SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 438: Orientering om WHO´s verdenssundhedsforsamling (WHA) fra 24. maj til 1. juni 2021 og om prioriteter for Danmarks medlemskab af WHO´s globale bestyrelse, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 438
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: SUMKGE

Koordineret med:

Sagsnr.: 2108391

Dok. nr.: 1753649

Dato: 21-05-2021

NOTAT

Orientering til Folketingets Sundhedsudvalg om WHO´s

verdenssundhedsforsamling (WHA) fra 24. maj-1. juni 2021 og om

prioriteter for Danmarks medlemskab af WHO´s globale bestyrelse

Indledning

WHO´s verdenssundhedsforsamling (World Health Assembly, WHA) afholdes i Genève fra

den 24. maj til den 1. juni 2021 (virtuelt). Verdenssundhedsforsamlingen er WHO´s øverste

beslutningsorgan og har deltagelse fra alle WHO´s 194 medlemslande.

Dagsordenen for mødet omfatter både specifikke sundhedspolitiske og faglige emner,

WHO’s udget

for den kommende budgetperiode 2022-2023 og mere administrative

spørgsmål vedrørende WHO´s organisation.

Den samlede dagsorden er meget omfattende og afspejler, at WHO beskæftiger sig med en

lang række sundhedsfaglige emner inden for global sundhed som f.eks. universel sundheds-

dækning, håndtering af sundhedskriser samt fremme af sundhed og velvære.

Det helt centrale emne ved dette års forsamling bliver det globale sundhedsberedskab og

den globale håndtering af COVID-19 pandemien under WHO´s ledelse med fokus på krise-

håndtering og vaccineudrulning. I den forbindelse vil det også blive drøftet, hvordan WHO

kan styrkes med henblik på håndtering af globale sundhedskriser i fremtiden men også med

fokus på WHO´s normative rolle som retningsgivende organ på sundhedsområdet generelt.

Endvidere lægges der op til, at Verdenssundhedsforsamlingen skal vedtage en beslutning

om at påbegynde en proces frem mod etablering af en international pandemitraktat.

Verdenssundhedsforsamlingen forventes at godkende Færøernes optagelse som associeret

medlem af WHO.

Danmark vil på mødet blive valgt til at indtræde i WHO´s globale bestyrelse for de kom-

mende tre år, dvs. 2021-2024.

Uddybende

Den globale håndtering af COVID-19 pandemien under WHO´s ledelse

Som opfølgning på en beslutning ved Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2020 igangsatte

WHO’s ge eraldirektør e uafhæ gig evalueri g af de WHO-ledede

internationale

håndtering af COVID-19. Evalueringen skal danne grundlag for anbefalinger til en styrkelse

af den globale kapa

itet til hå dteri g af pa de ier og heru der til e styrkelse af WHO’s

indsats. Resultaterne af evalueringsarbejdet, som foregår i forskellige spor, foreligger nu til

Verdenssundhedsforsamlingen den 24. maj til 1. juni 2021.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 438: Orientering om WHO´s verdenssundhedsforsamling (WHA) fra 24. maj til 1. juni 2021 og om prioriteter for Danmarks medlemskab af WHO´s globale bestyrelse, fra sundhedsministeren

Der er bl.a. udført en evalueri

g af et uafhæ gigt pa el, det såkaldte ”I depe de t Pa el

for Prepared ess a d Pa de i Respo se” IPPR .

Denne evaluering er både klar i sin kritik

af den nuværende internationale håndtering af pandemien og i sine anbefalinger til,

hvordan verdenssamfundet kan forberede sig til en kommende pandemi. Evalueringen

nævner, at landene ikke var tilstrækkeligt forberedte på en global sundhedskrise og at

systemerne i WHO for at erklære en pandemi ikke var effektive nok. Samtidig reagerede alt

for mange lande for langsomt, da pandemien blev erklæret af WHO.

Rapporten kommer med en række anbefalinger til at styrke det internationale system for at

være bedre forberedt til at kunne håndtere en fremtidig pandemi, herunder et stærkere

globalt lederskab, en styrkelse af WHO og en styrkelse af landenes egne beredskaber.

På WHO´s globale bestyrelsesmøde i WHO i januar 2021 blev det besluttet, at der frem mod

Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2021 skulle arbejdes på en resolution om styrkelsen af

WHO, særligt i forbindelse med håndteringen af internationale sundhedskriser. EU har påta-

get sig at lede dette arbejde.

Resolutionen, som nu skal vedtages på Verdenssundhedsforsamlingens møde lægger op til

at styrke det globale sundhedskriseberedskab og respons ledet af WHO. Fokus er her bl.a.

på styrket gennemførelse af de internationale sundhedsregulativer (International Health

Regulations, IHR), globale systemer til overvågning og varsling af udbrud, tidlig og øge

viden- og datadeling, forbedrede nationale og globale beredskaber til at håndtere udbrud

og sikre imod pandemier, samarbejde på tværs af sektorer om f.eks. omgang med vilde dyr

og fødevarer m.v.

Der skal samtidig arbejdes på at sikre mere bæredygtig finansiering af WHO og det

internationale sundhedssamarbejde, og på at indføre procedurer der styrker

edle sstater e rolle i WHO og pålægger WHO’s ledelse at ko sultere ed

medlemsstaterne forud for vigtige beslutninger.

En international pandemitraktat

Formanden for Det Europæiske Råd (DER) fremlagde i efteråret 2020 en idé om etablering

af en international traktat om pandemier forankret i WHO med det formål at forebygge og

sikre bedre håndtering af pandemier.

Forslaget blev senest drøftet ved DER i februar i år, hvor det af konklusionerne fremgår, at

EU vil fremme den globale sundhedssikkerhed, bl.a. ved at styrke WHO og arbejde hen

imod en international pandemitraktat.

WHO´s generaldirektør støtter forslaget, ligesom en tværregional gruppe af lande har ud-

trykt opbakning til forslaget via en erklæring, heriblandt Tyskland, Frankrig, Spanien, Græ-

kenland, Italien, Rumænien, Holland, Portugal, UK, Sydkorea, Chile og Norge. Andre lande,

heriblandt USA og Rusland har været mere tøvende. Blandt andet har USA ikke ønsket at

påbegynde forhandlinger om en traktat allerede før sommeren, som det var foreslået.

Formålet med en pandemitraktat vil være at bygge videre på de erfaringer,

verdenssamfundet har draget af COVID-19 pandemien og opbygge en robust politisk

ramme, der forpligter medlemslandene til globalt samarbejde om sundhedssikkerhed. En

traktat vil således danne en juridisk bindende ramme for at kunne opstille principper,

prioriteter og mål for et samarbejde om et globalt pandemiberedskab.

På Verdenssundhedsforsamlingen lægges der op til, at der skal vedtages en beslutning om

at påbegynde en proces hen imod udarbejdelsen af en pandemitraktat.

Side 2

Traktatens indhold er ikke defineret endnu og står derfor åbent, men det som bl.a. har væ-

ret i spil er at etablere en rammekonvention, som sikrer et juridiske forpligtende samar-

ejde u der WHO’s forfat i g og fulde a dat.

Modellen for en traktatproces bliver formentlig, at det på Verdenssundhedsforsamlingen

bliver besluttet, at

generaldirektøren skal indkalde til en særlig samling, som skal findested

senest i november 2021 dedikeret til etableringen af en mellemstatsligslig traktatproces,

der skal udarbejde og forhandle en WHO-konvention, andet instrument eller aftale om pan-

demisk beredskab og respons.

Det forventes, at en pandemitraktat vil være baseret på artikel 19 i WHO´s forfatning og vil

derfor kunne vedtages med to-tredjedeles flertal i Verdenssundhedsforsamlingen.

henhold til artikel 19 har Verdenssundhedsforsamlingen myndighed til at forhandle og

vedtage traktater for de emner, som hører under WHO´s mandat. En traktat skal forhandles

af alle 194 medlemslande i WHO, og det er op til det enkelte medlemsland at bestemme,

hvorvidt man vil tilslutte sig traktaten.

Regeringen lægger op til, at Danmark støtter etableringen af en pandemitraktat med

forankring i WHO som den ledende globale aktør på sundhedsområdet. En traktat vurderes

at kunne bidrage væsentligt til at sætte politisk retning, styrke det multilaterale samarbejde

på sundhedsområdet og mobilisere ressourcer til et område, hvor der er behov for en

stærkere global indsats. Regeringen har ikke taget stilling til dansk tilslutning til en

kommende traktat. Det vil afhandle af indholdet og de konkrete forpligtelser, der måtte

følge med.

Færøerne

Færøernes ansøgning om optagelse som associeret medlem vil blive præsenteret af

Danmark ved mødet og forventes at være uproblematisk, da ansøgningen ligger klart inden

for WHO’s regler og hidtidige

praksis. Færøerne vil fremover have egen plads ved WHA og

mulighed for direkte at engagere sig i det multilaterale sundhedssamarbejde gennem WHO.

Andre emner

Endelig vil Verdenssundhedsforsamlingen beskæftige sig med en bred vifte af specifikke

sundhedsfaglige problemstillinger. Fra dansk side vil fokus blandt andet rette sig mod

dagsordenspunkterne vedrørende patientsikkerhed, mental sundhed som følge af

COVID19, lokal produktion af medicin, personer med handikap, diabetes,

sundhedspersonale, sygepleje og jordmoderskab, vold mod børn og socialt betinget

sundhed.

Sammen med en gruppe like-mindede lande har Danmark været med til at arbejde for, at

seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) bliver styrket i WHO ved at have fuld

gengivelse af ordlyd fra verdensmål 5.6 om adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder i relevante resolutioner.

Danmarks indtræden i WHO´s globale bestyrelse

Efter

e afste i g i WHO’s

Europaregion i efteråret 2020 blev Danmark indstillet til en

plads i WHO´s globale bestyrelse. Den endelige beslutning træffes ved Verdenssundheds-

forsamlingen, hvorefter Danmark ventes at indtræde i bestyrelsen, som mødes den 2. juni

2021.

Det er Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som repræsenterer Danmark i WHO´s

globale bestyrelse. Danmark har bestyrelsesposten for en periode på tre år fra 2021-2024. I

forbindelse med Danmarks indtræden i bestyrelsen er der fastlagt en række

Side 3

danske prioriteter i et dansk positions papir for arbejdet i bestyrelsen. Positionspapiret er

vedlagt dette notat til orientering. Prioriteterne er: En styrkelse af WHO, fokus på kroniske

sygdomme, herunder mental sundhed, universel sundhedsdækning og One Health perspek-

tivet. Prioriteterne omtales kort i det følgende:

Danmark støtter overordnet et stærkt internationalt samarbejde om global sundhed og

WHO`s ledende rolle heri. Danmark vil som medlem af WHO´s globale bestyrelse arbejde

for den fortsatte udvikling af WHO´s arbejde og funktioner med særligt fokus på WHO´s

normative rolle som retningsgivende organ på sundhedsområdet.

Styrkelse af WHO

Når det gælder en styrkelse af WHO, er det vigtigt for Danmark at styrke WHO´s normative

rolle so ret i gsgive de orga på su dhedso rådet, da WHO’s a efali ger er afgø-

rende for den nationale håndtering af kriser, men også rækker ud over sundhedsberedskab

og krisehå dteri g. Da ark vil derfor ar ejde for, at WHO’s eredska og eka is er til

håndtering af sundhedskriser styrkes samtidig med, at WHO fortsat kan varetage og udvikle

sine øvrige kerneopgaver.

I arbejdet med reformprocessen er det blandt vigtigt at arbejde for en mere bæredygtig fi-

nansiering af WHO. Danmark støtter en styrket multilateral sundhedsarkitektur og et styr-

ket WHO, ikke i dst i lyset af det uvære de ud rud af COVID-19. Dette afspejles la dt

andet i regeringens beslutning om en fordobling af Danmarks frivillige bidrag til WHO.

Ikke-smitsomme sygdomme

Danmark vil have fokus på ikke-smitsomme sygdomme, som risikerer at blive en stor byrde

for kommende generationer og samtidig er en væsentligt årsag til for tidlig død især i lav og

mellem-indkomstlandene. Forekomsten af ikke-smitsomme sygdomme øger uligheden i

sundhed, da mere sårbare og socialt dårligt stillede synes at blive hårdere ramt af ikkesmit-

somme sygdomme and andre grupper i samfundet. De fire store kroniske sygdomsområder

er hjerte-kar sygdomme, kræft, diabetes og kronisk luftvejssygdom. Dårlig mental sundhed

bliver ofte overset som den femte store kroniske sygdom. Derfor er mental sundhed en

væsentlig prioritet for Danmark i WHO. Hertil kommer, at COVID-19 pandemien har vist, at

sundhedskriser også kan have negativ indflydelse på den mentale sundhed. Det er derfor

vigtigt at styrke indsatsen inden for mental sundhed, når det gælder arbejdet i WHO.

Universel sundhedsdækning

I forhold til universel sundhedsdækning er det en nøgleprioritet for Danmark at sikre lige

adgang for alle til sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder essentiel medicin og vacciner.

Behandling og pleje skal ydes på baggrund af individuelle behov og ikke afhænge af andre

forhold, herunder køn, seksuel orientering, race, religion, politisk overbevisning eller social

og økonomisk status. Styrkelse af det primære sundhedsvæsen er her afgørende, ligesom

det primære sundhedsvæsen kan spille en vigtig rolle i forebyggelse og kontrol af ikke-smit-

somme sygdomme.

Danmark vil endvidere fortsat arbejde for en rettighedsbaseret tilgang til WHO´s arbejde og

fortsat lægge stærk vægt på ligestilling mellem kønnene, herunder kvinder og pigers ret-

tigheder og fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som afgørende for at

forbedre sundheden for alle i alle aldre. Danmark vil også arbejde for at styrke WHO´s kapa-

citet til at yde støtte til sårbare lande og samfund i opbygningen af bæredygtige sundheds-

systemer og lige adgang til sundhedsydelser for alle.

Side 4

One Health perspektivet

Herudover vil Danmark fortsat støtte WHO´s arbejde med at forebygge antibiotikaresistens

ud fra et One Health perspektiv. I 2018 initierede Danmark etableringen af det internatio-

nale center for antibiotikaresistensløsninger (ICARS). ICARS arbejder i et One Health per-

spektiv for at udvikle omkostningseffektive og evidensbaserede løsninger til forebyggelse

og nedbringelse af antibiotikaresistens til støtte for lav- og mellem-indkomstlandene i deres

arbejde med antibiotikaresistens. Danmark vil arbejde for at fremme samarbejdet mellem

WHO og ICARS.

Danmark støtter også One Health perspektivet, når det gælder sundhed, klima og miljø.

Danmark vil tilskynde WHO til at levere viden og dokumentation om sundhedsmæssige

konsekvenser af klimaændringer og miljøfaktorer og til at udvikle anbefalinger vedrørende

miljømæssigt bæredygtig og klimavenlig praksis i sundhedsvæsenet såsom bæredygtige

hospitaler og medicinsk affald.

Side 5