SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 468: Henvendelse af 10/6-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 468
Offentligt

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

[email protected] med kopi til [email protected]

Dato:

10-06-2021

Sagsnr.:

2109636

Dok.nr.:

1764128

Sagsbeh.:

ABP.DKETIK

Høring over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret

samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte bekendtgørelse i høring.

Fremsendte i høring vedrører den bemyndigelse i sundhedslovens kommende §

18, stk. 5, som blev vedtaget med lov nr. 128 af 30. januar 2021 – en ændring af

sundhedsloven der træder i kraft den 1. juli 2021. Med ændringen indføres der

mulighed for, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile

kan give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan

iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal

indhentes et konkret informeret samtykke hver gang.

Patienten modsætter sig

Det Etiske råd bemærker, at det generelt informerede samtykke, ligesom det er

tilfældet for det almindelige stedfortrædende samtykke, ikke omfatter

situationer, hvor den varigt inhabile patient i ord eller handlinger modsætter sig

jf. § 6. Der er et andet regelsæt for tvang i somatisk behandling og rådet støtter

dette.

Frivillighed og Gyldighedsperiode

Det Etiske Råd støtter at ordningen er frivillig jf. § 3. Ligesom rådet støtter at en

maksimal tidsgrænse indføjes jf. § 11, således at det generelt informerede

samtykkes varighed har et udløb. Omend det i visse situationer i

sundhedsvæsenet

kan

virke

næsten

berettiget

indskrænke

selvbestemmelsesretten af hensyn til patienten selv, må man være opmærksom

på, at det således ikke ville være i tråd med sundhedslovens § 2 om at sikre respekt

for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Man må huske på

og have respekt for de pårørendes ansvar og interessevaretagelse af den varigt

Det Etiske Råd

[email protected]

www.etiskraad.dk

Side

1 / 3

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 468: Henvendelse af 10/6-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter

inhabiles ve og vel, og at det er afgørende, at beslutningskompetencen i

udgangspunktet tilgår til de, som er patienten nærmest og kender den inhabile,

og som derved kan forsøge at sikre, at beslutninger så vidt muligt træffes i

overensstemmelse med den inhabiles personlige præferencer. Udløbsperioden

medvirker til løbende revurderinger og engagement i patientbehandlingen.

Mindre omfattende behandlinger

I forbindelse med høring over udkast til lovforslag vedrørende generelt informeret

samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile afgav Det Etiske Råd

høringssvar af den 30. september 2020. Heraf fremgik, at man ved høringssvarets

afgivelse endnu ikke havde kendskab til den kommende ordlyd, af hvorledes

mindre behandlinger

vil blive fortolket, hvorfor rådet navnlig hæftede sig ved, at

det i bemærkningerne under punkt

2.2. Sundheds- og ældreministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning,

alene vedrørte

mindre sundhedsfaglige

behandlinger, og at der ville være tale om behandlinger af ”mindre

indgribende

karakter”,

ligesom der ville være tale om ”almindeligt

kendte behandlinger for

hyppigt forekommende lidelser”

og behandlinger hvor ”alvorlige

komplikationer

eller bivirkninger kun optræder meget sjældent”.

Det Etiske Råd opfattede dette som en overordnet ramme og måtte samtidigt

betone, at det var nødvendigt at folde dette yderligere ud, for at skabe utvetydig

klarhed over hvilke tilfælde, der ville falde henholdsvis inden- og udenfor ordlyden

af ”mindre behandlinger”, og over hvad det generelle informerede samtykke ville

omfatte.

Det Etiske Råd vil gerne sikre, at de sundhedsfaglige, i udøvelsen af deres virke,

ikke bringes i tvivl om, hvilke behandlinger der vil henhøre under et generelt

informeret samtykke, og hvilke der ikke gør. Ved mulighed for tvetydig

fortolkning, vil der være risiko for, at der kan ske et skred, såvel ubevidst som

bevidst, for hvordan det generelle informerede samtykke håndteres. Denne tvivl

ville være uhensigtsmæssigt for såvel de sundhedsfaglige, som for de varigt

inhabile og deres pårørende, der alle, på hver sin vis, er berørt af det generelle

informerede samtykkes udstrækning og anvendelse.

Bekendtgørelsens bilag med henholdsvis liste a og liste b er medvirkende til at

skabe klarhed for hvilke helt konkrete behandlinger, der kan omfattes af

ordningen, når samtykke er afgivet. Rådet støtter videre den eksplicitte ordlyd i

bekendtgørelsens § 5, stk. 4, om at samtykket skal fortolkes indskrænkende i

tilfælde af tvivl om, hvorvidt en konkret behandling er omfattet af samtykket.

Side

2 / 3

Endelig bemærkes, at bilagets nummerering på liste a må huskes rettet, da der er

sket en lille fejl, så den ikke er fortløbende.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Anne-Marie Gerdes

Formand

Side

3 / 3