Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 448
Offentligt
2406971_0001.png
Ve tetid på psykolog eha dli g er la g
- selvo der er idler i overskud og kvalifi erede psykologer i kø til at idrage
Der er behov for politisk handling
Ventetiden på psykologbehandling har været stigende de seneste 10 år og er i tiltagende grad en barriere for, at
mennesker med psykiske lidelser kan få behandling for bl.a. angst og depression. Ventetiden er i øjeblikket knap 3
måneder
højere end nogensinde.
Samtidig er omfanget af ubrugte midler til psykologbehandling steget i regionerne gennem de senere år
penge,
som Folketinget har afsat til psykologbehandling af bl.a. psykiske lidelser, men som regionerne bruger på andre
formål. Der er brug for at sikre, at borgerne får rettidig psykologhjælp
både af hensyn til borgernes mentale
sundhed og af hensyn til samfundsøkonomien.
Det handler ikke om at bruge flere penge
men om at bruge pengene på det, de er afsat til.
DANSK PSYKOLOG FORENING FORESLÅR:
Øremærkning af midlerne.
Midlerne til psykologbehandling tildeles fra Folketinget
som en del af bloktilskuddet, men anvendes ikke altid på psykologbehandling,
selvom borgere står i kø, og der er psykologer nok. Dansk Psykolog Forening
foreslår, at midlerne til psykologbehandling fremadrettet øremærkes.
Læg behandlingsrammerne sammen.
Midlerne til psykologbehandling tildeles i tre
rammer - henvisningskategori 1-9, 10-11 samt den vederlagsfri behandling for de
unge. Det betyder, at når behovet i befolkningen forandrer sig, så kan pengene ikke
flytte med. Det har været et udpræget problem under coronakrisen. Dansk Psykolog
Forening foreslår, at behandlingsrammerne lægges sammen, så ordningen bliver
mere fleksibel og kan tilpasses borgernes behov.
Ændring af bekendtgørelse.
Den nuværende bekendtgørelse bør ændres, så
regionerne har hjemmel til at anvende nogle af midlerne på, at psykologerne kan
samarbejde med andre aktører rundt om borgeren for at forbedre kvalitet og
sammenhæng for borgeren. Dansk Psykolog Forening foreslår, at bekendtgørelsen
ændres, så ydernummerpsykologerne får mulighed for at arbejde bedre sammen
med fx praktiserende læge, det øvrige sundhedsvæsen, jobcentre mm. og derved
bidrager til at skabe sammenhæng i borgerens forløb.
Psykologbehandling efter behov.
I dag henvises borgere til psykolog på baggrund af
11 henvisningskriterier. Det betyder, at en borger kan have behov for psykolog-
behandling, men kan fejle noget forkert, og borgeren må derfor betale selv.
Sa tidig ka e patie t, so ”fejler det rigtige”,
stå uden et egentligt behandlings-
behov. Dansk Psykolog Forening foreslår, at den praktiserende læge skal have
mulighed for at henvise på baggrund af et vurderet behov for psykologhjælp.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 448: Henvendelse fra Dansk Psykolog Forening vedr. foretræde om stigende ventetid på psykologbehandling
2406971_0002.png
FAKTA:
Borgere skal vente over 3 måneder på psykologbehandling
Forskningen viser, at psykologbehandling er den mest effektive intervention for lette og moderate tilstande. Vi ved,
at tidlig indsats er afgørende for behandlingsresultatet, og at lang ventetid øger risikoen for, at psykiatrien bliver det
oplagte
men omkostningstunge
valg. Ventetiden for let til moderat angst og depression er i januar 2021 knap tre
måneder (12,3 uger). Samtidig har 1 ud af 4 psykologer altid eller ofte måttet afvise klienter, fordi de grundet
corona-situationen har for lange ventelister.
1
Historisk lang ventetid på behandling af let til moderat
angst og depression
Aktuelle ventetid i uger for henvisningsårsager 10 og 11
(ikke vederlagsfri)
Regionerne bruger psykolog-midler på andet end
det de er tiltænkt
Ramme, forbrug og ubrugte midler i psykologordningen
2016-2020, ekskl. vederlagsfri behandling, mio. kr.
Kilde: Dansk Psykolog Forening, spørgeskemaundersøgelse blandt
psykologer med ydernummer.
Kilde: Dansk Psykolog Forening, pba. data fra Danske Regioner
Midler afsat til psykologbehandling bruges på andre formål
Dansk Psykolog Forenings opgørelse viser, at regionerne i kriseåret 2020 havde et
underforbrug
på 73 mio. kr. i
psykologordningen. I takt med at omfanget af ubrugte midler stiger
stiger psykologernes ventelister.
Igennem en årrække er en tiltagende større andel af de midler, som Folketinget afsætter til psykologbehandling,
blevet anvendt til andre formål. Det er uhensigtsmæssigt i en tid, hvor ventetiden stiger, og hvor 68 pct. af de
psykologer, der søgte ydernummer i 2020, fik afslag, selvom de var erklæret kvalificerede til et ydernummer.
Samtidig viser en ny rundspørge blandt Dansk Psykolog Forenings medlemmer, at 511 kvalificerede psykologer
angiver, at de er klar til at påtage sig arbejdet i et ydernummer.
Betydelige samfundsgevinster i spil
Angst alene koster samfundet 9,5 mia. kr. årligt primært pga. produktivitetstab
2
. Der er betydelige samfunds-
gevinster forbundet med mere tilgængelig psykologbehandling til borgere med især angst og depression. Både
norske og engelske (IAPT) erfaringer viser, at mere tilgængelig psykologhjælp ofte betaler sig selv hjem, bl.a. fordi
borgerne i højere grad bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet
3
. Samtidig viser et igangværende studie, at fri adgang
til psykolog sparer sundhedsvæsnet for ca. 5.000 kr. per patient, bl.a. som følge af færre behandlinger i psykiatrien
4
.
Forskningen viser i øvrigt, at kriser, som den aktuelle coronakrise, kommer med et mentalt efterslæb
samtidig ser
psykologerne et stigende antal borgere med psykiske senfølger af covid-19
5
. Det kan have store konsekvenser for
danskernes mentale helbred i lang tid fremover
ligesom det kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser.
1
2
3
Dansk Psykolog Forening, Ventetidsundersøgelse blandt ydernummerpsykologer, januar 2021.
Sygdomsbyrde i Danmark, 2015
Tulloch, Simon, Effekten af den gratis psykologhjælp; a summary of the clinical and economic benefits from the first ten years of the IAPT programme in
England (2007
2017)., marts 2018., Dansk Selskab for Patientsikkerhed
4
Serena, Benjamin Ly, revisiting offsets of psychotherapy coverage, Working Paper 05/21, Københavns Universitet
5
Rajkumar, (2020). Hver tredje coronaramte får neurologiske eller psykiske senfølger, The Lancet 2021.