SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Orientering om høringssvar og høringsnotat ifm. fremsættelse af lovforslag L 234 om ændring af epidemiloven (overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand), fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 442
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPFRE

Koordineret med:

Sagsnr.: 2105840

Dok. nr.: 1732539

Dato: 17-05-2021

NOTAT

Kommenteret høringsnotat – ændring af epidemiloven

1. Høring over udkastet til lovforslag

Et udkast til lovforslag har været i offentlig høring i perioden den 7. maj 2021 til den 14. maj

2021 hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på

Energiområdet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Antenneforeningen

Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affalds- og

Ressourceindustrien), Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,

Biologiforbundet, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for

Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, By & Havn,

Bæredygtigt Landbrug, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for

Politiske Studier – CEPOS, Cerius, CEVEA, Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito,

Dana Petroleum, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger

(BL),

Danmarks

Fiskeriforening,

Danmarks

Jægerforbund,

Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Danmarks Tekniske Universitet, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk

Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk

Brøndejerforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Lys, Dansk Diagnostika og

Laboratorieforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Epidemiologisk Selskab, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk

Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsforbund, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,

Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik

(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske

Arkitektvirksomheder - DANSKE ARK, Danske Bioanalytikere, Danske Energiforbrugere,

Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske

Patienter, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Seniorer, Danske Slagtermestre, Danske

Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Danske Ældreråd, DANVA (Dansk Vand- og

Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCA – Nationalt center for fødevarer og

jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk

Elektronik, DENFO, Det Etiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, DHI,

Diabetesforeningen, DiaLab, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft

Danmark, DSR, DTU Miljø, DTU – Myndighedsbetjening, EjendomDanmark, Energi Fyn,

Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Erhvervslejernes Landsorganisation, Energinet,

Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energi Cluster Danmark,

EnviNa, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy,

Eurowind Energy A/S, Evida, EVA - Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Orientering om høringssvar og høringsnotat ifm. fremsættelse af lovforslag L 234 om ændring af epidemiloven (overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand), fra sundhedsministeren

EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FinansDanmark, Fjernvarme Fyn,

Fonden Kraka, Forbrugerrådet, Forening Danske Revisorer, Foreningen af fabrikanter og

importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og

importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark,

Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Speciallæger, Forsyningstilsynet,

Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,

Fritidshusejernes Landsforening, FSR Danske revisorer, Færøernes Landsstyre,

Gigtforeningen, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hjerteforeningen,

HOFOR A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for

produktudvikling (IPU), Institut for Menneskerettigheder, Intelligent Energi, Ineos Danmark,

IT-Branchen,

Justitia,

Kolonihaveforbundet,

Kommunalteknisk

Chefforening,

Kommunekredit, Kjærgaard A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), KRAKA, Kræftens

Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns

Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af

Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Danske

Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Praktisk

Økologi, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LCA Center, Lægeforeningen, Maabjerg

Energy Center – MEC, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nature Energy, NOAH Energi og

Klima, Norlys, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus,

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes

Landsforening, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Plastindustrien,

Praktiserende Lægers Organisation, Ren Energi Oplysning (REO), Retspolitisk Forening,

Rigsrevisionen, Rådet for Grøn Omstilling, SEAS-NVE, SEGES, Siemens Gamesa,

SMVDanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S,

Spildevandsteknisk Forening, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens

ByggeforskningsInstitut, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder,

Synergi, Tekniq, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS, TREFOR,

Turisterhvervets Samarbejdsforum, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,

Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, Visit Denmark, VELTEK – VVS- og El-Tekniske

Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind

Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Yngre Læger,

Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og

Aarhus Universitet.

Udkastet til lovforslag har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

2. Høringssvar og kommentarer

Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer

m.v.: Advokatrådet, Dansk Industri (DI), Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAM),

DANVA, Det Etiske Råd, Datatilsynet, DTU, Frederiksberg Forsyning, KL, Københavns

Kommune, Landbrug & Fødevarer og Patientforeningen.

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Kloakmestre, Danske Ældreråd, Erhvervsflyvningens

Sammenslutning, Institut for Menneskerettigheder, Lægeforeningen og Ældre Sagen har

meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Side 2

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de

høringssvar, som har fokus på de enkelte elementer i lovforslaget og dets bemærkninger.

Ministeriets kommentarer er

kursiverede.

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. Generelle bemærkninger

DI, Københavns Kommune, DANVA, DASAMS og Landbrug & Fødevarer finder det

overordnet positivt, at lovforslaget vil give relevante aktører mulighed for at iværksætte og

deltage i overvågningen af spildevand for smitsomme sygdomme.

Patientforeningen oplyser, at foreningen kan tilslutte sig forslaget og anbefale det vedtaget.

Advokatrådet finder ikke, at der er hensyn, der kan begrunde en høringsperiode af så

betydelig reduceret længde.

Sundhedsministeriet har noteret sig den generelle opbakning til de foreslåede ændringer af

epidemiloven. Det er efter ministeriets opfattelse afgørende, at mulighederne for effektiv

smitteovervågning styrkes, og at myndighederne har de værktøjer, der kan bidrage til denne

styrkede indsats. Overvågning af spildevand vil efter ministeriets opfattelse kunne bidrage

til denne indsats.

Den korte offentlige høring skyldes, at der sigtes mod, at lovforslaget skal træde i kraft den

1. juli 2021. Det bemærkes i den forbindelse, at overvågning af SARS-CoV-2 via spildevand

kan vise sig at blive et effektivt supplement til den øvrige SARS-CoV-2 overvågning i

Danmark. For at kunne have fuld nytte af spildevandsovervågning som

epidemiforebyggende redskab er det væsentligt, at viden om metodens formåen og

begrænsninger udbygges. Til dette vil det være en fordel, hvis et vist niveau af SARS-CoV-2

cirkulerer i samfundet, udskilles i spildevandet og dermed vil kunne detekteres ved

laboratorieanalyser. Det forventes, at niveauet af SARS-CoV-2 i samfundet falder i takt med

vaccineudrulningen. Det har derfor høj prioritet, at den forberedende undersøgelse kan

sættes i gang, mens det fortsat er sandsynligt, at der er et vist niveau af virus i samfundet.

3.2. Kommunernes mulighed for at iværksætte overvågning af spildevand

3.2.1. Retlig grundlag for kommunernes iværksættelse af spildevandsovervågning

KL hilser det velkomment, at der med loven sikres et grundlag for at kunne overvåge

spildevandets indhold af smitsomme sygdomme, og at kommunerne får hjemmel til

selvstændigt at kunne sætte en undersøgelse i gang.

DASAMS finder det bekymrende, at kommunalbestyrelsen suverænt kan iværksætte

overvågningen af spildevand og påpeger, at det kræver sundhedsfaglig indsigt at vurdere,

om overvågningen er relevant. Selskabet anbefaler derfor, at det skal ske efter

sundhedsfaglig rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Københavns Kommune bemærker, at spildevandssystemet i København også transporterer

spildevand fra andre kommuner i hovedkloakkerne, og at BIOFOS, som ejer og driver

renseanlæggene ved Lynetten, Damhusåen og Avedøre Holme, behandler spildevand for i

alt 15 kommuner. Prøvetagning, vedtaget af f.eks. Københavns Kommune i disse dele af

afløbssystemet, vil således indeholde spildevand fra flere kommuner.

Sundhedsministeriet er opmærksom på, at flere kommuner ønsker at iværksætte lokal

overvågning af spildevand, bl.a. for at styrke den lokale smitteforbyggende indsats.

Ministeriet støtter dette kommunale ønske og vil således med lovforslaget sikre et entydigt

grundlag for denne kommunale indsats.

Side 3

Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget kunne træffe beslutning om overvågning af

spildevandet med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme

sygdomme som defineret i epidemilovens § 2, stk. 2. Overvågningen vil således også kunne

besluttes for sygdomme, som ikke er kategoriseret som alment farlige efter epidemilovens

§ 2, stk. 3 og 5.

Ministeriet finder, at beslutning om iværksættelse af overvågningen bør kunne ske på

initiativ af kommunalbestyrelsen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan

bidrage til kommunens arbejde med at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme

sygdomme, herunder detektion af sygdomme og sygdomsfremkaldende organismer.

En beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevandet vil således skulle være egnet

til at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.

Det vil efter ministeriets opfattelse være kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at

overvågning kan iværksættes, særligt fordi overvågningen kan iværksættes af

kommunalbestyrelsen af egen drift parallelt med statsligt iværksatte initiativer.

Sundhedsministeriet har præciseret i lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen

i forbindelse med vurderingen af, om overvågning skal iværksættes, vil kunne søge råd og

vejledning hos de centrale sundhedsmyndigheder, herunder Statens Serum Institut, som kan

iværksætte en bredere statslig overvågning af spildevand, og hos Styrelsen for

Patientsikkerhed, som rådgiver om generelle smitteforebyggende tiltag.

Efter udkastet til lovforslag vil en kommune kunne beslutte at iværksætte overvågning af

spildevand i anlæg, som ikke er beliggende i den pågældende kommune, hvis anlægget

håndterer vand fra den pågældende kommune. Dette gælder også selv om anlægget også

håndterer vand fra andre kommuner. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

3.2.2. Oplysninger må ikke være personhenførbare – mindstestørrelse på population

DASAMS ønsker af hensyn til anonymiteten en nærmere præcisering af, hvad der forstås

ved ”en større persongruppe”, som den kommunale spildevandsovervågning kan

omhandle. DTU Food foreslår også, at der overvejes et krav om minimum for størrelsen af

den overvågede population, idet ”en større persongruppe” kan dække over alt fra 3 til flere

tusinde. DTU Food henviser desuden til, at der generelt bør være tale om en

befolkningsgruppe på mindst 1.000 og helst over 10.000 for at undgå at vores viden bliver

personhenførbar.

Datatilsynet har noteret sig, at det af forarbejderne til lovforslaget fremgår, at det er

afgørende, at kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og

eventuelle prøver ikke er personhenførbare.

I det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, fremgik det, at

kommunalbestyrelsen alene kan iværksætte overvågning af spildevand hidhørende fra en

større persongruppe. Af bemærkningerne fremgik det, at det afgørende ville være, at

kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver

ikke er personhenførbare.

Med henblik på at fremhæve, at der alene kan foretages overvågning, som ikke er

personhenførbar, har Sundhedsministeriet foretaget ændringer af det foreslåede § 44 a, stk.

1. Det fremgår nu, at overvågning skal ske på en sådan måde, at det ikke er muligt at

identificere fysiske personer.

Side 4

Sundhedsministeriet finder det fortsat ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en nærmere

grænse for, hvor stor en population en overvågning som minimum skal vedrøre. Det skyldes

for det første, at det efter ministeriets opfattelse ikke er muligt generelt at fastsætte en

grænse for, hvornår en overvågning ikke vil være personhenførbar. Fastsættes en sådan

grænse, vil det kunne risikere at give indtryk af, at en sådan overvågning altid vil være ikke-

personhenførbar. For det andet vil en fastsat grænse kunne medføre, at der ikke – selvom

det teknisk ville være muligt – vil kunne foretages overvågning af spildevand i områder, som

ligger under denne grænse, f.eks. sogne, bydel eller lignende, selvom overvågningen ikke

ville være personhenførbar. Det er således efter ministeriets opfattelse afgørende at

fastholde, at det bør være kommunalbestyrelsen, som i forbindelse med beslutninger om at

iværksætte overvågning konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle

prøver ikke er personhenførbare.

3.2.3. Kompensation for kommunale udgifter

KL oplyser, at der efter KLs opfattelse under normale omstændigheder ville være tale om

en merudgift for kommuner, der efter KLs vurdering skulle kompenseres via DUT. KL forslår

dog, at udgifterne dækkes af aftalen mellem KL og regeringen omkring håndteringen af

kommunernes Corona-relaterede udgifter.

Lovforslaget sikrer, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte lokal overvågning af

spildevandet parallelt med statslige initiativer og som supplement til øvrige

smitteforebyggende

indsatser

kommunen.

Lovforslaget

medfører

efter

Sundhedsministeriets opfattelse ikke øgede opgaver eller forpligtelser for kommunerne, idet

iværksættelse af overvågningen efter den foreslåede bestemmelse er en mulighed, som

kommunalbestyrelsen kan vælge at bringe i anvendelse. Kommunerne vil ikke med forslaget

blive pålagt at iværksætte denne overvågning eller at medvirke eller deltage i øvrige

overvågningsinitiativer.

Forslaget medfører således ikke efter Sundhedsministeriets opfattelse merudgifter for

kommunerne.

3.3. Spildevandsforsyningsselskabers medvirken og bistand

3.3.1. Generelt

DANVA finder det glædeligt, at der med forslaget skabes et klart grundlag for, at

spildevandsforsyningsselskaberne kan deltage i smitteopsporing og smitteovervågning via

spildevandet, forudsat at selskaberne får omkostningerne hertil refunderet.

Frederiksberg Forsyning oplyser, at selskabet gerne bidrager i kampen mod SARS-CoV-2, og

hvis monitering af spildevandet kan hjælpe i den kamp, stiller Frederiksberg Forsyning sig

gerne til rådighed. DI støtter også, at der gives adgang til at spildevandsforsyninger kan

bidrage til prøvetagning og transport efter regning ved at ændre bekendtgørelse om

vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Sundhedsministeriet takker for den generelle velvilje fra spildevandsforsyningsselskaberne

til at medvirke og deltage i overvågningen. Ministeriet finder, at selskabernes deltagelse er

af afgørende betydning for store dele af denne overvågningsindsats.

3.3.2. Omfanget af spildevandsforsyningsselskabernes deltagelse og medvirken

DANVA er enig i, at spildevandsforsyningsselskaberne kan bistå med en række aktiviteter,

f.eks. planlægning og udvælgelse af prøvesteder, opsætning af måleudstyr og selve

prøveudtagningen. DANVA påpeger i samme forbindelse, at der ofte vil der være tale om

rutinemæssige opgaver, som vandselskabet allerede varetager i forbindelse

med

Side 5

den sædvanlige prøvetagning, særligt når det gælder prøvetagning på renseanlæg. I de

tilfælde hvor der skal udtages prøver i f.eks. vejbrønde, vil det være en forudsætning, at

vandselskabets driftsfolk er til stede for at sikre, at dæksler genplaceres korrekt. Der er

således en samfundsmæssig gevinst i at gøre det muligt for kommunen at kunne lave aftale

med vandselskabet om udførelse af opgaver, både fordi de har erfaringen og

kompetencerne, fordi det ligger tæt op ad den rutinemæssige prøvetagning og fordi de

under alle omstændigheder skal tilse prøvetagning i brønde, når tredjepart skal have

adgang til spildevandsselskabets anlæg.

Københavns Kommune oplyser, at kommunen lægger til grund, at vandselskabernes

deltagelse i overvågning af spildevandet for smitsomme sygdomme ikke er en sideordnet

aktivitet, men: ”Aktiviteter, som et spildevandsforsyningsselskab udfører i medfør af de

foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 2 og 3, er en del af selskabets hovedvirksomhed”.

Landbrug & Fødevarer tilslutter sig lovforslagets bemærkninger om, at øvrige typer

spildevand, såsom processpildevand fra produktion, ikke er relevant for ændringsforslagets

formål. Denne begrænsning er imidlertid ikke angivet med fornøden klarhed i lovforslaget.

Det bør for god ordens skyld fremgå eksplicit, at virksomheders processpildevand ikke er

omfattet af lovforslaget.

DANVA finder, at lovforslaget ser for snævert og begrænsende på mulighederne for

smitteovervågning via spildevand og vandselskabernes mulighed for at bidrage, henset til

at forslaget alene – ud over SARS-CoV-2 – nævner sygdomsfremkaldende organismer og

resistente bakterier. DANVA nævner i den forbindelse, at potentialet er meget større og

f.eks. kan rumme gener, der koder for resistens og resistensdannende stoffer. Samtidig

tages der ikke højde for udviklingen i spildevandsselskaberne prøvetagningsudstyr, der

f.eks. med tiden forventes også at kunne udføre selve analysen.

DANVA påpeger, at vandselskaber har en generel mulighed for at udnytte deres særlige

viden fra hovedvirksomheden til deltagelse i samarbejder med private aktører, herunder

vedrørende private aktørers teknologiudvikling og eksportvirksomhed som tilknyttet

virksomhed. Videreudvikling og afprøvning af smitteopsporing i spildevand er et område,

som det netop vil være naturligt og relevant at videreudvikle, afprøve og samarbejde om.

DANVA skal opfordre til, at lovbemærkningerne præciseres/justeres således, at lovforslaget

ikke medfører tvivl og en begrænsning i udviklingen.

De aktiviteter, som spildevandsforsyningsselskaberne udfører i medfør af de foreslåede § 44

a, stk. 2 og 3, vil være hovedaktivitet for selskaberne, som det også fremgår af lovforslaget.

En eventuel deltagelse i samarbejder med private aktører om f.eks. teknologiudvikling og

eksportvirksomhed vil kunne ske, i det omfang det kan rummes inden for reglerne om

tilknyttet virksomhed. Betingelserne med hensyn til art og omfang af tilknyttet virksomhed

vil således skulle være opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelsen i § 2, stk. 1, i

bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed om, at der skal bestå

en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den

tilknyttede virksomhed, fremover i flere tilfælde vil kunne være opfyldt, ligesom et

samarbejde med private aktører i flere tilfælde vil kunne være dækket af f.eks.

bestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2, om udnyttelse af vandselskabets særlige

viden fra vandselskabets hovedvirksomhed til eksempelvis kursusvirksomhed, deltagelse i

samarbejder med private aktører, herunder vedrørende private aktørers teknologiudvikling

og eksportvirksomhed.

Forslaget omfatter i princippet alle typer af spildevand, også processpildevand fra

virksomheder. Processpildevand er ikke relevant i forhold til overvågning af

SARS-

Side 6

CoV-2, men det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt på

forhånd at udelukke, at processpildevand fra visse virksomhedstyper i fremtiden vil kunne

være relevant i forhold til overvågning af andre smitsomme sygdomme. Lovforslagets

bemærkninger er tilrettet i overensstemmelse hermed.

Sundhedsministeriet deler ikke DANVAS opfattelse af, at forslaget er for snævert. Det

bemærkes i den forbindelse, at henvisningen i lovforslagets bemærkninger til ”andre

sygdomsfremkaldende organismer” efter Statens Serum Instituts opfattelse også inkluderer

bakterier og gener for specifikke, resistensfremkaldende egenskaber hos bakterier.

3.3.3. Finansiering af spildevandsforsyningsselskabernes medvirken

DI er enig i, at spildevandsforsyningsselskaber m.v. ikke kan anvende takstmidler til opgaven

og finder det fornuftigt, at dette fastholdes.

DANVA noterer sig og er enig i betragtningen om, at hverken omkostninger eller

godtgørelse vil skulle indgå i den økonomiske regulering af selskaberne efter

vandsektorloven.

DANVA gør opmærksom på, at mindre vandselskaber kan have behov for at indhente

assistance for at varetage pålagte opgaver, hvilket der ligeledes er behov for at indtænke.

Københavns Kommune finder, at det bør fremgå af lovforslaget, at omkostningerne til

overvågningen heller ikke skal indgå i benchmarkingen og grundlaget for udmøntningen af

effektiviseringskravene til vandselskaberne. DANVA finder heller ikke, at omkostningerne

bør indgå i benchmarkingen af vandselskaberne og mener derfor, at der kan være behov

for justering af bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaberne.

Sundhedsministeriet kan oplyse, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at

spildevandsforsyningsselskaberne ikke efter de gældende regler i spildevandsbetalingsloven

kan takstfinansiere medvirken og bistand til smitteovervågning. Dette ændres ikke med

nærværende lovforslag.

Hvis et vandselskab er nødt til at indhente assistance (eller ansætte yderligere personale),

vil omkostningerne hertil – på linje med alle andre omkostninger – skulle dækkes af den

myndighed, der indgår aftale med eller påbyder selskabet at medvirke eller bistå. Dette er

præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Ministeriet kan bekræfte, at omkostningerne til spildevandsforsyningsselskabernes

medvirken og bistand til smitteovervågning ikke vil indgå i benchmarkingen af selskaberne.

Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger. Da der vil være tale om en aktivitet, som

helt holdes uden for selskabernes økonomiske rammer, hvad angår såvel omkostninger som

indtægter, og som har særskilt regnskab, vurderes det ikke nødvendigt at ændre

bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber for at præcisere dette.

3.4. Anvendelse af resultater fra spildevandsovervågning

Det Etiske Råd finder, at proportionalitetsprincippet bør være styrende for de tiltag, der

iværksættes, og der skal være et rimeligt forhold, mellem det der opnås for samfundet ved

overvågningen, og de begrænsninger i menneskers frihed indgrebene medfører.

Det Etiske Råd bemærker overordnet, at der må derfor tages højde for etiske aspekter som

privatliv, integritet, tillid og sikkerhed, og at privatliv er essentielt for individet, og at indgreb

i privatlivet gennem opsporing i dette tilfælde bedst lader sig retfærdiggøre, hvis data kun

bruges til hjælp i forhold til håndteringen af specifikke sundhedsudfordringer.

Side 7

Det Etiske Råd finder, at der i behandlingen af data vil være brug for en stærk

kvalitetskontrol, idet ukorrekte data muligvis vil kunne give en falsk sikkerhed og opmuntre

til en mere risikobetonet adfærd. Modsat kan falske positive meddelelser resultere i en

ubegrundet frygt og usikkerhed. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at overvågningen af

spildevand ikke udnyttes til andre formål end det tiltænkte.

Landbrug & Fødevarer forudsætter, at formålet kun er styrkelse af smitteopsporing og tiltag

for begrænsning af smitte med COVID-19. Dette formål er ikke en kerneaktivitet i henhold

til vandsektorloven, og Landbrug & Fødevarer finder det derfor også acceptabelt, at der sker

en omkostningsgodtgørelse, idet det dog skal sikres, at der kun igangsættes overvågning,

hvor det er sundhedsmæssigt påkrævet.

Sundhedsministeriet kan oplyse, at kommunalbestyrelsens overvågning af spildevand, som

der med lovforslaget fastsættes et klart retligt grundlag for, vil skulle ske i overensstemmelse

med et nødvendigheds- og egnethedsprincip, proportionalitetsprincip og et

mindstemiddelsprincip. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1

og til bemærkningerne til det foreslåede § 44 a, stk. 1.

Resultatet af iværksatte undersøgelser vil i samme omfang som andre smitteindikatorer

kunne indgå i Statens Serum Instituts datagrundlag i overvågningen af smitsomme

sygdomme og derved også i myndighedernes og det politiske grundlag for beslutninger om

iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger. Resultatet af kommunalbestyrelsens

undersøgelser vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i

kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om smitteforebyggende indsatser i

kommunen. Hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete

omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten af resultaterne.

Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i

kommunen med stor smitte og dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret

testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter omstændighederne kunne indgå i

kommunalbestyrelsens grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af kommunale

institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger

det.

Det står ikke Sundhedsministeriet klart, hvilke andre formål, Det Etiske Råd henviser til.

Ministeriet skal dog understrege – og samtidigt bekræfte Datatilsynets bemærkning – at det

er en betingelse, at det spildevand, som kommunerne vil overvåge, hidrører fra en større

persongruppe, og at det afgørende vil være, at kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det

spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver ikke er personhenførbare, jf. herved også

afsnit 3.2.2. ovenfor.

Ministeriet finder ikke grundlag for at fastsætte, at resultater ikke vil kunne anvendes til

eksempelvis forskningsformål.

3.5. Information

Det Etiske Råd anbefaler, at man tager sig tid til at kommunikere formålet med overvågning

af spildevand og dokumenterer de godartede virkninger for at fremme opbakning og tillid

blandt befolkningen. Rådet mener ikke, at overvågning af spildevand må bidrage til, at nogle

borgere vil kunne opleve skyld eller sårbarhed over at være blevet syge eller bidrage til et

syn på andre som potentielle smittekilder.

Side 8

Patientforeningen anbefaler er, at der bør sikres fuld offentlighed omkring data, og at disse

bør offentliggøres standardiseret og elektronisk, så alle har mulighed for at vurdere data og

evt. gøre brug af dem.

Sundhedsministeriet er enigt i, at der forud for overvågning af spildevand bør kommunikeres

til offentligheden herom. Det fremgår således også af lovforslagets bemærkninger, at

kommunalbestyrelsen forud for iværksættelse af overvågning af spildevand bør informere

offentligheden herom. Statens Serum Institut vil ligeledes på sin hjemmeside orientere

offentligheden om spildevandsovervågning, som instituttet vil iværksætte.

3.6. Solnedgangsklausul

Landbrug & Fødevarer foreslår – i og med at formålet er relateret til COVID-19 håndtering

– at der indsættes en solnedgangsklausul, så reglerne bortfalder automatisk ved udgangen

af 2021 med mindre, der aktivt fra politiske side vedtages en forlængelse.

Det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte et

automatisk udløb af den foreslåede ordning. Det skyldes for det første, at overvågningen

også vil kunne være relevant, når virus ikke længere er så udbredt i samfundet. I en sådan

situation vil overvågningen kunne anvendes som metode til tidlig varsling og til hurtigt at

detektere eventuel genopblussen af SARS-CoV-2-forekomsten. For det andet vil den

foreslåede ordning også kunne anvendes til at overvåge tilstedeværelsen eller egentlige

udbrud af andre sygdomsfremkaldende organismer, f.eks. hepatitis A-, hepatitis E- og

poliovirus, som alle er kendetegnet ved hyppigt at give asymptomatisk infektion.

Spildevandsovervågning vil således også have potentiale til at blive anvendt til at holde øje

med forekomsten af særligt resistente bakterier og introduktionen i det danske samfund af

nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer (kendte, fremmede eller helt nye sygdomme),

der har epidemisk potentiale.

Side 9