25 maj 2021
Danmark har brug for en handleplan for
kroniske smerter!
Midt i den største sundhedskrise i nyere tid kan det virke absurd at påstå, at er der brug for at se på en
sygdom, der sjældent koster leveår. Ikke desto mindre er byrden som kroniske smerter lægger på
patienten, dennes familie, erhvervslivet og samfundet af tilsvarende alvorlig karakter. I Danmark vurderer
Sundhedsstyrelsen, at 20% af alle danskere lever med kroniske smerter, hvoraf 5% er så påvirkede, at deres
liv ikke fungerer.
Med de nye diagnoser fra WHO’s ICD-11
er kroniske smerter en diagnose på lige fod med bl.a. sukkersyge
(diabetes). Men til forskel fra sukkersyge, der årligt påvirker 250.000 danskere, så lever 1.300.000 danskere
med kroniske smerter.
Antallet af danskere, der lider af smerter, er stigende og der er intet som tyder på, at vi vender tendensen
ved at fortsætte i samme spor
–
tværtimod! Danmark fik for nylig den tvivlsomme ære af en tredjeplads
over lande i verden, hvor smerter i bevægeapparatet koster mest målt i form af personlige omkostninger.
Sundhedsstyrelsen angiver, at rygsmerter er den største gruppe af kroniske smerter, som udgør 20% af
samtlige sygedage i Danmark. Samtidig belaster rygsmerter alene samfundet med mere end 6,5 milliarder
kroner om året.
En handleplan skal sikre hurtigere afklaring og bedre behandling af mennesker med kroniske smerter
således at færre mister erhvervsevnen og får behov for passiv forsørgelse. Handleplanen skal øge
samfundets viden om smerte, så der bliver mindre berøringsangst og større forståelse for, at smerter
er
et
livsvilkår for over en million danskere. Den skal desuden sikre uddannelse af de mange sundheds- og social-
faglige, der kæmper side om side med patienterne for at hjælpe dem fastholde og genvinde funktion,
humør og håb.
I dag er det realistisk at mennesker med kroniske smerter kan lære at håndtere deres smerter således, at
de kan leve et godt liv trods smerten. Men vi bør være ambitiøse og stræbe efter endnu bedre resultater.
Dette kan kun ske hvis handlingsplanen sikrer tilstrækkelige midler til at udvikle og implementere
forskningen på området.