordan ernæring

til syge, svækkede og ældre kan optimeres, således at underernæring og uplanlagt vægttab forhindres. I dag

er denne viden dog kun i ringe grad implementeret i den offentlige forplejning på sygehuse, plejehjem og

madservice til hjemmeboende ældre. Den tilgængelige viden formidles i dag fra centralt hold gennem anbe-

falinger, vejledninger o.l. I praksis betyder det, at ernæringsområdet i sundheds- og ældresektoren er en

opgave, som ledere og personale

kan

tage sig af, hvis de finder tid og interesse herfor, men ikke en opgave,

som ledere og personale

skal

tage sig af. Eksempelvis kan det nævnes, at genoptræning og fysioterapi er

opgaver, som sundheds- og ældresektoren skal tage sig af jf. Sundhedslovens kap. 39 og 39a samt Servicelo-

vens § 86. Paradoksalt nok er kvaliteten af

–

og fremskridt i

–

genoptræningen afhængig af optimal ernæring.

Kilde:

”

Vidensgrundlag: Ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient”. Sundhedsstyrelsen, 2017.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 479: Henvendelse af 14/6-21 fra Karin Østergaard Lassen m.fl. om forslag til ændring af lovgivningen på ernæringsområdet for syge og ældre

Resultatet af den i dag manglende lovgivning er, at mange patienter og ældre, der er afhængige af den of-

fentlige forplejning, forbliver underernærede med dårlig livskvalitet til følge. Hvis alle i sundheds- og ældre-

sektoren implicit arbejder for - og tænker - at ernæring, mad og måltider er lige så vigtige som medicin og

genoptræning, ville det ikke være nødvendigt eksplicit at lovgive om denne del af behandlingen og plejen af

syge, ældre og svage. Men de tørre tal viser desværre, at der er et behov for at præcisere dette i lovgivningen.

Lovgivning gør det ikke alene, men dette forslag vurderes at være en løftestang, der kan bidrage til at imple-

mentere den tilgængelige viden om, hvordan man på sygehuse og i den kommunale ældrepleje kan sikre

patienter og borgere en optimal ernæring. En sådan lovgivningsændring vurderes at være en win-win sag for

såvel syge og ældre som for samfundsøkonomien.

Vi håber, at Sundhedsministeren og Sundhedsudvalget vil tage denne henvendelse seriøst og dermed vil an-

erkende, hvor svært det er for syge og ældre selv at modarbejde underernæring. De er alle afhængige af den

offentlige forplejning og har ofte ikke mulighed for at få anden mad og drikke. I skrivende stund har denne

patient- og borgergruppe ingen lovbefæstede rettigheder, hvad angår den daglige forplejning, og deres

stemme bliver kun sjældent hørt.

Vi vil hermed opfordre til, at der igangsættes et politisk arbejde, der sigter mod at ernæringsområdet præci-

seres og tydeliggøres i lovgivningen. Vi finder, at denne opfordring kan indgå i arbejdet med den fra regerin-

gens side påtænkte sundhedsreform.

Med venlig hilsen

Karin Østergaard Lassen

Ernæringsforsker, cand.scient., PH.D., mail: [email protected]

Samt på vegne af

Pia Lundstrøm Rath, klinisk diætist og cand.scient., mail: [email protected]

Birgit Villadsen, oversygeplejerske, mail: [email protected]

Karen Frederiksen, uddannelsesdekan for Sundhedsuddannelserne, PH.D., [email protected]

Lisbeth Bisgaard Thomsen, uddannelsesleder for ernæring- og sundhedsuddannelsen, mail: [email protected]

Ruth Nyholm, pensioneret oversygeplejerske, mail: [email protected]

Lillian Jensen, klinisk diætist, mail: [email protected]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 479: Henvendelse af 14/6-21 fra Karin Østergaard Lassen m.fl. om forslag til ændring af lovgivningen på ernæringsområdet for syge og ældre

Forslag til lov om ændring af lovgivningen så ernæringsområdet præciseres

i behandlingen og plejen af syge og ældre

Forslaget består af fire ændringsforslag dels til Sundhedsloven og Serviceloven:

Su dhedslove s § 5 æ dres, så ”er æri g” i dskrives so

og ældre:

e fast del af beha dli ge og

plejen af syge

»Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp,

genoptræning,

ernæring,

sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den en-

kelte patient.«

2. I Sundhedslove

s kapitel 18, der o ha dler ”Særlige sygehusydelser” såso ge optræ i g, i dføres

en ny paragraf, der tydeliggør, hvilken ernæring patienten skal tilbydes under hospitalsindlæggelse:

§ X

»Sundheds- og Ældreministeren fastsætter nærmere regler om, at Regionsrådet tilbyder en ernærings-

plan til patienter, som af autoriseret sundhedspersonale vurderes at have behov herfor. Denne ernærings-

plan følges under indlæggelse og formidles til primærsektoren efter udskrivelse.«

3. I Sundhedslovens kapitel 44 indføres en ny paragraf, der tydeliggør, hvilken hjælp borgeren skal tilby-

des efter hospitalsindlæggelse:

§ XX »Kommunalbestyrelsen

tilbyder og viderefører en optimal ernæring til patienter, der efter udskrivning

fra sygehuset, ud fra en diætetisk vurdering, har behov herfor jf. § X.«

Kapitel 44 ændrer overskrift fra

”Tilskud til ernæringspræparater”

til ”Ernæring”.

4. I Serviceloven indføres en ny paragraf vedr. den ernæring, der skal ydes i kommunalt regi:

§ XXX

»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde optimal ernæring til afhjælpning og behandling af dårlig ernæ-

ringstilstand og vægttab til personer, som pga. ernæringsmæssige risikofaktorer har behov herfor. Nævnte

risikofaktorer kan eksempelvis være kronisk sygdom, sår, tygge- og synkeproblemer, dårlig tandstatus, de-

pression, demens og social isolation.«