Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 445
Offentligt
2405707_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 28-05-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLLL
Sagsnr.: 2107319
Dok. nr.: 1725976
Orientering om status på overgang til det nye Landspatientre-
gister (LPR3) pr. april 2021
Folketingets Sundhedsudvalg er løbende blevet orienteret om status for modernise-
ring af Landspatientsregisteret. Sidste orientering var pr. januar 2021.
LPR bliver bl.a. brugt som grundlag for at følge patientrettigheder, overvågning af
sygdomme og behandlinger og til at opgøre det samlede sygehusforbrug for regioner
og kommuner, herunder til finansieringsmæssige formål.
Primo 2019 overgik regionerne og de private aktører til LPR3. Siden implementerin-
gen har der dog været tekniske udfordringer med LPR3-systemet, der har forsinket
optimal funktionalitet af LPR3-systemet og dataleverancer baseret på LPR3. Dataleve-
rancerne blev yderligere forsinket i 2020 grundet prioritering af covid-19 relaterede
leverancer.
Det er på nuværende tidspunkt Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at det modernise-
rede Landspatientregister (LPR3) er velimplementeret i regionerne. Indberetningerne
danner grundlag for retvisende dataleverancer og statistikker. Nogle af de faste moni-
toreringer og statistikker, samt dataleverancer til kommuner og regioner, er i drift og
endnu flere er under udarbejdelse efter en prioriteret plan.
Det betyder, at der siden sidste orientering er leveret datagrundlag for Nye kræfttil-
fælde i Danmark 2019 og Assisteret reproduktion 2019. Monitorering af pakkeforløb
for kræft 1.-4. kvartal 2020 blev offentliggjort i april, men rapporten at trukket tilbage
grundet at der efterfølgende blev fundet en fejl i monitoreringen. Sundhedsudvalget
vil blive orienteret særskilt om fejlen. Derudover følges planen med undtagelse af of-
fentliggørelse af Monitorering af tvang i psykiatrien 2020 samt Kræftoverlevelse i
Danmark 2019, som begge forskydes en måned. Ligeledes rykkes offentliggørelsen for
Ventetider i sygehusvæsenet, 2020-2021 fra juni til oktober. Hertil bemærkes, at der
for Ventetider i sygehusvæsenet til oktober alene offentligøres en ny indikator, der
angiver ventetiden til behandling. Denne indikator er i højere grad defineret i over-
ensstemmelse med behandlingsretten end den tidligere opgørelse af ventetid til ope-
ration og vil i første omgang blive opgjort for udvalgte behandlingsområder med til-
strækkelig datakvalitet. Forskydning i offentliggørelse af de tre monitoreringer skyl-
des prioritering af covid-19 opgaver.
./.
I vedlagte status fra Sundhedsdatastyrelsen er det ovenstående nærmere beskrevet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke