SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 463
Offentligt

Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien

Martin Sandberg Buch, Betina Højgaard og Helle Max Martin

Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien

e-ISBN: 978-87-7119-934-5

Forsidefoto: Lars Degnbol/VIVE

Projekt: 301866

Finansiering: Sundhedsministeriet

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Forord

Denne rapport formidler VIVEs evaluering af de særlige pladser i psykiatrien, som blev vedta-

get i Folketinget i juni 2017. Evalueringen er finansieret og gennemført på opdrag af det davæ-

rende Sundheds- og Ældreministerie (nuværende Sundhedsministeriet) og undersøger med

afsæt i de særlige pladsers overordnede succeskriterier, hvorvidt opholdet bidrager til:

•

at stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen

at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter

at forebygge anvendelse af tvang.

Herudover vurderer evalueringen fordele og ulemper ved organiseringen og finansieringen af

de særlige pladser, målgruppen, visitationen og sammenhængen til øvrige tilbud mv.

Dataindsamlingen er sket i tæt samarbejde med hhv. en regional og kommunal tovholder i de

enkelte regioner. Herfra skal lyde en særlig tak for det tætte og smidige samarbejde, der har

været helt afgørende for, at vi er kommet i mål med dataindsamlingen inden for evalueringens

tidsplan. Der rettes også en stor tak til to eksterne reviewere for gode og konstruktive kommen-

tarer til rapportens metoder og analyser. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til de fagpersoner,

borgere og pårørende, der med stort engagement og viden har bidraget med deres erfaringer

og perspektiver på de særlige pladser.

Mickael Bech

Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed

2021

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Indhold

Sammenfatning ......................................................................................................... 6

Introduktion .................................................................................................... 11

1.1

1.2

1.3

1.4

Lovgrundlaget for de særlige pladser ................................................................. 11

Formål ................................................................................................................. 12

Metode ................................................................................................................ 13

Læsevejledning ................................................................................................... 14

Kapacitetsudnyttelse og finansiering mv. ....................................................... 16

2.1

2.2

2.3

2.4

Kapacitet og brugen af de særlige pladser ......................................................... 16

Status på anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud ... 18

Patientkarakteristika og typer af forløb ............................................................... 22

Finansieringen af de særlige pladser.................................................................. 23

De særlige psykiatripladsers etablering og interne organisering..................... 26

3.1

3.2

3.3

Etableringen af de særlige pladser ..................................................................... 26

De særlige pladsers organisering og indhold ..................................................... 28

Interviewdeltagernes fremadrettede perspektiver på de særlige pladser........... 32

Det tværsektorielle samarbejde om borgerforløb............................................ 34

4.1

4.2

4.3

4.4

Samarbejdet i og omkring visitationsforum ......................................................... 34

Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression ............................... 36

Udslusning .......................................................................................................... 38

Opsamling ........................................................................................................... 40

Justering af visitationskriterier, indstilling via behandlingspsykiatrien og

ommærkning .................................................................................................. 42

5.1

5.2

5.3

5.4

Justering af visitationskriterier ............................................................................ 42

Indstilling via behandlingspsykiatrien.................................................................. 43

Ommærkning af pladser ..................................................................................... 44

Opsamling ........................................................................................................... 45

Oplevede resultater........................................................................................ 46

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Oplevet relevans og tilbud om helhedsorienteret behandling ............................ 46

Oplevet udbytte under opholdet.......................................................................... 47

Oplevet udbytte efter opholdet............................................................................ 49

Resultater fra interviews ..................................................................................... 51

Opsamling ........................................................................................................... 53

Borgeres og pårørendes erfaringer med de særlige pladser .......................... 54

7.1

7.2

7.3

7.4

Det langvarige ophold ......................................................................................... 54

Relationer: Aldrig at være alene ......................................................................... 55

Behandlingstilbud: Diagnostisk udredning og tilpasning af medicin ................... 56

Mestringsstrategier: Håndtering af udadreagerende adfærd ............................. 58

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

7.5

7.6

7.7

Stof- og alkoholmisbrug på de særlige pladser .................................................. 59

Borgernes oplevede udbytte: et springbræt eller en pause ................................ 61

Opsamling ........................................................................................................... 62

Konklusioner og anbefalinger ......................................................................... 63

8.1

8.2

8.3

8.4

Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker ................................ 63

Konklusioner vedrørende brugen af de særlige pladser .................................... 63

Konklusioner og anbefalinger vedrørende de særlige pladsers rammevilkår .... 65

VIVEs konklusioner og anbefalinger vedrørende oplevede resultater samt

de særlige pladsers organisering og indhold ...................................................... 68

Litteratur.................................................................................................................. 71

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Evalueringens design og gennemførelse .............................................. 73

Anvendte spørgeskemaer ..................................................................... 82

Kommentarer fra spørgeskemaets frie svarkategorier........................... 98

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Sammenfatning

Lovgrundlaget for de særlige pladser

Den 2. juni 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien.

Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af delaftalen om udmøntning af satspuljen for 2017-

2020 om forebyggelse af vold på botilbud. Der var bred politisk enighed om, at der blandt andet

på baggrund af fire drab på medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud i perioden 2012-2016

var brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte per-

soner med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd mv. Med henvis-

ning til, at eksisterende botilbud og psykiatriske afdelinger havde vanskeligt ved at håndtere be-

hovene hos netop denne gruppe, var partierne bag satspuljeaftalen enige om at oprette særlige

pladser i psykiatrien til denne målgruppe. Det indgik i lovgrundlaget, at de særlige pladser skulle

evalueres efter 3 år, og det daværende Sundheds- og Ældreministerie (nuværende Sundheds-

ministeriet) har anmodet VIVE om at gennemføre denne.

Evalueringens formål

Evalueringen vurderer, hvordan de særlige pladser i psykiatrien fungerer, samt hvilke justerin-

ger der vurderes at kunne bidrage til styrkede resultater fremadrettet i forhold til de opstillede

målsætninger om at:

▪

stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen

nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter samt opnå en bedre sikkerhed for andre

borgere og ansatte

forebygge anvendelse af tvang over for målgruppen.

Evalueringen undersøger – jf. aftale mellem regeringen og Danske Regioner om udmøntning

af 600 mio. kr. til styrket psykiatri – også fordele og ulemper ved organiseringen og finansierin-

gen af de særlige pladser, det tværgående samarbejde om visitation, revurdering og udslus-

ning efter endt ophold samt sammenhængene mellem målgruppe, visitationskriterier, rammen

for ophold, forløbslængde og opstillede succeskriterier.

Status for brugen af de særlige pladser

De særlige pladser er generelt – trods en stigning i belægningsprocenten over tid – udfordret

af lave belægningsprocenter og dermed dårlig kapacitetsudnyttelse. Den lave kapacitetsudnyt-

telse betyder, at en betragtelig andel af kommunernes udgifter til de særlige pladser har været

relateret til ubenyttede pladser, jf. nedenstående oversigt.

Tabel 1

Fordelingen af kommunale udgifter til de særlige pladser 2018-2020

Samlet udgift mio. kr.

2018

2019

2020

I alt mio. kr.

Kilde:

Betaling for ubrugte pladser

mio. kr.

40,5

73,7

50,5

164,7

Procentandel af betaling for

ubrugte pladser

55 %

40 %

29 %

38 %

73,7

184,3

174,0

432,0

Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.

Som det fremgår af Tabel 1, har kommunerne i alt betalt 164,7 mio. kr. for ubrugte pladser i

løbet af de første 3 år siden etableringen af de særlige pladser. Det fremgår, at andelen af

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

’tomgangsbetaling’ over tid er faldet fra 55 % i 2018 til 29 % i 2020, men det fremgår også, at

kommunerne i 2020 fortsat betalte 50,5 mio. kr. i ’tomgangstakst’ til de særlige pladser.

Det fremgår også, at borgerforløbene er væsentligt længere end de 6-9 måneder, der formelt

set er lagt op til i de gældende aftaler for de særlige pladser. De primære årsager til dette er,

dels at de borgere, der bevilges ophold, er komplekse, og at det kræver tid at opnå den øn-

skede progression, dels at det i en del tilfælde er svært at finde relevante tilbud, der kan rumme

de stadigt meget komplekse borgere efter endt forløb.

Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker

Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser afspejler, at de er født med

svære rammevilkår (forstået som kombinationen af valgt styringsmodel, målgruppe, visitations-

og succeskriterier), der stadig udgør en væsentlig udfordring for at realisere det fulde potentiale

af de faglige og økonomiske ressourcer, der er samlet omkring pladserne. Evalueringen viser

dog også, at de særlige pladser på det faglige plan fremstår som et relevant og virksomt tilbud

for en stor andel af de involverede fagpersoner såvel de borgere og pårørende, der har deltaget

i evalueringen.

De to overordnede pejlemærker for de særlige pladsers fremtid handler derfor om, at:

▪

der er behov – og muligheder – for at justere rammevilkårene for de særlige pladser frem-

adrettet

der er grundlag – og muligheder – for at udvikle og konsolidere den på mange måder

lovende faglige organisering og den helhedsorienterede indsats, der er under udvikling i

regi af de særlige pladser.

De mulighedsrum og anbefalinger, dette giver anledning til, er sammenfattet i de følgende af-

snit.

Målgruppens kompleksitet vs. de krav, der er for at bevilge et ophold

Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser skyldes en indbygget uover-

ensstemmelse mellem de særlige pladsers formål og målgruppebeskrivelse sammenholdt med

de formulerede krav der er om, at borgerne skal være habile, motiverede og give informeret

samtykke til et længerevarende og recovery-orienteret behandlingsophold.

Udfordringen består i, at målgruppen for de særlige pladser er defineret med så høj en grad af

kompleksitet, at langt størstedelen af de borgere, der lever op til de opstillede visitationskriterier

(svær psykisk sygdom, udadreagerende uforudsigelig og potentielt farlig adfærd), mangler syg-

domserkendelse og/eller kognitive forudsætninger og/eller motivation til at indvillige i opholdet.

Vanskelighederne med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser fremstår for mange del-

tagere i evalueringen også som en bekræftelse af, at det under de nuværende rammevilkår

kun vil være muligt for kommunerne at udnytte ca. 75 særlige pladser på landsplan.

Justeringer, der skulle øge kapacitetsudnyttelsen

De udfordringer, der har vist sig i forhold til de særlige pladsers rammevilkår, er undervejs søgt

adresseret ved at lempe de særlige pladsers visitationskriterier ved at give mulighed for, at

indstilling også kan ske via behandlingspsykiatrien, og siden 1. september 2020 har der end-

videre været mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser til almen psykiatriske

pladser.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Evalueringen konkluderer, at justeringerne hver især udgør små skridt i den rigtige retning med

at bedre udnyttelsen af de særlige pladser. Samlet set fremstår de dog også som en række

lappeløsninger, der ikke løser de grundlæggende problemer, der ligger bag den mangelfulde

udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser.

Det fremstår derfor som en helt central anbefaling, at der fremadrettet bør etableres en enklere

model for finansieringen af de særlige pladser. Et vigtigt fokuspunkt er her, at fordelingen af

udgifterne til de særlige pladser i højere grad afspejler, at målgruppen for de særlige pladser –

i forhold til dens behov for udredning, behandling og støtte i hverdagen – kontinuerligt har brug

for indsatser fra både regioner og kommuner.

Den nuværende finansieringsmodel med en høj grad af kommunal medfinansiering og kom-

munal finansiering af ubrugte pladser giver en række stærke økonomiske incitamenter, der på

utilsigtet vis modvirker mulighederne for at realisere intentionen med de særlige pladser. Dette

kommer også til udtryk ved, at finansieringsmodellen for de særlige pladser i høj grad har bi-

draget til en i forvejen fastlåst diskussion om placering af ansvar for behandling og finansiering

mellem kommuner og regioner, som i sidste ende først og fremmest har de sårbare borgere

som tabere.

Det kan også være relevant at arbejde videre med de spor, der er lagt i forhold til henvisninger

fra den regionale psykiatri og/eller ommærkning af pladser, da disse fremstår som virknings-

fulde tiltag til at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser fremadrettet.

Hvis det besluttes at arbejde videre med dette, vil det være vigtigt at etablere et udviklingsar-

bejde, som understøtter, at de borgere, der henvises via psykiatrien, lever op til kriterierne for

ophold på de særlige pladser. Alternativt kan der være behov for at justere i organisering og

indhold af behandling på de særlige pladser, så disse passer til de borgere, der indskrives på

pladserne.

Det kan også overvejes at lave en mere generel justering i antallet af særlige pladser, såfremt

det besluttes at holde fast i de eksisterende rammevilkår. Ifølge deltagerne i evalueringen vil

behovet i en sådan model kunne dækkes via 75 pladser frem for de nuværende 150. Hvis en

sådan løsning besluttes, vil det samtidig være aktuelt at genoverveje de særlige pladsers geo-

grafiske placering og størrelse, så det undgås at operere med afsnit, der er for små til at være

økonomisk og fagligt bæredygtige. 10-12 pladser på et afsnit fremstår i den forbindelse som et

tentativt bud på en nedre grænse for antallet af pladser, jf. de regionale deltagere i evalueringen.

En mulighed, som også nævnes af mange fagpersoner i forlængelse af deres vurdering af,

hvilke borgere der bedst profiterer af opholdet på de særlige pladser, handler om at justere

visitationskriterierne. Argumentet er, at det ud fra et forebyggende perspektiv kan være rele-

vant at målrette de særlige pladser til den lidt lettere gruppe af yngre borgere, der endnu ikke

er kommet så langt i deres sygdomsforløb og misbrug, hvorfor der vil være bedre mulighed for

at opnå den forventede progression og evt. på kortere tid. En sådan ændring fremstår på den

ene side som et relevant bud på en vej til både at forbedre udnyttelsen og udbyttet af de særlige

pladser. På den anden side vil det også være vigtigt at overveje, a) om det er i overensstem-

melse med formålet for de særlige pladser, og hvem der i stedet skal træde til med hjælp til de

mest komplekse borgere, og b) om der i forvejen findes relevante og mindre omkostningstunge

tilbud til de foreslåede borgere.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

De særlige pladsers organisering og faglige indhold

Samarbejdet om borgerforløb og den borgerrettede indsats på de særlige pladser har været

en stor udviklingsopgave, hvor der undervejs har været udfordringer og fortsat er mange for-

hold at videreudvikle (uddybes nedenfor). Det borgerrettede samarbejde og de resultater, der

forbindes med indsatsen på de særlige pladser, vurderes til gengæld positivt af de involverede

fagpersoner såvel som de borgere og pårørende, der er interviewet.

Lovende model for et forløbsorienteret samarbejde

De samarbejdsmodeller, der er etableret omkring de særlige pladser formelt og i praksis, følger

intentionerne for det forløbsorienterede samarbejde om borgerforløb. Samarbejdet i og om-

kring visitationsforum fremstår generelt set velfungerende, og selvom det er ressourcekræ-

vende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den samlede plan) relevante

og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes progression.

De særlige pladser fremstår ifølge de fagpersoner og borgere, der indgår i evalueringen, også

som et relevant og virksomt tilbud for de borgere, der gennemfører behandlingsforløbet. De

positive vurderinger af de særlige pladsers relevans hænger for manges vedkommende sam-

men med, at der mangler helhedsorienterede tilbud, der er i stand til at rumme målgruppen for

de særlige pladser. Vurderingen er i den forbindelse også, at de særlige pladser generelt set

lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang og behandling af borgernes samlede udfor-

dringer.

Det er også en generel oplevelse, at de særlige pladser – ikke mindst borgergruppens kom-

pleksitet taget i betragtning – har succes med at sikre progression på de opstillede succeskri-

terier. Det er særligt evnen til at stabilisere psykiske lidelser, reducere udadreagerende adfærd

og farlighed under opholdet og behov for at anvende tvang, der vurderes positivt. Heroverfor

vurderes udbyttet i forhold til borgernes misbrugsproblemer og evne til at mestre hverdagen

lidt lavere. Det fremgår også, at de regionale fagpersoner generelt set vurderer borgernes ud-

bytte højere end fagpersoner fra kommuner og Kriminalforsorgen.

Regional variation og mulighed for videndeling

Der er afdækket regional variation i det oplevede udbytte, således at de særlige pladser i regi-

onerne Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end de øvrige tre regioner, både hvad

angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på tværs af evalueringens datakilder.

Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne Midtjylland og Nordjylland ser i høj

grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af de særlige pladsers evne til at hånd-

tere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante

botilbud efter endt ophold.

Dette fremstår interessant, fordi regionerne Midtjylland og Nordjylland i udgangspunktet har

haft en lukket ramme med fx låste yderdøre og en tilgang, der fra starten har orienteret sig

mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et kommunalt botilbud

sammenlignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark

er der samtidig afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den åbne botil-

budstilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er etableret i

regionerne Midtjylland og Nordjylland.

Det oplevede udviklingsbehov tager for det første afsæt i de udfordringer, der har været med

misbrug på og omkring de særlige pladser, og en erkendelse af, at mange af borgerne på de

særlige pladser er så dårligt fungerende, at de har svært ved at fungere i en åben ramme og

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

et miljø med mange ligesindede, der døjer med svær psykisk sygdom og misbrug. For det

andet er der et vigtigt hensyn at tage i forhold til de ansattes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø,

hvor særligt episoder med misbrug, udadreagerende adfærd og konflikter med og imellem bor-

gere nævnes som kilde til arbejdsskader, sygemeldinger og opsigelser. For det tredje fremstår

der for mange også et behov for at forholde sig mere kritisk til de indstillede borgeres motivation

(især i relation til deres stofmisbrug) for opholdet samt at anvende de hidtidige erfaringer ved-

rørende, hvilke borgere der profiterer af opholdet, til fx at sortere borgere med dyssociale per-

sonlighedsforstyrrelser fra fremadrettet.

I lyset af den variation, der er afdækket på tværs af regioner, anbefaler vi, at der fremadrettet

sættes fokus på tværgående viden- og erfaringsudveksling som afsæt for det videre arbejde

med at udvikle organiseringen og indholdet af de særlige pladser. Eksempler på områder, der

vil være relevante at drøfte, er:

▪

behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de særlige pladser og herunder,

hvordan arbejdet med misbrugsbehandling og hverdagsmestring kan styrkes

snitflader og samarbejde mellem de særlige pladser og de øvrige dele af den regionale

psykiatri

den fortsatte udvikling af de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgernes forløb

på de særlige pladser og herunder særligt, hvordan udslusning bedst muligt kan gribes an.

Der er mange udfordringer ved at finde botilbud, der kan rumme de stadigt mere komplekse

borgere efter opholdet på de særlige pladser. Udfordringerne med udslusning fra de særlige

pladser illustrerer et behov for socialpsykiatriske og/eller almenpsykiatriske tilbud, der kan

rumme de mest komplekse borgere med samtidigt misbrug og svær psykisk sygdom. Der er

enkelte kommuner, som allerede har/er i gang med at etablere sådanne tilbud, og der findes

enkelte regionale tilbud til målgruppen. VIVE anbefaler, at udvikling af kapaciteten og samar-

bejdet om disse typer af tilbud opprioriteres fremadrettet og med fokus på at styrke samspillet

mellem socialpsykiatrien og almen psykiatrien. Det kan fx ske i regi af den kommende 10-

årsplan for psykiatrien, hvor det vil være et element, der kan øge bæredygtigheden af den

investering, der er gjort i de særlige pladser.

Endelig viser evalueringen, at de involverede parter efterlyser viden om de langsigtede effekter

af indsatsen på de særlige pladser, og herunder om ressourcerne anvendes effektivt. På bag-

grund heraf, og som følge af et generelt ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og

omkostninger af sociale indsatser, anbefales det, at der fremadrettet er fokus på at få etableret

mere viden om de kortsigtede og langsigtede effekter og omkostninger af de særlige pladser.

Evalueringens datagrundlag

Evalueringen er baseret på skriftlige kilder, interview med i alt 80 fagpersoner og ledere fra og

omkring de særlige pladser. Der er udsendt en spørgeskemaundersøgelse til 317 ansatte på

de særlige pladser (svarprocent 62), 166 ansatte i kommune (svarprocent 78) og 31 ansatte i

Kriminalforsorgen (svarprocent 87). Desuden indgår aktivitets- og omkostningsdata samt data

indsamlet af de fem regioner for at karakterisere borgerne på de særlige pladser. Endelig er

der indsamlet perspektiver fra 16 borgere/pårørende til borgere, der har haft ophold på de

særlige pladser.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Introduktion

1.1 Lovgrundlaget for de særlige pladser

Den 2. juni 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien

(1). Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af delaftalen om udmøntning af satspuljen for

2017-2020 om forebyggelse af vold på botilbud (2). Der var bred politisk enighed om, at der

blandt andet på baggrund af fem drab på medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud og her-

berg i perioden 2012-2016 var brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre

gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsige-

lig adfærd mv. Med henvisning til, at eksisterende botilbud og psykiatriske afdelinger havde

vanskeligt ved at håndtere behovene hos netop denne gruppe, var partierne bag satspuljeaf-

talen enige om at oprette særlige pladser i psykiatrien til denne målgruppe.

Formålet med de særlige pladser var todelt (1):

1. At sikre en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe af særligt ud-

satte borgere, herunder stabilisere borgernes helbred, forbedre borgernes evne til at

mestre hverdagen og forebygge anvendelse af tvang.

2. At forebygge, at disse borgere involveres i konflikter og voldsepisoder, der skaber utryg-

hed blandt andre borgere og ansatte.

De særlige pladser rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats

samt misbrugsbehandling under samme tag, som bl.a. er understøttet af dagsaktiviteter som

motion, kreative fag, hverdagsmestring mv.

Driftsansvaret for de særlige pladser varetages af regionerne, mens kommunerne har visitati-

onsansvaret samt det primære finansieringsansvar. Rammerne for kommunernes betaling til

regioner for de særlige pladser er fastsat i bekendtgørelser (3,4). Her fremgår det, at regioner

kan opkræve betaling fra kommuner for ophold på de særlige pladser. Betalingen udgjorde

3.836 kr. pr. opholdsdag i 2018. Regionerne kan også opkræve betaling fra kommunerne for

ubenyttede særlige pladser. Betalingen for ubenyttede pladser udgjorde 2.877 kr. pr. dag i

2018. Den enkelte kommunes andel af betalingen for ubenyttede pladser beregnes på grund-

lag af kommunens andel af regionens befolkningstal.

For at kunne blive visiteret til de særlige pladser skulle borgeren i henhold til det oprindelige

lovforslag opfylde følgende visitationskriterier (1):

▪

Borgeren vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for andre og uforudsigelig

i sin adfærd.

Borgeren har en svær psykisk lidelse.

Borgeren har særlige sociale problemer.

Borgerens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længerevarende

indlæggelse i den regionale psykiatri.

Opholdet på de særlige pladser vurderes at have afgørende betydning for at kunne

imødekomme de pågældendes særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte,

herunder evt. misbrugsbehandling.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

▪

Opholdet vurderes – på baggrund af en begrundet formodning – at være egnet til at

forhindre, at borgeren vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller

begå kriminalitet, herunder udøve vold.

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, der er borgerens handlingskommune (dvs. den

kommune, som har pligt til at yde hjælp efter lov om social service), der træffer afgørelse om

visitation til de særlige pladser (1). Det sker på baggrund af en indstilling fra et visitationsforum,

der er oprettet i hver region. Dette visitationsforum består af 1) en medarbejder fra visitations-

myndigheden i den enkelte borgers handlingskommune, 2) en socialfaglig konsulent udpeget

af kommunerne i regionen, 3) en speciallæge i psykiatri fra den regionale psykiatri, 4) en re-

præsentant fra de særlige pladser i regionen og 5) den tilsynsførende fra Kriminalforsorgen,

hvis borgeren har begået kriminalitet, og Kriminalforsorgen fører tilsyn med den pågældende i

medfør af dommen. Den socialfaglige konsulent, speciallægen i psykiatri og repræsentanten

fra de særlige pladser er faste medlemmer og deltager ved behandling af alle sager i regionen

for at sikre kontinuitet.

Det er ikke en pligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om visitation til ophold på de

særlige pladser, selvom borgeren opfylder visitationsbetingelserne, hvis kommunalbestyrelsen

vurderer, at de sociale tilbud er tilstrækkelige til at imødekomme borgerens behov. Der er sam-

tidig tale om frivillige ophold for borgere over 18 år, hvilket vil sige, at borgeren skal give infor-

meret samtykke til opholdet efter de almindelige regler i sundhedsloven (1). Det er præciseret

i lovforslaget vedrørende lempelse af visitationskriterierne, som blev vedtaget i foråret 2019, at

borgerne skal være habile, fyldt 18 år og give informeret samtykke til en intensiv og helheds-

orienteret behandling på de særlige pladser (5).

Det var i udgangspunktet hensigten, at opholdet skulle være af midlertidig karakter på ca. 3-6

måneder (1), men dette med afsæt i erfaringer fra de første år justeret op til en forventet op-

holdstid på 6-9 måneder. Visitationsforummet skal foretage en revurdering af alle borgere, som

visiteres til de særlige pladser, ved behov og minimum efter 6 måneder. Endvidere skal over-

lægen og personalet på de særlige pladser løbende vurdere, om borgeren opfylder kriterierne

for fortsat ophold. Hvis det i den forbindelse vurderes, at borgeren ikke længere lever op til

visitationskriterierne, skal overlægen på afdelingen anmode om en revurdering i visitationsfo-

rummet.

Når borgere udsluses fra de særlige pladser, er borgerens handlingskommune ansvarlig for

den videre indsats, men den psykiatriske afdeling inddrages og er forpligtet til at deltage i pro-

cessen med at tilrettelægge det fremtidige forløb (1).

1.2 Formål

Det indgår i aftalen om de særlige pladser, at der efter 3 år gennemføres en evaluering, som

undersøger, hvorvidt de særlige pladser i psykiatrien virker efter hensigten (som beskrevet i

loven).

VIVEs evaluering vurderer med det afsæt, hvorvidt de særlige pladser i psykiatrien virker efter

hensigten, samt hvilke justeringer der vurderes at kunne bidrage til styrkede resultater fremad-

rettet i forhold til målsætningerne om at:

▪

stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

▪

nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter samt opnå en bedre sikkerhed for an-

dre borgere og ansatte

forebygge anvendelse af tvang over for målgruppen.

▪

Evalueringen undersøger – jf. aftale mellem regeringen og Danske Regioner om udmøntning

af 600 mio. kr. til styrket psykiatri (6) – også fordele og ulemper ved organiseringen og finan-

sieringen af de særlige pladser, det tværgående samarbejde om visitation, revurdering og ud-

slusning efter endt ophold, samt sammenhængene mellem målgruppe, visitationskriterier, ram-

men for ophold, forløbslængde og opstillede succeskriterier.

1.3

Metode

Evalueringen undersøger de særlige psykiatripladser via kvalitative og kvantitative data ind-

samlet i hver af de fem regioner samt relevant skriftligt materiale. Designet har et komparativt

fokus, hvor udmøntningen af de særlige pladser beskrives for hver enkelt region i en selvstæn-

dig bilagsrapport (7), der fungerer som afsæt for hovedrapportens tværgående analyse.

Evalueringens hovedopgaver og datagrundlag er opsummeret nedenfor, og en udførlig meto-

debeskrivelse findes i bilag 1.

1.3.1

Opgørelser af kapacitetsudnyttelse, fordeling af omkostninger,

borgerkarakteristika og typer af forløb

Kapacitetsudnyttelsen og fordelingen af udgifter relateret til de særlige pladser er belyst med

afsæt i monitorerings- og økonomidata, som er indsamlet på kommunalt og regionalt niveau af

henholdsvis KL og Danske Regioner. Via skriftligt materiale og interviews er desuden søgt

perspektiver på, hvordan kapacitetsudnyttelsen og finansieringen af de særlige pladser kan

optimeres fremadrettet.

Evalueringen inkluderer også en karakteristik af borgerne på de særlige pladser, som er udar-

bejdet med afsæt i data leveret fra de fem regioner

. Via de indsamlede data beskrives profilen

for de borgere, som har haft ophold på de særlige pladser, med hensyn til køn, alder, gennem-

snitlig opholdstid, samt hvordan disse forhold har udviklet sig over tid.

1.3.2

Elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte på de særlige pladser og

5-10 repræsentanter fra hver kommune (fx kommunale repræsentanter i visitationsforum, le-

dere af botilbud, sagsbehandlere og støttekontaktpersoner for personer, som har haft ophold

på de særlige pladser). Spørgeskemaet er sendt til 317 ansatte på de særlige pladser (svar-

procent 62), 166 ansatte i kommune (svarprocent 78) og 31 ansatte i Kriminalforsorgen (svar-

procent 87). Spørgeskemaet undersøger de ansattes vurderinger af de særlige pladsers rele-

vans og organisering, samt det oplevede udbytte under og efter opholdet for de inkluderede

borgere.

Denne del af evalueringen skulle have været baseret på registerdata og inkludere oplysninger om borgernes diagnoser,

behandlingshistorik, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og lovovertrædelser. De nævnte data skulle anven-

des til at vurdere, om borgerne på de særlige pladser matcher den tænkte målgruppe, samt til at vurdere evt. forskelle på

tværs af regioner. På grund af forlænget sagsbehandlingstid har det imidlertid ikke været muligt at inkludere de relevante

data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen inden for den tidsramme, der er afsat til evalueringen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

1.3.3

Interviewundersøgelse med i alt 80 ledere og medarbejdere

I hver region er der gennemført seks interviews (typisk gruppeinterview), der tilsammen inklu-

derer repræsentanter på direktørniveau i regionen og to udvalgte kommuner, ledere og nøgle-

personer i regionen og udvalgte kommuner, ledelsen for de særlige pladser, faste deltagere

fra visitationsforummet, tilsynsførende fra Kriminalforsorgen og tovholdere fra hhv. sekretaria-

tet for de særlige pladser og KKR (kommunekontaktråd)-samarbejdet.

Fælles for interviewdeltagerne er, at de har haft særlige erfaringer og roller i forhold til udvik-

lingen af de særlige pladser og/eller det konkrete borgerrettede samarbejde. Interviewene har

med det afsæt fokuseret på målgruppen, det oplevede udbytte af de særlige pladser, organi-

sering og finansiering samt fremadrettet læring og ønsker.

Herudover er der i hver region gennemført to enkeltinterviews med ledere fra kommuner, der

ikke har haft borgere på de særlige pladser. Formålet er at afdække årsagerne til den mang-

lende anvendelse, hvilke justeringer der evt. vurderes at kunne øge anvendelsen af de særlige

pladser fremadrettet samt deltagernes øvrige fremadrettede perspektiver.

1.3.4

Interviewundersøgelse blandt 16 borgere og pårørende

Borgernes perspektiv er belyst gennem interviews med fem borgere, der er eller har været

indlagt på de særlige pladser. Der er endvidere gennemført to interviews med pårørende til

borgere, som ikke selv kunne deltage i et interview. Ud over de i alt syv interviews er der svar

fra ni borgere via et skema med spørgsmålene fra interviewguiden. Skemaet er udfyldt helt

eller delvist af borgeren selv eller af borgerens kontaktperson sammen med borgeren.

Materialet giver indblik i borgernes erfaringer med de særlige pladser, og om de oplever, at

opholdet bidrager til at afhjælpe deres udfordringer og forbedre deres situation.

1.4

Læsevejledning

Resten af rapporten er struktureret som følger:

▪

Kapitel 2

beskriver kapaciteten og brugen af de særlige pladser i psykiatrien for perio-

den 2018 til 2020, samt kommunernes udgifter til de særlige pladser. Endvidere gives

der en karakteristik af borgerne på de særlige pladser.

Kapitel 3

fokuserer på arbejdet med at udvikle og udmønte de særlige pladser samt

den læring, der i de første år er skabt i relation til målgrupper, helhedsorienteret be-

handling, rammen for borgernes ophold og håndtering af misbrug/misbrugsbehandling

m.m.

Kapitel 4

omhandler det tværgående samarbejde i og omkring de særlige pladsers vi-

sitationsforum. Herunder indstilling og vurdering af borgere, samarbejde og vurdering

af progression undervejs i opholdet og samarbejdet om udslusning efter endt ophold.

Kapitel 5

gennemgår udmøntning og perspektiver på de justeringer, der i løbet af de

første år er lavet i forhold til de særlige pladsers visitationskriterier og målgruppebeskri-

velse, samt muligheden for hhv. indstilling via behandlingspsykiatrien og ommærkning

af pladser.

Kapitel 6

analyserer den oplevede relevans og de resultater involverede fagpersoner

forbinder med de særlige pladser med afsæt i de opstillede succeskriterier.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

▪

Kapitel 7

præsenterer resultaterne af VIVEs interviewundersøgelse med borgere og

pårørende om deres perspektiver på de særlige pladser. Borgerundersøgelsen om-

handler målgruppens erfaringer med opholdet på de særlige pladser, herunder deres

vurdering af fordele og ulemper ved opholdet samt deres oplevede udbytte.

Kapitel 8

opstiller evalueringens konklusioner og fremadrettede anbefalinger.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Kapacitetsudnyttelse og finansiering mv.

Dette kapitel beskriver kapaciteten og brugen af de særlige pladser i psykiatrien for perioden

2018 til 2020 samt finansieringen af de særlige pladser. Endvidere gives der en karakteristik

af borgerne på de særlige pladser.

2.1

Kapacitet og brugen af de særlige pladser

Regionerne etablerede de første særlige pladser i 2. kvt. 2018 med undtagelse af Region Syd-

danmark, som oprettede de første 15 pladser i 1. kvt. 2018, jf. Tabel 2.1. I 4. kvt. 2018 havde

4 ud af de 5 regioner oprettet det antal pladser, som svarer til antallet af pladser i regionen i

dag. For den sidste af regionerne, Region Midtjylland, var det tilfældet fra 3. kvt. 2019. Fra og

med 3. kvt. 2019 har der således været etableret i alt 135 pladser.

Tabel 2.1

Antal oprettede og ommærkede

særlige pladser pr. kvartalt fordelt på regioner

og total

2018

kvt.

Antal opret-

tede pladser

Region

Antal ommær-

kede pladser

Antal opret-

tede pladser

Region

Antal ommær-

kede pladser

Antal opret-

tede pladser

Region

Antal ommær-

kede pladser

Antal opret-

tede pladser

Region

Antal ommær-

kede pladser

Antal opret-

tede pladser

Region

Antal ommær-

kede pladser

Antal opret-

tede pladser

TOTAL

Note:

2019

kvt.

118

kvt.

125

kvt.

125

kvt.

135

kvt.

135

kvt.

135

2020

kvt.

135

kvt.

135

kvt.

135

kvt.

Antal ommær-

kede pladser

Ordningen

Kilde:

omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020,

Region Hovedstaden har ikke om-

mærket nogle pladser i 2020, da regionen mangler at etablere 15 pladser,

Region Sjælland har midlertidigt reduceret

antallet af særlige pladser i drift fra 23 til 16 pladser. Regionen har ikke ommærket nogen af de særlige pladser. Der

er tale om en ekstraordinær situation, og regionen forventer, at pladserne bliver åbnet igen i begyndelsen af 2021.

Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner (8,9,10).

De 135 pladser fordeler sig med 32 pladser i henholdsvis Region Hovedstaden, Region Midtjyl-

land og Region Syddanmark, 23 pladser i Region Sjælland og 16 pladser i Region Nordjylland.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Pladserne i Region Syddanmark og Region Midtjylland er fordelt på to matrikler. Region Sjæl-

land har midlertidigt fra 4. kvartal 2020 og frem haft reduceret antallet af særlige pladser i drift

fra 23 til 16 pladser. Region Hovedstaden mangler at etablere 15 pladser, for at de har oprettet

de 47 pladser, der skal oprettes i Region Hovedstaden, og for at det samlede antal af de sær-

lige pladser i Danmark når op på 150, som aftalt i økonomiaftalerne med KL og Danske Regi-

oner for 2018 (11,12). Regionen Hovedstaden forventer at etablere de sidste 15 pladser i løbet

af 2021.

I økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2021 er det aftalt at indføre en model for

bedre udnyttelse af de særlige pladser (13,14). Modellen giver regionerne mulighed for at ’om-

mærke’ op til 25 % af de særlige pladser til brug i den almindelige psykiatri efter dialog med

kommunerne i regionen, hvis regionerne har ledig kapacitet (15). Modellen trådte i kraft den 1.

september 2020. Regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har til sammen ommær-

ket 15 pladser i 4. kvartal 2020, hvilket svarer til, at 19 % af de særlige pladser i de tre regioner

er ommærket. Region Hovedstaden har besluttet at ommærke 5 pladser i 2021, mens Region

Sjælland ikke har ommærket pladser grundet den midlertidige reduktion af antallet af pladser i

drift.

2.1.1

Antal af borgere på de særlige pladser

Antallet af borgere på de særlige pladser er steget i takt med udvidelsen af kapaciteten, jf.

Figur 2.1. I 2. kvt. 2018 var der i alt 25 unikke borgere på de særlige pladser (8), mens tallet

var 108 i 3. kvt. 2019 (9). Herefter har antallet været mere konstant frem til og med 3. kvt.

2020

, mens antallet faldt fra 113 i 3. kvt. 2020 til 100 unikke borgere i 4 kvt. 2020 (10).

Figur 2.1

Antal unikke borgere på de særlige pladser pr. kvartal fordelt på regioner

Antal unikke borgere på særlige pladser

2 kvt 18 3 kvt 18 4 kvt 18 1 kvt 19 2 kvt 19 3 kvt 19 4 kvt 19 1 kvt 20 2 kvt 20 3 kvt 20 4 kvt 20

Region H

Region M

Region N

Region Sj

Region Sy

Kilde:

Udarbejdet af VIVE på grundlag af monitoreringsdata fra Danske Regioner (10).

Antallet

af borgere på de særlige pladser var: 111 i 4. kvt. 2019, 115 i 1. og 2. kvt. 2020 og 112 i 3. kvt. 2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

2.1.2

Belægningsprocent på de særlige pladser

Belægningsprocenten har generelt været stigende over perioden, jf. Figur 2.2, men er fortsat

under 90 %, der betragtes som fuld belægning (15). Belægningsprocenten har i 2020 været

højest i Region Sjælland og Region Syddanmark (80 % eller lidt over) og lavest i Region Nord-

jylland og Region Midtjylland (henholdsvis under 50 % og 63 %) (10). Sidstnævnte to regioner

har jf. ovenfor foretaget ommærkning af pladser i 4. kvt. 2020, hvilket ses at have medført en

stigning i belægningsprocenten i de to regioner i 4. kvt. 2020. Belægningsprocenten i Region

Hovedstaden har været stigende i 2020, og var i 4. kvt. 2020 90 %.

Figur 2.2

100%

Belægningsprocent på særlige pladser

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2 kvt 18 3 kvt 18 4 kvt 18 1 kvt 19 2 kvt 19 3 kvt 19 4 kvt 19 1 kvt 20 2 kvt 20 3 kvt 20 4 kvt 20

Region H

Anm.:

Kilde:

Belægningsprocent på de særlige plaser pr. kvartal fordelt på regioner

Region M

Region N

Region Sj

Region Sy

Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet af sengedage/normerede dage (pr. kvartal).

Udarbejdet af VIVE på grundlag af monitoreringsdata fra Danske Regioner (8-10).

Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet af sengedage på de særlige pladser divideret

med antal normerede sengepladser pr. kvartal. Estimatet tager ikke højde for evt. reserverede

pladser til borger (fx hvis borgeren i en periode under opholdet på de særlige pladser bliver

indlagt i den almindelige psykiatri, somatisk hospital, eller fordi en borger endnu ikke har startet

sit ophold). Samlet set synes omfanget af reserverede pladser imidlertid at være af et meget

begrænset omfang, (jf. afsnit 2.2, 3.2, 4.2, 5.2 og 6.2, 7), hvorfor den indikerede ledige kapa-

citet af belægningsprocenten fremstår retvisende.

2.2

Status på anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til

øvrige tilbud

Det halvårlige antal anmodninger til visitationsforum har varieret i perioden 2018 til 2020 fra 46

til 70 anmodninger halvårligt, jf. Tabel 2.2. Hovedparten af anmodningerne kommer fra kom-

munerne. Samlet opgjort kom 82 % af anmodningerne fra kommunerne og 18 % fra regionerne

i 2020, dette tal dækker dog over stor regional variation. I regionerne Sjælland og Syddanmark

er alle anmodninger kommet fra kommunen, i Region Nordjylland er én anmodning kommet

fra regionen, mens i Region Midtjylland og Region Hovedstaden kom henholdsvis 10 og 6 af

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

anmodninger fra regionen (7). Mønsteret fra 2020 afspejler mønsteret fra 2019, idet 14 ud af

15 anmodninger, der kom fra en region i 2019, er fra Region Midtjylland og Region Hovestaden.

Tabel 2.2

Antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for be-

handling, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 2020

2018

1. halvår

Antal anmodninger modtaget i alt

Heraf fra kommuner

Heraf fra region

Antal anmodninger, som er afvist

uden behandling

Antal anmodninger, der er trukket

tilbage

Antal anmodninger, som er afvist

(ikke indstillet) af visitationsforum

Antal anmodninger, som er indstillet

af visitationsforum

Andel af modtagne anmodninger,

som er indstillet af visitationsforrum

Antal anmodninger, som ved ud-

gangen af 2020 afventer behand-

ling

Note:

Kilde:

Det

2019

1. halvår

88 %

2. halvår

85 %

2020

1. halvår

82 %

2. halvår

77 %

2. halvår

90 %

77 %

er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår

data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen,

Opgjort som indstillede anmodninger af visita-

tionsforum/(indstillet + afviste anmodninger af visitationsforum).

Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.

Tabel 2.2 viser yderligere, at et fåtal af de modtagne anmodninger er blevet afvist uden be-

handling (1 %) eller trukket tilbage (4 %), mens 16 % af anmodningerne er blevet afvist (ikke

indstillet) af visitationsforum. Det betyder, at de regionale visitationsfora i perioden 2018-2020

halvårligt har indstillet mellem 77 og 90 % af de modtagne anmodninger.

Figur 2.3 nedenfor viser, hvor borgere, som er indstillet af visitationsforum til ophold på de

særlige pladser, kommer fra før indlæggelsen, opgjort halvårligt for perioden 2018 til 2020.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Figur 2.3

Fordelingen af, hvilket tilbud borgerne kommer fra, inden de indlægges på de

særlig pladser, opgjort halvårligt

for perioden 2018-2020 angivet i procent

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. halvår 18

2. halvår 18

1. halvår 19

2. halvår 19

1. halvår 20

2. halvår 20

Botilbud/botilbudslignende tilbud

Eget hjem

Anm.:

Note:

Kilde:

Psykiatrisk afdeling

Andre borgere, fx hjemløse

N = 264. Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser. Nogle

af borgerne fra Region Hovedstaden var aktuelt indlagt umiddelbart før opholdet på de særlige pladser, men er her

opgjort under botilbud.

Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår

data om den pågældende borger er placeret under i figuren, med mindre andet er angivet.

Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.

Samlet opgørelse for 2020 viser jf. Figur 2.3, at 78 % af borgere indstillet af visitationsforum til

ophold på de særlige pladser enten kom fra botilbud/botilbudslignende tilbud (43 %) eller fra

psykiatrisk afdeling (35 %). Borgerne på de særlige pladser kommer derved inden opholdet

primært fra psykiatrisk afdeling eller botilbud/botilbudslignende tilbud. Resten af borgerne kom-

mer enten fra eget hjem (10 %) eller tilhører kategorien ”andre borgere”, som fx inkluderer

hjemløse (12 %). Samme mønster ses for årene 2018 og 2019, hvor henholdsvis 76 % og

74 % af borgerne kom fra enten psykiatrisk afdeling eller botilbud/botilbudslignende tilbud, dog

med varierende fordeling mellem de to kategorier.

Tabel 2.3

Antal og andelen af borgere

indstillet af visitationsforrum til ophold på de sær-

lige pladser, som er startet ophold på de særlige pladser, opgjort halvårligt for

perioden 2018-2020

2018

halvår

Antal borgere indstillet af visitationsforum til

ophold på de særlige pladser

Antal borgere, som har startet ophold på de

særlige pladser

Andelen af borgere indstillet af visitationsfo-

rum, som starter et ophold

Anm.:

Note:

Kilde:

2019

halvår

94 %

halvår

92 %

2020

halvår

94 %

halvår

91 %

halvår

97 %

88 %

Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.

Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår

data om den pågældende borger er placeret under i figuren, med mindre andet er angivet.

Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Ikke alle borgere, som indstilles af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, starter på

et ophold. Således valgte 18 borgere ud af det 264 borgere, som samlet i perioden 2018 til

2020 blev indstillet af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, ikke at starte et ophold.

Tabel 2.3 viser, at det på halvårsbasis svarer til, at mellem 88-97 % af de af visitationsforum

indstillede borgere påbegynder et ophold.

Figur 2.4

Fordelingen af, hvilket tilbud borger, der inden udgangen af 2020 har afsluttet

ophold, kommer ud til, opgjort halvårligt

for perioden 2018-2020. Procent

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. halvår 18

2. halvår 18

1. halvår 19

2. halvår 19

1. halvår 20

2. halvår 20

Botilbud/botilbudslignende tilbud

Eget hjem

Anm.:

Note:

Psykiatrisk afdeling

Afsluttet på anden måde*

Kilde:

N = 160. Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.

Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår

data om den pågældende borger er placeret under i figuren med undtagelse af data fra Region Hovedstaden, hvor

data er angivet for de borgere, som er afsluttet i det givne halvår. *Afsluttet på anden måde henviser til, at patienten

ikke er afsluttet til psykiatrisk afdeling, eget hjem eller botilbud, og de kan i stedet fx være døde, have afbrudt deres

ophold på de særlige pladser eller være overgået til et andet social tilbud.

Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.

Lige under halvdelen (45 %) af de borgere, der inden udgangen af 2020 har afsluttet et ophold

på de særlige pladser, er efterfølgende flyttet ind på et botilbud/botilbudslignende tilbud, jf.

Figur 2.4. De resterende borgere er blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling (23 %), eget hjem

(14 %) eller på anden måde (18 %). Uden at kende til sammenhængen i de enkelte borgerfor-

løb ses, at andel af borgere på botilbud, før og efter ophold på de særlige pladser, er næsten

lige stor (43 % før versus 45 % efter), mens en lavere andel kommer tilbage på psykiatrisk

afdeling efter ophold (35 % versus 23 %). En lidt højere andel af borgere kommer efter ophold

ud i eget hjem (10 % før versus 14 % efter) eller tilhører kategorien ”andre borgere” end før

opholdet (12 % før versus 18 % efter).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

2.3

Patientkarakteristika og typer af forløb

I alt 235 unikke borgere har i perioder 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser. 10

af de

235 borgere, som har haft forløb på de særlige pladser, har haft 2 forløb på de særlige pladser,

og 2 borgere

har haft 3 forløb. Det er langt overvejende mænd (86 %), som har haft ophold

på de særlige pladser. Gennemsnitsalderen for borgerne på de særlige pladser i perioden

2018-2020 var ca. 35 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 18 til 62 år. 46 %,

af de patienter, som har været på de særlige pladser i perioden 2018-2020, har haft en be-

handlingsdom.

Tabel 2.4

Varighed af ophold, gennemsnit samt fordelt på indlæggelsesintervaller

2018

Gennemsnitlig varighed af ophold (dage)

Antal pt. med ophold på:

< 3 mdr. (%)

3 til < 6 mdr. (%)

6 til <12 mdr. (%)

≥ 12 mdr. (%)

Endnu ikke udskrevet (%)

Anm.:

Kilde:

2019

260

11 (12 %)

18 (19 %)

20 (22 %)

18 (19 %)

26 (28 %)

2020

110

16 (22 %)

8 (11 %)

6 (8 %)

0 (0 %)

44 (%)

302

16 (21 %)

13 (17 %)

15 (19 %)

26 (33 %)

8 (10 %)

Opgjort i forhold til indlæggelsesår.

Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.

Borgere indlagt i 2018 og 2019 har i gennemsnit haft ophold på de særlige pladser i henholds-

vis 302 dage og 260 dage, jf. Tabel 2.4. Gennemsnittene dækker dog kun over afsluttede for-

løb. Det betyder, at den gennemsnitlige opholdstid for borgere på de særlige pladser reelt er

længere, idet at henholdsvis 8 og 26 patienter indlagt i 2018 og 2019 endnu ikke har afsluttet

deres ophold. For borgere indlagt på de særlige pladser i 2019 svarer det til, at over hver fjerde

borger stadig har ophold på de særlige pladser ved udgangen af 2020. Det skal i den sammen-

hæng bemærkes, at det ikke er meningsfuldt at fortolke på den gennemsnitlige indlæggelsestid

for borgere indlagt i 2020, grundet for kort opfølgningstid.

Det fremgår endvidere af Tabel 2.4, at gennemsnittet for varigheden af ophold på de særlige

pladser dækker over en stor variation i opholdstiden for den enkelte borgere. For omkring 1/3

af borgerne indlagt på de særlige pladser i 2019 og 2020 – og en lidt højere andel for 2018 –

varede opholdet kortere end 6 mdr. For cirka hver femte borgere indlagt i 2018 og 2019 har

opholdet varet mellem 6 mdr. og under 12. mdr., mens for næsten halvdelen af borgerne indlagt

i 2019 har opholdet på de særlige pladser varet i over et år. Der synes således at være stor

spredning i varigheden af opholdene på de særlige pladser, og det er i den forbindelse værd

at bemærke, at 22 % af opholdene i 2020 havde en varighed på under 3 måneder. Alt andet

lige må det antages, at det er begrænset, hvor store mulighederne er for at skabe progression

hos borgere ved forløb af under 3 måneders varighed.

Det er primært Region Nordjylland og Region Midtjylland, som har haft mange korte ophold

blandt borgere indlagt i 2020, jf. bilagsrapport. Pr. 1. januar 2021 havde 37 % af borgerne

indlagt på de særlige pladser i 2020 i Region Midtjylland haft et ophold på under 3 mdr. og

2 borgere i Region Hovedstaden, 1 borger i Region Syddanmark, 4 borgere i Region Nordjylland og 3 borgere i Region

Midtjylland.

Henholdsvis én i Region Syddanmark og én i Region Midtjylland.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

tilsvarende 44 % i Region Nordjylland. Til sammenligning kan det nævnes, at andelen af bor-

gere, indlagt i 2020 med ophold på under 3 mdr., er 0-14 % i de tre andre regioner. En del af

forklaringen på flere korte forløb i Region Nordjylland i 2020 er, at nogle patienter ønskede sig

udskrevet pga. Coronarestriktioner i form af begrænsning af mulighed for besøg og særlige

hensyn ved udgang for at mindske smitte.

I forhold til længerevarende ophold er det særligt Region Sjælland, som skiller sig ud idet ¾ af

borgerne indlagt i henholdsvis 2018 og 2019 har haft et ophold, som har varet længere end ét

år. I Region Nordjylland havde 76 % af borgerne indlagt i 2018 et ophold på over et år, mens

det kun gør sig gældende for 20 % af borgerne indlagt i 2019. I de resterende tre regioner er

andelen af borgere indlagt i 2018 og 2019 med et ophold af varighed på over et år mellem

24 og 57 %.

Det skal yderligere bemærkes, at indlæggelsestiderne i nogle tilfælde dækker over, at kommu-

nerne ikke kan finde et relevant botilbud til borgerne

, og dermed ikke den reelle behandlings-

varighed. Processen om at finde relevant botilbud kan således i nogle tilfælde af forskellige

årsager være meget langstrakt, og der er eksempel fra en region på, at en borger har ventet

mere end 8 måneder på at få et botilbud.

2.4

Finansieringen af de særlige pladser

De særlige pladser i psykiatrien er primært finansieret af kommuner og regioner. Kommuner-

nes finansiering blev ved lovens ikrafttrædelse om de særlige pladser fastsat til 80 % af de

forudsatte omkostninger til pladserne, mens regionen afholder de resterende ca. 20 % af de

forudsatte omkostninger (dvs. forskellen mellem den kommunale takst og driftsomkostnin-

gerne). Staten bidrager årligt til de særlige pladser med op til 78 mio. kr. (2018 prisniveau) til

regionerne og kommunerne via bloktilskud.

Endvidere blev der i forbindelse med etableringen

af de særlige pladser fra statslig side afsat 40 mio. kr. i 2017 til tilskud til de fysiske tilpasninger

og 2 mio. kr. i 2018 til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse på de særlige pladser

(16).

Den anvendte takstmodel for kommunernes betaling til regionerne for de særlige pladser er

baseret på, at en plads koster 1,75 mio. kr. pr. år (2018 prisniveau) (16). For benyttede pladser

betaler kommunerne en dagstakst svarende til 80 % af de forudsatte omkostninger, dvs. 3.836

kr. i 2018 (17).

For ubenyttede pladser betalte kommunerne frem til og med 31. august 2020

fuld sengedagstakst, mens taksten blev sænket til 75 % pr. 1. september 2020, svarende til

3.040,50 kr. (2020 prisniveau) (17). Ændringen skete som led i KL, Danske Regioner og rege-

ringens aftale om model for bedre udnyttelse af de særlige pladser i forbindelse med økono-

miaftalerne for 2021 (13,14). Den enkelte kommunes andel af betalingen for ubenyttede plad-

ser beregnes på baggrund af kommunens andel af regionens befolkningstal (16). Kommuner-

nes udgifter til de særlige pladser i 2018-2020 beskrives nærmere i det efterfølgende afsnit.

Aftalen med KL, Danske Regioner og regeringen om bedre udnyttelse af de særlige pladser

giver regionerne yderligere mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser med

henblik på at reducere tomgang (uddybes i afs. 5.3). Den kommunale betaling bortfalder for

Når visitationsforummet ved revurdering af en borger vurderer, at visitationskriterierne ikke længere er opfyldt, og borgeren

dermed ikke kan indstilles til fortsat visitation til de særlige pladser, skal kommunen finde et botilbud, som borgeren kan

visiteres til. Borgeren forbliver på de særlige pladser, til kommunen har fundet et botilbud til borgeren.

Statens bidrag er baseret på, at der er oprettet 150 plader, hvorfor der årligt foretages efterregulering af finansieringen til

Danske Regioner og KL i det omfang, at der ikke er etableret 150 pladser.

Sengedagstaksten prisreguleres årligt. sengedagstasten var dermed, 3.959 kr. i 2019 og 4.054 kr. i 2020.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

ommærkede pladser, der i stedet finansieres af regionerne som en del af den almindelige psy-

kiatri (13,14).

2.4.1

Kommunernes udgifter til de særlige pladser

Kommunerne havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige pladser på henholds-

vis 74,8 mio. kr., 187,6 mio. kr. og 177,0 mio. kr, jf. Figur 2.5. En betragtelig andel af kommu-

nernes udgifter til de særlige pladser er relateret til ubenyttede pladser. I 2018, 2019 og 2020

udgjorde udgifter til ubenyttede pladser henholdsvis 54, 39 og 28 procent af kommunernes

samlede udgifter til de særlige pladser.

Disse gennemsnit dækker over en variation i andelen af kommunernes udgifter til ubenyttede

pladser af de totale udgifter på mellem 0 og 100 procent. I alt 24 kommuner

har på intet tids-

punkt i perioden 2018 til 2020 gjort brug af de særlige pladser i psykiatrien i deres region,

hvilket svarer til 27 % af alle kommuner. De 24 kommuner betalte i 2020 i gennemsnit 260.034

kr. til de særlige pladser uden at benytte dem.

Den forholdsvist beskedne gennemsnitsudgift

illustrerer, at det i særlig grad er kommuner med et lille befolkningsgrundlag, der ikke anvender

de særlige pladser.

Figur 2.5

200

180

160

140

millioner kr.

120

100

46%

2018

udgifter til ophold

Note:

Kommunale udgifter til de særlige pladser i 2018-2020, kr. (løbende priser)

39%

28%

54%

61%

72%

2019

Udgifter til ubenyttede pladser

2020

Kilde:

Sengedagstakst var i 2018 3.836 kr., i 2019 3.959 kr., mens sengedagstaksten var 4.054 kr. i 2020. Pr. 1. september

2020 blev taksten for ubenyttede pladser sænket til 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten nedsættes til 75 %

af taksten. Før denne dato afregnes til fuld takst for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem,

kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.

Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.

Regionerne finansierer de ommærkede pladser ud af de 600 mio. kr. afsat til en styrket psykiatri i finansloven for 2020 (6).

6 kommuner i Region Hovedstaden, 5 kommuner i henholdsvis Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland

samt 3 kommuner i Region Nordjylland.

I 2018 betalte de 242.597 kr. og i 2019 betalte de 387.757 kr.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

En del af faldet i kommunernes udgifter til ubenyttede pladser fra 2019 til 2020 kan tilskrives,

at den kommunale andel for ubenyttede pladser pr. 1. september 2020 blev sænket til 75 % af

fuld dagstakst, jf. afsnit 2.4.

De 235 borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i perioden 2018 til 2020, har til

sammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det svarer til, at kommunerne i gennemsnit pr.

borgerforløb har betalt 1,8 mio. kr. Et ophold på de særlige pladser koster årligt kommunen ca.

1.5 mio. kr.

. Isoleret set er der for kommunernes perspektiv tale om et forholdsvist dyrt tilbud.

Til sammenligning kan nævnes, at en opgørelse af de kommunale udgifter til § 107- og § 108-

botilbud

i Region Sjælland opgjorde de gennemsnitlige udgifter pr. modtager til henholdsvis

lidt over 590.000 kr. og 870.000 kr. i 2018 (18).

Gennemsnittet dækker over en variation i

enhedsudgifter fra ca. 430.000 kr. til ca. 740.000 kr. pr. modtager for § 107-botilbud, og ca.

560.000 til ca. 1,2 mio. kr. pr. modtager for § 108-botilbud. Det er imidlertid vigtigt at under-

strege, at kommunernes alternative udgift til et ophold på de særlige pladser vil afhænge af

den enkelte borgers situation, kommune mv., og at borgerne på de særlige pladser er menne-

sker med komplekse behov, hvorfor kommunernes alternative udgift i mange tilfælde må for-

ventes at være højere end de ovenstående nævnte gennemsnitlige enhedsudgifter., Med til

udgiftsbilledet af de særlige pladser hører også, at udgifterne pr. borgerforløb er drevet af den

forholdsvist ”lave” belægningsprocent, hvilket betyder, at udgifterne pr. borgerforløb vil falde,

hvis det over tid bliver muligt at øge belægningsprocenten. Dette kan enten ske ved at øge

antallet af indlagte borgere eller ved at reducere antallet af pladser.

Et overblik over kommunernes udgifter for de særlige pladser er et vigtigt element i den sam-

lede vurdering af de særlige pladser. Det er dog samtidig vigtigt at pointere, at evt. positive

konsekvenser af de særlige pladser ikke er inkluderet i ovenstående opgørelse, og dermed er

evt. afledte positive økonomiske effekter af indsatsen på de særlige pladser ikke inkluderet.

Sengedagstaksten var i 2020 4.045 kr. pr. dag, dvs. 365 dage á 4.045 kr. er lig 1.476.425 kr.

§ 107 i serviceloven omfatter midlertidige botilbud, mens § 108 i serviceloven omfatter længerevarende ophold i botilbud.

Opgjort pr. 18-64 årige (18).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

De særlige psykiatripladsers etablering og

interne organisering

Dette kapitel omhandler organiseringen af de særlige psykiatripladser på tværs af de fem regi-

oner. Først beskrives etableringen, de strategiske forhold, der har påvirket samarbejdet om de

særlige pladser, og hvordan disse er adresseret. Herefter sammenfattes de erfaringer, der er

skabt i relation til den interne organisering af indsatsen på de særlige pladser. Fokus er her på,

rekruttering og fastholdelse, målsætningen om en helhedsorienteret behandling, den i ud-

gangspunktet åbne ramme for borgernes ophold, målgrupper og relationerne mellem borgerne

samt udfordringer og løsninger i relation til misbrugsbehandling og borgernes misbrug. Afslut-

ningsvist opsummeres interviewdeltagernes overordnede fremadrettede perspektiver og øn-

sker for de særlige pladsers indhold og organisering.

3.1

3.1.1

Etableringen af de særlige pladser

Fysisk og organisatorisk placeret som en del af den regionale psykiatri

De særlige pladser er i alle regioner oprettet som et nyt afsnit i den regionale psykiatri og med

selvstændig afsnitsledelse, der refererer til psykiatriledelsen på lige fod med andre afsnit. Plad-

serne er samtidig fysisk placeret i eksisterende bygningsmasse på matrikler i hospitalspsyki-

atrien, og de fysiske rammer beskrives generelt som velfungerende.

3.1.2

Et svært udgangspunkt

Evalueringens interviewdeltagere var i udgangspunktet enige om behovet for at styrke indsat-

sen for og samarbejdet om behandlingen af de svært psykisk syge og udadreagerende patien-

ter, der befinder sig i grænsefladen mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Interviewdelta-

gerne er til gengæld også tydelige med, at de særlige pladser i udgangspunktet ikke fremstod

som en relevant løsning på problemet med udadreagerende og farlige borgere på bosteder.

De væsentligste kritikpunkter knytter sig til:

▪

kommunal frustration over en stor grad af kommunal medfinansiering kombineret med

tvungen tomgangsbetaling for ubrugte pladser

at det antal pladser, der fra centralt hold var udmeldt, blev vurderet at være for højt i

relation til de opstillede visitationskriterier, målgruppebeskrivelser og den åbne ramme

for opholdet. Det reelle behov blev vurderet til at være ca. 75 pladser, frem for 150

at pladserne blev fordelt mellem regionerne via en fordelingsnøgle frem for med afsæt

i en vurdering af behovet i den enkelte region

at de opstillede succeskriterier og forventningerne om en opholdstid på 3-6 måneder

var urealistiske og afspejlede en grundlæggende mangel på viden om målgruppens

kompleksitet

et stort tidspres på etablering og manglende lydhørhed over for de indvendinger og

tvivlsspørgsmål, der blev givet i forbindelse det lovforberedende arbejde.

▪

De ovennævnte kritikpunkter gav samlet set anledning til en bekymring for, at en stor del af

den kommunale finansiering ville gå til ubrugte pladser via tomgangstaksten. Dette har siden

vist sig at være en begrundet bekymring i og med, at i alt 164,7 mio. kr. i løbet af de første 3

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

år er anvendt til at betale for ubrugte pladser. De ovennævnte kritikpunkter har præget synet

på de særlige pladser og vanskeliggjort opstarten, og de er fortsat gældende især på det stra-

tegiske niveau i kommunerne. Her ses derfor, som også illustreret i et nyligt debatindlæg på

Altinget (19), et udbredt ønske om at gentænke organiseringen og det styringsmæssige setup

fremadrettet, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 8.

3.1.3

Forankret i tværsektoriel projekt- og samarbejdsorganisation

Etableringen af de særlige pladser er i alle regioner forankret i en tværsektoriel projekt- og

samarbejdsorganisation, der afspejler de eksisterende strukturer og samarbejdsfora på sund-

hedsaftaleområdet. De lokale projektorganisationer har endvidere været suppleret med tvær-

regionale og nationale koordinations- og videndelingsgrupper.

Det fremgår af interviews og skriftligt materiale, at der på tværs af regionerne er store ligheder

i projektorganiseringen, tilgangen til samarbejdet såvel som de involverede parters oplevelse

af opstarten. Den nationale forankring på tværs af regioner har sammen med den relativt de-

taljerede lovgivning og bekendtgørelsen om de særlige psykiatripladser været medvirkende til,

at de overordnede rammer for organisering, visitationsmodeller og samarbejde er udmøntet

meget ens på tværs af regioner. Dette element – og herunder en tydelig forankring i den øver-

ste psykiatriledelse i de enkelte regioner – fremstår for mange som et positivt element i forhold

til lignende udviklingsopgaver fremadrettet.

Etableringen af de særlige pladser har for de involverede repræsenteret en kompleks portefølje

af udviklingsopgaver, der skulle gennemføres under (for) stort tidspres. Med afsæt i det svære

udgangspunkt for de særlige pladser har det for de regionale interviewdeltagere været en vigtig

prioritet at inkludere kommunerne som ligeværdig part i udviklingen af samarbejdet om forløb

på de særlige pladser. Der fremstår med det afsæt et tydeligt billede af et samarbejde, der

trods et svært udgangspunkt har været velfungerende og præget af, at de konkret involverede

parter er gået konstruktivt og pragmatisk til opgaven, som illustreret i nedenstående citat:

Det har været et glimrende samarbejde præget af omhu og grundighed. Det har

været formaliseret fra start og har bidraget til øget samarbejde mellem kommuner

og regioner. Det har været vigtigt, fordi udviklingen af det borgerrettede samarbejde

har krævet en del arbejde med forståelse og rolleafklaring også i forhold til forståel-

sen for målgruppen.

(Kommunal interviewdeltager)

3.1.4

Information til kommuner og kendskab til visitationskriterier

Der har i alle regioner været fokus på informationsindsatsen til kommuner forud for åbningen

af de særlige pladser. Det er sket via dialog på temamøder, fælles kompetenceudviklingsdage

og via nyhedsbreve, ligesom der i alle regioner er oprettet en hjemmeside for de særlige plad-

ser. Hjemmesiderne er relativt ens i deres opbygning og indhold, som dækker over:

▪

information om opholdet, herunder billeder og videoer med rundvisning mv., som giver

indføring i de særlige pladsers formål, tilgang til behandling mv.

værktøjskasser målrettet fagpersoner og samarbejdsparter med relevant lovgivning,

vejledninger omkring målgrupper, indstilling af borgere, arbejdet med en samlet plan og

forløbsbeskrivelser for det løbende samarbejde om indlagte borgeres behandling og

udslusning mv.

information om økonomi, afregning og en løbende opgørelse af den aktuelle belægning

på de særlige pladser og evt. venteliste.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

De interviewdeltagere, der kender og har brugt hjemmesiderne, er generelt tilfredse med ind-

hold og opbygning, der vurderes at være overskuelig og velfungerende som videnbank.

Regionerne Sjælland og Syddanmark gennemførte herudover en besøgsrunde til de enkelte

kommuner for at informere om de særlige pladser og komme i direkte dialoge med de sagsbe-

handlere, der skulle medvirke til at opspore og motivere borgere til ophold på de særlige plad-

ser. Vurderingen blandt de involverede/berørte er, at disse runder var en god investering i

samarbejdet, selvom de var tidskrævende. I lyset af de udfordringer, der siden har vist sig i

forhold til at sikre tilstrækkeligt med relevante indstillinger, har alle regioner derfor planlagt for-

nyede besøgsrunder til kommunerne. Dels for at genopfriske kendskabet til de særlige pladser,

dels for at få dialog om de erfaringer, der er skabt i løbet af de første år. De planlagte besøg

er alle blevet udskudt pga. covid-19, men de forventes gennemført i løbet af 2021 i takt med,

at det bliver muligt at mødes fysisk.

De kommunale interviewdeltagere på tværs af regioner vurderer generelt, at informationsind-

satsen gav et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at opspore og indstille borgere.

Det fremgår samtidig som en væsentlig pointe for interviewdeltagerne, at det generelt set ikke

er manglende kendskab eller fokus på opsporing der ligger til grund for den lave udnyttelse af

kapaciteten på de særlige pladser. Det fremgår også, at der i løbet af de første år har været

løbende dialog om den ’gode indstilling’ såvel som præcisering af målgruppen i forhold til bor-

gere, der ikke er egnet til ophold på de særlige pladser (uddybes i kapitel 5). Der har således

været tale om løbende læring, og oplevelsen er, at både relevansen af indmeldte borgere og

kvaliteten af kommunernes indstillinger er øget undervejs.

3.2

3.2.1

De særlige pladsers organisering og indhold

Rekruttering og fastholdelse

Rekruttering og fastholdelse af de rette medarbejdere har udgjort en væsentlig udviklingsop-

gave, der stadig pågår. Det fremgår, at opstarten blev kompliceret på grund af et stort tidspres

for åbningen af de særlige pladser, samtidig med at pladserne skulle etableres i eksisterende

bygningsmasse. Det fremstår i den forbindelse som et udbredt ønske, at der en anden gang

bør være sat mere tid af til forberedelse og gradvis opstart og udbygning af kapaciteten, når

det fra centralt hold besluttes at oprette et helt nyt tilbud.

Regionerne Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland fortæller alle om udfordringer,

der bunder i, at det har været svært at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt fagstærke medar-

bejdere til de særlige pladser. Dette har for det første givet udfordringer med medarbejderud-

skiftning, sygemeldinger og episoder, hvor konflikter mellem personale og borgere eskalerede.

For det andet har udfordringerne i et vist omfang bidraget til en negativ fortælling om de særlige

pladser blandt i forvejen skeptiske samarbejdsparter i kommuner og den almene psykiatri.

De nuværende ledelser har derfor haft en vigtig opgave med dels at genbesætte ledige stillin-

ger, dels at udvikle fagligheden og det tværfaglige samarbejde i personalegrupperne. Erfarin-

gerne fra de første år har også givet anledning til at arbejde målrettet med nye medarbejderes

introduktionsforløb, teamdannelse og kompetenceudvikling. Det fremgår i den forbindelse, at

der særligt er fokus på de ansattes relationelle kompetencer og evne til forholde sig roligt og

kunne deeskalere udadreagerende adfærd hos borgerne. Et andet generelt fokus handler om

det tværfaglige teamsamarbejde og herunder introduktionen af pædagogisk personale og mis-

brugsbehandlere som en integreret og ligeværdig del af personalegruppen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Arbejdet er langt fra afsluttet, og enkelte understreger, at stor personaleudskiftning desværre

udgør et generelt vilkår for de dele af psykiatrien, der arbejder med komplekse og misbrugende

borgere. Interviewdeltagerne fra de særlige pladser understreger dog, at udviklingen positivt

går i retning af en mere stabil og kvalificeret medarbejdergruppe. Det er således kun Region

Sjælland, der med afsæt i rekrutterings- og fastholdelseshensyn aktuelt overvejer, om en del

af de særlige pladser skal flyttes fra Vordingborg til en mere central placering for at få lettere

adgang til personale.

3.2.2

Integreret og helhedsorienteret behandling

Rammerne for ophold på de særlige pladser, samt indhold og opbygning af den tværfaglige

indsats, har udgjort en kompleks udviklingsopgave. Særligt samspillet i den tværfaglige ind-

sats, med samtidigt fokus på misbrugsbehandling, psykiatrisk og somatisk udredning og be-

handling samt hverdagsrehabilitering, har krævet udvikling fra grunden. Også denne opgave

er under fortsat udvikling, og især i forholdet mellem misbrugsbehandling og rehabilitering vs.

udredning og behandling af psykiatriske og somatiske lidelser står centralt i de fremadrettede

overvejelser.

Det udgør således en kontinuerlig opgave at integrere medarbejdergruppen og skabe et fælles

afsæt for arbejdet på de særlige pladser. Fokus for integrationen handler fx om at aflære de

indlærte tilgange til arbejdsdelingen mellem faggrupper og de faglige hierarkier medarbejderne

imellem. Dette gælder ikke mindst i forhold til pædagogfagligheden, der indgår med en ny og

større vægt på de særlige pladser sammenlignet med behandlingspsykiatrien i øvrigt.

Psykiatrisk udredning og behandling fylder i sagens natur meget på de særlige pladser. og

mange borgere får fjernet eller tillagt diagnoser og medicinsk behandling som følge heraf. Mu-

ligheden for at følge borgerne i en fast ramme over tid beskrives i den forbindelse som en stor

fordel i forhold til de borgere, der er på pladserne i længere tid, fordi borgernes ’normale’ forløb

næsten altid er præget af udeblivelser, afbrudt og fragmenteret behandling.

Somatisk udredning og behandling fylder mere på de særlige pladser end mange af de regio-

nale interviewdeltagere havde forventet. Det fremgår i den forbindelse, at mange borgere er ’i

dårlig forfatning’ efter mange års misbrug, ligesom en stor andel har somatiske lidelser, der

ikke tidligere er diagnosticeret/behandlet. Med det afsæt nævner flere, at det er prioriteret at

tilknytte personale med somatisk baggrund på de særlige pladser. Muligheden for i et længe-

revarende tidsperspektiv at støtte tæt op om udredning og behandling fremhæves igen som et

element, der positivt adskiller de særlige pladser fra de fleste øvrige tilbud i den regionale psy-

kiatri.

Mange regionale interviewdeltagere lægger vægt på, at de særlige pladser er udmøntet som

mellemtingen mellem et botilbud med et rehabiliterende sigte, og et psykiatrisk afsnit med fokus

på udredning og behandling af beboernes samlede sygdom og misbrug. Med det afsæt er der

– især i regionerne Hovedstaden og Sjælland – fokus på, at de indlagte borgere har status af

beboere, og der er (i alle regioner) fokus på, at borgerne ud fra et rehabiliterende sigte så vidt

som muligt deltager i dagligdagsaktiviteter som indkøb, madlavning, tøjvask og rengøring mv.,

såvel som sociale aktiviteter i form af motion, spil og filmaftener m.m.

Arbejdet med den helhedsorienterede behandling betyder, at der er tilknyttet flere forskellige

faggrupper til de særlige pladser end i psykiatrien generelt, samt at pædagogiske kompetencer

og rehabilitering med afsæt i hverdagslivet indgår som centrale gennemgående elementer i

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

behandlingen. Interviewdeltagerne oplever langt hen ad vejen de særlige pladser som en suc-

ces i forhold til at udvikle en ny form for helhedsorienteret behandling, der understøtter de

ønskede resultater for borgerne, som illustreret i nedenstående citat:

Vi lykkes godt med relationsdannelsen til borgerne, og der er gode faglige sparrin-

ger i de tværfaglige behandlingsteams, der er tilknyttet de enkelte beboere. Hver

beboer har en fast kontaktperson, og hver sjette uge sætter teamet sig sammen og

drøfter de ting, som der kan være. Teamet drøfter også mål og delmål i samråd med

beboeren. Vi er ikke udfordret på tværfagligheden. Vi har medarbejdere med mange

forskellige kompetencer – vi har hele paletten og en god basis for at se beboeren

fra forskellige vinkler og bruge forskellige redskaber.

(Regional interviewdeltager)

Udviklingen af behandlingen og det tværfaglige fællesskab er dog ikke uden udfordringer, og

det kan være svært for både medarbejdere, borgere og pårørende at navigere i noget, der er

midt imellem en hospitalsafdeling og et bosted. Det fortsatte arbejde med at finde de særlige

pladsers identitet – og herunder også afklare snitflader og arbejdsdelinger med omgivelserne

udgør derfor vigtige fremadrettede fokuspunkter.

3.2.3

Misbrugsbehandling og udfordringer relateret til misbrug

Næsten alle borgere på de særlige pladser har misbrug af alkohol og/eller stoffer som en af de

bagvedliggende årsager til, at de indstilles til pladserne. Misbrugsbehandling og håndtering af

det misbrugsmiljø, der let opstår omkring et behandlingssted, som de særlige pladser udgør,

er derfor en central, men også dilemmafyldt opgave.

Det fremgår af interviews og skriftligt materiale, at metoderne til at behandle misbrug og hånd-

tere misbrugsmiljøet kræver en bred palet af individuelle og generelle tiltag. På det generelle

plan må borgerne ikke have eller indtage ulovlige stoffer og alkohol på de særlige pladser.

Personalet har og anvender alle steder også muligheden for at visitere borgerne og gennem-

søge deres værelser ved mistanke om ulovlige stoffer, og når der findes ulovlige stoffer, bliver

politiet involveret i forhold til konfiskation og vurdering af, om der skal rejses tiltale.

Der indgås også løbende aftaler med både den enkelte borger og gruppen af borgere om,

hvordan tilstedeværelsen af stoffer og alkohol kan minimeres, og hvordan det kan håndteres,

når stoffer alligevel dukker op. Det spiller i den forbindelse en vigtig rolle, at borgerne, der

indvilliger i opholdet, generelt set har et ønske om at reducere deres misbrug og om at blive

skærmet fra de øvrige borgeres misbrug.

Det fremgår også, at de fagligt realistiske succeskriterier for de fleste borgere på de særlige

pladser i højere grad knytter sig til at reducere misbruget og få dem væk fra de substanser, der

fx gør dem aggressive, end til at få borgerne helt fri for misbrug.

3.2.4

Læring og justeringer af rammerne for ophold på de særlige pladser

Erfaringerne med de ofte meget komplekse borgere i løbet af de første år har givet anledning

til at overveje forholdet mellem en åben botilbudstilgang vs. en organisering af de særlige plad-

ser, der højere grad minder om en lukket psykiatrisk afdeling, hvad angår bemanding og mu-

ligheder for skærmning.

Der er i den forbindelse afdækket regional variation i tilgangen til at organisere de særlige

pladser, som også er afspejlet i det oplevede udbytte (hvilket vi vender tilbage til i kapitel 6),

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

således at de særlige pladser i Region Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end

de øvrige tre regioner, både hvad angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på

tværs af evalueringens datakilder. Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne

Midtjylland og Nordjylland ser i høj grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af

de særlige pladsers evne til at håndtere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i

hvilken grad det lykkes at finde relevante kommunale tilbud efter endt ophold.

Dette fremstår interessant, fordi regionerne Midtjylland og Nordjylland i udgangspunktet har

haft en lukket ramme med fx låste yderdøre, og en tilgang, der fra starten har orienteret sig

mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et botilbud, sammen-

lignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark er der

samtidigt afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den åbne botilbudsin-

spirerende tilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er

etableret i regionerne Midtjylland og Nordjylland.

Årsagerne til denne bevægelse tager for det første afsæt i de udfordringer, der har været med

misbrug på og omkring de særlige pladser og en erkendelse af, at mange af borgerne på de

særlige pladser er så dårligt fungerende, at de har svært ved at fungere i en åben ramme og

et miljø med mange ligesindede, der døjer med svær psykisk sygdom og misbrug. For det

andet er der et vigtigt hensyn at tage i forhold til de ansattes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø,

hvor særligt episoder med misbrug, udadreagerende adfærd og konflikter med og imellem bor-

gere nævnes som kilde til arbejdsskader, sygemeldinger og opsigelser. For det tredje fremstår

der for mange også et behov for at forholde sig mere kritisk til de indstillede borgeres motivation

(især i relation til deres misbrug) for opholdet, samt at anvende de hidtidige erfaringer vedrø-

rende, hvilke borgere der profiterer af opholdet til fx at sortere borgere med dyssociale person-

lighedsforstyrrelser fra fremadrettet.

3.2.5

Læring om målgrupper, og hvilke borgere der profiterer bedst af ophold

Det fremgår på tværs af regioner, at der er er en del fælles erfaringer i forhold til, hvilke typer

af borgere der erfaringsmæssigt har bedst udsigt til at profitere af et ophold på de særlige

pladser. De positive aspekter, som er nævnt på tværs af de regionale interview, knytter sig til,

hvor længe de har haft deres sygdom og misbrug, hvor motiverede de er for indlæggelsen, og

hvor godt de er forberedt på, hvad opholdet indebærer. Tilsvarende er der erfaringer med typer

af borgere, hvor det fremadrettet kan være relevant at forholde sig mere kritisk til, om der skal

bevilges et ophold eller ej. Som eksempler nævnes igen motivationen, som skal være andet

og mere end at få tag over hovedet i et åbent miljø. Kognitive funktionsnedsættelser, dyssociale

personlighedsforstyrrelser, stort misbrug, evt. kombineret med pushervirksomhed, og meget

stor grad af udadreagerende og uforudsigelig adfærd fremstår tilsvarende som forhold, der kan

være svære at håndtere – og opnå progression i forhold til i den åbne ramme, der er omkring

de særlige pladser – i både interviews og de frie svar fra spørgeskemaet (jf. bilag 3).

Flere regionale interviewpersoner vurderer, at de undervejs er blevet mere opmærksomme på

ovenstående forhold, når de i visitationsforum vurderer, hvilke patienter der skal indstilles til

ophold. Det fremgår samtidig, at de nævnte forhold for og imod ikke fungerer som en facitliste,

men som en del af helhedsvurderingen og dialogen i visitationsforum.

Der er tilsvarende flere interviewdeltagere på tværs af sektorer, der stiller spørgsmålstegn ved,

om de borgere, der gives ophold på de særlige pladser i et mere generelt perspektiv, er castet

rigtigt i forhold til muligheden for at opnå den ønskede progression. Ifølge disse interviewdel-

tagere er der en mellemgruppe af typisk yngre borgere, der får meget ud af at være på de

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

særlige pladser. Dette står i et vist omfang i modsætning til de borgere, der er flest af på de

særlige pladser, der beskrives som meget komplekse og kroniske borgere. I forlængelse heraf,

er der også kommunale interviewdeltagere, der foreslår, at de særlige pladser underopdeles

for at forbedre udbyttet for forskellige grupper af borgere, hvis de fortsat skal bruges til de mest

komplekse borgere:

Der er overordnet to målgrupper: De unge, som vi kan rykke, og kronikerne, som

får ro i en periode på de særlige pladser, fordi man også kan bruge tvang. Vil man

begge dele? Kunne nogle særlige pladser være til de unge og andre være til kroni-

kerne. Det betyder meget at få ro på i en periode. Det er forskellige ting for de to

målgrupper.

(Kommunal interviewdeltager)

3.3

Interviewdeltagernes fremadrettede perspektiver på de særlige

pladser

Enkelte kommunale interviewdeltagere ser helst de særlige pladser lukket eller alternativt inte-

greret fuldt i behandlingspsykiatrien, således at kommunernes ansvar for medfinansiering og

udgiften til tomgangstakst fjernes. En styrkelse af behandlingspsykiatrien – og herunder også

en udbygning af de udgående funktioner og den støtte, der fra regional side kan ydes til fx

bostederne i socialpsykiatrien – fremstår i dette kommunale perspektiv, som en enklere og

mere nyttig måde af anvende de ressourcer, der i dag anvendes på særlige pladser.

Der er til gengæld også mange interviewdeltagere på tværs af sektorer, der vurderer de særlige

pladser som et relevant tilbud – der målgruppen, tidsperspektivet og det svære udgangspunkt

taget i betragtning er kommet langt på kort tid. For disse fagpersoner er det for tidligt at afskrive

de særlige pladser. I stedet ses et behov for fortsat udvikling og konsolidering af de særlige

pladser som et tilbud, der kan være med til at styrke behandling såvel som det tværgående

samarbejde omkring en udsat borgergruppe, der i høj grad mangler virksomme tilbud til. Fag-

personernes fremadrettede opmærksomhedspunkter, hvis det besluttes at videreføre de sær-

lige pladser, er mange og opsummeres nedenfor:

For det første ses et behov for at ændre finansieringsmodellen for de særlige pladser fremad-

rettet. Behovet for ændringer knytter sig især til tomgangstaksen og det store millionbeløb, der

via denne er løftet ud af en i forvejen trængt socialpsykiatri. Oplevelsen er, at dette udgør stor

knast for kommunerne, som også fremadrettet i unødig grad vil udfordre samarbejdet om de

særlige pladser. Det kommer på den ene side til udtryk i forhold til kommuner, der forsøger at

indstille borgere, som ikke matcher visitationskriterierne, og som derfor afvises til stort frustra-

tion for kommunen. Ikke mindst i lyset af, at der fortsat opkræves tomgangstakst. På den anden

side gives eksempler på, at der, qua det pres tomgangstaksten og manglende kapacitetsud-

nyttelse giver, er visiteret borgere ind på de særlige pladser, som set i bagudrettet ikke har

profiteret af opholdet og/eller udgjort udfordringer for såvel arbejdsmiljøet som de øvrige pati-

enters muligheder for at profitere af opholdet. En ændret – og gerne mere enkel – finansie-

ringsmodel ses i det lys som en af de væsentlige justeringer, der kan understøtte det fremad-

rettede samarbejde om de særlige pladser. Herunder også muligheden for at forholde sig kon-

struktivt kritisk i prioriteringen af, hvilke borgere der indstilles til ophold, samt en større fælles

forståelse for, hvor svært det er at opnå progression for borgerne i målgruppen.

For det andet efterlyser især de kommunale interviewdeltagere et serviceeftersyn af forholdet

mellem de opstillede målgruppebeskrivelser (herunder at borgeren både skal være farlig, svært

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

psykisk syg og motiveret til at indgå frivilligt i et langvarigt recovery-orienteret ophold og de

åbne rammer for opholdet på de særlige pladser), og hvor mange borgere på den baggrund

både matcher kriterierne og kan forventes at profitere af et ophold på de særlige pladser. Vur-

deringen, som særligt fremhæves af de kommuner, der ikke har haft borgere på de særlige

pladser, er, at målgruppen er for snævert defineret, samtidig med at den systematisk udelukker

de mest komplekse og farlige borgere, kommunerne mangler hjælp til – og som der stadig ikke

findes tilbud til. Med det afsæt efterspørges for det første alternativer til de særlige pladser, der

dels fx kan rumme de kognitivt svækkede borgere, dels har bedre mulighed for at anvende

tvang og skærmning som en del af behandlingen. For det andet efterspørges mulighed for at

underopdele de særlige pladser i mindre afsnit, der er målrettet forskellige typer af borgere i

forhold til fx, hvor udadreagerende og/eller misbrugende de er.

Endelig ses en række udviklings- og videnbehov:

▪

For det første relateret til behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de

særlige pladser, og herunder hvordan misbrugsbehandlingen kan styrkes. I lyset af den

variation, der opleves på tværs af regioner, nævnes også behov for/mulighed for øget

viden- og erfaringsudveksling.

For det andet er der fortsat behov for at lære, udvikle og styrke de tværsektorielle sam-

arbejdsrelationer omkring borgernes forløb på de særlige pladser. Samarbejdsfladerne

beskrives langt hen ad vejen som velfungerende, men der ses muligheder for fortsat

justering og forbedring af arbejdet med indstilling, den samlede plan, koordinering un-

dervejs i forløbet og udslusning.

For det tredje er der et stort ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og om-

kostninger relateret til de særlige pladser, og herunder hvordan borgerne i et længere

perspektiv klarer sig efter opholdet.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

4.1

4.1.1

Det tværsektorielle samarbejde om

borgerforløb

Samarbejdet i og omkring visitationsforum

Forberedelse af arbejdet i visitationsforum

De særlige psykiatripladsers tværsektorielle og tværfaglige visitationsforum er en nyskabelse i

samarbejdet mellem region og kommuner, som har skullet etableres fra bunden. Rammerne

for dialogen om indstillede borgere, samt tolkningen af målgruppe og visitationskriterier, har for

de enkelte deltagere repræsenteret en kompleks opgave med mange ubekendte.

Derfor er der i alle regioner brugt tid på – fx med afsæt i borgercases – at drøfte tolkningen af

visitationskriterierne forud for åbningen af de særlige pladser. Der har også været en udvidet

deltagerkreds og afsat ekstra tid til de første møder i visitationsforummet for at understøtte en

fælles forståelse deltagerne imellem.

Det er især farlighedskriteriet, frivillighedskriteriet, og med det en afgrænsning af målgrupper

(fx i forhold til hjerneskade, kognitive udviklingsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser i autis-

mespektret), der har været behov for at drøfte indgående i forbindelse med opstarten. Flere

nævner i den forbindelse, at farlighedskriteriet var defineret for snævert, hvorfor de i deres

lokale tolkning allerede havde bevæget sig i retning af de lempelser, der blev meldt ud i foråret

2019.

4.1.2

Visitationsprocessen

De overordnede arbejdsgange og tidsfrister for visitation til de særlige pladser er ens på tværs

af regioner og tager afsæt i den fælles forløbsbeskrivelse, der blev udarbejdet i forbindelse

med etableringen af de særlige pladser, jf. Figur 4.1 nedenfor:

Figur 4.1

Hovedelementer i visitationsprocessen fra kommunal anmodning til start af op-

hold på de særlige pladser

Kilde:

Forløbsbeskrivelse for de særlige pladser, Region Sjælland

Det fremgår samtidig af de enkelte regioners visitationsvejledninger og de gennemførte inter-

views, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold følger den

bekrevne samarbejdsmodel. De enkelte regioner har lavet udførlige vejledninger og tilhørende

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

visitationsskemaer, som kan hentes fra de særlige pladsers hjemmeside. Kommunerne har

ofte en indledende kontakt med visitationsforums sekretariat, hvor det fx drøftes, hvorvidt bor-

geren er i målgruppe for de særlige pladser, eller gives sparring om de oplysninger, der skal

indsendes for at sikre en god kvalitet af indstillingen. Interviewdeltageren i de enkelte regioner

lægger også vægt på, at arbejdsgangene for kommunerne holdes så enkle som muligt, hvilket

fx indebærer, at de faste deltagere i visitationsforum er behjælpelige med at indhente og for-

midle relevante oplysninger fra hhv. regionspsykiatrien og kriminalforsorgen.

Muligheden for sparring og konkret hjælp til indsamling af oplysninger fremhæves som vigtig,

fordi opgaven med at indstille borgere til de særlige pladser – ikke mindst når de kommunale

fagpersoner mangler rutine med opgaven – er omfattende. De få kommunale interviewdelta-

gere, der har opnået rutine med at indstille borgere, vurderer desuden, at arbejdsgangene og

de understøttende redskaber er velfungerende og relevante i betragtning af borgernes kom-

pleksitet.

I alle regioner gives eksempler på indstillinger, der har været mangelfulde, men oftest har del-

tagerne i visitationsforum været i stand til selv at komplementere indstillingen. Det er derfor

meget få indstillinger, der er sendt retur, og kvaliteten af kommunernes indstillinger vurderes

generelt til at være høj. Derved er der ifølge deltagerne i visitationsforum et godt grundlag for

den tværfaglige vurdering, og der er ikke afdækket eksempler på konflikter i visitationsforum,

eller at det ikke har været muligt at opnå enighed om, hvorvidt en borger skal indstilles eller ej.

4.1.3

Samarbejdet i og omkring visitationsforum opleves velfungerende og fagligt

meningsfuldt

De kommunalt og regionalt ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres

oplevelse af samarbejdet mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de an-

satte oplever, at samarbejdet omkring visitation er godt, jf. Figur 4.2. Henholdsvis 80 % og

64 % af de ansatte i kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i

udsagnet om,

at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af

borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt.

De ansatte i kommunerne har en

mere positiv oplevelse af samarbejdet end de ansatte i regioner. 33 % af de ansatte i kommu-

nerne er ”meget enige” i, at samarbejdet er godt, mod tilsvarende 10 % af de ansatte i regionen.

Endvidere har 9 % af de ansatte i kommunerne svaret, at de er ”uenige”/”meget uenige” i, at

samarbejdet om visitation er godt, mens 21 % af de ansatte i regionen har svaret, at de er

”uenig” eller ”meget uenig” i, at samarbejdet er godt. Henholdsvis 11 og 15 % af de ansatte i

kommunerne og regioner har svaret ”ved ikke”.

Figur 4.2

De ansatte i regioner og kommuners oplevelse af, om

samarbejdet med hen-

holdsvis kommunerne eller regionen om visitation

af borgere til de særlige

pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent

Kommuner

Regioner

10%

33%

54%

20%

Meget enig

30%

Enig

40%

Uenig

50%

47%

17%

60%

70%

8% 1% 11%

80%

15%

90%

100%

Meget uenig

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

N kommune = 131 og N region = 197.

Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

De regionale opgørelser af de kommunale fagpersoners oplevelse af samarbejdet med regio-

nerne om visitation flugter med landsgennemsnittet, dog er de ansatte i kommunerne i Region

Syddanmark og Region Hovedstaden lidt mere positive end gennemsnittet (85 % og 84 %

positive svar), mens de ansatte i kommunerne i Region Midtjylland er lidt mindre positive (74 %

positive svar). De kommunalt ansattes oplevelse i regionerne Nordjylland og Syddanmark flug-

ter med landsgennemsnittet (80 % og 79 % positive svar). Der ses en lidt større variation på

regionsniveau i forhold til de regionale fagpersoners oplevelse af samarbejdet med kommu-

nerne om visitation. De regionale fagpersoner i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Nordjyl-

land er mest positive (73 %, 71 % og 70 % positive svar), mens en lavere andel af de regionale

fagpersoner i Region Syddanmark og Region Midtjylland vurderer, at samarbejdet fungerer

godt (57 % og 52 % positive svar).

4.2

4.2.1

Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression

Den samlede plan

Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-

skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der

knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås. De regionale og kom-

munale fagpersoner oplever generelt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en

helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 4.3. Henholdsvis 71 %

og 78 % af de ansatte i region og kommunerne har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i

udsagnet om, at

den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret ind-

sats, hvor der arbejdes mod fælles mål,

mens 13 % af de ansatte i kommune og 12 % af de

ansatte i region har svaret, at de er ”uenige”/”meget uenige”. 16 % af de ansatte i kommune

og 10 % af de ansatte i region har svaret ”ved ikke”.

Figur 4.3

De ansatte i region og kommunernes oplevelse af, om

den samlede plan

for

borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats,

hvor der arbejdes

mod fælles mål. Procent

Kommuner

19%

52%

11% 2%

16%

Regioner

23%

55%

9% 3% 10%

10%

20%

Meget enig

30%

Enig

40%

Uenig

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Meget uenig

Ved ikke

Anm.:

Note:

Kilde:

N kommune = 130, N region = 197.

samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatserne, som

skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-

bejde og opdatere.

Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.

Den

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Ovenstående landsdækkende opgørelse af de kommunale og regionale fagpersoners ople-

velse af den samlede plan dækker over større regionale variationer i oplevelsen. De kommu-

nale og regionale fagpersoner i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Hovedstaden er langt

overvejende positive over for den samlede plan (kommune: 87-76 % positive svar, region: 96-

86 % positive svar), mens andelen af fagpersoner med en positiv oplevelse af den fælles plan

er lidt mindre i Region Syddanmark (kommune: 60 % positive svar, region: 68 % positive svar)

og noget lavere i Region Sjælland (54 % positive svar for både kommune og region).

Respondenternes generelle positive vurdering af den samlede plan går igen i de gennemførte

interviews. Det fremgår, at planen laves som forudsat i alle regioner, samt at den for langt de

fleste direkte involverede fagpersoner fremstår som et relevant samarbejds- og koordinerings-

redskab undervejs i borgernes forløb. Der er enkelte kommunale interviewdeltagere i regio-

nerne Sjælland og Hovedstaden, der har forbehold over for planen og dens anvendelse. Disse

interviewpersoner oplever, at der er for meget overlap mellem den samlede plan og de mange

planer og udredninger, som i forvejen er udarbejdet for de fleste borgere i målgruppen for de

særlige pladser. Da der samtidig er tale om en forholdsvist ressourcekrævende opgave, efter-

spørger de pågældende fagpersoner en enklere ramme for arbejdet med den samlede plan

fremadrettet.

For langt flertallet er der imidlertid tale om et redskab, der opleves at være indsatsen værd, og

som giver et godt afsæt for målsætning og den løbende dialog om borgernes progression un-

dervejs i forløbet på de særlige pladser. Flere fremhæver også den samlede plan som noget

af det, der – sammen med de langvarige forløb og den tværfaglige dialog om borgernes pro-

gression – er særligt positivt i forhold til de særlige pladser. Kombinationen af disse elementer

giver en oplevelse af et mere forpligtende og helhedsorienterende samarbejde undervejs i for-

løbet, sammenlignet med, hvad interviewdeltagerne er vant til i det tværsektorielle psykiatri-

samarbejde.

Samarbejdet mellem kommune og region under opholdet vurderes overordnet positivt af de

kommunale og regionale fagpersoner, jf. Figur 4.4. Henholdsvis 69 % og 71 % de ansatte i

kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at

sam-

arbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på de særlige pladser i

psykiatrien fungerer godt.

Denne gennemsnitsbetragtning dækker imidlertid over store variati-

oner regionerne imellem. En høj andel af de kommunale og regionale fagpersoner i Region

Midtjylland og særligt Region Nordjylland vurderer samarbejdet under opholdet som værende

godt. Henholdsvis 83 % og 71 % af de kommunale og regionale fagpersoner i Region Midtjyl-

land har svaret ”enig” eller ”meget enig”, tilsvarende for Region Nordjylland er det 100 % og

87 %. De kommunale og regionale fagpersoner i Region Sjælland er noget mere kritiske over

for samarbejdet under opholdet, og det er kun 46 % af de ansatte i kommunerne og 50 % af

de ansatte i region, som er positive over for samarbejdet. Det skal i den sammenhæng nævnes,

at henholdsvis 1/4 og 1/5 af de kommunale og regionale fagpersoner i Region Sjælland har

svaret ”ved ikke”, hvilket er en lidt højere andel end i de andre regioner. Dette ændrer dog ikke

ved, at der ses en tendens til, at respondenterne fra Region Sjælland er mere kritiske over for

samarbejdet mellem kommune og region under opholdet end respondenterne i de andre fire

regioner.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Figur 4.4

De ansatte i region og kommunes oplevelse af, om

samarbejdet med hen-

holdsvis kommunerne eller regionen under opholdet

på de særlige pladser i

psykiatrien fungerer godt. Procent

Kommuner

24%

45%

14%

15%

Regioner

14%

10%

20%

Meget enig

30%

Enig

57%

40%

Uenig

50%

60%

70%

15%

80%

11%

100%

90%

Meget uenig

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

N kommune = 130, N region = 197.

Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.

4.3

Udslusning

Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.

privat tilbud, der kan rumme patienterne og fastholde opnået progression. De regionale og

kommunale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 4.5

nedenfor.

Figur 4.5

De ansatte i region og kommunernes oplevelse af, om

samarbejdet med hen-

holdsvis kommunerne eller regionen om udslusning af borgere fra de sær-

lige pladser i psykiatrien

til tilbud i kommunen fungerer godt. Procent

Kommuner

Regioner

13%

10%

20%

Meget enig

32%

43%

30%

Enig

40%

Uenig

17%

28%

32%

80%

15%

90%

100%

50%

60%

70%

Meget uenig

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

N kommune = 130, N region = 197.

Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.

En lavere andel af de kommunale og regionale fagpersoner oplever, at deres samarbejde om

udslusning af borgere fra de særlige pladser til et tilbud i kommunen fungerer godt sammen-

lignet med deres oplevelser omkring samarbejdet ved visitation og den løbende opfølgning

under opholdet. Det fremgår af Figur 4.5, at henholdsvis 45 % og 53 % af de kommunale og

regionale fagpersoner har svaret, ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at

samarbejdet med

henholdsvis kommunerne eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psy-

kiatrien til tilbud i kommunen fungerer godt,

mens 23 % af de ansatte i kommunerne og 32 %

af de ansatte i region har svaret, at de er ”uenig” eller ”meget uenig”. Det skal bemærkes, at

næsten hver tredje af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke”. Forklaringen på den

højere andel af ”ved ikke”-svar skal formegentlig findes i manglende konkret erfaring hos de

kommunale respondenter med udslusning af borgere fra de særlige pladser. Hvis der tages

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

højde for den større andel af ”ved ikke”-svar blandt de kommunale respondenter, ses der dog

stadig en større negativ vurdering af samarbejdet om udslusning af borgere fra de særlige

pladser end ved samarbejdet omkring visitation og under opholdet.

Den generelle mindre positive oplevelse af samarbejdet omkring udslusning af borgere dækker

imidlertid over store regionale forskelle. I Region Nordjylland har 80 % af de kommunale og

74 % af de regionale fagpersoner en positiv oplevelse af samarbejdet omkring udslusning.

Omvendt synes der særligt i Region Sjælland at være udfordringer med samarbejdet. 29 % af

de kommunale og 60 % af de regionale fagpersoner i Region Sjælland svarer, at de er ”uenige”

eller ”meget uenige” i, at samarbejdet omkring udslusning er godt. Respondenter i Region Syd-

danmark er generelt også kritiske over for samarbejdet omkring udslusning – dog ikke lige så

kritiske, som det er tilfældet for respondenterne i Region Sjælland.

Interviewdeltagernes perspektiver på samarbejdet om udslusning varierer en del og afspejler

resultaterne fra spørgeskemaet. Interviewpersoner fra regionerne Sjælland og Syddanmark

forholder sig således en del mere kritisk til samarbejdet om udslusning, sammenlignet med

deltagerne fra de øvrige regioner, og dette er er også afspejlet blandt respondenterne i spør-

geskemaet.

I alle regioner er der afdækket positive perspektiver og eksempler på, at de særlige pladser

kan noget særligt, når forløbet omhandler en borger, der opnår progression, og hvor det er

muligt at finde et relevant tilbud, der matcher borgerens behov efter opholdet.

Det fremstår dog som en generel udfordring af finde tilbud, der kan rumme – de oftest stadig

komplekse – borgere efter opholdet på de særlige pladser. Perspektiverne på samarbejdet om

udslusning er tæt forbundet med oplevelsen af, hvorvidt der i kommunalt regi findes tilstræk-

kelige tilbud til borgerne. Som afspejlet i Figur 4.6 nedenfor oplever en stor andel af de ansatte

i kommune, region og Kriminalforsorgen, at der ikke er et tilstrækkeligt tilbud i kommunalt regi.

Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme

borgerne og fastholde en evt. positiv opnået udvikling.

Figur 4.6

De ansatte i kommune, region og Kriminalforsorgens oplevelse af, om

kommu-

nen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud

til borgerne efter opholdet på

de særlige pladser i psykiatrien.

Procent

12%

21%

33%

47%

30%

16%

Regioner

Uenig

Meget uenig

11%

Kriminalforsorgen

Ved ikke

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

18%

13%

35%

26%

31%

Kommuner

Meget enig

Enig

Anm.:

Note:

Kilde:

N kommune = 130, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.

Med tilstrækkelige tilbud mener vi private, regionale eller kommunalt forankrede tilbud, som er finansieret af kom-

munen, og som kan rumme borgerne og fastholde evt. positiv udvikling.

Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema, og spørgsmål 2.2 i spørgeskemaet til

Kriminalforsorgen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Næsten halvdelen af de kommunale fagpersoner, 78 % af de regionale fagpersoner og 66 %

af de ansatte i Kriminalforsorgen, oplever ikke, at deres kommune/kommunerne har et tilstræk-

keligt tilbud til borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Bag gennemsnittene gemmer sig

dog endnu engang store regionale variationer

, men også stor variation inden for den enkelte

region. Mest kritiske er fagpersonalet i Region Sjælland, her svarer 57 % af de kommunale

fagpersoner og 93 % af de regionale fagpersoner, at de er ”uenige” eller ”meget uenige” i, at

kommunen/kommunerne har et tilstrækkeligt tilbud. De regionale fagpersoner i Region Midtjyl-

land er også kritiske over for kommunernes tilbud (86 % negative svar), mens der ses en ten-

dens til, at de kommunale respondenter i Region Midtjylland er mindre kritiske over for de til-

bud, de har til rådighed (30 % negative svar). Kommunerne i Region Nordjylland har tilsvarende

en mere positiv vurdering af deres egne tilbuds tilstrækkelighed end det regionale fagpersonale

i regionen. Det omvendte gør sig imidlertid gældende for Region Hovedstaden og Region Syd-

danmark, hvor en større andel af de kommunale fagpersoner har svaret kritisk på kommunens

tilbud end de regionale fagpersoner.

I tråd med spørgeskemaresultatet ser stort set alle interviewpersoner et behov for nye kommu-

nale – eller evt. regionale tilbud – der kan rumme de dårligste borgere. Der gives i den forbin-

delse enkeltstående eksempler på kommuner, der er gået i gang med at etablere sådanne

tilbud, men dette fremstår samtidigt som undtagelser. Fraværet af tilstrækkelige tilbud fremstår

som en gensidig kilde til frustration og en udfordring for at realisere det fulde potentiale af de

særlige pladser med den målgruppe, de anvendes til. For eksempel i Region Sjælland gives i

den forbindelse eksempler på borgere, der havde opnået god progression under opholdet, men

som i længere tid har været strandet på de særlige pladser, hvorved den opnåede progression

er gået tabt.

Udfordringerne i udslusningssamarbejdet leder til et ønske om, at der fremadrettet etableres

tilbud, der kan tage over efter de særlige pladser. Særligt de kommunale interviewdeltagere

ønsker i den forbindelse, at denne type tilbud etableres i et tættere samspil mellem den regio-

nale psykiatri og socialpsykiatrien, end man er vant til. Flere ser også et behov for at være

mere kritisk i forhold til, hvilke borgere der bevilges ophold på de særlige pladser fremadrettet.

Dette perspektiv hænger for de pågældende interviewdeltagere sammen med, at en af del af

de borgere, der de første år har haft ophold på de særlige pladser, fx har manglet motivation

for at indgå i misbrugsbehandling eller haft personlighedsforstyrrelser, som har stået vejen for

at opnå det forventede udbytte af opholdet

. Endelig er der også interviewdeltagere, som ef-

terspørger, at man er hurtigere til at iværksætte revurdering og finde et alternativ til de særlige

pladser i de tilfælde, hvor det viser sig, at borgeren ikke profiterer af opholdet.

4.4

Opsamling

De samarbejdsmodeller, der er etableret omkring de særlige pladser, følger formelt og i praksis

det udarbejdede lovgrundlag (1), og der er ikke fundet eksempler på betydende variation mel-

lem regionerne. Samarbejdet i og omkring visitationsforum fremstår velfungerende, og selvom

det er ressourcekrævende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den sam-

lede plan) relevante og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes pro-

gression. Det er få kommunale fagpersoner, der har opnået rutine i samarbejdet med de sær-

Grundet det beskedne antal respondenter fra Kriminalforsorgen er der ikke gennemført analyse på regionsniveau for deres

besvarelser.

Jf. også de perspektiver, der er gennemgået i afsnit 3.2.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

lige pladser, men de få, der har, peger på, at rutiner og redskaber er velfungerende. En for-

bedringsmulighed, der peges på, handler om at mindske overlap mellem den samlede plan og

de øvrige planer, der findes for borgerne i målgruppen for de særlige pladser.

De involverede peger videre på, at:

▪

samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved en grundig og ligeværdig dialog, hvor

forskellige perspektiver og fagligheder kommer konstruktivt i spil

der over tid er udviklet gode rutiner og fælles forståelse for tolkning af visitationskriterier

og faglig konsensus om de afgørelser, der træffes

samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved et fleksibelt samarbejde, hvor par-

terne hjælper hinanden med sparring, vejledning og konkrete oplysninger i forhold til at

få lavet indstillinger o.l. korrekt

kommunerne i dag laver gode og grundige indstillinger, der med enkelte undtagelser

giver et godt grundlag for de beslutninger, der træffes i visitationsforum.

▪

Samarbejdet om udslusning fremstår i højere grad som en udfordring, fordi det i en del tilfælde

er svært at finde tilbud, der kan rumme de ofte stadig komplekse borgere efter opholdet på de

særlige pladser. Der nævnes dog også mange eksempler på udslusningsforløb, der har været

forbilledlige, og hvor konstruktionen omkring de særlige pladser har muliggjort en glidende

overgang til det kommunale botilbud. De udfordringer, der er beskrevet om udslusning fra de

særlige pladser, illustrerer for mange interviewdeltagere et stort behov for at udvikle og styrke

omgivelserne til de særlige pladser. Det gælder ikke mindst i socialpsykiatrien, hvor der efter-

spørges ressourcer og kompetencer til at etablere tilbud, der kan rumme borgerne efter ophol-

det på de særlige pladser. Erfaringen er, at de fleste borgere – også selvom der opnås pro-

gression – stadig er komplekse og svære at finde relevante tilbud til, hvilket øger risikoen for,

at de opnåede forbedringer mistes. Dette perspektiv italesættes typisk i relation til den kom-

mende 10-årsplan for psykiatrien, hvor der er et ønske om, at der afsættes ressourcer til tilbud,

der kan rumme de mest komplekse borgere.

For det andet ses et behov for, at erfaringerne fra de særlige pladsers første år anvendes til at

blive mere præcis i forhold til visitationsforums vurdering af, hvilke borgere der bevilges ophold,

samt at der hurtigere iværksættes revurdering med henblik på at finde et alternativ for borgere,

der viser sig ude af stand til at profitere af opholdet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Justering af visitationskriterier, indstilling via

behandlingspsykiatrien og ommærkning

I løbet af de første år er der gennemført tre justeringer, som skal understøtte en effektiv an-

vendelse af de særlige pladser. Først blev visitationskriterierne lempet, ligesom der er åbnet

op for, at den regionale behandlingspsykiatri kan indstille borgere til ophold. Siden efteråret

2020 har det desuden været muligt for den enkelte region at ommærke op til 25 % af de særlige

pladser, så disse i stedet bliver en del af almen psykiatrien. Dette kapitel sammenfatter inter-

viewdeltagernes perspektiver på de gennemførte justeringer samt de fremadrettede overvejel-

ser, disse giver anledning til.

5.1

Justering af visitationskriterier

Det blev i foråret 2019 vedtaget at lempe visitationskriterierne (5) på baggrund af udfordringer

med i tilstrækkeligt omfang at visitere borgere til de særlige pladser. Lempelserne trådte i kraft

den 1. april 2019. Herefter kan en borger visiteres til ophold på de særlige pladser i psykiatrien,

hvis borgeren vurderes: 1) at være eller i risiko for at blive til fare for andre og uforudsigelig i

sin adfærd, 2) at have eller må formodes at have en svær psykisk lidelse, og 3) at have særlige

sociale problemer. Disse tre betingelser skal være opfyldt. Derudover skal ét af de tre sidst-

nævnte kriterier i det oprindelige lovforslag være opfyldt (1) borgerens forløb er karakteriseret

af gentagne eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri, 2) opholdet på de

særlige pladser vurderes at have afgørende betydning for at imødekomme behov for behand-

ling, rehabilitering og støtte, eller 3) opholdet vurderes at være egnet til at forhindre skadelig

adfærd, jf. ovenfor). Lempelsen havde til hensigt at sikre, at visitationskriterierne ikke virkede

unødigt begrænsende, og at der i højere grad blev visiteret borgere til de særlige pladser inden

for den relevante målgruppe.

Interviewdeltagerne vurderer generelt, at de justerede visitationskriterier udgør et skridt i den

rigtige retning, fordi især farlighedskriteriet, som det var formuleret, i udgangspunktet var defi-

neret for snævert. Flere lægger dog også vægt på, at den lokale tolkning af visitationskriterierne

allerede havde bevæget sig i retning af de lempelser, der blev meldt ud i foråret 2019, hvorfor

de ikke vurderes at have haft stor betydning i praksis.

Enkelte af de regionale fagpersoner peger på lempelsen om, at kun et af de tre sidste visitati-

onskriterier behøver være opfyldt, som en potentiel udfordring for ønsket om at være præcis i

beslutningen om, hvilke borgere der bevilges ophold. Disse interviewpersoner ønsker derfor et

fortsat fokus på, at alle de tre af de sidste visitationskriterier skal være opfyldt for, at de borgere,

der gives ophold, i videst muligt omfang er motiverede og i stand til at få det ønskede udbytte

af opholdet.

Flere interviewdeltagere efterspørger også, at de hidtidige erfaringer anvendes til at udarbejde

mere præcise vejledninger til at understøtte beslutningerne om, hvilke psykiske lidelser og pa-

tientprofiler der egner sig/ikke egner sig til et ophold på de særlige pladser:

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Det handler også om, hvordan man tolker dem. For eksempel svær psykisk lidelse.

Skal man være skizofren, eller er det nok at have en personlighedsforstyrrelse eller

dobbeltdiagnose? Man har ikke skrevet diagnostiske kriterier ind i loven. Behand-

lingsmæssigt – det giver mening, at man holder sig til det, givet at der er få pladser.

Når der ikke er så meget psykiatrisk, men primært behov for adfærdskorrigerende

tilgang – det er vi ikke gearet til på de særlige pladser.

(Regional interviewdeltager)

Som indikeret i citatet er der også en oplevelse af, at visitationskriterierne kan tolkes forskelligt,

hvorfor der ses en mulighed for, at arbejdet med vejledninger forankres i et tværgående forum,

som det var tilfældet i forbindelse med opstarten af de særlige pladser.

Blandt interviewdeltagerne – især de kommunale – er der til gengæld stadig en udbredt fru-

stration over kombinationen af målgruppe, visitationskriterier og rammen omkring opholdet på

de særlige pladser, som illustreret i nedenstående citat:

Det største problem for kommunerne er at få borgeren til at give samtykke til ophold

på de særlige pladser. Det er svært med de farligste borgere, for de har ikke den

sygdomserkendelse.

(Kommunal interviewdeltager)

Oplevelsen er for det første, at frivillighedskriteriet indsnævrer den reelle målgruppe markant,

i forhold til, hvor mange borgere der i øvrigt matcher visitationskriterierne, hvorfor en stor del

af de borgere, kommunerne havde håbet at få hjælp til, ikke er omfattet af de særlige pladser.

Oplevelsen er samtidig, at det er for svært at få de udadreagerende og farlige borgere indlagt

i den almindelige psykiatri, samt at opholdene her er for korte.

Flere peger i den forbindelse på, at snitfladen mellem de særlige pladser og den almene psy-

kiatri er uklar, og der efterlyses adgang til tilbud, der minder om de særlige pladser, men som

er en del af den almene psykiatri. Enkelte peger i den forbindelse også på, at de ville fore-

trække, at de særlige pladser fremadrettet entydigt blev gjort til en del af den almene psykiatri,

samtidig med at ansvaret for finansiering entydigt blev placeret i regionen.

5.2

Indstilling via behandlingspsykiatrien

De regionale interviewpersoner er glade for henvisningsmuligheden, der ses som en god måde

at opspore og motivere borgere i målgruppen for de særlige pladser på. Argumentet er, at man

ofte har borgere, som er færdigbehandlede, men som stadig er udadreagerende, misbrugende

og svære at rumme for kommunerne, hvormed der er stor risiko for fejlslagne indsatser i kom-

munen og dermed risiko for gentagne indlæggelser. For disse borgere vurderes de særlige

pladser at udgøre et relevant tilbud, idet de tilknyttede kompetencer og de langvarige indlæg-

gelsesforløb egner sig godt til at stabilisere borgerne og arbejde med at skabe forudsætninger

for en god udslusning. De regionale interviewpersoner oplever også, at der generelt bliver taget

godt imod de regionale indstillinger blandt kommunerne, og at der kun har været enkelte til-

fælde, hvor borgerens handlingskommune ikke har ønsket at imødekomme forslaget om ind-

stilling. Det tolkes som udtryk for, at indstillingerne opleves som relevante og som en god ar-

bejdsgang, hvor regionen hjælper kommunerne med at få de særlige pladser taget i brug efter

hensigten, hvormed også tomgangsbetalingen for ubrugte pladser reduceres.

Det er langt fra alle kommunale interviewdeltagere, der har konkrete erfaringer med borgere,

der er indstillet via behandlingspsykiatrien, men de, der har vurderet og indstillet borgere til

ophold, har været relevante. Det fremgår videre, at det for kommunerne er meget vigtigt, at

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

psykiatrien prioriterer en forudgående dialog med borgerens hjemkommune, inden en borger

indstilles til visitationsforum. Der nævnes i den forbindelse eksempler på, at dette ikke er sket,

hvormed kommunerne oplever at blive sat i en svær position – fordi borgeren er blevet stillet

et meget dyrt tilbud i udsigt, som skal betales af kommunen. I de tilfælde, der nævnes til inter-

views, har dette resulteret i, at kommunen ikke har godkendt opholdet, hvilket opleves som et

meget uhensigtsmæssigt forløb for den involverede borger.

En forudgående dialog med kommunerne for forventningsafstemning i forhold til, hvorvidt det

er relevant at indstille en given borger til de særlige pladser, udgør også et vigtigt opmærksom-

hedspunkt for de regionale interviewdeltagere. Det fremgår i den forbindelse også, at det udgør

et opmærksomhedspunkt for de særlige pladsers samarbede med almen psykiatrien fremad-

rettet.

Især på det strategiske niveau i kommunerne er der en generel opmærksomhed på, om den

nye henvisningsmulighed udgør en glidebane i retning af utilsigtet opgaveglidning, hvor kom-

munerne ender med at finansiere udslusningspladser, som i en kommunal optik burde være

en del af de regionale tilbud. Mange ser i den optik muligheden for henvisning via behandlings-

psykiatrien som en risiko for, at de særlige pladser er ved at udvikle sig til en kommunalt finan-

sieret bufferkapacitet for behandlingspsykiatrien.

Den nye praksis med indstillinger fra behandlingspsykiatrien ses også som en illustration af det

ulige forhold mellem psykiatrien og kommunerne, fordi det er psykiatrien, der beslutter, hvornår

en borger er færdigbehandlet. Oplevelsen er derfor, at kommunerne stilles i en situation, hvor

de er tvunget til at sige ja til et ophold på de særlige pladser, fordi psykiatrien i de tilfælde, hvor

kommunen ikke kan stille med et tilbud til borgeren, vil opkræve færdigbehandlingstakst sam-

tidig med, at kommunen risikerer at betale tomgangstakst til de særlige pladser. Set i det per-

spektiv er vurderingen derfor, at de særlige pladser i et vist omfang anvendes som følge af den

valgte finansieringsmodel, hvor kommunerne er tvunget til at betale for tilbuddet, uagtet om det

anvendes eller ej, end fordi der er tale om et relevant tilbud, der efterspørges af kommunerne.

5.3

Ommærkning af pladser

I økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2021 er det aftalt at indføre en model for

bedre udnyttelse af de særlige pladser (13,14). Modellen giver regionerne mulighed for at om-

mærke op til 25 % af de særlige pladser til brug i den almindelige psykiatri efter dialog med

kommunerne i regionen, hvis regionerne har ledig kapacitet (15). Den kommunale betaling

bortfalder for ommærkede pladser, der i stedet finansieres af regionerne som en del af den

almindelige psykiatri. Modellen trådte i kraft den 1. september 2020, og som gengivet i Tabel

5.1 nedenfor var det på tidspunktet for evalueringens dataindsamling tre regioner, der havde

taget muligheden for ommærkning i anvendelse. Det skal dog bemærkes, at både Region Sjæl-

land og Region Hovedstaden aktuelt kørte med hhv. 7 og 11 færre pladser end forudsat på

tidspunktet for dataindsamlingen.

Tabel 5.1

Regionernes anvendelse af antal ommærkede pladser

Hovedstaden

Maksimale antal pladser

Ommærkede pladser

Note:

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Region Hovedstaden åbner i løbet 2021 de sidste særlige pladser og har i den forbindelse aftalt med kommunerne

at ommærke 5 pladser. De særlige pladser i regionen vil fremover bestå af tre afsnit med 14 pladser hver.

Region Sjællands ene afdeling med 7 særlige pladser var lukket pga. sikkerhedsmæssige hensyn i efteråret 2020.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Muligheden for ommærkning vurderes relevant på tværs af interview i det omfang, alternativet

er ubenyttede pladser. Derved er der også især taget positivt imod muligheden blandt kommu-

nerne på det strategiske niveau, hvor der også italesættes et ønske om, at flere – eller evt. alle

de særlige pladser – fremadrettet ommærkes til at høre hjemme i almen psykiatrien.

De regionale interviewdeltagere, som har erfaring med ommærkede pladser, peger på, at det

er vigtigt, at også borgerne på de ommærkede pladser er egnede til at være på de særlige

pladser, og herunder at de ikke har en adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge. Dette er

derfor et opmærksomhedspunkt i samarbejdet med almen psykiatrien. På samme måde rejses

et opmærksomhedspunkt – fx i Region Nordjylland – om, at der er en nedre grænse for, hvor

få særlige pladser der kan være på et afsnit, hvis det samtidigt skal være muligt at opretholde

et tværfagligt miljø og et udbud af behandlings- og aktivitetstilbud, der lever op til loven om de

særlige pladser.

5.4

Opsamling

I lyset af de vanskeligheder, der har været med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser,

vurderes de gennemførte justeringer generelt som relevante skridt i den rigtige retning. Især

justeringen af farlighedskriteriet fremstår som relevant – og i tråd med den faktiske praksis, der

i et vist omfang allerede var etableret i de enkelte visitationsfora.

Det fremgår dog også, at justeringerne ikke i sig selv ses som en tilstrækkelig løsning på van-

skelighederne med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser. Der fremstår i forlængelse

heraf nedenstående opmærksomhedspunkter i relation de enkelte justeringer:

▪

Fra kommunal side efterspørges en mere grundlæggende ændring i visitationskriteri-

erne, der gør det nemmere for kommunerne at udnytte de særlige pladser – eller alter-

nativt, at antallet af pladser omfattet af den kommunale forpligtelse til finansiering redu-

ceres markant.

Ved indstilling fra behandlingspsykiatrien er det vigtigt for kommunerne, at de særlige

pladser ikke udvikler sig til en kommunalt finansieret bufferkapacitet for psykiatrien.

Samtidig er det helt centralt for kommunerne, at der i alle tilfælde er en forudgående

dialog og forventningsafstemning om de borgere, der overvejes indstillet via behand-

lingspsykiatrien.

Ved konvertering af særlige pladser til almen psykiatriske pladser er det vigtigt, at de

indstillede borgere ikke har diagnoser/adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Oplevede resultater

Dette kapitel præsenterer den oplevede relevans og det oplevede udbytte af de særlige pladser

i de fem regioner. Kapitlet tager primært afsæt i besvarelserne fra spørgeskemaundersøgel-

serne blandt de regionale og kommunale fagpersoner, samt ansatte i Kriminalforsorgen, men

der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.

6.1

Oplevet relevans og tilbud om helhedsorienteret behandling

Langt hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige

pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 6.1. Relevant tilbud betyder i denne sammen-

hæng, at tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Ingen af respondenter fra Kriminalfor-

sorgen er kritiske over for relevansen af de særlige pladser, mens 9 % af de regionale og 15 %

af de kommunale fagpersoner er kritiske. Blandt de kommunale fagpersoner ses der en ten-

dens til, at der er færrest kritiske respondenterne i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Figur 6.1

De ansatte i regioner, kommuner og Kriminalforsorgens oplevelse af,

de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud

for udsatte borgere,

som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes at

have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx

misbrug. Procent

11%

2% 3%

32%

45%

63%

100%

80%

60%

40%

20%

58%

35%

Kommuner

Meget enig

Regioner

Uenig

Meget uenig

30%

Kriminalforsorgen

Ved ikke

Enig

Anm.:

Note:

Kilde:

1’

Med

N kommune = 131, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.

et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.

Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.

De fleste af de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser lykkes med at tilbyde en

helhedsorienteret tilgang til borgerne (78 % positive svar), mens det tilsvarende kun er 55 %

af de kommunale fagpersoner, der oplever dette, jf. Figur 6.2. Region Midtjylland og Region

Nordjylland skiller sig begge ud ved at have en høj andel af både kommunale og regionale

fagpersoner, som oplever, at de særlige pladser er lykkedes. I Region Midtjylland har 80 % af

de kommunale fagpersoner og 100 % af de regionale fagpersoner svaret, at de er ”meget enig”

eller ”enig” i udsagnet om, at

de særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helheds-

orienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/reha-

biliterende indsats og misbrugsbehandling.

Tilsvarende har 87 % af de kommunale fagperso-

ner og 92 % af de regionale fagpersoner fra Region Nordjylland svaret positivt på spørgsmålet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Figur 6.2

De regionalt og kommunalt ansattes oplevelse af, om de

særlige pladser i psy-

kiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren,

som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats

og misbrugsbehandling. Procent

16%

24%

55%

40%

23%

Regioner

Enig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

10%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

15%

Kommuner

Meget enig

Anm.:

Kilde:

N kommune = 131, N region = 197.

Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.

6.2

Oplevet udbytte under opholdet

Figur 6.3 viser de kommunalt, regionalt og Kriminalforsorgens ansattes oplevelse af udbytte

for borgerne under opholdet på de særlige pladser med afsæt i de opstillede succeskriterier

samt et spørgsmål, om hvorvidt der rejses sigtelser for kriminalitet mod borgerne, som er tilføjet

spørgeskemaet til Kriminalforsorgen.

Det fremgår af figuren, at der er variation respondentgrupperne imellem det oplevede udbytte,

og at der er en tendens til, at ansatte i region og Kriminalforsorgen vurderer udbyttet mere

positivt end de kommunalt ansatte. Med denne variation in mente er der på tværs af de tre

respondentgrupper flest, der oplever et positivt udbytte af de særlige pladser i forhold til at

stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet (63-88 % positive svar), mens andelen,

som oplever et positivt udbytte i forhold farlighed er en smule lavere (57-79 % positive svar).

Evnen til at mestre hverdagen (45-79 % positive svar) vurderes lidt lavere, mens færrest vur-

derer, at de særlige pladser har et positivt udbytte på borgernes misbrugsproblemer under

opholdet (46-63 % positive svar). Endvidere oplever de regionalt ansatte et udbytte i forhold til

brugen af tvang, 83 % har således svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i,

at der anvendes

ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne.

Det skal bemærkes, at spørgsmålet om tvang

kun er stillet til de regionale fagpersoner.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Figur 6.3

De kommunalt, regionalt og Kriminalforsorgens ansattes oplevelse af udbytte for

borgerne under opholdet på de særlige pladser. Procent

Anm.:

Kilde:

N kommune = 130, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.

Besvarelse af spørgsmål 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4 i det kommunale, regionale og Kriminalforsorgens spørgeskema(et),

samt spg. 3.5 i det regionale spørgeskema.

Særligt er der en høj andel af de ansatte i region og Kriminalforsorgen, som oplever, at de

særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse under ophol-

det. I begge grupper har 88 % af de ansatte svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet

om, at

de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse

under opholdet,

mod 63 % af de ansatte i kommune. De regionalt ansatte har endvidere en

positiv oplevelse af de særlige pladsers betydning for borgernes farlighed under indlæggelse

og evne til at mestre hverdagen. 79 % af de ansatte i regionen har svaret, at de er ”meget enig”

eller ”enig” i udsagnene om, at de særlige pladser i psykiatrien henholdsvis

bidrager til at re-

ducere borgernes farlighed under opholdet og forbedrer borgernes evne til at mestre hverda-

gen.

Et flertal af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen har også svaret positivt på spørgsmålet

om, at de særlige pladser bidrager til at reducere borgerens farlighed under opholdet (kom-

mune 57 % og Kriminalforsorgen 63 % positive svar). En lavere andel af de ansatte i kommu-

nerne svaret positivt på, at de særlige pladser bidrager til forbedring af borgerens evne til at

mestre hverdagen (45 % positive svar). Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at mellem

hver fjerde og femte af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen ikke har vurderet sig i stand

til at besvare spørgsmålene om farlighed og evnen til at mestre hverdagen, og dermed svaret

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

”ved ikke”. Modsat de regionale fagpersoner er de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen

ikke tæt på borgeren under opholdet, hvilket kan forklare, at de i større grad har haft svært ved

at svare på spørgsmålet.

Lidt over halvdelen af de ansatte på de særlige pladser og i Kriminalforsorgen oplever, at de

særlige pladser har positiv indvirkning på borgerens misbrugsproblemer under opholdet (63 %

positive svar), mens det er 46 % blandt de kommunale fagpersoner. Det skal endnu engang

bemærkes, at hver femte respondent fra kommunerne og lidt under hver syvende respondent

fra Kriminalforsorgen ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet. Endnu engang

kan den højere andel af ”ved ikke”-svar i de to faggrupper forklares ved, at de ikke er så tæt

på borgeren under opholdet.

De ansatte i Kriminalforsorgen er yderligere blevet spurgt til forekomsten af rejste sigtelser for

kriminalitet mod borgere under deres ophold på de særlige pladser. Det fremgår i den forbin-

delse, at der er en lidt blandet oplevelse heraf blandt respondenterne, cirka 1/3 har henholdsvis

svaret meget enig/enig, uenig/meget uenig eller ved ikke til udsagnet

der bliver ikke eller kun

sjælden rejst sigtelser for kriminalitet mod borgerne under deres ophold på de særlige pladser.

Regionale forskelle (se evt. bilagsrapport for grafisk fremstilling)

Hvis vi kigger på tværs af regionerne ses en tendens til, at en højere andel af de kommunale

og regionale fagpersoner i Region Midtjylland og Region Nordjylland vurderer et positivt resul-

tat af de særlige pladser på borgerens psykiske lidelser, misbrugsproblemer og farlighed end i

de tre øvrige regioner (7). I forhold til evnen til at mestre hverdagen er der også en højere andel

af de kommunale medarbejdere i regionerne Midtjylland og Nordjylland, der oplever et positivt

udbytte af de særlige pladser, sammenlignet med de tre andre regioner, mens der ikke i samme

grad synes at være forskel i de regionalt ansattes oplevelse her af. Endelig gælder det i forhold

til spørgsmålet om anvendelse af tvang, at respondenterne fra Region Nordjylland forholder

sig mere positivt, sammenlignet med respondenterne fra de øvrige regioner.

6.3

Oplevet udbytte efter opholdet

Figur 6.4 viser de ansatte i kommune og Kriminalforsorgens oplevelse af borgernes udbytte

efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Figur 6.4

Ansatte i kommune og Kriminalforsorgens oplevelse af udbytte for borgerne ef-

ter opholdet på de særlige pladser. Procent

Anm.:

Kilde:

N kommune = 89, N Kriminalforsorgen = 23.

Besvarelse af spørgsmål 3.5, 3.6, 3.7, 3.8 og 3.9 i det kommunale og Kriminalforsorgens spørgeskema(et), samt

spg. 3.10 i det kommunale spørgeskema.

Selvom spørgsmålene kun er stillet til ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren

har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien, er der relativt mange, der har

haft svært ved at svare på spørgsmålene. Det gælder særligt, at 70 % af de ansatte i Kriminal-

forsorgen har svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet om antallet af sigtelser, mens 46 % af de kom-

munale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om magtanvendelse. Andelen af ’ved

ikke’-svar hænger formentlig sammen med, at det endnu er relativt få borgere, der har gen-

nemført ophold og haft et længerevarende efterforløb, samt at de fagpersoner, der er involveret

under opholdet, ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Med disse forhold in mente fremgår, at de kommunale fagpersoners oplevelse af borgernes

udbytte efter opholdet i forhold til funktionsniveau og stabilisering af psykiske lidelse, fordeler

sig nogenlunde ligeligt i andelen positive og negative svar. Det fremgår videre, at næsten halv-

delen af de kommunalt ansatte oplever, at borgerens farlighed er reduceret efter opholdet,

mens der ikke findes en tilsvarende positiv vurdering af de opnåede resultater på borgerens

misbrugsproblemer og evne til at mestre hverdagen. 52 % af de kommunale respondenter har

således svaret, at de er uenig/meget uenig i udsagnet om, at

borgernes misbrugsproblemer er

mindsket efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien, dvs. at borgeren enten har mindre

misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig måde,

mens der tilsva-

rende er 43 %, som har svaret negativt på spørgsmålet om at mestre hverdagen efter opholdet.

Blandt de ansatte i Kriminalforsorgen er der en størst andel, som oplever et positivt udbytte af

opholdet på borgerens psykiske lidelse (39 % positive svar), 30 % oplever et positivt udbytte i

forhold til borgerens farlighed og 26 % et positivt udbytte i forhold til misbrugsproblemer.

De oplevede resultater efter forløbet flugter således i høj grad med de opmærksomhedspunkter

vedrørende misbrug, og at borgerne stadig har komplekse hjælpebehov efter opholdet på de

særlige pladser, jf. afsnit 4.3.

Regionale forskelle (se evt. bilagsrapport for grafisk fremstilling)

Hvis vi kigger på tværs af regionerne, ses i tråd med oplevelsen af udbyttet under opholdet en

tendens til, at en højere andel af de kommunale fagpersoner i Region Midtjylland og Region

Nordjylland vurderer et positivt resultat af de særlige pladser på borgerens psykiske lidelser,

misbrugsproblemer, farlighed og brugen af magtanvendelse end i de tre øvrige regioner (7). I

forhold til funktionsniveau skiller kommunerne i Region Syddanmark sig ud ved, at det kun er

11 % af dem, som efterfølgende oplever en positiv effekt af opholdet herpå, mod 34 % af

respondenterne i Region Hovedstaden og 50-61 % af respondenterne i regionerne Sjælland,

Midtjylland og Nordjylland. Tilsvarende er der også en lavere andel af positive svar i forhold til

evnen til at mestre hverdagen i Region Syddanmark (16 % positive svar), mod 28-34 % i regi-

onerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, samt 46 % i Region Nordjylland.

6.4

Resultater fra interviews

Interviewdeltagernes perspektiver på de oplevede resultater under og efter borgernes ophold

på de særlige pladser matcher overordnet tendenserne i spørgeskemaet. Den mest udbredte

vurdering er således, at de særlige pladser udgør et relevant og virksomt tilbud til de borgere,

der gennemfører opholdet. De positive vurderinger hænger for manges vedkommende også

sammen med en vurdering af, at der i udgangspunktet mangler helhedsorienterede tilbud, der

er i stand til at rumme målgruppen for de særlige pladser.

Som i spørgeskemaet er der en tendens til, at interviewdeltagerne fra regionerne Midtjylland

og Nordjylland forholder sig mere positivt til udbyttet end deltagerne fra de tre øvrige regioner.

Den mere positive vurdering af udbyttet i de to regioner ser ud til at hænge sammen med en

oplevelse af, at de særlige pladser lykkes bedre med håndtere misbrug på og omkring de sær-

lige pladser, samt der ikke opleves lige så store problemer i forhold til at finde tilbud til borgerne

efter opholdet.

Som årsager til de opnåede resultater – og elementer, der positivt kendetegner de særlige

pladser – fremhæves for det første muligheden for at tilbyde et langvarigt og helhedsorienteret

forløb, hvor der er tid til, at borgeren kan lande, blive tryg og selv få en erkendelse og motivation

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

for at udvikle sig. For det andet fremhæves det som en styrke, når opholdet på de særlige

pladser giver mulighed for at give borgeren en periode uden misbrug, hvormed det bliver lettere

at udrede og behandle de psykiatriske lidelser korrekt. For det tredje lægger flere kommunale

interviewdeltagere også vægt på, at de særlige pladser har en god normering og et tværfagligt

personale med stærke faglige kompetencer.

Der er samtidig en generel opmærksomhed på, at de succeskriterier og forløbstider på 3-6

måneder, der i udgangspunktet var opstillet for de særlige pladser, var urealistiske i forhold til

målgruppens kompleksitet. Derfor har de fleste også en accept af, at den gennemsnitlige op-

holdstid for de borgere, der gennemfører forløbet, er væsentligt længere, end der i udgangs-

punktet er lagt op til. De fleste har også en accept af, at borgerne stadig er komplekse efter et

vellykket ophold på de særlige pladser, men som uddybet nedenfor, udgør gensidig forvent-

ningsafstemning om målsætning og forventet progression et fremadrettet opmærksomheds-

punkt.

Fremadrettede opmærksomhedspunkter

De kritiske perspektiver på borgernes udbytte af de særlige pladser italesættes særligt i regio-

nerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark og knytter sig til oplevelser af at:

▪

der er for meget misbrug på de særlige pladser, og at det mindsker udbyttet af opholdet.

Det nævnes i den forbindelse, at nogle borgere er blevet mere misbrugende under op-

holdet, mens andre har måttet afbryde opholdet, fordi der var for meget misbrug og uro.

opstarten af opholdet og relationsdannelsen til borgerne i nogle tilfælde tager for lang

tid, ligesom arbejdet med misbrugsbehandling ikke lykkes i den grad, der forventes.

borgerne, selvom opholdene er lange, ikke opnår den forventede progression, hvorfor

det stadig er svært at finde tilbud, der kan rumme borgerne efter endt ophold.

▪

Det fremgår generelt, at de regionale interviewdeltagere også har håndtering af misbrug og

misbrugsbehandling som vigtige opmærksomhedspunkter. Som beskrevet i afsnit 3.2 er der

også i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark igangsat en bevægelse væk fra den

’åbne botilbudstilgang’ i retning af de mere lukkede løsninger, der er valgt i regionerne Midtjyl-

land og Nordjylland. De regionale interviewdeltagere efterspørger dog også en bedre forvent-

ningsafstemning med kommunerne i forhold til: 1) hvilke målsætninger der er realistiske, samt

2) hvor lang tid det tager at opnå progression for de typisk meget komplekse og skadede bor-

gere, der indskrives på de særlige pladser, som opsummeret nedenfor:

▪

Blive bedre til at opstille realistiske delmål og se nuanceret på de fremskridt, borgerne

gør. Oplevelsen er i den forbindelse, at det især er i forhold til farlighed og udadreage-

rende adfærd, der – også for de komplekse og meget misbrugende borgere – opnås

progression under opholdet.

Afstemme realistiske forventninger til længden af opholdet med hjemkommunen, samt

at der fra starten er fokus på at tænke i udslusning, og hvilke tilbud der kan være egnede

til at rumme borgerne efter endt ophold.

Være mere præcis i visitationsforum og sortere borgere fra i de tilfælde, hvor det vurde-

res, at de særlige pladser vil have svært ved at skabe titrækkelig progression, jf. også

de opmærksomhedspunkter relateret til målgrupper, der tidligere er gennemgået i afsnit

3.2.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

6.5

Opsamling

Alt i alt viser dette afsnit, at de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, i overvejende grad

har en positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold til relevans og tilstrækkelighed. Hoved-

parten af de ansatte oplever således, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud

(kommune: 80 %, region: 90 % og Kriminalforsorgen: 93 %), og de fleste oplever også, at de

er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommune: 55 % og region:

78 %).

I forhold til det oplevede udbytte under opholdet ses der er en tendens til, at ansatte i region

og Kriminalforsorgen vurderer udbyttet mere positivt end de kommunalt ansatte. Med denne

variation in mente synes der på tværs af de tre respondentgrupper at være flest, der oplever

et positivt udbytte af de særlige pladser i forhold til at stabilisere borgerens psykiske lidelse

under opholdet (63-89 % positive svar), mens andelen, som oplever et positivt udbytte i forhold

til farlighed (67-79 % positive svar) og evnen til at mestre hverdagen (45-79 % positive svar),

er lidt lavere. Færrest vurderer, at de særlige pladser har et positivt udbytte på borgernes mis-

brugsproblemer under opholdet (46-63 % positive svar). Endvidere oplever de regionalt ansatte

et udbytte i forhold til brugen af tvang (83 % positive svar).

Interviewdeltagernes perspektiver på de oplevede resultater under borgernes ophold på de

særlige pladser matcher overordnet tendenserne i spørgeskemaet. Den mest udbredte vurde-

ring er således, at de særlige pladser udgør et relevant og virksomt tilbud til de borgere, der

gennemfører opholdet. De positive vurderinger hænger for manges vedkommende også sam-

men med en vurdering af, at der i udgangspunktet mangler helhedsorienterede tilbud, der er i

stand til at rumme målgruppen for de særlige pladser.

I forhold til de kommunale fagpersoners oplevelse af borgernes udbytte efter opholdet ses en

nogenlunde ligelig andel af positive og negative svar i forhold til funktionsniveau og stabilisering

af psykiske lidelse. Det fremgår videre, at næsten halvdelen af de kommunalt ansatte oplever,

at borgerens farlighed er reduceret efter opholdet, mens der ikke findes en tilsvarende positiv

vurdering af de opnåede resultater på borgerens misbrugsproblemer og evne til at mestre hver-

dagen. Blandt de ansatte i Kriminalforsorgen er der flest, som oplever et positivt udbytte af

opholdet på borgerens psykiske lidelse (39 % positive svar), og færrest, som oplever et positivt

udbytte i forhold til misbrugsproblemer (26 % positive svar). Det skal i denne sammenhæng

bemærkes, at en relativt stor andel af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen synes at

have svært ved at vurdere borgernes udbytte efter opholdet og har svaret ’ved ikke’. Andelen

af ’ved ikke’-svar hænger formentlig sammen med, at det endnu er relativt få borgere, der har

gennemført ophold og haft et længerevarende efterforløb, samt at de fagpersoner, der er in-

volveret under opholdet, ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende.

På tværs af spørgeskemabesvarelserne og interviewene er der en tendens til, at interviewdel-

tagerne fra regionerne Midtjylland og Nordjylland forholder sig mere positivt til udbyttet under

og efter opholdet end deltagerne fra de tre øvrige regioner. Begrundelserne for dette handler

jf. de gennemførte interview primært om evnen til håndtering af misbrug på og omkring de

særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante kommunale tilbud efter endt

ophold.

Det fremgår af interviewene, at der især i kommunerne er en vis frustration over den manglende

viden om de langsigtede resultater, samt en bekymring for, om der kun opnås små og kortva-

rige forbedringer for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Borgeres og pårørendes erfaringer med de

særlige pladser

Dette kapitel præsenterer resultaterne af VIVEs interviewundersøgelse med borgere og pårø-

rende om deres perspektiver på de særlige pladser. Kapitlet er udarbejdet på baggrund af syv

interviews og oplysninger fra ni borgere, der har udfyldt et skema udarbejdet med afsæt i VIVEs

interviewguide.

Borgerundersøgelsen omhandler målgruppens erfaringer med opholdet på de særlige pladser,

herunder deres vurdering af fordele og ulemper ved opholdet samt deres oplevede udbytte. I

det følgende beskriver vi de resultater, som borgerne selv fremhæver som vigtige, og som går

på tværs af interviewene. Beskrivelsen afspejler dermed det, som der er bred enighed om i det

begrænsede materiale.

Borgernes input reflekterer de forhold og indsatser, som tilbydes på de særlige pladser, men

det er ikke alle indsatser, der fylder lige meget. I det følgende beskrives de forhold og indsatser,

som fra borgernes perspektiv er en fordel ved de særlige pladser frem for andre tilbud i psyki-

atrien samt en enkel ulempe.

7.1

Det langvarige ophold

Muligheden for et længerevarende ophold fremhæves i både interviewene og de tilsendte ske-

maer som særligt positive og afgørende for borgernes udbytte af opholdet. Mange af borgerne

kommer til de særlige pladser fra en ustabil situation med mange indlæggelser, kaotiske rela-

tioner, evt. kriminalitet og misbrug. De har ofte boet flere steder, og nogle har haft perioder

med hjemløshed. Adspurgt fortæller borgerne, at de havde begrænset viden om de særlige

pladser før opholdet, men at de hæftede sig ved, at man kan være indlagt i længere tid, og at

de samtidigt gerne ville væk fra den situation, de stod i.

Jeg vidste ikke så meget. Ikke andet, end man kunne være der i lang tid. Jeg havde

læst lidt om det og fik lidt at vide af psykiateren, da jeg var indlagt. Hørte også lidt

fra kommunen. Jeg ville gerne, for jeg var træt af mit bosted, og jeg kunne ikke helt

være der. Jeg var også træt af at ryge ind og ud af lukket afdeling. Jeg ville væk fra

alt det.

(Borger 2)

Flere af borgerne fremhæver varigheden som det, der adskiller de særlige pladser fra psyki-

atrien generelt. De finder, at behandlingen og de øvrige aktiviteter på de særlige pladser ligner

indsatserne i psykiatrien generelt, men det, at der er god tid til rådighed, gør en forskel. Ophol-

det på de særlige pladser giver en kærkommen mulighed for at få en rolig periode med støtte

og mulighed for at overveje sin situation og fremtidsmuligheder.

Det er jo psykiatrisk (…), så behandlingen var stort set den samme, men det var

bare over længere tid. Man havde bedre tid til at arbejde med tingene.

(Borger 4)

Nogle af borgerne ser opholdet som en forudsætning for, at de kan ændre deres vaner og

vilkår, fx omkring stofmisbrug og boligforhold, og opnå en bedre tilværelse efterfølgende. For

borgere, der er meget syge og/eller misbrugende, er det ikke nødvendigvis en forbedring af

tilværelsen, der er ambitionen. For dem er opholdet på de særlige pladser i højere grad en

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

periode, hvor de kan slippe for angsten ved at være alene og kan være trygge, fordi der er

ressourcer til at tage hånd om dem og deres behov.

Uanset borgernes konkrete situation og behov bliver der i interviewene og i skemaerne lagt

vægt på, at længden af opholdet opleves som en stor fordel for borgerne.

7.2

Relationer: Aldrig at være alene

Et andet tværgående tema i datamaterialet er betydningen af de relationer, som borgerne kan

indgå i på de særlige pladser. Det er primært relationen til personalet, der er vigtig, men andre

medindlagte har også betydning i den dagligdag, som borgerne bliver en del af under deres

ophold.

Når borgerne er indlagt over en længere periode, er der mulighed for, at de kan lære personalet

på de særlige pladser at kende. Borgerne peger på, at relationerne til og samarbejdet med

personalet er en forudsætning for at kunne stabilisere deres psykiske sygdom, få gode strate-

gier til at klare hverdagen og få bedre styr på et evt. stofmisbrug. Borgerne nævner fx, at man

altid kan få hjælp, når man har brug for det. En af borgerne fortæller:

Her er man aldrig overladt til sig. Hvis du har brug for en snak, så er der altid nogen.

Jeg blev positivt overrasket. De tager sig tid til at observere og lære dig at kende,

før de stempler dig. Mine papirer er ikke for gode. Jeg har (…) været ude i en masse

lort. Men de møder mig, hvor jeg er, og danner deres eget billede. (…) Man er aldrig

overladt til sig selv. Når du brænder inde med dine egne tanker, og det bliver uover-

skueligt, så er der nogen, der kan lette lidt på det.

(Borger 5)

For nogle borgere står personalets åbenhed og rummelighed i kontrast til deres møde med

personale i andre dele af psykiatrien. Som borger 5 beskriver i citatet ovenfor, fortæller bor-

gerne, at de føler sig set på en anden måde, og at der i højere grad er øje for, hvem de er som

personer. En enkelt borger mener ligefrem, at mødet med personale, som tror på, at der kan

ske bedring i forløbet, har gjort en afgørende forskel for hans fremskridt:

Det, at de er der, er interesserede i en, det giver en troen tilbage. Man er ikke bare

syg. De troede på, at jeg kunne blive rask (…) De havde troen på, at man kunne få

det bedre. Det har jeg ikke mødt hos nogen personaler før, kun hos min familie. Det

var anderledes på de særlige pladser.

(Borger 2)

Det er ikke alle borgere, der er interesserede i at modtage hjælp fra personalet eller i stand til

at opsøge den, når de har det svært. Men det at vide, at den er der – om ikke for dem selv, så

for andre – er alligevel vigtigt for dem og en af de positive ting, der bliver fremhævet om de

særlige pladser.

Ud over omsorg og nærvær i situationer, hvor borgeren har det svært, fx ved psykiske proble-

mer eller nedtrapning af medicin, nævner de også det hyggelige samvær i hverdagen:

Det var hyggeligt at være med til at lave mad. Vi fik penge til at købe ordentlig mad.

Det gjorde vi hver fredag. Der var alle med. Patienterne var meget med til ting, det

var roligt og hyggeligt. Vi spillede spil og hørte musik og snakkede. Der var meget

positivt ved deres tilgang.

(Borger 1)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Samværet omkring madlavning og spisning samt andre fælles aktiviteter var med til at ”norma-

lisere” opholdet og skabe en almindelig hverdag, selv om alle er klar over, at de befinder sig

på et behandlingstilbud. Samtidig giver det borgerne mulighed for at øve sig på almindelige

aktiviteter som indkøb, transport mv. Det er dog primært den relationelle interaktion med per-

sonalet, der blev fremhævet som betydningsfuldt for borgerne. I tilfælde, hvor relationen ikke

fungerede, dvs. når der ikke var tillid og ”god kemi”, kunne dette stå i vejen for borgerens lyst

og vilje til at engagere sig i behandling og rehabilitering.

For nogle af borgerne var der fast personale under stort set hele deres ophold. De borgere,

der oplevede større udskiftning blandt personalet, fandt, at det var en ulempe. Borger 4 fortæl-

ler:

Det eneste, der var træls var, at der var meget udskiftning i personalet. Mange stop-

pede efter et par måneder, og så skal man lære nogle nye at kende. Man skal hele

tiden fortælle sin historie igen og igen. Også når man får en ny kontaktperson, de

vil gerne vide lidt om ens personlige historie, så skal man fortælle sin historie igen.

Jeg blev træt af at lære de nye at kende, fordi jeg havde ikke de samme relationer

til de nye som til de ældre, der havde været der i længere tid. Jeg stolede ikke på

de nye, fordi jeg kendte dem jo ikke. Det er bedre at have en kontaktperson, som

man kender i stedet for en, man ikke kender, men det har ikke nogen betydning for

de ting, vi lavede. Altså, vi havde det meget hyggeligt med puslespil og spillekort.

(Borger 4)

Enkelte borgere tilkendegiver, at de hverken har haft eller har ønsket et tæt forhold til perso-

nalet. De foretrækker overfladiske relationer og ser mest udskiftninger i personalegruppen som

et irritationsmoment, fordi det kan være forvirrende med personaleskift, og fordi de skal lære

nye personer at kende. Den socialpædagogiske indsats, som også står centralt i indsatsen på

de særlige pladser, bliver heller ikke omtalt særlig meget i interviewene, omend enkelte har

fået hjælp til selv at klare bad og offentlig transport. For de fleste var eksempelvis fælles indkøb

og madlavning mere hyggeligt end egentligt udviklende.

Relationen til de andre borgere, som er indlagt samtidigt, fremstår mindre vigtig i interviewene,

selv om borgerne bliver en del af hinandens hverdag og også hjælper hinanden. Flere siger,

at de har det fint med den sociale interaktion, når de har kræfter til det, men også, at der er

plads til at trække sig tilbage, når man har brug for det. Enkelte finder, at det er en udfordring

for det sociale samvær, at de andre borgere også er syge, og at der nogle steder er meget

misbrug.

Sammen med varigheden af opholdet er relationerne til personalet og de øvrige borgere de to

vigtigste forudsætninger for det oplevede udbytte. Det, at man lærer hinanden at kende med

tiden, har betydning for de fleste af borgernes tillid og tryghed, og de knytter det til det udbytte,

de oplever at have fået ud af forløbet.

7.3

Behandlingstilbud: Diagnostisk udredning og tilpasning af

medicin

Når man spørger til borgernes oplevede udbytte af de indsatser, der tilbydes på de særlige

pladser, er det især udredningen og behandlingen af deres psykiske lidelse, der bliver nævnt.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

En stor del af fremhæver, at de har været igennem en udredning, som har afklaret deres diag-

noser. Borgerne oplever, at udredningen er mere omfattende og grundig, end de før har oplevet

pga. det langvarige ophold. Det viser sig i interviewene, og hos flere af de borgere, der har

udfyldt skemaer, at udredningen bliver fremhævet som det vigtigste udbytte af deres ophold.

Borger 7 var en af dem, der havde glæde af en omfattende udredning:

Han havde 4-5 diagnoser på det tidspunkt. Han fik en ny, hver gang han var indlagt.

På de særlige pladser bliver der set på ham med nye øjne. Jeg nævner for dem, at

han nok lider af

[…]

Det har jeg altid ment, men jeg har altid fået at vide, at han ikke

har brug for endnu en diagnose. Men hvis han havde fået den fra starten, så havde

han måske undgået alle de problematikker. Så kigger de på ham, undersøger hans

baggrund og forløb, observerer ham. Hun snakker med neurologen, og de er ikke i

tvivl om, at han har …. Alle andre diagnoser er røget ud. Han har tendens til psyko-

ser, men kun når han misbruger. Vi fik det ud af de særlige pladser, at vi fik den

rigtige diagnose. Det er det vigtigste, der er sket for ham.

(Borger 7)

Ligesom i ovenstående citat nævner flere borgere, at den grundige udredning har resulteret i,

at de har fået fjernet diagnoser og står tilbage med et mere retvisende billede af deres udfor-

dringer. Med den diagnostiske afklaring følger også en forventning om et bedre behandlings-

forløb på længere sigt og et håb om, at deres liv kan ændre sig til det bedre. Andre borgere –

næsten alle – nævner, at de har fået ændret i deres medicin. Enten er der blevet fjernet medi-

cin, doseringen er blevet justeret, eller de har fået ny medicin, som Borger 2 beskriver her:

Jeg håbede på, at jeg kunne få den rigtige medicin. Jeg har fået så meget forskellig

medicin. Det der med at være på et sted i lang tid for at se, hvordan medicinen

virker, hvad bivirkningerne er, og hvad kan man så gøre, det betyder også, at man

kan få reguleret ens medicin og få hjælp til at få det rigtige. Jeg var ret dårlig, da jeg

kom. Jeg røg tit i bælte, blev tvangsmedicineret og havde fast vagt. Jeg var hele

tiden under opsyn. Vi prøvede en masse forskellig medicin. Til sidst fandt de en

mirakelmedicin, der kunne hjælpe, og som jeg stadig får.

(Borger 2)

Borgere og pårørende kobler muligheden for udredning og medicintilpasning med det langva-

rige ophold. Deres tidligere oplevelser i psykiatrien med gentagne indlæggelser i kortere peri-

oder har efter deres mening ikke altid været befordrende for en grundig gennemgang af deres

udfordringer. Muligheden for at teste forskellige typer af medicin af og observere eventuelle

bivirkninger over en længere periode ses som afgørende for at lykkes med finde frem til den

rigtige diagnose og den rigtige medicin.

Der er også borgere, som ikke har oplevet, at den udredning, som de har ønsket sig, er kørt

gnidningsfrit. Der kan have været afbrydelser og forsinkelser, som de antager især er knyttet

til udskiftning i personalet. Borgerne ved også godt, at et fortsat misbrug kan stå i vejen for

udredningen.

Enkelte andre tiltag i forhold til psykisk sygdom bliver fremhævet, eksempelvis muligheden for

at tale med en psykolog, hvilket flere borgere værdsætter og også påpeger, at de tidligere har

efterlyst forgæves i deres kontakter med psykiatrien. De oplever, at det giver dem mulighed for

at fortælle deres historie, sådan som de ser den, og få respons, som tager deres perspektiv

alvorligt på en anden måde end det, som de ellers får i psykiatrien.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Behandling for somatisk sygdom spiller ikke nogen videre rolle i interviewene. Kun enkelte af

borgerne fortæller, hvordan de er blevet behandlet for sygdom og skade, som der ikke tidligere

er blevet taget tilstrækkeligt hånd om. Deltagerne er dog generelt positive over for tilbuddet, da

det betyder, at de ikke behøver at forlade de særlige pladser, hvis de har behov for lægehjælp.

En enkelt borger og en af de pårørende efterspørger mere hjælp til at få sat gang i tandbe-

handling, da tandsmerter og evt. manglende tænder kan være hæmmende i hverdagen og

nedsætte borgerens livskvalitet.

7.4

Mestringsstrategier: Håndtering af udadreagerende adfærd

Arbejdet med at forebygge konflikter og voldsepisoder fylder relativt meget i borgernes erfarin-

ger.

Nogle borgere fortæller, at når de bliver vrede eller føler sig psykisk pressede, kan de råbe

højt, kaste med ting eller blive selvskadende og få selvmordstanker. De færreste fortæller, at

de selv bliver voldelige, men kan fortælle om andre, der bliver det. I de højspændte situationer

oplever borgerne, at personalet udviser tålmodighed og forståelse over for deres reaktioner,

og de formår at rumme og håndtere udadreagerende adfærd. En af borgerne fortæller:

På de særlige pladser var de gode til konflikter. Der var mange konflikter, men de

håndterer det rigtig godt. I stedet for at opsøge konflikt er personalet mere tilbage-

holdende. Hvis der var en, der var sur, fik vedkommende tid til at slappe af. På lukket

afdeling ville de tilkalde ti vagter og lægge dig ned. Nogle gange er de også for

eftergivende. Manden står og råber og skriger, og så får han lov til at rase ud, uden

at de gør noget. Men det virkede godt åbenbart. Man lærer folk at kende og får et

forhold til dem, selv om det er et patient-personale forhold. (…) Jeg synes, det er

godt, at de holder fast i at arbejde på den måde.

(Borger 1)

Nogle af borgerne har oplevet at være blevet dæmpet med tvang – enten bæltefiksering eller

tvangsmedicinering – og for en enkelt har dette været meget skræmmende og har konsekven-

ser for hans tillid til personalet. Flere borgere mener dog, at tvang forekommer langt sjældnere

på de særlige pladser end fx på en lukket afdeling, og at personalets tilgang og forhold til

borgerne er afgørende i forhold til deeskalering af konflikter.

Borgerne fortæller endvidere, at de under opholdet har fået nogle redskaber og strategier, der

kan hjælpe dem med at dæmpe psykisk uro og undgå konfrontationer, når de føler sig vrede

eller pressede:

De arbejder med volden og lærer ham, at han skal bruge de redskaber, han har

lært, når han bliver vred. Det er primært, at han skal isolere sig. Men det gør han

hele tiden alligevel. De siger, han er god til at bruge redskaberne. Han har aldrig

slået personalet, men det er de andre patienter. Men det kan ske, når han er vred

og psykotisk, som han er nu. Han kan ikke styre det, når han har vrangforestillinger.

Så får han konflikter med andre indlagte. Han har ellers gode relationer.

(Borger 6)

Borgerne nævner forskellige strategier til selvregulering, som de både kender fra andre sam-

menhænge, og som også er i spil på de særlige pladser, fx trafiklysmetoden og individuelle

aktiviteter, der kan aflede, aktivere og berolige

Den strategi, som borgerne hyppigst nævner,

at de har især har brugt på de særlige pladser, er at trække sig tilbage og holde sig væk fra

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

andre for at undgå en konfrontation, samt at søge hjælp fra andre – typisk personalet – når de

har brug for. Det kan være til en snak eller roligt samvær. Også her bliver det fremhævet, at

den gode relation til personalet er afgørende for, om den enkelte kan søge hjælp. Flere fortæl-

ler, at de havde stor mistillid til andre, da de blev indlagt, men at de med tiden lærte at stole på

andre og derfra at søge hjælp.

Nogle få oplevede dog også, at der er en bagside ved især strategien om at trække sig tilbage,

fordi man kan komme til at isolere sig for meget og ikke række ud efter hjælp ved behov. Hvis

personalet i disse situationer ikke har øje for den enkeltes behov, kan borgeren opleve, at

hans/hendes udfordringer forværres.

En særlig udfordring omkring udadreagerende adfærd, som der bliver peget på i interviewene,

er det potentielt konfliktskabende ved at samle borgere med psykisk sygdom og ofte også

stofmisbrug under samme tag.

Han har været udadreagerende engang deroppe, hvor en anden ung ender med at

komme til skade, fordi han bliver skubbet og falder. Når man sætter ti misbrugere i

samme rum, så sker der let noget. De har jo følelserne uden på tøjet. Der skal ikke

meget til, hvis der også er nogen, der er psykotiske.

(Borger 6)

De fleste folk, der bruger stoffer, er også kriminelle, og kriminelle er også meget

voldelige, hvis man skal generalisere. Det er bare miljøet, og så bliver man også

sådan lidt selv. Ja, jeg har været nødt til at tage afstand fra nogle folk og har også

selv været nødt til at beherske mig nogle gange.

(Borger 3)

Det er en gennemgående erfaring hos borgerne, at konfliktniveauet hænger sammen med gra-

den af stofmisbrug på afdelingen, og at dette derfor er vigtigt at minimere.

7.5

Stof- og alkoholmisbrug på de særlige pladser

Misbrug og misbrugsbehandling fylder meget i borgermaterialet. Mange af borgerne kæmper

selv med alkohol og stoffer, og flere fortæller, at de får det psykisk dårligt og bliver aggressive,

når de misbruger. Flere nævner også, at de er kommet ud af eller er på vej ud et misbrug på

de særlige pladser. De fortæller, at de føler sig hjulpet af misbrugsbehandlingen, og at perso-

nalet støtter dem i at klare afrusning og nedtrapning. De peger også på, at afviklingen af deres

misbrug giver muligheder for diagnostisk udredning og evt. afprøvning af ny medicin. Borgerne

sætter pris på, at der er plads til, at man kan have problemer med både psykisk sygdom og

misbrug, og at man ikke automatisk bliver sendt væk, hvis man tager stoffer – også selv om

det giver en udfordring på afdelingen. De peger på, at afviklingen af misbruget hjælpes på vej

af det langvarige ophold og de stabile relationer til personalet.

Fordi når man skal holde op med et misbrug, skal man også have rigtig mange

venner. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke er mine venner, men nogle gange føles

det sådan. Det er det, der har gjort forskellen. Bare det med, at man ikke føler, man

er alene i verden, fordi når man føler det og er misbrugende, er det svært at komme

ud af det.

(Borger 5)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Alligevel er det kun enkelte borgere, der peger på misbrugsbehandlingen som en særlig gevinst

ved deres ophold. Nogle borgere fortæller, at de ikke har et misbrug, hvorfor misbrugsbehand-

ling ikke er relevant for dem. Andre borgere har oplevet, at deres misbrug er blevet vedligeholdt

eller endda forværret under opholdet på de særlige pladser. Det er svært for dem at stoppe

med misbruget, når stoffer og alkohol er let tilgængelige, og når de er sammen med andre, der

misbruger. Et uheldigt forløb ses her hos borger 6:

De havde rigtigt stort problem med stoffer. Han tog også stoffer og var meget psy-

kotisk i perioder. Han kunne fortælle, at man kan få alt. Alle bliver undersøgt, når de

har været ude og kommer tilbage. Det sker i et bestemt rum, og så kigger de sådan

på dem, men problemet er, at de putter det ind i de intime steder. Nogle gange

brugte han op til 20.000 kr. på en måned. Det er vores kritikpunkt – alle de stoffer.

Det er vigtigt, at det ikke er der. Da han kom, var han afruset og havde været clean

i flere måneder, så det var meget ærgerligt. (…) Misbruget var jo styrende for hele

afdelingen. Jeg ved ikke om, de var afrusede, når de kom.

(Borger 6)

Det er gennemgående i borgermaterialet, at stofmisbrug og tilgængelighed af stoffer er et stort

problem på de særlige pladser, omend udbredelsen varierer mellem regionerne. Borgerne for-

tæller, at der var handel med stoffer på de særlige pladser, og at stort set alle stoffer var til-

gængelige, både hash og hårde stoffer. Nogle af de indlagte købte stoffer uden for de særlige

pladser og solgte dem, når de kom tilbage. Kun enkelte borgere har ikke oplevet det som et

problem og mener ikke, at der har været stoffer på afdelingen, eller at det har været meget

begrænset.

Der er ikke nogen stoffer. Det er et lukket system, og der er låste døre. Man kommer

kun ud under opsyn. Man er mandsopdækket – der er to mand pr. beboer hver dag.

Du kan først få udgang, når du er nået længere i forløbet. Så der er ingen stoffer

overhovedet.

(Borger 5)

De borgere, der angiver, at der ikke er stoffer på afdelingen, kommer fra Region Nordjylland

og Region Midtjylland samt en enkelt fra Region Syddanmark, der fortæller, at der tidligere

under opholdet har været stoffer, men at det har ændret sig. Det er dog ikke alle borgerne fra

de tre regioner, der er enige i dette.

I de tilfælde, hvor borgerne har oplevet et problem med stofmisbrug på afdelingen, fylder det

meget i hverdagen under opholdet. En af borgerne fortæller eksempelvis, hvordan samværet

med de andre indlagte ændrer sig henover måneden. Sidst på måneden, hvor folk måske ikke

har så mange penge, oplevede han, at de kun bankede på døren for at spørge efter cigaretter,

stoffer eller penge. Samtidig kan stofmisbruget skabe uro og utryghed blandt borgerne.

Mange røg hash eller tog hårde stoffer og drak alkohol. Det var lidt svært, når der

var handel frem og tilbage på gangene, og når de havde været ude og kom pisse-

stive tilbage til afdelingen og lavede ballade. De kunne godt være ret ubehagelige,

så det var også lidt utrygt.

(Borger 2)

Samtidig med at misbruget er et stort problem, har borgerne svært ved at se, hvordan proble-

met kan afhjælpes. Flere fortæller om indsatser, der skal dæmme op for misbruget – politi-

hunde, visitation mv. – men mener også, at det ikke nytter, i og med at de særlige pladser er

et åbent og frivilligt afsnit

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Misbruget fylder meget. Der var meget af det – de prøvede alt. To gange om måne-

den kom der politi med hunde. Det blev de nødt til. Nogle gange lukkede de dørene,

men man kan ikke holde folk tilbage, fordi det er et åbent afsnit. De prøver virkelig

at visitere og få folk til at holde op. Ham, jeg var indlagt med, røg hash, men stop-

pede med hårde stoffer. Andre fortsatte og så det lidt som en ferie. Jeg ved ikke,

hvad man kan gøre ved det. De prøvede virkelig at få folk til at stoppe. Hvis de

opdagede det, så fjernede de det. Men det er umuligt, for det er jo åbent. Det er

også umuligt på en lukket afdeling. Jeg har ikke set nogen psykiatriske afdelinger,

hvor der ikke er stoffer.

(Borger 1)

Flere peger i interviewene på, at stofmisbruget står i vejen for, at de borgere, der har et mis-

brug, kan få glæde af de indsatser, der tilbydes på de særlige pladser. Både fordi det fylder for

den enkelte og kan spænde ben for misbrugsindsatsen, men også fordi det fylder i relationen

og kan skabe konflikter borgerne imellem og mellem borgere og personale.

7.6

Borgernes oplevede udbytte: et springbræt eller en pause

Det er kun fire af de borgere, som undersøgelsen har inkluderet, der har afsluttet opholdet på

de særlige pladser. For tre af disse borgere har opholdet været at springbræt til en bedre til-

værelse efterfølgende, hvor de fx har oplevet succes med udslusning til botilbud, er bedre

medicineret og har fået varige strategier til mestring af dagligdagen. De særlige pladser har

haft afgørende betydning for, at de nu oplever en positiv forandring af deres livssituation. Bor-

ger 2 fortæller:

Jeg kan takke de særlige pladser for, at jeg nu har det rigtig godt. Det har været det

bedste springbræt for mig. Nu er jeg på bosted og så stabil, at jeg snart skal i egen

lejlighed. Jeg er blevet bedre til at tage mig af mig selv psykisk. Ikke så meget fysisk

– jeg ryger og (…) jeg er heller ikke så god til at tabe mig. Det tog jeg mig heller ikke

af på de særlige pladser. Men det psykiske har hjulpet. Jeg kan bruge de ting, jeg

har lært på mit nuværende bosted.

(Borger 2)

Den sidste af de fire borgere har ikke haft gavn af opholdet, fordi han efter eget udsagn var

færdigbehandlet og mener, at de særlige pladser var en ligegyldig mellemstation, inden han fik

en plads på et bosted. Alle fire har oplevet en gradvis udslusning, omend en af dem følte, at

han skulle kæmpe for, at det ikke gik for hurtigt. De lægger meget vægt på, at overgangen fra

de særlige pladser til det sted, hvor de skal bo, skal ske langsomt, så der er tid til at vænne sig

til at stå på egne ben igen, lære et nyt sted og nye mennesker at kende.

For de borgere, der stadig er indlagt, har opholdet på tidspunktet for dataindsamlingen givet

en tiltrængt pause, men de har ikke et klart billede af, hvad der vil ske efterfølgende, når de

udskrives fra de særlige pladser.

Jeg har fået medicin, som jeg har haft brug for, men jeg ved ikke, hvilken retning mit

liv skal gå. Jeg er glad for at være her. Det har reddet min røv.

(Borger 5).

Samlet set har borgerne i evalueringen positive erfaringer med opholdet på de særlige pladser,

og alle synes, at det er et godt tilbud trods de udfordringer, der er med fx stofmisbrug. De

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

fremhæver opholdets varighed og relationen til personalet som forudsætninger for de eventu-

elle fremskridt, de gør, mens de er på de særlige pladser. Størstedelen fremhæver endvidere,

at der er kommet bedre styr på deres diagnoser og medicin, og at de bliver bedre til at håndtere

deres psykiske udfordringer og udadreagerende adfærd. Disse positive erfaringer hænger tæt

sammen med hinanden.

7.7

Opsamling

Samlet set har de inddragne borgere positive erfaringer med opholdet på de særlige pladser,

og alle synes, at det er et godt tilbud trods de udfordringer, der er med fx stofmisbrug. De

fremhæver opholdets varighed og relationer til det faste personale som forudsætninger for de-

res udbytte af opholdet på de særlige pladser. Det vigtigste udbytte for borgerne er den grun-

dige udredning af deres psykiske diagnoser samt afprøvning eller justering af medicin. De op-

lever også at have fået redskaber til at selvregulere og undgå konflikter. Borgere med misbrug

har gavn af misbrugsbehandling, men samtidigt opleves tilgængeligheden af stoffer på de sær-

lige pladser som et stort problem, især på de afdelinger, hvor der er ”åbne døre”. For nogle

borgere har opholdet været en vej til mere stabilitet og bedre fremtidsmuligheder, for andre

borgere udgør opholdet en pause fra en kaotisk tilværelse. Borgernes erfaringer og vurderinger

stemmer overens med resultaterne fra interviewundersøgelsen blandt ledere og repræsentan-

ter fra visitationsfora samt spørgeskemaundersøgelsen blandt ansatte. Trods det sparsomme

materiale bidrager borgerperspektivet således til at bestyrke de samlede resultater af evalue-

ringen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Konklusioner og anbefalinger

Dette kapitel er opdelt, så vi først introducerer evalueringens overordnede konklusioner og

fremadrettede pejlemærker for de særlige pladser. Dernæst følger afsnit, der uddyber konklu-

sionerne og diskuterer de mulighedsrum samt konkrete anbefalinger, disse giver anledning til

i forhold til:

▪

brugen af de særlige pladser og herunder kapacitetsudnyttelse, fordeling af udgifter,

typer af borgerforløb og sammenhæng til øvrige tilbud

de særlige pladsers rammevilkår og herunder sammenhængene mellem finansierings-

model, målgruppebeskrivelse, adgangsveje og vilkår for borgernes ophold

oplevede resultater og konturerne for det videre arbejde med at udvikle organiseringen

og indholdet af de særlige pladser.

▪

8.1

Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker

Det kan for det første konkluderes, at de særlige pladser anvendes for lidt, samt at der fortsat

anvendes væsentlige ressourcer til at finansiere pladser, der står tomme. For det andet kan

det konkluderes, at den manglende anvendelse i høj grad hænger sammen med, at de særlige

pladser er født med svære rammevilkår – forstået som kombinationen af valgt styringsmodel,

målgruppe, visitations- og succeskriterier. Rammevilkårene udgør stadig en væsentlig udfor-

dring for at realisere det fulde potentiale af de faglige og økonomiske ressourcer, der er samlet

omkring pladserne. For det tredje kan det konkluderes, at de særlige pladser på det faglige

plan fremstår som et relevant og virksomt tilbud for en stor andel af de involverede fagpersoner,

såvel de borgere og pårørende, der har deltaget i evalueringen.

De to overordnede pejlemærker for de særlige pladsers fremtid handler derfor om, at:

▪

der er behov – og muligheder – for at justere rammevilkårene for de særlige pladser

fremadrettet

der er grundlag – og muligheder – for at udvikle og konsolidere den på mange måder

lovende faglige organisering og den helhedsorienterede indsats, der er under udvikling

i regi af de særlige pladser.

▪

8.2

Konklusioner vedrørende brugen af de særlige pladser

Fra og med 3. kvartal 2019 har regionerne haft oprettet 135 særlige pladser og de sidste 15

pladser i Region Hovedstaden planlægges åbnet i maj 2021, hvormed de særlige pladser vil

være etableret som aftalt i økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2018 (11,12).

I alt 235 unikke borgere har i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser, og de har

til sammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det er langt overvejende mænd (86 %), som

har haft ophold på de særlige pladser, og gennemsnitsalderen for borgerne på de særlige

pladser er cirka 35 år (spredningen er 18 til 62 år) .46 % af borgerne har haft en behandlings-

dom.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Hovedparten af borgerne indstilles fra kommunerne, og i 2020 kom 82 % af anmodningerne

fra kommunerne og 18 % fra regionerne. Borgere indstillet af visitationsformum til ophold på

de særlige pladser kommer primært fra botilbud/botilbudslignende tilbud eller psykiatrisk afde-

ling. I 2020 kom 43 % af borgerne fra botilbud/botilbudslignende tilbud og 35 % fra psykiatrisk

afdeling. Resten af borgerne kom enten fra eget hjem (10 %) eller tilhørte kategorien ”andre

borgere”, som fx inkluderer hjemløse (12 %). Samme mønster ses for årene 2018 og 2019,

hvor henholdsvis 76 % og 74 % af borgerne kom fra enten psykiatrisk afdeling eller botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud.

18 borgere af de 264 borgere, som samlet i perioden 2018 til 2020 blev indstillet af visitations-

forum, startede ikke et ophold. Opgjort på halvårsbasis svarer det til, at mellem 88-97 % af de

indstillede borgere påbegynder et ophold, hvilket er en høj andel, når der tages hensyn til mål-

gruppens kompleksitet, og at der er tale om et frivilligt ophold, hvor borgeren kan trække sit

samtykke.

Lige under halvdelen (45 %) af de borgere, der inden udgangen af 2020 har afsluttet et ophold

på de særlige pladser, er efterfølgende flyttet ind på et botilbud/botilbudslignende tilbud. De

resterende borgere er blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling (23 %), eget hjem (14 %) eller på

anden måde (18 %). Uden at kende til sammenhængen i de enkelte borgerforløb ses, at an-

delen af borgere på botilbud før og efter ophold på de særlige pladser er næsten lige stor (43 %

før versus 45 % efter), mens en lavere andel kommer ”tilbage” på psykiatrisk afdeling efter

ophold (35 % versus 23 %). En lidt højere andel af borgere kommer efter ophold ud i eget hjem

(10 % før versus 14 % efter) eller tilhører kategorien ”andre borgere” end før opholdet (12 %

før versus 18 % efter).

Mange af forløbene på de særlige pladser varer over et år, og blandt borgere indlagt i 2019 er

det fx 47 %, der har haft et ophold, som varer længere end et år. Grundet de lange opholdstider

er der mange af borgerne, som blev indlagt i 2018 og 2019, der stadig befinder sig på de

særlige pladser. Det er derfor endnu ikke muligt at lave en endelig opgørelse af den gennem-

snitlige varighed af opholdene på de særlige pladser for borgere indlagt i 2018 og 2019, men

det fremstår entydigt, at den er væsentligt længere end de 6-9 måneder, der formelt set er lagt

op til i de gældende aftaler for de særlige pladser.

Gennemsnittet af varigheden af ophold på de særlige pladser dækker over en stor variation i

opholdstiden for den enkelte borgere. Over tid har godt 1/3 af borgerne indlagt på de særlige

pladser haft ophold, der er kortere end 6 måneder. Godt 20 % af opholdene i 2020 har haft en

varighed på under 3 måneder, hvormed det alt andet lige må antages, at det er begrænset,

hvor store muligheder der er for at skabe progression hos disse.

De særlige pladser har generelt – trods en stigning i belægningsprocenten over tid – været

udfordret af lave belægningsprocenter og dermed dårlig kapacitetsudnyttelse. I 4. kvartal 2020

har regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark haft belægningsprocenter på mellem

80-90 %, hvilket nærmer sig fuld belægning

(En belægningsprocent på 90 %, betragtes som

fuld belægning (15). Heroverfor har Region Nordjylland og Region Midtjylland i 4. kvartal 2020

haft belægningsprocenter på hhv. 38 % og 63 %.

Manglende kapacitetsudnyttelse udgør således stadig en udfordring til trods for de justeringer,

der undervejs er lavet i forhold til visitationskriterier, mulighed for henvisning via behandlings-

psykiatrien og senest ommærkning af pladser – omend sidstnævnte mulighed endnu ikke er

De relativt høje belægningsprocenter i Region Hovedstaden og Region Sjælland skal tolkes med forbehold for, at de pt. har

15 og 7 pladser færre end forudsat som følge af manglende oprettelse af de sidste pladser/midlertidig lukning af pladser.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

slået fuldt igennem. Den lave kapacitetsudnyttelse betyder, at en betragtelig andel af kommu-

nernes udgifter til de særlige pladser har været relateret til ubenyttede pladser, jf. Tabel 8.1

nedenfor.

Tabel 8.1

Fordelingen af kommunale udgifter til de særlige pladser 2018-2020

Samlet udgift, mio. kr.

2018

2019

2020

I alt mio. kr.

Kilde:

Betaling for ubrugte

pladser, mio. kr.

40,5

73,7

50,5

164,7

%-andel af betaling for

ubrugte pladser

55 %

40 %

29 %

38 %

73,7

184,3

174,0

432,0

Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.

Tabel 8.1 viser, at kommunerne i alt har betalt 164,7 mio. kr. for ubrugte pladser i løbet af de

første 3 år siden etableringen af de særlige pladser. Det fremgår, at andelen af ’tomgangsbe-

taling’ over tid er faldet fra 55 % i 2018 til 29 % i 2020, men også at kommunerne i 2020 fortsat

betalte 50,5 mio. kr. i ’tomgangstakst’ til de særlige pladser.

Ved fuld belægning koster et ophold på de særlige pladser årligt borgerens hjemkommune ca.

1,5 mio. kr., men på grund af den lave belægningsprocent har den reelle pris været højere for

kommunerne. De 235 borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i perioden 2018 til

2020, har tilsammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det svarer til, at kommunerne i

gennemsnit pr. borgerforløb har haft en udgift på ca. 1,7 mio. kr., hvortil der kommer evt. ud-

gifter til botilbud o.l., der har været reserveret til borgeren under opholdet. Det skal i den sam-

menhæng pointeres, at evt. positive konsekvenser og kommunale besparelser ikke er inklude-

ret i ovenstående opgørelser.

Uagtet dette forbehold står det klart, at de særlige pladser set i relation til det enkelte borger-

forløb udgør et omkostningstungt tilbud, som alt andet lige vil være en af de sidste muligheder,

kommunerne vil tage i anvendelse, når det har vist sig, at øvrige og mindre omkostningstunge

indsatser ikke slår til. Det står også klart, at den betydelige investering i bl.a. medarbejderres-

sourcer, de særlige pladser repræsenterer, hidtil langt fra er udnyttet optimalt, hvorfor driften

af de særlige pladser har repræsenteret et langt større ressourcespild, end det normalt accep-

teres i sundhedsvæsenet.

Næste afsnit belyser årsagerne til den manglende kapacitetsudnyttelse samt de justeringer af

de særlige pladsers rammevilkår, disse giver anledning til at anbefale.

8.3

Konklusioner og anbefalinger vedrørende de særlige pladsers

rammevilkår

Svært at finde borgere, der samlet set lever op til kriterierne for ophold på

de særlige pladser

8.3.1

Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser kan i høj grad forklares med,

at der er en indbygget uoverensstemmelse mellem de særlige pladsers formål og målgruppe-

beskrivelse sammenholdt med de formulerede krav, der er om, at borgerne skal være habile,

motiverede og give informeret samtykke til et længerevarende og recovery-orienteret behand-

lingsophold.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Udfordringen består i, at målgruppen for de særlige pladser er defineret med så høj en grad af

kompleksitet, at langt størstedelen af de borgere, der lever op til de opstillede visitationskriterier

(svær psykisk sygdom, udadreagerende, uforudsigelig og potentielt farlig adfærd), mangler

sygdomserkendelse og/eller kognitive forudsætninger og/eller motivation til at indvillige i op-

holdet.

Målgruppebeskrivelsen er ydermere formuleret på en måde, hvor en stor andel af de mest

udfordrende og potentielt farlige borgere på de kommunale bosteder, med fx autisme, hjerne-

skade og kognitive funktionsnedsættelser mv., ikke kan indstilles til ophold på de særlige plad-

ser. Dette fremstår fagligt velbegrundet i forhold til de målsætninger om recovery og progres-

sion, der er opstillet for de særlige pladser. Men afgrænsningen fremstår fortsat som en stor

kilde til frustration blandt de kommunale interviewdeltagere, der oplever et stort behov for at

styrke indsatsen og samarbejdet om disse borgere.

De ovenstående konklusioner falder sammen med de indsigelser, der undervejs har været

fremført omkring rammevilkårene for udmøntningen af de særlige pladser. Vanskelighederne

med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser fremstår for mange deltagere i evalueringen

også som en bekræftelse af, at der under de nuværende rammevilkår kun vil være muligt for

kommunerne at udnytte ca. 75 af de særlige pladser på landsplan.

8.3.2

Tiltag, der er gennemført for bedre udnyttelse af de særlige pladser

De udfordringer, der har vist sig i forhold til de særlige pladsers rammevilkår, er undervejs søgt

adresseret ved at lempe de særlige pladsers visitationskriterier, ved at give mulighed for at

indstilling også kan ske via behandlingspsykiatrien, og siden efteråret 2020 har der endvidere

været mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser til almen psykiatriske pladser.

Det kan i den forbindelse konkluderes, at

lempelsen af farlighedskriteriet

i et vist omfang

afspejlede den praksis, der allerede var etableret i de enkelte visitationsfora, hvorfor de fleste

også har oplevet denne lempelse som et skridt i den rigtige retning. Det fremgår til gengæld

også, at lempelsen ikke ændrer de grundlæggende udfordringer med at sikre motivation og

samtykke blandt borgerne i målgruppen, hvorfor den i praksis har haft meget lille betydning for

antallet af kommunale indstillinger af borgere til de særlige pladser.

Muligheden for

henvisning via behandlingspsykiatrien

fremstår som en justering, der også

i praksis har mulighed for at bedre kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser. Argumentet er,

at behandlingspsykiatrien ofte har borgere, som er færdigbehandlede, men som stadig er ud-

adreagerende, misbrugende og svære at rumme for kommunerne, hvormed der er stor risiko

for fejlslagne indsatser i kommunen og dermed risiko for gentagne indlæggelser. Retspsyki-

atrien fremstår på samme måde som en potentiel kilde til at finde borgere i målgruppen for de

særlige pladser fremadrettet. De praktiske erfaringer fra de tre regioner, der indtil videre har

indstillet borgere fra behandlingspsykiatrien, er også, at der findes relevante borgere at ind-

stille, men med følgende forbehold:

▪

Det kræver en informationsindsats over for behandlingspsykiatrien. Dels i forhold til at

borgerne og selve indstillingen skal leve op til kriterierne for de særlige pladser, dels i

forhold til at sikre en dialog og forventningsafstemning med borgerens hjemkommune,

inden indstillingen sendes til visitationsforum.

Indstillinger via behandlingspsykiatrien udgør – i en kommunal optik – en stor risiko for

utilsigtet opgaveglidning, hvor kommunerne ender med at finansiere specialiseret ud-

redning og behandling, der hører hjemme i den regionale psykiatri.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Muligheden for

at ommærke pladser

er ny, men fremstår som en relativt enkel vej til at udnytte

ledig kapacitet på de særlige pladser, eftersom der i almen psykiatrien er en stor efterspørgsel

efter sengepladser. Med det afsæt er der tre regioner, der i 2020 har ommærket tilsammen 15

af de særlige pladser. Det fremgår dog som opmærksomhedspunkter, at de borgere, der pla-

ceres på ommærkede pladser, bør være egnede til at være på de særlige pladser, og herunder,

ikke have en adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge. På samme måde rejses et opmærk-

somhedspunkt – fx i Region Nordjylland – om, at der er en nedre grænse for, hvor få særlige

pladser, der kan være på et afsnit, hvis det samtidigt skal være muligt at opretholde et tvær-

fagligt miljø og et udbud af behandlings- og aktivitetstilbud, der lever op til loven om de særlige

pladser.

8.3.3

VIVEs anbefalinger vedrørende de særlige pladsers rammevilkår og

kapacitetsudnyttelse

En enklere finansieringsmodel:

Finansieringsmodellen for de særlige pladser har i høj grad-

bidraget til en i forvejen fastlåst diskussion om placering af ansvar for behandling og finansie-

ring mellem kommuner og regioner, som i sidste ende har de sårbare borgere som tabere. Det

fremstår som en helt central anbefaling, at der fremadrettet bør etableres en enklere model for

finansieringen af de særlige pladser. Et vigtigt fokus punkt er her, at fordelingen af udgifterne

til de særlige pladser i højere grad afspejler, at målgruppen for de særlige pladser – i forhold

til deres behov for udredning, behandling og støtte i hverdagen – befinder sig kontinuerligt i en

gråzone mellem regioner og kommuner.

Fortsat udvikling af snitfladen mellem de særlige pladser og den almene psykiatri:

Det

fremstår relevant at arbejde videre med de spor, der er lagt i forhold til hhv. henvisninger fra

den regionale psykiatri og/eller ommærkning af pladser, da disse fremstår som virkningsfulde

tiltag til at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser fremadrettet. Hvis det

besluttes at arbejde videre med dette, vil det samtidig være vigtigt at etablere et udviklingsar-

bejde, som understøtter, at de borgere, der henvises via psykiatrien, lever op til kriterierne for

ophold på de særlige pladser. Alternativt kan der være behov for at justere i organisering og

indhold af behandling på de særlige pladser, så disse passer til de borgere, der indskrives på

pladserne.

Justering af kapaciteten:

Det kan også overvejes at lave en mere generel justering i antallet

af særlige pladser, såfremt det besluttes at holde fast i de eksisterende rammevilkår. Ifølge

deltagerne i evalueringen vil behovet i en sådan model kunne dækkes via 75 pladser frem for

de nuværende 150. Hvis en sådan løsning besluttes, vil det samtidig være aktuelt at genover-

veje de særlige pladsers geografiske placering og størrelse, så det undgås at operere med

afsnit, der er for små til at være økonomisk og fagligt bæredygtige. 10-12 pladser på et afsnit

fremstår i den forbindelse som et tentativt bud på en nedre grænse for antallet af pladser på et

afsnit, jf. de regionale deltagere i evalueringen.

Justering af visitationskriterier og målgruppe:

En mulighed, som også nævnes af mange

fagpersoner i forlængelse af deres vurdering af, hvilke borgere der bedst profiterer af opholdet

på de særlige pladser, handler om at lempe yderligere på visitationskriterierne. Argumentet er,

at det ud fra et forebyggende perspektiv kan være relevant at målrette de særlige pladser til

den lidt lettere gruppe af yngre borgere, der endnu ikke er kommet så langt i deres sygdoms-

forløb og misbrug, hvorfor der vil være bedre mulighed for at opnå den forventede progression

og evt. på kortere tid. En sådan ændring fremstår på den ene side som et relevant bud på en

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

vej til både at forbedre udnyttelsen og udbyttet af de særlige pladser. På den anden side er det

VIVEs vurdering, at det vil være vigtigt at overveje:

▪

om det er i overensstemmelse med formålet for de særlige pladser, samt hvem og hvad

der i givet fald skal træde til og hjælpe de mest komplekse og udadreagerende borgere

om der i forvejen findes relevante og mindre omkostningstunge tilbud til de foreslåede

borgere.

▪

8.4

VIVEs konklusioner og anbefalinger vedrørende oplevede

resultater samt de særlige pladsers organisering og indhold

Samarbejdet om borgerforløb og den borgerrettede indsats på de særlige pladser har været

en stor udviklingsopgave, hvor der undervejs har været udfordringer og fortsat er mange for-

hold at videreudvikle på. Det borgerrettede samarbejde og de resultater, der forbindes med

indsatsen på de særlige pladser, vurderes til gengæld generelt set positivt af de fagpersoner,

borgere og pårørende, der har deltaget i evalueringen.

De oplevede resultater på borgerniveau, samt perspektiverne på det faglige samarbejde om

borgerforløb på de særlige pladser, udgør derved i et vist omfang en positiv modfortælling til

de udfordringer, der er gennemgået i de foregående afsnit.

8.4.1

Det forløbsorienterede samarbejde fremstår positivt, når relevante borgere

indstilles og gennemfører ophold

De samarbejdsmodeller, der formelt og i praksis er etableret omkring de særlige pladser, følger

intentionerne for det forløbsorienterede samarbejde om borgerforløb. Samarbejdet i og om-

kring visitationsforum fremstår generelt set velfungerende, og selvom det er ressourcekræ-

vende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den samlede plan) relevante

og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes progression.

Med afsæt i interviews og spørgeskema kan det videre konkluderes, at:

▪

kommunerne i dag laver gode og grundige indstillinger, der med enkelte undtagelser

giver et godt grundlag for de beslutninger, der træffes i visitationsforum.

samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved en grundig og ligeværdig dialog, hvor

forskellige perspektiver og fagligheder kommer konstruktivt i spil.

der over tid er udviklet gode rutiner og fælles forståelse for tolkning af visitationskriterier

og faglig konsensus om de afgørelser, der træffes.

samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved et fleksibelt samarbejde, hvor par-

terne hjælper hinanden med sparring, vejledning og konkrete oplysninger i forhold til at

få lavet indstillinger o.l. korrekt, ligesom der er mulighed for stor fleksibilitet i samarbej-

det om borgere, der skal afsluttes fra de særlige pladser.

samarbejdet om udslusning udgør en væsentlig udfordring, fordi det i en del tilfælde er

svært at finde tilbud, der kan rumme de ofte stadig komplekse borgere efter opholdet

på de særlige pladser.

▪

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

8.4.2

De særlige pladser vurderes generelt set som et relevant og virksomt tilbud

Det fremgår på tværs af borgerundersøgelsen, interview med de fagpersoner, der har erfaring

fra det borgerrettede samarbejde, og respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, at de

særlige pladser vurderes positive i forhold til den oplevede relevans, såvel som borgernes ud-

bytte af opholdet. Det er således en udbredt vurdering, at de særlige pladser udgør et relevant

og virksomt tilbud for de borgere, der gennemfører opholdet.

De positive vurderinger af de særlige pladsers relevans hænger for manges vedkommende

sammen med, at der mangler helhedsorienterede tilbud, der er i stand til at rumme målgruppen

for de særlige pladser. Vurderingen er i den forbindelse også, at de særlige pladser generelt

set lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til behandling af borgernes samlede ud-

fordringer. Endvidere gives en del eksempler på, hvordan personalet på de særlige pladser har

haft mulighed for at understøtte en glidende og fleksibel overgang til fx kommunalt botilbud

efter endt forløb. Dels ved at borgerne i en periode bevarer tilknytningen til de særlige pladser,

dels ved at personalet står til rådighed med sparring, vejledning og i flere tilfælde fysiske besøg

på borgerens nye tilbud.

I forhold til det

oplevede udbytte under opholdet

er den generelle oplevelse, at de særlige

pladser – ikke mindst borgergruppens kompleksitet taget i betragtning – har succes med at

sikre progression på de opstillede succeskriterier. Det er særligt evnen til at stabilisere psykiske

lidelser, reducere udadreagerende adfærd og farlighed under opholdet og behov for at an-

vende tvang, der vurderes positivt. Heroverfor vurderes udbyttet i forhold til borgernes mis-

brugsproblemer og evne til at mestre hverdagen lidt lavere. Det fremgår også, at de regionale

fagpersoner generelt set vurderer borgernes udbytte højere end fagpersoner fra kommuner og

Kriminalforsorgen.

Det oplevede

udbytte efter opholdet

– som bl.a. hænger tæt sammen med, om det lykkes at

skabe en god overgang til et tilbud, der kan rumme borgeren – vurderes generelt set lavere

end udbyttet under opholdet. Andelen af positive og negative oplevelser af udbyttet er således

cirka ligeligt fordelt, når det gælder borgernes funktionsniveau, stabilisering af psykiske lidelser

og reduktion af farlighed, mens udbyttet i forhold til borgernes misbrug og evne til at mestre

hverdagen generelt set vurderes mindre positivt.

Det oplevede udbytte efter opholdet på de særlige pladser skal tolkes med forbehold, fordi

erfaringsgrundlaget endnu er begrænset af, at det endnu er relativt få borgere, der har gen-

nemført ophold og haft et længerevarende efterforløb. Det er også generelt svært for evalue-

ringens fagpersoner at vurdere udbyttet, fordi de fagpersoner, der er involveret under opholdet,

ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende. Endvidere har mange af respon-

denterne kun erfaring fra et eller to borgerforløb.

8.4.3

De særlige pladsers organisering

Der er afdækket regional variation i det oplevede udbytte, således at de særlige pladser i regi-

onerne Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end de øvrige tre regioner, både hvad

angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på tværs af evalueringens datakilder.

Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne Midtjylland og Nordjylland ser i høj

grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af de særlige pladsers evne til at hånd-

tere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante

kommunale tilbud efter endt ophold.

Dette fremstår interessant, fordi Region Midtjylland og Region Nordjylland i udgangspunktet

har haft en lukket ramme med fx låste yderdøre, og en tilgang, der fra starten har orienteret sig

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 463: Evalueringsrapport om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et kommunalt botil-

bud, sammenlignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syd-

danmark er der samtidig afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den

åbne botilbudstilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er

etableret i Region Midtjylland og Region Nordjylland.