Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 473
Offentligt
2415922_0001.png
Kompendium
i
inkluderende familieret
Søren Laursen
LGBT komiteen, 2021
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0002.png
Indhold
Forord
I. Indledende bemærkninger
Det biologiske udgangspunkt var aldrig udgangspunktet
Begrebsdefinitioner
Udfordringer i eksisterende lovgivning
II. En inkluderende familieret
Slægtskab
Retsvirkninger
Forhold til udlandet
APPENDIKS A:
Samlet oversigt over anbefalinger
APPENDIKS B:
Principskitse for en revideret børnelov
APPENDIKS C:
Anerkendelse af udenlandsk registreret forældreskab
APPENDIKS D:
Kønnet sprogbrug i eksisterende familieretlig lovgivning
3
4
5
6
10
14
17
18
21
24
26
Læsevejledning
Første del indeholder en kort gennemgang af centrale komponenter i familieretten, som har betydning for
udfordringerne for regnbuefamilierne i dag.
Anden del indeholder en gennemgang af en lang række love med konkrete anbefalinger til revidering.
Anbefalingerne er oplistet samlet i appendiks A.
Herefter følger nogle mere tekniske appendikser.
En af de vigtigste anbefalinger er at gøre det muligt for et barn at have mere end to juridiske forældre. For
at illustrere, hvordan dette kan gennemføres i praksis, indeholder appendiks B en detaljeret principskitse
for en børnelovsrevision. Dette er formuleret som en kommenteret lovtekst.
Appendiks C indeholder oplysninger om andre landes anerkendelse af udenlandske forældreskaber.
Dette er for at illustrere, at praksis i Danmarks er dårligere end hos lande, vi normalt sammenligner os
med.
Appendiks D indeholder en eksemplificering af kompleksiteten ved at opretholde kønnede betegnelser i
familieretten.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0003.png
Forord
Dette kompendium har til formål at opridse en familieret, som favner den alsidighed, der ses i dag, når det
handler om at stifte familie. Dette er ikke en triviel opgave, idet familieretten er en gammel og meget
indviklet konstruktion, som projicerer alle mulige familieformer over på en far-mor-og-børn model, der,
som det skal vises, aldrig reelt har afspejlet virkeligheden. Efterhånden, som der dels er kommet flere
muligheder for assisteret reproduktion, dels er opstået en mangfoldighed af familieformer, bliver denne
projektion mere og mere mangelfuld og umulig at vedligeholde.
Lovgivningen vedrørende regnbuefamilier
1
har udviklet sig vidtgående de seneste årtier. Danmark var
først med muligheden for, at et barn kan have to juridiske forældre af samme køn (1999) og har en
aftalemodel i børneloven, der ikke har sin lige andre steder (2013). I praksis er en af de væsentligste
udfordringer i dag den manglende mulighed for at være mere end to juridiske forældre til et barn, og den
fører til en lang række af afledte problemer.
Dette kompendium vil illustrere de mange retlige problemer, regnbuefamilier står overfor, og giver
samtidig løsningsmodeller for, hvordan disse problemer kan kommes til livs.
To hovedproblemer er 1) den manglende mulighed for at have mere end to juridiske forældre, og 2) den
utilstrækkelige sprogbrug i forbindelse med, at transpersoner får børn. Kompendiet opregner 30
anbefalinger og indeholder en detaljeret skitse til en revideret børnelov, som løser begge disse
problemer. Dette er ikke gjort før. Som regel lukkes debatten, før den kommer i gang, med et udsagn om,
at det ikke kan lade sig gøre. Kompendiet viser, at det kan det godt. Det vil ovenikøbet føre forenklinger
med sig, og det vil ikke indføre begreber, der ikke allerede findes i lovgivningen.
Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed til Tina Thranesen og Peter Andersen for sparring i
forbindelse med udarbejdelsen af kompendiet.
Søren Laursen
1
Med en regnbuefamilie menes her en børnefamilie, hvor mindst en af forældrene er en (åben) LGBT-person.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0004.png
I. Indledende bemærkninger
Det biologiske udgangspunkt var aldrig udgangspunktet
Arven fra romerretten
Mennesket er et pattedyr og forplanter sig følgelig ved kønnet formering, nærmere bestemt ved
ægbefrugtning. Her sker der en fusion mellem to kønsceller, en ægcelle og en sædcelle. Herved sker der
en blanding af to individers arveanlæg. Skønt vi alle er blevet til på den måde, er det yderst sjældent det,
familieretten beskæftiger sig med.
Dansk lovgivning har historisk set opereret med begreber som mand og kvinde, og far og mor. Dette er –
og har alle dage været – en meget upræcis sprogbrug. Det loven gør er at transformere et barns
tilblivelseshistorie over i en far, mor og børn kontekst. Før præventionen og/eller præventionsudbredelsen
blev effektiv, opstod der mange uplanlagte graviditeter. Her var det vigtigt gennem børneloven at sikre, at
et barn fik to juridiske forældre, som havde forsørgelses- og omsorgspligt. Med andre ord, at sikre, at
manden ikke unddrog sig sit faderskab, og at staten ikke ifaldt en forsørgelsesbyrde.
En hjørnesten i børneloven er
pater est
reglen
2
, at når en kvinde føder et barn, så er hendes mandlige
ægtefælle automatisk at betragte som faderen. Her tilsidesættes bevidst ethvert spørgsmål om genetisk
forælderskab. Ægtemanden er pr. definition far til barnet. Reglen har stor praktisk betydning, da den gør,
at familierne ikke behøver forholde sig til genetikken og dermed det reelle genetiske ophav. Det vides fra
for eksempel organtransplantationssammenhæng, at nogle procent af befolkningen
3
har en anden
genetisk far, end den de tror.
For ugifte par af modsat køn kan forældreskab tillægges helt enkelt ud fra en omsorgs- og
ansvarserklæring – igen uden nogen sammenhæng til genetiske relationer.
Der er også en
mater est-regel
4
. Den siger blot, at moderen ved man altid, hvem er. Den er implicit i
dansk lov, men børneloven indeholder en eksplicit bestemmelse i forhold til børn, der er blevet til ved
assisteret reproduktion. Her hedder det, at den, der føder barnet, er moderen. I dag, hvor det er muligt at
anvende ægdonation, er det heller ikke i den sammenhæng genetikken men graviditeten, som
børneloven forholder sig til.
Når de pragmatiske regler udfordres
Hvis der er uenighed om faderskabet, kan spørgsmålet herom overgå til retlig afgørelse. Siden 1920’erne
har det været muligt at anvende retsgenetiske metoder til at sandsynliggøre hvem ud af flere kandidater,
der er genetisk far til barnet. Oprindeligt i form af blodtypebestemmelser, siden 1990’erne i form af DNA-
undersøgelser. Blodtypemetoden kunne udelukke kandidater som mulige genetiske fædre. Det samme
kan DNA-metoderne, men de kan endvidere indikere, om en kandidat ér genetisk far.
Det er altså således kun, når der er uenighed om faderskabet, at biologien kommer ind i billedet, og det
er først i nyere tid, metoderne er blevet så gode, at de med en stor sandsynlighed kan identificere den
faktiske genetiske far. I så fald vil en retlig afgørelse udlægge denne som juridisk far til barnet. Det er
altså alene i disse få tilfælde, hvor et faderskab er fastlagt efter moderne retsgenetiske undersøgelser, at
det juridiske forældreskab er afledt af det genetiske forældreskab.
Adoption
Juridiske forældre-barn-relationer kan også skabes ved adoption. Herved overføres et slægtsbånd, og
barnet bliver livsarving efter den/de nye forældre. Samtidig opløses slægtsbåndet til den/de oprindelige
forældre. Her er der selvsagt ingen relation til genetikken.
2
3
Pater est quem nuptiae demonstrant:
Far er den, som brylluppet udpeger (fra romerretten)
Almindelige estimater er omkring 3-4 %,
https://en.wikipedia.org/wiki/Non-paternity_event
4
Mater semper certa est:
Mor er altid sikker
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0005.png
Assisteret reproduktion og nye familiemønstre
Siden 1990’erne er familieretten blevet justeret for at tage forhold vedrørende assisteret reproduktion og
nye familiemønstre i betragtning.
En befrugtning kan i dag ske ved anvendelse af donerede kønsceller. Her vil der altså ikke være en
genetisk sammenhæng mellem barnet og den ene eller begge forældrene
5
. I stedet arbejdes med en
erklæring om, at man vil påtage sig forældreskabet for det barn, der måtte blive resultatet af
behandlingen. Denne erklæring kan herefter blive udgangspunktet for forældreskab via anerkendelse
eller dom.
Gennem de seneste årtier er det også blevet almindeligt, at LGBT-personer skaber regnbuefamilier. Det
giver flere familieretlige komplikationer. Siden 1999 kan et barn i Danmark have to juridiske forældre af
samme køn. Det blev muliggjort ved adgang til stedbarnsadoption. Men ofte er der i praksis tre eller fire
voksne omkring barnet, fx et mandligt par og et kvindeligt par, som alle er sociale forældre. I dag kan
barnet imidlertid kun have to juridiske forældre, hvilket skaber mange problemer for familierne.
Det bliver også mere almindeligt, at transpersoner får børn. I dag forudsætter juridisk kønsskifte ikke
kastration, og transpersoner, der vælger kønsbekræftende behandling, kan dels få udtaget og opbevaret
kønsceller, dels – afhængig af behandlingen – fortsat være fertile i deres oprindelige køn. Dette gør det
svært at indpasse forældre-børn-relationerne i den eksisterende familieret, idet denne mange steder
opererer med kønnede begreber som mand og kvinde og far og mor.
Familieretten er ikke biologisk funderet
Familieretten er altså i sin grundvold ikke-biologisk funderet. Det eneste tidspunkt, der kommer biologi ind
i billedet er, når et barn er blevet til ved samleje
6
, og der er uenighed om faderskabet, så der startes en
faderskabssag med anvendelse af retsgenetiske undersøgelser. I alle andre tilfælde er der tale om
pragmatiske regler, som identificerer og definerer juridiske slægtskaber.
Begrebsdefinitioner
I dette kompendium udføres en analyse af disse pragmatiske reglers begrænsninger, ligesom der
foreslås nye regler og lov- og praksisændringer, som skal sikre, at alle børn og forældre får samme
rettigheder og pligter. Dette inkluderer håndteringen af familier med mere end to forældre og familier, hvor
forældres genetiske og juridiske køn adskiller sig fra hinanden.
Indledningsvis skal fastlægges en række begreber, som vil medvirke til en præcis italesættelse af
familieretten.
Intentionelt forældreskab
I almindelighed er en familieforøgelse en planlagt begivenhed. Denne intention kan gøres til genstand for
retsvirkninger. Det sker i eksisterende lovgivning i to sammenhænge
7
:
-
-
Ved assisteret reproduktion skal partneren til den kvinde, der modtager behandling med henblik
på graviditet, erklære, at vedkommende vil være forælder til det barn, der måtte blive resultat af
behandlingen.
En mand og en kvinde med en kvindelig partner kan vælge at få et barn med hinanden, og de tre
kan beslutte, om det skal være partneren eller manden, der skal være juridisk forælder.
Det tilfredsstillende ved at gøre intentionen til genstand for retsvirkninger er, at det skaber sikkerhed i
perioden fra undfangelsen til fødslen. Mellem 1999 og 2013 kunne et par af samme køn alene blive
juridiske forældre ved stedbarnsadoption. Stedbarnsadoption kan kun foretages efter fødslen, og det gav
jævnligt problemer. Der er eksempler på, at et kvindepar og en mand blev enige om at få et barn
5
6
Dobbeltdonation er dog ulovligt i Danmark
Mere korrekt: Ikke under en sundhedspersons ansvar. Hermed inkluderes hjemmeinsemination.
7
Børneloven, §§ 27 og 27a
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0006.png
sammen, men når først barnet var født, blev manden holdt udenfor. Før børneloven af 2002 havde en
mand ikke søgsmålsret, så han kunne ikke beskytte sin relation til sit eget barn. Efter 2002 fik mænd
begrænset søgsmålsret. For regnbuefamilierne betød det dermed, at der eksisterede regler om, hvordan
man skulle kæmpe om barnet, når først det var født. Med ændringen af børneloven i 2013 blev det
derimod intentionen, der blev beskyttet. Der er tale om en aftale, der indgås før befrugtningen, og den
betyder, at ingen kan udelukke andre efterfølgende, og ingen kan løbe fra ansvaret. At være omfattet af
børneloven betyder også, at forældreskaberne er på plads fra fødslen.
Med intentionelt forældreskab menes i herværende dokument en gensidig forståelse mellem personer,
der ønsker at få et barn sammen. For at have retsvirkning må denne gensidige forståelse være nedfældet
i en skriftlig aftale.
Genetisk forældreskab
Undfangelse af et barn sker ved fusion af en sædcelle og en ægcelle. De personer, hvorfra disse
kønsceller kommer, er de genetiske forældre. Det genetiske forældreskab har alene den retsvirkning, at
ved tvist er det i sidste ende det genetiske forældreskab, der – såfremt det kan identificeres, og såfremt
der ikke foreligger intentionsaftaler – medfører det retlige forældreskab.
Svangerskab
Efter befrugtning vil en person gennemføre graviditeten og føde barnet. Med assisteret reproduktion er
det ikke nødvendigvis en af de genetiske forældre. Ved svangerskabsdonation – eller
surrogatforældreskab – er det heller ikke en af de intentionelle forældre.
Børneloven implementerer
mater est-reglen
i forbindelse med assisteret reproduktion og siger, at den,
der føder barnet, er mor. Dansk lov rummer således ikke mulighed for svangerskabsdonation, som også
er søgt forbudt ved at forbyde aftaleformidling m.v. Svangerskabsdonation er imidlertid lovligt i mange
lande, men Danmark har en praksis med at ikke-genetiske forældre får annulleret deres juridiske
forældreskab, når de flytter til Danmark, uagtet deres forældreskab er registreret i landet, de kommer fra.
Juridisk forældreskab
Juridisk forældreskab er en markør, der identificerer en person med en juridisk bindende relation til et
barn. Tildelingen af denne markør sker gennem børneloven – eller adoptionsloven i forbindelse med
adoption. Denne markør anvendes efterfølgende i en række forskellige love til at styre rettigheder og
pligter, fx børnebidragsloven, værgemålsloven og arveloven.
De retsvirkninger, der følger af forældreskabsmarkøren inkluderer
-
forsørgelsespligt,
-
samværsret,
-
indfødsret,
-
at barnet er livsarving.
Socialt forældreskab
Med socialt forældreskab skal her forstås det, at en person drager omsorg for et barn og er med til at
opfostre dette. Muligheden for og kravene til formelt at udøve et socialt forældreskab er reguleret i
forældreansvarsloven, som tildeler forældremyndighed.
I regnbuefamilier med mere end to forældre, vil forældrene uden juridisk forældreskab de-facto være
sociale forældre, men uden at have ret til at træffe afgørelser vedrørende barnet.
Udfordringer i eksisterende lovgivning
Mere end to forældre
Det har længe været almindeligt at skabe regnbuefamilier med mere end to sociale forældre. Det kan fx
være et mandepar, der får et barn med en kvinde, eller et kvindepar, der får et barn med en mand, eller et
kvindepar og et mandepar, der får børn med hinanden. Børnene i disse familier oplever at have mere end
to forældre og har typisk ophold i forældrenes to husholdninger.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0007.png
Men juridisk set har børnene kun to forældre, mens de – set fra dansk lovgivnings side – ikke er i familie
med deres andre forældre. Hvis fx et kvindepar har fået et barn med en mand, og de har besluttet, at de
to kvinder skal være juridiske forældre, så er manden ikke længere i familie med barnet. Selvom om
barnet bor halvdelen af tiden hos ham, og han er med til at opfostre barnet, forsørge barnet, køre barnet
til fritidsaktiviteter og alt hvad en forælder nu gør, så har han ingen – ingen! – juridisk binding til barnet.
Han er fra lovens side en fremmed. Konsekvensen heraf er fx:
-
-
-
-
-
-
-
Han har ikke adgang til forældreorlov, barns første sygedag osv.
Han har ikke samværsret.
Han modtager ikke meddelelser fra myndighederne om barnet.
Han har ingen retlig indflydelse på beslutninger om fx vaccinationer og dåb.
Han kan ikke videregive sit efternavn til barnet (såfremt det er beskyttet).
Han kan ikke åbne en børneopsparingskonto.
Hvis han dør arver barnet ham kun, hvis han har oprettet et testamente, og der skal betales den
store arveafgift, da han ikke er i familie med barnet.
Hans udøvelse af sit forældreskab er ikke beskyttet af loven, men sker på de juridiske forældres nåde.
Det er selvsagt den helt tilsvarende situation for den kvindelige partner, såfremt det er manden, der har
det juridiske forældreskab.
Den hollandske regerings komite
Den hollandske regerings
komite om gentænkning af forældreskabet
udgav i 2015 en omfattende rapport.
Kapitel 11 er en vision for en familieret, og det er oversat til engelsk og udgivet som en selvstændig
rapport
8
. En af anbefalingerne er anerkendelse af mere end to juridiske forældre.
Udgangspunktet for analysen og anbefalingerne er hensynet til barnets bedste. Komiteen identificerede
syv grundelementer for godt forældreskab, som børn bør nyde godt af: 1. Betingelsesløs personlig
forpligtelse. 2. Kontinuitet i opfostringsforholdet. 3. Omsorg for sundhed. 4. Opdragelse til uafhængighed,
social deltagelse og samfundssind. 5. Organisering af barnets opvækst i familien. 6. Skabelsen af en
forældre-barn-identitet. 7. Sikre kontaktflader til personer, der er vigtige for barnet, herunder en anden
forælder.
En af regeringskomiteens anbefalinger er at gøre det muligt for et barn at have mere end to forældre – op
til fire. Der er tale om ligestillede forældre. I forhold til mange praktiske problemer i familierne kunne det
være en løsning blot at give fælles forældremyndighed til alle forældrene. Men en sådan relation ville
ophøre, når barnet bliver myndigt, og dermed ville den retlige relation mellem barn og forældre forsvinde i
forhold til sådanne forældre.
Også det belgiske parlament har udarbejdet en rapport om multiforældreskab
9
. Hverken Holland eller
Belgien er dog endnu kommet med lovinitiativer.
Svangerskabsdonation
Selvom svangerskabsdonation – eller forholdene omkring det – er forbudt i Danmark, er det lovligt mange
andre steder. En del danskere benytter da også svangerskabsdonation i udlandet. Selvom de er blevet
registreret som forældre i udlandet, anerkender Danmark ikke disse dokumenter. Det betyder typisk, at
forældre, der ikke er genetiske forældre til barnet, ikke får anerkendt deres juridiske forældreskab i
Danmark.
Der er et særligt problem, når forældrene har boet i et andet EU-land, som anerkender juridisk
forældreskab efter svangerskabsdonation. For når Danmark annullerer et juridisk forældreskab ved
flytning til Danmark, betyder det, at Danmark begrænser den fri bevægelighed i EU.
Child and parents in the 21
st
century,
report of the Government committee on the reassessment of parenthood,
2016 (https://www.government.nl/documents/reports/2016/12/07/child-and-parent-in-the-21ste-century)
9
Informatieverslag betreffende een onderzoek van de mogelijkheden voor een wettelijke regeling van
meeouderschap. Addendum, Parl.St. Senate 2015-16, nr. 6-98/3
8
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0008.png
Danmarks ikke-anerkendelse af svangerskabsdonation giver også problemer i forhold til den europæiske
menneskerettighedskonvention. Social- og Indenrigsministeriet udgav i 2016 en analyse af forældreskab i
børneloven
10
, hvor forholdene vedrørende svangerskabsdonation behandles indgående. Heri beskrives
blandt andet den nyere udvikling af retspraksis ved menneskerettighedsdomstolen og i vores nabolande.
Udviklingen peger entydigt i retning af en større grad af anerkendelse af de intentionelle forældre.
Blandt andet omtales
Mennesson vs. Frankrig
ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRD),
en sag fra 2014 om, hvorvidt en stat kan afvise at anerkende det juridiske forældreskab i det tilfælde, en
mand og en kvinde har anvendt svangerskabsdonation i udlandet, i dette tilfælde i Californien. EMRD
fandt, at forældrenes og børnenes ret til familieliv ikke var blevet krænket ved afvisningen, men at
børnenes ret til privatliv var krænket som følge af den franske stats ikke-anerkendelse af den retlige
relation mellem dem og deres forældre, hvilket ikke blev anset for at være til børnenes bedste. I
forlængelse heraf bemærkes, at der er en særlig dimension i det forhold, at der er et biologisk bånd
mellem den intentionelle far og børnene, idet han samtidig er deres genetiske far. Som følge heraf
afgjorde EMRD, at staten overtrådte sin skønsmargin, når den i sin lovgivning udelukkede etablering af
en retlig relation mellem børnene og faren.
Mennesson-sagen
fik et efterspil, idet den franske domstol, som genoptog sagen, anmodede EMRD om
en vejledende udtalelse
11
i forhold til den intentionelle mor: 1) Hvis den intentionelle og genetiske far
anerkendes som retlig forælder, mens moren ikke anerkendes, overskrider Frankrig så sin skønsmargin i
forhold til Artikel 8 i konventionen? 2) Såfremt der svares bekræftende på første spørgsmål, er en adgang
til stedbarnsadoption for moderen så tilstrækkelig til at være i overensstemmelse med konventionen?
EMRD udtaler: 1) at børnenes ret til privatliv i medfør af Artikel 8 kræver en mulighed for retlig
anerkendelse af den intentionelle mors forældreskab. 2) Adoption er en tilstrækkelig måde at etablere
den retlige anerkendelse under forudsætning af, at den kan foretages hurtigt og effektivt til barnets
bedste.
Danmarks afvisning af anerkendelse af i udlandet registrerede forældreskaber er således i strid med
Menneskerettighedsdomstolens praksis. Ved udarbejdelsen af den vejledende udtalelse foretog EMRD
en analyse af praksis i de forskellige lande. Opstillingen af resultatet heraf findes i appendiks C i
nærværende kompendium.
Transpersoners forældreskab
Transpersoner kan få børn enten ved brug af egne kønsceller eller gennem donation eller ved adoption.
Uanset hvad, er det vigtigt, at transpersoners juridiske forældreskab afspejler deres juridiske køn, såfremt
forældreskabet defineres kønnet. I dag sker dette, når en transmand får et barn med en partner, der
bliver gravid ved sæddonation, skønt dette måtte verificeres ved domstolene
12
.
I det tilfælde, en person, der juridisk er mand, føder et barn, vil vedkommende i medfør af børneloven
blive mor til barnet, hvilket selvsagt er utilfredsstillende.
Som det fremgår af appendiks D bliver det imidlertid uhyre komplekst fortsat at formulere familieretten
med kønnede begreber, og de følgende anbefalinger er da også formuleret uden brug af sådanne.
Forældreskab i børneloven - en analyse af hvem der er barnets forældre,
maj 2016, Social- og Indenrigsministeriet
(https://sm.dk/media/8301/analyse-om-foraeldreskab-i-boerneloven.pdf)
11
Advisory opinion concerning the recognition in domestic law of a legal parent-child relationship between a child
born through a gestational surrogacy arrangement abroad and the intended mother. Requested by the French Court
of Cassation, 10 April 2019 (http://hudoc.echr.coe.int/spa?i=003-6380464-8364383)
12
Nærværende forfatter skrev til Børne- og Socialministeriet med en detaljeret analyse, som ministeren afviste med
en række forkerte begrundelser. Den allerede igangværende retssag blev imidlertid afgjort med en
ræsonnementsfølge svarende til analysens, og ministeriets synspunkter faldt til jorden
(https://panbloggen.wordpress.com/2017/11/24/landsretsdom-transmand-er-far/)
10
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
8
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0009.png
Assisteret reproduktion
Sprogbrug
I forbindelse med indførelsen af juridisk kønsskifte uden krav om kastration ændredes ordbrugen i
lovgivningen
13
, således der i sundhedsloven tales om fx ’den gravide’ og ’personer […] der har kvindeligt
brystvæv’. Også lov om assisteret reproduktion blev revideret. Denne lov opererer med begreberne mand
og kvinde. For at skabe en præcis sprogbrug tilføjedes følgende definitioner
14
:
§ 1, stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: en person med livmoder eller æggestoksvæv.
2) Mand: en person med mindst en testikel.
Hvor løsningen i sundhedsloven er tilfredsstillende, er løsningen i lov om assisteret reproduktion mere en
praktisk ordning til at undgå at skulle gennemskrive hele loven, og den er ikke tilfredsstillende. Loven
burde omskrives med begreber som dem i sundhedsloven. Ud over at sprogbrugen er indirekte, er den
også upræcis: Det burde være ’en person, der har eller har haft mindst en testikel’ og tilsvarende for
æggestoksvæv. Da bestemmelserne i loven handler om æg og sæd, var det bedre at tale om ’den,
hvorfra sæden kommer’ henholdsvis ’den, hvorfra ægcellen kommer’.
Ægdonation
Lov om assisteret reproduktion blev ændret i 2017, så en kvinde med en kvindelig partner kan gøre brug
af ægdonation. Således kan en kvinde, der ikke kan blive gravid med sine egne æg, modtage
fertilitetsbehandling uanset hendes seksuelle orientering. Men adgangen til denne løsning er altså
begrænset til tilfælde, hvor der er medicinsk indikation. Mange kvindepar ønsker imidlertid at kunne
donere æg til hinanden, også selvom der ikke er medicinsk indikation.
Svangerskabsdonation
Lov om assisteret reproduktion indeholder en bestemmelse mod svangerskabsdonation.
Hivsmittede bøssers adgang til assisteret reproduktion
På grund af en bestemt formulering i EU's vævsdirektiv, kan hivsmittede bøsser ikke få børn i EU med
egne kønsceller. En hivsmittet mand kan få børn med egne kønsceller ved anvendelse af sædvask – en
simpel centrifugeringsprocedure. Hvis en mand og en kvinde skal have adgang til assisteret reproduktion
som par, skal de ifølge vævsdirektivet erklære, at de har et intimt, fysisk forhold. Uden en sådan
erklæring er manden at betragte som sæddonor, og en sæddonor må ikke være hivsmittet. Så hvis en
hivsmittet bøsse og en kvinde skulle ønske at få et barn sammen, et barn som de vil opfostre sammen,
og selvom dette teknisk set er helt uproblematisk, kan det kun lade sig gøre, hvis de erklærer at have sex
med hinanden.
Bestemmelsen i vævsdirektivet har også væsentlig betydning, selvom manden ikke er hivpositiv: Når en
mand og en kvinde ønsker at få et barn sammen, men ikke er et par, så anses manden altså for at være
sæddonor. Det betyder i praksis, at hans sæd først skal nedfryses, med risiko for markant ringere
mulighed for, at kvinden bliver gravid ved almindelig insemination.
Vævsdirektivet er under revision. LGBT komiteen har i den proces plæderet for at denne bestemmelse
ændres, så sådanne begrænsninger fjernes
15
.
13
14
LOV nr 744 af 25/06/2014 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/744)
Lov om assisteret reproduktion (2013-14 L 189 / LBK nr 93 af 19/01/2015), § 1, stk. 3,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/93
15
https://komiteen.dk/?p=1080
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
9
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0010.png
II. En inkluderende familieret
Slægtskab
Slægtskab i forbindelse med et barns tilblivelse fastlægges i børneloven.
-
Den definerer, hvem der anses for at være forældre. Disse kan efter barnets fødsel blive juridiske
forældre ved ægteskab (kun par af modsat køn), erklæring eller dom.
-
Den definerer, hvordan forældreskab registreres i forbindelse med fødslen.
-
Den definerer, hvem der kan indlede en forældreskabssag (i dag
faderskabssag/medmoderskabssag).
-
Den definerer, hvordan en forældreskabssag gennemføres.
Begreber
Det er uhensigtsmæssigt at anvende kønnede begreber, hvor det er unødvendigt. Særligt ordene far, mor
og medmor er overflødige. De betegner roller i forhold til børn og er unødvendige i en lov om slægtskab. I
over to årtier har et barn kunnet have to juridiske forældre af samme køn, så der kan sagtens være
defineret slægtskab uden anvendelse af begreber som far og mor.
Transpersoner kan blive forældre ved anvendelse af egne kønsceller og det vil utvivlsom blive mere
almindeligt fremadrettet. Også i den kontekst er brugen af kønnede begreber uhensigtsmæssig.
I dag anvendes ordet sæddonor i stort omfang i børneloven, hvilket er problematisk i visse
sammenhænge. Det anvendes i loven fx om en mand, der får et barn med en kvinde, som har en
kvindelig partner, og hvor manden gennem en erklæring om, at han skal være barnets far, anses som far
til barnet. Med andre ord en mand, der har stiftet familie med en kvinde og hendes partner. Han er ikke
sæddonor, han er et menneske, der har fået et barn og er forælder.
§
§
Anvend
forælder
i stedet for
far, mor
og
medmor.
Anvend ikke
sæddonor
om en intentionel forælder (§ 27 b).
Børnelovens dækningsområde
Børneloven dækker oprindeligt – af naturlige årsager – børn undfanget ved samleje. Efterhånden som
assisteret reproduktion blev udbredt, kom børneloven også til at omfatte sådanne situationer.
Familiemønstrenes udvikling gjorde endvidere, at ugifte forældre blev sidestillet med gifte forældre.
Da man udvidede dækningsområdet til at omfatte et par bestående af to kvinder, som får et barn med en
mand, blev bestemmelserne herom placeret i afsnittet om assisteret reproduktion og omfatter således
alene situationer, hvor befrugtning sker under en sundhedspersons ansvar. Hjemmeinsemination er
således ikke dækket.
Set udefra er der imidlertid ikke nogen forskel på samleje og hjemmeinsemination: En befrugtning, der
finder sted under private forhold. Børneloven indeholder en række bestemmelser om en mand, der har
haft samleje med moderen omkring det tidspunkt, hun blev gravid. Han vil kunne udlægges som far. Hans
retlige forældreskab vil kunne falde tilbage på en retsgenetisk undersøgelse.
Der kunne indføres bestemmelser, hvor det retlige forældreskab i stedet kunne falde tilbage på en
samtykkeerklæring – en intentionserklæring – om, hvem der skal være forældre, en erklæring afgivet til
en offentlig myndighed forud for befrugtningen. På den måde ville loven kunne omfatte
hjemmeinsemination.
§
Udstræk børnelovens dækningsområde til at omfatte hjemmeinsemination.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
10
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0011.png
Intentionserklæringer
Børneloven opererer i dag med forskellige typer dokumenter. I forbindelse med assisteret reproduktion
findes forskellige dokumenter, som skal vise, hvad der er intentionen med behandlingen. Disse
dokumenter bestemmer, hvem der anses som far eller medmor og dermed hvem der sidenhen, når
barnet kommer til verden, kan anerkende eller idømmes forældreskab eller – hvis det er et par af modsat
køn – har forældreskabet gennem ægteskab med den fødende.
En
samtykkeerklæring
anvendes i tilfælde af assisteret reproduktion under en sundhedspersons ansvar
og underskrives af partneren til den, der skal være gravid. Samtykkeerklæringen har betydning for
forældreskabet, idet den i de fleste tilfælde bestemmer, at underskriveren skal være forælder. Det er
tilfældet 1) ved anvendelse af anonym sæddonation, 2) for par af modsat køn, der anvender en kendt
donor, og 3) for par bestående af to kvinder, der anvender kendt sæddonor, og hvor partneren til den, der
skal være gravid, skal være forælder.
I det tilfælde et par bestående af to kvinder får barn med en mand, og han skal være juridisk forælder,
skal partneren til den, der skal være gravid, også give samtykke, men dette har ikke betydning for
forældreskab. Det fremgår ikke af bemærkningerne til loven, hvorfor hun skal give samtykke og heller
ikke, hvorfor mandens partner ikke tilsvarende skal give samtykke. I betragtning taget, der i Danmark
lægges stor vægt på individets selvbestemmelsesret i forhold til sin egen krop, synes det ulogisk, at en
partner, der ikke skal være forældre, skal give samtykke.
I disse familier, hvor der er tre parter, findes i tillæg til samtykkeerklæringen erklæringer, som bestemmer,
om det skal være manden, der skal anses som far, eller den kvindelige partner til den, der skal være
gravid, der skal anses som medmor.
Har den, der skal være gravid, ikke nogen ægtefælle eller partner, kan manden samtykke og erklære, at
han skal være far.
Alle disse erklæringer afgives før befrugtningen finder sted. De viser altså intentionen med behandlingen,
altså hvilken (juridisk) familie, der er hensigten at skabe.
Det er ikke alle intentioner, der er omfattet af loven. Der kan således ikke opereres med flere end to
forældre, og som nævnt ovenfor findes der ikke en erklæring, der kan anvendes udenfor
sundhedsvæsenet i forbindelse med hjemmeinsemination.
Der kunne med fordel gennemføres en forenkling af anvendelsen af intentionserklæringer. Det bør være
muligt at de, der har intention om at blive forældre, og de donorer, der måtte være involveret, kan afgive
en intentionserklæring, som identificerer den enkelte enten som en, der anses som forælder, eller en, der
anses som donor. Kun de, der anses som forældre, kan efterfølgende blive forældre til et eventuelt
resulterende barn gennem anerkendelse eller dom.
§
§
Indfør en generel intentionserklæring, der identificerer de involverede parter og
deres roller i form af intentionelle forældre og donorer. Der kan være op til fire
intentionelle forældre.
Intentionserklæringen skal være skriftlig og være indgivet til en offentlig
myndighed før befrugtningen.
Personregistrering
CPR-loven er generelt formuleret alene med anvendelse af ordet
forældre.
Der er en række
bestemmelser, hvor der tales om
begge forældre,
hvilket må generaliseres. Det eneste sted, hvor der
anvendes kønnede begreber, er i bilag 1, der beskriver dataindholdet i CPR-registret:
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
11
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0012.png
7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om personnummer på mor, far og børn, angivelse af
mor og far i feltet for indehavere af forældremyndigheden over mindreårige og oplysning
om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven.
Dette er allerede i dag et problem, da forældre de sidste 22 år har kunnet være af samme køn.
§
Opdater CPR-loven – og CPR-systemet – til at kunne håndtere mere end to
forældre.
Omsorgs- og ansvarserklæring
En omsorgs- og ansvarserklæring har betydning for forældreskabet og anvendes af ugifte forældrepar,
inklusive hvor den, der føder barnet, har en kvindelig partner. Med omsorgs- og ansvarserklæringen
påtager man sig ansvaret for det barn, man har været med til at sætte i verden.
På omsorgs- og ansvarserklæringen bør der kunne anføres op til fire forældre.
§
Gør det muligt for to, tre eller fire personer at afgive en omsorgs- og
ansvarserklæring og således blive identificere som intentionelle forældre.
Bibeholdelse af
pater est-reglen
Det er muligt bibeholde
pater est-reglen
i sin eksisterende form: ’Fødes et barn af en kvinde, der er gift
med en mand, anses ægtemanden som forælder til barnet.’ Her er ’far’ udskiftet med ’forælder’.
Ved revisionen af børneloven i 2013, var det vigtigt for lovgiver, at bibeholde
pater est-reglen
for par af
modsat køn. Det blev indført, at to kvinder kan få et barn med en mand, og de tre kan vælge, at han skal
være juridisk forælder. Hvis kvinden derimod er gift med en mand, vil denne altid anses for forælder. Det
var ligeledes vigtigt ikke at lave en generaliseret
pater est-regel,
som henviser til ægtefællen snarere end
ægtemanden, for det ville automatisk udelukke manden, der får et barn med et kvindepar, i at beskytte sit
forældreskab.
En
pater est-regel
bryder med principperne i en fuldt generaliseret børnelov, men reglen er værdifuld.
Hvis den opretholdes, er det altså vigtigt, at den forsat henviser til ægtemanden. Man kunne endvidere
vælge ’person’ i stedet for ’kvinde’, men det er ikke tilfredsstillende.
Pater est-reglen
bør være
undtagelsen fra den generelle bestemmelse, en undtagelse, der ganske vist omfatter
majoritetsbefolkningen.
§
Bevar
pater est-reglen.
Den fødendes forældreskab
Hvis altruistisk svangerskabsdonation
16
gøres muligt, bortfalder
mater est-reglen.
Det betyder, der skal
skabes en eksplicit bestemmelse for ægtefæller af modsat køn. Det kunne ske ved at generalisere
pater
est-reglen:
’Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses disse som forældre til barnet.’
Samtidig tilføjes en undtagelse for svangerskabsdonation.
Hvis svangerskabsdonation fortsat skal være forbudt, må den særlige bestemmelse vedrørende
assisteret reproduktion omskrives: ’Den person, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret
16
Her anvendes
altruistisk svangerskabsdonation
for specifikt at adskille det fra
kommerciel svangerskabsdonation.
Den altruistiske handling er for at hjælpe sin næste og ikke for vindings skyld. I Danmark kendes fx en række
eksempler på altruistisk svangerskabsdonation til søskende.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
12
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0013.png
reproduktion, anses for forælder til barnet.’ Her er ’kvinde’ skiftet ud med ’person’ og ’mor’ er skiftet ud
med ’forælder’. Dette for at kunne inkludere personer, der har skiftet juridisk køn.
Måden altruistisk svangerskabsdonation kan gøres mulig er blot ved at tillade, at svangerskabsdonoren
kan være blandt donorerne på den generelle intentionserklæring.
§
§
§
Gør altruistisk svangerskabsdonation mulig.
Formuler
pater est-reglen
således: ’Fødes et barn af en kvinde, der er gift med
en mand, anses disse som forældre til barnet.’ Samtidig tilføjes en undtagelse
for svangerskabsdonation.
Såfremt altruistisk svangerskabsdonation ikke gøres muligt, må bestemmelsen
om den fødende omformuleres til: ’Den person, som føder et barn, der er blevet
til ved assisteret reproduktion, anses for forælder til barnet.’
Appendiks B indeholder en detaljeret principskitse for en revideret børnelov efter de ovenstående
anbefalinger.
Adoption, stedbarnsadoption, 2�½-årsreglen
Ved adoption foretages et slægtsskifte, det vil sige barnet får ny/nye forældre. Barnet er herefter
livsarving efter de nye forældre og ikke længere livsarving efter de oprindelige forældre. Hvis det
muliggøres, at et barn kan undfanges ind i en familie med tre eller fire forældre, kunne det overvejes
tilsvarende at muliggøre ikke at kappe slægtskabet til de oprindelige forældre i en adoption. Dette er ikke
mindst relevant i forbindelse med stedbarnsadoption.
Tilsvarende kunne muliggøres, at et barn kan adopteres af mere end to forældre.
Adoptionsloven er grundlæggende formuleret uden kønsspecifikke begreber.
I dag anvendes stedbarnsadoption jævnligt i regnbuefamilier. Der er altså tale om planlagt
familieforøgelse, hvor der er enighed om, hvem der skal være juridiske forældre. Den administrative 2�½-
årsregel siger, at de intentionelle forældre og barnet skal have boet sammen i 2�½ år, før adoption kan
finde sted. Reglen har aldrig givet mening i forhold til planlagt familieforøgelse, men har i lange perioder
været bragt i anvendelse for regnbuefamilier, typisk par bestående af to kvinder, der får et barn ved
anvendelse af enten anonym sæddonation eller kendt donor. I perioder har der været praksisændringer,
så reglen ikke anvendtes i forhold til samliv med barnet i forbindelse med planlagt familieforøgelse.
Ankestyrelsens principafgørelse 79-17
17
bekræfter, at samlivskravet med barnet kan fraviges, hvis der
allerede er et fast samliv mellem moderen og adoptanten før barnets fødsel. Men dette skal have en
varighed på flere år. Der er tale om en barnets bedste vurdering. Det er imidlertid vanskeligt at forstå, at
et krav om langt samliv før fødslen skal gå forud for det ellers grundlæggende princip, at barnet har ret til
sine forældre. Ankestyrelsens principafgørelse er netop blevet opdateret, 6-21
18
, og tilføjer, at
samlivskravet kan fraviges ved svangerskabsdonation under løsere betingelser end den tidligere sag i
principafgørelsen.
Hvis stedbarnsadoption uden opløsning af oprindeligt slægtskab muliggøres, skal 2�½-årsreglen ikke finde
anvendelse i sådanne situationer, da der typisk ikke er samliv, men to separate husholdninger.
I det ulykkelige tilfælde, at en juridisk forælder i en regnbuefamilie med tre forældre dør, kan familien
ende i en kafkask situation. Det sker, hvis de juridiske forældre er de genetiske forældre og er fra hver sin
husholdning – fx en enlig kvinde og en mand, der lever sammen med en mand. Dør den mandlige
juridiske forælder, vil hans partner ikke kunne stedbarnsadoptere barnet, da vedkommende ikke bor
sammen med den anden juridiske forælder. Selvom vedkommende har være social forælder til barnet
17
18
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/10045
https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210919825
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
13
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0014.png
hele dets liv, kan vedkommende ikke blive juridisk forælder til barnet, som nu kun vil have én juridisk
forælder.
§
§
§
§
Revider adoptionsloven, så det er muligt at undlade at kappe båndet til de
oprindelige forældre og dermed opnå en familie med mere end to juridiske
forældre.
Overvej at gøre det muligt for mere end to personer at adoptere et barn
sammen.
2�½-årsreglen skal kunne fraviges betingelsesløst i tilfælde af en planlagt
familieforøgelse.
Gør det muligt for en person at stedbarnsadoptere sin partners barn efter
dennes død, ved at lade den anden juridiske forælder kunne give tilsagn til
adoption.
Retsvirkninger
Forældreansvar, forsørgelse og værgemål
Forældreansvarsloven tillægger forældremyndighed til gifte forældre og til forældre, der har indgivet en
omsorgs- og ansvarserklæring. Dette kan uden videre videreføres til flere forældre, som måtte have
afgivet omsorgs- og ansvarserklæring. Der kan dog ikke stilles krav om fælles folkeregisteradresse for
alle forældrene, som typisk ikke alle bor i én husstand.
Forældreansvarsloven bør revideres, så der ikke tales om
mor
og
far,
men om
forældrene.
Hvor moderen
i dag i en række tilfælde tillægges forældremyndigheden alene, må der fremadrettet tales om
den
fødende
eller
den, der har født barnet.
Tilsvarende kan bestemmelserne om samvær videreføres under forudsætning af, de henviser til
forældrene
og ikke
begge forældre
og lignende. Samværsretten må omfatte alle forældre. Der må sikres
kontaktflader til de mennesker, der er vigtige for barnet.
Når der er mere end to forældre, er der som regel tale om to husholdninger. Der skal kunne aftales delt
bopæl. Selvom der er tale om mere end to bopæle, fx efter opbrud i familien, bør barnet ikke have mere
end to bopæle. Dette ud fra et hensyn til barnets bedste.
Som i dag kan værgemålet følge forældreskabet.
Børnebidragsloven og børnetilskudsloven bør revideres, så det beløb, der fastsættes som nødvendigt for
forsørgelsen af et barn, kan fordeles på alle forældre.
§
§
Forældreansvarsloven revideres, så alle forældre har forældremyndighed.
Værgemålsloven referer til forældremyndighedsindehaveren, hvorfor alle med
forældremyndighed er værger.
Børnebidragsloven og børnetilskudsloven revideres, så alle forældre er forpligtet
på barnets underhold.
Indfødsret
Indfødsretsloven referer til forældreroller:
Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen,
moderen eller medmoderen er dansk.
Dette kan generaliseres ganske enkelt ved et referere til
forældrene i stedet:
Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis en af forældrene er dansk.
§
Revider indfødsretsloven til at referere til
forældre
i stedet for forældreroller.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
14
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0015.png
Barsel
Barselsloven taler i § 2 om
alle forældre.
Den bruger dog kønsspecifikke betegnelser i forhold til den
fødende:
§ 6. En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være
4 uger til fødslen.
Stk. 2. En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis […]
Dette kan enkelt omformuleres uden kønsbetegnelser:
§ 6. En person har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at
være 4 uger til fødslen.
Stk. 2. En gravid er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis […]
Stk. 1 kunne også blot være:
§ 6. En gravid har ret til fravær fra arbejdet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen.
I stedet for
en moder
kan tales om
en fødende,
der har ret til fravær efter fødslen osv. I stedet for
en fader
eller en medmor
kan tales om
en ikkefødende forælder,
som har ret til fravær efter fødslen.
Alle forældre skal kunne få del i forældreorloven, som skal kunne deles frit. Den samlede orlov i
forbindelse med en barnefødsel bør være uafhængig af antallet af forældre.
§
§
Formuler barselsloven uden brug af kønsspecifikke betegnelser.
Gør det muligt for alle forældre at kunne dele orloven.
Navngivning
Navneloven kan ret enkelt revideres til ukønnede bestemmelser. § 1, stk. 2 taler om
moderens
efternavn.
Dette kan uden videre formuleres som
den fødendes
efternavn. Tilsvarende kan
mors eller fars, stedfar
eller stedmor
og
plejemor eller plejefar
uden videre udskiftes med
forældres, stedforældre
og
plejeforældre.
Dermed tilpasses teksten.
§
§
Formuler navneloven uden brug af kønsspecifikke betegnelser.
Sidestil alle forældre i navneloven.
Arv
Arveretligt skal børn være livsarvinger efter alle deres forældre. Arveloven er overordnet formuleret, så
der tales om arvelader, arving, børn og forældre. Men den bestemmelse, der referer til mødrene og
fædrene ophav må revideres, så familierne er ligestillede. Nuværende formulering:
Halvdelen af arven
tilfalder bedsteforældrene på fædrene side og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side.
Dette kunne
ændres til fx:
Arven fordeles, så forældrene til hver af barnets forældre arver en andel svarende til antallet
af barnets forældre.
§
Fortolk arveloven, så et barn er livsarving efter alle sine forældre, og så alle
forældre arver efter deres børn.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
15
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0016.png
§
Juster arveloven, så den afspejler antallet af forældre.
Assisteret reproduktion
I lov om assisteret reproduktion valgte man en smutvej, da adgang til juridisk kønsskifte uden krav om
kastration blev introduceret. Som nævnt ovenfor under sprogbrug indførtes følgende definitioner:
- Kvinde: en person med livmoder eller æggestoksvæv.
- Mand: en person med mindst en testikel.
Herved undgik man at skulle skrive loven om. Men det er utilfredsstillende. En transmand har ikke
testikler, og en transkvinde har ikke livmoder og æggestoksvæv. Desuden kan man have fået fjernet de
pågældende væv fx som følge af sygdomsbehandling eller ulykke, men forinden have fået lavet
kønscelledeponering.
Det er ikke vanskeligt at generalisere sproget. Når der fx står
[…] hvor graviditet hos en kvinde søges
etableret på anden måde […]
kan
en kvinde
blot udelades. I andre sammenhænge kan skrives
den
gravide
eller
den, der skal være gravid,
ligesom der kan skrives
den, hvorfra sæden kommer
eller
sædens ophavsperson
eller evt.
sæddonor,
hvis det er det, vedkommende er.
§
Undgå kønnede begreber i lov om assisteret reproduktion.
Det er i dag alene muligt at donere et æg til sin partner, hvis der er medicinsk indikation. Men mange
ønsker at gøre brug af muligheden. Årsagen til begrænsningen er den lidt forhøjede risiko for
svangerskabsforgiftning. Men ægdonation ér muligt i dag, og svangerskabsforgiftning er generelt en
kendt komplikation, der kan håndteres. Der synes derfor ikke at være proportionalitet mellem et forbud og
de begrænsende faktorer.
Teknisk set er det i bestemmelsen mod dobbeltdonation, at forhindringen ligger:
§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke
fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både
doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og enten sæden eller
ægcellen er doneret i ikkeanonym form.
Den foreslås ændret til:
§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den person, der skal føde barnet, og stammer hverken
ægget eller sæden fra vedkommendes partner, må der kun etableres assisteret
reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt
begrundet og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikkeanonym form.
Rationalet er her, at ved ægdonation fra den ene partner til den anden, er det stadig halvdelen af
arvematerialet, der kommer fra forældrene, og derfor bør det ikke forstås som dobbeltdonation.
§
Gør ægdonation til sin partner mulig uden krav om medicinsk indikation.
Et yderligere aspekt ved assisteret reproduktion er spørgsmålet om hivsmittede bøssers adgang til
behandling. Da dette er relateret til et EU-direktiv, oplistes det i den følgende sektion. Under forudsætning
af direktivets revidering, skal lov om assisteret reproduktion og reglerne om homolog insemination
formuleres således, at to personer, der ønsker af få et barn sammen under anvendelse af egne
kønsceller, kan behandles efter samme regler som et par.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
16
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0017.png
§
To personer, der ønsker at få et barn sammen under anvendelse af egne
kønsceller, skal behandles efter samme regler som par. (Forudsætter ændring i
EU-direktiv)
Forhold til udlandet
Anerkendelse af forældreskab
Problemet med ikke-anerkendelsen af udenlandsk registreret forældreskab betyder, at forældrepar ved
flytning til Danmark kan opleve, at den enes forældreskab annulleres. Som beskrevet ovenfor har den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjort en sag og tillige givet en vejledende udtalelse, som
kræver, at forældrenes opholdsland skal anerkende deres forældreskaber.
Det er ikke til barnets bedste, at Danmark nægter at anerkende de personer, som opfostrer barnet, og
slet ikke, når den fødende, i den jurisdiktion hvor barnet er undfanget, heller ikke er juridisk forælder.
Samtidig har EU-kommissionen
19
og Europa-Parlamentet
20
fokus på at sikre regnbuefamiliers fri
bevægelighed.
Vi ser i dag regnbuefamilier, der flytter til Danmark, som ikke får anerkendt forældreskaber, der er
anerkendt i et andet EU-land. Det er LGBT komiteens opfattelse, at Danmark her burde være en del af
løsningen og ikke en del af problemet. Vi har skrevet til socialministeren derom
21
.
§
§
Danmark må ændre sin praksis med ikke at anerkende juridiske forældreskaber,
der er anerkendt i EU og andre jurisdiktioner.
Danmark må gøre det muligt at registrere forældrene til et barn, der er blevet til
ved svangerskabsdonation et sted, hvor det er lovligt.
Hivsmittede bøssers adgang til assisteret reproduktion
Som beskrevet ovenfor i sektion I findes en særlig formulering i vævsdirektivet, som siger, at hvis en
mand og en kvinde ønsker assisteret reproduktion, vil han blive betragtet som (ekstern) sæddonor, med
mindre de to erklærer at stå i et intimt fysisk forhold til hinanden. Konsekvensen er, at bøsser, der ønsker
at få børn, betragtes som donorer og ikke som partnere.
En hivsmittet er udelukket fra at være donor, og dermed vil vedkommende ikke være i stand til at få et
barn under anvendelse af egne sædceller – selvom det teknisk set ville være uhyre enkelt. En ikke-
hivsmittet kan godt være donor, men i praksis skal sæden så nedfryses, hvilket kan påvirke sædkvaliteten
væsentligt i forhold til almindelig insemination.
Vævsdirektivet er under revision. Det er derfor afgørende vigtigt, at Danmark arbejder på at sikre, at
denne diskrimination ikke videreføres.
§
Danmark skal arbejde målrettet på at få ændret formuleringen i EU's
vævsdirektiv (artikel 1 b) om, at man skal erklære at stå i et intimt, fysisk forhold
til hinanden, hvis ikke manden skal betragtes som sæddonor.
En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 [COM(2020) 698 final](
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52020DC0698&from=EN)
20
Obstacles to the free movement of rainbow families in the EU
(https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2021/671505/IPOL_STU(2021)671505_EN.pdf)
21
Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet (https://komiteen.dk/?p=1103)
19
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0018.png
APPENDIKS A
Samlet oversigt over anbefalinger
Grundændringen
Børneloven
§
Bevar
pater est-reglen.
§
Gør det muligt for to, tre eller fire personer at afgive en omsorgs- og
ansvarserklæring og således blive identificere som intentionelle forældre.
§
§
Anvend
forælder
i stedet for
far, mor
og
medmor.
Anvend ikke
sæddonor
om en intentionel forælder (§ 27 b).
§
Udstræk børnelovens dækningsområde til at omfatte hjemmeinsemination.
§
§
Indfør en generel intentionserklæring, der identificerer de involverede parter og
deres roller i form af intentionelle forældre og donorer. Der kan være op til fire
intentionelle forældre.
Intentionserklæringen skal være skriftlig og være indgivet til en offentlig
myndighed før befrugtningen.
§
§
§
Gør altruistisk svangerskabsdonation mulig.
Formuler
pater est-reglen
således: ’Fødes et barn af en kvinde, der er gift med
en mand, anses disse som forældre til barnet.’ Samtidig tilføjes en undtagelse
for svangerskabsdonation.
Såfremt altruistisk svangerskabsdonation ikke gøres muligt, må bestemmelsen
om den fødende omformuleres til: ’Den person, som føder et barn, der er blevet
til ved assisteret reproduktion, anses for forælder til barnet.’
Konsekvensrettelser
CPR-loven
§
Opdater CPR-loven – og CPR-systemet – til at kunne håndtere mere end to
forældre.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
18
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0019.png
Adoptionsloven
§
§
§
§
Revider adoptionsloven, så det er muligt at undlade at kappe båndet til de
oprindelige forældre og dermed opnå en familie med mere end to juridiske
forældre.
Overvej at gøre det muligt for mere end to personer at adoptere et barn
sammen.
2�½-årsreglen skal kunne fraviges betingelsesløst i tilfælde af en planlagt
familieforøgelse.
Gør det muligt for en person at stedbarnsadoptere sin partners barn efter
dennes død, ved at lade den anden juridiske forælder kunne give tilsagn til
adoption.
Forældreansvarsloven, børnebidragsloven og børnetilskudsloven
§
§
Forældreansvarsloven revideres, så alle forældre har forældremyndighed.
Værgemålsloven referer til forældremyndighedsindehaveren, hvorfor alle med
forældremyndighed er værger.
Børnebidragsloven og børnetilskudsloven revideres, så alle forældre er forpligtet
på barnets underhold.
I
ndfødsretsloven
§
Revider indfødsretsloven til at referere til
forældre
i stedet for forældreroller.
Barselsloven
§
§
Formuler barselsloven uden brug af kønsspecifikke betegnelser.
Gør det muligt for alle forældre at kunne dele orloven.
Navneloven
§
§
Formuler navneloven uden brug af kønsspecifikke betegnelser.
Sidestil alle forældre i navneloven.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
19
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0020.png
Arveloven
§
§
Fortolk arveloven, så et barn er livsarving efter alle sine forældre, og så alle
forældre arver efter deres børn.
Juster arveloven, så den afspejler antallet af forældre.
Lov om assisteret reproduktion
§
Undgå kønnede begreber i lov om assisteret reproduktion.
§
Gør ægdonation til sin partner mulig uden krav om medicinsk indikation.
§
To personer, der ønsker at få et barn sammen under anvendelse af egne
kønsceller, skal behandles efter samme regler som par. (Forudsætte ændring i
EU-direktiv)
Andet
§
§
Danmark må ændre sin praksis med ikke at anerkende juridiske forældreskaber,
der er anerkendt i EU og andre jurisdiktioner.
Danmark må gøre det muligt at registrere forældrene til et barn, der er blevet til
ved svangerskabsdonation et sted, hvor det er lovligt.
§
Danmark skal arbejde målrettet på at få ændret formuleringen i EU's
vævsdirektiv (artikel 1 b) om, at man skal erklære at stå i et intimt, fysisk forhold
til hinanden, hvis ikke manden skal betragtes som sæddonor.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
20
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0021.png
APPENDIKS B
Principskitse for en revideret børnelov
Den følgende principskitse viser en mulig implementering af de ovenstående anbefalinger. Den følger så
tæt som muligt den eksisterende lovgivning. Det er kun de essentielle dele, der er medtaget. Med kursiv
er indikeret afsnit, som ikke vil adskille sig indholdsmæssigt fra gældende bestemmelser, skønt der vil
være grammatiske ændringer som følge af de foreslåede revisioner.
Som det vil fremgå, er der tale om en forenkling af lovgivningen på trods af, at der indføres helt nye
strukturer. Principskitsen er opsat som et beslutningstræ, men følger i øvrigt børnelovens opstilling.
En person føder et barn
|
|
KAPITEL 1. Registrering af forældreskab ved fødsel
|
|__ Den fødende er en kvinde, der er gift med en mand
22
|
|
|
|__ Ægtemanden anses som forælder til barnet
|
|
|
|__ Med mindre
[bestemmelser om separation, anmodning om
|
forældreskabssag, mandens død mv.]
|
|__ Den fødende er en ugift kvinde
23
|
|
|
|__ En mand anses som forælder til barnet, hvis han og kvinden sammen
|
erklærer, de vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet
|
|
|
|__ Med mindre
[bestemmelser om ægteskab, umyndiggørelse mv.]
|
|
|
|__ og der ikke foreligger en intentionserklæring
|
|__ I situationer, der ikke er omfattet af de foregående bestemmelser
24
|
|
|
|__ Har den fødende sammen med en, to eller tre personer erklæret,
|
|
at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, anses
|
|
disse som forældre til barnet
25
|
|
|
|
|
|__ Bestemmelsen gælder ikke, hvis nogen af parterne er beslægtede,
|
|
hvis den fødende inden for de sidste 10 måneder før barnets
|
|
fødsel har haft en mandlig ægtefælle uden at være separeret,
|
|
hvis en part er umyndig eller under værgemål, eller hvis der
|
|
foreligger en intentionserklæring.
|
|
|
|__ Har den fødende sammen med en, to eller tre personer forud for
Denne bestemmelse svarer helt til den eksisterende § 1 (pater
est-reglen).
Her anvendes kønnede betegnelser for
at opretholde en sprogbrug tæt på den eksisterende formulering. Det fremgår implicit, at den fødende ikke kan være
en transkvinde, da hun i så fald ikke ville kunne føde et barn, og ikke kan være en transmand, da hun er en kvinde.
23
Denne bestemmelse svarer helt til den eksisterende § 2 (erklæringsmodellen). Med denne og den foregående
bestemmelse opretholdes ånden i børneloven af 2002. Der er dog tilføjet en undtagelsesbetingelse, således en
intentionserklæring vil gå forud for denne bestemmelse. Bestemmelserne gælder alene for par af modsat køn.
24
Altså
pater est-reglen
og den almindelige erklæringsbestemmelse (omsorgs- og ansvarserklæringen)
25
Der er tale om en udvidet erklæringsmodel, som dels udvider antallet af parter, dels bruger ukønnede
formuleringer. Det sidste betyder, at bestemmelsen også omfatter par, hvor en transmand føder et barn.
22
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
21
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0022.png
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|__
|
|
|
|
|
|__
|
|
|__
|
|
|
|__
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|__
|
|
|
|
|
|
|
26
befrugtningen gennem en intentionserklæring givet samtykke til
befrugtningen, vil de, der i intentionserklæringen har erklæret, at
de vil være forældre til barnet, anses som forældre til barnet.
Erklæringen skal være skriftlig.
26
|
|__ Bestemmelsen gælder ikke, hvis nogen af parterne er beslægtede,
hvis den fødende inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel har haft en mandlig ægtefælle uden at være separeret,
eller hvis en part er umyndig eller under værgemål.
Den fødende og den eller de, der anses som forældre til barnet
registreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringen
af fødslen.
KAPITEL 2. Sag om forældreskab
Inden barnets fødsel kan forældreskabssag startes af den fødende eller
Familieretshuset.
27
Er forældreskab registreret efter kapitel 1 eller anerkendt af
Familieretshuset, kan sag inden 6 måneder efter barnets fødsel rejses
af en forælder eller barnets værge.
[+ dødsbobestemmelse]
28
En person, som har haft et seksuelt forhold til eller med sin sæd har
medvirket ved hjemmeinsemination med den fødende i den periode, hvor den
fødende blev gravid, har ret til at få prøvet, om vedkommende er forælder
til barnet.
29
|
|__ Er en mand registreret som forælder efter [pater
est-reglen
og den
|
almindelige erklæringsmodel], kan der ikke rejses forældreskabssag
|
efter stk. 1.
30
|
|__
[Yderligere bestemmelser om sagens begyndelse og behandling.]
En, to eller tre personer kan anerkende forældreskab til et barn, hvis
disse og den fødende erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og
ansvaret for barnet.
[Undtagelser om ægteskab, seksuelle forhold,
hjemmeinsemination og assisteret reproduktion.]
31
|
|__ Omsorgs- og ansvarserklæringen kan suppleres med en erklæring fra en
person om, at vedkommendes kønsceller er anvendt til befrugtningen,
og at vedkommende ikke skal være forælder til barnet.
32
Dette er en ny bestemmelse, som indfører en generel intentionserklæringsmodel. I dag kendes
intentionserklæringer (samtykke- og forældreskabserklæringer) fra assisteret reproduktion, men med nærværende
formulering omfattes tillige hjemmeinsemination, som dermed – korrekt – løftes ud af kapitlet om assisteret
reproduktion. Ikke alle, der samtykker til behandlingen, skal erklære sig som forældre. Dette er for at muliggøre
kønscelledonation fra en kendt donor.
27
Alene sprogligt revideret i forhold til eksisterende bestemmelse.
28
Generaliseringen omfatter alle forældre.
29
I bestemmelsen er hjemmeinsemination indsat specifikt, da der, set udefra, ikke er forskel på hjemmeinsemination
og samleje.
30
Bestemmelsen er en videreførsel af den eksisterende bestemmelse for par af modsat køn.
31
Generalisering af den almindelige omsorgs- og ansvarserklæringsbestemmelse (§ 14)
32
En sådan erklæring kan ikke stå alene, men alene være et supplement til en omsorgs- og ansvarserklæring med
mindst to personer. Dette er for at undgå, fx at mænd kan undslå sig forældreskab ved opstået uønsket graviditet.
Erklæringen skal fx give regnbuefamilier, hvor en person har ageret sæddonor uden ønske om at blive forælder, en
mulighed for at få registreret de rigtige forældreskaber fra barnets fødsel. Løsningsmodellen skal hjælpe familier, som
af uopmærksomhed ikke har fået afgivet en intentionserklæring.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
22
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0023.png
|
|
|
|
|
|__
|
|
|
|
|
|
|__
|
|
|
|
|
|
|__
|
|
|
|
|
|__
[KAPITEL 3 og 4. Procedure for forældreskabssager]
KAPITEL 5. Forældreskab ved assisteret reproduktion
Er en kvinde, der er gift med en mand eller har en mandlig partner blevet
behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en
sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets forælder, hvis han har
givet samtykke til behandlingen og barnet må antages at være blevet til
ved denne. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om,
at manden skal være barnets forælder.
33
Foreligger en intentionserklæring, kan en part heri behandles med
assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en
sundhedspersons ansvar, og under anvendelse af sæd fra en anden part i
intentionserklæringen. De, der ifølge intentionserklæringen har erklæret,
at de vil være forældre til barnet, anses som forældre til barnet. Stk. 1
gælder ikke for personer omfattet af [foregående paragraf].
34
Medmindre andet følger af [de to foregående paragraffer], anses en
sæddonor ikke som forælder til et barn, der med vedkommendes sæd er
blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et
vævscenter, der distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der
arbejder under en sundhedspersons ansvar.
35
I sager, der ikke er omfattet af [de foregående tre paragraffer], anses
en sæddonor som forælder til et barn, der med dennes sæd er blevet til
ved assisteret reproduktion, medmindre sæden er anvendt uden dennes viden
eller efter dennes død, jf. dog stk. 2.
36
|
|__ Stk. 1 gælder ikke, hvis sæddonor har afgivet en supplerende
samtykkeerklæring til en omsorgs- og ansvarserklæring, jf. [kapitel
2].
Svarer til den eksisterende § 27, stk. 1, men kun for par af modsat køn. Par af samme køn omfattes i stedet af
efterfølgende paragraf.
34
Bestemmelsen dækker de eksisterende §§ 27, stk. 1 (for par af samme køn) og 27 a og 27 b. Hermed udgår
medmor som særskilt retsinstitut. Den udvider samtidig disse bestemmelser til at omfatte mere end to forældre,
ligesom den omfatter kendte donorer. Kun de parter i intentionserklæringen, som erklærer, de skal være forældre, vil
anses som forældre.
35
Dette er en videreførsel af § 28. Den sikrer, at en donor, der med frigivelse af visse oplysninger kan identificeres –
fx ved profilering eller ved, at barnet som voksen får mulighed for at få oplyst donors identitet – ikke kan udlægges
som forælder.
36
Dette er en generalisering af den eksisterende § 27 c.
33
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
23
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0024.png
APPENDIKS C
Anerkendelse af udenlandsk registreret
forældreskab
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i 2019 kommet med en vejledende udtalelse
37
om
anerkendelse af forældreskaber, hvor et barn er blevet til ved svangerskabsdonation
(surrogatmoderskab) i udlandet.
I forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen har domstolen udført en sammenligning af lovgivningen i
43 lande. Det er ikke hele analysen, der er tilgængelig i udtalelsen, men ud fra udtalelsen er det muligt at
opstille nedenstående tabel. Summerne i de første tre linjer kan uddrages, mens der på landeniveau kun
kan uddrages de med ’Ja’ og ’Nej’ anførte oplysninger.
Som det fremgår, anerkender godt halvdelen af landene fødselsattester fra udlandet, eller anerkender på
anden vis forældrene. Det sker på trods af, svangerskabsdonation er ulovligt i de fleste af landene.
Danmark var ikke en del af analysen, men Danmark anerkender ikke udenlandsk registrerede
forældreskaber efter svangerskabsdonation.
Advisory opinion concerning the recognition in domestic law of a legal parent-child relationship between a child
born through a gestational surrogacy arrangement abroad and the intended mother. Requested by the French Court
of Cassation, 10 April 2019 (http://hudoc.echr.coe.int/spa?i=003-6380464-8364383)
37
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
24
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0025.png
Oplysninger uddraget af EMRDs vejledende udtalelse. Landesektionen er ufuldstændigt udfyldt.
Antal lande fordelt
Svanger-
Juridisk
Juridisk
Aner-
Mulighed Mulighed for
efter forbud eller ikke
skabs-
aner-
aner-
kendelse af
for
anerkendelse
forbud mod
donation
kendelse
kendelse af udenlandsk
adoption ved retten
svangerskabsdonation
forbudt
af far
mor
fødselsattest
(andet end
adoption)
Tilladt/Tolereret
19*
19
12
16
5
19
Forbudt
24
12
7
7
12
9
Total
43
31
19
23
17
28
*Tilladt: 9, tolereret: 10
Land
Finland
Norge
Sverige
Island
Belgien
Bulgarien
Cypern
Estland
Grækenland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Andorra
Liechtenstein
Monaco
Storbritannien
Albanien
Bosnien-
Herzegovina
Montenegro
Nordmakedonien
Serbien
Armenien
Azerbaijan
Georgien
Moldova
Rusland
Tyrkiet
Ukraine
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
25
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0026.png
APPENDIKS D
Kønnet sprogbrug i eksisterende familieretlig
lovgivning
I forbindelse med en retssag om en transmands forældreskab udarbejdede nærværende forfatter en
analyse af familieretten
38
for at kunne fastslå, at han skulle registreres som far til sit barn. Som en del af
analysen gennemførtes en identifikation af de mange typer af forældreskab, som dansk lovgivning de
facto opererer med, ligesom der blev lavet en liste af eksempler for at illustrere, hvordan disse anvendes.
Denne del af analysen bringes nedenfor.
Formålet med at indsætte dette som et appendiks her er at illustrere hvor overmåde kompleks
lovgivningen bliver, hvis man opretholder kønnet sprogbrug. Som beskrevet i nærværende kompendium
er det helt unødvendigt at videreføre denne kompleksitet, og der kan opnås en betydelig forenkling i
lovgivningen ved blot at tale om forældre og forældreskab.
____________________
Juridisk køn
Juridisk mand:
En person, der i cpr-registret står opført som mand.
o
Køn tillagt ved fødslen
o
Køn valgt ved juridisk kønsskifte
Juridisk kvinde:
En person, der i cpr-registret står opført som kvinde.
o
Køn tillagt ved fødslen
o
Køn valgt ved juridisk kønsskifte
Juridisk partnerkøn
Mandlig juridisk partner
o
Juridisk mand i ægteskab eller registreret partnerskab
o
Juridisk mandlig, ugift partner (eksempelvis i børneloven)
Kvindelig juridisk partner
o
Juridisk kvinde i ægteskab eller registreret partnerskab
o
Juridisk kvindelig, ugift partner (eksempelvis i børneloven)
Juridisk forælderkøn (forælderskab, medforælderskab)
38
Mandlig juridisk forælder
https://panbloggen.wordpress.com/2017/11/24/landsretsdom-transmand-er-far/
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
26
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0027.png
Den, der efter børneloven er far ved ægteskab, anerkendelse eller dom
Den juridiske mand, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk
forælderskab
o
Den juridiske mand, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder, skaber
et juridisk forælderskab
Kvindelig juridisk forælder
o
Den, der efter børneloven er mor, dvs. den, der har født barnet
o
Den juridiske kvinde, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk
forælderskab
o
Den juridiske kvinde, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder, skaber
et juridisk forælderskab
Kvindelig juridisk medforælder
o
Den, der efter børneloven er medmor ved ægteskab, anerkendelse eller dom
o
o
Reproduktivt køn (genetisk ophav, fødselsforælder)
Mandligt genetisk ophav:
Den, hvis sæd er indgået ved undfangelse
Kvindeligt genetisk ophav:
Den, hvis æg er indgået ved undfangelse
Kvindelig fødselsforælder:
Den juridiske kvinde, der gennemfører svangerskab og føder barnet
Mandlig fødselsforælder:
Den juridiske mand, der gennemfører svangerskab og føder barnet
Juridisk intentionsforælderkøn
Mandlig intentionsforælder: Den juridiske mand, der ved samtykke giver sin partner ret til at
modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges juridisk mandligt forælderskab
(faderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.
Kvindelig intentionsforælder: Den juridiske kvinde, der ved samtykke giver sin partner ret til at
modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges kvindeligt juridisk medforælderskab
(medmoderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.
Med dette vokabular kan familiedannelser diskuteres mere præcist.
Eksempler
Eks. 1: En cismand og en ciskvinde får et barn sammen ved samleje (majoritetsbefolkningen)
Fødende forælder
(Kvinde)
K
K
-
K
Ikkefødende forælder
(Mand)
M
M
-
M
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
27
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0028.png
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
K
K
M
-
Eks. 2: Et par bestående af to ciskvinder får et barn sammen under anvendelse af anonym sæddonation
Fødende forælder
(Kvinde)
K
K
-
K
K
K
Ikkefødende forælder
(Kvinde)
K
K
K
-
-
K
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
Eks. 3: En person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, får et barn med en kvinde ved
anvendelse af donorsæd
Fødende forælder
(Kvinde)
K
K
-
K
K
K
Ikkefødende forælder
(Transmand)
M
M
M
-
M
-
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
28
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0029.png
Eks. 4: En transmand, der har gennemført juridisk kønsskifte får et barn med en mand ved anvendelse af
dennes sæd og egne æg og egen livmoder
Fødende forælder
(Transmand)
M
M
-
K
M
K
Ikkefødende forælder
(Mand)
M
M
(M)
M
M
-
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
Det vil formentligt kræve fertilitetsbehandling, og i så fald vil den ikkefødende forælder skulle give
samtykke. Efter børneloven er den fødende forælder at betragte som mor.
Eks. 5: En transkvinde får et barn med en kvinde under anvendelse af egen opbevaret sæd
Fødende forælder
(Kvinde)
K
K
-
K
K
K
Ikkefødende forælder
(Transkvinde)
K
K
K
M
-
K
Juridisk køn
Juridisk partner
Intentionsforælder
Genetisk ophav
Fødselsforælder
Juridisk forælder
Juridisk medforælder
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
29
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 473: Henvendelse af 15/6-21 fra LGBT komiteen om publikationen: "Kompendium i inkluderende familieret: 30 anbefalinger"
2415922_0030.png
14. juni 2021
ISBN 978-87-971447-2-5
Citeres som:
LGBT komiteen: Kompendium i inkluderende familieret, Søren
Laursen (2021)
komiteen.dk
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
30