Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 452
Offentligt
2407864_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 2108207
Dok. nr.: 1719793
Dato: 03-05-2021
Notat
Status på kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier til Folketingets Sundhedsudvalg pr. 1.
kvartal 2021
Indledning
De 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en samlet investering på ca. 51 mia. kr. (21-pl) i nye og moderniserede
sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten udbetaler støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier.
Sundhedsministeriet skal orientere Sundhedsudvalget (kvartalsvist) og Finansudvalget (årligt) om status på de kvalitetsfonds-
støttede sygehusbyggerier,
jf. administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til sygehusin-
vesteringer.
Samtidig orienteres udvalget om baggrunden og rammerne for den samlede investering i de kvalitetsfondsstøt-
tede sygehusbyggerier.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et tidssvarende og bæredygtigt sygehus-
væsen kræver strukturændringer og investeringer i nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i
2007 et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i forhold til en række i økonomiaf-
talen fastlagte principper vedrørende samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en antagelse
om, at der som følge af udvikling i teknologi, nye behandlingsformer mv. i perioden 2007-2020 ville ske en vækst på ca. 50 pct.
i antallet af ambulante behandlinger og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct., svarende til et årligt fald
på 1,7 pct
.
1
Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt fast i finansloven for 2009. Der er en
samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4
mia. kr. Med økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til energiinvesteringer i kva-
litetsfondsprojekterne. Den endelige totalramme for projekterne er dermed ca. 51 mia. kr. i 21-pl. De 16 kvalitetsfondsprojek-
ter omfatter dels helt nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for projekterne er, at de
alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den højt specialiserede akutbehandling, på færre matrikler,
hvilket er en central forudsætning i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007
2
.
I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk totalramme. Inden for denne ramme er det regi-
onens ansvar at opføre et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som
fremgår af tilsagnet,
jf. regnskabsinstruksen for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Med formuleringen vedr. kapacitet
forstås, at kapaciteten skal svare til det af regionen forventede behov ved ibrugtagning , idet ekspertpanelet understregede, at
det var op til den enkelte region at træffe beslutninger om den konkrete dimensionering af det enkelte byggeri,
jf. Boks 1.
1
Ekspertpanelet anvendte hhv. ambulante besøg/ambulante behandlinger og senge/sengedage overlappende. For redegø-
relse vedr. ekspertpanelets begrebsanvendelse henvises til svar på SUU alm. del spm. 238, 239 og 736 (2019-20).
2
Sundhedsstyrelsen (2007):
Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Status på kvalitetsfondsprojekterne 1. kvartal 2021, fra sundhedsministeren
2407864_0002.png
Boks 1
Ekspertpanelet om generelle forudsætninger og regionernes handlerum
”Det er e tralt at u derstrege, at der ed de fastlagte øko o iske ra
er ikke er tilsigtet e
detailstyring af regionernes projekter. De
forudsætninger om behovsfremskrivning, dimensionering og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver
for sig forudsat bindende for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen fastlægge de
løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt
– u der iagttagelse af de ge erelle pri ipper o
l.a. edre kapa itetsud yttelse.”
Kilde:
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer 2010: Regionernes investerings- og sygehusplaner - Screening og vurdering II
Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen
er gældende i hele projektperioden. De ændringer, der eventuelt sker i projekterne, er prioriteringer og omdisponeringer fore-
taget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske totalramme sikrer, at der også er midler til øvrige regionale anlægs-
projekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkostningseffektive og innovative løsninger.
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en regnskabs- og en revisionsinstruks.
Administrationsgrundlaget beskriver de overordnede rammer for ministeriets tilsyn samt ansvarsfordelingen mellem ministe-
riet og regionerne. Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder rammerne for
regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at regionerne skal levere fuldt funktions-
dygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan håndtere fremtidens behandlingsbehov,
jf. også Boks 1.
Sundhedsministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at
de enkelte projekter lever op til regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den økonomiske
totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på regionernes rapporteringer om projekterne, der
også tilgår regionsrådene. Den statslige opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af økonomisk ka-
rakter,
jf. administrationsgrundlaget.
Hvis Sundhedsministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at
iværksætte sanktioner. Det kan fx indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at
udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.
Effektiviseringskrav
Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye bygninger understøtter en mere effektiv drift,
jf. Boks
2.
Boks 2
Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne
”Der vil live stillet krav o effektivitetsgevi ster ved i vesteri ger e, so skal edgå til at fi a siere aktivitetsvækst på
sygehusene i takt med, at
gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og
moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed
for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og
vedligeholdelse af sygehuse e.”
Kilde:
Aftale om regionernes økonomi for 2010.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige støttetilsagn blevet tildelt et nominelt
effektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på godt 2,4
mia. kr. (21-pl).
De midler, der frigøres ved realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i regionerne til finansiering af ny sygehusaktivitet.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Status på kvalitetsfondsprojekterne 1. kvartal 2021, fra sundhedsministeren
2407864_0003.png
Effektiviseringskravene indebærer dermed ikke en reduktion af de regionale budgetter, og de frigjorte midler indgår ikke i op-
gørelser af evt. økonomiske løft i de årlige økonomiaftaler med regionerne,
jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).
Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem 4 og 8 procent af driftsudgifterne for de funktioner, der berøres af byggeriet
3
.
Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i kvalitets-
fondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne tilrettelægges mere
effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.
Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to screeningsrapporter fra 2008 og 2010
4
,
der bl.a. indeholder en række generelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger. Det gæl-
der fx følgende:
Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer og udvidet driftstid for scannere, am-
bulatorier m.m.
Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk teknologi og fysiske rammer, der under-
støtter bedre patientforløb,
Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i nybyggeri,
Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for
åben kirurgi,
Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anvendelse af telemedicin m.m.
Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut behandling på færre enheder og etable-
ring af fælles akutmodtagelser med speciallæger i front,
jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.
Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye bygninger dels afspejlede de konkrete
forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-
tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.
Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at frigøre ressourcer ved at understøtte
bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og bedre patientforløb
–
ikke om at løse den samme opgave på samme måde
med færre ressourcer.
Det var et krav til projekterne og et væsentligt kriterium i vurderingen af, hvilke projekter der skulle tildeles støtte, at regio-
nerne kunne sandsynliggøre et væsentligt effektiviseringspotentiale i de nye bygninger.
Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for det enkelte byggeri (fx om der er tale om
en tilbygning til et eksisterende hospital eller nybyggeri, om det er somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der er mulighed for
at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en konkret vurdering af potentialet i de enkelte
projekter, bl.a. på baggrund af regionernes egne potentialevurderinger,
jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 (2019-20) vedr.
regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.
Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det
er med afviklingen af produktivitetskravet ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal stige med et beløb
svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret forventning til omfanget af den
forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.
3
Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller driftsregnskab for det rele-
vante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve inve-
steringen. De konkrete formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i
svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).
4
https://sum.dk/publikationer/2008/november/regionernes-investerings-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering
og
https://sum.dk/publikationer/2010/november/regionernes-investering-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering-ii.
Ekspert-
panelets sammensætning og kommissorium fremgår af screeningsrapporterne.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Status på kvalitetsfondsprojekterne 1. kvartal 2021, fra sundhedsministeren
2407864_0004.png
Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes arbejde med at realisere mulige
effektiviseringer foregår i praksis løbende frem mod fuld ibrugtagning. Således forventer regionerne pr. ultimo 2020 at have
realiseret effektiviseringsgevinster for i alt ca. 1,6 mia. kr., svarende til 65 pct. af det samlede effektiviseringskrav.
Den økonomiske realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med regionerne i Aftale om regionernes
økonomi for 2017. Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte region til ny syge-
husaktivitet. De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne anvendes til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og
kræft mv. Disse frigjorte midler fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem
mod et niveau på godt 2,4 mia. kr. (21-pl) årligt i 2025. Med denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at de
regioner, der har fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige regioner. Omfordelingen har hjemmel i
Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).
Sundhedsministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale arbejde med effektiviseringerne, som skaber gen-
nemsigtighed i arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle effektivi-
seringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf. særskilt afsnit om Rigsrevisionen nedenfor.
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn
Alle igangværende byggerier rapporterer kvartalsvist til Sundhedsministeriet. 14 projekter har anmodet om og modtaget ad-
gang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret med Aftale om regionernes økonomi for 2013.
Syv projekter er fuldt ibrugtaget, og yderligere fire projekter er delvist ibrugtaget,
jf. Tabel 1, Figur 2 og afsnit om fremdrift og
ibrugtagning nedenfor.
Fremdrift og ibrugtagning
Fremdrift og færdiggørelsesgrad
Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret tidsplan, dels en opgørelse af planlagt
og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den
anvendte metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en samlet, stadebaseret vurde-
ring. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. De
enkelte projekters realiserede færdiggørelse er illustreret i Figur 1 nedenfor.
Status på realiseret og forventet ibrugtagning
Følgende byggerier betragtes som fuldt ibrugtaget,
jf. Tabel 1 og Figur 1:
-
Det Nye Rigshospital
-
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (etablering af patienthotel udestår)
-
Regionshospitalet Viborg (ombygning i mindre omfang udestår)
-
Psykiatri i Slagelse
-
Akutmodtagelse i Slagelse
-
Kolding Sygehus
-
Aabenraa Sygehus (ombygning i mindre omfang udestår)
Følgende byggerier er delvist ibrugtaget:
-
Nyt Hospital Bispebjerg
-
Nyt Hospital Herlev
-
Nyt Hospital Hvidovre
-
Universitetshospital Køge
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Status på kvalitetsfondsprojekterne 1. kvartal 2021, fra sundhedsministeren
2407864_0005.png
Tabel 1
Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for Sundhedsminsteriets tilsyn og forventet ibrugtagningsår
Projekt
* = Delvist ibrugtaget
^ = Fuldt ibrugtaget
(FAM) = Akuthospital med fælles
akutmodtagelse
Region Hovedstaden
Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)
Nyt Hospital Herlev* (FAM)
Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)
Nyt Hospital Hvidovre* (FAM)
Det Nye Rigshospital^
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i
Aarhus (DNU)^ (FAM)
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
(DNV) (FAM)
Regionshospitalet Viborg (RHV)^
(FAM)
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital
(NAU) (FAM)
Region Sjælland
Universitetshospital Køge (USK)*
(FAM)
Psykiatri i Slagelse^
Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)
Region Syddanmark
Kolding Sygehus^ (FAM)
Nyt Odense Universitetshospital
(Nyt OUH) (FAM)
Aabenraa Sygehus^ (FAM)
I alt
Anm.:
Totalramme
1
(mio. kr.,
(mio. kr.,
2009-pl)
2021-pl)
13.092
15.790
3.004
2.290
3.907
1.470
1.855
566
10.837
6.451
3.222
1.164
4.191
4.191
5.493
4.083
1.110
300
8.621
912
6.444
1.264
42.234
3.624
2.762
4.712
1.773
2.238
683
13.070
7.780
3.886
1.404
5.055
5.055
6.625
4.924
1.339
362
10.397
1.100
7.772
1.525
50.937
Økonomisk
prognose,
pct.
2
0
2,5
0
3,9
Forventet fuld
ibrugtagning
Aktuel
status
3
2025
2021
2024
2023
2020
2021
Ved endeligt
tilsagn
2024
2018
2020
2021
2018
2018
Status for ministeriets tilsyn
Kvartalsvis rapportering
Skærpet tilsyn
Skærpet tilsyn
Tættere opfølgning
Byggeri afsluttet, anlægs-
14-17 regnskab udestår
0 Kvartalsvis rapportering
0 Kvartalsvis rapportering
4
0 Kvartalsvis rapportering
0 Kvartalsvis rapportering
4
2019
2021
2020
2019
2020
2018
5 Skærpet tilsyn
2023
2020
0 Kvartalsvis rapportering
Anlægsregnskab og evt. tvi-
21 ster afsluttet
Anlægsregnskab og evt. tvi-
0 ster afsluttet
Anlægsregnskab afsluttet,
0 verserende tvister
0 Tættere opfølgning
0 Kvartalsvis rapportering
4
2025
2015
2013
2021
2014
2013
2017
2023
2020
2016
2020
2020
Kilde:
1: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb på 60 mio. kr. til
sikringsmæssige installationer, som er finansieret af Region Sjælland. 2: Den økonomiske prognose angiver den forventede afvigelse fra totalrammen i pct. Et
positivt tal angiver forventet merforbrug. For projekter, hvor regnskabet er afsluttet, viser kolonnen det endelige resultat. 3: De angivne årstal vedr. forventet
fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller
etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet. På denne baggrund
vil det ikke være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse ved at sammenholde det forventede ibrugtagningsår ved endeligt tilsagn med den aktuelle
forventning. 4: Alt væsentligt nybyggeri er ibrugtaget, og der udestår kun mindre leverancer, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig risiko for den samlede
overholdelse af budget og øvrige tilsagnsvilkår. Rapportering sker derfor efter aftale med Sundhedsministeriet i et reduceret format.
Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Status på kvalitetsfondsprojekterne 1. kvartal 2021, fra sundhedsministeren
2407864_0006.png
Figur 1
Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. ultimo 2020
Anm.:
Kilde:
For byggerier, der er vist som fuldt ibrugtaget, gælder det, at alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx
ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet.
Regionerne
Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår
Der er forsinkelser på ét eller flere år på en række projekter ift. forventningen ved regionernes ansøgninger om endeligt støtte-
tilsagn. Det er dog ikke et tilsagnsvilkår, at byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat ved endeligt tilsagn.
Det gælder samtidig for en række af projekterne, at de forskellige leverancer i tidsplanen er forskudt ift. den oprindelige plan,
så den oprindelige og den aktuelle tidsplan ikke umiddelbart kan sammenlignes. Det gælder fx for en række projekter, at min-
dre leverancer falder ét eller flere år efter, at projektets væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget. Dermed vil det ikke være
retvisende at opgøre projekternes forsinkelse som forskellen i forventet ibrugtagningsår hhv. ved endeligt tilsagn og nu.
Den forventede ibrugtagningstakt for byggerierne fremgår af Figur 2 nedenfor.
De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning i Tabel 1 og Figur 2 afspejler derfor det år, hvor alle væsentlige kliniske are-
aler er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som
ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Status på kvalitetsfondsprojekterne 1. kvartal 2021, fra sundhedsministeren
2407864_0007.png
Figur
2
Ibrugtagning af kvalitetsfondsprojekter: Aktuel status og forventning i kommende år
Byggerier ibrugtaget
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Køge
Bispebjerg
Hvidovre
Herlev
Delvist
Aktuel status
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2021
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2022
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2023
Nordsjælland
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2024
Køge
Bispebjerg
Nordsjælland
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2025
Anm.:
Kilde:
De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i
form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af
tilsagnskravet.
Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.
COVID-19
De gældende ibrugtagningsterminer tager højde for foreløbige forsinkelser pga. COVID-19. Det er sandsynligt, at flere af pro-
jekterne vil blive yderligere forsinket pga. COVID-19.
Projekter med aktuelle udfordringer
Projekter under skærpet tilsyn
-
Nyt Hospital Herlev er under skærpet tilsyn i Sundhedsministeriet. Ministeriet og Region Hovedstaden gennemførte i
2019 i samarbejde med revisions- og konsulentfirmaet BDO en ekstern undersøgelse af projektets udfordringer og
handlemuligheder, som blev afsluttet i september 2019. Det skyldes tiltagende udfordringer med byggestyringen og
heraf afledte konsekvenser for tid og økonomi. I forlængelse af undersøgelsen har ministeriet sat projektet under
skærpet tilsyn. Det skærpede tilsyn indebærer øget rapportering og en intensiveret dialog mellem ministeriet og
regionen om hhv. økonomisk prognose, forbedring af byggestyringen og etablering af konsoliderede planer for
færdiggørelse og ibrugtagning. Regionens eksternt kvalificerede prognosemodel viser, at det mest sandsynlige udfald
pt. er en budgetoverskridelse på ca. 65 mio. kr. (2,5 pct.).
-
Nyt Aalborg Universitetshospital har i en længere periode haft økonomiske udfordringer. Regionen har hidtil vurderet,
at udfordringerne kunne håndteres inden for totalrammen, men det er hen over sommeren 2020 blevet klart, at der
er risiko for en betydelig budgetoverskridelse. Sundhedsministeriet satte på den baggrund projektet under skærpet
tilsyn i september 2020. I forlængelse heraf har ministeriet og regionen fået udarbejdet en ekstern gennemgang af
projektet mhp. at afdække udfordringer og handlemuligheder for projektet, som blev afsluttet i januar 2021. Ministe-
riet følger løbende op på regionens implementering af anbefalingerne. Regionens eksternt kvalificerede prognosemo-
del viser, at det mest sandsynlige udfald pt. er en budgetoverskridelse på ca. 250 mio. kr. (5 pct.).
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Status på kvalitetsfondsprojekterne 1. kvartal 2021, fra sundhedsministeren
2407864_0008.png
-
Nyt Hospital Nordsjælland har betydelige økonomiske udfordringer, som Sundhedsministeriet og regionen har været i
dialog om hen over efteråret 2020. Ministeriet har på den baggrund sat projektet under skærpet tilsyn i november
2020. Formålet med det skærpede tilsyn er at skabe overblik over projektets aktuelle og kommende udfordringer, at
identificere og gennemføre relevante handlinger, så projektet kan realiseres inden for tilsagnsvilkårene, og at skabe
øget gennemsigtighed om projektets situation ift. regionsrådet og ministeriet. Status pr. ultimo 1. kvartal er dog, at
der er risiko for en væsentlig budgetoverskridelse. Ministeriet er i dialog med regionen om afklaring og håndtering af
udfordringerne.
Øvrige projekter
-
Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er under tættere opfølgning i Sundhedsministeriet. Ministeriet fører tæt
opfølgning på projektet mhp. at skabe betryggelse for projektets realiserbarhed, særligt risikoforhold ifm.
totalentreprise. Ministeriet og regionen har i efteråret 2019 gennemført en ekstern undersøgelse af projektet mhp.
konsolidering af projektets risiko- og reservestyring samt bygherrens organisering og samarbejdet med
totalentreprenøren. Undersøgelsen er afsluttet i november 2019, og indeholder en række anbefalinger til regionens
styring af projektet, hvoraf størstedelen nu er indarbejdet i projektets styring.
-
Nyt Hospital Hvidovre er under tættere opfølgning i Sundhedsministeriet. Regionens eksternt kvalificerede
prognosemodel viser, at det mest sandsynlige udfald pr. ultimo 1. kvartal er en budgetoverskridelse på ca. 65 mio. kr.
(3,9 pct.).
Det Nye Rigshospital: Region Hovedstaden forventer en overskridelse af totalrammen, primært som følge af en
voldgiftssag med én af projektets største entreprenører og afledte forsinkelser. Regionen estimerer den forventede
overskridelse til 14-17 pct., som finansieres af regionens anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf.
økonomiaftalerne.
-
Psykiatrien i Slagelse er afsluttet med en budgetoverskridelse på ca. 261 mio. kr. (21 pct.), der hovedsageligt skyldes tabte
voldgifter. Overskridelsen er finansieret af regionens anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
Kapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra ekspertpanelets side forudsat et bestemt
antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere fremtidigt kapacitets-
behov, bl.a. i lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.,
jf. Boks 1.
Siden endeligt tilsagn er det samlede forventede antal ordinære nybyggede senge i kvalitetsfondsprojekterne reduceret med
ca. 7 pct.
5
Justeringerne af det planlagte antal senge svarer generelt til regionernes forventninger om bedre kapacitetsudnyt-
telse samt færre og kortere indlæggelser end tidligere forudsat. Omlægningen til ambulant behandling (reduktion af senge-
dage og stigning i ambulante kontakter) er indtil videre gået hurtigere end forventet af ekspertpanelet,
jf. ”Baggrund” ovenfor.
Sociale klausuler
Sundhedsministeriet indhentede ultimo 2020 redegørelser fra regionerne vedr. status på sociale klausuler på kvalitetsfonds-
projekterne,
jf. Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier til FIU og SUU 2020.
Det fremgår af bidra-
gene, at alle regioner har sociale klausuler vedr. løn- og arbejdsvilkår samt uddannelsespladser. Alle regioner følger løbende op
på, om klausulerne overholdes af leverandørerne. Der er forskellige rammer for håndhævelse af klausulerne i de forskellige
regioner, bl.a. baseret på de enkelte projekters karakter og regionernes hidtidige erfaringer. Regionerne vurderer generelt, at
leverandørerne lever op til kravene i klausulerne, og at der er et konstruktivt samarbejde om at rette op på evt. mangler.
5
Opgjort pr. primo 2020 pba. oplysninger fra regionerne.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Status på kvalitetsfondsprojekterne 1. kvartal 2021, fra sundhedsministeren
2407864_0009.png
Fælles akutmodtagelser
Som led i opfølgningen på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutberedskabet fra 2007 er det forudsat, at regionerne gen-
nemfører en strukturel
o læg i g af akutstrukture
ed eta leri g af fælles akut odtagelser FAM’er , hvoraf er pla-
eret i kvalitetsfo dsprojekter. De e o læg i g er i ple e teret, og FAM’er e flytter i d i de ye yg i ger efterhå de
som de færdiggøres.
FAM’er e spiller
en nøglerolle både for moderniseringen af den danske sygehusstruktur og for de forudsatte forbedringer af
effektivitet og kvalitet i kvalitetsfondsprojekterne. Afgørende for den nye akutstruktur er desuden placeringen af speciallæger i
fro t i FAM’er e, hvilket er ed til at u derstøtte e hurtig og korrekt diag ose og eha dli g af alle patie ter –
uanset pati-
entens evne og ressourcer til selv at opdage og analysere symptomer. Tidligere har akutmodtagelserne primært været beman-
det af yngre læger uden specialistkompetencer.
Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne
Rigsrevisionen har afgivet fire beretninger om kvalitetsfondsprojekterne, hvoraf de tre første er afsluttet:
-
Beretning I vedr. tilsagnsproces og tilsyn (afgivet 2011, afsluttet 2014)
-
Beretning II vedr. arbejdet med effektiviseringer (afgivet 2013, afsluttet 2017)
-
Beretning om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i Gødstrup og Aarhus (afgivet 2017, afsluttet 2020).
Rigsrevisionen har i februar 2020 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om ændringer i sygehusbyggerierne. Formålet med
undersøgelsen er at vurdere, om regionerne som bygherrer og ministeriet som tilsynsmyndighed sikrer, at ændringer i syge-
husbyggerierne er forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.
Statsrevisorerne finder, at ministeriet ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne.
Sundhedsministeren har 10. august 2020 afgivet ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Redegørelsen er oversendt til SUU til
orientering. På baggrund af ministerredegørelsen har Rigsrevisionen i august 2020 i et opfølgende notat til Statsrevisorerne
oplyst, at Rigsrevisionen finder ministeriets tiltag tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets indsats for at for-
bedre tilsynet med regionernes besparelseskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne.
Side 9