Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 426
Offentligt
2393881_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHW
Koordineret med:
Sagsnr.: 2108700
Dok. nr.: 1737371
Dato:
[Brevdato]
Samlenotat
vedrørende den uformelle videokonference for
sundhedsministre den 20. maj 2021
1.
Vaccinationsindsatsen i 2022 og 2023 (KOM-dokument foreligger ikke)
-
Udveksling af synspunkter
Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 426: Samlenotat vedrørende den uformelle videokonference for EU’s sundhedsministre den 20. maj 2021, fra sundhedsministeren
2393881_0002.png
1. COVID-19
europæisk vaccinationsstrategi for 2022 og 2023
Udveksling af synspunkter
NYT NOTAT
1. Resume
Der afholdes uformel videokonference
for EU’s su dheds i istre torsdag de 20. aj
2021. Det fremgår af invitationen, at der lægges op til en drøftelse om den fremadrettede
vaccineindsats i 2022 og 2023, herunder med blik for nye virusvarianter. Der foreligger
endnu ikke dagsorden eller oplæg til drøftelsen fra formandskabet.
Det forventes, at drøftelsen vil fokusere på den langsigtede håndtering af kontrakter og
indkøb, der skal sikre, at de fremtidige vaccineleverancer er garanteret og tilpasset nye
virusvarianter.
Regeringen støtter, at der med drøftelsen sættes fokus på at sikre effektive vacciner i 2022
og 2023, og at der i arbejdet tages højde for behovet for at tilpasse vaccinerne til nye
varianter.
2. Baggrund
Der afholdes uformel videokonference
for EU’s su dheds i istre torsdag de
20. maj
2021. Det fremgår af invitationen, at der lægges op til en drøftelse om den fremadrettede
vaccineindsats i 2022 og 2023, herunder med blik for nye virusvarianter. Der foreligger
endnu ikke dagsorden eller oplæg fra formandskabet til drøftelsen.
Formandskabets initiativ til mødet skal blandt andet ses i lyset af, at den tyske
sundhedsminister tidligere har opfordret Kommissionen til at forberede indkøb af vacciner
for 2022 og opstille en klar strategi for indkøb af andengenerationsvacciner. I denne uge
har den tyske minister sendt et brev til Kommissionen, hvori der opfordres til at
påbegynde arbejdet for at sikre varianttilpassede vacciner i 2022. Der opfordres videre til
at anlægge en porteføljetilgang til vaccineindkøb i 2022 og 2023, som efter Tysklands
opfattelse skal omfatte forskellige teknologier fra forskellige virksomheder. Konkret
foreslås, at der skal indgå to mRNA-vacciner og mindst to yderligere teknologier.
Status på vaccineleverancer i 2021
Danmark har indgået forhåndskøbsaftaler på op til 34 mio. vaccinedoser i 2021, hvilket er
nok til at vaccinere ca. 20 mio. personer. Af disse har Danmark på nuværende tidspunkt
modtaget ca. 3,6 mio. vaccinedoser mod COVID-19.
Den netop indgåede kontrakt mellem EU og BioNTech/Pfizer på op til 1,8 mia. doser i
perioden 2021 til 2023 har dertil et eksplicit fokus på muligheden for at variantsikre
vaccinerne mod eventuelle mutationer. Danmark er i disse dage ved at tage stilling til
Danmarks deltagelse i denne kontrakt, med forventet afklaring mandag d. 17. maj 2021.
Status for varianter i Danmark
I Danmark faldt det samlede smitteniveau hen over vinteren og nåede et plateau omkring
februar. I slutningen af april og ind i maj ses nu en svag stigning i antal nye daglige tilfælde.
Kontakttallet er den 11. maj estimeret til 1,1. Udviklingen i smitten med bekymrende
varianter (såkaldte Variants of Concern) følges tæt. B.1.1.7 er nu den dominerende i
Danmark og udgør over 95 procent af alle sekventerede prøver.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 426: Samlenotat vedrørende den uformelle videokonference for EU’s sundhedsministre den 20. maj 2021, fra sundhedsministeren
Derudover følges særligt fem varianter tæt i Danmark. P.1 (opdaget i Brasilien) er i alt
påvist i 20 tilfælde. B.1.351 (opdaget i Sydafrika) er i alt påvist i 95 tilfælde. Både P.1 og
B.1.351 ser pr. 12. maj ud til at være stagneret.
B.1.1.7 med E484K-mutationen er i alt påvist i 86 tilfælde. B.1.617 (opdaget i Indien) er i
alt påvist i 69 tilfælde. B.1.1.519 (opdaget i Mexico) er i alt påvist i 97 tilfælde. Disse tre
varianter er pr. 12. maj i vækst i Danmark. Generelt er bekymringen, at disse varianter har
nedsat følsomhed over for antistoffer.
Der foregår intensiveret smitteopsporing i forbindelse med alle fem varianter.
Danmark har en meget høj kapacitet til helgenomsekventering af positive COVID-19 test.
Af alle positive svar forsøges omkring 90-95 pct. af prøverne sekventeret. Formålet med
sekventeringen af de positive COVID-19 er dels at finde forandringer i virus, og dels at vi
hurtigt identificere de relevante kendte mutationer med henblik på hurtig
smitteopsporing.
Den danske strategi for sekventering er derfor todelt. For nuværende forsøges det at
helgenomsekventere alle positive COVID-19 prøver fra PCR test i offentligt regi. Derudover
bliver alle positive COVID-19 prøver testet med en delta-PCR for hurtigt at identificere, om
der er tale om nogle af de bekymrende varianter. Delta-PCR testen kan nu identificere alle
de bekymrende varianter med undtagelse af B.1.1.519 og B.1.617.
3. Formål og indhold
Det forventes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af den langsigtede håndtering
af kontrakter og indkøb, der skal sikre, at de fremtidige vaccineleverancer er garanteret og
tilpasset nye virusvarianter i relevant omfang.
Regeringens vaccinestrategi følger fire spor. Et af sporene handler om kommerciel
vaccineproduktion i Danmark med fokus på etablering af en kommerciel
vaccineproduktion på dansk jord.
Spor 2 handler om understøttelse af danske vaccinekandidater med afsøgning af behovet
og mulighederne for at understøtte den langsigtede udvikling af vaccinekandidater.
Spor 3 handler om støtte til forskning og innovation med engagement i EU's
rammeprogram for forskning og innovation, etablering af et nyt EU-agentur for
krisebredskab- og indsats på sundhedsområdet og etablering af øvrige internationale
forsknings- og innovationssamarbejder.
Endelig vedrører spor 4 europæisk samarbejde med engagement i det fælles europæiske
arbejde for at øge produktionskapaciteten og styrke vaccineberedskabet, herunder ved
aktivt at bringe virksomheder i Danmark i spil. I denne sammenhæng er det centralt for
regeringen, at EU bliver bedre til at sikre forsyning af vacciner i fremtiden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i forbindelse med drøftelsen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 426: Samlenotat vedrørende den uformelle videokonference for EU’s sundhedsministre den 20. maj 2021, fra sundhedsministeren
7. Konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger er endnu ikke kendt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt optaget af, at der samarbejdes effektivt i EU med henblik på, at
sikre vaccineleverancer, også på længere sig, og herunder at der er fokus på at udvikle og
producere variantsikre vacciner. Regeringen finder det derfor vigtigt, at EU allerede nu
indleder dialog med producenterne for at sikre, at leverancer fra efteråret også er
varianttilpasset i relevant omfang.
Regeringen støtter derfor, at der med drøftelsen sættes fokus på at sikre effektive
vacciner i 2022 og 2023, og at der i arbejdet tages højde for behovet for at tilpasse
vaccinerne til nye varianter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 4