Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 447
Offentligt
2406615_0001.png
Maj 2021
Kære Sundhedsminister, Sundhedsudvalg og Sundhedsstyrelsen
D. 17. maj 2021 modtog vi svarene på de stillede spørgsmål til Sundhedsministeren og Beskæftigelsesmi-
nisteren omkring strålefare for veterinærsygeplejersker i forbindelse med røntgenfotografering. Det er i
svarene fra Sundhedsministeren en anden udlægning af hverdagen for en veterinærsygeplejerske end den
vores medlemmer oplever. Derfor vil vi med dette brev pointere vigtigheden i, at man lytter til forsknin-
gen på området og derfor tager de nødvendige, og beviseligt gavnlige, forholdsregler.
De to spørgsmål stillet på vegne af Sundhedsudvalget afspejler de af Veterinærsygeplejerskernes Fagfor-
ening og Serviceforbundets stillede spørgsmål til ministrene, uden dog at være med samme præcision i
anerkendelsen af, hvor skadeligt det er ikke at anvende en blyhalskrave i forbindelse med røntgenfoto-
grafering af dyr.
Spørgsmålene besvaret af Sundhedsministeren lyder som følger:
Spg. 1131:
Vil ministrene kommentere henvendelsen fra Serviceforbundet og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening om
røntgenbeskytttelse på landets dyreklinikker m.m., jf. SUU alm. del – bilag 272, samt præsentation fremvist for udvalget
af samme under foretræde for udvalget 13/4-21, jf SUU alm. del – bilag 371?
Spg. 1132:
Vil ministrene tage initiativ til at ændre strålingsgeneratorbekendtgørelsen, så den foruden obligatorisk brug
af blygummihandsker og -forklæde også omfatter obligatorisk brug af blyhalskrave?
Som faggruppe er vi
stærkt bekymrede
for den manglende anerkendelse af de risici vores medlemmer
løber i deres daglige arbejde. I Sundhedsministerens svar på spg. 1131 fremgår det, at
”obligatorisk anvendelse
af blybeskyttelse i halsregionen vurderes at have minimal betydning for risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen for veterinær-
sygeplejersker”.
Det er en konklusion vi ikke kan genkende.
Røntgenstråling er en anerkendt årsag for
cellebeskadigelse og sene tilfælde af kræftsygdomme. For de fleste mennesker er det relativt uskadeligt at
blive eksponeret for en mindre grad røntgenstråling ifm. undersøgelser. Eftersom veterinærsygeplejersker
ofte er nødsaget til at være til stede under røntgenfotografering for at fiksere dyret, udsættes de for større
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 447: Henvendelse af 28/5-21 fra Serviceforbundet og Veterinærsygeplejerskerne om strålefare for veterinærsygeplejersker i forbindelse med røntgenfotografering
2406615_0002.png
mængder. Dette giver en forøget sandsynlighed for at udvikle kræftsygdomme senere i livet, eftersom
kræftsygdomme udvikler sig over en årrække.
I samme besvarelse peger Sundhedsministeren på, at en bedre fiksering af dyrene vil være en bedre løs-
ning. Dette anerkender vi fuldt ud, da dette vil gøre det muligt for veterinærsygeplejerskerne at forlade
lokalet og dermed undgå stråling. Dog skal det her påpeges, at det ikke er muligt i mange tilfælde, hvorfor
der er en reel strålingsfare.
Derfor mener vi ikke, at dette kan lægge til grund for ikke at ændre
bekendtgørelsen.
Særligt i forbindelse med røntgenundersøgelser af store dyr er personalet udsat, idet
strålegangen ofte er vandret, mens der i forbindelse med smådyr skydes lodret oppefra og ned. Ydermere
er strålefeltet væsentlig større, og strålerne kraftigere ved røntgenfotografering af store dyr som for ek-
sempel heste, hvilket sammen med dyrets størrelse giver risiko for øget spredt stråling.
Et koreansk studie, har ved hjælp af stråledosimetre placeret både udenpå og under beskyttelsesudstyret
undersøgt effekten af forskellige typer beskyttelsesbeklædning for personale, der fastholder mindre dyr
under røntgenoptagelser. Skjoldbruskkirtlen viste sig at være et af de områder, som var mest udsat for
stråling. Resultaterne fra studiet, at
brugen af halskrave reducerede udsættelsen for stråling af
skjoldbruskkirtlen med over 99%.
På veterinærklinikker- og hospitaler i Danmark er det et krav, at
blyforklæder og handsker stilles til rådighed og bruges af personalet, når de foretager røntgenoptagelser
af patienter.
Der er dog ingen krav til brug af halskrave.
Dette til trods for den store effekt af hals-
kraver.
Når levende celler udsættes for røntgenstråling, kan der opstå beskadigelser af dem. Det er både akutte
skader, men selv ved lav stråledosis kan der forekomme
senskader, som kommer til udtryk i forskel-
lige cancer-former.
Disse viser sig oftest lang tid efter, i mange tilfælde mere end 10 år efter. Forsknin-
gen viser en
klar sammenhæng mellem røntgen og kræft i skjoldbruskkirtlen,
hudkræft samt leu-
kæmi. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er noget sikkert niveau for eksponering for røntgenstråling,
og at eksponering på ethvert niveau kan forårsage kræft.
Vores anbefalinger er klare. Der er behov for:
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 447: Henvendelse af 28/5-21 fra Serviceforbundet og Veterinærsygeplejerskerne om strålefare for veterinærsygeplejersker i forbindelse med røntgenfotografering
2406615_0003.png
1. Oplysning:
Sundhedsstyrelsen bør på baggrund af forskning på området og specifikke sager i Dan-
mark, hvor veterinærsygeplejersker har fået diagnosticeret kræft i skjoldbruskkirtlen som følge af udsæt-
telse for stråling i forbindelse med fastholdelse af patienter, udarbejde og distribuere oplysningsmateriale
til veterinærklinikker og -hospitaler om anbefalet brug af halskrave ved udsættelse for røntgenstråling
2. Revidering af bekendtgørelse:
Bekendtgørelse BEK nr. 671 af 01/07/2019 om brug af strålingsge-
neratorer (Strålingsgeneratorbekendtgørelsen) bør revideres, så der i bilag 11 vedr. særlige krav til anven-
delse af strålingsgeneratorer til veterinærmedicinske undersøgelser, indføres krav til at halskraver skal
bæres på lige fod med blyforklæde og handsker under al arbejde med røntgen.
Vi noterer os, at problemstillingen er hjemhørende i Sundhedsstyrelsen, dermed under Sundhedsministe-
ren. Vi ser
positivt
på, at Sundhedsstyrelsen ønsker at inddrage Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
og Serviceforbundet i deres arbejde med revisionen af bekendtgørelsen og de efterfølgende udstedte
vejledninger. Med det sagt er vi dog
betænksomme
ved det faktum, at den proces først ønskes begyndt
i starten af næste år.
Det er en dialog vi allerede nu ønsker at påbegynde,
så ingen af vores medlem-
mer skal risikere at få kræft af at passe deres arbejde. Endvidere finder vi det problematisk, at man ønsker
at henligge problemstillingen til en vejledning, i stedet for at indskrive det i bekendtgørelsen på lige fod
med øvrigt beskyttelsesudstyr.
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Serviceforbundet ser frem til den kommende proces, en pro-
ces vi gerne starter hurtigst muligt.
Vi ønsker fortsat en ændring af bekendtgørelsen,
således vi kan
sikre, at ingen veterinærsygeplejersker skal risikere at få kræft, blot ved at passe deres arbejde.