Væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom
– stigmatisering skal fortsat bekæmpes nationalt
Stigmatisering af mennesker med psykiske udfordringer har store konsekvenser. Når
mennesker med psykiske problemer oplever social eksklusion, går det blandt andet
ud over den enkeltes selvopfattelse, tilknytningen til uddannelse, arbejdsmarked og
fritidsliv samt relationen til familien. Samme gør sig gældende, når mennesker med
psykiske problemer oplever stigmatisering i adgangen til og behandlingen af somatiske
sygdomme. Dette fører alt for ofte til, at mennesker med psykiske problemer ikke søger
den hjælp, de har brug for. Stigmatisering skal derfor bekæmpes nationalt, regionalt
og lokalt, så flere udsatte borgere får den rette hjælp i rette tid. Kun på den måde kan
det enkelte menneske genvinde et velfungerende hverdagsliv.
Flere end ni ud af ti mennesker med en psykisk lidelse har oplevet at blive negativt
forskelsbehandlet, dvs. diskrimineret og stigmatiseret på grund af deres sygdom (Diskri-
minationsundersøgelsen 2015).
Der har over de seneste år været et øget fokus på at bekæmpe stigmatisering i Dan-
mark, bl.a. med den landsdækkende kampagne EN AF OS. I de seneste år har EN
AF OS-sekretariatet arbejdet på at sikre den lokale forankring af principperne og
erfaringerne fra EN AF OS’ egne tiltag samt andre antistigmatiserings-indsatser i den
kommunale og regionale praksis. Det er helt afgørende, at der fortsat er fokus på
afstigmatiserings-området på et nationalt niveau – med en permanent bevilling og
med en fast statslig forankring, gerne i Sundhedsstyrelsen. Den nationale forankring af
afstigmatiseringsindsatsen er nødvendig for fortsat at understøtte den lokale og regi-
onale forankring og for fortsat at kunne gennemføre nationale kampagner, analyser
og ikke mindst indhente internationale erfaringer på området.
Følgende medlemsorganisationer af PsykiatriNetværket ønsker på den baggrund, at
Folketingets partier fortsat prioriterer statslig støtte til driften af EN AF OS sekretariatet:
ADHD-foreningen, Angstforeningen, Bedre Psykiatri, DepressionsForeningen, Det Sociale
Netværk-/headspace Danmark, Fountain House, Håb i Psykiatrien, Landsforeningen
SIND, LAP, Livslinien, LMS, Skizofreniforeningen og Startlinjen.
Partnerskabet bag Landsindsatsen EN AF OS består af:
Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og regionerne, TrygFonden, PsykiatriNetværket,
Psykiatrifonden, Socialstyrelsen, KL og Komiteen for Sundhedsoplysning.
PsykiatriNetværket