SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 430: Orientering om revideret samlenotat og grund- og nærhedsnotat om Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på Verdenssundhedsforsamlingens 74. samling, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 430
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: SUMKGE

Koordineret med:

Sagsnr.:2108635

Dok. nr.: 1736301

Dato: 18-05-2021

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på

Den Europæiske Unions vegne ved Verdenssundhedsforsamlingen

74. samling, KOM (2021) 233 endelig

Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg til orientering

OPDATERET NOTAT

1. Resume

Forslaget vedrører fastlæggelsen af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Unions vegne ved den kommende Verdenssundhedsforsamling i WHO i forbindelse med

den forventede vedtagelse af en beslutning om den nærmere proces for etablering af en

international traktat (rammekonvention) med forankring i WHO om bekæmpelser af

pandemier.

Med forslaget lægger Kommissionen op til, at EU og medlemslandene skal arbejde for, at

Den Europæiske Union får mulighed for at deltage i forhandlingsprocessen og for at

tiltræde en kommende rammekonvention som en regional organisation for økonomisk

integration.

Regeringen lægger op til, at Danmark støtter etableringen af en pandemitraktat med

forankring i WHO som den ledende globale aktør på sundhedsområdet. En traktat

vurderes at kunne bidrage væsentligt til at sætte politisk retning, styrke det multilaterale

samarbejde på sundhedsområdet og mobilisere ressourcer til et område, hvor der er behov

for en stærkere global indsats. Regeringen kan i den forbindelse støtte forslaget om at give

Unionen mulighed for at deltage i forhandlingerne og tiltræde en kommende traktat.

2. Baggrund

Formanden for Det Europæiske Råd (DER) fremlagde i efteråret 2020 en idé om etablering

af en international traktat om pandemier forankret i WHO med det formål at forebygge og

sikre bedre håndtering af pandemier.

Forslaget blev senest drøftet ved DER i februar i år, hvor det af konklusionerne fremgår, at

EU vil fremme den globale sundhedssikkerhed, bl.a. ved at styrke WHO og arbejde hen

imod en international pandemitraktat.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 430: Orientering om revideret samlenotat og grund- og nærhedsnotat om Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på Verdenssundhedsforsamlingens 74. samling, fra sundhedsministeren

WHO´s generaldirektør støtter forslaget, ligesom en tværregional gruppe af 25 lande har

udtrykt opbakning til forslaget via en erklæring, heriblandt Tyskland, Frankrig, Spanien,

Grækenland, Italien, Rumænien, Holland, Portugal, UK, Sydkorea, Chile og Norge. USA har

hidtil været tøvende og har senest givet udtryk for, at USA ikke ønsker at påbegynde

forhandlinger om en pandemitraktat allerede på nuværende tidspunkt. USA er bekymret

for, at forhandlinger om et ny traktat kan føre til en længere proces, som ikke tackler de

presserende ændringer, der er brug for med henblik på at forberede verden på fremtidige

sundhedstrusler og pandemier.

Som opfølgning på en beslutning på Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2020 igangsatte

WHO’s generaldirektør en uafhængig evaluering af den WHO-ledede internationale

håndtering af COVID-19. Evalueringen skal danne grundlag for anbefalinger til en styrkelse

af den globale kapacitet til håndtering af pandemier og herunder til en styrkelse af WHO’s

indsats. Resultaterne af evalueringsarbejdet, som foregår i forskellige spor, vil foreligge op

til Verdenssundhedsforsamlingen den 24. maj til 1. juni 2021. Det er l forventningen, at

evalueringen blandt andet vil indeholde anbefalinger til traktatforslaget.

Formålet med en pandemitraktat vil være at bygge videre på de erfaringer,

verdenssamfundet har draget af COVID-19 pandemien og opbygge en robust politisk

ramme, der forpligter medlemslandene til globalt samarbejde om sundhedssikkerhed. En

traktat vil således danne en juridisk bindende ramme for at kunne opstille principper,

prioriteter og mål for et samarbejde om et globalt pandemiberedskab.

Verdenssundhedsforsamlingen forventes i maj 2021 at vedtage en procesbeslutning, der

igangsætter en mellemstatslig proces om etablering af et internationalt bindende

instrument til forbedring af globalt beredskab og indsats ved fremtidige pandemier og

andre sundhedskriser til vedtagelse i starten af 2022 eller snarest derefter. Konkret ventes

det, at det vil blive besluttet at arbejde frem mod en pandemitraktat i form af en såkaldt

rammekonvention med forankring i WHO.

Traktaten vil være baseret på artikel 19 i WHO´s forfatning og vil derfor kunne vedtages

med to-tredjedeles flertal i Verdenssundhedsforsamlingen.

I henhold til artikel 19 har

Verdenssundhedsforsamlingen myndighed til at forhandle og vedtage traktater for de

emner, som hører under WHO´s kompetence. En traktat skal forhandles af alle 194

medlemslande i WHO, og det er op til det enkelte medlemsland at bestemme, hvorvidt

man vil tilslutte sig traktaten.

3. Formål og indhold

Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til rådsafgørelse, der fastsætter at

Den Europæiske Union støtter igangsættelsen af en proces med henblik på etablering af

en rammekonvention om pandemiberedskab og -respons, og at Unionen skal have

mulighed for at deltage som kontraherende part i en sådan konvention.

Der lægges endvidere op til, at den kommende procesbeslutning ved

Verdenssundhedsforsamlingen skal give Unionen mulighed for at deltage i

forhandlingsprocessen med henblik på Unionens eventuelle tiltrædelse af en kommende

konvention som en regional organisation for økonomisk integration.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 168 (folkesundhed), stk. 3 og 5,

sammenholdt med artikel 218 (indgåelse af aftaler med tredjelande og internationale

organisationer), stk. 9.

Side 2

Af artikel Traktatens artikel 168, stk. 7 fremgår det, at Unionens indsats skal respektere

medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for

organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet.

Da sundhedsområdet således hovedsageligt falder under EU-medlemslandenes

kompetence, vil der i relation til en kommende konvention være tale om blandet

kompetence. Ud over sundhedsområdet er det muligt, at en kommende konventionen vil

berøre andre politikområder, som er reguleret på EU-niveau, herunder handel, fri

bevægelighed, det indre marked, databeskyttelse, udviklingssamarbejde mv.

Hvis Kommissionen skal have bemyndigelse til at forhandle på medlemslandenes vegne,

vil det forventeligt kræve, at Rådet vedtager forhandlingsdirektiv med henblik på, at EU

forhandler traktatindholdet på vegne af EU27. Rådets juridiske tjeneste (RJT) har i den

forbindelse oplyst, at forslaget ikke giver Kommissionen bemyndigelse til at forhandle på

EU’s vegne. Det vil Rådet skulle træffe beslutning om på et senere tidspunkt på baggrund

af Traktatens artikel 218(3).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i forbindelse med forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen henviser til Artikel 168 i traktaten, der vedrører folkesundhed. Af artikel

168, stk. 3 fremgår det, at Unionen og medlemsstaterne fremme samarbejdet med

tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med

folkesundhed.

Artikel 168, stk. 5 vedrører muligheden for vedtagelse af tilskyndelsesforanstaltninger

med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden og navnlig bekæmpelse af

større grænseoverskridende trusler mod sundheden.

Af artikel 218, stk. 9 fremgår det bl.a., at Rådet vedtager på forslag fra Kommissionen til

fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat

ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger.

Verdenssundhedsforsamlingen er et organ, der er nedsat ved en aftale, nemlig statutterne

for Verdenssundhedsorganisationen, der blev undertegnet den 22. juli 1946.

Regeringen deler overordnet Kommissionens betragtninger om forslagets retsgrundlag og

finder på den baggrund, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsafgørelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

Side 3

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er general opbakning fra medlemslandene til en styrket rolle for

Unionen vedrørende global sundhed og herunder til Unionens deltagelse i de kommende

forhandlinger. Samtidig arbejder flere lande for en tydeliggørelse af

kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene skrevet ind i forslaget, når det

gælder de kommende forhandlinger om selve indholdet i en pandemitraktat. Der arbejdes

med konkrete ændringsforslag, som Danmark forventes at kunne støtte.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger op til, at Danmark støtter etableringen af en pandemitraktat med

forankring i WHO som den ledende globale aktør på sundhedsområdet. En traktat

vurderes at kunne bidrage væsentligt til at sætte politisk retning, styrke det multilaterale

samarbejde på sundhedsområdet og mobilisere ressourcer til et område, hvor der er

behov for en stærkere global indsats.

Regeringen er i den forbindelse enig i, at Unionen bør have mulighed for at bidrage til

forhandlingerne inden for de områder, hvor EU har kompetence, ligesom EU bør kunne

tiltræde en eventuel kommende traktat.

På den baggrund forventer regeringen at kunne støtte Rådsafgørelsen, således at EU

samlet arbejder for, at der igangsættes en proces i WHO med henblik på etablering af en

rammekonvention om en pandemitraktat.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 4