Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 463
Offentligt
2412201_0001.png
Evaluering af de særlige pladser i
psykiatrien – Bilagsrapport
Martin Sandberg
Martin Sandberg Buch, Betina Højgaard og Emilie Hjermitslev-Jonson
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0002.png
Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien – Bilagsrapport
© VIVE og forfatterne, 2021
e-ISBN: 978-87-7119-932-1
Projekt: 301866
Finansiering: Sundhedsministeriet
VIVE – Viden til Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Indhold
1
2
Indledning ........................................................................................................ 5
De særlige psykiatripladser i Region Hovedstaden .......................................... 6
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
Placering og ibrugtagning ..................................................................................... 6
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider ..................................................... 6
Opstart og udvikling ............................................................................................ 14
Den interne organisering af de særlige pladser .................................................. 16
Samarbejdet i og omkring visitationsforum ......................................................... 18
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ....................................................................................... 24
Oplevede resultater............................................................................................. 25
3
De særlige psykiatripladser i Region Sjælland ............................................... 32
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
Placering og ibrugtagning ................................................................................... 32
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på kvantitative
data) .................................................................................................................... 32
Opstart og udvikling ............................................................................................ 40
Den interne organisering af de særlige pladser .................................................. 41
Samarbejdet i og omkring visitationsforum ......................................................... 45
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ....................................................................................... 52
Oplevede resultater............................................................................................. 53
4
De særlige psykiatripladser i Region Syddanmark ......................................... 60
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
Placering og ibrugtagning ................................................................................... 60
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på kvantitative
data) .................................................................................................................... 60
Opstart og udvikling ............................................................................................ 68
Den interne organisering af de særlige pladser .................................................. 70
Samarbejdet i og omkring visitationsforum ......................................................... 73
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ....................................................................................... 78
Oplevede resultater............................................................................................. 80
5
De særlige psykiatripladser i Region Midtjylland ............................................ 86
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
Placering og ibrugtagning ................................................................................... 86
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på kvantitative
data) .................................................................................................................... 86
Opstart og udvikling ............................................................................................ 93
Den interne organisering af de særlige pladser .................................................. 94
Samarbejdet i og omkring visitationsforum ......................................................... 97
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ..................................................................................... 103
Oplevede resultater........................................................................................... 104
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
6
De særlige psykiatripladser i Region Nordjylland ......................................... 111
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
Placering og ibrugtagning ................................................................................. 111
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på kvantitative
data) .................................................................................................................. 111
Opstart og udvikling .......................................................................................... 119
Den interne organisering af de særlige pladser ................................................ 120
Samarbejdet i og omkring visitationsforum ....................................................... 122
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ..................................................................................... 129
Oplevede resultater........................................................................................... 130
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
1
Indledning
Denne bilagsrapport indeholder – foruden dette kaptitel – fem kapitler, der med afsæt i inter-
view, spørgeskema, skriftligt materiale samt økonomi og aktivitetsdata beskriver udmøntnin-
gen af de særlige psykiatripladser i hver af de frem regioner. Bilagene fungerer som datagrund-
lag for VIVEs analyser, konklusioner og anbefalinger i den tværgående evalueringsrapport. Vi
håber samtidig, at beskrivelserne kan anvendes som input til den videre dialog om fremtiden
for de særlige pladser i de enkelte regioner.
Hvert bilag har været til faktatjek i den relevante region med henblik på at få afdækket eventu-
elle misforståelser og for at indarbejde eventuelle justeringer og beslutninger, der er truffet i
tiden, siden interviewene blev gennemført. Analysen i øvrigt og vægtningen af de indsamlede
resultater og perspektiver har ikke været genstand for kommentering og er alene VIVEs ansvar.
5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2
De særlige psykiatripladser i Region
Hovedstaden
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Hovedstaden.
Kapitlet er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region
Hovedstaden, resultaterne fra det udsendte spørgeskema, de tilsendte økonomi- og aktivitets-
data samt deskriptive data, der karakteriserer borgere, som har haft ophold på de særlige plad-
ser.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid, samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
2.1
Placering og ibrugtagning
Region Hovedstadens særlige psykiatripladser er placeret i Frederikssund og drives af Psyki-
atrisk Center Nordsjælland under Region Hovedstadens Psykiatri. Ved udgangen af 2020 var
der oprettet 32 pladser ud af de tilsammen 47 pladser, der skal oprettes i Region Hovedstaden.
De 32 pladser er fordelt på to adskilte afsnit med hver 16 pladser.
Region Hovedstaden har siden 1/9-2020 haft mulighed for at ommærke op til 11 pladser, hvilket
regionen i udgangspunktet ønskede at gøre brug af. Regionen ansøgte med det afsæt
Sundhedsministerieret om lov til at ommærke alle 15 uåbnede pladser ud fra et argument om,
at det ikke er rentabelt at åbne et nyt afsnit med kun 4 pladser. Anmodningen blev imidlertid
afvist. Region Hovedstadens Psykiatri har i stedet besluttet i første omgang at ommærke 5
pladser. I løbet af 2021 vil der således blive etableret 3 afsnit á 14 pladser, dvs. 42 pladser i
alt.
2.2
2.2.1
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider
Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
Tabel 2.1 viser kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser i Region Hovedstaden. Af tabellen
fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen har været stigende igennem perioden, og at belægnings-
procenten i 2020 gennemsnitligt var på 77 %. Belægningsprocenten og antal sengedage, som
fremgår af Tabel 2.1, viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocenten, da der i
disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på en særlig plads, men som fx
midlertidigt er overflyttet til behandling på en anden hospitalsafdeling, men hvor der stadig er
”reserveret en plads” til borgeren på de særlige pladser. Som supplement til kvartals-belæg-
ningsprocentopgørelsen i Tabel 2.1, er der derfor indhentet data fra Region Hovedstaden ved-
rørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. december i 2020 for
at se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed, end de kvartalsmæssige opgørelser
indikerer. På de respektive to dage i 2020 var der henholdsvis 4 og 1 ledig(e) plads(er), hvilket
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
svarer til en belægningsprocent på henholdsvis 87,5 % og 96,9 % de to dage. For begge dage
– særligt d. 30. juni – er belægningsprocenten højere end den afrapporterede gennemsnitlige
belægningsprocent for 2. og 4. kvartal i Tabel 2.1. Om denne forskel kan tilskrives en generel
fluktuation i belægningsprocenten (dvs. at kvartalsgennemsnittet dækker over dage med hø-
jere og lavere belægningsprocent), eller om forskellen er udtryk for, at der er pladser reserveret
til patienter, som midlertidigt er indlagt på anden hospitalsafdeling, eller endnu ikke har startet
deres ophold, er imidlertid ikke muligt på baggrund af data at vurdere.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0008.png
Tabel 2.1
Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Hovedstaden
2018
1. kvt.
2. kvt.
32
-
2
31
4%
3. kvt.
32
-
10
392
13 %
4. kvt.
32
-
21
1.148
39** %
Total
2018
32
-
22
1.571
23 %
1. kvt.
32
-
27
1.572
55 %
2019
2. kvt.
32
-
22
1.596
55 %
3. kvt.
32
-
27
1.792
61 %
4. kvt.
32
-
31
2.010
68 %
Total
2019
32
-
51
6.970
60 %
1. kvt.
32
-
32
2.090
72 %
2020
2. kvt.
32
-
33
2.031
70 %
3. kvt.
32
-
33
2.295
78 %
4. kvt.
32
0
2
36
2.652
90 %
Total
2020
32
0
2
56
9.068
77 %
Antal oprettede pladser
Antal ommærkede pladser
1
Antal unikke borgere
Antal sengedage - indlæg-
gelse
Belægningsprocent*
Gennemsnitlig indlæggel-
sestid på afsluttede forløb
(dage)
Note:
1
Ordningen
0
-
0
0
-
0
0
0
98
98
111
185
87
231
148
284
224
370
232
284
Kilde:
omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020,
2
Region Hovedstaden har ikke ommærket nogle pladser i 2020, da regionen mangler at ibrugtage 15 pladser.
*Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet sengedage/normerede dage (pr. kvartal), **Oplyst af Region Hovedstaden, afviger fra den belægningsprocent, som fremgår af Danske Regioners
”Monitorering af nye særlige pladser”.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker regioner for årene 2018-2020.
8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0009.png
Tabel 2.1 viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb er steget over tid.
Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 284 dage, mens den gennemsnitlige
indlæggelsestid i 2019 var 148 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid skal
ses i lyset af den generelle lange varighed af ophold på de særlige pladser, og at vi kun har
observationer for 3 år. Den observerede øget indlæggelsestid i 2020 sammenlignet med 2019
er dermed et udtryk for, at borgere indskrevet i 2018 og 2019 med lange ophold udskrives i
2020, mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for 2019 reflekterer borgere med kortere for-
løb, dvs. er blevet indlagt i 2018/2019 og udskrevet i 2019. Grundet for kort opfølgningstid er
det ikke meningsfuldt at fortolke på de gennemsnitlige indlæggelsestider for 2018, som følge
af at pladserne først blev oprettet i 2018. Varigheden af indlæggelsestiden og fordelingen mel-
lem korte og længerevarende indlæggelser uddybes yderligere senere i afsnit 2.2.3.
2.2.2
Tabel 2.2
Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Hovedstaden, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og
2020
1
2018
1. halvår
2. halvår
27
27
0
0
2
2019
1. halvår
14
10
4
0
0
2. halvår
18
12
6
0
0
2020
1. halvår
15
13
2
0
1
2. halvår
19
15
4
0
0
Antal anmodninger modta-
get, i alt
Heraf fra kommuner
Heraf fra region
Antal anmodninger, som er
afvist uden behandling
Antal anmodninger, der er
trukket tilbage
Antal anmodninger, som er
afvist (ikke indstillet) af visita-
tionsforum
Antal anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum
Andel af modtagne anmod-
ninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum
2
Antal anmodninger, som ved
udgangen af 2020 afventer
behandling
Note:
Kilde:
1
Det
5
5
0
0
0
1
4
0
25
1
13
1
17
0
14
1
18
80 %
100 %
93 %
94 %
100%
95 %
0
0
0
0
0
0
er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen,
2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/ (indstillede + afviste anmodninger af visitationsforum).
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Hovedstaden.
Det årlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Hovedstaden
har ligget forholdsvist konstant med 32 anmodninger hvert år i 2018 og 2019, mens der var 34
anmodninger i 2020, jf. Tabel 2.2. I 2019 kom næsten 1/3 af anmodningerne fra regionen,
mens andelen i 2020 er faldet til under 1/5. Ingen af anmodningerne er blevet afvist uden be-
handling, og det er kun meget få anmodninger, der er trukket tilbage eller er blevet afvist. Sam-
let er 93-95 % af de modtagne anmodninger fra 2. halvår 2018 og frem blevet indstillet af
visitationsforum.
9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0010.png
Tabel 2.3
Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Hovedstaden, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020
1
2018
1. halvår
2. halvår
2019
1. halvår
2. halvår
2020
1. halvår
2. halvår
Antal borgere indstillet af visita-
tionsforum til ophold på de
særlige pladser
Heraf borgere fra botil-
bud/botilbudslignende tilbud
Heraf borgere fra psykiatrisk
afdeling
Heraf borgere fra eget hjem
Heraf andre borgere, fx
hjemløse
Antal borgere, som har startet
ophold på de særlige pladser
Antal borgere, som ved udgan-
gen af 2020 fortsat opholder
sig på de særlige pladser
Antal borgere, som inden ud-
gangen af 2020 har afsluttet
deres ophold på de særlige
pladser
Heraf borgere afsluttet til bo-
tilbud/botilbudslignende til-
bud
2
Heraf borgere afsluttet til
psykiatrisk afdeling
2
Heraf borgere afsluttet til
eget hjem
2
Heraf borgere afsluttet på
anden måde
2,3
Anm.:
Note:
1
4
1
3
0
0
3
25
5
16
1
3
23
13
2
8
3
0
13
17
5
8
3
1
15
14
5
4
2
3
13
18
10
6
2
0
15
0
1
1
6
7
15
3
22
12
9
6
0
0
0
0
0
1
1
0
0
7
3
1
2
3
2
4
1
8
1
2
4
7
2
1
1
Kilde:
Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen med mindre andet er angivet,
2
Data er angivet for de
borgere, som er afsluttet i det givne halvår, hvorfor antallet ikke summer til det angivne antal borgere i den ovenstå-
ende række, som viser antallet af afsluttede ophold, da der her jf. note 1 er anvendt anden opgørelsesmetode,
3
For
eksempel borgere, som har afbrudt ophold, og borgere, der er overgået til andet socialt tilbud eller forsorgshjem.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Hovedstaden.
Tabel 2.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at borgerne
på de særlige pladser inden opholdet primært kommer fra botilbud/botilbudslignende tilbud el-
ler har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Tabel 2.3 viser, at ikke alle borgere, som indstilles
af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, er startet på et ophold. I 2020 var der 5 ud
af de 34 borgere indstillet til ophold på de særlige pladser, som ikke påbegyndte et ophold,
hvilket svarer til 12,5 % af borgerne indstillet til ophold på de særlige pladser i Region Hoved-
staden. Borgere, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de særlige plaser,
er primært blevet afsluttet til botilbud/botilbudslignende tilbud (51 % af borgerne), jf. Tabel 2.3.
De resterende borgere er med en ligelig fordeling blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling, eget
hjem eller på anden måde. Afsluttet på ”anden måde” henviser til, at borgerne pt. ikke er af-
sluttet til psykiatrisk afdeling eller eget hjem – de kan fx have afbrudt deres ophold på de sær-
lige pladser, uden at psykiatrien har fået oplysning om patientens videre forløb eller være over-
gået til et andet social tilbud eller forsorgshjem.
10
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0011.png
2.2.3
Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 81 borgere har i perioden 2018 til 2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Hoved-
staden, jf. Tabel 2.4. Et par af de 81 borgere, som har haft forløb på de særlige pladser, har
haft to forløb på de særlige pladser. Det er langt overvejende mænd (ca. 90%), som har haft
ophold på de særlige pladser i Region Hovedstaden i 2018-2020. Tabel 2.4 viser, at gennem-
snitsalderen for borgerne på de særlige pladser i Region Hovedstaden i 2018-2020 er 38 år.
Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 19 til 60 år. Ca. 50 %, af de borgere, som
har været på de særlige pladser i Region Hovedstaden i perioden 2018-2020, har en behand-
lingsdom, jf. Tabel 2.4.
Tabel 2.4
Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region Ho-
vedstaden, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennem-
snitlig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til det år, hvor patienter blev indlagt.
2018
Unikke borgere
1
Antal mænd (%)
Antal kvinder (%)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år)
Min. alder
Maks. alder
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af ophold (dage)2
Antal borgere med ophold på under 3 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr.
(%)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12
mdr. (%)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr. (%)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en peri-
ode under opholdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden"
fra de særlige pladser (dage)
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom
Note:
1
2019
22
30
26 (87 %)
4 (13 %)
37,7
19
54
213
5 (17 %)
8 (27 %)
7 (23 %)
3 (10 %)
7 (23 %)
2020
29
26 (90 %)
3 (10 %)
38,2
25
53
139
4 (14 %)
2 (7 %)
2 (7 %)
0 (0 %)
21 (72 %)
TOTAL
2018-2020
81
73 (90 %)
8 (10 %)
38,0
19
60
213
13 (16 %)
18 (22 %)
13 (16 %)
7 (9 %)
29 (36 %)
21 (95 %)
1 (5 %)
38,2
21
60
237
4 (18 %)
8 (36 %)
4 (18 %)
5 (23 %)
1 (5 %)
79
4,6
12
139
2,9
15
60
3,5
14
278
3,6
41
Kilde:
Unikke borgere: Antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året, borgere indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året, tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, at der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt., end den anvendt i Tabel 2.1
2
VIVE har modtaget opgørelsen i måneder og efterfølgende omregnet måneder til dage ved at gange med 30,4 dage.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Hovedstaden
Af Tabel 2.4 fremgår det, at andelen af længerevarende forløb er steget over tid. Andelen af
borgere med ophold på under 3 måneder er så godt som ens for borgere indlagt på de særlige
pladser i Region Hovedstaden i 2018 og 2019 (18 % og 17%). Andelen af borgere med ophold
på 3 til under 6 måneder er lavere i 2019 end i 2018 (27 % og 36 %), mens andelen med ophold
på 6 til under 12 måneder er højere i 2019 end i 2018 (23 % og 18 %), og det samme gør sig
11
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0012.png
gældende for ophold med en varighed over 12 måneder. For henholdsvis 28 % og 33 % af
borgere indlagt i 2018 og 2019 har ophold på de særlige pladser i Region Hovedstaden varet
mere end 12 måneder. Det kan være svært at fortolke på indlæggelsestiderne for 2020 grundet
for kort opfølgningstid.
1
Antallet af overflytninger til anden hospitalsafdeling i en periode under opholdet på de særlige
pladser er noget højere for borgere indlagt i 2019 end i 2018, mens den gennemsnitlige varig-
hed af ”fraværsperioden” fra de særlige pladser var noget kortere for borgere indlagt i 2019
end 2018 (Tabel 2.4). Samlet var antallet af fraværsdage i 2018 og 2019 henholdsvis 363 og
403 dage. Det samlede antal af fraværsdage fra de særlige pladser i 2018-2020 er 976 dage.
Hvis disse dage fordeles jævnt over årene, svarer det til, at knap 1 af de 32 sengepladser i
Region Hovedstaden i perioden 2018-2020 har været reserveret til en borger, som midlertidigt
er indlagt på en anden afdeling. Forekomsten og omfanget af overflytninger er forventeligt taget
den komplekse målgruppe i betragtning, og omfanget synes ikke i den store sammenhæng at
udfordre belægningen på de særlige pladser.
2.2.4
Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Hovedstaden havde i 2018, 2019 og 2020 samlet set udgifter til de
særlige pladser på henholdsvis 22,2 mio. kr., 46,2 mio. kr. og 43,5 mio.kr, jf. Tabel 2.5. Herud-
over havde kommuner uden for Region Hovedstaden i 2020 udgifter på 3,75 mio. kr. til de
særlige pladser i Region Hovedstaden. En betragtelig andel af kommunerne i Region Hoved-
stadens udgifter til de særlige pladser er relateret til ubenyttede pladser. I 2018, 2019 og 2020
udgjorde udgifter til ubenyttede pladser henholdsvis 46 %, 40 % og 23% af kommunernes
samlede udgifter til de særlige pladser. Disse gennemsnit dækker over en variation i andelen
af udgifter til ubenyttede pladser af de totale udgifter på mellem 0 og 100 %. I alt 14, 10 og 14
kommuner i Region Hovedstaden benyttede ikke de særlige pladser i henholdsvis 2018, 2019
og 2020 (svarende til 34-48 % af kommunerne i Region Hovedstaden). Cirka 1/5, svarende til
seks af kommunerne i Region Hovedstaden, har på intet tidspunkt i perioden 2018 til 2019 gjort
brug af de særlige pladser i psykiatrien i Region Hovedstaden.
1
Opgørelsen i Tabel 2.4 er foretaget med afsæt i indlæggelsesåret. Det vil sige, at der er anvendt en anden definition af unikke
pt. end den
i
Tabel 2.1, hvor opgørelsen er foretaget med afsæt i udskrivningstidspunktet.
12
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0013.png
Tabel 2.5
Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Hovedstaden 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018
a
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
10.221.323
0
10.221.323
De samlede
udgifter
22.248.850
0
22.248.850
Udgifter til
ophold
27.594.230
0
27.594.230
2019
b
Udgifter til
ubenyttede
pladser
18.646.890
0
18.646.890
De samlede
udgifter
46.241.120
0
46.241.120
Udgifter til
ophold
33.287.394
3.753.403
37.040.797
2020
c
Udgifter til
ubenyttede
pladser
c
10.187.702
0
10.187.702
De samlede
udgifter
43.475.096
3.753.403
47.228.499
Total, alle kommuner i
Region Hovedstaden
Kommuner uden for Re-
gion Hovedstaden
I alt
Note:
Kilde:
a
Sengedagstakst
12.027.527
0
12.027.527
3.836 kr.,
b
Sengedagstakst 3.959 kr.,
c
Sengedagstakst 4.054 kr.,
c
pr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge nedsættes til 75 % af
taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Hovedstaden.
13
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0014.png
2.3
2.3.1
Opstart og udvikling
Projekt- og samarbejdsorganisation
Figur 2.1 illustrerer den projektorganisation, der i Region Hovedstaden blev etableret ved op-
starten af de særlige psykiatripladser:
Figur 2.1
Projektorganisationen for de særlige psykiatripladser i Region Hovedstaden
Kilde:
Region Hovedstaden
Organiseringen af de særlige pladser i Region Hovedstaden tager afsæt i den eksisterende
samarbejdsstruktur på sundhedsaftaleområdet og er også forankret i nationalt regi via tværre-
gionale koordinations- og videndelingsfora samt følgegrupper i regi af Danske Regioner.
Styregruppen for de særlige psykiatripladser i Region Hovedstaden har delt formandskab mel-
lem region og en repræsentant udpeget af regionens kommuner, mens selv udviklings- og
driftsorganisationen er regional og ledelsesmæssigt forankret i Psykiatrisk Center Nordsjæl-
land, hvor Frederikssundmatriklen hører under.
Der har der været tale om en kompleks udviklingsopgave med mange sideløbende spor og en
stejl læringskurve, hvilket de seks arbejdsgrupper og udviklingsfora, der har arbejdet med at
14
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
udmønte de særlige pladser i praksis, afspejler. Interviewdeltagerne er i den forbindelse enige
om, at udvikling og etablering har været velfungerende og konstruktivt både på det strategiske
og operationelle niveau, som illustreret i nedenstående citater:
Det konkrete samarbejde om etableringen og driften af pladserne er godt. […] Vi
har været fælles om at være famlende i starten og har været pragmatiske i forhold
til fx tolkning af visitationskriterier. Det er også derfor, pladserne er fyldt op i dag.
(Kommunal interviewdeltager)
Jeg kan huske, at jeg sagde, at vi for alt i verden vil have dette til at fungere. Selvom
vi har haft meget modstand, har vi taget opgaven på os i samarbejde med kommu-
nerne. Vi har holdt fanen højt. Vi skulle lave et tilbud, som ikke er et botilbud. Man
er indlagt på de særlige pladser. Andre rammer for visitation. Der var mange kna-
ster. En af knasterne var at forstå den nye lovgivning. Hvem beslutter, hvornår en
patient skal indlægges, er færdigbehandlet og kan udskrives. Nyt for os, at kommu-
nerne er med til at bestemme. Det ville vi have til at fungere godt. Det synes jeg, at
vi er lykkedes med.
(Regional interviewdeltager)
Som indikeret i citaterne har det også været prioriteret at involvere kommunerne i de enkelte
arbejdsgrupper. Det fremgår videre, at især Københavns Kommune, som qua sin størrelse og
befolkningssammensætning har en særlig aktie i de særlige pladser, har spillet en væsentlig
og gennemgående rolle i udviklingssamarbejdet.
Der blev gennemført en grundig informationsproces i forbindelse med åbningen af de særlige
psykiatripladser. Interviewpersonerne vurderer også, at der generelt set er et godt kendskab til
muligheden for at henvise til de særlige pladser, hvilke kriterier der skal være opfyldt, samt
hvad et ophold indebærer.
Ved opstarten blev der også gjort en særlig indsats for, at finde en fælles operationel forståelse
for målgruppen og visitationskriterierne til de særlige pladser, i gang. Som illustreret nedenfor,
oplevede interviewdeltagerne i starten det borgerrettede arbejde som en udviklingsopgave
med mange ubekendte, men det fremgår også, at samarbejdet om at finde de rette borgere og
samarbejdsrutiner har været godt:
Vi skulle finde fire borgere, som var i målgruppen for pladserne, til at starte med.
Det var svært i starten. Det tog tid at finde ud af, hvad det var for et sted, som man
skulle overtale borgerne til. Visitationskriterierne var også strammere i starten, end
de er nu. Vi brugte meget tid på at finde ud af, hvordan man skulle fortolke de en-
kelte kriterier. Det var learning by doing. Det har taget tid at komme helt op i gear,
men der har været en fin opadgående kurve og en rigtigt god dialog med regionen.
Det hjælper at være en gennemgående person, som er med i visitationsforummet
igen og igen. Det giver en fælles forståelsesramme, og regionen har været gode til
at lytte til vores input.
(Kommunal interviewdeltager)
På interviewtidspunktet var der stadig seks kommuner, der ikke havde henvist borgere til de
særlige pladser, og yderligere en håndfuld kommuner, der kun havde haft få forløb (jf. Tabel
2.5). Det fremgår i den forbindelse, at der er en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse
og manglende brug af de særlige pladser, således at det primært er de store kommuner, der
henviser. Da der også har været en del udskiftninger i kommunalt regi i forhold til, hvilke fag-
personer der arbejder med målgruppen af borgere, ser interviewpersonerne et behov for at
15
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
gentage informationsindsatsen – og især målrette den til kommuner med sporadiske eller slet
ingen erfaringer fra samarbejdet med de særlige pladser.
2.4
Den interne organisering af de særlige pladser
Rekruttering af de rette medarbejdere og udvikling af behandlingsindholdet på de særlige plad-
ser har udgjort en væsentlig udviklingsopgave, der under opstarten også blev kompliceret af
et stort tidspres, som illustreret i nedenstående citat:
Vi var under et stort politisk tidspres grundet de rammer, der var givet for etablering
af pladserne. Der var lidt en tendens til, at man hyrede efter ’arme og ben’ og ikke
så meget efter ’hoveder’, og det gav mange problemer efterfølgende.
(Regional in-
terviewdeltager)
Det har således været et problem, at det ikke lykkedes at rekruttere tilstrækkeligt fagstærke
medarbejdere i starten, hvilket efterfølgende ledte til udfordringer med medarbejderudskiftning,
sygemeldinger og episoder, hvor konflikter mellem personale og borgere eskalerede. Den nu-
værende ledelse har derfor haft en væsentlig opgave med at genbesætte stillinger med de
rette medarbejdere, udvikle fagligheden og det tværfaglige samarbejde samt med at ændre det
negative perspektiv på de særlige pladser, som mange samarbejdsparter havde fået under
opstarten. Det fremgår i den forbindelse af interviews, at der i dag er en stabil og kvalificeret
medarbejdergruppe på de særlige pladser, samt at de interviewede samarbejdsparter generelt
set oplever et højt fagligt niveau på de særlige pladser. Men interviewpersonerne lægger også
vægt på, at der en anden gang bør være sat mere tid af til forberedelse og gradvis opstart og
udbygning af kapaciteten, når der startes et helt nyt tilbud.
2.4.1
Erfaringer med en helhedsorienteret tilgang og misbrugsbehandling
Rammerne for ophold på de særlige pladser, samt indhold og opbygning af den tværfaglige
indsats har udgjort en kompleks udviklingsopgave. Særligt den tværfaglige indsats, hvor der
samtidigt er fokus på misbrugsbehandling, psykiatrisk og somatisk udredning og behandling af
borgerne, har udgjort et indsatsområde, der skulle defineres og udvikles fra bunden. Det frem-
går i den forbindelse at:
Vi har ikke knækket nødden i forhold til misbrugsbehandling. Vi har nogle gode mo-
deller for samarbejdet med kommunerne på det ikke-psykotiske område, som vi
gerne vil kopiere over til de særlige pladser. Der er personale med kompetencer
inden for misbrugsbehandling på de særlige pladser, men også vigtigt med samar-
bejde til det, som borgeren skal ud til. Borgerne har adgang til alkohol og stoffer i
lokalområdet. Der er borgere, som ikke har misbrugsproblemer på vores særlige
pladser. Vi prøver at skille patienterne ad på afdelingen, sådan at dem, som ikke
har misbrugsproblemer eller forsøger at komme ud af et misbrug, ikke konfronteres
med det dagligt. Det har vi fysisk mulighed for. To afdelinger med 16 pladser, som
kan skilles ad. Vi snakker også med patienterne om det
–
åben dialog. Man kan ikke
samtidig have åbne pladser og nultolerance for misbrug.
(Regional interviewdelta-
ger)
16
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Som indikeret i citatet, udgør misbrug på og omkring de særlige pladser en udfordring i Region
Hovedstaden. De ansatte er opmærksomme på dette og arbejder med at reducere tilstedevæ-
relsen af stoffer både via aftaler og dialog med borgerne og via visitation og konfiskation. Frem-
adrettet forventes det, at åbningen af de resterende 15 pladser vil give øget mulighed for at
opdele og skærme borgerne, både hvad angår de meget misbrugende og de udadreagerende
borgere. Dette er et behov, som også fremhæves af flere kommunale interviewdeltagere, som
oplever, at der er for meget misbrug på de særlige pladser qua kombinationen af åbne døre og
en stor koncentration af borgere med misbrug.
Der er dog ikke planer om at lukke dørene på de særlige pladser generelt set. Det anses fortsat
også nødvendigt med en stor grad af rummelighed over for borgerne, fordi:
Der er håb for alle mennesker. Vi har sagt, at det ikke skal være os, der opgiver
dem. Det har vi været meget besluttet på. Vi er der for dem – også når de bryder
rammerne. Borgere, som er meget misbrugende – dem har vi ikke udskrevet. Vi
skal være dét håb, som der er for patienten. Ellers bliver vi endnu en brik i et liv med
svigt og mistillid.
(Regional interviewdeltager)
Succeskriteriet for de fleste borgere på de særlige pladser knytter sig derfor i højere grad til at
reducere misbruget og få dem væk fra de stoffer, der fx gør dem aggressive, end til at få bor-
gerne helt stoffri.
Det fremgår også, at der er gjort en del erfaringer i forhold til, hvilke typer af borgere der vur-
deres at have bedst udsigt til at profitere af et ophold på de særlige pladser. De positive aspek-
ter, som er nævnt til interview, knytter sig til, hvor længe de har haft deres sygdom og misbrug,
hvor motiverede de er for indlæggelsen, og hvor godt de er forberedt på, hvad opholdet inde-
bærer. Tilsvarende er der erfaringer med typer af borgere, hvor det fremadrettet kan være
relevant at forholde sig mere kritisk til, om der skal bevilges et ophold eller ej. Som eksempler
nævnes igen motivationen, som skal være andet og mere end at få tag over hovedet eller få
mulighed for afsoning i et åbent miljø. Kognitive funktionsnedsættelser, dyssociale person-
lighedsforstyrrelser, stort misbrug evt. kombineret med pushervirksomhed og meget stor grad
af udadreagerende og uforudsigelig adfærd nævnes tilsvarende som forhold, der kan være
svære at håndtere – og opnå progression i forhold til i den åbne ramme, der er omkring de
særlige pladser.
Deltagerne vurderer, at de undervejs er blevet mere opmærksomme på ovenstående forhold,
når de i visitationsforum vurderer, hvilke borgere der skal indstilles til ophold. Det fremgår sam-
tidig, at de nævnte forhold for og imod ikke fungerer som en facitliste, men som en del af
helhedsvurderingen og dialogen i visitationsforum.
Psykiatrisk udredning og behandling fylder meget på de særlige pladser. Muligheden for kor-
rekt medicinering af borgerne fremhæves som et af de vigtigste elementer i forhold til at stabi-
lisere borgerne – og derfor også som et vigtigt opmærksomhedspunkt i udslusningsprocessen
med henblik på at opretholde den igangsatte behandling ude i kommunalt regi. Den lange op-
holdstid og de stabile rammer omkring patienten fremhæves i den forbindelse som et element,
der positivt adskiller de særlige pladser fra øvrige tilbud i den regionale psykiatri. Dette gælder
tilsvarende i forhold til udredning og behandling af borgernes somatiske sygdomme, der fylder
mere end forventet, fordi mange har fremskreden sygdom, der ikke er udredt og behandlet.
Pladserne har derfor en relativt høj normering af sygeplejersker og læger med somatisk bag-
grund tilknyttet for at understøtte denne del af behandlingen.
17
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0018.png
2.5
2.5.1
Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Indstilling af borgere og opstart af forløb
Figur 2.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Hovedstaden.
Figur 2.2
Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Hovedstaden
Kilde:
https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Nordsjaelland/Un-
dersoegelse-og-behandling/saerlige-pladser-i-psykiatrien/For-fagfolk/Sider/Visitation-til-en-s%C3%A6rlig-
plads.aspx
Arbejdsgange og tidsfrister i Figur 2.2 afspejler den fælles overordnede forløbsbeskrivelse, der
blev udarbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser. Det fremgår
af interviewene, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold
følger den beskrevne samarbejdsmodel.
Interviewdeltagerne peger på, at indstilling af en borger – især hvis de kommunale medarbej-
dere ikke har rutine i forhold til de særlige pladser – er en omfattende opgave, hvor mange
oplysninger skal indsamles og koordineres på tværs af systemer og eksisterende behandlings-
planer o.l. Derfor ses et fremadrettet potentiale i at optimere arbejdsgangene med henblik på
at mindske overlap mellem fx de eksisterende beskrivelser og handleplaner for borgerne og
den samlede plan, der anvendes til at koordinere samarbejdet om borgerens ophold på de
særlige pladser.
Oplevelsen er til gengæld også
2
, at der over tid er udviklet et velfungerende samarbejde i og
omkring visitationsforum, som bl.a. understøttes af:
▪
et tværsektorielt samarbejde om udformningen af kommunernes indstillinger til visitations-
forum, samt at psykiatrien har udviklet arbejdsgange, der gør relevant information om bor-
gernes forløb i psykiatrien tilgængelig for den kommune, der indstiller
at kommunerne ofte har en indledende kontakt med sekretariatet for visitationsforum og/el-
ler de særlige pladser, hvor det drøftes, om borgeren er i målgruppen for de særlige plad-
ser
at der er mulighed for vejledning og dialog om fx de oplysninger, der skal indsendes, hvor-
med kvaliteten af indstillingerne understøttes.
▪
▪
De ansatte er ligeledes i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres oplevelse af sam-
arbejdet mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de ansatte oplever, at
samarbejdet omkring visitation er godt, jf. Figur 2.3. Henholdsvis 84 % og 71 % af de ansatte i
kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om,
at samarbejdet
med henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige pladser i
psykiatrien fungerer godt.
Der ses en tendens til, at de ansatte i kommunerne har en mere
2
Som også afdækket i Implements evaluering af de særlige pladser i Region Hovedstaden.
18
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0019.png
positiv oplevelse af samarbejdet end de ansatte i regioner. 44 % af de ansatte i kommunerne
er ”meget enige” i, at samarbejdet er godt, mod 16 % af de ansatte i regionen. Endvidere har
8 % af de ansatte i kommunerne svaret, at de er ”uenige” i, at samarbejdet om visitation er
godt, mens 11 % og 4 % af de ansatte i regionen har svaret, at de er ”uenig” eller ”meget uenig”
i, at samarbejdet er godt. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de almindelige ansatte
på de særlige pladser sjældent er involverede i selve visitationsarbejdet, og repræsentationen
fra afdelingen i visitationsforum foregår på ledelsesniveau.
Figur 2.3
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regi-
onen om visitation
af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Ansat i Region Hovedstaden
0%
16%
10%
44%
40%
8%
8%
55%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
11% 4%
80%
14%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 25, N region = 56.
Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Indstillingerne fra kommunerne vurderes med afsæt i ovenstående generelt at være i en god
kvalitet, som understøtter en god faglig dialog og vurdering af indstillede borgere. Dialogen i
visitationsforum beskrives videre som en ligeværdig og tværfaglig dialog, hvor deltagernes for-
skellige udgangspunkt spiller godt sammen i forhold til at vurdere borgeren jf. de to nedenstå-
ende interviewuddrag:
Jeg har set det som et forum, hvor man har haft mulighed for at drøfte borgerne
åbent. Tid og mulighed for at italesætte, hvordan man fx ser på borgerens motiva-
tion.
(Regional interviewdeltager)
Jeg er fuldstændig enig. Upåklageligt samarbejde. Det har udviklet sig over tid. I
starten var vi meget nede i detaljen. Næsten grøn dug på bordet. Efterhånden som
personlige relationer er opbygget: Mulighed for at udtrykke tvivl. Der er skabt et rum
for en rigtig god faglig drøftelse.
(Kommunal interviewdeltager)
Der nævnes ikke eksempler på uenighed om, hvorvidt en borger skulle indstilles eller have
afslag. Som afspejlet i nedenstående citat peger flere også på samarbejdet i visitationsforum
som noget særligt, der kan være potentiale for at overføre til andre sammenhænge:
Dialogen handler også om at finde ud af, hvordan man får mest ud af opholdet. Det
at sikre en fleksibel borgernær løsning – den er visitationsforummet også med til at
løfte, selvom det ikke ligger i konstruktionen. Det fungerer ret godt ud fra de rammer,
som der er.
(Kommunal interviewdeltager)
19
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0020.png
2.5.2
Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås. De ansatte oplever gene-
relt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der
arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 2.4. Henholdsvis 76 % og 86 % af de ansatte i kommuner
og i regionen har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
den samlede plan for
borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål.
Der ses en tendens til, at de ansatte i regionen er lidt mere positive over for planen end de
ansatte i kommunerne. Således er det kun 2 % af de ansatte på de særlige pladser, som har
tilkendegivet, at de er uenige i, at den samlede plan sikrer en helhedsorienteret indsats, mens
12 % og 8 % af de ansatte i kommuner har tilkendegivet, at de er henholdsvis ”uenige” og
”meget uenige” her i.
Figur 2.4
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om
den samlede plan
1
for borgeren er med til at sikre en
helhedsorienteret indsats,
hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
24%
52%
12%
8% 4%
Ansat i Region Hovedstaden
0%
27%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
59%
60%
70%
80%
2% 13%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
N kommune = 25, N region = 56.
Den samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsene, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Det fremgår af interviewene, at den samlede plan udarbejdes som forudsat ved opstarten af
forløb, samt at den fungerer som det samlende dokument i forhold til samarbejde og koordine-
ring undervejs i forløbet. Som illustreret nedenfor, er der dog også forskellige perspektiver på,
hvilken rolle planen spiller for det enkelte forløb i kommunalt regi:
Det er meget individuelt, hvordan man bruger planen i forhold til samarbejdet. Nogle
bruger den rigtig meget, for andre er den et nødvendigt onde. Mit indtryk er ikke, at
planen er super vigtig for, om forløbet bliver en succes. Grundlaget for, hvorvidt
forløbet bliver en succes, bliver lagt allerede i visitationsforummet. Man kan godt
have et godt samarbejde uden at have en samlet plan.
(Kommunal interviewdelta-
ger)
I forlængelse heraf, fremstår det også som et fremadrettet opmærksomhedspunkt, hvordan
arbejdet med den samlede plan kan optimeres og herunder, hvordan oplysninger fra psyki-
atrien og Kriminalforsorgen kan indarbejdes i planen på en enkel måde, der aflaster de kom-
munale sagsbehandlere.
20
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0021.png
Samarbejdet under opholdet vurderes positivt af de ansatte, jf. Figur 2.5. Henholdsvis 64 % og
79 % af de ansatte i kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
om, at
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på de særlige
pladser i psykiatrien fungerer godt.
En større andel af de ansatte i regionen end i kommunen
har således en positiv oplevelse af samarbejdet under opholdet, hvilket er modsat oplevelsen
af samarbejdet omkring visitation, hvor en større andel af de kommunale fagpersoner havde
en positiv oplevelse af samarbejdet.
Figur 2.5
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regi-
onen under opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Ansat i Region Hovedstaden
0%
20%
44%
16%
4%
16%
16%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
63%
50%
60%
70%
9%
80%
13%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 25, N region = 56.
Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Dialogen om borgernes progression i visitationsforum og det tværfaglige udgangspunkt for be-
slutningerne om borgernes ophold og udslusning fremhæves ligeledes som et positivt element
på tværs af interviews, som illustrereret i nedenstående citat:
Noget unikt er også, at det er visitationsforum, der skal tage stilling til, om forløbet
afsluttes – ikke den enkelte overlæge. Den brede tværfaglige vurdering er en virkelig
spændende konstruktion, der gør en stor forskel. Borgerne er så vant til at blive
afvist og afsluttet. Med de særlige pladser får de en reel chance til, og når det så
ikke går, foretages der en grundig vurdering af, hvad alternativet så skal være.
(Re-
gional interviewdeltager)
2.5.3
Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. De regionale og kom-
munale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 2.6 neden-
for.
21
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0022.png
Figur 2.6
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regi-
onen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien
til tilbud
i kommunen fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
16%
28%
16%
12%
28%
Ansat i Region Hovedstaden
16%
52%
11%
21%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 25, N region = 56.
Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Det fremgår af Figur 2.6, at henholdsvis 44 % og 68 % af de ansatte i kommuner og i regionen
har svaret, ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
samarbejdet med henholdsvis kommunerne
eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i kommu-
nen fungerer godt.
Der ses således en tendens til, at de regionalt ansatte vurderer samarbejdet
om udslusning mere positivt end de kommunalt ansatte. Det fremgår samtidig, at samarbejdet
om udslusning vurderes mindre positivt end samarbejdet omkring visitation og den løbende
opfølgning under opholdet.
Forklaringen på den højere andel af ”ved ikke”-svar skal formodentlig findes i manglende erfa-
ring hos de ansatte med udslusning af borgere fra de særlige pladser, hvilket også forklarer
den højere andel af ”ved ikke”-svar hos ansatte i kommunerne
3
. Hvis der tages højde for den
større andel af ”ved ikke”-svar, ses der dog stadig en tendens til en større negativ vurdering af
samarbejdet om udslusning af borgere fra de særlige pladser end ved samarbejdet omkring
visitation og under opholdet hos de kommunalt fagpersoner.
Spørgeskemaets resultater flugter med resultaterne fra interviewundersøgelsen. Her fremgår
det, at samarbejdet om at sikre gode overgange på den ene side fungerer godt og understøttes
af dialogen i visitationsforum. Det fremgår videre, at de typiske udslusningsforløb tager to til
seks måneder, når det lykkes at finde de rigtige tilbud til borgerne. På den anden side er der
også tale om en vanskelig overgang, hvor det i mange tilfælde er vanskeligt at finde tilbud, der
kan rumme borgerne efter endt ophold:
De borgere, som vi får ind, har typisk været fejlplacerede i det tilbud, som de kom
fra, eller de har slet ikke haft et tilbud. Det tager derfor tid at finde et tilbud til bor-
gerne i forbindelse med udslusning. Der er også stor forskel på kommunerne i for-
hold til de tilbud, som de stiller til rådighed.
(Regional interviewdeltager)
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet
3
28 % af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om samarbejde om udslusning, mod 8 % og 16 %
for spørgsmålene om samarbejdet omkring visitation og under opholdet. Tilsvarende har 21 % af de ansatte i regionen
svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om samarbejde om udslusning, mod 8 % og 16 % for spørgsmålene om samarbejdet
omkring visitation og under opholdet.
22
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0023.png
bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har tilstrækkelige tilbud til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som
er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde en evt. positiv opnået
udvikling. Omkring halvdelen af de ansatte i kommunerne oplever ikke, at deres kommune har
et tilstrækkeligt tilbud (52 % negative svar), mens 32 % har tilkendegivet, at de er ”enig” eller
”meget enig” i, at kommunen har tilstrækkelige tilbud, jf. Figur 2.7. Der ses en tendens til, at en
lidt større andel af de ansatte i regionen oplever, at kommunerne i regionen har tilstrækkelige
tilbud. Således har 34 % og 4 % af de regional ansatte svaret, at de er henholdsvis ”enige”/”me-
get enige” i, at kommunerne har tilstrækkelige tilbud. Cirka 1/6 og 1/5 af henholdsvis de ansatte
i kommunerne og i regionen har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om tilstrækkelige tilbud.
Figur 2.7
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om
kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud
1
til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
8%
24%
40%
12%
16%
Ansat i Region Hovedstaden
4%
34%
32%
9%
21%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
N kommune = 25, N region = 56.
Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Resultaterne fra spørgeskemaet afspejler igen resultaterne fra interviewundersøgelsen, hvor
informanterne på tværs af interviews og sektorer ser et behov for nye kommunale – eller evt.
regionale tilbud – der kan rumme de dårligste borgere. Det fremhæves desuden positivt, at
nogle kommuner (fx Frederiksberg og København) er gået i gang med at etablere sådanne
tilbud.
Det fremgår videre, at de særlige pladser har en individuel og meget fleksibel tilgang til at
understøtte overgangen til et nyt tilbud, når borgerne skal udskrives. Det indebærer bl.a. mu-
lighed for en gradvis overgang, hvor borgeren over en periode besøger sit nye hjem og er med
til at købe møbler og indrette den nye bolig. I overgangsperioden kan der også være mulighed
for at overnatte både på det nye tilbud og på sin særlige plads, hvis det vurderes nødvendigt.
Det fremgår i den forbindelse, at der ses et potentiale for at systematisere udslusningsforløbet
og borgernes involvering i dette med et rehabiliterende sigte.
2.5.4
Opsummering
Dette afsnit har vist, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Hovedstaden generelt
har en positiv oplevelse af samarbejdet omkring borgeren. En større andel af de kommunalt
23
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
ansatte end de ansatte i regionen oplever samarbejdet omkring visitation positivt (84 % mod
71 %), mens de ansatte i regionerne er mere positive over for samarbejdet under opholdet
(64 % mod 79 %) og om udslusning af borgere (44 % mod 68 %). En større andel af de ansatte
har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om udslusning af borgere end ved de andre samarbejds-
spørgsmål, hvilket må formodes at kunne tilskrives manglende erfaring hermed. De ansatte
har yderligere en positiv oplevelse af, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en
helhedsorienteret indsats (kommunerne: 76 %, regionen: 86 %).
Der fremstår til gengæld også som en udfordring, af der mangler tilstrækkelige tilbud i kommu-
nerne til borgerne efter opholdet. 52 % af de kommunale fagpersoner oplever således ikke, at
deres kommune har et tilstrækkeligt tilbud mod 41 % af de regionale fagpersoner.
2.6
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
Ommærkning af pladser
2.6.1
Muligheden for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser er endnu ikke taget i anvendelse
i Region Hovedstaden. Dels fordi der siden sommeren 2020 har været fuld belægning, dels
fordi de sidste 15 pladser endnu ikke er åbnet. Regions Hovedstadens Psykiatri har imidlertid
besluttet at ommærke 5 pladser i 2021.
2.6.2
Justering af visitationskriterier
Interviewpersonerne på medarbejderniveau er bredt set tilfredse med de justeringer af visitati-
onskriterierne, der blev indført i sommeren 2019 for at bedre udnyttelsen af de særlige pladser.
Det fremgår således, at det var Region Hovedstaden, som var med til at formulere ønsket om
ændrede visitationskriterier, samt at de revisioner, der endte med at blive meldt ud, var i god
overensstemmelse med den tolkning og praksis, der var etableret i visitationsforum i Region
Hovedstaden.
2.6.3
Henvisning via behandlingspsykiatrien
Region Hovedstaden anvender muligheden for at henvise til de særlige pladser fra behand-
lingspsykiatrien. Både de regionale og kommunale interviewdeltagere er i den forbindelse op-
mærksom på, at der skal være en dialog, hvor borgerens handlingskommune siger god for
forløbet, inden psykiatrien indstiller borgere til visitationsudvalget.
De kommunale medarbejdere vurderer, at det generelt er relevante henvisninger, der kommer
fra behandlingspsykiatrien, men de er samtidigt opmærksomme på, om der via de regionale
henvisninger er åbnet op for en uhensigtsmæssig opgaveglidning. Som illustreret i nedenstå-
ende citat, er der også eksempler på, at behandlingspsykiatrien ikke i alle tilfælde får prioriteret
den forudgående dialog med kommunen i tilstrækkelig grad:
Vi er opmærksom på, at der ikke sker opgaveglidning. Den balancerer på en
knivsæg nogle gange. Det skal være de borgere, hvor kommunen ikke har andre
løsninger. Opgaven er at finde en løsning til de allerfarligste borgere, som kommu-
nen ikke har andre tilbud til. […] Nogle gange er regionen for hurtig på aftrækkeren
og anmoder om indstilling inden dialog med kommunen. Det er en meget uheldig
24
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
situation, hvis kommunen skal afvise en borger, som er indstillet af visitationsforum.
(Kommunal interviewdeltager)
På det strategiske niveau i kommunerne ses ovenstående til gengæld som et eksempel på, at
de særlige psykiatripladser ikke lever op til formålet om at fungere som et tilbud, der hjælper
de kommunale botilbud. Oplevelsen er i stedet, at de særlige pladser er ved at udvikle sig til
en kommunalt finansieret bufferkapacitet for behandlingspsykiatrien. Den nye praksis med et
stigende antal henvisninger fra behandlingspsykiatrien ses også som en illustration af det ulige
forhold mellem psykiatrien og kommunerne, fordi det er psykiatrien, der beslutter, hvornår en
borger er færdigbehandlet. Oplevelsen er derfor, at kommunerne stilles i en situation, hvor de
er tvunget til at sige ja til et ophold på de særlige pladser, fordi psykiatrien i de tilfælde, hvor
kommunen ikke kan stille med et tilbud til borgeren, vil opkræve færdigbehandlingstakst sam-
tidigt med, at kommunen risikerer at betale tomgangstakst til de særlige pladser.
Vurderingen på det strategiske niveau er derfor, at de særlige pladser i højere grad anvendes
som følge af den valgte finansieringsmodel, hvor kommunerne er tvunget til at betale for tilbud-
det, uagtet om det anvendes eller ej, end fordi der er tale om et relevant tilbud, der efterspørges
af kommunerne. Fra det strategiske niveau i kommunerne efterspørges derfor en fremadrettet
finansieringsmodel hvor drifts- og økonomiansvaret entydigt placeres under behandlingspsy-
kiatrien.
2.7
Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Hovedstaden. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne,
men der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen samt resultater fra tidligere
gennemført evaluering af de særlige pladser i Region Hovedstaden.
2.7.1
Oplevet relevans
Hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 2.8. Relevant tilbud betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 84 % og 91 % af de ansatte i
kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug.
De regionale fagpersoner synes at have en mere positiv
oplevelse af relevansen af tilbuddet end de kommunale fagpersoner. Over halvdelen (61 %) af
de regionale fagpersoner har således svarer, at de er ”meget enige” i, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, mod 28 % af de kommunale fagpersoner.
25
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0026.png
Figur 2.8
De ansatte i Region Hovedstaden og i kommuner i Region Hovedstadens ople-
velse af, om
de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud
1
for udsatte
borgere, som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formo-
des at have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer,
fx misbrug. Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
28%
56%
12%
4%
Ansat i Region Hovedstaden
61%
30%
5% 4%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
N kommune = 25, N region = 56.
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
2.7.2
Helhedsorienteret tilgang til borgeren
De fleste af de ansatte oplever, at de særlige pladser lykkes med at tilbyde en helhedsoriente-
ret tilgang til borgeren, jf. Figur 2.9. Den positive oplevelse er mere udtalt hos de regionale
fagpersoner end de kommunale fagpersoner. Henholdsvis 64 % og 80 % af de kommunale og
regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige
pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rum-
mer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehand-
ling.
Mens henholdsvis 24 % og 19 % af de kommunale og regionale fagpersoner har tilkende-
givet, at de var ”uenige”/”meget uenige” i udsagnet.
Figur 2.9
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om
særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en
helhedsorienteret tilgang til borgeren,
som rummer både psykiatrisk behand-
ling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Ansat i Region Hovedstaden
0%
20%
44%
20%
4% 12%
32%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
48%
60%
70%
80%
14%
90%
5%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 25, N region = 56.
Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
26
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0027.png
2.7.3
Oplevet udbytte under opholdet
Særligt de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at
stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet, jf. Figur 2.10. 81 % af de regionale fag-
personer har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige pladser i psyki-
atrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse under
opholdet mod 60 % af de
kommunale fagpersoner.
Figur 2.10
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabili-
sere borgernes psykiske lidelse under opholdet.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
32%
28%
28%
4% 8%
Ansat i Region Hovedstaden
0%
29%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
52%
50%
60%
70%
80%
13%
4%
4%
100%
90%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 25, N region = 56.
Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andel af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproble-
mer under opholdet, er lavere end for effekten på psykiske lidelser. Henholdsvis 52 % og 63 %
af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borgernes misbrugsproblemer
under opholdet,
jf. Figur 2.11. Det skal bemærkes, at ca. hver fjerde respondent fra kommu-
nerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 2.11
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mind-
ske borgernes misbrugsproblemer under opholdet,
dvs. at borgerne enten
mindsker deres misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hen-
sigtsmæssig måde. Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
12%
40%
12%
12%
24%
Ansat i Region Hovedstaden
11%
52%
20%
13%
5%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 25, N region = 56.
Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
27
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0028.png
73 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under opholdet,
mod
tilsvarende 60 % af de kommunale fagpersoner, jf. Figur 2.12. Igen skal det bemærkes, at hver
femte respondent fra kommunerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 2.12
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at redu-
cere borgernes farlighed under opholdet,
dvs. at borgerne i højere grad bliver
i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
20%
40%
20%
0%
20%
Ansat i Region Hovedstaden
30%
43%
13%
9%
5%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 25, N region = 56.
Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Hovedparten af de regionale fagpersoner (81%) oplever, at
de særlige pladser i psykiatrien
bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet,
jf. Figur 2.13.
Mens 52 % af de kommunale fagpersoner oplever, at pladserne bidrager til at forbedre borger-
nes evne til at mestre hverdagen under opholdet. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at
næsten en tredjedel af de kommunale fagpersoner ikke har været i stand til at besvare dette
spørgsmål.
Figur 2.13
De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at for-
bedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet,
dvs. at bor-
gerne bliver bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og mad-
lavning samt indgå i sociale fællesskaber. Procent
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
12%
40%
20%
28%
Ansat i Region Hovedstaden
18%
63%
7% 5% 7%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 25, N region = 56.
Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
28
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0029.png
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. 79 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om at
der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for bor-
gerne under opholdet,
13 % har svaret at de er ”uenige”/”meget uenige”, og 9 % har svaret
”ved ikke”, jf. Figur 2.14.
Figur 2.14
De ansatte i Region Hovedstadens oplevelse af, at der
anvendes ikke eller kun
sjældent tvang over for borgerne under opholdet
på de særlige pladser i
psykiatrien. Procent
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Anm.:
Kilde:
41%
38%
9%
4%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
9%
Ved ikke
N = 56.
Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
Flere af interviewpersonerne fremhæver eksempler på positive resultater, som særligt sættes
i relation til borgere, der er på de særlige pladser i længere tid, jf. citaterne nedenfor:
Borgere, som hurtigt ønsker at blive udskrevet igen, profiterer typisk ikke af ophol-
det. Borgere, som bliver på de særlige pladser i længere tid, oplever ofte et løft i
funktionsevne. De fleste borgere misbruger mindre end i de rammer, som de kom-
mer fra. Det er der, det bliver muligt at se, hvad borgeren egentlig kan, når de bliver
stabiliseret. Måske kan borgeren bo i en anden type af botilbud. Det er for alvor en
succes, hvis borgeren kan bo i et tilbud med mindre støtte.
(Regional interviewdel-
tager)
Kombinationen af social- og behandlingspsykiatri – det virker. Det er ressourcekræ-
vende, og derfor er det forbeholdt en særlig målgruppe. […] Farlighed fylder rigtig
meget i vurderingen af resultater og tit hænger det sammen med, om opholdet lyk-
kes i forhold til behandling og misbrug. Så bliver borgerens funktionsevne også
bedre, vold og trusler bliver reduceret ligesom anvendelsen af tvang.
(Kommunal
interviewdeltager)
2.7.4
Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 2.15 viser de ansatte i kommuner i Region Hovedstadens oplevelse af borgernes udbytte
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
4
Af de seks forhold, som der er spurgt ind til,
4
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
29
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0030.png
er der flest, der har svaret, at de er ”enig”/”meget enige” i, at de særlige pladser bidrager til at
reducere borgernes farlighed (39 %) efter opholdet. 34 % oplever at henholdsvis borgernes
funktionsniveau og evne til at mestre hverdagen forbedres og misbrugsproblemer mindskes
efter opholdet, mens 33 % oplever at borgerens psykiske lidelse er stabiliseret. En relativt stor
andel af de kommunale fagpersoner synes, at have haft svært ved at vurdere borgernes ud-
bytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gældende for spørgsmålene om borgernes evne til
at mestre hverdagen og anvendelsen af magt, hvor henholdsvis 28 % og 56 % har svaret ”ved
ikke”.
Figur 2.15
Ansatte i kommuner
1
i Region Hovedstadens oplevelse af
borgernes udbytte
efter opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.:
Note:
Kilde:
N = 18.
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser,
2
dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde,
3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter,
4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
1
2.7.5
Behov for viden om de langsigtede resultater
Region Hovedstaden har i samarbejde med Implement og udvalgte kommuner i 2020 udarbej-
det en evaluering, der samler op på de hidtidige erfaringer fra samarbejdet om de særlige
pladser
5
. Evalueringen undersøger på patientniveau, hvilke typer af borgere der indlægges på
de særlige pladser, årsager til frafald før og under forløbet, samt hvilke boformer borgerne
kommer fra og udskrives til efter endt ophold. Endvidere indgår en vurdering af det kortsigtede
udbytte på patientniveau med afsæt i de foreløbige erfaringer fra de 66 borgere, der på tids-
punktet for evalueringen havde påbegyndt et ophold, samt de 37 borgere, der havde afsluttet
et ophold. Evalueringens vurdering af de kortsigtede resultater fremgår af boksen nedenfor.
Resultaterne af Region Hovedstadens egen evaluering af de særlige psykiatripladser
Vurderingen af de kortsigtede resultater var, at flertallet af ophold på de særlige pladser fører til gode
resultater, idet der opnås almindelige funktionsevneforbedringer, samtidig med at udadreagerende ad-
færd og misbrugs reduceres. For flertallet af borgerne er der tale om mindre forbedringer, og for et
mindre antal borgere er der opnået meget store forbedringer. Det fremgår i forlængelse heraf, at der
fortsat er for få afsluttede forløb og for kort tidsperiode til, at det er muligt at vurdere de langsigtede
5
Afrapportering af evaluering: Faglige mål for de særlige pladser. Implement Consulting Group, 28. september 2020.
30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0031.png
resultater systematisk. Det fremhæves derfor som en vigtig fremadrettet udviklingsopgave at skabe
denne viden i takt med, at det nødvendige datagrundlag etableres.
Interviewpersonernes perspektiver på de resultater, der opnås på de særlige pladser, er de
samme, som blev afdækket i Implements evaluering – jf. boksen ovenfor. Det fremgår i forlæn-
gelse heraf, at der især i kommunerne er en vis frustration over den manglende viden om de
langsigtede resultater, samt en bekymring for, om der kun opnås små og kortvarige forbedrin-
ger for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb:
Det interessante for kommunerne er, hvad der sker efter opholdet. Der er billedet
mere broget. Vi har ikke haft borgere ude så længe endnu, så vi har ikke så god
viden om, hvordan det går borgerne på lidt længere sigt.
(Kommunal interviewdel-
tager)
2.7.6
Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at kommunale og regionale fagpersoner i Region Hovedstaden, som
har besvaret spørgeskemaet, i overvejende grad har en positiv oplevelse af de særlige pladser
i forhold til relevans og tilstrækkelighed. Hovedparten af de ansatte oplever således, at de
særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud (84 % i kommunerne og 91 % i regionen), og
de fleste oplever også, at de er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren
(kommunerne: 64 %, regionen: 70 %).
Særligt de regionale fagpersoner – men også de kommunale fagpersoner – oplever, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse (region 81 %,
kommune 60 %), reducere farlighed (region 73 %, kommune 60 %) samt forbedre borgerens
evne til at mestre hverdagen (region 81 %, kommune 52 %) under opholdet. Mens en lavere
andel af respondenterne oplever, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugspro-
blemer under opholdet (region 63 %, kommune 52 %). Endvidere oplever 79 % af de regionale
fagpersoner, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet.
Lidt under halvdelen af de kommunale fagpersoner i Region Hovedstaden, som har svaret på
spørgeskemaet, og som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold
på de særlige pladser, oplever, at de særlige pladser bidrager til at reducere borgerens farlig-
hed efter opholdet (39 %). 34 % oplever, at henholdsvis borgerens funktionsniveau forbedres
og misbrugsproblemer mindskes efter opholdet, mens 33 % oplever, at borgerens psykiske
lidelse er stabiliseret. En relativt stor andel af de kommunale fagpersoner synes at have haft
svært ved at vurdere borgernes udbytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gældende for
spørgsmålene om borgernes evne til at mestre hverdagen og anvendelsen af magt, hvor hen-
holdsvis 28 % og 56 % har svaret ”ved ikke”.
Interviewundersøgelsen bekræfter fundene i spørgeskemaundersøgelsen. Det fremgår endvi-
dere af interviewene, at der især i kommunerne er en vis frustration over den manglende viden
om de langsigtede resultater, samt en bekymring for, om der kun opnås små og kortvarige
forbedringer for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb.
31
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
3
De særlige psykiatripladser i Region Sjælland
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region
Sjælland.
Kapitlet
er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region
Sjælland,
resultaterne fra det udsendte spørgeskema og de tilsendte økonomi- og aktivitetsdata.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
3.1
Placering og ibrugtagning
Region Sjællands særlige psykiatripladser består af to afsnit, der begge er placeret som en del
af psykiatrien på Oringe i Vordingborg. De første 7 pladser åbnede 1. juni 2018, og december
2018 åbnede afsnittet med de resterende 16 pladser. Planen var i udgangspunktet at anvende
det lille afsnit med de 7 pladser som et udslusningsafsnit, men grundet høj belægning har det
ikke været muligt. De to afsnit er derfor organiseret ens, både hvad angår strukturen for bor-
gernes forløb samt indhold og opbygning af udredning, behandling og aktiviteter under ophol-
det.
3.2
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på
kvantitative data)
Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
3.2.1
Region Sjælland oprettede 7 særlige pladser i andet kvartal 2018, og fra fjerde kvartal 2018 og
frem har de haft 23 særlige pladser. Tabel 3.1 viser kapacitetsudnyttelse af de særlige pladser
i Region Sjælland. Af tabellen fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen har været stigende igen-
nem perioden, og at belægningsprocenten i 2020 gennemsnitlig var på 84 %. Region Sjælland
har ikke ommærkede pladser, men i fjerde kvartal 2020 har de grundet arbejdsmiljømæssige
udfordringer, rekrutteringsvanskeligheder og af sikkerhedsmæssige hensyn midlertidigt redu-
ceret antallet af særlige pladser i drift fra 23 til 16 pladser. Dette er der taget højde for ved
beregning af belægningsprocenten, idet de er beregnet ud fra antal pladser i drift. Belægnings-
procenten er generelt forholdsvis høj i Region Sjælland. Belægningsprocenten og antal sen-
gedage, som fremgår af Tabel 3.1, viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocen-
ten, da der i disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på de særlige pladser,
med som fx midlertidigt er overflyttet til behandling på anden hospitalsafdeling, men hvor der
stadig er ”reserveret en plads” til borgeren på de særlige pladser. Som supplement til kvartals-
belægningsprocentopgørelsen i Tabel 3.1, er der derfor indhentet data fra Region Sjælland
vedrørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. december for at
se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed, end de kvartalsmæssige opgørelser
indikerer. På de respektive to dage i 2019 var der henholdsvis 3 og 0 ledig/e plads/er, mens
der var 4 og 2 ledige pladser i 2020 på de to datoer, hvilket svarer til en belægningsprocent på
henholdsvis 87,0 %, 100 %, 82,6 % og 91,3%. For 3 ud af de 4 dage er belægningsprocenten
32
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0033.png
således højere end den afrapporterede gennemsnitlige belægningsprocent for 2. og 4. kvartal.
6
Om denne forskel kan tilskrives en generel fluktuation i belægningsprocenten (dvs. at kvartals-
gennemsnittet dækker over dage med højere og lavere belægningsprocent), eller om forskellen
er udtryk for, at der er pladser reserveret til patienter, som midlertidigt er indlagt på en anden
hospitalsafdeling, eller endnu ikke har startet deres ophold, er imidlertid ikke muligt at afgøre
på baggrund af data.
6
Belægningsprocenten er 82,6 % d. 30. juni 2020, mens den samlet belægningsprocent for 2. kvartal 2020 er 85 %
33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0034.png
Tabel 3.1
Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Sjælland
2018
1. kvt.
2. kvt.
7
-
3
44
21 %
-
-
0
0
-
0
3. kvt.
7
-
6
381
59 %
-
4. kvt.
23
-
15
821
72 %
-
Total
2018
23
-
16
1.246
62 %
-
1. kvt.
23
-
18
1.259
66 %
29
2019
2. kvt.
23
-
20
1.656
79 %
0
3. kvt.
23
-
23
1.741
82 %
182
4. kvt.
23
-
23
1.921
91 %
309
Total
2019
23
-
27
6.577
78 %
176
1. kvt.
23
-
23
1.739
84 %
354
2020
2. kvt.
23
-
22
1.772
85 %
501
3. kvt.
23
-
19
1.267
86 %
518
4. kvt.
23
1
-
16
1.209
82 %
337
Total
2020
23
-
25
5.987
84 %
470
Antal oprettede pladser
Antal ommærkede pladser
2
Antal unikke borgere
Antal sengedage – indlæggelse
Belægningsprocent*
Gennemsnitlig indlæggelsestid
på afsluttede forløb (dage)
Note:
1
Region
0
Kilde:
Sjælland har midlertidigt reduceret antallet af særlige pladser i drift fra 23 til 16 pladser. Regionen har ikke ommærket nogen af de særlige pladser. Der er tale om en ekstraordinær situation,
og regionen forventer, at pladserne bliver åbnet igen i begyndelsen af 2021.
2
Ordningen omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020; Region Sjælland har ikke ommærket nogle
pladser i 2020.
*Belægningsprocenten er beregnet ud fra antal sengedage/normerede dage (pr. kvartal). Belægningsprocenten er beregnet ud fra antal pladser i drift.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner for årene 2018-2020.
34
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0035.png
Tabel 3.1 viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb er steget markant
fra 2019 til 2020. Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 470 dage, mens den
gennemsnitlige indlæggelsestid i 2019 var 176 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæg-
gelsestid skal ses i lyset af den generelle lange varighed af ophold på de særlige pladser, og
at vi kun har observationer for 3 år. Den observerede øget indlæggelsestid i 2020 sammenlig-
net med 2019 er dermed et udtryk for, at borgere indskrevet i 2018 og 2019 med lange ophold
udskrives i 2020, mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for 2019 reflekterer borgere med
kortere forløb, dvs. er blevet indlagt i 2018/2019 og udskrevet i 2019. Grundet for kort opfølg-
ningstid er det ikke meningsfuldt at fortolke på de gennemsnitlige indlæggelsestider for 2018
som følge af, at pladserne først blev oprettet i 2018. Det skal yderligere bemærkes, at den
lange indlæggelsestid for nogle borgere skyldes, at kommunerne ikke kan finde et relevant
botilbud til dem
7
, og dermed ikke den reelle behandlingsvarighed. Processen om at finde rele-
vant botilbud kan således i nogle tilfælde af forskellige årsager være meget langstrakt, og der
er eksempel på, at en borger har ventet mere end 8 måneder på at få et botilbud. Varigheden
af indlæggelsestiden og fordelingen heraf uddybes yderligere senere i afsnit 3.2.3.
3.2.2
Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Det årlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Sjælland har
været faldende i perioden 2018-2020 fra 23 årlige anmodninger til 7 årlige anmodninger i 2020,
jf. Tabel 3.2. Alle anmodninger er kommet fra kommunen. En enkelt anmodning er blevet afvist
uden behandling, og tre anmodninger er blevet trukket tilbage. Andelen af modtagne anmod-
ninger, som er indstillet af visitationsforum, er generelt faldende i perioden 2018-2020. I 2020
blev 50 % af de modtagne anmodninger indstillet af visitationsforum. Tendensen med faldende
andel af indstillinger af visitationsforum skal ses i lyset af det generelt lavere antal af anmod-
ninger i 2020, hvorved en enkelt afvisning har stor betydning for andelen af indstillede anmod-
ninger.
Tabel 3.2
Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Sjælland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020
1
2018
1. halvår
Antal anmodninger modtaget, i alt
Heraf fra kommuner
Heraf fra region
Antal anmodninger, som er afvist uden
behandling
Antal anmodninger, der er trukket tilbage
Antal anmodninger, som er afvist (ikke
indstillet) af visitationsforum
Antal anmodninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum
Andel af modtagne anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum
2
Antal anmodninger, som ved udgangen
af 2020 afventer behandling
Note:
Kilde:
7
1
Det
2019
1. halvår
7
7
0
0
0
2
5
71 %
_
_
2. halvår
11
11
0
1
0
3
7
70 %
_
15
15
0
0
1
0
14
5
5
0
0
1
2
2
50 %
2020
1. halvår
2. halvår
2
2
0
0
0
1
1
50 %
_
0
2. halvår
8
8
0
0
1
2
5
71 %
_
100 %
er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen,
2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/ (indstillede + afviste anmodninger af visitationsforum).
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Sjælland.
Når visitationsforummet ved revurdering af en borger vurderer, at visitationskriterierne ikke længere er opfyldt, og borgeren
dermed ikke kan indstilles til fortsat visitation til de særlige pladser, skal kommunen finde et botilbud, som borgeren kan
udvisiteres til. Borgeren forbliver på de særlige pladser, til kommunen har fundet et botilbud til borgeren.
35
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0036.png
Tabel 3.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at borgerne
på de særlige pladser inden opholdet primært kommer fra botilbud/botilbudslignende tilbud el-
ler har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Alle borgere, som er indstillet af visitationsforum
til ophold på de særlige pladser i 2018-2020, er startet på et ophold. I fire af tilfældene blev
borgerne dog tilbudt og accepterede indlæggelse på de særlige pladser i Region Hovedstaden,
grundet manglende ledige pladser i Region Sjælland. Af Tabel 3.1 fremgår det, at 7 borgere,
som blev indlagt på de særlige pladser i 2018 (37 % af 2018 populationen), fortsat ved udgan-
gen af 2020 opholder sig på de særlige pladser.
Tabel 3.3
Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Sjælland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020
1
2018
1. halvår
Antal borgere indstillet af visitati-
onsforum til ophold på de særlige
pladser
Heraf borgere fra botilbud/botil-
budslignende tilbud
Heraf borgere fra psykiatrisk af-
deling
Heraf borgere fra eget hjem
Heraf andre borgere, fx hjem-
løse
Antal borgere, som har startet
ophold på de særlige pladser
Antal borgere, som ved udgan-
gen af 2020 fortsat opholder sig
på de særlige pladser
Antal borgere, som inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet deres
ophold på de særlige pladser
Heraf borgere afsluttet til botil-
bud/botilbudslignende tilbud
Heraf borgere afsluttet til psykia-
trisk afdeling
Heraf borgere afsluttet til eget
hjem
Heraf borgere afsluttet på anden
måde
2
Anm.:
Note:
2019
1. halvår
2. halvår
2020
1. halvår
2. halvår
2. halvår
5
2
2
0
1
5
14
2
8
1
3
14
3
5
2
3
0
0
5
7
4
2
1
0
7
4
2
1
1
0
0
2
5
1
0
1
0
0
1
3
4
3
3
0
1
2
1
1
0
0
8
5
1
0
2
2
0
2
0
0
3
1
2
0
0
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
Kilde:
Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser, men dette har
ikke været tilfældet i Region Sjælland.
1
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen,
2
For eksempel borgere, som har afbrudt ophold og
borgere, der er afgået ved døden,
3
2 af de 14 borgere blev tilbudt og accepterede indlæggelse på de særlige pladser
i Region Hovedstaden, da der på daværende tidspunkt ikke var ledige pladser i Region Sjælland.
4
1 af de 7 borgere
blev tilbudt og accepterede indlæggelse på de særlige pladser i Region Hovedstaden, da der på daværende tidspunkt
ikke var ledige pladser i Region Sjælland.
5
1 af de 2 borgere blev tilbudt og accepterede indlæggelse på de særlige
pladser i Region Hovedstaden, da der på daværende tidspunkt ikke var ledige pladser i Region Sjælland.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Sjælland.
Borgere, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de særlige pladser, er
primært blevet afsluttet til botilbud/botilbudslignende tilbud eller til psykiatrisk afdeling, jf. Tabel
3.3. Ingen borgere er indtil videre blevet afsluttet til eget hjem. Afsluttet på anden måde henvi-
ser til, at pt. ikke er afsluttet til psykiatrisk afdeling eller eget hjem – de kan fx have afbrudt
36
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0037.png
deres ophold på de særlige pladser, uden at psykiatrien har fået oplysning om patientens vi-
dere forløb, eller være overgået til et andet socialt tilbud eller forsorgshjem.
3.2.3
Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt har 28 borgere i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Sjælland,
jf. Tabel 3.4. Region Sjælland har ikke haft borgere, der har haft flere forløb på de særlige
pladser. Det er langt overvejende mænd (93 %), som har haft ophold på de særlige pladser i
Region Sjælland i 2018-2020. Tabel 3.4 viser, at gennemsnitsalderen for de borgere, som har
haft ophold på de særlige pladser i Region Sjælland i 2018-2020, er 30,6 år. Gennemsnittet
dækker over en spredning i alder fra 18 til 48 år. 43 % af de borgere, som har været på de
særlige pladser i Region Sjælland i perioden 2018-2020, har en behandlingsdom, jf. Tabel 3.4.
Tabel 3.4
Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Sjælland, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennemsnit-
lig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til år, hvor patienter blev indlagt
2018
Unikke borgere
1
Antal mænd (%)
Antal kvinder (%)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år)
Min. alder
Maks. alder
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af ophold (dage)
Antal borgere med ophold på under 3 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr. (%)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en periode under
opholdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden" fra de sær-
lige pladser (dage)
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom
Anm.:
1
Unikke
2019
16
12
12 (100 %)
0 (0 %)
29,1
23
43
323,3
0 (0 %)
2 (17 %)
1 (8 %)
3 (25 %)
6 (50 %)
2020
2
2 (100 %)
0 (0 %)
31
26
36
167
0 (0 %)
1 (50 %)
0 (0 %)
0 (0 %)
1 (50 %)
TOTAL
2018-2020
30
28 (93 %)
2 (7 %)
30,6
18
48
406,5
2 (7 %)
3 (10 %)
3 (10 %)
10 (30 %)
12 (40 %)
14 (88 %)
2 (13 %)
31,6
18
48
473,7
2 (13 %)
0 (0 %)
2 (13 %)
7 (44 %)
5 (31 %)
2
13
8
8
71,5
4
14
35,7
1
24
47,1
13
Kilde:
borgere: Antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året; borgere indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året, tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt., end den anvendt i Tabel 3.1.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Sjælland.
Af Tabel 3.4 fremgår det, at langt hovedparten af borgerne, der er indlagt på de særlige pladser
i Region Sjælland i 2018 og 2019, har haft et ophold, som har varet længere end 12 måneder
(75 % af opholdene).
37
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Overflytning af borgere til anden hospitalsafdeling er sket 24 gange i løbet af perioden 2018-
2020, og overflytningerne har i gennemsnit haft en varighed på 47,1 dag. Omfanget af over-
flytninger har været størst i 2019 og 2020. Hvis fraværsdagene i de enkelte år fordeles jævnt
over året, svarer det til, at henholdsvis 1,6 og 1,4 af de særlige pladser i Region Sjælland i
henholdsvis 2019 og 2020 har været reserveret til en borger, som midlertidigt er indlagt på en
anden afdeling. Det betyder, at der i praksis ikke har været lige så stor ledig kapacitet i Region
Sjælland, som det fremgår af de afrapporterede belægningsprocenter for 2019 og 2020 i Tabel
3.1.
3.2.4
Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Sjælland havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige
pladser på henholdsvis 7,8 mio. kr., 31,5 mio. kr. og 27,1 mio. kr., jf. Tabel 3.5. Herudover
havde kommuner uden for Region Sjælland udgifter på henholdsvis ca. 97.425 kr. i 2018 og
2,5 mio. kr. i henholdsvis 2019 og 2020 til de særlige pladser i Region Sjælland. Henholdsvis
36 %, 23 % og 13 % af kommunerne i Region Sjællands udgifter til de særlige pladser var i
2018, 2019 og 2020 relateret til ubenyttede pladser. Disse gennemsnit dækker over en varia-
tion i andelen af udgifter til ubenyttede pladser af de totale udgifter på mellem 0 og 100 %. Fem
kommuner (29 %) i Region Sjælland har ikke haft borgere indlagt på de særlige pladser i Re-
gion Sjælland i perioden 2018-2020, og yderligere to kommuner har i et enkelt år ikke gjort
brug af de særlige pladser.
38
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0039.png
Tabel 3.5
Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Sjælland 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018
a
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
2.863.166
0
2.863.166
De samlede
udgifter
7.848.197
97.425
7.945.622
Udgifter til
ophold
24.320.493
2.549.596
26.870.089
2019
b
Udgifter til
ubenyttede
pladser
7.147.231
0
7.147.231
De samlede
udgifter
31.467.724
2.549.596
34.017.320
Udgifter til
ophold
23.671.394
2.492.646
d
26.164.040
2020
c
Udgifter til
ubenyttede
pladser
c
3.425.565
0
3.425.565
De samlede
udgifter
27.096.959
2.492.646
d
29.589.605
Total, alle kommuner i
Region Sjælland
Kommuner uden for
Region Sjælland
I alt
Note:
Kilde:
a
Sengedagstakst
4.985.031
97.425
5.082.456
3.836 kr.,
b
Sengedagstakst 3.959 kr.,
c
Sengedagstakst 4.054vkr.,
c
Pr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering,
d
Opgjort 30. november 2020.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Sjælland.
39
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0040.png
3.3
3.3.1
Opstart og udvikling
Projekt- og samarbejdsorganisation
Som illustreret i Figur 3.1, har arbejdet med de særlige pladser i Region Sjælland taget afsæt
i en tværsektoriel projektorganisation, der er forankret i de eksisterende samarbejdsstrukturer
på sundhedsaftaleområdet.
Figur 3.1
Projekt- og samarbejdsorganisationen for de særlige pladser i Region Sjælland
Kilde: Region Sjælland.
Note: Styregruppen og arbejdsgruppen for byggeri samt arbejdsgruppen for de særlige pladser er nedlagt, efterhånden som
de opnåede deres fastlagte mål.
I Styregruppen for de særlige pladser sidder der 1 repræsentant fra Kriminalforsorgen, 1 re-
præsentant fra SIND, 2 repræsentanter fra kommunerne fra hhv. sundhedsaftalen og ramme-
aftalen samt 3 repræsentanter fra Psykiatrien Region Sjælland. Psykiatrien har formandskabet
i styregruppen. Selve udviklings- og driftsorganisationen er ledelsesmæssigt forankret i Psyki-
atrien Syd, hvor de særlige pladser organisatorisk hører under.
Der er endvidere etableret en netværksgruppe med bl.a. myndighedschefer og videnpersoner
fra kommunerne, som løbende har været involveret i drøftelserne omkring de særlige pladsers
udmøntning. På det operationelle plan har der desuden været nedsat en række interne ar-
bejdsgrupper, der har arbejdet med etablering af pladserne, samt en tværgående arbejds-
gruppe med ansvar for at udvikle de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgernes
forløb.
På overordnet niveau har orientering om de særlige pladser udgjort et fast dagsordenspunkt
for møderne i den regionale styregruppe for rammeaftalen for psykiatri. Endelig fremhæves
den tværregionale styregruppe som et vigtigt forum for videndeling og koordinering, der – især
i de tidlige faser – understøttede udmøntningen af de særlige pladser.
Som illustreret i nedenstående citat, er der på tværs af interviewene stor tilfredshed med det
forarbejde og den informationsindsats, der blev gennemført forud for åbningen af de særlige
pladser:
40
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0041.png
De særlige pladser var ikke den løsning, som kommunerne eller regionerne øn-
skede sig. På trods af det har vi haft et fint samarbejde mellem kommuner og region
omkring etableringen. […] Der var en vilje til at løse opgaven. Vi fik hurtigt drøftet
det med visitationen og fik forventningsafstemt. Også i forhold til handleplaner, som
skal udarbejdes under opholdet, og muligheden for, at kommunerne kan følge med
undervejs i opholdet. Der var en villighed til at lytte til kommunerne i Region Sjæl-
land, som har en stor del af æren for det gode samarbejde. Vi fik det til at lykkes fra
starten af.
(Kommunal interviewdeltager)
Det var en fantastisk fin opstart med besøg af ledelsen fra de særlige pladser i kom-
munerne. De var flyvende til at starte med. Vi var på fra første færd.
(Kommunal
interviewdeltager)
Som indikeret i det sidste af de overstående citater, besøgte ledelsen fra de særlige pladser
alle 17 kommuner i regionen for at fortælle, hvad de særlige pladser var og gennemgå visitati-
onskriterierne. Målsætningen var i den forbindelse at komme i direkte dialog med et udvalg af
de sagsbehandlere o.l., der i den enkelte kommune vurderedes at være mest relevante i for-
hold til opsporing og indstilling af borgere.
Oplevelsen er, at kommunerne tog godt i mod tilbuddet, hvilket også understøttes af, at der fra
opstarten har været en relativt høj belægningsprocent. Der er dog fortsat fem kommuner, der
ikke har henvist borgere, ligesom antallet af henvisninger mere generelt har været faldende fra
2020 og frem. Dette har passet fint med, at syv pladser fra efteråret 2020 har været midlertidigt
lukket ned som følge af udfordringer med rekruttering, sygdom og arbejdsskaber relateret til
vold og trusler over for personalet
8
. I takt med, at udfordringerne bliver løst, vurderes det dog,
at der er behov for at gentage informationsindsatsen og revidere den. Dels i forhold til de fak-
tiske erfaringer, der er gjort i løbet af de første år, dels i forhold til det arbejde, der siden som-
meren 2020 er gjort for at forbedre miljøet for ansatte og beboere på de særlige pladser. Dette
er også et ønske, der udtrykkes af flere kommunale interviewdeltagere, der efterspørger gen-
opfriskning og information til de relevante sagsbehandlere, der er nye i kommunerne.
3.4
Den interne organisering af de særlige pladser
Beslutningen om at placere de særlige pladser i Vordingborg var bl.a. begrundet med, at de
skulle placeres i eksisterende bygningsmasse, samt at etableringen skete under et stort tids-
pres. I den forbindelse var det en fordel, at der fandtes ledige lokaler på Vordingborg-matriklen.
Set i bakspejlet er der til gengæld også en erkendelse af, at placeringen i Vordingborg har
bidraget til de udfordringer med rekruttering og fastholdelse af de rette medarbejdere, der har
været undervejs:
Vi valgte Vordingborg, fordi de fysiske rammer var til stede, men vi er ekstra udfor-
dret i den sydlige del af regionen i forhold til rekruttering – særligt i forhold til læger
og psykologer. […] Der har også været stor udskiftning, og vi har stadig mange
medarbejdere, som skal integreres.
(Regional interviewdeltager)
8
Siden sommeren 2020 har der bl.a. med afsæt i straks-påbud udstedt af Arbejdstilsynet været tilknyttet ekstra og erfarne
medarbejderressourcer til de særlige pladser.
41
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Kombinationen af stort tidspres og en udfordret rekrutteringssituation har i et vist omfang også
bidraget til, at der blev ansat medarbejdere med for kort erfaring i forhold til målgruppen af
borgere og den særlige form for tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede behandling, der
skulle udvikles. Det fremgår i den forbindelse, at der stadig arbejdes på at konsolidere perso-
nalegruppen, og at udviklingen går den rigtige vej i forhold til at sikre en stabil og velintegreret
medarbejderstab.
Interviewdeltagerne har tilsvarende gjort sig erfaringer i forhold til de fysiske rammer og den
forskellige størrelse af de to afdelinger, de særlige pladser er opdelt i. Erfaringen er på den ene
side, at en afdeling med 16 pladser er i overkanten i forhold til den målgruppe af borgere, der
er for de særlige pladser – og på den anden side, at en afdeling med 7 pladser er i underkanten
i forhold til at kunne drive den effektivt.
Der er ikke truffet nogle beslutninger om, hvad disse erfaringer skal betyde for de særlige plad-
ser fremadrettet. Men til interviewene blev der fremført overvejelser om at lave en mere ligelig
fordeling, hvor de to afdelinger har hhv. 11 og 12 pladser. Desuden blev der fremført overve-
jelser om at placere den ene afdeling på en af psykiatriens øvrige matrikler ud fra et ønske om
lettere adgang til at rekruttere og fastholde af relevante medarbejdere.
3.4.1
Et tværfagligt fokus på recovery
De regionale interviewdeltagere lægger vægt på, at de særlige pladser er udmøntet som en
mellemting mellem et botilbud med et rehabiliterende sigte og et psykiatrisk afsnit med fokus
på udredning og behandling af beboernes samlede sygdom og misbrug. Borgerne har derfor
status af beboere, og der er fokus på, at de så vidt som muligt deltager i dagligdagsaktiviteter
som madlavning, tøjvask og rengøring mv.
Arbejdet med den helhedsorienterede behandling betyder, at der er tilknyttet 12 forskellige
faggrupper til de særlige pladser, samt at pædagogiske kompetencer og rehabilitering med
afsæt i hverdagslivet indgår som centrale gennemgående elementer i behandlingen. Interview-
deltagerne oplever langt hen ad vejen de særlige pladser som en succes i forhold til at udvikle
en ny form for helhedsorienteret behandling, der understøtter de ønskede resultater for bebo-
erne:
Vi lykkes godt med relationsdannelsen til borgerne, og der er gode faglige sparrin-
ger i de tværfaglige behandlingsteam, der er tilknyttet de enkelte beboere. Hver be-
boer har en fast kontaktperson, og hver sjette uge sætter teamet sig sammen og
drøfter de ting, som der kan være. Teamet drøfter også mål og delmål i samråd med
beboeren. Vi er ikke udfordret på tværfagligheden. Vi har medarbejdere med mange
forskellige kompetencer – vi har hele paletten og en god basis for at se beboeren
fra forskellige vinkler og bruge forskellige redskaber.
(Regional interviewdeltager)
Udviklingen af behandlingen og det tværfaglige fællesskab er dog ikke uden udfordringer, og
det kan være svært for både medarbejdere, beboere og pårørende at navigere i noget, der er
midt imellem en hospitalsafdeling og et bosted.
Det udgør således en kontinuerlig opgave at integrere medarbejdergruppen og skabe et fælles
afsæt for arbejdet på de særlige pladser. Fokus for integrationen handler ifølge interviewper-
sonerne om at aflære de indlærte tilgange til arbejdsdelingen mellem faggrupper og de faglige
hierarkier medarbejderne imellem. Dette gælder ikke mindst i forhold til pædagogfagligheden,
42
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
der indgår med en ny og større vægt på de særlige pladser, sammenlignet med behandlings-
psykiatrien i øvrigt.
3.4.2
Misbrugsbehandling og udfordringer relateret til misbrug
Næsten alle beboerne på de særlige pladser har misbrug af alkohol og/eller stoffer, og mis-
brugsbehandling indgår som en vigtig og integreret del af behandlingen på de særlige pladser.
Som illustreret i nedenstående citat, er det en dilemmafyldt opgave at håndtere det misbrugs-
miljø, der opstår omkring et behandlingssted, som de særlige pladser:
Der er et misbrugsmiljø på de særlige pladser, og det er et vilkår, når man samler
borgere i den her målgruppe på denne måde. Vi skal arbejde hen mod rehabilitering,
og det er vigtigt, at borgerne skal lære at agere i et sådant miljø. For det er det, langt
de fleste kommer ud til efter endt ophold. Og hvis de ikke lærer at håndtere det,
falder de tilbage, så snart muligheden er der. Så miljøet her er på den ene side en
mulighed for at arbejde med det, men på den anden side er handel med stoffer også
en af de største udfordringer.
(Regional interviewdeltager)
Metoderne til at kunne behandle misbrug og håndtere misbrugsmiljøet kræver en bred palet af
individuelle og generelle tiltag. På det generelle plan må beboerne ikke have eller indtage ulov-
lige stoffer og alkohol på de særlige pladser. Personalet har og anvender også muligheden for
at visitere beboerne og gennemsøge deres værelser ved mistanke om ulovlige stoffer, og når
der findes ulovlige stoffer, bliver politiet involveret i forhold til konfiskation og vurdering af, om
der skal rejses tiltale.
Der indgås også løbende aftaler med både den enkelte borger og gruppen af borgere om,
hvordan tilstedeværelsen af stoffer kan minimeres, og hvordan det kan håndteres, når stoffer
alligevel dukker op. Det spiller i den forbindelse en vigtig rolle, at borgerne generelt set har et
stort ønske om at reducere deres misbrug og ikke ønsker at blive påduttet stoffer af andre.
Nedenstående citat opsummerer afsættet for den behandling, borgerne modtager:
Arbejdet med misbrug sker med afsæt i individuelle aftaler med beboerne. Hvad er
deres ønske? Der er ikke krav om, at de skal holde op med alting, når de kommer
her. Fokus på, hvad den enkelte gerne vil. For eksempel undgå at drikke vodka,
hvis det er det, som gør borgeren farlig. Det handler om at gøre borgeren mindre
farlig – det er succeskriteriet.
(Regional interviewdeltager)
Som illustreret, tager behandlingen afsæt i borgernes egne ønsker og motivation ud fra en
målsætning om at reducere misbruget og skadevirkningerne heraf. Behandlingen udføres med
et langsigtet fokus på, at borgerne skal opnå redskaber og strategier, der kan danne afsæt for
varige forbedringer.
Interviewpersonerne vurderer på den ene side, at de særlige pladser udgør en god ramme, og
i mange tilfælde også lykkes med at behandle og reducere beboernes misbrug. På den anden
side har der i perioder været for meget misbrug på de særlige pladser. Særligt de kommunale
interviewdeltagere oplever dette som en udfordring for det udbytte, borgerne opnår, og et for-
hold, der i nogle tilfælde påvirker deres overvejelser negativt om, hvorvidt en borger skal ind-
stilles:
43
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
De særlige pladser er for mig at se ødelagt pga. det misbrugsmiljø, der er opstået.
Det har vist sig, at gruppen af borgere på pladserne er meget tung. Måske for tung
til at fungere som en større gruppe, der er placeret sammen i en åben ramme. For
os betyder det konkret, at vi ikke kan sende nogen derind, som ikke er misbrugere.
(Kommunal interviewdeltager)
Interviewdeltagerne vurderer, at der fremadrettet er behov for at arbejde målrettet med at re-
ducere misbruget på de særlige pladser, og i løbet af de første år er der skabt en række erfa-
ringer, som tænkes anvendt. De erfaringer og fremadrettede ideer, der blev fremhævet til in-
terviews, knytter sig til:
Indgå flere aftaler om økonomisk opsparing med borgerne, når de indlægges på en sær-
lig plads:
Indlæggelse på de særlige pladser udgør et hospitalsophold, hvor der ikke opkræves
betaling for kost og logi. Det betyder, at borgerne får hele deres indkomst udbetalt og dermed
mange penge, de potentielt kan købe stoffer for:
Borgerne har mange penge mellem hænderne. De betaler ikke for kost og logi. De
kan købe lige, hvad de vil. Vi kan mærke, når det har været den 1., men som det er
nu, har vi ingen sanktionsmuligheder for at kræve opsparing. Jeg tror, at det vil
hjælpe borgere og personalet, hvis man sætter en ramme for økonomien, så bor-
gerne kommer herfra med nogle penge. Det ville også være godt i rehabiliterings-
øjemed.
(Regional interviewdeltager)
Der er for nylig indgået en frivillig aftale om en sådan opsparing med en borger. Med det afsæt
ønskes fremadrettet fokus på, at der systematisk indgås aftaler om, at borgerne laver en op-
sparing, mens de er på en af de særlige pladser – fx svarende til det beløb, der normalt skal
afsættes til husleje og mad på et kommunalt bosted.
Opmærksomhed på sortere mere i, hvilke borgere der bevilges ophold:
Erfaringen går
dels på, at borgere, der finansierer deres eget misbrug via salg af stoffer, ikke skal bevilges
ophold på en af de særlige pladser, med mindre der er en meget klar motivation og klare aftaler
for, at dette ikke skal fortsætte under opholdet. På lignende vis er erfaringen, at den åbne
ramme og tilgangen til behandling på de særlige pladser i mange tilfælde ikke er et godt match
til borgere med dyssociale personlighedsforstyrrelser.
Der er tilsvarende flere kommunale interviewdeltagere, der stiller spørgsmålstegn ved, om de
borgere, der gives ophold på en af de særlige pladser, i et mere generelt perspektiv er castet
rigtigt i forhold til muligheden for at opnå den ønskede progression. Ifølge disse interviewdel-
tagere er der en mellemgruppe af typisk yngre borgere, der får meget ud af at være på de
særlige pladser. Oplevelsen er dog, at pladserne i højere grad anvendes til meget komplekse
og kroniske borgere, som ifølge interviewdeltagerne ville være bedre hjulpet af et ophold i den
almene psykiatri/retspsykiatrien. I forlængelse heraf er der også kommunale interviewdelta-
gere, der foreslår, at de særlige pladser underopdeles for at forbedre udbyttet for forskellige
grupper af borgere, hvis de fortsat skal bruges til de mest komplekse borgere:
Der er overordnet to målgrupper: De unge, som vi kan rykke, og kronikerne, som
får ro i en periode på de særlige pladser, fordi man også kan bruge tvang. Vil man
begge dele? Kunne nogle særlige pladser være til de unge, og andre være til kroni-
kerne. Det betyder meget at få ro på i en periode. Det er forskellige ting for de to
målgrupper.
(Kommunal interviewdeltager)
44
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Justerede rammer:
De ovennævnte perspektiver udgør også et vigtigt opmærksomhedspunkt
for ledelsen af de særlige pladser, og der blev i foråret 2020 igangsat et arbejde med justere
rammerne omkring opholdet på de særlige pladser. Det fremgår, at der er sket en bevægelse
fra udgangspunktet, hvor pladserne i høj grad var tænkt som et tilbud, der ligger tæt op af et
åbent botilbud, til at de i højere grad organiseres som en psykiatrisk afdeling med fokus på at
bruge psykiatrilovens bestemmelser om tvang og herunder også muligheden for at låse dørene
og skærme udadreagerende beboere.
Anledningen til at justere i rammerne for de særlige pladser bunder dels i udfordringer med
arbejdsmiljøet og deraf følgende påbud fra Arbejdstilsynet i løbet af 2020. Men behovet for
ændringer er dels også forankret i en erkendelse af, at borgerne på de særlige pladser har vist
sig at være mere syge og komplekse end forventet:
Vi har fået visiteret nogle borgere ind, som er meget syge. Nogle har vi måttet sende
tilbage til retspsykiatrien. Vi kan ikke rumme nogle, som er så dårlige på de særlige
pladser – som har en meget udadreagerende adfærd – det kræver stærkere midler,
som man har i retspsykiatrien. […] Gruppen af mere vanskelige borgere er kommet
til at dominere billedet af de særlige pladser, og vi har ikke været tilstrækkeligt op-
mærksomme på at afstemme forventninger med kommunerne. Jeg har en oplevelse
af, at kommunerne har præsenteret os for borgere, som de ikke anede, hvad de
skulle stille op med. De er kommet ind på de særlige pladser. Set i bakspejlet burde
vi nok have sat foden ned. Det har også givet problemer for de andre borgere på
pladserne, som kan få noget ud af opholdet. Det er vigtigt, fordi der skal kunne
komme noget ud af opholdet, og fordi vi ikke skal komme i en situation, hvor vi ikke
kan komme af med borgerne. Hvis borgerne ikke kan få glæde af tilbuddet, skal de
ikke visiteres til det.
(Regional Interviewdeltager)
Der er således overensstemmelse mellem de kommunale og regionale interviewdeltageres
perspektiver på målgruppen for de særlige pladser. Samtidig er der igangsat et arbejde med
at anvende erfaringerne i hhv. visitationen af borgere og rammerne for opholdet på de særlige
pladser.
3.5
3.5.1
Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Indstilling af borgere og opstart af forløb
Figur 3.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Sjælland.
45
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0046.png
Figur 3.2
Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Sjælland
Kilde:
Region Sjællands notat om visitation til de særlige pladser af 18. december 2017.
Forløbsbeskrivelsens arbejdsgange og tidsfrister følger den fælles overordnede forløbsbeskri-
velse, der blev udarbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser.
Det fremgår desuden af interview, at de beskrevne arbejdsgange og frister fortsat gælder og
følges i det borgerrettede samarbejde, samt at kommunerne har mulighed for dialog med hhv.
sekretariatet for visitationsforum og ledelsen af de særlige pladser i forbindelse med indstillin-
gen.
Både indstilling til de særlige pladser og den tværfaglige vurdering i visitationsforum har udgjort
udviklingsopgaver, hvor de involverede har skullet prøve sig frem og justere samarbejdet un-
dervejs. Forud for de første møder i visitationsforum blev der udarbejdet et fælles forståelses-
papir som oplæg til, hvordan visitationskriterierne skulle tolkes i praksis. For at sikre beslut-
ningskraft og mulighed for at gå videre med udfordringer og tvivlsspørgsmål mv. var deltager-
kredsen til de første møder også udvidet med bl.a. en repræsentant fra psykiatriledelsen i Re-
gion Sjælland.
Figur 3.3
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om
visitation
af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
36%
43%
21%
Ansat i Region Sjælland
0%
13%
10%
20%
Enig
30%
60%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
10% 3%
80%
13%
90%
100%
Meget enig
Uenig
Meget uenig
Anm.:
Kilde:
N kommune = 28, N region = 30.
Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Figur 3.3 viser de kommunale og regionale fagpersoners oplevelse af samarbejdet mellem
kommune og region omkring visitation. De fleste af de ansatte oplever, at samarbejdet omkring
visitation er godt. Henholdsvis 79 % og 73 % af de ansatte i kommuner og i regionen har svaret,
at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om,
at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller
regionen om visitation af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt.
Der ses en
46
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
tendens til, at de kommunale fagpersoner har en mere positiv oplevelse af samarbejdet end
de regionale fagpersoner. 36 % af de kommunale fagpersoner er ”meget enige” i, at samarbej-
det er godt mod 13 % af de regionale fagpersoner. Ingen af de kommunale fagpersoner har en
negativ oplevelse af samarbejdet omkring visitation, mens 10 % og 3 % af de ansatte på de
særlige pladser har svaret, at de er ”uenig” eller ”meget uenig. ”Ved ikke”-svarene afspejler
formodentlig, at alle respondenter ikke har været direkte involveret i visitationsprocessen.
De interviewpersoner, der har erfaringer fra opstarten af arbejdet i visitationsforum, deler en
oplevelse af et velfungerende og ligeværdigt samarbejde, som illustreret i nedenstående citat:
Vi startede med at gennemgå kriterier og ansvarsområder, og hvordan vi sammen
sikrer, at sagerne bliver drøftet igennem. Det har været en proces, hvor øvelse gør
mester. Der har hele tiden været en god dialog, hvor deltagerne er lydhøre over for
hinandens synspunkter.
(Kommunal interviewperson)
Oplevelsen er videre, at de indstillinger, der kommer fra kommunerne, generelt set er velbe-
skrevne og afspejler en god indsigt i, hvilke borgere der er i målgruppen for de særlige pladser.
Dette er også afspejlet i, at få indstillinger er afvist i visitationsfora, samt at de faste deltagere
oplever en stor grad af enighed omkring de afgørelser, der træffes.
Det fremgår, at der under opstarten har været behov for forventningsafstemning med nogle
kommuner i forhold til, at borgere med lidelser inden for autismespektret, hjerneskade og
svære kognitive funktionsnedsættelser ikke egner sig til ophold på de særlige pladser. De kom-
munale interviewdeltagere er afklarede med dette, men efterspørger samtidig tilbud, der kan
rumme disse typer af borgere, der også kan være svært psykisk syge, udadreagerende og
farlige.
De interviewpersoner, der har rutine med at indstille borgere, vurderer, at arbejdsgangene og
de understøttende redskaber fungerer efter hensigten. Det understreges dog også, at opgaven
med at indstille borgere og sikre, at de rette oplysninger er med, er relativt omfattende og
kompleks for de kommunale sagsbehandlere, der ikke har erfaringer i forvejen med indstilling.
Derfor fremstår det som et positivt element, at der fra starten har været mulighed for at drøfte
potentielle indstillinger med repræsentanter fra visitationsforum, ligesom der er mulighed for at
få hjælp og vejledning fra visitationsforummets sekretariat.
Borgernes motivation og forståelse for, hvad det er for et ophold, de går ind til på de særlige
pladser, fremhæves på tværs af interviews som et vigtigt pejlemærke for dialogen i visitations-
forum, såvel som i arbejdet med at forberede borgerne på ophold. Det prioriteres derfor, at
borgeren så vidt muligt får mulighed for at besøge de særlige pladser og mulighed for at be-
kræfte deres samtykke efterfølgende, som illustreret nedenfor:
Borgerne kommer på besøg på de særlige pladser og skal bekræfte sit samtykke,
når de har været på pladserne. Det er vigtigt, at borgerne har en forståelse for, hvad
de går ind til og har en motivation for opholdet. Når borgeren ikke kan komme på
besøg, fx hvis de er indlagt i retspsykiatrien, er personalet flinke til at tage på besøg
for borgeren, og vi har også tilfælde, hvor personalet fra de særlige pladser har
besøgt borgeren.
(Regional interviewdeltager).
Interviewdeltagerne vurderer, at opmærksomheden på borgernes motivation for ophold og mu-
ligheden for at opleve stedet medvirker til, at antallet af borgere, der trækker deres samtykke
til opholdet tilbage, er lavt.
47
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0048.png
3.5.2
Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås.
Figur 3.4
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om
den samlede plan
1
for borgeren er med til at sikre en helheds-
orienteret indsats,
hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
11%
43%
11%
36%
Ansat i Region Sjælland
17%
37%
30%
7%
10%
0%
10%
20%
Enig
30%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Uenig
Meget uenig
1
Den
N kommune = 28, N region = 30.
samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Lidt over halvdelen af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, oplever, at
den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbej-
des mod fælles mål, jf. Figur 3.4. 54 % af henholdsvis kommunale og regionale fagpersoner
har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at den samlede plan for borgeren er
med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål. En større andel
af de regionale fagpersoners besvarelser er negative end de kommunale fagpersoners. 11 %
af de kommunalt ansatte har svaret, at de er uenige i, at den samlede plan sikrer en helheds-
orienteret indsats, mens 30 % og 7 % af de ansatte på de særlige pladser har svaret, at de er
henholdsvis ”uenige” og ”meget uenige” heri. Det skal bemærkes, at 36 % af de kommunale
fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.
Interviewdeltagernes perspektiver på arbejdet med den samlede plan, og udbyttet ved at ud-
arbejde den, er blandede og afspejler derved resultaterne fra spørgeskemaet jf. Figur 3.4. Det
fremgår også, at kommunerne i udgangspunktet var i tvivl om opgaven. Regionen har derfor,
efter ønske fra kommunerne udarbejdet en lokalt tilpasset skabelon, som følger bekendtgørel-
sen for de særlige pladser og ligger tilgængelig som et Word-dokument på pladsernes hjem-
meside. Det fremgår videre, at personalet på de særlige pladser og evt. Kriminalforsorgen bi-
drager til udarbejdelsen af planen, samt at kommunerne har mulighed for at få rådgivning om-
kring udarbejdelsen og hjælp til at indhente relevante oplysninger fra psykiatrien.
Planerne bliver derfor lavet, og de opleves som et godt afsæt for den løbende dialog og doku-
mentation af borgernes målsætninger og progression undervejs i opholdet. Det fremgår sam-
tidig, at arbejdet opleves meget omfattende af de kommunale sagsbehandlere, samt at der fra
kommunal side er et ønske om at forenkle arbejdet med den samlede plan fremadrettet.
48
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0049.png
Figur 3.5
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen un-
der opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
14%
32%
25%
4%
25%
Ansat i Region Sjælland
7%
43%
27%
3%
20%
0%
10%
Meget enig
20%
Enig
30%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Uenig
Meget uenig
Anm.:
Kilde:
N kommune = 28, N region = 30.
Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Der er en lidt blandet oplevelse af samarbejdet under opholdet hos de ansatte, som har be-
svaret spørgeskemaet, jf. Figur 3.5. Henholdsvis 46 % og 50 % af de kommunale og regionale
fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
samarbejdet med hen-
holdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på de særlige pladser i psykiatrien funge-
rer godt.
Mens henholdsvis 29 % og 30 % af de kommunale og regionale fagpersoner har
svaret ”uenig”/”meget uenig” til spørgsmålet.
Samarbejdet omkring revurdering af borgernes progression opleves generelt velfungerende af
interviewdeltagerne. Fra kommunal side er der dog kommunale interviewdeltagere, der a) ef-
terspørger mere dialog og koordinering fra de særlige pladsers side, når borgeren fx indlægges
på andre afdelinger undervejs i forløbet, og b) oplever den geografiske placering i Vordingborg
som en udfordring på grund af store geografiske afstande.
På tværs af interviewdeltagerne er der enighed om, at forløbsvarigheden på 3-6 måneder, som
i udgangspunktet var meldt ud for de særlige pladser, er urealistisk i forhold til målgruppen.
Derfor har det fra starten været forudsat, at den forventede varighed af forløb på de særlige
pladser er fra 6 måneder til halvandet år. Interviewdeltagerne vurderer, at dette tidsspænd er
passende i forhold til de borgere, der er målgruppen for de særlige pladser, som illustreret i
nedenstående citat:
Jeg ved, at årsagen til mange af mine klienters problemer er misbrug. Det må tage
den tid, som det tager. Dialogen mellem visitationsmøderne er i den forbindelse
vigtig for os som samarbejdspartner for at forstå, at det ikke går så hurtigt, som vi
måske gerne vil have.
(Kommunal interviewdeltager)
De regionale interviewdeltagere oplever også, at der i praksis er en god gensidig forståelse for,
hvor lang tid det tager at indfri målene for borgerne, samt at kommunerne er villige til at inve-
stere i de langvarige ophold:
Vi har gode revurderingsmøder, hvor vi er enige om borgerens potentiale for udvik-
ling. Jeg oplever ikke, at kommunerne har urealistiske forventninger. Det kan give
god mening for kommunerne, hvis borgerne kan være på pladserne i halvandet år,
49
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0050.png
og det er medvirkende til, at de vil investere i at lave en henvisning.
(Regional inter-
viewdeltager)
Det giver borgerne en tryghed at vide, at de har mulighed for at blive på de særlige
pladser i den tid, der skal til. Det giver mulighed for at arbejde med borgerne på en
anden måde. Vi holder også koordinerende møder mellem revurderingsmøderne i
visitationsforum, hvor borgeren er med. Fra kommunernes side kan man se, hvor
det rykker, og hvor der skal arbejdes videre.
(Regional interviewdeltager)
Som nævnt i det sidste af de ovenstående citater er der en oplevelse (som deles af de kom-
munale interviewdeltagere) af, at borgernes progression generelt set er synlig, samt at der ikke
er udfordringer med, at kommunerne ønsker forløb afsluttet. Den helt store udfordring i samar-
bejdet med kommunerne handler i stedet om borgerens udslusning fra de særlige pladser efter
endt forløb.
3.5.3
Udslusning, der udfordrer
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. De regionale og kom-
munale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 3.6 neden-
for. Det fremgår heraf, at der er visse udfordringer i forhold til samarbejdet omkring udslusning
af borgere fra de særlige pladser. Særligt ses en tendens til, at de regionale fagpersoner ikke
oplever, at samarbejdet i forhold til udslusning er godt. 47 % og 13 % af de regionale fagper-
soner har svaret ”uenig” og ”meget uenig” i udsagnet om, at
samarbejdet med henholdsvis
kommunerne eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til
tilbud i kommunen fungerer godt,
mod tilsvarende 18 % og 11 % blandt de kommunale fagper-
soner. En stor andel af de kommunale fagpersoner (36 %) har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet
om samarbejdet om udslusning af borgere. Forklaringen på den høje andel af ”ved ikke”-svar
skal formodentlig findes i manglende erfaring hos de ansatte med udslusning af borgere fra de
særlige pladser.
Figur 3.6
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om
udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien
til tilbud i kommu-
nen fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
7%
29%
18%
11%
36%
Ansat i Region Sjælland
0%
23%
10%
Meget enig
20%
Enig
30%
40%
47%
50%
60%
70%
Ved ikke
13%
80%
17%
90%
100%
Uenig
Meget uenig
Anm.:
Kilde:
N kommune = 28, N region = 30.
Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
I forhold til samarbejdet omkring udslusning af borgere fra de særlige pladser fremhæver inter-
viewdeltagerne, at rammerne for de særlige pladser giver god mulighed for at arbejde med en
50
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0051.png
velfungerende overgang til kommunalt regi i de tilfælde, hvor der findes relevante tilbud, der
kan rumme borgerne. Der fortælles også om enkelte foregangskommuner (fx Roskilde), der
har investeret i nye dobbeltdiagnose-tilbud, der er bedre gearet til at rumme borgerne end de
eksisterende tilbud i socialpsykiatrien.
Figur 3.7
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om
kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud
1
til borgerne
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
7%
18%
32%
25%
18%
Ansat i Region Sjælland
3%
0%
10%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
53%
20%
Enig
30%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
40%
80%
90%
3%
100%
Uenig
Meget uenig
1
Med
N kommune = 28, N region = 30.
tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet
bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har tilstrækkelige tilbud til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som
er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde en evt. positiv opnået
udvikling. Besvarelserne på spørgsmålet indikerer, jf. Figur 3.7, at de ansatte ikke oplever, at
kommunerne har tilstrækkelige tilbud til borgerne efter opholdet. Dette gør sig særligt gæl-
dende for de ansatte på de særlige pladser, hvor hele 93 % af respondenterne har svaret, at
de er ”uenig” og ”meget uenig” i udsagnet. Blandt de kommunale respondenter er det tilsva-
rende 57 %, som har svaret, at de er ”enig” eller ”uenig”.
Som illustreret i nedenstående citater, er den generelle oplevelse, at der i udmøntningen af de
særlige pladser mangler fokus på den indsats, der ligger i forlængelse af et forløb:
Kommunerne søger efter bosteder, som kan rumme borgerne og fortsætte det ar-
bejde, som de særlige pladser har igangsat. Der er bare ikke mange af den type
bosteder. Borgerne er stadig misbrugere og udadreagerende, men i mindre grad,
end før de kom herind. Det virker som om, at det er svært for bostederne at relatere
til det. Vores beboere venter alt for lang tid på at komme fra de særlige pladser.
(Regional interviewdeltager)
Det er så flot et arbejde, som der bliver gjort på de særlige pladser, og det er fint
beskrevet, hvordan der skal arbejdes videre med borgerne. Men det er svært at
finde bosteder, som kan fortsætte arbejdet.
(Kommunal interviewdeltager)
Vanskelighederne med at få udvisiteret borgerne har for det første ledt til en øget opmærksom-
hed på, at de mest komplekse borgere fremadrettet ikke skal bevilges ophold på de særlige
pladser, jf. de pointer, der tidligere er gennemgået i afsnit 3.4. For det andet har interviewdel-
tagerne et fælles ønske om, at der etableres tilbud, der kan tage over efter de særlige pladser.
51
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Særligt de kommunale interviewdeltagere ønsker i den forbindelse, at denne type tilbud etab-
leres i et tættere samspil mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien, end man er vant
til.
3.5.4
Opsummering
Dette afsnit har vist, at der er meget blandede oplevelser af samarbejdet i forhold til de enkelte
delelementer i samarbejdet mellem kommunerne og de særlige pladser i Region Sjælland. De
kommunale og regionale fagpersoner har generelt en positiv oplevelse af samarbejdet omkring
visitation (77 % og 73 %). Oplevelsen af samarbejdet under opholdet er lidt mere blandet, idet
46 % og 50 % af de kommunale og regionale fagpersoner oplever, at samarbejdet under op-
holdet er positivt. Samarbejdet omkring udslusning af borgere synes at være udfordret. Her
ses en tendens til, at det særligt er de ansatte på de særlige pladser, som har en negativ
oplevelse af samarbejdet (60 %, mod tilsvarende 29 % hos de kommunale fagpersoner). Et
velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud til
de borgere, der skal udskrives, og her tyder det på at være en udfordring. Hele 93 % af de
ansatte på de særlige pladser oplever således ikke, at kommunerne har et tilstrækkeligt tilbud,
mod 57 % af de kommunale fagpersoner.
3.6
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
Ommærkning af pladser og justering af visitationskriterier
3.6.1
Region Sjælland har siden 1/9-2020 haft mulighed for at ommærke op til fem af de særlige
pladser. På interviewtidspunktet var denne mulighed ikke taget i brug, og der var ikke taget
stilling til, om dette skulle ske fremadrettet.
Visitationskriterierne for de særlige pladser vurderes overordnet at være relevante, lige som
de justeringer, der er lavet undervejs, for de fleste interviewdeltagere opleves som forbedrin-
ger. Det fremgår i den forbindelse også at:
Vi har skarpt fokus på psykiatrisk diagnose eller symptomer. Det skal være svær
psykisk sygdom. Motivation og evne til egen udvikling – også fokus på det. De skal
kunne det – ellers får de ikke en plads hos os. Vi er, hvor vi skal være i dag i forhold
til målgruppen. Måske mere skarpe i dag end i starten, fordi vi har haft dialog med
kommunerne om det.
(Regional interviewdeltager).
Oplevelsen er også, at de justerede visitationskriterier har gjort adgangen til de særlige pladser
lettere, hvilket enkelte ser som en potentiel udfordring i relation til ønsket om at være præcis i
beslutningen om, hvilke borgere der bevilges ophold. Disse interviewpersoner ønsker derfor et
fortsat fokus på, at alle de oprindelige visitationskriterier skal være opfyldt for, at de borgere,
der gives ophold, i videst muligt omfang er motiverede og i stand til at få det ønskede udbytte
af opholdet.
Flere interviewdeltagere efterspørger også, at de hidtidige erfaringer anvendes til at udarbejde
mere præcise vejledninger til at understøtte beslutningerne om, hvilke psykiske lidelser og pa-
tientprofiler der egner sig/ikke egner sig til et ophold på de særlige pladser:
52
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Det handler også om, hvordan man tolker dem. For eksempel svær psykisk lidelse.
Skal man være skizofren, eller er det nok at have en personlighedsforstyrrelse eller
dobbeltdiagnose? Man har ikke skrevet diagnostiske kriterier ind i loven. Behand-
lingsmæssigt – det giver mening, at man holder sig til det, givet at der er få pladser.
Når der ikke er så meget psykiatrisk, men primært behov for adfærdskorrigerende
tilgang – det er vi ikke gearet til på de særlige pladser.
(Regional interviewdeltager)
Som indikeret i citatet er der også en oplevelse af, at visitationskriterierne tolkes forskelligt på
tværs af de fem regioner, hvorfor der ses en mulighed for, at arbejdet med vejledninger foran-
kres i et tværgående forum, som det var tilfældet i forbindelse med opstarten af de særlige
pladser.
3.6.2
Fremadrettede perspektiver på de særlige pladsers organisering og
finansiering
Modstanden mod finansieringsmodellen for de særlige pladser, og måden de blev udmøntet
på, har fyldt mindre i Region Sjælland end i de øvrige regioner, og det knytter sig bl.a. til, at
udgifterne til tomgangstakst har været relativt små. Der er dog også i Region Sjælland et ud-
bredt ønske om en enklere finansieringsmodel fremadrettet. Fra kommunalt regi ønskes også,
at tomgangstaksten fjernes, samt finansieringen mellem region og kommuner deles mere lige-
ligt.
Enkelte kommunale interviewpersoner har så grundlæggende indvendinger til finansieringen,
organiseringen og den praktiske udmøntning af de særlige pladser, at de ønsker pladserne
nedlagt, eller alternativt lagt entydigt ind under behandlingspsykiatrien. Af disse interviewdel-
tagere foreslås også, at de ressourcer, der i dag anvendes på de særlige pladser, i stedet
burde gå til at oprette lokalt forankrede tilbud til målgruppen for de særlige pladser i regi af
socialpsykiatrien. Argumentet er, at dette vil give bedre mulighed for at arbejde med misbrugs-
behandling, stepped-care og udslusning tæt på borgerens nærmiljø.
Heroverfor er et flertal af interviewdeltagerne i højere grad optaget af, hvorvidt det er muligt at
justere, videreudvikle og evt. omorganisere de særlige pladser på en måde, der giver bedre
resultater fremadrettet. I dette perspektiv fremhæves også som et positivt element, at de sær-
lige pladser repræsenterer et langt tættere samarbejde mellem psykiatrien og kommunerne,
som med fordel kunne overføres til det generelle samarbejde.
3.7
Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Sjælland. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne, men
der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
3.7.1
Oplevet relevans
Hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 3.8. Relevant tilbud betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 68 % og 93 % af de kommunale
og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
53
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0054.png
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug.
Halvdelen af de regionale fagpersoner svarer, at de er ”me-
get enige” i, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, og kun 3 % har svaret at
de er henholdsvis ”uenige” eller ”meget uenige” i udsagnet.
Figur 3.8
De ansatte i Region Sjælland og i kommuner i Region Sjællands oplevelse af,
om
de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud
1
for udsatte borgere,
som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes at
have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx
misbrug. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
39%
29%
18%
4% 11%
Ansat i Region Sjælland
50%
43%
3%
3%
0%
10%
Meget enig
20%
Enig
30%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Uenig
Meget uenig
Anm.:
Note:
Kilde:
1
N kommune = 28, N region = 30.
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
3.7.2
Helhedsorienteret tilgang til borgeren
De fleste af de ansatte på de særlige pladser har en positiv oplevelse af, at de særlige pladser
lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, mens det er mindre udtalt blandt
de kommunale fagpersoner, jf. Figur 3.9. Henholdsvis 36 % og 70 % af de kommunale og
regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de
særlige
pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rum-
mer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehand-
ling.
Mens henholdsvis 43 % og 30 % af de kommunale og regionale fagpersoner har tilkende-
givet, at de var ”uenige”/”meget uenige” i udsagnet.
54
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0055.png
Figur 3.9
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om
særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helheds-
orienteret tilgang til borgeren,
som rummer både psykiatrisk behandling, en
socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
7%
29%
32%
11%
21%
Ansat i Region Sjælland
13%
0%
10%
Meget enig
20%
Enig
30%
57%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
27%
80%
90%
3%
100%
Uenig
Meget uenig
Anm.:
Kilde:
N kommune = 28, N region = 30.
Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
3.7.3
Oplevet udbytte under opholdet
Særligt de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at
stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet, jf. Figur 3.10. 80 % af de regionale fag-
personer har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige pladser i psyki-
atrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse under
opholdet mod 50 % af de
kommunale fagpersoner.
Figur 3.10
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere bor-
gernes psykiske lidelse under opholdet.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
7%
43%
25%
4%
21%
Ansat i Region Sjælland
17%
63%
17%
3%
0%
10%
20%
Enig
30%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Uenig
Meget uenig
N kommune = 28, N region = 30.
Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andelen af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugspro-
blemer under opholdet, er lavere end for effekten på psykiske lidelser. Henholdsvis 32 % og
50 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i
udsagnet om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borgernes misbrugs-
problemer under opholdet,
jf. Figur 3.11. Det skal bemærkes, at hver fjerde respondent fra
kommunerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
55
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0056.png
Figur 3.11
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borger-
nes misbrugsproblemer under opholdet,
dvs. at borgerne enten mindsker de-
res misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
14%
18%
21%
21%
25%
Ansat i Region Sjælland
7%
43%
43%
7%
0%
10%
20%
Enig
30%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Uenig
Meget uenig
N kommune = 28, N region = 30.
Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Der ses en tendens til, at de regionale fagpersoner har en mere positiv oplevelse af effekten
af de særlige pladser på borgerens farlighed under indlæggelse end de kommunalansatte.
73 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under opholdet,
mod
tilsvarende 43 % af de kommunale fagpersoner, jf. Figur 3.12. Igen skal det bemærkes, at over
hver fjerde respondent fra kommunerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 3.12
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borger-
nes farlighed under opholdet,
dvs. at borgerne i højere grad bliver i stand til at
undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
7%
36%
25%
4%
29%
Ansat i Region Sjælland
10%
63%
20%
3%
3%
0%
10%
20%
Enig
30%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Uenig
Meget uenig
N kommune = 28, N region = 30.
Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Lidt over 2/3 del af de regionale fagpersoner (70%) oplever, at de særlige pladser i psykiatrien
bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, jf. Figur 3.13.
Mens 21 % af de kommunale fagpersoner oplever, at pladserne bidrager til at forbedre borger-
nes evne til at mestre hverdagen under opholdet. 39 % af de kommunale fagpersoner har ikke
været i stand til at besvare dette spørgsmål.
56
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0057.png
Figur 3.13
De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre borger-
nes evne til at mestre hverdagen under opholdet,
dvs. at borgerne bliver
bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt
indgå i sociale fællesskaber. Procent
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
21%
25%
14%
39%
Ansat i Region Sjælland
3%
67%
27%
3%
0%
10%
20%
Enig
30%
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Uenig
Meget uenig
N kommune = 28, N region = 30.
Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. 87 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for bor-
gerne under opholdet,
13 % har svaret, at de er ”uenige”, ingen har svaret ”meget uenig” eller
”ved ikke”, jf. Figur 3.14.
Figur 3.14
De ansatte på de særlige pladser i Region Sjællands oplevelse af, om der
an-
vendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet
på
de særlige pladser i psykiatrien. Procent
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Anm.:
Kilde:
80%
7%
Meget enig
Enig
13%
0%
Uenig
Meget uenig
0%
Ved ikke
N = 30.
Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
3.7.4
Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 3.15 viser de kommunale fagpersoner i Region Sjællands oplevelse af borgernes udbytte
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
9
Af de seks forhold, som der er spurgt ind til,
er der flest, der har svaret, at de er ”enig”/”meget enige” i, at de særlige pladser bidrager til at
forbedre borgernes funktionsniveau (50%), stabilisere psykiske lidelser (39 %) og reducere
9
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
57
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0058.png
borgerens farlighed (33 %) efter opholdet. 28 % oplever, at borgernes misbrugsproblemer er
mindsket efter opholdet. Flere af de kommunale fagpersoner synes at have haft svært ved at
vurdere borgernes udbytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gældende for spørgsmålet om
magt, hvor 56 % har svaret ”ved ikke”.
Figur 3.15
Ansatte i kommuner
1
i Region Sjællands oplevelse af
borgernes udbytte efter
opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.:
Note:
1
Kilde:
N = 18.
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser,
2
dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde,
3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter,
4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
3.7.5
Resultater fra interviews
De interviewdeltagere, der har erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, vurderer generelt
set, at de særlige pladser er i stand til at opnå gode resultater i forhold til de opstillede succes-
kriterier for de borgere, der gennemfører opholdet.
Der er samtidig en oplevelse af, at de succeskriterier og forløbstider, der i udgangspunktet var
opstillet for de særlige pladser, er urealistiske i forhold til målgruppen. Derfor anbefaler inter-
viewpersonerne, at de forventede forløbstider og forventninger til graden af progression juste-
res fremadrettet med afsæt i erfaringerne fra de første år. Det indebærer for interviewdelta-
gerne en tydeligere accept af en opholdstid, som gennemsnitligt er væsentligt længere end de
6-9 måneder, der i udgangspunktet er lagt op til. Tilsvarende efterspørges en tydeligere be-
skrivelse af, at der også efter succesfulde forløb er tale om komplekse borgere, der typisk har
brug for særlige indsatser i kommunalt regi:
Det, som mangler, er, at man kan se resultaterne af de særlige pladser – at vi rent
faktisk rehabiliterer til et mindre indgribende tilbud. Borgerne har stadig den historik,
som de har, når de udsluses. Det er noget af det, vi møder: Hjælper det overhovedet
– de tager jo stadig stoffer osv.? […] Denne gruppe bliver tit mødt med en utopi om,
hvor langt man kan nå. Vi har fokus på at vise, hvor de har rykket sig, og hvad der
skal til for, at de bliver stabile. Italesætte, at de stadig har vanskeligheder, men det
betyder ikke, at de ikke har flyttet sig.
(Regional interviewdeltager)
58
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
3.7.6
Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at der er en tendens til, at de ansatte på de særlige pladser i psyki-
atrien i Region Sjælland generelt har en mere positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold
til relevans, tilstrækkelighed og udbytte under opholdet end de kommunale fagpersoner i regi-
onen, som har besvaret spørgeskemaet. Hovedparten af begge respondentgrupper oplever
dog, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud (68 % i kommunerne og 93 % i
regionen), mens de kommunale fagpersoner ikke i samme grad oplever, at de særlige pladser
er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommunerne: 36 %, regi-
onen: 70 %).
Særligt de regionale fagpersoner – men også de kommunale fagpersoner – oplever, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse (region 80 %,
kommune 50 %), at reducere farlighed (region 73 %, kommune 43 %) samt forbedre borgernes
evne til at mestre hverdagen (region 70 %, kommune 21 %) under opholdet. En lavere andel i
begge respondentgrupper oplever, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugspro-
blemer under opholdet (region 50 %, kommune 32 %). Endvidere oplever 87 % af de regionale
fagpersoner, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet.
Halvdelen eller en lavere andel af de kommunale fagpersoner i Region Sjælland, som har sva-
ret på spørgeskemaet, og som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres
ophold på de særlige pladser, oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre
borgernes funktionsniveau (50 %), at stabilisere psykiske lidelser (39 %) og reducere borger-
nes farlighed (33 %) efter opholdet. 28 % oplever, at borgernes misbrugsproblemer er mindsket
efter opholdet. Flere af de kommunale fagpersoner synes at have haft svært ved at vurdere
borgernes udbytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gældende for spørgsmålet om magt,
hvor 56 % har svaret ”ved ikke”.
59
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
4
De særlige psykiatripladser i Region
Syddanmark
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Syddanmark. Ka-
pitlet er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region Syd-
danmark, resultaterne fra det udsendte spørgeskema og de tilsendte økonomi- og aktivitets-
data.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid, samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
4.1
Placering og ibrugtagning
Region Syddanmarks 32 særlige pladser var i udgangspunktet fordelt på et afsnit i Vejle med
15 pladser og et i Esbjerg med 17 pladser, jf. Tabel 4.1. Afsnittet i Vejle åbnede som det første
sted i landet i foråret 2018, mens afsnittet i Esbjerg kom til i marts 2019, først med syv pladser
og fra og med 3. kvartal 2019 har der været 17 pladser
I november 2020 flyttede afsnittet i Vejle til Odense, fordi der var behov for at frigøre senge-
pladser til almenpsykiatrien i trekantsområdet. Flytningen af afsnittet fra Vejle til Odense har
ledt til en del personaleudskiftning, fordi de fleste medarbejdere fra Vejle har ønsket at overgå
til almen psykiatrien i trekantsområdet frem for at skulle pendle til Odense, samt at det kun er
et fåtal af medarbejderne fra Vejle, der er fulgt med til Odense. Det fremgår til gengæld også,
at det har været relativt let at genbesætte de ledige stillinger på den nye afdeling i Odense med
kvalificeret personale.
4.2
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på
kvantitative data)
Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
4.2.1
Tabel 4.1 viser kapacitetsudnyttelse af de særlige pladser i Region Syddanmark. Af tabellen
fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen har været stigende igennem perioden, og at belægnings-
procenten i 2020 gennemsnitligt var på 80 %. Belægningsprocenten og antal sengedage, som
fremgår af Tabel 4.1, viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocenten, da der i
disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på en af de særlige pladser, men som
fx midlertidigt er overflyttet til behandling på en anden hospitalsafdeling, men hvor der stadig
er ”reserveret en plads” til borgeren på de særlige pladser. Som supplement til kvartals-belæg-
ningsprocentopgørelsen i Tabel 4.1 er der derfor indhentet data fra Region Syddanmark ved-
rørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. december i 2020 for
at se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed, end de kvartalsmæssige opgørelser
indikerer. På de respektive to dage i 2020 var der henholdsvis 4 og 5 ledige pladser, hvilket
60
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
svarer til en belægningsprocent på 84,4 % og 82,8 % de to dage. For begge dage er belæg-
ningsprocenten lidt højere end den afrapporteret gennemsnitlige belægningsprocent for 2. og
4. kvartal i Tabel 4.1, Der synes imidlertid ikke at være et udtalt problem i forhold til reserverede
pladser på de pågældende nedslagspunkter.
Tabel 4.1 viser yderligere, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb er steget
over tid. Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 251 dage, mens den gennem-
snitlige indlæggelsestid i 2019 var 153 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid
skal ses i lyset af den generelle lange indlæggelsestid, og at vi kun har observationer for 3 år.
Den observerede øget indlæggelsestid i 2020 sammenlignet med 2019 er dermed et udtryk
for, at borgere indskrevet i 2018 og 2019 med lange ophold udskrives i 2020, mens den gen-
nemsnitlige indlæggelsestid for 2019 reflekterer borgere med kortere forløb, dvs. er blevet ind-
lagt i 2018/2019 og udskrevet i 2019. Grundet for kort opfølgningstid er det ikke meningsfuldt
at fortolke på de gennemsnitlige indlæggelsestider for 2018. Varigheden af indlæggelsestiden
og fordelingen heraf uddybes yderligere senere i afsnit 4.2.3.
61
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0062.png
Tabel 4.1
Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Syddanmark
2018
1. kvt.
2. kvt.
15
15
-
-
12
12
-
400
29 %
40
3. kvt.
15
15
-
-
13
13
-
821
59 %
158
4. kvt.
15
15
-
-
10
10
-
700
51 %
191
Total
2018
15
15
-
-
16
16
-
1.944
47 %
91
1. kvt.
22
15
7
-
11
8
3
717
36 %
144
2019
2. kvt.
22
15
7
-
13
7
6
984
34 %
65
3. kvt.
32
15
17
-
20
12
8
1.587
54 %
144
4. kvt.
32
15
17
-
24
14
10
1.847
63 %
246
Total
2019
32
15
17
-
28
17
11
5.136
49 %
153
1. kvt.
32
15
17
-
31
17
14
2.238
77 %
169
2020
2. kvt.
32
15
17
-
30
16
14
2.395
82 %
164
3. kvt.
32*
15
17
3
28
16
12
2.359
82,5 %
337
4. kvt.
32*
15
17
3
22
16/14
2
11
2.149
80 %
270
Total
2020
32
15
17
3
36
21
15
9.141
80 %
251
Antal oprettede pladser
Matrikel A (Vejle/Odense)
Matrikel B (Esbjerg)
Antal ommærkede pladser
1
Antal unikke borgere
Matrikel A (Vejle/Odense)
Matrikel B (Esbjerg)
Antal sengedage – indlæggelse
Belægningsprocent*
Gennemsnitlig indlæggelsestid
på afsluttede forløb (dage)
Note:
1
Ordningen
15
15
-
-
0
0
-
0
-
-
omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020,
2
De særlige pladser flyttede fra Vejle til Odense den 2. november 2020. 16 = Vejle (periode 01.02.20-01.11.20) 14 =
Odense (periode 02.11.20-31.12.20).
*Inkl. de ommærkede pladser. **Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet af sengedage/normerede dage (pr. kvartal).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner for perioden 2018-2020.
62
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0063.png
4.2.2
Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Det årlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Syddanmark
var 27 og 30 i henholdsvis 2018 og 2019, men faldt til 18 i 2020, jf. Tabel 4.2. Alle anmodninger
er kommet fra kommuner. To anmodninger er blevet afvist uden behandling, da de vedrørte
borgere under 18 år, og fire anmodninger er blevet trukket tilbage. En varierende andel af
anmodningerne er blevet afvist af visitationsforum (0-28 %). Det betyder, at mellem 72-100 %
af de modtagne anmodninger i perioden 2018-2020 er blevet indstillet af visitationsforum.
Tabel 4.2
Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Syddanmark, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og
2020
1
2018
1. halvår
Antal anmodninger modtaget, i alt
Heraf fra kommuner
Heraf fra region
Antal anmodninger, som er afvist uden
behandling
Antal anmodninger, der er trukket tilbage
Antal anmodninger, som er afvist (ikke
indstillet) af visitationsforum
Antal anmodninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum
Andel af modtagne anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum
2
Antal anmodninger, som ved udgangen
af 2020 afventer behandling
Note:
Kilde:
1
Det
2019
1. halvår
16
15
1
0
0
1
14
93 %
0
2. halvår
14
14
0
0
0
1
14
93 %
0
6
6
0
0
0
0
6
8
8
0
0
0
0
8
100 %
0
2020
1. halvår
2. halvår
10
10
0
1
2
3
4
75 %
0
2. halvår
21
21
0
1
2
5
13
72 %
0
100 %
0
er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen,
2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/(indstillede + afviste anmodninger af visitationsforum).
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Syddanmark.
Tabel 4.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at borgerne
på de særlige pladser inden opholdet kommer fra alle fire skitserede kategorier, dog primært
fra botilbud/botilbudslignende tilbud, eller de har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Ikke alle
borgere, som indstilles af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, starter på et ophold.
I perioden 2018-2020 har 90 % af de borgere, som blev indstillet af visitationsforum, påbegyndt
et ophold.
63
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0064.png
Tabel 4.3
Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Syddanmark, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020
1
2018
1. halvår
2. halvår
6
2
1
2
1
6
2019
1. halvår
14
4
5
2
3
11
2. halvår
14
3
4
3
4
14
2020
1. halvår
8
3
2
2
1
7
2. halvår
4
2
2
0
0
4
Antal borgere indstillet af visitationsforum
til ophold på de særlige pladser
Heraf borgere fra botilbud/botilbudslig-
nende tilbud
Heraf borgere fra psykiatrisk afdeling
Heraf borgere fra eget hjem
Heraf andre borgere, fx hjemløse
Antal borgere, som har startet ophold på
de særlige pladser
Antal borgere, som ved udgangen af
2020 fortsat opholder sig på de særlige
pladser
Antal borgere, som inden udgangen af
2020 har afsluttet deres ophold på de
særlige pladser
Heraf borgere afsluttet til botilbud/botil-
budslignende tilbud
2
Heraf borgere afsluttet til psykiatrisk af-
deling
2
Heraf borgere afsluttet til eget hjem
2
Heraf borgere afsluttet på anden måde
2,3
Anm.:
Note:
1
13
5
2
2
4
11
0
1
6
8
5
4
11
7
2
2
0
5
1
0
2
2
5
2
1
2
0
6
0
1
4
1
2
0
0
1
1
0
0
0
0
0
Kilde:
Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen, med mindre andet er angivet,
2
Data er angivet for de
borgere, som er afsluttet i det givne halvår, hvorfor antallet ikke summer til det angivne antal borgere i den ovenstå-
ende række, som viser antallet af afsluttede ophold, da der her jf. note 1 er anvendt anden opgørelsesmetode,
3
For
eksempel borgere, som har afbrudt ophold, og borgere, der er afgået ved døden.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Syddanmark.
Borgere, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de særlige plaser, er pri-
mært blevet afsluttet til eget hjem (38 %) eller botilbud/botilbudslignende tilbud (34 % af bor-
gerne), jf. Tabel 4.3. De resterende borgere er med en ligelig fordeling blevet afsluttet til psy-
kiatrisk afdeling eller på anden måde. Afsluttet på anden måde henviser til, at borgerne pt. ikke
er afsluttet til psykiatrisk afdeling eller eget hjem, de kan fx have afbrudt deres ophold på de
særlige pladser, uden at psykiatrien har fået oplysning om patientens videre forløb, eller være
overgået til et andet social tilbud eller forsorgshjem
4.2.3
Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 50 borgere har i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Syddan-
mark, jf. Tabel 4.4. To borgere har haft mere end et forløb på de særlige pladser. Den ene har
haft to forløb, den anden tre forløb på de særlige pladser. Det er flest mænd (82 %), som har
haft ophold på de særlige pladser i Region Syddanmark i 2018-2020. Tabel 4.4 viser, at gen-
nemsnitsalderen for de borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region Syddan-
mark i 2018-2020, er 34 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alderen fra 21 til 53 år.
32 %, af de borgere, som har været på de særlige pladser i Region Syddanmark i perioden
2018-2020, har en behandlingsdom, jf. Tabel 4.4.
64
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0065.png
Tabel 4.4
Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Syddanmark, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennem-
snitlig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til år, hvor patienter blev indlagt
2018
2019
16
12 (75 %)
4 (25 %)
33,4
21
45
217,2
6 (35 %)
4 (24 %)
3 (18 %)
3 (18 %)
1 (6 %)
21
17 (81 %)
4 (19 %)
36,3
22
53
304,5
1(5 %)
3 (14 %)
5 (24 %)
3 (14 %)
9 (43 %)
2020
15
14 (93 %)
1 (7 %)
31,4
22
48
130,5
1 (7 %)
2 (13 %)
1 (7 %)
0 (0 %)
11 (73 %)
TOTAL
2018-2020
50
41 (82 %)
9 (18 %)
34,0
21
53
239,1
8 (15 %)
9 (17 %)
9 (17 %)
6 (11 %)
21 (40 %)
Unikke borgere
1
Antal mænd (%)
Antal kvinder (%)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år)
Min. alder
Maks. alder
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af ophold (dage)
Antal borgere med ophold på under 3 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr. (%)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en periode under
opholdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden" fra de
særlige pladser (dage)
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom
Anm.:
1
Unikke
1
1
6
9
3
7
18
4,33
3
28
96
16
Kilde:
borgere: antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året, borgere indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt., end den anvendt i Tabel 4.1.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Syddanmark.
I Tabel 4.1 er den gennemsnitlige indlæggelsestid angivet for afsluttede forløb i det givne år.
Gennemsnittet kan imidlertid dække over store variationer i den reelle indlæggelsestid hos den
enkelte borger. For at få en forståelse af denne variation er fordelingen af indlæggelsesinter-
valler vist i Tabel 4.4. Af Tabel 4.4 fremgår det, at andelen af korterevarende forløb er faldet
over tid. Andelen af borgere med ophold på under 3 måneder er således faldet fra 35 % blandt
de, der blev indlagt i 2018, til 5 % blandt de, der blev indlagt i 2019, og 7 % for de, der blev
indlagt i 2020. Det skal i den sammenhæng nævnes, at det kan være svært at fortolke på
indlæggelsestiderne for 2020 grundet for kort opfølgningstid. Andelen af borgere med ophold
på 3 til under 6 måneder er endvidere lavere i 2019 end i 2018, mens andelen med ophold på
6 til under 12 måneder er højere i 2019 end i 2018. Andelen af borgere med ophold af en
varighed over 12 måneder er lidt højere for borgere indlagt i 2018 end i 2019. Her skal det dog
bemærkes, at 43 % af borgerne indlagt i 2019 stadig ikke er udskrevet ved udgangen af 2020,
mens det kun var tilfældet for 1 af borgerne indlagt i 2018. Samlet kan det konkluderes, at der
ses en tendens til stigende indlæggelsestid på de særlige pladser, og at en betydelig andel af
borgerne på de særlige pladser i Region Syddanmark er indlagt længere end et år. Således
var 43 % af borgerne, som blev indlagt i 2019, og en borgere indlagt i 2018, stadig indlagt ved
udgangen af 2020. Det betyder, at den gennemsnitlige varighed af ophold reelt er en del højere
end de afrapporterede i Tabel 4.1 og Tabel 4.4, da de alene er baseret på afsluttede forløb.
65
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Det samlede antal af fraværsdage fra de særlige pladser i Region Syddanmark var i 2018-
2020 96 dage. Antallet og varigheden af overflytninger har været lidt stigende over tid. Omfan-
get af overflytninger må dog generelt betegnes som værende beskedent, set i lyset af den
komplekse målgruppe, og omfanget synes ikke i den store sammenhæng at udfordre belæg-
ningen på de særlige pladser.
4.2.4
Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Syddanmark havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige
pladser på henholdsvis 16,9 mio. kr., 37,5 mio. kr. og 45,4 mio.kr, jf. Tabel 4.5. Herudover
havde en enkelt kommune uden for Region Syddanmark udgifter på henholdsvis ca. 1 mio. kr.
i 2018 og �½ mio. kr. i 2019 til de særlige pladser i Region Syddanmark. Henholdsvis 62 %,
47 % og 19 % af kommunerne i Region Syddanmarks udgifter til de særlige pladser var i 2018,
2019 og 2020 relateret til ubenyttede pladser. Faldet i udgifter til ubenyttede pladser kan til dels
tilskrives ommærkningen af tre pladser fra 3. kvartal 2020, dels ændringen om, at der kun
betales 75 % af sengedagstaksten for ubenyttede plader (tidligere 100 %). Andelen af udgifter
til ikke benyttede pladser af de samlede udgifter til de særlige pladser varierer meget mellem
kommunerne fra 2 til 100%. Fem kommuner (23 %) i Region Syddanmark har ikke haft borgere
indlagt på de særlige pladser i Region Syddanmark i perioden 2018-2020, og yderligere 12
kommuner har i 1 eller 2 år ikke gjort brug af de særlige pladser. Ingen borgere fra andre
regioner har haft ophold på de særlige pladser i Region Syddanmark i perioden 2018 til 2020.
66
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0067.png
Tabel 4.5
Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Syddanmark 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018
a
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
10.408.887
-
10.408.887
De samlede
udgifter
16.881.804
1.005.426
17.887.230
Udgifter til
ophold
19.682.271
496.125
20.178.396
2019
b
Udgifter til
ubenyttede
pladser
17.773.192
-
17.773.192
De samlede
udgifter
37.455.463
496.125
37.951.588
Udgifter til
ophold
36.726.135
0
36.726.135
2020
c
Udgifter til
ubenyttede
pladser
d
8.662.494
-
8.662.494
De samlede
udgifter
45.388.629
0
45.388.629
Total, alle kommuner i
Region Syddanmark
Kommuner uden for
Region Syddanmark
I alt
Note:
Kilde:
a
Sengedagstakst
6.472.917
1.005.426
7.478.343
3.836 kr.,
b
Sengedagstakst 3.959 kr.,
c
Sengedagstakst 4.054 kr.,
d
Pr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge, nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054,00 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional
finansiering.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Syddanmark .
67
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0068.png
4.3
4.3.1
Opstart og udvikling
Projekt- og samarbejdsorganisation
Som illustreret i Figur 4.1, har arbejdet med de særlige pladser i Region Syddanmark taget
afsæt i en tværsektoriel projektorganisation, der er forankret i de eksisterende samarbejds-
strukturer på sundhedsaftaleområdet. Samtidig er der via de tværregionale koordinations- og
videndelingsgrupper, samt følgegrupper i regi af danske Regioner, sikret en forankring på
tværs af regioner, som har understøttet en ensartet udmøntning i forhold til den overordnede
organisering og de rutiner, der understøtter samarbejdet om patientforløb.
Figur 4.1
Projekt- og samarbejdsorganisationen for de særlige pladser i Region Syddan-
mark
Kilde:
Udarbejdet af Region Syddanmark.
Evalueringens interviewdeltagere deler en oplevelse af behovet for at styrke indsatsen for og
samarbejdet om behandlingen af de svært psykisk syge og udadreagerende borgere, der be-
finder sig i grænsefladen mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Det fremgår til gengæld
også, at arbejdet med de særlige pladser – særligt i kommunerne – var præget af skepsis og
usikkerhed under opstarten.
68
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Skepsissen forklares med utilfredshed over kombinationen af kommunal finansiering og tom-
gangsbetaling og en vurdering af, at det udmeldte antal pladser var for højt i forhold til de
opstillede målgruppebeskrivelser. Usikkerheden knyttede sig til, hvordan intentionen om en
integreret og helhedsorienteret behandling i regi af en åben afdeling skulle realiseres, og hvilke
borgere der kunne opnå effekt heraf. Det massive tidspres for hurtig etablering af pladserne
fremhæves desuden som et forhold, der forstærkede både utilfredsheden og usikkerheden.
Der var og er forsat også en oplevelse i kommunerne af, at målgruppebeskrivelsen for de sær-
lige pladser i kombination med kravet om informeret samtykke og motivation om at indgå i et
langvarigt behandlingsforløb gør det meget vanskeligt at finde tilstrækkeligt med borgere til de
særlige pladser, jf. nedenstående citat:
Mit ønske for fremtiden er, at man afstemmer forventningen til målgruppen. Det er
de dårligste af de dårligste, men samtidig skal de selv lade sig indskrive. I kommu-
nerne synes vi, at misbrugsproblemet er meget vigtigt, men borgerne er der frivilligt
og kan komme og gå, som de vil. Det hænger bare ikke godt sammen.
(Kommunal
interviewdeltager)
Behovet for at adressere de ovennævnte forbehold er afspejlet i den tværsektorielle projekt-
og samarbejdsorganisation jf. Figur 4.1, hvor det blev prioriteret at sikre en tæt involvering af
kommunerne på både det strategiske niveau, og i de fora, der har arbejdet med udvikling på
operationelt niveau. Det fremgår i den forbindelse, at samarbejdet vurderes positivt af de inter-
viewpersoner, der har været involveret, som illustreret i nedenstående citat:
Det har været et glimrende samarbejde præget af omhu og grundighed. Det har
været formaliseret fra start og har bidraget til øget samarbejde mellem kommuner
og regioner. Det har været vigtigt, fordi udviklingen af det borgerrettede samarbejde
har krævet en del arbejde med forståelse og rolleafklaring også i forhold til forståel-
sen for målgruppen.
(Kommunal interviewdeltager)
Som indikeret i citatet, har det været en væsentlig opgave at få medarbejderne i kommunerne
til at forstå og kende de særlige pladser. Denne opgave er grebet an i to faser. Første fase
bestod af en række tværsektorielle temamøder og workshops, hvor målgruppen blev drøftet
og konkretiseret, bl.a. med afsæt i borgercases. Herefter blev der gennemført en rundtur til de
enkelte kommuner, for at ledere og udvalgte sagsbehandlere fra kommunernes myndigheds-
afdelinger kunne få kendskab til målgruppen for de særlige pladser, samt arbejdet med indstil-
ling.
Oplevelsen blandt de kommunale interviewdeltagere er, at informationsindsatsen gav et godt
udgangspunkt for det videre arbejde med at opspore og indstille borgere. Det fremgår videre,
at det i løbet af de første år har krævet fortsat dialog om den ’gode indstilling’ såvel som præ-
cisering af målgruppen i forhold til borgere, der ikke er egnet til ophold på de særlige pladser.
Der har således været tale om løbende læring, og oplevelsen er, at både relevansen af ind-
meldte borgere og kvaliteten af kommunernes indstillinger er øget undervejs, hvilket vi vender
tilbage til i afsnit 4.5.
Oplevelsen blandt de regionale informanter er, at kommunerne har taget blandet imod de sær-
lige pladser. Nogle kommuner har været positive og hurtige til at melde borgere ind, hvilket
betyder, at de over tid har haft en del borgere på de særlige pladser og opnået gode erfaringer
og rutiner i forhold til samarbejdet om indstilling og udslusning. For flertallet af kommunerne
69
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
har det taget længere tid at komme i gang, og fem kommuner har fortsat ikke haft borgere på
de særlige pladser, jf. Tabel 4.5. Med det afsæt ses et fremadrettet behov for fortsat at arbejde
med informationsindsatsen om de særlige pladser, herunder også med afsæt i den læring, der
undervejs har været om, hvilke borgertyper der bedst profiterer af opholdet, samt evt. fremad-
rettede justeringer af pladsernes organisering og behandling, der kan iværksættes for at styrke
tilbuddet.
4.4
Den interne organisering af de særlige pladser
Afsnittet i Vejle åbnede som det første i landet med fuld kapacitet i sommeren 2018, men der
gik mere end en måned fra åbningen af afsnittet i Vejle til indlæggelsen af den første borger,
og i det første år efter åbningen var der en lav udnyttelse af kapaciteten (som gennemgået i
afsnit 4.2). Den langsomme opstart gav god mulighed for at arbejde med den interne organi-
sering og det tværfaglige samarbejde på afsnittet samt informering og dialog med kommu-
nerne. Det fremgår desuden, at personalet i den første tid var i praktik i socialpsykiatrien og på
øvrige afdelinger i almen psykiatrien.
Den langsomme opstart var til gengæld også anledning til frustration og personaleudskiftning,
ligesom de første borgere var udfordret af manglen på andre borgere og oplevelsen af i meget
høj grad at være mandsopdækket, fordi der var flere medarbejdere end borgere på pladserne.
Da afsnittet i Esbjerg åbnede et år senere var der god mulighed for at trække på erfaringerne
fra Vejle i forbindelse med opstarten, hvilket bl.a. gav anledning til en mere gradvis opstart,
hvor afsnittet startede i mindre skala og fx udvidede personalegruppen i takt med, at der blev
indlagt borgere.
Rekruttering og fastholdelse af personale har været en løbende udfordring i arbejdet med de
særlige pladser. Det fremgår, at det i udgangspunktet var nemt at rekruttere, fordi mange så
de særlige pladser som et attraktivt initiativ i forhold til at gå nye veje i at udvikle en helheds-
orienteret behandling. Til trods for det positive udgangspunkt opstod der hurtigt problemer med
massiv personaleudskiftning, som var begrundet i:
Det er meget dårlige borgere, der er indlagt på de særlige pladser, og det var ikke
alle medarbejderne, der var forberedt på det. Det viste sig også som en udfordring
at samkøre personale fra den kommunale sektor med personalet fra hospitalerne.
Der var i den forbindelse nogle, som hoppede fra, både fordi der var for meget eller
for lidt hospital over de særlige pladser.
(Regional interviewdeltager)
Det fremgår også, at der undervejs har været en del eksempler på afbrudte ansættelsesforløb
med afsæt i, at de ansattes kompetencer og/eller forventninger til arbejdet på de særlige plad-
ser ikke var godt nok afstemt. For at mindske denne problematik indgår det i dag i ansættel-
sesforløbet, at der deltager en borger i en del af ansættelsessamtalen, og som også viser
ansøgeren rundt på de særlige pladser og fortæller om, hvordan hverdagen ser ud:
Det er svært at finde de rigtige. Vi gør derfor meget ud af at afdække ansøgerens
relationskompetencer, inklusive at der kommer feedback fra patienterne til ansæt-
telsesudvalget.
(Regional interviewdeltager)
70
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Erfaringerne fra de første år har også givet anledning til at arbejde målrettet med nye medar-
bejderes introduktionsforløb, teamdannelse og kompetenceudvikling som faste elementer i op-
starten på de særlige pladser. Det fremgår i den forbindelse, at der særligt er fokus på de
ansattes relationelle kompetencer og evne til at forholde sig roligt og kunne deeskalere udad-
reagerende adfærd hos borgerne:
De følelsesmæssige belastninger i mødet med patienterne kan være ekstreme. Der-
for er det vigtigt at kunne blive i sin faglighed og undgå at komme i følelser. Det er,
når det ikke lykkes, at det rammer os, og kan lede til trusler om vold, arbejdsulykker
og konflikter mellem personalet.
(Regional interviewdeltager).
Arbejdet med rekruttering og fastholdelse er således udviklet og kvalificeret i løbet af de første
år, og det fremhæves også, at personaleudskiftning, sygefravær og antallet af episoder med
vold og trusler løbende er faldet. De regionale interviewdeltagere er samtidig opmærksomme
på, at et stort personaleflow er et vilkår i den del af psykiatrien, de særlige pladser repræsen-
terer, hvorfor der er tale om et kontinuerligt arbejde, der også fremadrettet skal prioriteres le-
delses- og ressourcemæssigt.
4.4.1
Misbrugsbehandling og udfordringer relateret til misbrug
Misbrugsbehandlingen på de særlige pladser tager afsæt i ’Svendborgmodellen’, der over en
lang årrække er udviklet i kommunalt regi. Svendborgmodellen opleves velfungerende og har
bl.a. afsæt i de misbrugsbehandlere, der er tilknyttet de særlige pladser som en integreret del
af behandlingen. Dette fremhæves som et af de elementer, der (sammen med den helhedsori-
enterede tilgang til borgerne og muligheden for en længerevarende indlæggelse) positivt ad-
skiller de særlige pladser fra almen psykiatrien.
Det fremgår til gengæld også, at der fortsat ses potentialer for at udvikle tilgangen til misbrugs-
behandlingen og herunder, hvordan tværfagligheden omkring den kan øges. I den forbindelse
efterlyses også videndeling og dialog på tværs af regionerne, som illustreret i nedenstående
citat:
Det kunne godt bliver mere detaljeret i forhold til, hvilke type af behandling og me-
toder man bruger i forhold til misbrugsbehandling. Der har været meget fri leg i for-
hold til, hvordan det er grebet an i de enkelte regioner, og hvordan det praktiseres.
Der kunne godt være en højere grad af fælles retning fremadrettet.
(Regional inter-
viewdeltager)
Et af de forhold, der også udfordrer og fremstår som et kontinuerligt indsatsområde, handler
om det misbrugsmiljø, der let opstår omkring de særlige pladser:
Det at koncentrere denne kategori af borgere giver udfordringer, men også en styrke
i forhold til, at de kan hjælpe og støtte hinanden med deres fælles udfordringer, som
de skal lære at håndtere. Når det lykkes, er der en bedre effekt. Og det, at det er en
frivillig indskrivning, er et ekstremt vigtigt parameter. Det hjælper med at skabe alli-
ancen til patienten.
(Regional interviewdeltager)
71
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Som illustreret i citatet, spiller den frivillige indlæggelse og relationen til andre borgere med
samme udfordringer ind både i forhold til vigtige elementer i misbrugsbehandlingen og en sær-
lig udfordring i relation til den åbne ramme, der i udgangspunktet er for opholdet på de særlige
pladser.
Konkret har der været udfordringer med misbrug på de særlige pladser og uheldige eksempler
med borgere, der ’drev forretning’ på afsnittet under indlæggelsen. Det indgår derfor som en
vigtig erfaring, at borgerne skal være motiverede for behandling, samt at borgere, der finansie-
rer deres eget misbrug via salg af stoffer, ikke bør få ophold på pladserne, med mindre der kan
indgås meget klare aftaler, som sikrer, at dette ikke fortsætter under opholdet.
Udfordringer relateret til misbrugsmiljøet på de særlige pladser fremstår også som en udbredt
frustration blandt interviewdeltagerne fra Kriminalforsorgen og kommunalt regi. De pågæl-
dende fremhæver i den forbindelse eksempler på borgere, der har startet misbrug, borgere,
der har fået et større misbrug under opholdet, og borgere, der har afsluttet opholdet før tid med
henvisning til, at der var for meget misbrug på pladserne. Flere interviewpersoner fortæller med
det afsæt, at de er begyndt at genoverveje brugen af de særlige pladser, samt at de ser et stort
behov for både at begrænse adgangen til stoffer og lykkes bedre med misbrugsbehandlingen
fremadrettet, som illustreret i nedenstående citat:
En af mine borgere siger, at han aldrig har haft lettere adgang til stoffer end under
opholdet, og han har forgældet sig massivt. Misbruget er en kæmpe udfordring.
Borgerne er der frivilligt – så de kan bare forlade stedet. Det fungerer ikke optimalt.
Det er det samme på botilbud, men der er det heller ikke vores forventning, at det
er anderledes. Det var ikke den forventning, som vi havde til de særlige pladser.
Det, som vi troede, at vi købte, synes jeg ikke, vi har fået.
(Kommunal interviewdel-
tager)
Interviewdeltagerne fra Kriminalforsorgen og kommuner efterlyser i forlængelse af ovenstå-
ende, at der bliver mere fokus på at anvende psykiatrilovens bestemmelser om tvang og låste
døre på de sællige pladser fremadrettet.
Rammerne omkring ophold på de særlige pladser og tilgangen til borgernes misbrug optager
også de regionale interviewdeltagere, der i den forbindelse lægger vægt på, at de allerede har
mulighed for at låse yderdørene og skærme de borgere, der har behov for det, for omgivelserne
og i nogle tilfælde også deres medindlagte borgere. Samtidig er der mulighed for visitation og
løbende involvering af politiet i de tilfælde, hvor der konfiskeres ulovlige stoffer på de særlige
pladser.
Kan vi gøre det anderledes i forhold til misbrugsbehandlingen? Er der veje, som vi
ikke har prøvet af? At få behandlet patienterne i bund i forhold til psykiatriske lidel-
ser. Hvis vi kan fastholde kompetencer hos personalet, så vil man komme længere
– det handler meget om relationsarbejde.
(Regional interviewdeltager)
De regionale interviewdeltagere fremhæver et fortsat fokus på at arbejde med rammerne om-
kring opholdet på de særlige pladser, og herunder også videndeling på tværs af regioner, som
vigtige fremadrettede opmærksomhedspunkter De regionale interviewdeltagere har samtidig
et stort ønske om, at de særlige pladser får mulighed for at fortsætte den udvikling, der er
igangsat. I den forbindelse foreslås også, at der bliver mulighed for at aftale en mere enkel og
72
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0073.png
ligelig fordelt finansiering af de særlige pladser ud fra et ønske om, at det ikke skal være finan-
sieringsmodellen, der står i vejen for udnyttelsen at de særlige pladser.
4.5
Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Figur 4.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Syddanmark.
4.5.1
Figur 4.2
Indstilling af borgere og opstart af forløb
Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Syddanmark
Kilde:
Region Syddanmark.
Arbejdsgange og tidsfrister i Region Syddanmark afspejler den fælles overordnede forløbsbe-
skrivelse, der blev udarbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser.
Det fremgår, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold føl-
ger den beskrevne samarbejdsmodel.
Samarbejdet i visitationsforum blev indledt med information og vejledning til de enkelte kom-
muner i forhold til arbejdet med indstillinger. Det har i den forbindelse været prioriteret at give
kommunerne let adgang til sparring med den speciallæge, der er fast deltager i visitationsfo-
rum, såvel som dialog med sekretariatet omkring de oplysninger, der skal indsendes. Inter-
viewdeltagerne beskriver opstarten af dette arbejde som velfungerende, samt at indstillingerne
fra kommunerne efter den første opstart generelt set har haft en god kvalitet.
Samarbejdet i visitationsforum blev forberedt ved, at der i starten var sat ekstra god tid af til
møderne, samt at deltagerkredsen var udvidet. Det tog tid at drøfte visitationskriterierne og
tolkningen af dem med afsæt i de første indstillinger, men oplevelsen er også, at dialogen
fungerede godt, og at der har været stor enighed i vurderingen af de enkelte indstillinger. Vur-
deringen er også, at det arbejde, der lægges i at lave indstillingerne, såvel som møderne i
visitationsforum, er givet godt ud i betragtning af, hvor komplekse borgere der er tale om.
Oplevelsen blandt deltagerne fra visitationsforum er også, at dialogen på visitationsmøderne
er præget af et højt fagligt niveau, og at der sker en nyttig videndeling, der rækker ud over
visitationsforum. Visitationsforum beskrives således som en væsentlig nyskabelse i det tvær-
sektorielle psykiatrisamarbejde, som illustreret i nedenstående citat:
73
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0074.png
Visitationsforum er et sted, man får fælles ny viden på tværs af kommuner og region.
Begge parter får ahaoplevelser. Det er enormt nyttigt, og den gensidige forståelse
har affødt flere samarbejdsprojekter, som giver god mening.
(Kommunal interview-
deltager)
Med det afsæt er der også flere, som foreslår, at der fremadrettet kommer opmærksomhed på,
om det er muligt at overføre noget af arbejdsformen til andre dele af det tværsektorielle psyki-
atrisamarbejde.
Figur 4.3
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om visitation
af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Pro-
cent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
30%
55%
3%
3% 9%
Ansat i Region Syddanmark
6%
51%
15%
4%
25%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 33, N region = 53.
Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres oplevelse af samarbejdet
mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de ansatte oplever, at samarbejdet
omkring visitation er godt, jf. Figur 4.3. Henholdsvis 85 % og 57 % af de kommunale og regio-
nale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om,
at samarbejdet med
henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige pladser i psyki-
atrien fungerer godt.
Der ses en tendens til, at de kommunale fagpersoner har en mere positiv
oplevelse af samarbejdet end de regionale fagpersoner. 30 % af de kommunale fagpersoner
er ”meget enige” i, at samarbejdet er godt, mod 6 % af de regionale fagpersoner. Endvidere
har 6 % af de kommunale fagpersoner svaret, at de er ”uenige”/”meget uenig” i, at samarbejdet
om visitation er godt, mod 19 % af de regionale fagpersoner. Det skal bemærkes, at hver fjerde
regionale respondent har svaret ”ved ikke”, hvilket afspejler, at de ansatte på de særlige plad-
ser ikke er involveret i visitationsprocessen og samarbejdet med kommunerne herom.
4.5.2
Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås.
74
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0075.png
Figur 4.4
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om
den samlede plan
1
for borgeren er med til at sikre en hel-
hedsorienteret indsats,
hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
16%
44%
16%
3%
22%
Ansat i Region Syddanmark
0%
15%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
53%
40%
50%
60%
11%
70%
6%
80%
15%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
Den
N kommune = 32, N region = 53.
samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De ansatte oplever generelt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helheds-
orienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 4.4. Henholdsvis 60 % og 68 %,
af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
om, at
den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der
arbejdes mod fælles mål.
Næsten en fjerdedel af de kommunale respondenter har svaret ”ved
ikke” til spørgsmålet, mens dette er tilfældet for cirka hver sjette regionale respondent.
De positive perspektiver på den samlede plan er også afspejlet i interviewene, hvor det frem-
går, at planerne udarbejdes som forudsat og udfylder en aktiv funktion i forhold til målsætning,
målopfølgning og koordinering af samarbejdet hen over forløbet. Planen fremhæves også som
et af de elementer, der positivt udmærker samarbejdet om borgernes ophold på de særlige
pladser:
Kommunens forpligtelse til at medvirke til den fælles plan – det er noget af det
unikke ved de særlige pladser. Man arbejder også med planer i psykiatrien, men
her er der kortere tid til at arbejde med borgerne, og ikke alle borgere får støtte fra
kommunen, og der er ikke samme forpligtende tværsektorielle samarbejde.
(Regio-
nal interviewdeltager)
Det fremgår videre, at der har været en positiv udvikling i samarbejdet om den samlede plan
hen over de første år, og flere giver eksempler på, at samarbejdet om planen og opfølgningen
på borgernes forløb har styrket den fælles viden på tværs af sektorer, som illustreret nedenfor:
Vi er blevet bedre til at samarbejde om borgerens plan. Vi har tidligere haft et dårligt
kendskab til hinanden. Vi sidder sammen og snakker sammen på alle niveauer –
direktører og medarbejdere. Det har givet meget i forhold til forståelse, men også i
forhold til metoder. Det er noget af det bedste.
(Regional interviewdeltager)
75
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0076.png
Figur 4.5
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
under opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
22%
44%
16%
3%
16%
Ansat i Region Syddanmark
11%
58%
17%
4% 9%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 32, N region = 53.
Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Samarbejdet under opholdet vurderes positivt af de ansatte, jf. Figur 4.5. Henholdsvis 66 % og
69 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i
udsagnet om, at
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på
de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt.
Oplevelsen af samarbejdet under opholdet er
dermed ikke helt så positivt, som oplevelsen af samarbejdet om visitation, hvor henholdsvis
85 % og 57 % af de kommunale og regionale fagpersoner vurderede samarbejdet, som væ-
rende positivt.
4.5.3
Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. De regionale og kom-
munale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 4.6 neden-
for.
Figur 4.6
De ansatte Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien
til tilbud i
kommunen fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
6%
31%
19%
6%
38%
Ansat i Region Syddanmark
6%
40%
32%
8%
15%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 32, N region = 53.
Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
76
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0077.png
Det fremgår af Figur 4.6, at henholdsvis 37 % og 46 % af de kommunale og regionale fagper-
soner har svaret, ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
samarbejdet med henholdsvis kommu-
nerne eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i
kommunen fungerer godt.
Der ses en tendens til, at en lidt større andel af de regionale fagper-
soner vurderer samarbejdet om udslusning positivt end de kommunale fagpersoner. Dette skal
dog ses i lyset af, at 38 % af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.
Det fremgår samtidig, at samarbejdet om udslusning vurderes mindre positivt end samarbejdet
omkring visitation og den løbende opfølgning under opholdet.
Figur 4.7
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om
kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud
1
til bor-
gerne efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
Procent
Ansat i en kommune
3%
i Region Syddanmark
22%
38%
16%
22%
Ansat i Region Syddanmark
0%
11%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
58%
40%
50%
60%
70%
17%
80%
4% 9%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
N kommune = 32, N region = 53.
Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet
bedt om at vurdere, om deres
kommune/kommunerne i regionen har tilstrækkelige tilbud til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser.
Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som
er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde en evt. positiv opnået
udvikling. Omkring halvdelen (54 %) af de kommunale fagpersoner oplever ikke, at deres kom-
mune har et tilstrækkeligt tilbud, mens 25 % har tilkendegivet, at de er ”enig”/”meget enig” i, at
kommunen har tilstrækkelige tilbud, jf. Figur 4.7. En noget større andel af de regionale fagper-
soner oplever, at kommunerne i Region Syddanmark har tilstrækkelige tilbud. Således har
58 % og 11 % af de regional ansatte svaret, at de er henholdsvis ”enige” eller ”meget enige” i,
at kommunerne har tilstrækkelige tilbud. Cirka 1/5 og 1/10 af henholdsvis de ansatte i kommu-
nerne og i regionen har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om tilstrækkelige tilbud.
Interviewdeltagerne har også samarbejdet om udslusning understreger vigtigheden af, at der
allerede fra starten arbejdes ud fra en målsætning om, at opholdet på de særlige pladser er
midlertidigt. De kommunale interviewdeltagere forholder sig, som i spørgeskemaet, mere kriti-
ske til udslusningssamarbejdet end de regionale fagpersoner. De kommunale opmærksom-
hedspunkter knytter sig i den forbindelse til en oplevelse af, at forløbene på de særlige pladser
ofte tager væsentligt længere tid end forventet, hvilket giver anledning til spørgsmål om, hvor-
vidt indsatsen på de særlige pladser er intensiv nok. Endvidere gives eksempler på længere-
varende forløb, hvor borgeren ikke har opnået den progression, som kommunen forventede,
der ville komme ud af opholdet, hvilket for de pågældende interviewpersoner hænger sammen
med en vurdering af, at kommunen mangler tilbud, der kan rumme borgeren efter opholdet på
de særlige pladser.
77
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
De regionale interviewdeltagere lægger også vægt på, at opholdet på de særlige pladser skal
være midlertidigt og med et tydeligt fokus på gøre borgeren så velbehandlet og selvhjulpen
som muligt. Det fremhæves derfor som et fokuspunkt, at de særlige pladser i samarbejde med
kommunerne skal blive bedre til at tænke i udslusning fra starten af forløbet – også i lyset af,
at det kan tage lang tid at finde frem til de rigtige tilbud for borgerne.
Oplevelsen er dog også, at de borgere, der visiteres til de særlige pladser, er svært psykisk
syge, svært misbrugende og igennem mange år har været udsat for gentagne systemsvigt i
mødet med social- og sundhedsvæsenet. I det lys efterspørges større forståelse for den tid,
det tager at udrede, stabilisere og restituere borgerne.
4.5.4
Opsummering
Dette afsnit har vist, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Syddanmark generelt
har en positiv oplevelse af samarbejdet om visitation af borgerne (kommune: 85 %, region:
57 %) og samarbejdet under opholdet (kommune: 66 %, region: 69 %). En lavere andel af de
ansatte vurderer derimod samarbejdet om udslusning af borgere positivt (kommune: 37 %,
region: 46 %). Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der ses en tendens til, at en større
andel af de kommunale fagpersoner end de regionale fagpersoner er positive over for samar-
bejdet om visitation, mens det modsatte gør sig gældende for samarbejdet under opholdet og
om udslusning. En større andel af de kommunalansatte har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet
om udslusning af borgere end ved de andre samarbejdsspørgsmål, hvilket må formodes at
kunne tilskrives manglende erfaring hermed.
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. Der ses en tendens til,
at de kommunale fagpersoner har en mindre positiv oplevelse af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives, end de regionale fagpersoner. 54 % af de kommunale fag-
personer oplever ikke, at deres kommune har et tilstrækkeligt tilbud, mens 25 % oplever, at de
har. Modsat oplever 69 % af de regionale fagpersoner, at kommunerne i Region Syddanmark
har tilstrækkelige tilbud.
Næsten 2/3 af de ansatte har en positiv oplevelse af, at den samlede plan for borgeren er med
til at sikre en helhedsorienteret indsats (kommunerne: 60 %, regionen: 68 %). Også her er der
en forholdsvis stor andel, der har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet (kommunerne: 22 %, regio-
nen: 15 %).
4.6
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
Ommærkning af pladser og justering af visitationskriterier
4.6.1
Region Syddanmark har siden efteråret 2020 haft mulighed for at ommærke op til otte af deres
særlige pladser, men pt. har man kun valgt at ommærke tre pladser. Dette er aftalt med kom-
munerne og sket ud fra et hensyn til, at belægningen på de særlige pladser pt. er relativt høj,
og også forventes at være det fremadrettet.
78
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
4.6.2
Justering af visitationskriterier
Interviewdeltagerne er generelt set tilfredse med de justeringer af visitationskriterierne, der blev
indført i sommeren 2019. Vurderingen er samtidig, at de lettelser, der blev indført, svarede til
den praktiske fortolkning, der allerede foregik i visitationsforum, hvorfor justeringerne kun har
haft minimal betydning for, hvilke og hvor mange borgere der bevilges ophold.
Blandt interviewdeltagerne – især de kommunale – er der til gengæld en frustration over kom-
binationen af målgruppe, visitationskriterier og rammen omkring opholdet på de særlige plad-
ser. Oplevelsen er for det første, at frivillighedskriteriet indsnævrer den reelle målgruppe mar-
kant i forhold til, hvor mange borgere der i øvrigt matcher visitationskriterierne, hvorfor en stor
del af de borgere, kommunerne havde håbet at få hjælp til, ikke er omfattet af de særlige plad-
ser. Oplevelsen er samtidig, at det er for svært at få de udadreagerende og farlige borgere
indlagt i den almindelige psykiatri, samt at opholdene her er for korte.
Flere peger i den forbindelse på, at snitfladen mellem de særlige pladser og den almene psy-
kiatri er uklar, og der efterlyses adgang til tilbud, der minder om de særlige pladser, men som
er en del af den almene psykiatri. Enkelte peger i den forbindelse også på, at de ville fore-
trække, at de særlige pladser fremadrettet entydigt blev gjort til en del af den almene psykiatri,
samtidigt med at ansvaret for finansiering entydigt blev placeret i regionen.
4.6.3
Henvisning via behandlingspsykiatrien
Region Syddanmark anvender muligheden for at indstille borgere fra behandlingspsykiatrien til
de særlige pladser, men det fremhæves, at dette (med undtagelse af en enkelt smutter) kun
sker efter en forudgående dialog, hvor hjemkommunen har godkendt indstillingen. De regionale
interviewdeltagere lægger i den forbindelse meget vægt på, at de borgere, der indstilles fra
behandlingspsykiatrien, skal leve op til de samme kriterier, som de borgere, der indstilles fra
kommunerne. Dette fremstår også som et løbende opmærksomhedspunkt i samarbejdet mel-
lem de særlige pladser og den øvrige psykiatri. Ligeledes arbejdes der med at forbedre de
indstillinger, der kommer fra psykiatrien, fordi disse pt. ikke har samme kvalitet og grad af hel-
hedsorientering som de indstillinger, der kommer via kommunerne.
De kommunale interviewdeltagere tillægger det stor vægt, at indstillingerne fra behandlings-
psykiatrien skal være clearet med hjemkommunen, samt at de borgere, der indstilles, skal leve
op til de samme kriterier som borgere, der indstilles fra kommunen. De kommunale interview-
deltagere forholder sig generelt også kritisk til, at behandlingspsykiatrien har fået mulighed for
at indstille borgere, da dette i kommunernes optik udgør en glidebane i retning af, at kommu-
nerne er med til at finansiere behandlingsforløb, der burde leveres af den almene psykiatri. Det
fremgår samtidig, at det for den enkelte kommune kan være med en oplevelse af at have
bundne hænder, når der skal tages stilling til borgere, der ønskes indstillet fra behandlingspsy-
kiatrien, som illustreret i nedenstående citat:
Den borger, vi har haft indstillet via behandlingspsykiatrien, burde egentlig bare
være på en almindelig psykiatrisk afdeling. Vi indstillede efter pres fra psykiatrien,
fordi alternativet var, at regionen meldte borgeren færdigbehandlet og nægter at
udskrive, indtil kommunen stillede op med et tilbud, som psykiatrien mener er til-
fredsstillende.
(Kommunal interviewdeltager)
Der er således forskellige perspektiver på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med indstillinger til
de særlige pladser, der initieres via behandlingspsykiatrien.
79
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0080.png
4.7
Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Syddanmark. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne,
men der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
4.7.1
Oplevet relevans
Hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 4.8. Relevant tilbud betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 75 % og 83 % af de kommunale
og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug.
Der ses en tendens til, at de regionale fagpersoner er lidt
mere positive end de kommunale fagpersoner. 43 % af de regionale fagpersoner har således
svaret, at de er ”meget enige” i, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, mod
27 % af de kommunale fagpersoner.
Figur 4.8
De ansatte i Region Syddanmark og i kommuner i Region Syddanmarks ople-
velse af, om
de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud
1
for udsatte
borgere, som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formo-
des at have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer,
fx misbrug. Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
27%
48%
15%
3% 6%
Ansat i Region Syddanmark
43%
40%
8% 6% 4%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
N kommune = 33, N region = 53.
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
4.7.2
Helhedsorienteret tilgang til borgeren
De fleste af de regionale fagpersoner har en positiv oplevelse af, at de særlige pladser lykkes
med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, mens det er en mindre udtalt oplevelse
hos de kommunale fagpersoner, jf. Figur 4.9. Henholdsvis 42 % og 65 % af de kommunale og
regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige
pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rum-
mer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehand-
ling.
Mens 36 % og 30 % af de kommunale og regionale fagpersoner har tilkendegivet, at de
var ”uenige”/”meget uenige” i udsagnet.
80
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0081.png
Figur 4.9
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om
særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en hel-
hedsorienteret tilgang til borgeren,
som rummer både psykiatrisk behandling,
en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
9%
33%
33%
3%
21%
Ansat i Region Syddanmark
23%
42%
26%
4% 6%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 33, N region = 53.
Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
4.7.3
Oplevet udbytte under opholdet
Næsten dobbelt så høj en andel af de ansatte i regionen end de kommunale fagpersoner op-
lever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse
under opholdet, jf. Figur 4.10. 89 % af de regionale fagpersoner har således svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere
borgernes psykiske lidelse under opholdet,
mod 47 % af de kommunale fagpersoner.
Figur 4.10
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere
borgernes psykiske lidelse under opholdet.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
16%
31%
34%
3%
16%
Ansat i Region Syddanmark
32%
57%
6% 4%
2%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 32, N region = 53.
Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andel af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproble-
mer under opholdet, er væsentligt lavere end for effekten på psykiske lidelser. Henholdsvis
28 % og 47 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget
enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borgernes
misbrugsproblemer under opholdet,
jf. Figur 4.11. Det skal bemærkes, at næsten hver fjerde
respondent fra kommunerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
81
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0082.png
Figur 4.11
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske bor-
gernes misbrugsproblemer under opholdet,
dvs. at borgerne enten mindsker
deres misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hensigtsmæs-
sig måde. Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
6%
22%
38%
13%
22%
Ansat i Region Syddanmark
17%
30%
30%
17%
6%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 32, N region = 53.
Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Der ses en tendens til, at de regionale fagpersoner har en mere positiv oplevelse af effekten
af de særlige pladser på borgerens farlighed under indlæggelse end de kommunale fagperso-
ner. 73 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om,
at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under opholdet,
mod tilsvarende 47 % af de kommunale fagpersoner, jf. Figur 4.12. Igen skal det bemærkes,
at en større andel af de kommunale end de regionale fagpersoner ikke har vurderet sig i stand
til at besvare spørgsmålet, hvilket er forventeligt i forhold til, at de regionale fagpersoner er tæt
på borgerne under opholdet modsat de kommunale fagpersoner.
Figur 4.12
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere
borgernes farlighed under opholdet,
dvs. at borgerne i højere grad bliver i
stand til at undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
13%
34%
38%
16%
Ansat i Region Syddanmark
30%
43%
17%
4% 6%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 32, N region = 53.
Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Lidt over en ¾-del af de regionale fagpersoner (80%) oplever, at de særlige pladser i psyki-
atrien bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, mod 34 %
82
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0083.png
af de kommunale fagpersoner, jf. Figur 4.13. 22% af de kommunale fagpersoner har ikke været
i stand til at besvare dette spørgsmål.
Figur 4.13
De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre bor-
gernes evne til at mestre hverdagen under opholdet,
dvs. at borgerne bliver
bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt
indgå i sociale fællesskaber. Procent
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
13%
34%
38%
16%
Ansat i Region Syddanmark
30%
43%
17%
4% 6%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 32, N region = 53.
Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. 81 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for bor-
gerne under opholdet,
13 % har svaret at de er ”uenige”, 4 % af de er ”meget uenige” og 2 %
”ved ikke”, jf. Figur 4.14.
Figur 4.14
De ansatte på de særlige pladser i Region Syddanmarks oplevelse af, om der
anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Anm.:
Kilde:
43%
38%
13%
4%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
2%
Ved ikke
N = 53.
Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
83
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0084.png
4.7.4
Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 4.15 viser de kommunale fagpersoner i Region Syddanmarks oplevelse af
borgernes
udbytte efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
10
Fagpersonerne i kommunen har
generelt en oplevelse af manglende positiv effekt af borgernes udbytte efter opholdet. For alle
seks spørgsmål har over halvdelen af fagpersonerne svaret, at de er ”uenige”/”meget uenige”
i, at de særlige pladser er med til forbedre borgernes funktionsniveau etc. Dertil hører med, at
en relativt stor andel af de kommunale fagpersoner synes at have haft svært ved at vurdere
borgernes udbytte efter opholdet og dermed har svaret ”ved ikke”. Dette gør sig særligt gæl-
dende for spørgsmålet om magt, hvor 42 % har svaret ”ved ikke”.
Figur 4.15
Ansatte i kommuner
1
i Region Syddanmarks oplevelse af
borgernes udbytte
efter opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.:
Note:
1
Kilde:
N = 19
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser,
2
dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde,
3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter,
4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
4.7.5
Resultater fra interviews
De interviewpersoner, der har erfaring med det borgerettede samarbejde, har blandede per-
spektiver på borgernes udbytte af opholdet på de særlige pladser. Der gives flere eksempler
på vellykkede forløb, hvor den helhedsorienterede indsats er lykkedes og har givet gode resul-
tater. I den forbindelse lægges også vægt på det langvarige ophold og den individuelle tilgang
til de enkelte borgere som positive elementer, der udmærker indsatsen på de særlige pladser.
Som i spørgeskemaet forholder deltagerne fra kommuner og Kriminalforsorgen sig dog gene-
relt kritisk til borgernes udbytte, sammenlignet med de regionalt ansatte. De beskrevne udfor-
dringer knytter sig til oplevelser af at:
▪
der er for meget misbrug på de særlige pladser, og at det mindsker udbyttet af opholdet.
Det nævnes i den forbindelse, at nogle borgere er blevet mere misbrugende under op-
holdet, mens andre har måttet afbryde opholdet, fordi der var for meget misbrug og uro.
opstarten af opholdet og relationsdannelsen til borgerne i mange tilfælde tager for lang
tid, ligesom arbejdet med misbrugsbehandling ikke lykkes i den grad, der forventes.
▪
10
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
84
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
▪
opholdene bliver længere end forventet, samt at borgerne ikke opnår den forventede
progression, hvorfor det stadig er svært at finde tilbud, der kan rumme borgerne efter
endt ophold.
Som gennemgået i afsnit 4.4.1 udgør misbrugsbehandlingen og udfordringer relateret til mis-
brug på de særlige pladser også vigtige fremadrettede opmærksomhedspunkt for de regionale
interviewdeltagere. De regionale interviewdeltagere efterspørger dog også en bedre forvent-
ningsafstemning med kommunerne i forhold til, hvilke målsætninger der er realistiske, samt
hvor lang tid det tager at opnå progression for de typisk meget komplekse og skadede borgere,
der indskrives på de særlige pladser. De regionale interviewdeltagere lægger også vægt på,
at der for langt de fleste borgere opnås positive resultater via behandlingen på de særlige
pladser, samt at det især er i relation til udadreagerende adfærd, borgerne flytter sig.
De regionale interviewdeltagere ser derfor et fremadrettet behov for sammen med kommu-
nerne at:
▪
blive bedre til at opstille realistiske delmål og se nuanceret på de fremskridt, borgerne gør.
Oplevelsen er i den forbindelse, at det især er i forhold til farlighed og udadreagerende
adfærd, der – også for de komplekse og meget misbrugende borgere – opnås progression
under opholdet.
afstemme forventninger til længden af opholdet, så hjemkommunen har en realistisk for-
ventning til opholdets forventede længde, samt at der fra starten er fokus på at tænke i
udslusning, og hvilke tilbud der kan være egnede til at rumme borgerne efter endt ophold.
være mere præcis i visitationsforum om at sortere borgere fra i de tilfælde, hvor det vurde-
res, at de særlige pladser vil have svært ved at skabe titrækkelig progression – jf. også de
opmærksomhedspunkter relateret til målgrupper, der tidligere er gennemgået i afsnit 4.4.
▪
▪
4.7.6
Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at både de regionale og kommunale respondentgrupper vurderer de
særlige pladser i psykiatrien som et relevant tilbud (75 % i kommunerne og 83 % i regionen),
mens de kommunale fagpersoner ikke i mindre grad end de regionale vurderer, at de særlige
pladser er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommunerne:
42 %, regionen: 65 %).
Særligt de regionale fagpersoner – men også de kommunale fagpersoner – oplever, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse (region: 87 %,
kommune: 47 %) og reducere farlighed (region: 73 %, kommune: 47 %). Hovedparten af de
regionale fagpersoner har også en positiv oplevelse af, at pladserne forbedrer borgernes evne
til at mestre hverdagen under opholdet (80 %
)
, mod tilsvarende 34 % hos de kommunale fag-
personer. Yderligere ses en tendens til, at en lavere andel i begge respondentgrupper oplever,
at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproblemer under opholdet (region:
47 %, kommune: 28 %). Endvidere oplever 81 % af de regionale fagpersoner, at der anvendes
ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet.
De kommunale fagpersoner i Region Syddanmark, som har svaret på spørgeskemaet og været
involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser, har generelt
en negativ oplevelse af udbyttet efter opholdet. Hertil kommer, at flere af de ansatte synes at
have haft svært ved at vurdere borgernes udbytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gæl-
dende for spørgsmålet om anvendelse af tvang, hvor 42 % har svaret ”ved ikke”.
85
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
5
De særlige psykiatripladser i Region
Midtjylland
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Midtjylland. Ka-
pitlet er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region
Midtjylland, resultaterne fra det udsendte spørgeskema og de tilsendte økonomi- og aktivitets-
data.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
5.1
Placering og ibrugtagning
Region Midtjylland har fra og med 4. kvartal 2018 haft 32 særlige pladser i psykiatrien fordelt
på to matrikler med henholdsvis 14 og 18 pladser, jf. Tabel 5.1. Grundet lav kapacitetsudnyt-
telse har man valgt at ommærke alle de otte pladser, der siden 1/9-2020 har været mulighed
for. Derfor er der pt. 24 særlige pladser fordelt på et afsnit med 10 pladser i Regionspsykiatrien
i Viborg og et afsnit med 14 pladser i AUH Psykiatrien i Skejby.
5.2
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på
kvantitative data)
Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
5.2.1
Tabel 5.1 viser kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser i Region Midtjylland. Af tabellen
fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen var højere i 2019 end 2020 målt i antal sengedage. Fra
den 24. september 2020 har Region Midtjylland haft ommærket 8 pladser. Det betyder, at be-
lægningsprocenten i 4. kvartal 2020 var den højeste for perioden 2018-2020 trods et lavere
antal sengedage end i mange af de foregående kvartaler. Belægningsprocenten og antal sen-
gedage, som fremgår af Tabel 5.1 viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocen-
ten, da der i disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på en af de særlig pladser,
men som fx midlertidigt er overflyttet til behandling på en anden hospitalsafdeling, men hvor
der stadig er ”reserveret en plads” til borgeren på en af de særlige pladser. Som supplement
til kvartals-belægningsprocentopgørelsen i Tabel 4.1 er der derfor indhentet data fra Region
Midtjylland vedrørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. de-
cember i 2020 for at se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed, end de kvartals-
mæssige opgørelser indikerer. På de respektive to dage i 2020 var der henholdsvis 5 og 0
ledige pladser på matrikel Viborg samt 11 og 9 ledige pladser på matrikel Skejby, hvilket samlet
svarer til en belægningsprocent på 50 % og 62,5 % de to dage. Belægningsprocenten er for d.
30. juni lidt højre end kvartalsgennemsnittet, mens den for d. 31. december er den samme som
kvartalsgennemsnittet. Der synes således ikke at være et udtalt problem i forhold til reserve-
rede pladser på de pågældende nedslagspunkter.
86
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0087.png
Tabel 5.1
Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Midtjylland
2018
1. kvt.
2. kvt.
21
14
7
-
6
2
4
196
15 %
0
3. kvt.
21
14
7
-
10
4
6
685
36 %
46
4. kvt.
32
14
18
-
13
4
9
877
37 %
98
Total
2018
32
14
18
-
15
6
9
1.758
31 %
89
1. kvt.
32
14
18
-
14
5
9
1.217
42 %
245
2019
2. kvt.
32
14
18
-
25
12
13
1.697
58 %
154
3. kvt.
32
14
18
-
24
14
10
1.666
57 %
242
4. kvt.
32
14
18
-
20
7
13
1.597
54 %
466
Total
2019
32
14
18
-
31
13
18
6.177
53 %
264
1. kvt.
32
14
18
-
18
8
10
1.527
52 %
390
2020
2. kvt.
32
14
18
-
21
12
9
1.376
47 %
236
3. kvt.
32*
14
18
8
2
23
14
9
1.546
54 %
171
4. kvt.
32*
14
18
8
18
11
7
1.390
63 %
242
Total
2020
32
14
18
8
33
20
13
5.839
54 %
231
Antal oprettede pladser
Viborg
Skejby
Antal ommærkede pladser
1
Antal unikke borgere
Viborg
Skejby
Antal sengedage – indlæggelse
Belægningsprocent**
Gennemsnitlig indlæggelsestid
på afsluttede forløb (dage)
Note:
Kilde:
1
Ordningen
0
0
0
-
0
0
0
0
-
0
omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020,
2
Ommærkningen fandt først sted i praksis den 24. september 2020.
*Inkl. de ommærkede pladser. **Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet sengedage/normerede dage (pr. kvartal).
Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner for perioden 2018-2020 og data fra Region Midtjylland.
87
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0088.png
Tabel 5.1 viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb varierer noget mel-
lem kvartalerne, men at den gennemsnittelige indlæggelsestid for afsluttede forløb er faldet lidt
fra 2019 til 2020. Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 231 dage, mens den
gennemsnitlige indlæggelsestid i 2019 var 264 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæg-
gelsestid skal ses i lyset af den generelle lange indlæggelsestid, og at vi kun har observationer
for 3 år. Grundet for kort opfølgningstid er det ikke meningsfuldt at fortolke på de gennemsnit-
lige indlæggelsestider for 2018. Varigheden af indlæggelsestiden og fordelingen heraf uddybes
yderligere senere i afsnit 5.2.3.
5.2.2
Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Det halvårlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Midtjylland
har varieret mellem 9 og 17, jf. Tabel 5.2. Fordelingen af anmodninger fra kommune henholds-
vis region var næsten ligelig i 2020, med 55 % anmodninger fra kommune og 45 % fra regionen.
Ingen af anmodningerne er blevet afvist uden behandling, og kun en enkelt er blevet trukket
tilbage. En varierende andel af anmodningerne er imidlertid blevet afvist af visitationsforum i
perioden 2018-2020 (13-46 %). Det betyder, at mellem 53-87 % af de modtagne anmodninger
i perioden 2018-2020 er blevet indstillet af visitationsforum.
Tabel 5.2
Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Midtjylland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020
1
2018
1. halvår
Antal anmodninger modta-
get, i alt
Heraf fra kommuner
Heraf fra region
Antal anmodninger, som er
afvist uden behandling
Antal anmodninger, der er
trukket tilbage
Antal anmodninger, som er
afvist (ikke indstillet) af visita-
tionsforum
Antal anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum
Andel af modtagne anmod-
ninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum
2
Antal anmodninger, som ved
udgangen af 2020 afventer
behandling
Note:
Kilde:
1
2019
1. halvår
15
15
0
0
0
2. halvår
12
8
4
0
1
1. halvår
13
7
6
0
0
2020
2. halvår
9
5
4
0
0
2. halvår
17
17
0
0
0
10
10
0
0
0
2
8
7
10
2
13
3
8
6
7
3
6
80 %
59 %
87 %
73 %
54 %
67 %
0
0
0
0
0
0
Det er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen,
2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/(indstillede + afviste anmodninger af visitationsforum).
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Midtjylland.
Tabel 5.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at borgerne
på de særlige pladser inden opholdet primært kommer fra psykiatrisk afdeling (58 % af bor-
gerne), 23 % kommer fra botilbud/botilbudslignende tilbud, 17 % tilhører kategorien ”andre
borgere”, som fx inkluderer hjemløse, og 2 % kommer fra eget hjem. 2 ud af de 52 borgere,
88
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0089.png
som blev indstillet til ophold på en af de særlige pladser, nægtede efterfølgende indlæggelse,
hvorved 50 borgere samlet har påbegyndt et ophold i perioden 2018-2020.
Tabel 5.3
Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Midtjylland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020
1
2018
1. halvår
Antal borgere indstillet af visitationsforum
til ophold på de særlige pladser
Heraf borgere fra botilbud/botilbudslig-
nende tilbud
Heraf borgere fra psykiatrisk afdeling
Heraf borgere fra eget hjem
Heraf andre borgere, fx hjemløse
Antal borgere, som har startet ophold på
de særlige pladser
Antal borgere, som ved udgangen af
2020 fortsat opholder sig på de særlige
pladser
Antal borgere, som inden udgangen af
2020 har afsluttet deres ophold på de
særlige pladser
Heraf borgere afsluttet til botilbud/botil-
budslignende tilbud
Heraf borgere afsluttet til psykiatrisk af-
deling
Heraf borgere afsluttet til eget hjem
Heraf borgere afsluttet på anden måde
4
Anm.:
Note:
1
2019
1. halvår
13
1
9
0
3
13
2. halvår
8
2
4
0
2
7
2
2020
1. halvår
7
2
4
1
0
7
2. halvår
6
2
3
0
1
6
2. halvår
10
1
7
0
2
10
8
4
3
0
1
7
2
0
0
2
1
2
3
7
5
1
0
1
5
10
2
3
1
4
5
11
6
3
0
2
5
6
3
1
1
3
1
5
5
3
2
0
0
3
1
2
0
0
Kilde:
Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen,
2
Én borger indstillet til indlæggelse og visiteret hertil af
kommunen, men borger nægtede indlæggelse, hvorfor 8 borgere indstillet og 7 borgere, som har startet ophold,
3
Bostøtte.
4
For eksempel borgere, som har afbrudt ophold, og borgere, der er afgået ved døden,
5
Borger har forladt
tilbuddet.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Midtjylland.
Næsten halvdelen af borgerne, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de
særlige plaser, er blevet afsluttet til botilbud/botilbudslignende tilbud (48 % af borgerne), jf.
Tabel 4.3. 29 % af borgerne er blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling, 19 % er blevet afsluttet
på anden måde og 4 % til eget hjem. Afsluttet på ”anden måde” henviser til, at pt. ikke er
afsluttet til psykiatrisk afdeling, botilbud eller eget hjem, de kan fx være afgået ved døden, have
afbrudt deres ophold på de særlige pladser, uden at psykiatrien har fået oplysning om patien-
tens videre forløb, eller være overgået til et andet socialt tilbud eller forsorgshjem.
5.2.3
Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 51 borgere har i perioden 2018 til 2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Midtjyl-
land, jf. Tabel 5.4. 4 af de 51 borgere, som har haft forløb på de særlige pladser har haft mere
end ét forløb. Tre har haft to forløb og én har haft tre forløb. Det er langt overvejende mænd
(84 %), som har haft ophold på de særlige pladser i Region Midtjylland i 2018-2020. Tabel 5.4
viser, at gennemsnitsalderen for de borgere som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Midtjylland i 2018-2020 er 34 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 18 til 62
år. Lidt under halvdelen af borgerne, som har været på de særlige pladser i Region Midtjylland
89
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0090.png
i perioden 2018-2020, har en behandlingsdom (45 %
11
). Særligt borgere indlagt i 2019 havde
en behandlingsdom (64 %
12
), jf. Tabel 5.4
Tabel 5.4
Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Midtjylland, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennem-
snitlig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til år, hvor patienter blev indlagt.
2018
Unikke borgere
1
Antal mænd (%)
Antal kvinder (%)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år)
Min. alder (år)
Maks. alder (år)
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af et ophold (dage)
Antal borgere med ophold på under 3 mdr.
2
(%)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr.
3
(%)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12 mdr.
4
(%)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr.
5
(%)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en periode under op-
holdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden" fra de særlige
pladser (dage)
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom
Note:
1
Unikke
2019
15
21
18 (86 %)
3 (14 %)
32
21
57
289
3 (14 %)
3 (14 %)
5 (23 %)
7 (32 %)
4 (18 %)
2020
17
13 (76 %)
4 (24 %)
32
18
50
102
7 (37 %)
2 (11 %)
3 (16 %)
0 (0 %)
7 (37 %)
TOTAL
2018-2020
51
43 (84 %)
8 (16 %)
34
18
62
241
14 (25 %)
5 (9 %)
13 (23 %)
13 (23 %)
11 (20 %)
14 (93 %)
1 (7 %)
40
23
62
294
4 (27 %)
0 (0 %)
5 (33 %)
6 (40 %)
0 (0 %)
1
0,3
4
21
0,6
14
12
0,5
7
34
0,5
6
25
Kilde:
borgere: Antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året, borgere indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året, tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt., end den anvendt i Tabel 5.1.
2
Opgjort for ophold 0-90 dage,
3
Opgjort for
ophold 91-182 dage,
4
Opgjort for ophold 183-364 dage,
5
Opgjort for ophold 365+ dage,
6
Primært været tale om
indlæggelse på akutafdeling på somatisk sygehus, hvilket forklarer den korte gennemsnitlig varighed.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Midtjylland.
Af Tabel 5.4 fremgår det, at 40 % og 32 % af forløbene for borgere indlagt i henholdsvis 2018
og 2019 havde en varighed på over 12 måneder. Samtidig ses det, at 25 % af opholdene har
haft en varighed på under 3 måneder i perioden 2018 til 2020, og særligt i 2020 har der været
en høj andel af korte indlæggelser, idet 37 % af indlæggelserne var under 3 måneder, mens
yderligere 11 % var under 6 måneder. Overflytning af borgere til anden hospitalsafdeling er
sket i meget begrænset omfang i perioden 2018-2020 i Region Midtjylland. I alt har der været
34 overflytninger af borgere fra de særlige pladser til anden hospitalsafdeling i perioden 2018-
2020, og overflytningerne har i gennemsnit haft en varighed på en halv dage. Herved er senge
reserveret til borgere, som midlertidigt er indlagt på en anden afdeling, ikke et forhold, som er
af væsentlig betydning i forhold til vurdering af belægningsprocenten på de særlige pladser i
Region Midtjylland. Belægningsprocenten angivet i Tabel 5.1 er baseret på antal sengedage
11
12
(25/56)*100. Da der i alt har været 56 forløb, tal ikke vist i Tabel 5.4.
(14/22)*100. Da der påbegyndte 22 forløb i 2019, tal ikke vist i Tabel 5.4.
90
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
divideret med antal normerede sengepladser, hvorved estimatet ikke tager højde for evt. re-
serverede senge.
Der har samlet kun været én overflytning til anden hospitalsafdeling af en patient i en periode
under opholdet på en af de særlige pladser, og denne havde en varighed på 1 dag, jf. Tabel
5.4. Herved er senge reserveret til borgere, som midlertidigt at indlagt på en anden afdeling,
ikke et forhold, som er af betydning i forhold til vurdering af belægningsprocenten på de særlige
pladser i Region Midtjylland. Belægningsprocenten angivet i Tabel 5.1 er baseret på antal sen-
gedage divideret med antal normerede sengepladser, hvorved estimatet ikke tager højde for
evt. reserverede senge. Dette er jf. ovenfor imidlertid ikke et problem i forhold til Region Midtjyl-
land.
5.2.4
Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Midtjylland havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige
pladser på henholdsvis 21,4 mio. kr., 46,2 mio. kr. og 33,9 mio.kr, jf. Tabel 5.5. Herudover
havde kommuner uden for Region Midtjylland i 2018 udgifter på 370.215 kr. til de særlige plad-
ser i Region Midtjylland. De samlede udgifter til de særlige pladser i Region Midtjylland har
været faldende fra 2019 til 2020 som følge af, at 8 af de 32 pladser er blevet ommærket i
september 2020.
En betragtelig andel af kommunerne i Region Midtjyllands udgifter til de særlige pladser er
relateret til ubenyttede pladser. I 2018 udgjorde udgifter til ubenyttede pladser 70 % af kom-
munernes samlede udgifter til de særlige pladser, mens de udgjorde 48 % og 47 % i henholds-
vis 2019 og 2020. Disse gennemsnit dækker over en variation i andelen af udgifter til ubenyt-
tede pladser af de totale udgifter på mellem 21 og 100 %. I alt 15, 10 og 6 kommuner i Region
Midtjylland gjorde ikke brug af de særlige pladser i henholdsvis 2018, 2019 og 2020 (svarende
til 32 %-79 % af kommunerne i Region Midtjylland). Fem af kommunerne i Region Midtjylland
har på intet tidspunkt i perioden 2018-2020 gjort brug af de særlige pladser i Region Midtjylland
(svarende til 26 % af kommunerne i Region Midtjylland).
91
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0092.png
Tabel 5.5
Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Midtjylland 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018
a
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
14.995.660
-
14.995.660
De samlede
udgifter
21.398.431
370.215
21.768.646
Udgifter til
ophold
23.437.280
1.029.340
24.466.620
2019
b
Udgifter til
ubenyttede
pladser
21.776.494
-
21.776.494
De samlede
udgifter
45.213.774
1.029.340
46.243.114
Udgifter til
ophold
18.024.084
0
18.024.084
2020
c
Udgifter til
ubenyttede
pladser
d
15.894.721
-
15.894.721
De samlede
udgifter
33.918.805
0
33.918.805
Total, alle kommuner
i Region Midtjylland
Kommuner uden for
Region Midtjylland
I alt
Note:
Kilde:
a
Sengedagstakst
6.402.771
370.215
6.772.986
3.836 kr.,
b
Sengedagstakst 3.959 kr.,
c
Sengedagstakst 4.054 kr.,
d
Pr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Midtjylland.
92
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0093.png
5.3
5.3.1
Opstart og udvikling
Projekt- og samarbejdsorganisation
Som illustreret i Figur 5.1, har arbejdet med de særlige pladser i Region Midtjylland taget afsæt
i en tværsektoriel projektorganisation med overlap til de eksisterende samarbejdsstrukturer på
social- og sundhedsaftaleområdet. For at understøtte koordinering og beslutningskraft har alle
dele af projektorganisationen desuden været forankret på direktionsniveau i den regionale psy-
kiatri.
Figur 5.1
Projekt- og samarbejdsorganisationen for de særlige pladser i Region Midtjyl-
land (tilsendt fra Region Midtjyllland).
Tværsektoriel styregruppe på
direktionsniveau
Koordinationsgruppe med deltagelse
af chefer og funktionsledere på tværs
af sektorer
Fælles stabsfunktion:
Økonomi og planlægning
Tværregional arbejdsgruppe
Styregruppen for de særlige pladser blev etableret med deltagelse af Region Midtjyllands psy-
kiatriledelse, to kommunale repræsentanter og en repræsentant fra patientorganisationen
SIND.
Koordinationsgruppen blev nedsat med en bred repræsentation fra psykiatrien i Region Midtjyl-
land og to kommunale repræsentanter. Koordinationsgruppen har haft ansvar for at planlægge
og koordinere etableringen af de særlige pladser, herunder ansvar for at nedsætte ad hoc
arbejdsgrupper efter behov med henblik på at få belyst konkrete områder, eksempelvis inden
for: bygge/anlæg, økonomi og samarbejdet med kommunerne. I relation til samarbejdet med
kommunerne var der en løbende dialog og orientering på møder i relevante fora, bl.a. klynge-
møder og møder i DASSOS (Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland).
93
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Den tværregionale arbejdsgruppe har fungeret som koordinations- og videndelingsfora på
tværs af regioner, som har understøttet en ensartet udmøntning på tværs af regioner i forhold
til den overordnede organisering og de rutiner, der understøtter samarbejdet om patientforløb.
Der blev løbende orienteret om arbejdet i den tværregionale arbejdsgruppe, herunder beslut-
ninger mv. i henholdsvis Koordinationsgruppen samt i Styregruppen med henblik på at sikre
en koordinering af de tiltag, der blev iværksat, samt opfølgning på beslutninger.
De interviewdeltagere, der har deltaget i etableringen af de særlige pladser, fortæller, at afsæt-
tet for arbejdet var svært. Dels pga. skepsis over for, hvorvidt formål, målgruppe, antal pladser
og opstillede succeskriterier for de særlige pladser hang sammen, dels grundet stor kommunal
utilfredshed med kombinationen af en stor kommunal medfinansiering og tomgangstaksten for
ubrugte pladser. Disse udfordringer gælder stadig, og det fremgår, at der på tværs af region
og kommuner er et fælles ønske om en mere enkel model for finansieringen af de særlige
pladser, såvel som et generelt behov for at styrke socialpsykiatrien og dennes samarbejde med
den almene psykiatri.
Set i lyset af de ovennævnte udfordringer vurderer interviewdeltagerne, at opstarten er gået
godt, samt at samarbejdet i styregruppen og de forskellige arbejdsgrupper er ”gået
til den
bundne opgave med krum hals”.
Det fremgår videre, at arbejdet har lagt sig tæt op ad de
nationale beskrivelser og de forløbsvejledninger m.m., der blev udarbejdet i de tværregionale
arbejdsgrupper. Den nationale forankring af det indledende arbejde beskrives som meget vel-
fungerende og medvirkende til en stor ensartethed på tværs af regioner, hvad angår de orga-
nisatoriske rammer, rutiner og redskaber for samarbejdet om de særlige pladser.
Forud for åbningen af de særlige pladser blev der gennemført en informationsindsats med
nyhedsbreve og et fælles informationsmøde, hvor kommunerne blev inviteret til dialog om for-
mål, målgrupper og det konkrete arbejde med at opspore, motivere og indstille borgere. Som i
de øvrige regioner blev der også oprettet en hjemmeside med beskrivelse af visitationskriterier,
indstillingsskemaer med tilhørende vejledninger o.l.
Interviewdeltagerne vurderer overordnet, at informationsindsatsen var god, men også at det i
kommunerne tager tid at komme i gang og opnå erfaringer med de særlige pladser i en grad,
hvor samarbejdet fungerer som en rutine. Derfor har løbende dialog med kommunerne – og
besøg i enkelte kommuner – været en løbende prioritet for afdelingsledelserne på de særlige
pladser. Det fremgår videre, at en mere systematisk besøgsrunde til kommunerne var planlagt
i foråret 2020, men måtte aflyses pga. covid19-situationen. Besøgsrunden forventes derfor
gennemført i løbet af 2021.
5.4
Den interne organisering af de særlige pladser
Ansvaret for driften og den fortsatte udvikling af de særlige pladser er placeret i en intern sty-
regruppe, som består af ledelsen fra de to afsnit i henholdsvis Viborg og Skejby. Formålet er
at understøtte ensartethed og videndeling mellem afsnittene, og det fremgår, at der arbejdes
næsten ens på de to afsnit, samt at personale- og kompetenceprofilen er sammenlignelig.
Det fremgår, at der har været en del udfordringer med fastholdelse og sygefravær undervejs,
som bl.a. ledte til, at afsnittet i Skejby var midlertidigt lukket en periode i foråret 2020.
94
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
De regionale interviewdeltagere vurderer i den forbindelse, at det store tidspres på åbningen
af de særlige pladser, kombineret med, at der skulle udvikles en – for psykiatrien – grundlæg-
gende ny model for behandling og tværfagligt samarbejde på tværs af misbrugs- og psykiatrisk
behandling, har spillet en rolle for de udfordringer, der opstod undervejs. Interviewdeltagerne
efterlyser i den forbindelse, at der en anden gang er sat mere tid af til udvikling og til at sætte
styring og strategi for det tværfaglige samarbejde. Det påpeges også, at det været en stor
opgave for den nuværende ledelse at genbesætte ledige stillinger med kvalificeret personale
og genstarte udviklingen af det tværfaglige behandlingssamarbejde på de særlige pladser, som
illustreret i nedenstående citat:
Vi har været nødt til selv at opfinde nye veje i misbrugsbehandlingen. Vi får andre
faggrupper ind, fx pædagoger. Hvad er det, som de kan i et hospitalsmiljø? Det kan
give faggruppe-fnidder – det skal man have blik for. Det er også svært at rekruttere
medarbejdere, hvis man ikke ved, hvad man skal bruge. Så der har været medar-
bejderflugt og et stort behov for kompetenceudvikling og rekruttering af erfarent per-
sonale.
(Regional interviewdeltager)
Det fremgår også, at ledelsen af de særlige pladser har været nødt til at være kreative og fx
ansætte personale med baggrund som fængselsbetjente, fordi de har særlige kompetencer i
forhold til på den ene side at fastholde de rammer, der er aftalt for borgerne, på en ikke kon-
fliktoptrappende måde. Der er ligeledes et fokus på at give alle ansatte en fælles forståelse for
relationsarbejdet med borgerne og personalet imellem.
5.4.1
De særlige pladser fungerer delvist som et lukket afsnit
Interviewdeltagerne fra Region Midtjylland fremhæver som et vigtigt opmærksomhedspunkt, at
de særlige pladser praktiseres relativt forskelligt regionerne imellem i forhold til, hvor meget
botilbudstankegangen fylder. Som illustreret i nedenstående citat, har tilgangen også udviklet
sig i Region Midtjylland i takt med, at der er skabt erfaringer fra det daglige arbejde med mål-
gruppen på de særlige pladser:
Botilbuds-tankegangen fyldte mere hos os i starten, end den gør nu. Men hvis det
var et bosted, som borgerne havde brug for, så var de ikke på de særlige pladser.
Vi er nået til et sted, hvor det fungerer super godt, men det har taget tid.
(Regional
interviewdeltager)
Det fremgår videre, at yderdørene til de særlige pladser er låste udefra, men åbne indefra, ud
fra et hensyn til at skærme afdelingen fra stoffer. Der indgås aftaler med de enkelte borgere
om deres udgange, og der foretages løbende risikovurderinger for de enkelte borgere, som fx
kan indebære, at de visiteres, når de kommer ind på afdelingen. Det fremgår videre, at risiko-
vurderingen kan indebære, at borgerne nægtes udgang, som sammenfattet nedenfor:
Vi foretager en løbende risikovurdering. Hvis patienterne bliver misbrugende, bliver
trusselsniveauet også højere. Er patienten i grøn, gul eller rød? Hvis rød: Vi siger,
at du kommer ikke ud lige nu. Det har handlet om at skabe tryghed hos medpatienter
og personale. Det har nedsat sygefraværet og konfliktniveauet. Vi har nultolerance
i forhold til trusler og vold. Det er derfor, at vi gør det. På den måde kan vi også
bedre arbejde med misbrugsbehandlingen.
(Regional interviewdeltager)
95
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Som indikeret i citatet, har de lukkede døre haft stor betydning for omfanget af misbrug på de
særlige pladser, og selv om det forekommer, vurderer interviewpersonerne, at det i dag stort
set lykkes at holde aktivt misbrug ude af afdelingen. Det fremgår videre, at borgere har en stor
accept af de lukkede døre – og herunder også muligheden for, at de tvangstilbageholdes i
kortere perioder i forbindelse med fx stoftrang:
Vi oplever forholdsvis få udbrud og irritation fra patienterne i forhold til de låste døre.
Det handler også om, at de ved, hvad de går ind til. Det er en fast del af rammen,
at de ikke får udgang i de første dage, de er her. Vi skal have tid til at lære dem at
kende, og de skal have tid til at falde til ro.
(Regional interviewdeltager)
Det fremgår således også, at borgerne ofte er glade for at have været tilbageholdt, når de er
faldet til ro og fx kommet over deres akutte stoftrang, fordi de fleste netop har et ønske om at
reducere deres misbrug. Frivillighed og motivation for opholdet er samtidig vigtigt – og i de
tilfælde, hvor borgeren vedvarende trækker deres samtykke, udskrives de.
Der er også mulighed for ledsaget udgang, ligesom borgerne er med til at købe ind til afdelingen
i det omfang, det er muligt, som en del af den hverdagsrehabilitering, der indgår i forløbet.
Der fremgår, at der i løbet af de første år er skabt en række erfaringer om, hvilke målgrupper
der hhv. ikke egner sig til et ophold på de særlige pladser, såvel som hvilke typer af borgere
der erfaringsmæssigt har størst sandsynlighed for at profitere af opholdet. Borgere med au-
tisme, ADHD, hjerneskade og dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati) nævnes i den
forbindelse som eksempler på borgere, der ikke bør indstilles til de særlige pladser. Borderline
nævnes også som en personlighedsforstyrrelse, som kan være svær at håndtere, men også
som en gruppe, hvor nogle borgere godt kan profitere af pladserne.
Heroverfor fremgår det, at de typisk lidt yngre borgere, der endnu ikke er så skadede af deres
misbrug, samt borgere med behandlingsbare psykiske lidelser – fx skizofreni – som eksempler
på borgere, der erfaringsmæssigt har det bedste udbytte af ophold på de særlige pladser.
5.4.2
Et tværfagligt fokus på recovery og misbrugsbehandling
Det er krav for opholdet på de særlige pladser, at borgerne deltager aktivt i misbrugsbehand-
ling, og det fremgår, at borgere, der ikke lever op til dette, indstilles til udskrivelse, når det
vurderes, at det ikke vil lykkes at få borgeren engageret i at reducere sit misbrug.
Det fremgår, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til intentionen om at integrere den
psykiatriske behandling og misbrugsbehandlingen. Aktuelt er der tilknyttet kommunale mis-
brugsbehandlere til de særlige pladser, som samarbejder med to sygeplejersker og psykolog,
der er ansat på de særlige pladser. De regionale interviewdeltagere efterlyser i den forbindelse,
at der fremadrettet bliver mulighed for erfaringsudveksling på tværs af de særlige pladser, og
indsamling af viden, som kan understøtte det fortsatte arbejde med at integrere misbrugsbe-
handlingen i hverdagen. Herunder også sikre, at der i personalegruppen som helhed er viden
og relationer, som kan støtte op om borgernes arbejde med at reducere deres misbrug.
Endelig lægger de regionale fagpersoner vægt på, at de ser et stort potentiale i forhold til også
fremadrettet at have afsnit i psykiatrien med mulighed for langvarige og fokuserede rehabilite-
ringsforløb. Derfor er der også et stort ønske om at fortsætte den udvikling, der er kommet godt
i gang og begynder at give gode resultater.
96
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0097.png
5.5
Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Figur 5.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Midtjylland.
5.5.1
Figur 5.2
Indstilling af borgere og opstart af forløb
Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Midtjylland
Kilde:
Region Midtjyllands visitationsvejledning til de særlige pladser
Arbejdsgange og tidsfrister i Region Midtjylland afspejler den fælles overordnede forløbsbe-
skrivelse, der blev udarbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser.
Det fremgår samtidig af interviews, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og
opstart af ophold følger den bekrevne samarbejdsmodel.
Det fremstår som en vigtig læring, at arbejdet med indstilling af borgere til de særlige pladser
er omfattende, og det gælder ikke mindst, når de kommunale fagpersoner ikke i forvejen har
rutine med opgaven. Derfor har det fra starten været prioriteret at give kommunerne let adgang
til sparring og vejledning om potentielle indstillinger, såvel som det praktiske arbejde med at
lave indstillinger. Det fremgår videre, at arbejdsgangen for kommunerne holdes så enkelt som
muligt, hvilket indebærer, at deltagerne i visitationsforum selv står for at indhente og formidle
relevante oplysninger fra hhv. regionspsykiatrien og Kriminalforsorgen i forbindelse med visi-
tationsmødet.
Erfaringen er også, at der var en del ’fejlskud’ i starten, hvor kommunerne indstillede borgere
uden for målgruppen til de særlige pladser (borgere med hjerneskade, autisme og udviklings-
forstyrrelser). I de tilfælde blev det prioriteret at give en grundig tilbagemelding på, hvorfor
borgeren blev afvist. Dette har over tid mindsket problemet med indstilling af borgere uden for
målgruppen, og de faste deltagere i visitationsforum oplever ligeledes, at kommunernes ind-
stillinger generelt set holder en god kvalitet.
Starten på samarbejdet i visitationsforum var forberedt via en tværsektoriel arbejdsgruppe, der
bl.a. med afsæt i borgercases havde drøftet, hvordan visitationskriterierne skulle tolkes. Desu-
den var der afsat ekstra tid til de første møder, hvor også visitationsforums suppleanter deltog.
Det fremgår, at der i starten blev brugt lang tid på at snakke sig ind på en fælles forståelse af
visitationskriterierne med afsæt i de indstillede borgere, samt at forståelsen løbende er skær-
pet. Interviewdeltagerne lægger samtidig vægt på, at drøftelserne i visitationsforummet har
været ligeværdige og velfungerende, samt at det for deltagerne i høj grad også har fungeret
som et nyttigt forum for videndeling, som illustreret i nedenstående citat:
97
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0098.png
Det har hele tiden udviklet sig. Det tog længere tid i starten at snakke sig ind på, om
borgerne opfyldte visitationskriterierne, men vi bliver klogere på hvert møde. For
mig som ansat i psykiatrien har jeg fået mere indsigt og et bedre samarbejde med
kommunerne.
(Regional interviewdeltager)
De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres oplevelse af samarbejdet
mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de kommunale fagpersoner (74 %)
oplever, at samarbejdet omkring visitation er godt, jf. Figur 5.3. Mens det kun er 52 % af de
regionale fagpersoner, som har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om,
at samar-
bejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige plad-
ser i psykiatrien fungerer godt.
Endvidere har 27 % af de kommunale fagpersoner svaret, at de
er ”uenige” i, at samarbejdet om visitation er godt, mens 37 % og 6 % af de regionale fagper-
soner har svaret, at de er henholdsvis ”uenig” eller ”meget uenig” i, at samarbejdet er godt.
Figur 5.3
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om visitation
af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Pro-
cent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
17%
57%
27%
Ansat i Region Midtjylland
6%
0%
10%
20%
Enig
46%
30%
Uenig
40%
50%
60%
37%
70%
80%
6% 6%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 30, N region = 35.
Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
5.5.2
Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås.
De ansatte oplever generelt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helheds-
orienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 5.4. Henholdsvis 86 % og 91 %
af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
om, at
den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der
arbejdes mod fælles mål.
De kommunale og regionale fagpersoner er således generelt lige
positive over for den samlede plan, da andelen af negative besvarelser er så godt som ens, og
forskellen i positivandelen skyldes forskel i andelen af ”ved ikke” svar.
98
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0099.png
Figur 5.4
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om
den samlede plan
1
for borgeren er med til at sikre en hel-
hedsorienteret indsats,
hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Ansat i Region Midtjylland
0%
23%
63%
7%
7%
3
6% %
34%
10%
20%
Enig
30%
40%
50%
57%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
1
Den
N kommune = 30, N region = 35.
samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Respondenternes positive vurderinger af den samlede plan er også afspejlet i de gennemførte
interviews. Det fremgår her, at den samlede plan udarbejdes som forudsat og spiller en central
rolle som samarbejds- og koordineringsredskab undervejs i borgernes forløb på de særlige
pladser, hvilket er illustreret i nedenstående interviewuddrag:
Regional interviewdeltager 1:
Den samlede plan spiller en stor rolle. Den arbejder
vi meget struktureret med hos os. Der er et tæt samarbejde med kommunen, og folk
stepper op. Planen er styrende. Så den bliver brugt og tjener et godt formål – bl.a. i
forhold til opstilling af mål og opfølgning og tilpasning af disse efter behov.
Regional interviewdeltager 2:
Det gode ved den samlede plan er, at den også er et
samarbejdsredskab.
Kommunal interviewdeltager:
Det er også min oplevelse. Sagsbehandlere er glade
for det tætte samarbejde med pladserne under opholdet.
Samarbejdet under opholdet vurderes positivt af de ansatte, jf. Figur 5.5. Henholdsvis 83 % og
71 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig”
i udsagnet om, at
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt.
Der ses en tendens til, at en større andel af
de kommunale fagpersoner end de regionale fagpersoner har en positiv oplevelse af samar-
bejdet under opholdet, hvilket er i tråd med oplevelsen af samarbejdet omkring visitation, hvor
en større andel af de kommunale fagpersoner også havde en positiv oplevelse af samarbejdet.
99
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0100.png
Figur 5.5
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
under opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Ansat i Region Midtjylland
0%
20%
10%
33%
50%
7%
10%
51%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
14%
80%
6%
90%
9%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 30, N region = 35.
Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Interviewene afspejler resultaterne af spørgeskemaet. Det fremgår således, at dialogen om-
kring revurdering og opfølgningen på borgernes progression er velfungerende, og at der, når
først borgerne er på de særlige pladser, generelt er enighed om revurderingerne. Blandt de
fagpersoner, som er involverede i det borgerrettede samarbejde, er også en fælles forståelse
for, at det tager tid at flytte de borgere, der er i målgruppen for de særlige pladser. Vurderingen
er således, at en opholdstid på under et år for de fleste borgere er urealistisk, hvis ønsket er at
opnå en progression, der er stabil nok til at blive fastholdt efter opholdet. Det fremgår i den
forbindelse, at økonomien ikke udgør en barriere for muligheden for at forlænge borgernes
ophold. Til gengæld er der kommuner, som undervejs har set sig nødsaget til at opsige borge-
rens botilbud. Og hvordan dette kan understøttes mere systematisk fremadrettet udgør et op-
mærksomhedspunkt for flere af de kommunale interviewdeltagere, da det opleves problema-
tisk at betale for et dyrt tilbud, der ikke benyttes, samtidig med at der er stor efterspørgsel på
disse tilbud i kommunerne.
5.5.3
Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. De regionale og kom-
munale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 5.6 neden-
for.
100
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0101.png
Figur 5.6
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien
til tilbud i
kommunen fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
17%
30%
20%
33%
Ansat i Region Midtjylland
6%
46%
40%
9%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 30, N region = 35.
Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Det fremgår, at henholdsvis 47 % og 52 % af de kommunale og regionale fagpersoner har
svaret ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller
regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i kommunen
fungerer godt.
Der ses således en tendens til, at de kommunale fagpersoner oplever, at sam-
arbejdet om udslusning af borgere er noget mere negativt end samarbejdet omkring visitation
og under opholdet. De regionale fagpersoner har nogenlunde samme oplevelse af samarbejdet
omkring visitation og udslusning, mens det er noget højere for samarbejdet under opholdet.
Det skal endvidere bemærkes, at 33 % af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til
spørgsmålet om samarbejdet om udslusning.
Spørgeskemaets resultater flugter med interviewene, hvor arbejdet med udslusning beskrives
som velfungerende på det faglige plan og i forhold til målsætninger og løsninger, der søges
realiseret. Når der findes et tilbud, der kan rumme borgeren, er oplevelsen ligeledes, at det
praktiske samarbejde om overgangen til det nye tilbud er velfungerende. Dette begrundes med,
at de særlige pladser har god tid til at arbejde med en gradvis udslusning, ligesom der er mu-
lighed for stor fleksibilitet i forhold til at støtte borgeren samt give råd og vejledning til de kom-
munale fagpersoner, der tager over.
På den anden side opleves der også udfordringer med at finde tilbud, der kan rumme borgerne,
der oftest stadig har en stor grad af kompleksitet til trods for den progression, der opnås under
opholdet. Dette beskrives især som en udfordring i relation til borgere, der har været hjemløse
forud for opholdet på de særlige pladser. Et fokus på at tænke i udslusning fra starten af forlø-
bet og herunder et fokus på at finde bolig til borgerne fremhæves derfor som et fremadrettet
opmærksomhedspunkt fra især de regionale interviewpersoner.
Som indikeret ovenfor, er et velfungerende samarbejde om udslusning bl.a. betinget af, at der
findes relevante tilbud til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaunder-
søgelsen derfor blevet bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har
tilstrækkelige tilbud til borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud
menes her tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
en evt. positiv opnået udvikling. Lidt over halvdelen (53 %) af de kommunale fagpersoner op-
lever, at deres kommune har et tilstrækkeligt tilbud, mens 27 % tilkendegiver, at de er ”uenig”
101
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0102.png
og 3 % ”meget uenig” i, at kommunen har tilstrækkelige tilbud, jf. Figur 5.7. Der ses en tendens
til, at de regionale fagpersoner er noget mere kritiske i forhold til kommunernes tilbud. Således
oplever kun 12 % af de regionale fagpersoner, at kommunerne i regionen har tilstrækkelige
tilbud. Det skal endvidere bemærkes, at næsten 1/5 af de kommunale fagpersoner har svaret
ved ikke til spørgsmålet om tilstrækkelige tilbud.
Figur 5.7
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om
kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud
1
til bor-
gerne efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
53%
27%
3%
17%
Ansat i Region Midtjylland
3% 9%
49%
37%
3%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
N kommune = 30, N region = 35.
Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Interviewpersonerne deler en oplevelse af, at der mangler specialiserede tilbud, som kan
rumme borgerne i målgruppen for de særlige pladser, men som afspejlet i spørgeskemaet jf.
Figur 5.7, er det igen de regionale interviewdeltagere, der tydeligst italesætter dette. Oplevel-
sen er i den forbindelse, at der er stor variation kommunerne imellem i forhold til, hvilke tilbud
der er til rådighed, og hvor hurtigt der kan indgås aftaler med disse. En større ensartethed og
en større tilgængelighed til specialiserede botilbud fremstår derfor som et fremadrettet ønske,
der konkret sættes i forbindelse med den kommende 10-årsplan for psykiatrien.
De kommunale interviewdeltagere beskriver i forbindelse med dette tema, det, at den kommu-
nale indsats foregår under serviceloven, som en udfordring i forhold til de mest komplekse
borgere, fordi der er brug for også at kunne trække på psykiatriloven. Enkelte af de kommunale
fagpersoner nævner også, at deres kommune aktuelt er i gang med at etablere nye døgntilbud
målrettet de mest komplekse borgere med fx dobbeltdiagnose og udadreagerende adfærd,
som forventes at ruste kommunen bedre til at tage imod borgere fra de særlige pladser frem-
adrettet.
Et intensiveret samarbejde med udgående funktioner fra psykiatrien og etablering af botilbud,
der drives i samarbejde mellem region og kommuner, nævnes i den forbindelse også som
fremadrettede ønsker til den kommende 10-årsplan for psykiatrien.
5.5.4
Opsummering
Dette afsnit har vist, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Midtjylland generelt
har en positiv oplevelse af den samlede plan (kommune: 86%, region: 91%) og samarbejdet
omkring borgeren, med undtagelse af samarbejdet omkring udslusning. En større andel af de
102
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
kommunale fagpersoner end de regionale fagpersoner oplever samarbejdet omkring visitation
(74 % mod 52 %) og under opholdt (83 % mod 71 %) positivt, mens andelen af kommunale og
regionale fagpersoner, som vurderer, at samarbejdet om udslusning af borgere er positivt, er
nogenlunde ens (47 % mod 52 %).
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. Særligt ses der en tendens til, at de regionale fagpersoner
er meget kritiske over for de kommunale tilbud – kun 12 % oplever således, at kommunerne
har et tilstrækkeligt tilbud mod 53 % af de kommunale fagpersoner.
5.6
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
Ommærkning af pladser og justering af visitationskriterier
5.6.1
Som tidligere nævnt, har Region Midtjylland ommærket alle de otte pladser, der er mulighed
for. Dette afspejler, at der aktuelt er udfordringer med at udnytte kapaciteten på de særlige
pladser. Det fremgår samtidig, at 7 af de 14 pladser i Skejby fortsat står ubenyttede hen. Dette
frustrerer både de regionale og kommunale interviewdeltagere, som derfor også ser et stort
behov for at øge kapacitetsudnyttelsen fremadrettet.
Kombinationen af de opstillede visitationskriterier og kravet om, at indlæggelse skal være fri-
villig og baseret på informeret samtykke, fremstår i den forbindelse, som den største udfordring
for at kunne udnytte kapaciteten på de særlige pladser:
Det største problem for kommunerne er at få borgeren til at give samtykke til ophold
på de særlige pladser. Det er svært med de farligste borgere, for de har ikke den
sygdomserkendelse.
(Kommunal interviewdeltager)
I det lys fremstår lempelsen af visitationskriterierne – herunder særligt justeringen af farligheds-
kriteriet – som et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre relevante indstillinger. Som
illustreret i nedenstående citat, har det imidlertid ikke resulteret i flere henvisninger til de sær-
lige pladser:
Vi synes, at lempelsen af visitationskriterierne var en god ting. Godt, at de ikke skal
være farlige, men kun i risiko for at blive farlig. Det har været hjælpsomt for os, men
det førte desværre ikke til flere henvisninger fra kommunerne.
(Regional interview-
deltager)
Denne oplevelse deles af de kommunale fagpersoner, der lægger vægt på, at lempelserne af
visitationskriterierne ikke løser den grundlæggende udfordring, der er forbundet med at moti-
vere de relevante borgere:
Man må bare erkende, at det her er en målgruppe, der er meget svær at få fat på,
og endnu sværere at få en samarbejdsalliance med, og som man derfor ikke når
med det her tilbud. De stærkt misbrugende og psykotiske borgere går stadig rundt,
uden at vi har noget målrettet til dem. Vi har for mange borgere, der ikke kan place-
res nogen steder. Jeg kender ikke løsningen – men vi stiller nogle krav, der ikke
103
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
hænger sammen med den målgruppe, vi gerne vil have hjælp til.
(Kommunal inter-
viewdeltager)
5.6.2
Henvisning via behandlingspsykiatrien
I lyset af, at der fortsat ikke indstilles nok relevante til de særlige pladser, søger ledelsen af de
særlige pladser aktivt at udnytte muligheden for at henvise via behandlingspsykiatrien. Det
fremgår, at behandlingspsykiatrien er begyndt at få øjnene op for de særlige pladser, men også
at der er behov for at arbejde med forståelsen for de særlige pladsers målgruppe, såvel som
opmærksomheden på at involvere hjemkommunen i de indstillinger, der laves. Samarbejder
mellem de særlige pladser og den almen psykiatri – herunder etableringen af en fælles forstå-
else for, at også borgere, der henvises fra psykiatrien, skal leve op til målgruppebeskrivelsen
for de særlige pladser – udgør derfor et aktuelt og fremadrettet fokus.
De kommunale interviewdeltagere giver også flere eksempler på, at behandlingspsykiatrien
har indstillet borgere til de særlige pladser uden forudgående dialog med kommunen. Dette
fremhæves af de kommunale interviewdeltagere som en uhensigtsmæssig praksis, der også
øger oplevelsen af, at der via de særlige pladser sker en uhensigtsmæssig opgaveglidning.
For nogle leder dette også til et argument om, at de særlige pladser fremadrettet burde place-
res entydigt som en del af den regionale psykiatri. De kommunale interviewdeltagere efterspør-
ger også en informationsindsats over for behandlingspsykiatrien på linje med den information,
der gives til kommunerne, samt en rutine, der sikrer, at psykiatrien har en dialog med patien-
tens hjemkommune, inden de indstiller til de særlige pladser.
5.7
Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Midtjylland. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne,
men der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
5.7.1
Oplevet relevans
Hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 5.8. Relevant tilbud betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 87 % og 92 % af de kommunale
og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug.
Der ses en tendens til, at de regionale fagpersoner har en
lidt mere positiv oplevelse af relevansen af tilbuddet end de kommunale fagpersoner. Hele
69 % af de regionale fagpersoner har således svaret, at de er meget enige i, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, mod 37 % af de kommunale fagpersoner.
104
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0105.png
Figur 5.8
De ansatte i Region Midtjylland og i kommuner i Region Midtjyllands oplevelse
af, om
de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud
1
for udsatte bor-
gere, som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes
at have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx
misbrug. Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
37%
50%
3% 7% 3%
Ansat i Region Midtjylland
69%
23%
6% 3%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1’
Med
N kommune = 30, N region = 35.
et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
5.7.2
Helhedsorienteret tilgang til borgeren
De fleste af de ansatte oplever, at de særlige pladser lykkes med at tilbyde en helhedsoriente-
ret tilgang til borgeren, jf. Figur 5.9. Der ses en tendens til, at den positive oplevelse er mere
udtalt hos de regionale fagpersoner end de kommunale fagpersoner. Henholdsvis 64 % og
83 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i
udsagnet om, at
de særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret
tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende
indsats og misbrugsbehandling.
Det skal dog bemærkes, at 17 % af de kommunale fagperso-
ner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.
Figur 5.9
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om
særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en hel-
hedsorienteret tilgang til borgeren,
som rummer både psykiatrisk behandling,
en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Ansat i Region Midtjylland
0%
17%
47%
20%
17%
37%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
46%
60%
70%
80%
9%
90%
9%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 30, N region = 35.
Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
5.7.3
Oplevet udbytte under opholdet
Alle de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabili-
sere borgerens psykiske lidelse under opholdet, jf. Figur 5.10. Henholdsvis 63 % og 37 % af
105
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0106.png
de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at
de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse under
ophol-
det, mod 27 % og 53 % af de kommunale fagpersoner. Der er således en udtalt positiv ople-
velse blandt de kommunale og regionale fagpersoner om, at de særlige pladser bidrager til at
stabilisere borgernes psykiske lidelse under opholdet.
Figur 5.10
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere bor-
gernes psykiske lidelse under opholdet.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
27%
53%
13%
7%
Ansat i Region Midtjylland
0%
10%
20%
Enig
63%
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
37%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 30, N region = 35.
Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andel af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproble-
mer under opholdet, er lavere end for effekten på psykiske lidelser. Henholdsvis 64 % og 83 %
af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i ud-
sagnet om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borgernes misbrugspro-
blemer under opholdet,
jf. Figur 5.11. Det skal bemærkes, at ca. hver femte kommunale re-
spondent ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 5.11
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske bor-
gernes misbrugsproblemer under opholdet,
dvs. at borgerne enten mindsker
deres misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hensigtsmæs-
sig måde. Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
17%
47%
17%
20%
Ansat i Region Midtjylland
0%
10%
43%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
40%
60%
70%
80%
6%
9% 3%
100%
90%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 30, N region = 35.
Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Hovedparten af de ansatte oplever, at de særlige pladser reducerer borgerens farlighed under
opholdet. 74 % af de kommunale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsag-
net om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under
106
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0107.png
opholdet,
og 92 % af de regionale fagpersoner, jf. Figur 5.12. Igen skal det bemærkes, at 17 %
af de kommunale fagpersoner ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 5.12
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere bor-
gernes farlighed under opholdet,
dvs. at borgerne i højere grad bliver i stand
til at undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
27%
47%
10%
17%
Ansat i Region Midtjylland
46%
46%
6% 3%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 30, N region = 35.
Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Hovedparten af de regionale fagpersoner (77%) oplever, at de særlige pladser i psykiatrien
bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, mod 60 % af
de kommunale fagpersoner, jf. Figur 5.13.
Figur 5.13
De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre bor-
gernes evne til at mestre hverdagen under opholdet,
dvs. at borgerne bliver
bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt
indgå i sociale fællesskaber. Procent
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
10%
50%
17%
3%
20%
Ansat i Region Midtjylland
20%
57%
6%
9%
9%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
Ved ikke
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
N kommune = 30, N region = 35.
Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. 83 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
107
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0108.png
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for bor-
gerne under opholdet,
14 % har svaret, at de er ”uenige” og 3 % ”meget uenige”, jf. Figur 5.14.
Figur 5.14
De ansatte i Region Midtjyllands oplevelse af, at der
anvendes ikke eller kun
sjældent tvang over for borgerne under opholdet
på de særlige pladser i
psykiatrien. Procent
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Anm.:
Kilde:
54%
29%
14%
3%
Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
0%
Ved ikke
N = 35.
Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
5.7.4
Resultater fra interviews
Både de regionale og kommunale interviewdeltagere forholder sig positivt til de resultater, der
opnås for de borgere, der gennemfører et forløb på de særlige pladser. Pladserne beskrives
med det afsæt som et relevant og virksomt tilbud til en målgruppe, der i meget høj grad mangler
virksomme tilbud til:
Vi har haft tre borgere på de særlige pladser i alt. Vi har haft et super godt samar-
bejde, og vi har oplevet, at borgerne har profiteret af det.
(Kommunal interviewdel-
tager)
Vores borger var der halvandet år. Det var ikke kun deres skyld – det var fordi vi
ventede på det rigtige tilbud. Vi kunne godt have tænkt os, at der var mere fokus på
hans misbrug undervejs. Men han har fået større selvindsigt og strategier til at
kunne håndtere sit misbrug, han er i hvert fald kommet godt videre.
(Kommunal
interviewdeltager)
På generelt niveau vurderes det, at det ca. er 2/3-del af borgerne, der gennemfører og profite-
rer af opholdet. Det fremgår, at de fleste af borgerne opnår progression på alle de opstillede
succeskriterier, men også at det især er i forhold til farlighedskriteriet og graden af udadreage-
rende adfærd, der ses en positiv udvikling. Cirka 1/3-del af borgerne afsluttes før tid, og det
sker typisk når:
108
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0109.png
▪
▪
▪
borgeren vedholdende trækker sit samtykke
borgeren udvikler stærke/vedvarende psykoser og overføres til en almindelig psykiatrisk
afdeling
det vurderes, at borgeren ikke profiterer af opholdet – fx pga. manglende motivation/evne
til at indgå i misbrugsbehandling, eller når udredningen viser, at borgeren ikke er svært
psykisk syg.
5.7.5
Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 5.15 viser de kommunale fagpersoner i Region Midtjyllands oplevelse af borgernes ud-
bytte efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
13
Over halvdelen af de kommunale
fagpersoner oplever et positivt udbytte efter opholdet på følgende faktorer (dvs. har svaret, at
de er ”enig” eller ”meget enige”): farlighed (71 %), psykiske lidelser (62 %), magtanvendelse
(57 %) og funktionsniveau (52 %). Og 48 % oplever, at borgernes misbrugsproblemer er mind-
sket efter opholdet, mens 33 % oplever en positiv effekt på borgerens evne til at mestre hver-
dagen. Sidstnævnte spørgsmål og særligt spørgsmålet om magtanvendelse har en relativt stor
andel af de kommunale fagpersoner haft svært ved at vurdere, henholdsvis 24 % og 38 % har
således svaret ”ved ikke”.
Figur 5.15
Ansatte i kommuner
1
i Region Midtjyllands oplevelse af
borgernes udbytte ef-
ter opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.:
Note:
1
Kilde:
N = 21.
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser,
2
dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde,
3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter,
4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
5.7.6
Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Midtjylland, som
har besvaret spørgeskemaet, i høj grad har en positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold
til relevans, tilstrækkelighed og udbyttet under opholdet, og en lidt mindre – dog stadig – positiv
oplevelse af udbyttet efter opholdet. Endvidere ses der en tendens til, at andelen af positive
respondenter generelet er lidt højere blandt de regionale fagpersoner end blandt de kommu-
nale fagpersoner, om end sidstnævnte generelt her også har en høj andel af positive svar.
13
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
109
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Næsten alle de ansatte oplever, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud (87 % i
kommunerne og 92 % i regionen), og de fleste oplever også, at de er lykkedes med at tilbyde
en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommunerne: 64 %, regionen: 83 %).
En stor andel af de ansatte oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere
borgerens psykiske lidelse (kommune: 80 %, region: 100%) og reducere borgerens farlighed
(kommune: 74 %, region: 92 %) under opholdet. Endvidere oplever 64 % af de kommunale
fagpersoner og 83 % af de regionale fagpersoner, at de særlige pladser har effekt på borgerens
misbrugsproblemer (og forbedrer borgernes evne til at mestre hverdagen (kommune: 60 %,
region: 87 %) under opholdet. Hertil oplever 83 % af de ansatte på de særlige pladser i Region
Midtjylland, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet.
Over halvdelen af de kommunale fagpersoner oplever et positivt udbytte hos borgeren efter
opholdet på følgende faktorer: farlighed (71 %), psykiske lidelser (62 %), magtanvendelse
(57 %) og funktionsniveau (52 %). Yderligere 48 % oplever, at borgernes misbrugsproblemer
er mindsket efter opholdet, mens 33 % oplever en positiv effekt på borgerens evne til at mestre
hverdagen.
110
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
6
De særlige psykiatripladser i Region
Nordjylland
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Nordjylland. Ka-
pitlet er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region Nord-
jylland, resultaterne fra det udsendte spørgeskema og de tilsendte økonomi- og aktivitetsdata.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år, og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid, samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
6.1
Placering og ibrugtagning
Region Nordjylland har fra og med december 2018 haft 16 særlige pladser i psykiatrien, jf.
Tabel 6.1. Pladserne er placeret i eksisterende lokaler på Psykiatrihospitalet i Brønderslev. De
første fire pladser åbnede juni 2018, yderligere 4 pladser åbnede 1. oktober 2018 og de reste-
rede 8 pladser åbnede december 2018. Pladserne fungerer som et afsnit med en samlet le-
delse. Region Nordjylland har valgt at ommærke fire pladser, da dette blev muligt, så fra efter-
året 2020 og frem har den reelle kapacitet været på 12 pladser.
6.2
Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på
kvantitative data)
Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
6.2.1
Region Nordjylland har fra december 2018 haft 16 særlige pladser i psykiatrien. I 2. og 3. kvar-
tal 2018 havde de fire pladser. I 4. kvartal var der i perioden 1. oktober til 16. december 8
pladser og fra 17. december var der 16 pladser.
Tabel 6.1 viser kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser i Region Nordjylland. Af tabellen
fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen har været væsentligt lavere i 2020 end i 2019, og at
belægningsprocenten i 2020 gennemsnitlig var på 40 %, dækkende over en variation i belæg-
ningsprocenten i de fire kvartaler på 28 til 56 %. Belægningsprocenten og antal sengedage,
som fremgår af Tabel 6.1, viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocenten, da der
i disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på en af de særlige pladser, men
som fx midlertidigt er overflyttet til behandling på en anden hospitalsafdeling, men hvor der
stadig er ”reserveret en plads” til borgeren på de særlige pladser. Som supplement til kvartals-
belægningsprocentopgørelsen i Tabel 6.1 er der derfor indhentet data fra Region Nordjylland
vedrørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. december i 2020
for at se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed end de kvartalsmæssige opgørelser
indikerer. På de respektive to dage i 2020 var der henholdsvis 12 og 7 ledige pladser, hvilket
svarer til en belægningsprocent på henholdsvis 25 % og 42 % de to dage. For begge dage –
særligt d. 30. juni – er belægningsprocenten højere end den afrapporterede gennemsnitlige
111
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
belægningsprocent for 2. og 4. kvartal i Tabel 6.1. Om denne forskel kan tilskrives en generel
fluktuation i belægningsprocenten (dvs. at der bag kvartalsgennemsnittet for belægningspro-
centen vil være dage med højere og lavere belægningsprocent), eller om forskellen er udtryk
for, at der er pladser reserveret til patienter, som midlertidigt er indlagt på anden hospitalsaf-
deling, eller endnu ikke har startet deres ophold, er imidlertid ikke muligt på baggrund af data
at vurdere, Generelt synes der dog ikke umiddelbart at være store udfordringer i forhold til
kapacitet, som er reserveret i Region Nordjylland.
112
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0113.png
Tabel 6.1
Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Nordjylland
2018
1. kvt.
2. kvt.
4
-
2
23
44 %
0
3
3. kvt.
4
-
4
350
95 %
0
3
4. kvt.
16
-
8
388
45 %
154
Total
2018
16
-
8
761
60 %
154
1. kvt.
16
-
10
748
52 %
191
2019
2. kvt.
16
-
12
946
65 %
148
3. kvt.
16
-
14
986
67 %
210
4. kvt.
16
-
13
989
67 %
195
Total
2019
16
-
16
3.669
63 %
192
1. kvt.
16
-
11
819
56 %
353
2020
2. kvt.
16
-
9
535
37 %
144
3. kvt.
16*
4
2
5
382
28 %
0
3
4. kvt.
16*
4
8
420
38 %
490
Total
2020
16
4
16
2.156
40 %
278
Antal oprettede pladser
Antal ommærkede pladser
1
Antal unikke borgere
Antal sengedage – indlæggelse
Belægningsprocent**
Gennemsnitlig indlæggelsestid
på afsluttede forløb (dage)
Note:
0
-
0
0
-
0
Kilde:
*Inkl. de ommærkede pladser, **Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet sengedage/normerede dage (pr. kvartal).
1
Ordningen omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020,
2
De fire pladser er ommærkert fra 1. sept. 2020. Disponible senge i 3. kvartal er derfor 14,7. Belægning er beregnet ud
fra disponible senge,
3
0 = ingen afsluttede forløb i perioden.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner for årene 2018-2020.
113
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0114.png
Tabel 6.1 viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb er steget over tid.
Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 278 dage, mens den gennemsnitlige
indlæggelsestid i 2019 var 192 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid skal
ses i lyset af den generelle lange varighed af ophold på de særlige pladser, og at vi kun har
observationer for 3 år. Den observerede øget indlæggelsestid i 2020 sammenlignet med 2019
er dermed et udtryk for, at borgere, indskrevet i 2018 og 2019 med lange ophold, udskrives i
2020, mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for 2019 reflekterer borgere med kortere for-
løb, dvs. er blevet indlagt i 2018/2019 og udskrevet i 2019. Grundet for kort opfølgningstid er
det ikke meningsfuldt at fortolke på de gennemsnitlige indlæggelsestider for 2018 som følge
af, at pladserne først blev oprettet i 2018. Varigheden af indlæggelsestiden og fordelingen heraf
uddybes yderligere senere i afsnit 6.2.3.
6.2.2
Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Det årlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Nordjylland har
været på henholdsvis 8, 15 og 13 i årene 2018, 2019 og 2020, jf. Tabel 6.2Tabel 2.2. Alle
anmodninger om ophold er fra kommuner med undtagelse af én anmodning. Tre anmodninger
blevet trukket tilbage inden opholdets start, og fire er blevet afvist af visitationsforum. Endvidere
er er en anmodning blevet afvist uden behandling, da den blev vurderet at høre til en anden
region.
I 2018 blev alle modtagne anmodninger til de særlige pladser i psykiatrien i Region Nordjylland
indstillet af visitationsforum, mens der årligt i 2019 og 2020 blev afvist to anmodninger, jf. Tabel
6.2Tabel 2.2. Dette svarer til en afvisningsprocent på henholdsvis 15 % og 18 % af de mod-
tagne og behandlede anmodninger i visitationsforum i 2019 og 2020.
Tabel 6.2
Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Nordjylland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og
2020
1
2018
1. halvår
Antal anmodninger modtaget, i alt
Heraf fra kommuner
Heraf fra region
Antal anmodninger, som er afvist uden
behandling
Antal anmodninger, der er trukket tilbage
Antal anmodninger, som er afvist (ikke
indstillet) af visitationsforum
Antal anmodninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum
Andel af modtagne anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum
3
Antal anmodninger, som ved udgangen
af 2020 afventer behandling
Note:
1
2019
1. halvår
8
8
0
0
1
1
6
86 %
0
2. halvår
7
7
0
1
2
0
1
5
83 %
0
5
5
0
0
0
0
5
5
5
0
0
0
0
5
100 %
0
2020
1. halvår
2. halvår
8
7
1
0
2
2
4
67 %
0
2. halvår
3
3
0
0
0
0
3
100 %
0
100 %
0
Kilde:
Det er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen,
2
Sagen ikke behandlet, da det blev vurderet,
at den skulle behandles i en anden region,
3
Opgjort som indstillede anmodninger af visitationsforum/ (indstillede +
afviste anmodninger af visitationsforum).
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Nordjylland.
114
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0115.png
Tabel 6.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at der er
variation i, hvor borgerne på de særlige pladser kommer fra inden opholdet. Tabellen viser, at
borgerne på de særlige pladser inden opholdet primært kommer fra botilbud/botilbudslignende
tilbud (46 % af borgerne) og psykiatrisk afdeling (32 %). 18 % tilhører kategorien ”andre bor-
gere”, som fx inkluderer hjemløse og 4 % kommer fra eget hjem. Så godt som alle borgere,
som i 2018-2020 blev indstillet af visitationsforum til ophold på de særlige pladser i Region
Nordjylland, påbegyndte et ophold (kun én borger påbegyndte ikke et ophold).
Tabel 6.3
Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Nordjylland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020
1
2018
1. halvår
Antal borgere indstillet af visitationsforum
til ophold på de særlige pladser
Heraf borgere fra botilbud/botilbudslig-
nende tilbud
Heraf borgere fra psykiatrisk afdeling
2
Heraf borgere fra eget hjem
Heraf andre borgere, fx hjemløse
Antal borgere, som har startet ophold på
de særlige pladser
Antal borgere, som ved udgangen af
2020 fortsat opholder sig på de særlige
pladser
Antal borgere, som inden udgangen af
2020 har afsluttet deres ophold på de
særlige pladser
Heraf borgere afsluttet til botilbud/botil-
budslignende tilbud
Heraf borgere afsluttet til psykiatrisk af-
deling
Heraf borgere afsluttet til eget hjem
Heraf borgere afsluttet på anden måde
3
Anm.:
Note:
1
2019
1. halvår
6
3
2
1
0
6
2. halvår
5
1
3
0
1
4
2020
1. halvår
5
3
0
0
2
5
2. halvår
4
2
1
0
1
4
2. halvår
5
3
1
0
1
5
3
1
2
0
0
3
0
1
0
0
0
4
3
1
0
1
1
4
4
2
1
1
0
6
3
1
0
2
4
1
2
0
1
5
2
0
0
3
0
0
0
0
0
Kilde:
Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen,
2
Flere borgere var aktuelt indlagt umiddelbart før op-
holdet på de særlige pladser, men er her opgjort under botilbud,
3
Fx borgere, som har afbrudt ophold
4
Andet socialt
tilbud.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Nordjylland.
Borgere, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de særlige plaser i Region
Nordjylland, er primært blevet afsluttet til botilbud/botilbudslignende tilbud eller afsluttet på ”an-
den måde”. Afsluttet på anden måde henviser til, at pt. ikke er afsluttet til psykiatrisk afdeling
eller eget hjem – de kan fx have afbrudt deres ophold på de særlige pladser, uden at psykiatrien
har fået oplysning om patientens videre forløb, eller være overgået til et andet socialt tilbud
eller forsorgshjem.
115
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0116.png
6.2.3
Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 23 borgere har i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Nordjyl-
land, jf. Tabel 6.4. Fire af de borgere, som har haft forløb på de særlige pladser har haft to
forløb på de særlige pladser. Det er langt overvejende mænd (78 %), som har haft ophold på
de særlige pladser i Region Nordjylland i 2018-2020. Tabel 6.4 viser, at gennemsnitsalderen
for de borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region Nordjylland i 2018-2020,
er 33 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 19 til 59 år. Lidt over halvdelen
af de borgere, som har været på de særlige pladser i Region Nordjylland i perioden 2018-2020,
har en behandlingsdom, jf. Tabel 6.4.
Tabel 6.4
Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Nordjylland, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennem-
snitlig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til år, hvor patienter blev indlagt.
2018
Unikke borgere
1
Antal mænd (%)
Antal kvinder (%)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år)
Min. alder
Maks. alder
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af et ophold (dage)
Antal borgere med ophold på under 3 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12 mdr. (%)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr. (%)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en periode under
opholdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden" fra de sær-
lige pladser (dage)
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom
Note:
1
2019
8
10
7 (70 %)
3 (30 %)
27,4
19
41
235
2 (20 %)
2 (20 %)
4 (40 %)
2 (20 %)
0 (0 %)
2020
8
6 (75 %)
2 (25 %)
37,8
20
59
55
4 (44 %)
1 (11 %)
0 (0 %)
0 (0 %)
4 (44 %)
TOTAL
2018-2020
23
18 (78 %)
5 (22 %)
33,1
19
59
258
6 (22 %)
4 (15 %)
5 (19 %)
7 (26 %)
5 (19 %)
7 (88 %)
1 (13 %)
34,9
25
50
435
0 (0 %)
1 (13 %)
1 (13 %)
5 (63 %)
1 (13 %)
0
-
4
3
2,3
7
2
2
2
5
2,2
13
2
Kilde:
Unikke borgere: Antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året. Patienter indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året, tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt. end den anvendt i Tabel 6.1.
2
Antal unikke patienter 12.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Nordjylland.
Af Tabel 6.4 fremgår det, at der er stor variation i indlæggelsesvarigheden. Det kan være svært
at fortolke på indlæggelsestiderne for 2020 grundet for kort opfølgningstid, hvorfor det er mest
meningsfuldt at kigge på indlæggelsesvarigheden for borgere indlagt i 2018 og 2019. Tabel 6.4
viser, at størstedelen af borgere indlagt i 2018 og 2019 på de særlige pladser var indlagt i over
et halvt år. Det er dog værd at bide mærke i, at 37 % af borgerne på de særlige pladser i Region
Nordjylland har haft et ophold af en varighed på under 6 måneder i perioden 2018 til 2020, og
for 22 % af borgerne varede opholdet under 3 måneder. Særligt i 2020 var der et højt antal af
116
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
indlæggelser med en varighed på under 3 måneder (44 %). En del af forklaringen på flere korte
forløb i 2020 er, at nogle patienter ønskede sig udskrevet pga. Coronarestriktioner i form af
begrænsning af mulighed for besøg og særlige hensyn ved udgang for at mindske smitte.
Overflytning af borgere til anden hospitalsafdeling er sket i meget begrænset omfang i perioden
2018-2020 i Region Nordjylland. I alt har der været fem overflytninger af borgere fra de særlige
pladser til anden hospitalsafdeling i perioden 2018-2020, og overflytningerne har i gennemsnit
haft en varighed på 2,2 dage. Herved er senge reserveret til borgere, som midlertidigt er indlagt
på en anden afdeling, ikke et forhold, som er af væsentlig betydning i forhold til vurdering af
belægningsprocenten på de særlige pladser i Region Nordjylland. Belægningsprocenten angi-
vet i Tabel 6.1 er baseret på antal sengedage divideret med antal normerede sengepladser,
hvorved estimatet ikke tager højde for evt. reserverede senge.
6.2.4
Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Nordjylland havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige
pladser på henholdsvis 4,9 mio. kr., 21,7 mio. kr. og 20,7 mio.kr, jf. Tabel 6.5. Herudover havde
kommuner uden for Region Nordjylland udgifter på 55.000 kr., 1,4 mio. kr. og 142.000 kr. i
2018, 2019 og 2020 til de særlige pladser i Region Nordjylland. En betragtelig andel af kom-
munerne i Region Nordjyllands udgifter til de særlige pladser er relateret til ubenyttede pladser.
I 2018, 2019 og 2020 udgjorde udgifter til ubenyttede pladser henholdsvis 40 %, 37 % og 58 %
af kommunernes samlede udgifter til de særlige pladser. Disse gennemsnit dækker over en
variation i andelen af udgifter til ubenyttede pladser af de totale udgifter på mellem 14 og
100 %. I alt fem, tre og fire kommuner i Region Nordjylland benyttede ikke de særlige pladser
i henholdsvis 2018, 2019 og 2020 (svarende til 27-45 % af kommunerne i Region Nordjylland),
og tre kommuner har på intet tidspunkt i perioden 2018 til 2020 gjort brug af de særlige pladser
i Region Nordjylland.
117
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0118.png
Tabel 6.5
Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Nordjylland 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018
a
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
2.006.948
-
2.006.948
De samlede
udgifter
4.917.997
54.558
4.972.555
Udgifter til
ophold
13.081.653
1.445.158
14.526.811
2019
b
Udgifter til
ubenyttede
pladser
8.595.723
-
8.595.723
De samlede
udgifter
21.677.376
1.445.158
23.122.534
Udgifter til
ophold
8.599.302
141.903
8.741.205
2020
c
Udgifter til
ubenyttede
pladser
d
12.100.521
-
12.100.521
De samlede
udgifter
20.699.823
141.903
20.841.726
Total, alle kommuner
i Region Nordjylland
Kommuner uden for
Region Nordjylland
I alt
Note:
Kilde:
a
Sengedagstakst
2.911.049
54.558
2.965.607
3.836 kr.,
b
Sengedagstakst 3.959 kr.,
c
Sengedagstakst 4.054 kr.,
d
Pr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge, nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.
Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Nordjylland.
118
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0119.png
6.3
6.3.1
Opstart og udvikling
Projekt- og samarbejdsorganisation
Projekt- og samarbejdsorganisationen for de særlige pladser i Region Nordjyl-
land
Tværsektoriel
styregruppe på
direktionsniveau
Tværregional
styregruppe og
koordinationsgruppe
Figur 6.1
Arb.gruppe økonomi
Intern styregruppe i
psykiatrien
Arb.gruppe visitation
og fagligt indhold
Arb.gruppe fysiske
rammer
Arb.gruppe personale
og behandling
Arb.gruppe
kapacitetsbehov og
kapacitetsudnyttelse
Kilde:
Region Nordjylland
Som illustreret i Figur 6.1, var etableringen af de særlige pladser i Region Nordjylland forankret
i en tværsektoriel styregruppe på tværs af region og kommuner på direktionsniveau. På over-
ordnet niveau har orientering om de særlige pladser desuden udgjort et fast dagsordenspunkt
for møderne i den regionale styregruppe for rammeaftalen for psykiatri.
Under styregruppen var etableret tre tværsektorielle arbejdsgrupper med ansvar for at
drøfte/udvikle rammerne omkring: a) økonomi og afregning, b) visitation og fagligt indhold og
c) kapacitetsbehov og -udnyttelse på de særlige pladser. Som pendant til de tværsektorielle
fora var der internt i psykiatrien oprettet en styregruppe med ansvar for den praktiske etablering
af de særlige pladser, herunder de fysiske rammer, samt personale, kompetencer og behand-
ling.
Endelig indgik repræsentanter fra Region Nordjylland i de tværregionale grupper på hhv. di-
rektør- og administrativt niveau, der arbejdede med videndeling og understøttelse af en ensar-
tet udmøntning på tværs af regioner. Arbejdet i disse grupper fremhæves i den forbindelse som
vigtige elementer, der under opstarten understøttede udmøntningen af de særlige pladser på
den god måde.
Det fremgår på tværs af interviews, at den centralt definerede udmøntningsplan for de særlige
pladser på en række områder adskilte sig væsentligt fra de løsninger, der lokalt blev efterspurgt
af kommuner og psykiatrien i Region Nordjylland. Det drejede sig særligt om, at antallet af
119
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
pladser var dobbelt så stort, som der blev vurderet behov for i forhold til de opstillede målgrup-
pebeskrivelser, samt finansieringsmodellen med høj grad af kommunal finansiering og tvungen
kommunal betaling for ubrugte pladser.
Der var til gengæld også enighed om behovet for et nyskabende tilbud i snitfladen mellem
kommunerne og psykiatrien, som kunne levere en længerevarende og helhedsorienteret ind-
sats målrettet svært psykisk syge og udadreagerende borgere. Med det afsæt fremgår det
også, at det faglige samarbejde om etablering af de særlige pladser har fungeret godt:
Da loven kom, tænkte vi, det var en underlig konstruktion. Men den udsprang jo
også af nogle reelle udfordringer. Vores udgangspunkt var, at vi skulle have det til
at fungere. Vi skulle oversætte den lovgivningsmæssige ramme til noget, som vi er
enige om i region og kommuner og også gerne på tværs af regionerne.
(Regional
interviewdeltager)
Oplevelsen blandt interviewdeltagerne er, at det lykkedes at etablere et velfungerende og lige-
værdigt samarbejde med en høj grad af kommunal involvering i forhold til forløbenes indhold,
forståelsen for målgruppen og arbejdet med indstilling m.m. Dette er også afspejlet i, at der
deltog kommunale repræsentanter i det ansættelsesudvalg, der ansatte den første leder af de
særlige pladser. Det fremgår samtidig, at der er stor tilfredshed med det forarbejde, der blev
gjort i de nedsatte arbejdsgrupper, hvor der bl.a. blev arbejdet systematisk med at inddrage
borgere i målgruppen for at afdække deres præferencer i forhold til, fx hvor åbne/lukkede plad-
serne skulle være, samt perspektiver på misbrugsbehandling og recovery.
Med afsæt i det indledende arbejde blev der afholdt en række fælles informations- og kompe-
tenceudviklingsdage forud for åbningen af de særlige pladser. Til trods for det gode afsæt har
det fra starten været vanskeligt at få nok henvisninger til de særlige pladser, hvilket er til stor
ærgrelse for både de regionale og kommunale interviewdeltagere, som illustreret i nedenstå-
ende citat:
Det, som gør ondt i min sjæl, er, at vi ikke får udnyttet pladserne. Kommunerne
betaler 12 mio. kr. i 2020 til ikke udnyttede pladser. Det er et kæmpe samfunds-
mæssigt problem.
(Regional interviewdeltager)
Derfor var der også planlagt en fornyet informationsindsats med besøg og dialog i hver enkelt
kommune i foråret 2020, men denne blev udskudt pga. covid-19 og et lederskifte på de særlige
pladser. Forventningen er i stedet, at besøgsrunden afvikles i første halvdel af 2021.
6.4
Den interne organisering af de særlige pladser
Ansvaret for etablering, rekruttering og udvikling af de faglige rammer for de særlige pladser
har været placeret i en lille driftsgruppe, der refererede direkte til regionens psykiatriledelse.
Gruppen havde på interviewtidspunktet netop opløst sig selv ud fra en vurdering af, at rammer
og indhold for de særlige pladser i dag er færdigudviklet og konsolideret.
I opstartsfasen lavede gruppen bl.a. oplæg til personalesammensætning og fremmøde, katalog
over aktiviteter på afdelingen og oplæg til de fysiske rammer. Deltagerne fortæller, at de i ud-
gangspunktet var bekymrede for rekrutteringssituationen og derfor gennemførte en række
bredt formidlede fyraftensmøder, inden der blev slået stillinger op. Vurderingen er, at dette var
givet godt ud, i og med at der fra starten kom mange og velkvalificerede ansøgninger, ligesom
120
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
der ikke har været større udfordringer med fastholdelse, sammenlignet med øvrige dele af
psykiatrien.
Det har fra starten været en vigtig prioritet at ansætte personale med socialfaglig og pædago-
gisk baggrund på særlige pladser, samt at der internt på pladserne skulle findes de relevante
kompetencer til at arbejde integreret med psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Er-
faringen er, at dette – bl.a. fordi der fra starten var opstillet klare rammer og målsætninger for
det tværfaglige samarbejde – har fungeret overraskende godt. Oplevelsen er således, at den
socialfaglige indsats giver en anden tilgang til især arbejdet med borgerens motivation og me-
string, som udmærker de særlige pladser, sammenlignet med almen psykiatrien.
6.4.1
De særlige pladser fungerer som en delvist lukket afdeling
I Region Nordjylland er yderdørene til de særlige pladser altid låst, men borgerne kan gå ud af
afdelingen efter aftale med personalet, og det er den ansvarlige overlæge, der beslutter, om
der skal bevilges udgang. Valget om lukkede døre er begrundet i et ønske om at holde stoffer
ude af afdelingen og derved også skærme borgerne fra de stoffer, de øvrige borgere kan tage
med ind. Det fremgår i den forbindelse, at der i lige så høj grad er tale om et ønske fra borgerne
som faglige hensyn, som illustreret nedenfor:
Vi har gjort os mange tanker om de låste døre fra starten. Vi spurgte en del patienter,
som vi kendte, og som kunne tilhøre målgruppen. Enhed for samskabelse interview-
ede de patienter, som vi havde udpeget. Vi har låste døre for at holde stoffer ude
snarere end for at holde patienterne inde. Vi hjælper patienterne bedst ved en låst
dør.
(Regional interviewdeltager)
De regionale interviewpersoner er opmærksomme på de forskelle, der er på tværs af regioner
i forhold til, hvordan frivillighedskriteriet og princippet om en åben indlæggelse er udmøntet,
som illustreret i nedenstående citat:
Jeg undrer mig over, at man i andre regioner kan tænke, at målgruppen, som er
beskrevet i loven, passer i et åbent tilbud. Der vil være nogle patienter, som man
ikke kan håndtere i et åbent tilbud. Borgerne kan få udgang hos os, men det er den
ansvarlige overlæge, der beslutter det. Hvis man vil have et åbent tilbud, så kunne
man ligeså godt placere tilbuddet i kommunerne.
(Regional interviewdeltager)
Det fremgår videre, at der gennemføres en forventningsafstemning med borgerne i forbindelse
med, at de besøger pladserne og skal bekræfte samtykket til, at de accepterer rammerne for
opholdet. Borgerne er frivilligt indlagt, de er indstillet på at indgå i behandlingen, og herunder i
nogle tilfælde, at de som led i behandlingen i kortere eller længere perioder ikke kan have
udgang. Hvis en borger ikke ønsker at samarbejde om denne del, har vedkommende mulighed
for at trække samtykket til indlæggelse og begære sig udskrevet. Borgerens ønske vil i den
forbindelse blive imødekommet, med mindre psykiatrilovens betingelser for tvangstilbagehol-
delse er opfyldt.
Der gives ikke eksempler på borgere, der har trukket samtykket på grund af den lukkede
ramme, og det beskrives også i behandlingsplanen, hvordan personalet bedst kan hjælpe i
tilfælde af, at de får trang til stoffer i den første tid. De regionale interviewdeltagere fortæller
også at:
121
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
Det vi arbejder hen mod er, at patienten skal ud i samfundet, og det er det, vi hjælper
dem med. De har derfor mere udgang end på andre lukkede afsnit. Det kan være
en udgang sammen med personalet eller med en forælder. Vi tager også udgangen
fra dem, hvis vi vurderer, at det går ikke, og det sker i samarbejde med patienten i
forhold til de aftaler, vi har lavet med dem. Jeg hører ikke, at patienterne siger, at
det er et problem.
(Regional interviewdeltager)
Patienterne kan også trække deres samtykke. Vi kan ikke have patienter, som fast-
holder, at de ikke vil være på de særlige pladser. Overlægen kan tvangstilbageholde
patienten i få dage, men ikke vedvarende. Det er det, som ligger i behandlingspla-
nen, hvis fx patienten skal holdes ude af misbrug.
(Regional interviewdeltager)
Den lukkede ramme omkring opholdet på de særlige pladser fremstår for de regionale fagper-
soner som et vigtigt element til at understøtte et trygt miljø for både borgere og ansatte på de
særlige pladser, såvel som arbejdet med at reducere borgernes misbrug.
Det fremgår samtidig, at der også forekommer misbrug på de særlige pladser, og at der på et
tidspunkt opstod udfordringer med salg af stoffer på afdelingen, som gjorde det nødvendigt at
involvere politiet. Ved konkret mistanke benyttes muligheden for at visitere borgerne og konfi-
skere evt. fund af ulovlige stoffer. Det fremgår videre, at en af de vigtigste kilder til at holde
misbruget på afdelingen nede, er den løbende dialog med borgerne. Dels om, hvordan de har
det, og hvad der fx kan gøres for at hjælpe dem med at håndtere deres trang til stoffer via fx
substitutionsbehandling, dels ved, at der er en frit lejde politik i forhold til at aflevere ulovlige
stoffer.
Endelig lægger de interviewede fagpersoner vægt på, at det realistiske mål for de fleste bor-
gere på de særlige pladser ikke er, at de fuldstændigt stopper deres misbrug. Det fremhæves
til gengæld som en succes, at borgerne i mange tilfælde lykkes med at reducere deres misbrug
betragteligt, samt det har en stor værdi, når det lykkes at få borgerne til at flytte misbruget væk
fra de stoffer, der gør dem udadreagerende og potentielt farlige.
6.4.2
Læring om målgrupper og erfaringer med en helhedsorienteret indsats
Det er en vigtig læring fra de første år, at de borgere, der er bedst stillet i forhold til at opnå
progression under opholdet på de særlige pladser, er motiverede til opholdet og har en be-
handlingsbar psykisk lidelse i form af fx paranoid skizofreni og andre psykoselidelser. Herover-
for er erfaringen, at borgere med dyssociale personlighedsforstyrrelser er svære at hjælpe på
de særlige pladser. Der gives i den forbindelse eksempler på borgere, der er blevet indstillet
med mistanke om en alvorlig psykisk lidelse, men hvor udredningen på de særlige pladser
viste, at de i stedet havde personlighedsforstyrrelser. De pågældende borgere blev derfor af-
sluttet til et andet tilbud og interviewdeltagerne ser den mere præcise udredning og behand-
lingsplan, der kom ud af opholdet på de særlige pladser, som et godt resultat.
6.5
Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Figur 6.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Nordjylland.
122
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0123.png
6.5.1
Figur 6.2
Indstilling af borgere og opstart af forløb
Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Nordjylland
Kilde:
Region Nordjylland
Arbejdsgange og tidsfrister afspejler den fælles overordnede forløbsbeskrivelse, der blev ud-
arbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser. Det fremgår samtidig
af interviews, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold
følger den bekrevne samarbejdsmodel. Der er opmærksomhed på, at opgaven med at indstille
borgere er omfattende. Derfor har der fra starten været mulighed for at få bistand fra visitions-
forummets sekretariat i forhold til sagsfremstilling og tvivlspørgsmål til visitationskriterier m.m.
Endvidere har kommunerne mulighed for at kontakte de særlige pladsers faste repræsentant i
visitationsforum ved behov for at drøfte konkrete borgere, der overvejes indstillet. Interview-
personerne vurderer i forlængelse heraf, at indstillingerne er gode, samt at indstillingerne ge-
nerelt set rammer rigtigt i forhold til målgruppen:
Det er fantastisk gode indstillinger, vi får – dem, der henviser fra kommunerne, gør
overordnet et rigtigt stort arbejde. De syntes så også selv, det er et stort arbejde, for
der er mange ting, man skal omkring, men når de så har gjort det, giver det rigtig
god mening. Og så det overblik det giver kommunen selv. Det er dejligt.
(Regional
interviewdeltager)
Visitationssamarbejdet blev dels forberedt via drøftelser i den nedsatte arbejdsgruppe, dels på
de første visitationsmøder, hvor alle repræsentanter og suppleanter var indkaldt. Repræsen-
tanterne fra visitationsforummet fortæller, at målgruppen for de særlige pladser var relativt vel-
beskrevet i lovgrundlaget, samt at det med det afsæt har været uproblematisk at komme frem
til en fælles forståelse i vurderingen af indstillinger til de særlige pladser. Tolkningen af farlig-
hedskriteriet er det punkt, der har fyldt mest i drøftelserne, og det fremgår i forlængelse heraf,
at justeringen i retning af, at også potentielt farlige borgere er i målgruppen, opleves meget
relevant.
Samarbejdet i visitationsforum beskrives som meget velfungerende, og der nævnes ingen ek-
sempler på uenighed om, hvorvidt en indstillet borger skulle bevilges et forløb eller ej. Delta-
gerne fortæller, at drøftelserne i visitationsforum foregår på et højt fagligt niveau. Dette under-
støtter en helhedsorienteret vurdering af de indstillede borgere, men er også med til at give
deltagerne en bedre forståelse for hinanden og for det tværgående samarbejde mellem kom-
muner og region.
Visitationsforum beskrives også som et vigtigt element i planlægningen af forløbet for de bor-
gere, der indstilles, samtidigt med at det prioriteres at give en grundig tilbagemelding til kom-
munerne i de relativt få tilfælde, hvor borgerne afvises:
123
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0124.png
Den målgruppe, som er beskrevet i lovgivningen, er svært dårlige. De bliver ikke
raske efter 3-6 måneder. Det handler om at have et realistisk mål for, hvad der kan
lade sig gøre. Jeg oplever, at vi har fået afstemt forventningerne godt med kommu-
nerne. Vi snakker om det i visitationsforummet. Halvdelen af behandlingen er tilret-
telagt i visitationsforum. Vi får et super godt grundlag for at arbejde med borgerne
på pladserne. Vi laver et grundigt stykke arbejde og lægger en plan sammen i visi-
tationsforum. Det betyder noget fra dag 1.
(Regional interviewdeltager)
De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blev spurgt til deres oplevelse af samarbejdet mel-
lem kommune og region omkring visitation. De fleste af de ansatte oplever, at samarbejdet
omkring visitation er godt, jf. Figur 6.3. Henholdsvis 80 % og 70 % af de kommunale og regio-
nale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om,
at samarbejdet med
henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige pladser i psyki-
atrien fungerer godt.
Der ses en tendens til, at de kommunale fagpersoner har en mere positiv
oplevelse af samarbejdet end de ansatte i regioner – der er således ingen af de kommunale
fagpersoner, som har svaret, at de er ”uenig”/”meget uenig” i udsagnet, mens det er tilfældet
for 21 % af de regionale fagpersoner. Det skal endvidere bemærkes, at 1/5 af de kommunale
fagpersoner har svaret ”ved ikke”, hvilket formodentlig afspejler, at de ikke har været involveret
i visitationsprocessen.
Figur 6.3
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om visitation
af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Pro-
cent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
47%
33%
20%
Ansat i Region Nordjylland
0%
9%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
61%
40%
50%
60%
70%
17%
80%
4% 9%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 15, N region = 23.
Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
6.5.2
Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås.
Næsten alle de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, har en positiv oplevelse af, at den
samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes
mod fælles mål, jf. Figur 6.4. Henholdsvis 87 % og 96 % af de kommunale og regionale fag-
personer har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
den samlede plan for bor-
geren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål,
og
kun 7 % af de kommunale fagpersoner har tilkendegivet, at de er ”uenige” i, at den samlede
124
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0125.png
plan sikrer en helhedsorienteret indsats, mens de resterende respondenter har svaret ”ved
ikke” (kommune: 7 %, region: 4 %).
Figur 6.4
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om
den samlede plan
1
for borgeren er med til at sikre en hel-
hedsorienteret indsats,
hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
27%
60%
7% 7%
Ansat i Region Nordjylland
0%
22%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
74%
60%
70%
80%
90%
4%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
Den
N kommune = 15, N region = 23.
samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Respondenternes positive vurderinger af den samlede plan er også afspejlet i de gennemførte
interviews. Det fremgår her, at den samlede plan udarbejdes som forudsat og spiller en central
rolle som samarbejds- og koordineringsredskab undervejs i borgernes forløb på de særlige
pladser, hvilket er illustreret i nedenstående interviewuddrag:
Det gode samarbejde starter med den samlede plan. Kommunen kan skyde lidt højt
til at starte med, og der forventningsafstemmer vi på det første møde. For eksempel
kan kommunen have et ønske om at gøre patienten stoffri. Vi vil gerne arbejde med
misbrug, men det er også vigtigt at have en dialog om den samlede plan, så den er
realistisk og farbar. Vi har også patienten med i mødet om den samlede plan i for-
hold til at forventningsafstemme. Når vi først har forventningsafstemt, fungerer det,
og vi holder løbende statusmøder undervejs og skriver statusnotater, som vi har
fået meget ros for.
(Regional interviewdeltager)
Samarbejdet under opholdet vurderes positivt af alle de kommunale fagpersoner, som har be-
svaret spørgeskemaet, jf. Figur 6.5. 87 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regio-
nen under opholdet på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt,
og kun 9 % af de ansatte
på særlige pladser har tilkendegivet, at de er ”uenige” heri, og 4 % ”ved ikke”.
125
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0126.png
Figur 6.5
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
under opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
33%
67%
Ansat i Region Nordjylland
0%
17%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
70%
50%
60%
70%
80%
9% 4%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 15, N region = 23.
Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Interviewene afspejler resultaterne af spørgeskemaet jf. Figur 6.5 ovenfor. Det fremgår såle-
des, at dialogen omkring revurdering og opfølgningen på borgernes progression er velfunge-
rende, og at der, når først borgerne er på de særlige pladser, generelt er enighed om revurde-
ringerne. Blandt de fagpersoner, som er involveret i det borgerrettede samarbejde, er også en
fælles forståelse for, at det tager tid at flytte de borgere, der er i målgruppen for de særlige
pladser, som illustreret i nedenstående citat:
Måske var forventningerne fra start for høje. Vil man skabe forandringer for disse
komplekse borgere, så gør man det ikke på 3-6 måneder. Borgerne kan ikke flytte
sig på så kort tid. Indsatsen tager længere tid, end vi havde troet.
(Kommunal inter-
viewdeltager)
6.5.3
Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme patienterne og fastholde opnået progression. De regionale og
kommunale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 6.6
nedenfor.
126
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0127.png
Figur 6.6
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien
til tilbud i
kommunen fungerer godt. Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
27%
53%
7%
13%
Ansat i Region Nordjylland
22%
52%
17%
9%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 15, N region = 23.
Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Det fremgår, at henholdsvis 80 % og 74 % af de kommunale og regionale fagpersoner har
svaret, ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller
regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i kommunen
fungerer godt,
og kun en mindre andel har tilkendegivet, at de er ”uenig” heri (kommune: 7 %,
region: 17 %) eller ”ved ikke” (kommune: 13 %, region: 9 %).
Spørgeskemaets resultater flugter med interviewene, hvor udslusning fremhæves som et vig-
tigt element. Samarbejdet beskrives velfungerende, også selvom det i Region Nordjylland kan
være vanskeligt at finde de rette tilbud til borgerne efter endt ophold. Der gives også eksempler
på gode forløb, hvor personalet på de særlige pladser har haft mulighed for at udvise stor
fleksibilitet i de enkelte forløb:
Vi har været belastede af at have mange patienter på de særlige pladser, som ikke
har haft et tydeligt tilbud i relevant tid før udskrivelse. Det er en kæmpe stor del af
behandlingen, at der sikres en god overgang. Ellers kan alt det gode arbejde være
tabt. Vi har også haft unikke gode udslusningsforløb. Vi har haft en borger, som nu
bor i lejlighed, hvor personalet på de særlige pladser havde en udgående funktion i
forhold til at støtte ham gennem en længere periode.
(Regional interviewdeltager)
I de sager, jeg har deltaget i – jeg har oplevet, at det bliver taget meget alvorligt. Det
er en investering i disse borgere. Kæden skal ikke hoppe af. Der skal være sam-
menhæng. Holdningen i min kommune er, at det skal følges 100 % til dørs. Opgaven
kan her også handle om at motivere borgerne til at bo på et botilbud frem for egen
bolig. Vi skal få borgeren til at få en erkendelse af, hvad der er det rette. Der er ofte
ikke et tilbud nord for Limfjorden, som kan matche disse borgere. Man er nødt til at
kigge bredt ud.
(Kommunal interviewdeltager)
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet
bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har tilstrækkelige tilbud til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som
127
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0128.png
er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde en evt. positiv opnået
udvikling. På baggrund af den generelle positive oplevelse af samarbejdet omkring udslusning
af borgere fra de særlige pladser kunne der være en formodning om, at kommunerne i Region
Nordjylland har tilstrækkelige tilbud til borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Det synes
imidlertid ikke at være tilfældet, idet 47 % af de kommunale fagpersoner ikke oplever, at deres
kommune har et tilstrækkeligt tilbud, mens tilsvarende gør sig gældende for 66 % af de regio-
nale fagpersoner, jf. Figur 6.7.
Figur 6.7
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om
kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud
1
til bor-
gerne efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
40%
40%
7%
13%
Ansat i Region Nordjylland
9%
22%
57%
9% 4%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
1
N kommune = 15, N region = 23.
Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Interviewpersonerne oplever også at der mangler specialiserede tilbud, der kan rumme bor-
gerne, der for de flestes vedkommende stadig har behov for massiv støtte efter opholdet. Der-
for efterlyser både de kommunale og regionale interviewdeltagere også et fremadrettet fokus
på at opruste socialpsykiatrien med tilbud målrettet de mest komplekse borgere. Flere efterly-
ser i den forbindelse tilbud, der muliggør et tættere og mere systematisk samspil mellem be-
handlings- og socialpsykiatrien i det daglige arbejde med borgerne.
6.5.4
Opsummering
Dette afsnit har vist, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Nordjylland, som har
svaret på spørgeskemaet, generelt har en positiv oplevelse af den samlede plan (kommune:
87 %, region: 96 %) og samarbejdet omkring borgeren – en lidt højere andel af de kommunale
end de regionale fagpersoner er positive – men dog vigtigt at understrege, at andelen af posi-
tive svar generelt er høj. 80 % af de kommunale fagpersoner mod 70 % af de regionale fag-
personer oplever således, at samarbejdet omkring visitation fungerer godt, mens så godt som
alle oplever, at samarbejdet under opholdet (kommune: 100 %, region: 87 %) og i forbindelse
med udslusning af borgere (kommune: 80 %, region: 74 %) er godt.
Der fremstår imidlertid, at være en udfordring i forhold til, at der mangler tilstrækkelige tilbud i
kommunerne til borgerne efter opholdet. 47 % af de kommunale fagpersoner og 66 % af de
regionale fagpersoner oplever således ikke, at deres kommune/kommunerne i Region Nordjyl-
land har et tilstrækkeligt tilbud.
128
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
6.6
Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
Ommærkning af pladser og justering af visitationskriterier
6.6.1
Grundet udfordringer med at besætte de særlige pladser har Region Nordjylland i dialog med
kommunerne valgt at ommærke de fire pladser, der er mulighed for, og dette forventes også
at være tilfældet fremadrettet. De ommærkede pladser anvendes af behandlingspsykiatrien og
har karakter af rehabiliteringspladser. Ved udvælgelse af patienter til pladserne lægges vægt
på den lægefaglige vurdering af behandlingsbehov samt behov for en længerevarende indlæg-
gelse med en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats.
Region Nordjylland har også besluttet, at borgerne på de ommærkede pladser drøftes i et vi-
sitationsudvalg, hvorved visitationsprocessen i nogen grad ligner den for borgere, der indstilles
til en særlige plads, men patienterne skal ikke opfylde visitationskriterierne fuldt ud. Der peges
i forlængelse heraf på, at det kan være relevant at give mulighed ommærkning af flere pladser
fremadrettet, hvis det heller ikke fremadrettet lykkes at få nok relevante borgere indstillet til de
særlige pladser.
I lyset af de vanskeligheder, der har været med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser,
opleves den gennemførte lempelse af visitationskriterierne relevant. Det gælder især i forhold
til farlighedskriteriet, der i den første version indsnævrede målgruppen til de særlige pladser
unødigt. Enkelte af de regionale interviewdeltagere peger dog på, at lempelsen om, at borgeren
kun skal opfylde et af de sidste tre visitationskriterier, ikke er hensigtsmæssig, som illustreret
nedenfor:
Til gengæld er jeg ked af lempelsen, som betød, at det kun er et af de sidste tre
kriterier, som skal være opfyldt – det giver det mærkelige problem, at nogle borgere
bliver ved med at opfylde kriterierne, selvom vi vurderer, at det ikke giver mening,
at de er på de særlige pladser. Så er vi nødt til at bringe formålsbeskrivelsen i spil,
når vi revurderer patienten i visitationsforum. Det skal give mening – det skal være
borgere, hvor vi tror, at pladserne kan gøre en forskel.
(Regional interviewdeltager)
Der er samtidig en oplevelse blandt de kommunale interviewdeltagere, at kravene om informe-
ret samtykke og et frivilligt ophold er svære at kombinere med de borgere, der udgør målgrup-
pen for de særlige pladser, som illustreret nedenfor:
Vi havde aldrig drømt om denne model – visitationskriterier er for snævre, og frivil-
lighedsprincippet samt finansieringsmodel er en udfordring. Hvis vi ser på det tilbud,
som er etableret, så har vi intet at udsætte. Men muligheden for at bruge tilbuddet
er begrænset på grund af visitationskriterierne og frivillighedsprincippet. Jeg havde
personligt hellere set, at man havde gjort brug af almindelige kriterier for at komme
ind på en psykiatrisk afdeling, og i højere grad brugte tvang.
(Kommunal interview-
deltager)
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at alle kommuner bander pladserne langt
væk på grund af finansieringen og økonomien. Og til dels også, fordi man ikke kan
få de borgere ind, man gerne vil. Det rammer skævt i forhold til målgruppen – vi har
jo mange borgere, der er farlige, som vi bakser med – men som ikke matcher krite-
rierne for de særlige pladser. Vi kan jo heller ikke bare afskrive botilbuddet under et
129
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
ophold – så det er store udgifter – dobbeltudgifter. Så man oplever ikke, at udbyttet
står i balance med omkostningerne. Det med, at vi pt. betaler 7,7 millioner om året
for pladser, der ikke udnyttes – det er mange penge, der forsvinder ud af et presset
område. Det burde være incitament til, at man kaster borgerne ind, men vi har ikke
de borgere.
(Kommunal interviewdeltager)
6.6.2
Indstilling via behandlingspsykiatrien
Muligheden for at indstille borgere via behandlingspsykiatrien opleves relevant i lyset af, at det
endnu ikke har været muligt at sikre tilstrækkelige henvisninger fra kommunalt regi. Region
Nordjylland har indtil videre kun anvendt muligheden for at indstille borgere fra behandlings-
psykiatrien til de særlige pladser i enkelte tilfælde. Det fremgår i den forbindelse, at involvering
af hjemkommunen forud for indstilling har høj prioritet, som illustreret nedenfor:
Måske kan der være noget at vinde der. Men vi skal involvere sagsbehandlerne i
kommunerne fra start. Det er ikke i orden, hvis psykiatrien sender anmodning til
visitationsforum uden at involvere kommunerne.
(Regional interviewdeltager)
Denne prioritet er også vigtig for de kommunale interviewdeltagere. Disser er samtidig meget
opmærksomme på risikoen for, at indstilling via behandlingspsykiatrien ender som en glide-
bane i forhold til utilsigtet opgaveglidning, hvor behandling, der hører hjemme i den almene
psykiatri, ender med at blive finansieret af kommunerne via de særlige pladser.
6.7
Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Nordjylland. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne,
men der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
6.7.1
Oplevet relevans
Næsten alle ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i psyki-
atrien er et relevant tilbud, jf. Figur 6.8. Relevant tilbud, betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 93 % og 95 % af de kommunale
og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug.
130
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0131.png
Figur 6.8
De ansatte i Region Nordjylland og i kommuner i Region Nordjyllands oplevelse
af, om
de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud
1
for udsatte bor-
gere, som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes
at have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx
misbrug. Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
53%
40%
7%
Ansat i Region Nordjylland
0%
10%
20%
Enig
30%
78%
40%
50%
60%
70%
80%
17%
90%
4%
100%
Meget enig
Anm.:
Note:
Kilde:
Uenig
Meget uenig
Ved ikke
’
Med
N kommune = 15, N region = 23.
et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
6.7.2
Helhedsorienteret tilgang til borgeren
Ligeledes oplever næste alle af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, at de særlige
pladser lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, jf. Figur 6.9. Den posi-
tive oplevelse er lidt mere udtalt hos de regionale fagpersoner end de kommunale fagpersoner.
Henholdsvis 87 % og 92 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en
helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfag-
lig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling,
og kun 7 % af de kommunale fagpersoner
og 4 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”uenige”,
Figur 6.9
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om
særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en hel-
hedsorienteret tilgang til borgeren,
som rummer både psykiatrisk behandling,
en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
27%
60%
7% 7%
Ansat i Region Nordjylland
0%
22%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
70%
60%
70%
80%
4% 4%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 15, N region = 23.
Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
6.7.3
Oplevet udbytte under opholdet
Alle de regionale fagpersoner, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige plad-
ser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet, jf. Figur
6.10. 86 % af de kommunale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
131
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0132.png
om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse
under opholdet,
mens 7 % henholdsvis har svaret, at de er ”uenig” heri eller ”ved ikke”.
Figur 6.10
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere
borgernes psykiske lidelse under opholdet.
Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
33%
53%
7% 7%
Ansat i Region Nordjylland
48%
52%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 15, N region = 23.
Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andel af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproble-
mer under opholdet, er lavere end for effekten på psykiske lidelser, men andelen er dog stadig
forholdsvis høj, idet at 60 % og 87 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at
de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mind-
ske borgernes misbrugsproblemer under opholdet,
jf. Figur 6.11.
Figur 6.11
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske bor-
gernes misbrugsproblemer under opholdet,
dvs. at borgerne enten mindsker
deres misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hensigtsmæs-
sig måde. Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
27%
33%
40%
Ansat i Region Nordjylland
30%
57%
9% 4%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 15, N region = 23.
Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
En relativt høj andel af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige
pladser reducerer borgerens farlighed. 73 % af de kommunale fagpersoner og 96 % af de
regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
de særlige
132
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0133.png
pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under opholdet,
jf. Figur 6.12.
Lidt over 1/10 af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke”.
Figur 6.12
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere
borgernes farlighed under opholdet,
dvs. at borgerne i højere grad bliver i
stand til at undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
33%
40%
13%
13%
Ansat i Region Nordjylland
0%
10%
48%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
48%
70%
80%
90%
4%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 15, N region = 23.
Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Hovedparten af de regionale fagpersoner (87%) og 73 % af de kommunale fagpersoner ople-
ver, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre
hverdagen under opholdet,
jf. Figur 6.13. Hver femte kommunal fagperson har ikke været i
stand til at besvare dette spørgsmål.
Figur 6.13
De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre bor-
gernes evne til at mestre hverdagen under opholdet,
dvs. at borgerne bliver
bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt
indgå i sociale fællesskaber. Procent
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
20%
53%
7%
20%
Ansat i Region Nordjylland
22%
65%
13%
0%
10%
20%
Enig
30%
Uenig
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Anm.:
Kilde:
Meget uenig
Ved ikke
N kommune = 15, N region = 23.
Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. Hele 96 % af de regionale fagpersoner har svaret, at
de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at
der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for
borgerne under opholdet,
og de resterende 4 % har svaret at de er ”uenige”, jf. Figur 6.14.
133
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0134.png
Figur 6.14
De ansatte i Region Nordjyllands oplevelse af, at der
anvendes ikke eller kun
sjældent tvang over for borgerne under opholdet
på de særlige pladser i
psykiatrien. Procent
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Anm.:
Kilde:
57%
39%
4%
Meget enig
Enig
Uenig
0%
Meget uenig
0%
Ved ikke
N = 23.
Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
6.7.4
Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 6.15 viser de kommunale fagpersoner i Region Nordjyllands oplevelse af borgernes ud-
bytte efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
14
Over halvdelen af de kommunale
fagpersoner oplever et positivt udbytte efter opholdet på følgende faktorer (dvs. har svaret, at
de er ”enig”/”meget enige”): Borgerens funktionsniveau (61 %), psykiske lidelser (61 %), magt-
anvendelse (54 %) og misbrugsproblemer (53 %). 46 % oplever henholdsvis, at borgernes
farlighed er reduceret og en positiv effekt på borgerens evne til at mestre hverdagen. Det skal
bemærkes, at der generelt er en relativt høj andel af de kommunale fagpersoner, som har haft
svært ved at vurdere spørgsmålene, særligt spørgsmålene om borgerens evne til at mestre
hverdagen, farlighed og brugen af magtanvendelsen har en høj andel af ”ved ikke svar” (38%-
46%). Yderligere er det vigtigt at være opmærksom på, at vurderingen af de kommunale fag-
personers oplevelse af udbyttet efter opholdet er baseret på en meget begrænset antal respon-
denters oplevelse (n = 13), samt at den enkelte kommunale kontaktperson kun har kendskab
til gangske få patienter, som er afsluttet fra de særlige pladser, hvorfor vurderingerne skal ses
i det lys.
14
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
134
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0135.png
Figur 6.15
Ansatte i kommuner
1
i Region Nordjyllands oplevelse af
borgernes udbytte ef-
ter opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.:
Note:
1
Kilde:
N = 13.
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser,
2
dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde,
3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter,
4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
6.7.5
Resultater fra interviews
De regionale og kommunale interviewdeltagere, der har erfaringer fra det borgerrettede sam-
arbejde, deler en oplevelse af, at de særlige pladser skaber gode resultater for de borgere, der
gennemfører opholdet. Der er også en oplevelse af, at de fælles forventninger til gode resulta-
ter, og hvor lang tid det kræver at realisere, er godt afstemt, som illustreret i nedenstående
citater:
Jeg vil tilslutte mig koret. Forventningen til de særlige pladser var måske skruet for
højt op fra start. En smule utopisk. Man kan ikke forvente, at borgerne er helbredt,
men de kan blive stabiliseret. Borgerne bliver udredt og visiteret til et andet og mere
passende tilbud. Frivillighedskriteriet – hvis de ikke vil være der, får man ikke det ud
af det, som man kunne. Forventning, motivation og erkendelse fra borgerens side.
Forventning om, hvad man skal få ud af opholdet. Det skal italesættes mere. Bor-
gerne er stadig udfordrede, når de kommer ud.
(Kommunal interviewdeltager)
De særlige pladser er et stærkt og godt tilbud. De borgere, som vi har haft på plad-
serne, er blevet rehabiliteret og kommet ud i botilbud. Altså god effekt på de borgere,
som vi har inde på pladserne. Dem, som er visiteret ind fra vores kommune, er dem,
som er stødt mod muren mange gange. På den måde er det en succeshistorie, at
man har fundet et tilbud, som har kunnet bringe dem videre. 75 % af dem, som vi
har haft inde på pladserne, er kommet godt videre. Man har ikke kunnet opretholde
den tidsramme, som var fastsat i loven: Ikke 3-6 måneders ophold, men mindst 1
år, men så er det også lykkedes at flytte borgeren.
(Kommunal interviewdeltager)
Som årsager til de opnåede resultater – og elementer, der positivt kendetegner de særlige
pladser – fremhæves for det første muligheden for at tilbyde et langvarigt og helhedsorienteret
forløb, hvor der er tid til, at borgeren kan lande, blive tryg og selv få en erkendelse og motivation
135
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
for at udvikle sig. For det andet fremhæves det som en styrke, at opholdet på de særlige plad-
ser giver mulighed for at give borgeren en periode uden misbrug, hvormed det bliver lettere at
udrede og behandle de psykiatriske lidelser korrekt. For det tredje lægger flere kommunale
interviewdeltagere også vægt på, at de særlige pladser har en god normering og et tværfagligt
personale med stærke faglige kompetencer.
6.7.6
Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at de kommunale og regionale fagpersoner, som har besvaret spør-
geskemaet, i høj grad har en positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold til relevans (kom-
mune: 93 %, region: 95 %), tilstrækkelighed (kommune: 87 %, region: 92 %), og det oplevede
udbytte for borgeren under opholdet. Der ses yderligere en tendens til, at en større andel af de
regionale fagpersoner er positive end de kommunale fagpersoner, dog vigtigt at understrege,
at andelen også er høj for de kommunale fagpersoner.
I forhold til borgernes udbytte af de særlige pladser under opholdet oplever alle de regionale
fagpersoner, at pladserne bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse, mens dette er
tilfældet for 86 % af de kommunale fagpersoner. Endvidere opleves der en positiv effekt på
misbrug (kommune: 60 %, region: 87 %), reducere farlighed (kommune: 73 %, region: 96 %),
borgernes evne til at mestre hverdagen (kommune: 73 %, region: 87 %), samt 96 % af de
regionale fagpersoner oplever, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne
under opholdet.
Over halvdelen af de kommunale fagpersoner oplever et positivt udbytte efter opholdet på føl-
gende faktorer (dvs. har svaret, at de er ”enig”/”meget enige”): borgerens funktionsniveau
(61 %), psykiske lidelser (61 %), magtanvendelse (54 %) og misbrugsproblemer (53 %). 46 %
oplever henholdsvis, at borgerens farlighed er reduceret og en positiv effekt på borgerens evne
til at mestre hverdagen. Det skal bemærkes, at der generelt er en relativt høj andel af de kom-
munale fagpersoner, som har haft svært ved at vurdere spørgsmålene, særligt spørgsmålene
om borgerens evne til at mestre hverdagen, farlighed og brugen af magtanvendelsen har en
høj andel af ”ved ikke”-svar” (38%-46%). Yderligere er det vigtigt at være opmærksom på, at
vurderingen af de kommunale fagpersoners oplevelse af udbyttet efter opholdet er baseret på
en meget begrænset antal respondenters oplevelse (n = 13), og at vurderingen skal ses i det
lys.
136
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren
2412201_0137.png