Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
Dk-1057 København K
Dato:
13-05-2021
Sagsnr.:
2108672
Dok.nr.:
1736298
Sagsbeh.:
ABP.DKETIK
Høring over udkast til bekendtgørelse om gratis vaccination mod COVID-19 (til-
valgsordningen)
Det Etiske Råd er takker for modtagelsen af nærværende høring, som vedrører etablering af en frivillig tilvalgsord-
ning som supplement til det generelle offentlige vaccinationsprogram mod COVID-19.
Høringen er publiceret den 10. maj 2021 i høringsportalen og angivet med høringsfrist søndag den 16. maj 2021, og
der er således tale om en ualmindelig kort frist til at fremsende bemærkninger. Det Etiske Råd kan derfor ikke nå at
behandle høringen på et rådsmøde eller i en skriftlig høring inden for den korte frist. Rådet finder det problematisk
med så kort en høringsfrist, og anbefaler at vanlige høringsfrister i videst mulige omfang fastholdes.
Det Etiske Råds formand har ved flere lejligheder i den forgangne uge rejst en række etiske opmærksomhedspunkter,
som tilvalgsordningen bør give anledning til at drøfte nærmere. På grund af den korte høringsfrist, har det ikke
været muligt at debattere høringen blandt medlemmerne af Etisk Råd, som sædvanlig procedure er. Dette er bekla-
geligt, idet det sandsynligvis ville have tilføjet yderligere argumenter og holdninger, som kunne have kvalificeret
rådets stillingtagen til dilemmaet. Dilemmaer som det aktuelle, burde under de rette betingelser udfoldes, suppleres
og debatteres i befolkningen, således hver enkelt borger har mulighed for at træffe et oplyst valg. Dette giver hø-
ringsprocessen desværre ikke mulighed for.
De hurtige processer, og korte frister kan umiddelbart virke til støtte for handlekraften, men det er på bekostning af
det solide etiske fundament, som beslutninger truffet i denne verdensomspændende pandemi kræver, når vi skal
kunne se tilbage på og stå på mål for de beslutninger, der blev truffet, og de konsekvenser, der fulgte heraf. Det er
næsten et paradoks: for i de tider hvor vi har stærkt brug for at tale om etik, viser der sig umådeligt lidt tid og plads
til det.
Med venlig hilsen, på Det Etiske Råds vegne
Anne-Marie Gerdes
Formand
Det Etiske Råd
M:
W:
www.etiskraad.dk
Side
1 / 1