SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 423
Offentligt

MEDICINSK CANNABIS:

EFFEKTER OG BIVIRKNINGER

EVALUERING AF DEN DANSKE FORSØGSORDNING MED MEDICINSK CANNABIS

CARSTEN HJORTHØJ

CHRISTINE MERRILD POSSELT

KØBENHAVN, DECEMBER 2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Indholdsfortegnelse

Rapportens forfattere........................................................................................................................................ 6

Taksigelser ..................................................................................................................................................... 6

Baggrund ........................................................................................................................................................... 7

Rapportens fokusområder............................................................................................................................. 7

Kort introduktion til rapportens tre forskningsprojekter .............................................................................. 8

Rapportens opbygning .................................................................................................................................. 9

Forklaring af

egre et ”statistisk sig ifika s”

............................................................................................... 9

Effekt af og sikkerhed ved medicinsk cannabis

–

registerstudie ..................................................................... 11

Metode

–

registerstudiet............................................................................................................................. 11

Udvælgelse af populationen der har modtaget medicinsk cannabis ...................................................... 11

Udvælgelse af kontroller ......................................................................................................................... 12

Effekt- og sikkerhedsmål ......................................................................................................................... 13

Statistik .................................................................................................................................................... 14

Resultater

–

registerstudiet ......................................................................................................................... 15

Patienter med neuropatiske smerter ...................................................................................................... 16

Patienter med uspecificerede smerter .................................................................................................... 17

Resultater for patienter med multipel sklerose ...................................................................................... 19

Resultater for patienter med angst og uro.............................................................................................. 20

Resultater for patienter med cancer ....................................................................................................... 21

Resultater for patienter med både cancer og smerter ........................................................................... 22

Resultater for patienter med epilepsi ..................................................................................................... 23

Resultater for patienter med Parkinsons ................................................................................................ 24

Resultater for patie ter

ed i dikatio e ”spasti itet et .”

.................................................................. 25

Resultater for patienter med andre eller ubeskrevne indikationer ........................................................ 26

Sammenfatning og diskussion af registerstudiet ........................................................................................ 26

Medicinsk cannabis for patienter med neuropatiske smerter ................................................................ 26

[2]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Medicinsk cannabis for patienter med uspecificerede smerter.............................................................. 27

Medicinsk cannabis som antispasmodikum ved multipel sklerose og andre lidelser ............................. 28

Medicinsk cannabis mod kvalme og opkast ved cancer-relateret kemoterapi....................................... 29

Medicinsk cannabis mod angst og uro .................................................................................................... 30

Medicinsk cannabis mod epilepsi ............................................................................................................ 31

Medicinsk cannabis mod Parkinsons ....................................................................................................... 31

Effekten af medicinsk cannabis på søvn .................................................................................................. 32

Styrker og svagheder ved den registerbaserede evaluering af forsøgsordningen...................................... 32

Konklusion og take-home messages fra registerstudiet ............................................................................. 34

Effekt af og sikkerhed ved medicinsk cannabis

–

kvantitativ dataindsamling ................................................ 36

Metode for den kvantitative dataindsamling .............................................................................................. 36

Udvælgelse af populationen der har modtaget medicinsk cannabis ...................................................... 36

Udvælgelse af kontroller ......................................................................................................................... 36

Dataindsamling ........................................................................................................................................ 36

Statistik og analyser ................................................................................................................................. 37

Resultater af den kvantitative dataindsamling ........................................................................................... 37

Sammenligning af alle brugere af medicinsk cannabis med kontroller .................................................. 39

Sammenligning af nuværende brugere af medicinsk cannabis med kontroller ..................................... 41

Sammenligning med propensity score matchede kontroller .................................................................. 41

Sammenfatning og diskussion af de kvantitativt indsamlede data ............................................................. 43

Styrker og svagheder ved de kvantitativt indsamlede data vedrørende medicinsk cannabis ................ 45

Konklusion og take-home messages fra de kvantitativt indsamlede data .................................................. 45

Medicinsk cannabis

–

kvalitativ evaluering af oplevede effekter og bivirkninger .......................................... 46

Rekruttering................................................................................................................................................. 46

Patienterne .................................................................................................................................................. 48

Metode ........................................................................................................................................................ 48

Afgrænsning............................................................................................................................................. 49

[3]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Holdninger til og erfaringer med forsøgsordningen.................................................................................... 49

Dyr medicin.............................................................................................................................................. 49

Vigtigt at medicinsk cannabis er lovligt og kontrolleret .......................................................................... 50

Erfaringer med at få læger til at udskrive medicinsk cannabis ............................................................... 52

Læger anbefaler patienter at købe cannabis over nettet ....................................................................... 53

Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed ........................................................................................ 54

Effekt på kvalme ved kemoterapi ................................................................................................................ 55

Oplevelse af effekt på smerter .................................................................................................................... 57

Stor smertestillende effekt på indikation ................................................................................................ 58

Moderat smertestillende effekt på indikation ........................................................................................ 59

Ingen smertestillende effekt på indikation ............................................................................................. 60

Effekt på søvn .............................................................................................................................................. 62

Søvn før og efter medicinsk cannabis...................................................................................................... 63

Medicinsk cannabis hjælper på søvnforstyrrelse ved psykisk sygdom ................................................... 64

Reduceret migræne hos patienter med fibromyalgi ................................................................................... 66

Bivirkninger.................................................................................................................................................. 67

Euforiserende virkning ............................................................................................................................ 68

Euforiserende effekt: Positiv effekt eller negativ bivirkning ................................................................... 68

Flertydig effekt: Bivirkning om dagen og positiv effekt om aftenen ....................................................... 71

Svimmelhed ............................................................................................................................................. 71

Kvalme og oplevelse af at læge ikke tog bivirkninger seriøst.................................................................. 72

Akut indlæggelse på hospital................................................................................................................... 73

Indrapportering af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen ........................................................................ 74

Færre bivirkninger ved medicinsk cannabis end anden medicin ............................................................ 74

Medicinsk cannabis igangsætter en positiv forandringsspiral .................................................................... 76

Andre afledte effekter: Psykisk, socialt og kognitivt ................................................................................... 76

Konklusion og take-home messages fra de kvalitative interviews .............................................................. 78

[4]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Samlet konklusion og anbefalinger vedrørende forsøgsordningens fremtid.................................................. 81

Smerter ........................................................................................................................................................ 81

Multipel sklerose ......................................................................................................................................... 81

Cancer og kemoterapi-relateret kvalme ..................................................................................................... 82

Angst, depression, psykose og cannabis-misbrug ....................................................................................... 82

Søvn ............................................................................................................................................................. 83

Andre indikationer, herunder Parkinsons og epilepsi ................................................................................. 83

Andre konklusioner vedrørende forsøgsordningen med medicinsk cannabis ............................................ 83

Referencer ....................................................................................................................................................... 85

[5]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Rapportens forfattere

Denne rapport er skrevet af Carsten Hjorthøj og Christine Merrild Posselt, begge ansat ved Region

Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København. Bevillingen fra satspuljemidlerne fra puljen

"Erfaringsopsamling med medicinsk cannabis pulje 2" under Sundheds- og Ældreministeriet til at gennemføre

evalueringen blev givet til Carsten Hjorthøj, som er ansat som forskningsleder og seniorforsker ved

forskningsenheden

Copenhagen Research Center for Mental Health

–

CORE,

Psykiatrisk Center København

samt som lektor ved Københavns Universitet. Christine Merrild Posselt er ansat som psykolog ved

forskningsenheden

Copenhagen Research Center for Mental Health

–

CORE,

Psykiatrisk Center København.

Denne afsluttende, samlede rapport af de tre delstudier er skrevet i ligeligt samarbejde mellem Christine

Merrild Posselt og Carsten Hjorthøj.

Taksigelser

Vi ønsker at takke Sundheds- og Ældreministeriet for bevillingen til at gennemføre de tre delstudier, der ligger

til grund for denne rapport. Vi ønsker også at takke de mange patienter (både brugere af medicinsk cannabis

og kontrolgruppen), der har taget sig tid til at snakke med os. Vi ønsker også at takke forskningsassistent

Benedikte Kudahl forskningsassistent Marie Eva Berg for deres gigantiske arbejde med blandt andet

indsamling af data. En meget stor tak skal også gives til studentermedhjælperne Natascha Larsen og Ingrid

Rose Maclean Nyegaard for hurtig og effektiv transskribering af de kvalitative interviews, ofte med kort

varsel. En særlig tak skal også gives til psykolog Peter La Cour for faglig sparring og til professor Merete

Nordentoft for at stille forskningsfaciliteter til rådighed. Stor tak til professor Peter Christian Leutscher, der

har været yderst hjælpsom og kvalificeret vores viden om international forskning i bivirkninger ved medicinsk

cannabis. Endelig vil vi gerne takke alle medlemmerne af Klinisk Cannabis Forum for faglig sparring og socialt

samvær.

Rapportens

forsidebillede

kreeret

Chuck

Herrera

fra

Pixabay

(https://pixabay.com/da/users/cheifyc-184487/).

[6]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Baggrund

Interessen for brug af cannabis til medicinske formål har været voksende både internationalt og i Danmark i

en årrække. I Danmark opstartede man fra politisk side en forsøgsordning med medicinsk cannabis den 1.

januar 2018. I den forbindelse blev der via satspuljemidlerne fra Sundheds- og Ældreministeriet udmøntet en

pulje til forskning i den danske forsøgsordning. Nærværende rapport er udarbejdet af forskere ved Psykiatrisk

Center København med midler fra denne pulje.

Forsøgsordningen omfatter reelt kun de såkaldt helplantebaserede produkter, der indeholder alle de

molekyler, der findes i cannabis-planten: Både de kendte som THC og cannabidiol (herefter kaldet CBD), og

en række mindre kendte såkaldte cannabinoider, terpener og flavinoider. Således er den medicinske

cannabis, der er omfattet af forsøgsordningen, blot en delmængde af den større gruppe produkter der ofte

kaldes cannabis-baseret medicin. Denne gruppe indeholder også det godkendte lægemiddel Sativex (og

Epidiolex, der dog ikke er godkendt til brug i Danmark), cannabinoid-baserede lægemidler på

udleveringstilladelse, samt magistrelt fremstillet THC, CBD eller blandinger deraf. Disse lægemidler har også

været tilgængelige på det danske marked, inden forsøgsordningen trådte i kraft. Baseret på tidligere

opgørelser af indløsninger af recepter på cannabis-baseret medicin, har to ting dog hurtigt stået klart: Dels

er indløsningen af recepter på især magistrelt fremstillede cannabinoider steget kraftigt efter

forsøgsordningens igangsættelse; og dels består en meget stor andel af udskrevne recepter på cannabis-

baseret medicin faktisk ikke af de produkter, der reelt er omfattet af forsøgsordningen. Endvidere tyder

meget på, at størstedelen af patienter ikke skelner mellem de forskellige typer af produkter, bortset fra hvad

angår indholdet af THC og CBD. Derfor omhandler denne rapport alle de ovenstående produkter. For en

e heds skyld a e des egre er e ” a

synonymt.

a is- aseret

edi i ” og ” edi i sk a

a is” fre adrettet

Rapportens fokusområder

I forhold til de krav der findes om afprøvning af effekt af mulige bivirkninger af konventionel medicin i store

dobbeltblindede lodtrækningsforsøg, forelå der inden forsøgsordningen blev igangsat kun sparsom viden om,

hvor effektiv og sikker medicinsk cannabis er at anvende. Derfor er læger heller ikke forpligtet til at udskrive

medicinsk cannabis. Lægemiddelstyrelsen fremhævede dog forud for forsøgsordningen fire sygdomme

(kaldet indikationer), hvor medicinsk cannabis kunne være relevant at anvende. Disse er:

[7]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

1. Smertefulde spasmer ved multipel sklerose

2. Smertefulde spasmer ved rygmarvsskade

3. Kvalme efter kemoterapi hos kræftpatienter

4. Neuropatiske smerter, altså smerter forårsaget af sygdomme i hjerne, rygmarv eller nerver

Denne evaluering har derfor haft til formål at afdække effekterne af medicinsk cannabis på de sygdomme,

patienterne har anvendt produkterne til. Vi har undersøgt både de fire ovenstående indikationer samt andre

indikationer, patienter har modtaget medicinsk cannabis for under forsøgsordningen. Derudover har vi

ønsket at afdække mulige bivirkninger ved anvendelsen. Dette kunne relateres til for eksempel misbrug,

psykiatriske symptomer og kognitive forstyrrelser såsom koncentrationsbesvær og dårligere evne til at løse

opgaver. Endelig har især psykiatrisk forskning og søvnforskning indikeret mulige såkaldte

uspecifikke

effekter,

altså positive effekter, der ikke er direkte relateret til de indikationer, patienterne får udskrevet

medicinsk cannabis for. Det kunne for eksempel dreje sig om angstdæmpende og søvnregulerende effekter.

Kort introduktion til rapportens tre forskningsprojekter

For at få den bedst mulige og mest dækkende evaluering af forsøgsordningen har vi valgt at opsætte tre

adskilte, om end tæt sammenhængende, forskningsprojekter. Disse er skitseret kort i nedenstående tabel.

Metoderne for hvert enkelt forskningsprojekt udfoldes i dybden på de efterfølgende sider i rapporten.

Delprojekt

Hvem inkluderes?

Alle patienter, der har indløst

mindst

medicinsk

recept

på

samt

Fordele?

Alle er med i studiet

–

de behøver ikke sige ja

eller nej, og derfor risikerer vi ikke, at kun en

bestemt type mennesker deltager

Ulemper?

Registrene har kun begrænsede oplysninger

om effekt og bivirkninger og giver derfor ikke

nødvendigvis det fulde billede

cannabis,

dertil matchede kontroller,

der ikke har brugt medicinsk

cannabis

Kvantitativ

dataindsamling

Tilfældigt udvalg af patienter

kontroller

beskrevet

Det er muligt at få dybdegående information

om præcis de parametre, vi på forhånd

regner med at kunne se effekter og

bivirkninger på, uden at det står i de danske

registre

Kvalitativ

analyse

Udvalgte

bruger

patienter,

eller

har

der

brugt

Vi kan få den dybest mulige information om

hvad mennesker, der bruger eller har brugt

medicinsk cannabis, har haft af oplevelser og

tanker om produktet

–

også vedrørende

parametre, vi ikke selv havde regnet med

Der er risiko for, at kun visse patienter ønsker

at deltage

–

fx dem, der er mest positive for

medicinsk cannabis og de kontroller, der er

mest negative. Det ville give resultater, der

ikke nødvendigvis er dækkende for alle

Kvalitative studier er små og dermed ikke

repræsentative for alle. Endvidere er det

svært at lave en meningsfuld kontrolgruppe

under register-studiet

medicinsk cannabis

[8]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Rapportens opbygning

Rapporten er bygget op således, at først præsenteres de tre del-forskningsprojekter enkeltvis. Dette gøres

ved at først præsenteres og diskuteres den registerbaserede undersøgelse; dernæst præsenteres og

diskuteres resultaterne af den kvantitative dataindsamling; og endelig præsenteres og diskuteres

resultaterne af den kvalitative analyse. Hver af de tre delstudier afsluttes med en opsummering af delstudiets

væsentligste fund. Endelig følger en kort opsamling og konklusion baseret på de tre delprojekter. Løbende

gennem rapporten suppleres i relevant omfang med viden fra andre studier, typisk fra andre lande, men

fokus vil være på resultaterne af egne forskningsresultater. Afslutningsvis vil rapportens forfattere komme

med anbefalinger vedrørende fremadrettet forskning.

Forklaring af

egre et ”statistisk sig ifika s”

Rapporten er forsøgt skrevet i et sprog, der er forståeligt af lægfolk. Dog har det været nødvendigt at anvende

begrebet

statistisk signifikans,

der kan kræve en kort forklaring for korrekt forståelse: Begrebet

statistisk

signifikans

henviser til, hvorvidt det er sandsynligt, at en forskel mellem brugere af medicinsk cannabis og

kontroller blot skyldes statistiske tilfældigheder. Det har således ikke noget at gøre med, hvorvidt et resultat

er klinisk betydningsfuldt. Niveauet af statistisk signifikans kvantificeres ofte ved en såkaldt p-værdi. Groft

sagt kan man sige, at jo lavere en p-værdi er, jo mindre sandsynligt er det, at en forskel mellem brugere af

medicinsk cannabis og kontroller blot skyldes en statistisk tilfældighed. Traditionelt bruger man 0,05 som

grænse, hvor p-værdier under 0,05 kaldes statistisk signifikante, og p-værdier over 0,05 kalder insignifikante.

Tallet 0,05 er sådan set grebet ud af den blå luft. I virkeligheden er p-værdien et procenttal, der skal fortolkes

som følger:

Hvis der i virkeligheden IKKE er forskel på brugere af medicinsk cannabis og kontroller på et givet

udfald, hvor sandsynligt er det så at lave en stikprøve, der viser den slags forskel, vi har fundet.

Så hvis vi fx

har et resultat, der viser, at brugere af medicinsk cannabis er mere tilfredse med behandlingen end

kontroller, med en p-værdi på 0,006, så betyder det:

Hvis brugere af medicinsk cannabis og kontroller i

virkeligheden er lige tilfredse med deres behandling, så er der 0,6% (0,006*100) chance for, at vi alligevel i en

stikprøve kunne finde den forskel i tilfredshed, vi har fundet.

Eller med andre ord:

Hvis brugere af medicinsk

cannabis og kontroller i virkeligheden er lige tilfredse med deres behandling, og vi laver 1000 stikprøve-

undersøgelser om emnet, så vil 6 af disse stikprøver fejlagtigt vise den slags resultat, vi har fundet, mens de

øvrige 994 (korrekt) ikke vil vise forskel mellem grupperne.

Vi kan selvfølgelig ikke vide, om vores resultater

lige er blandt de 6 ud af 1000, der viser en forskel mellem grupperne, selv hvis der i virkeligheden ikke skulle

være en. Men traditionelt stoler vi mere på resultater med p-værdier under 0,05. Hvorvidt man lige synes

[9]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

0,05 er det

”magiske”

tal, man skal kigge efter, er selvfølgelig en smagssag; men faktum er i hvert fald, at jo

lavere p-værdien er, jo mindre sandsynligt er det at den forskel, vi finder, i virkeligheden er forkert.

P-værdier har rigtig meget at gøre med, hvor stor en undersøgelse man har lavet. Derfor kan det være svært

at sammenligne p-værdier fra den register-baserede undersøgelse med p-værdier fra den kvantitative

dataindsamling. Og her er det værd at huske på, at statistisk signifikans ikke nødvendigvis siger noget om

klinisk vigtighed.

I et stort nok datasæt vil selv meget små ubetydelige forskelle nemlig alligevel nemt kunne

opnå meget lave p-værdier. Når man kigger på en forskel mellem to grupper, i denne rapport eller andre

videnskabelige undersøgelser, skal man derfor

både

kigge på, hvor stor og eventuelt vigtig forskellen mellem

grupperne er,

på p-værdien der siger noget om, hvorvidt en eventuelt klinisk vigtig forskel måske alligevel

bare kan være udtryk for en statistisk tilfældighed.

[10]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Effekt af og sikkerhed ved medicinsk cannabis

–

registerstudie

Metode

–

registerstudiet

Dette delstudie er muligt grundet de danske registre, som alle kan kobles sammen via det unikke CPR-

nummer

Udvælgelse af populationen der har modtaget medicinsk cannabis

Studiepopulationen er defineret som alle individer, der har indløst mindst en recept på medicinsk cannabis

siden 1. januar 2018. Disse oplysninger er tilgængelige i Lægemiddeldatabasen

. Indløste recepter i

Lægemiddeldatabasen indeholder enten en såkaldt ATC-kode og/eller et varenummer. Nedenstående tabel

viser, hvilke ATC-koder og varenumre der er blevet brugt i register-undersøgelsen.

ATC-kode

N02BG10

A04AD10

A04AD11

Varenummer

685321

686749

686750

686751

686752

686753

686754

686755

686756

686757

686758

686759

686760

686761

686762

686770

686771

686772

686773

Dronabinol (THC)+CBD, orale dråber, 10+25 mg/ml, 30 ml

Nabilone, kapsler, 1 mg, 20 stk.

Dronabinol (THC), orale dråber, 25 mg/ml, 3 ml

Dronabinol (THC), orale dråber, 25 mg/ml, 10 ml

Dronabinol (THC), kapsler, 2,5 mg, 60 stk.

Cannabidiol, orale dråber, 50 mg/ml, 10 ml

Cannabidiol, orale dråber, 50 mg/ml, 30 ml

Cannabidiol, tabletter, 10 mg, 50 stk.

Marinol, kapsler, 2,5 mg, 60 stk.

Dronabinol (THC), orale dråber, 25 mg/ml, 30 ml

Cannabidiol, orale dråber, 10 mg/ml, 10 ml

Cannabidiol, orale dråber, 10 mg/ml, 100 ml

Cannabidiol, orale dråber, 300 mg/ml, 30 ml

Dronabinol (THC)+CBD, kapsler, 2,5/5 mg, 50 stk.

Cannabidiol, orale dråber, 100 mg/ml, 30 ml

Bedrocan "CannGros", urtete, 1 gram ca. 220 mg dronabinol (THC) og <10 mg cannabidiol, 5g

Bediol "CannGros", urtete, 1 gram ca. 63 mg dronabinol (THC) og ca. 80 mg cannabidiol, 5g

a idiol drå er ”Ste o are”, <

g/ml

dronabinol (THC) og 25 mg/ml cannabidiol, 40 ml, udgået 23. september 2019

g/ l dro a i ol THC og

g/ l a

a idiol,

l, udgået

. septe

Beskrivelse

”Ca

a i oider”

”Dro a i ol” THC

”Na ilo e”

Dronabinol (THC) + CBD-dråber

”Ste o are”,

september 2019

Dro a i ol THC drå er ”Ste o are”,

686774

686775

g/ l dro a i ol THC og <

a idiol,

l, udgået

Bedica "CannGros", urtete, 1 gram ca. 140 mg dronabinol (THC) og <10 mg cannabidiol, 5g

[11]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

4.666 individer havde på udtrækstidspunktet indløst mindst en recept med et af ovenstående varenumre

eller ATC-koder. For næsten halvdelen af disse (2.271) var det ikke muligt at identificere en indikation ud fra

recepternes indikations-felt; det var simpelthen efterladt blankt. I disse tilfælde kiggede vi først på, om

individerne i samme periode havde indløst en recept på anden medicin med en indikation, der kunne svare

til medicinsk cannabis. I disse tilfælde ekstrapolerede vi denne information til også at være gældende for

brugen af medicinsk cannabis. Herefter manglede 231 individer stadig en indikation. Disse personer blev slået

op i Landspatientregistret for at vurdere, om de havde fået stillet diagnoser i hospitalsvæsenet (ambulant

eller under indlæggelse), der kunne være en af indikationerne for brug af medicinsk cannabis

. For 106

patienter var det stadig ikke muligt at identificere hvilken indikation, der lå bag brugen af medicinsk cannabis.

Udvælgelse af kontroller

Det er ikke meningsfuldt at lave en evaluering af brugere af medicinsk cannabis uden at sammenligne dem

med kontroller, der ikke har brugt medicinsk cannabis. Dette havde optimalt set været gjort i et

dobbeltblindet lodtrækningsforsøg, men i mangel heraf har vi i denne evaluering valgt at gøre brug af en

metode kaldet

propensity score matching

. Lodtrækningsforsøg sikrer, at alle faktorer, der ellers kunne

påvirke udfaldet, fordeles ligeligt mellem grupperne, således at eventuelle forskelle kun kan tilskrives

behandlingen, i dette tilfælde medicinsk cannabis. Når dette ikke er muligt, anses

propensity score matching

ofte for at være det bedste alternativ. Normalt ville matchning betyde, at man for hver person, der havde

fået medicinsk cannabis, fandt en person af samme køn, samme alder, med samme sygdomsmønster osv. at

sammenligne med. Der er dog potentielt så mange ting (kaldet variabler), man gerne vil matche på, at det i

praksis kan være umuligt at finde en passende kontrol, selv hvis man bruger de landsdækkende danske

registre som datagrundlag. Her kan man anvende

propensity score matching

i stedet. Uden at gå ind i en

matematisk redegørelse for metoden, så tillader den at samle information fra et næsten vilkårligt antal

variabler i en enkelt variabel, der så kan bruges til at matche på. Derudover er det naturligvis muligt at lave

eksakt match på øvrige variabler. I dette delprojekt har vi således lavet eksakt match på den indikation, case-

populationen havde fået udskrevet medicinsk cannabis for

–

hver case er således blevet matchet til en

kontrol, der har indløst en recept på konventionel medicin siden 1. januar 2018, med samme indikation. For

at undgå lette smertetilstande blev recepter på paracetamol og ibuprofen ikke inkluderet (ATC N02BE* og

M01AE*). De 106 cases for hvem en indikation ikke kunne identificeres lod vi matche (med

propensity score

metoden), uden at skele til indikation, til en kontrol der havde indløst en recept på konventionel medicin i

perioden, for en indikation der kunne være brugt medicinsk cannabis for.

Udover denne eksakte match er følgende variabler inddraget i

propensity score matchningen:

[12]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

1. Diagnoser på somatisk sygdom diagnosticeret eller behandlet i 2017

a. Dette er identificeret i Landspatientregistret ved hjælp af ICD-10 koder

. ICD-10 koder er

inddelt i kapitler, hvor fx kapitel A og B omhandler infektionssygdomme, kapitel C omhandler

cancer, osv. Det blev opgjort, om en person havde en diagnose i hvert af disse kapitler i 2017,

samt antallet af kapitler en person havde diagnoser i, i 2017.

2. Diagnoser på psykiatrisk sygdom diagnosticeret eller behandlet i 2017

a. Dette er identificeret i den psykiatriske del af Landspatientregistret ved hjælp af ICD-10

koder

. De psykiatriske ICD-10 koder er underinddelt i kapitlerne F0 til F9, hvor fx F1 er

alkohol- og stofmisbrug, F2 er psykotiske sygdomme osv. Det blev opgjort, hvor mange

kapitler en person havde diagnoser i, i 2017.

3. Antal indlæggelser og ambulante kontakter på somatiske afdelinger i 2017

4. Antal indlæggelser på psykiatriske afdelinger i 2017

5. Antal besøg til egen læge og privatpraktiserende speciallæger i 2017

6. Antal indløste recepter i 2017 (uanset indikation og både medicinsk cannabis og andre typer medicin)

7. Bopælskommune 1. januar 2018

8. Køn og fødselsår

Endvidere skulle kontroller være i live på den dato, hvor cases indløste deres første recept på medicinsk

cannabis siden 1. januar 2018. I visse tilfælde var det ikke muligt at anvende alle de ovenstående variabler i

propensity score matchningen. Dette skyldtes oftest et matematisk problem, hvor der var fuld

overensstemmelse mellem en variabel og case-status. I disse tilfælde blev de pågældende variabler fjernet

fra propensity score matchningen. For enkelte cases kunne en passende kontrol ikke findes, og det endelige

datasæt består derfor af 4.597 brugere af medicinsk cannabis (cases) og 4.597 kontroller. Vi opdelte cases i,

hvorvidt de kun havde brugt rene eller næsten-rene CBD-produkter, om de havde brugt blandede CBD+THC-

produkter, eller om de havde brugt rene eller næsten-rene THC-produkter.

Effekt- og sikkerhedsmål

Vi undersøgte effektmål relateret til smerter, spasticitet, kvalme og opkast, infektioner, mave-tarm

symptomer, forbrug af medicin, forbrug af hospitalsvæsenet (den sekundære sundhedssektor), forbrug af

den primære sundhedssektor (egen læge, privatpraktiserende speciallæger, m.m.), samt arbejdsevne. Vi

målte også på potentielle bivirkninger, nemlig hashpsykoser, cannabis-misbrug, symptomer på affektiv

lidelse (depression eller angst) samt psykotiske lidelser, selvskadende handlinger, blodpropper samt død.

Tabellen nedenfor giver et overblik over definitionen af disse effektmål.

[13]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Outcome

Smerte

Koder

ATC-koder N02*, M02*

ATC-koder A03D* og A03EA*

ATC-koder M01*

Gabapentin (smertemål)

Spasticitet

ATC-koder M03*

ATC-koder C01BB01, C05AD01,

D04AB01, N01BB02, R02AD02, S01HA07,

S02DA01, og N01BB52

Cannabis-baseret medicin

ATC-kode N03AX12

Indikationer relateret til multipel

sklerose, spasticitet eller Parkinsons

Cannabis-baseret medicin

ATC-koder A04*

ATC-koder N07C*

Cannabis-baseret medicin

ATC-koder J* undtagen J07 (vacciner),

A01AB*, A02BD*, A07A*, D06*,

D09AA*, D10AF*, G01*, P*, R02AA*,

R02AB*, R05*, S01A*, S02A* og S03A*

ICD-10 koder A*, B*, L00-L08

ATC-koder A03*, A06*, A07*

Forklaring

Smertestillende

Kombineret smertestillende og

antispasmodika

Anti-inflammatorisk og

antireumatisk medicin, herunder

NSAID

Muskelafslappere

Lidokain

LMDB

Gabapentin, kun analyseret for

patienter med neuropatiske smerter

Antispasticitet

LMDB

Kvalme og opkast

Antiemetika og kvalmestillende

Antivertigo-medicin

Systemiske anti-infektiva, herunder

antibiotika, antiseptika til peroralt

brug, antiparasitika osv.

Indlæggelser for infektioner

Medicin mod funktionelle

gastrointestinelle lidelser,

forstoppelse og diarré

Indlæggelser for gastrointestinelle

lidelser

Indlæggelser, skadestue-besøg og

ambulante kontakter

Antal kontakter i primærsektoren,

herunder egen læge

LMDB

Infektioner

Gastrointestinelle lidelser

LPR

LMDB

ICD-10 koder K20-K93

Samlet medicinforbrug

Samlet forbrug af

sekundærsektoren

Samlet forbrug af primærsektoren

Arbejdsevne

Mulige bivirkninger

Hashpsykose

Cannabis-misbrug

Symptomer på angst og

depression

Alle ATC-koder

LPR

LMDB

LPR og LPR-PSYK

SSR

DREAM

ICD-10 F12.5

ICD-10 F12.1 og F12.2

ICD-10 F3* og F4*

ATC-koder N06A*, N05B*

Antidepressiva, anxiolytika,

benzodiazepiner m.m.

Antipsykotika

Selvskade

LPR og LPR-PSYK

LMDB

LPR og LPR-PSYK

LMDB

LPR og LPR-PSYK

LPR

Symptomer på psykose

Selvmordsforsøg og selvskade

Trombose (blodpropper)

ICD-10 F2*

N05A*

ICD-10 koder X60-X84 og Y10-Y34

ICD-10 koder I21, I22, I24.0, I26, I51.3,

I63, I65, I66, I67.6, I74, I81, I82, D73.5,

K76.3, M62.2, N28.0, Z03.4

Død uanset årsag

CPR

LMDB=Lægemiddeldatabasen; LPR=Landspatientregistret; LPR-PSYK=Den psykiatriske del af LPR; SSR=Sygesikringsregistret

Statistik

De fleste opgørelser af medicinforbrug blev foretaget ved at udregne DDD (defined daily doses), som hver

person i undersøgelsen havde modtaget af den pågældende type medicin. Undtagelsen herfra var den

samlede medicin-opgørelse, hvor antal indløste recepter i stedet blev analyseret. Data blev analyseret med

betinget Poisson regression eller, hvis forudsætningerne for denne analyseform ikke var opfyldt, betinget

[14]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

negativ binomial regression. Tid-til-event data (fx tid til død eller behandling for depression) blev analyseret

med stratificeret Cox regression. Alle disse tre analysemetoder inkluderer information om de individuelt

matchede cases og kontroller, hvorved der automatisk bliver justeret for al informationen anvendt i

matchningen. Da der, matchningen til trods, stadig var forskelle mellem cases og kontroller på brug af egen

læge i 2017, ambulante psykiatriske kontakter i 2017, og modtagelse af understøttelse i 2017, justerede vi

yderligere alle analyserne for disse variabler.

Vi gennemførte sensitivitets-analyser, hvor vi ekskluderede cases, der havde indløst deres første recept for

medicinsk cannabis, efter at de var blevet indlagt på et hospice, samt deres tilhørende kontroller.

Resultaterne af disse sensitivitets-analyser var stort set identiske med det ovenstående og bliver derfor ikke

gennemgået nærmere i rapporten.

Resultater

–

registerstudiet

Kvinder

Alder

Somatiske kapitler

Psykiatriske diagnoser

Antal somatiske indlæggelser

Mindst en somatisk indlæggelse

Antal psykiatriske indlæggelser

Mindst en psykiatrisk indlæggelse

Ambulante kontakter, somatisk

Ambulante kontakter, psykiatrisk

Besøg primærsektor

Indløste receptor

Uger med understøttelse i 2017

Bopæl

København / Frederiksberg

Øvrige Region H

Region Sjælland

Fyn

Syd- og Midtjylland

Østjylland

Nordjylland

Ukendt

Indikation

Smerter

Neuropatiske smerter

Multipel sklerose

Angst

Cancer

Cancer+smerte

Epilepsi

Parkinsons

Spasticitet m.v.

Ukendt / andet

Cases (n=4.597)

2.891 (62,9%)

59,3 (15,8)

3,3 (2,3)

209 (4,5%)

1,0 (2,2)

1.726 (37,5%)

0,01 (0,17)

43 (0,9%)

9,6 (13,3)

0,4 (3,1)

37,3 (30,8)

37,5 (38,0)

44,2 (17,4)

750 (16,3%)

1.605 (34,9%)

850 (18,5%)

281 (6,1%)

391 (8,5%)

426 (9,3%)

209 (4,5%)

85 (1,8%)

Kontroller (n=4.597)

2.928 (63,7%)

58,8 (17,9)

3,3 (2,4)

226 (4,9%)

1,0 (2,1)

1.702 (37,0%)

0,02 (0,39)

40 (0,9%)

8,9 (14,7)

0,4 (3,1)

31,1 (27,7)

37,9 (48,3)

39,7 (20,6)

766 (16,7%)

1.607 (35,0%)

783 (17,0%)

330 (7,2%)

401 (8,7%)

432 (9,4%)

196 (4,3%)

82 (1,8%)

1,00 (nøjagtigt match)

924 (20,1%)

1.817 (39,5%)

325 (7,1%)

27 (0,6%)

297 (6,5%)

481 (10,5%)

72 (1,6%)

18 (0,4%)

434 (9,4%)

202 (4,4%)

924 (20,1%)

1.817 (39,5%)

325 (7,1%)

27 (0,6%)

297 (6,5%)

481 (10,5%)

72 (1,6%)

18 (0,4%)

434 (9,4%)

202 (4,4%)

0,42

0,22

0,95

0,40

0,24

0,61

0,33

0,74

0,02

0,88

<0,001

0,68

<0,001

0,38

[15]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Vi inkluderede 4.597 brugere af cannabis-baseret medicin, og disse blev matchet til 4.597 kontroller som

beskrevet tidligere. Tabellen på forrige side viser baggrundskarakteristika for disse individer. Omkring to

tredjedele var kvinder, og gennemsnitsalderen ved første indløste recept var 59,3 år for cases og 58,8 år for

kontroller. Der var 12 tilfælde af registrerede selvmordsforsøg, fordelt med 5 blandt brugere af cannabis-

baseret medicin og 7 blandt kontroller. Ingen patienter, i nogen af grupperne, blev diagnosticeret med

hashpsykose. Der blev fundet 7 tilfælde af diagnosticeret cannabis-misbrug, men seks af disse optrådte i

kontrolgruppen. Alle resultater i nedenstående tabeller er incidens rate ratioer (IRR), med mindre andet er

angivet.

Patienter med neuropatiske smerter

Outcome

Al smerte-med.

Opioider

Gabapentin

Medicin

Medicin minus

cannabis

Sengedage inf.

Ambulant behandlede

infektioner

Medicin inf.

Medicin GI

Sengedage

Ambulante kontakter

Skadestue

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konv. sovemedicin

Affektive lidelser

Psykose

Trombose

Uger på understøttelse

Død

Kontrol

1 (ref.)

CBD

1,10 (0,90-1,35),

p=0,35

1,09 (0,69-1,73),

p=0,72

0,68 (0,45-1,02),

p=0,06

0,95 (0,81-1,10),

p=0,46

0,89 (0,76-1,04),

p=0,14

0,55 (0,13-2,31),

p=0,41

0,19 (0,03-1,43),

p=0,11

1,05 (0,72-1,51),

p=0,81

1,07 (0,58-1,99),

p=0,83

0,34 (0,20-0,57),

p<0,001

0,87 (0,52-1,45),

p=0,59

0,75 (0,38-1,50),

p=0,42

1,34 (0,33-5,39),

p=0,68

1,09 (1,00-1,18),

p=0,04

3,97 (2,65-5,95),

p<0,001

2,08 (1,30-3,32),

p=0,002

HR=0,31 (0,23-0,41),

p<0,001

HR=0,34 (0,19-0,60),

p<0,001

0,83 (0,15-4,77),

p=0,84

1,01 (0,95-1,06),

p=0,80

HR=0,50 (0,24-1,04),

p=0,06

Blandet CBD+THC

1,30 (1,13-1,48),

p<0,001

1,15 (0,89-1,50),

p=0,29

0,57 (0,38-0,86),

p=0,01

0,97 (0,88-1,07),

p=0,56

0,88 (0,80-0,98),

p=0,02

0,55 (0,21-1,44),

p=0,22

0,30 (0,10-0,88),

p=0,03

0,82 (0,54-1,24),

p=0,34

1,55 (0,97-2,48),

p=0,07

0,63 (0,48-0,83),

p=0,001

1,07 (0,85-1,33),

p=0,57

0,82 (0,59-1,15),

p=0,26

1,10 (0,26-4,71),

p=0,90

1,12 (1,04-1,20),

p=0,002

4,09 (3,06-5,47),

p<0,001

1,38 (0,97-1,98),

p=0,08

HR=0,29 (0,23-0,36),

p<0,001

HR=0,15 (0,09-0,24),

p<0,001

0,07 (0,01-0,33),

p=0,001

1,01 (0,98-1,05),

p=0,47

HR=1,70 (0,91-3,19),

p=0,10

THC

1,62 (1,45-1,81),

p<0,001

1,30 (1,05-1,62),

p=0,02

0,57 (0,44-0,72),

p<0,001

1,09 (1,01-1,17),

p=0,03

0,90 (0,83-0,98),

p=0,01

0,51 (0,25-1,06),

p=0,07

0,55 (0,29-1,03),

p=0,06

0,91 (0,72-1,16),

p=0,45

1,21 (0,81-1,81),

p=0,35

0,68 (0,55-0,83),

p<0,001

0,88 (0,74-1,05),

p=0,16

0,64 (0,48-0,85),

p=0,003

0,47 (0,22-0,99),

p=0,05

1,04 (0,99-1,09),

p=0,14

6,25 (4,95-7,87),

p<0,001

1,77 (1,35-2,31),

p<0,001

HR=0,32 (0,28-0,38),

p<0,001

HR=0,15 (0,10-0,20),

p<0,001

0,09 (0,03-0,24),

p<0,001

1,00 (0,97-1,03),

p=0,88

HR=0,70 (0,42-1,17),

p=0,18

p<0,001

p=0,07

p<0,001

p=0,11

p=0,005

p=0,24

p=0,03

p=0,70

p=0,23

p<0,001

p=0,43

p=0,02

p=0,23

p=0,002

p<0,001

p=0,89

p=0,04

[16]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Der sås et lavere forbrug af medicin udover medicinsk cannabis blandt brugere af blandet CDB+THC samt

brugere af ren eller næsten ren THC sammenlignet med kontroller, blandt patienter med neuropatiske

smerter. Alle tre grupper af brugere af medicinsk cannabis havde væsentligt færre sengedage end kontroller,

med den største reduktion blandt brugere af CBD. Der sås dog for begge grupper et øget forbrug af

smertestillende medicin sammenlignet med kontroller, og for brugere af THC sås også et øget forbrug af

opioider efter opstart på medicinsk cannabis, sammenlignet med kontroller. Alle tre grupper af brugere af

medicinsk cannabis brugte mindre gabapentin end kontrolgruppen, dog ikke helt statistisk signifikant for

brugere af ren eller næsten ren CBD. Der var tendens til færre ambulante kontakter for infektioner blandt

brugere af blandet CBD+THC samt THC sammenlignet med kontroller. Der var et markant øget brug af

sovemedicin i alle tre grupper af brugere med medicinsk cannabis, inklusiv et øget forbrug af konventionel

sovemedicin. Brugere af CBD viste en tendens til reduceret dødelighed, og alle tre grupper viste reduceret

forekomst af psykose, affektive lidelser samt tromboser (for sidstnævnte dog ikke for CBD). Der var et

marginalt øget forbrug af primærsektoren blandt brugere af CBD og blandet CBD+THC.

Patienter med uspecificerede smerter

Blandt patienter med uspecificerede smerter havde brugere af ren / næsten-ren CBD og muligvis blandet

CBD+THC et øget forbrug af smertemedicin sammenlignet med kontroller, men alle tre grupper havde samme

forbrug af opioider som kontrollerne. Brugere af CBD havde et lavere forbrug af medicin udover den

medicinske cannabis sammenlignet med kontroller. Brugere af CBD brugte også mindre medicin mod

infektioner end kontroller, men havde et marginalt øget forbrug af primærsektoren. Brugere af CBD samt

brugere af THC brugte mere sovemedicin (inklusiv medicinsk cannabis) end kontroller, men kun brugere af

THC brugte mere konventionel sovemedicin, hvor forbruget i de øvrige to grupper var identisk med det for

kontroller. Brugere af CBD brugte mindre medicin for gastrointestinelle lidelser, mens brugere af THC var

indlagt flere dage for gastrointestinelle lidelser. Forekomsten af psykoser og affektive lidelser var generelt

lavere for alle tre grupper af brugere af medicinsk cannabis, dog ikke statistisk signifikant for blandet

CBD+THC hvad angår psykoser. Der var øget dødelighed blandt brugere af blandet CBD+THC samt THC.

Brugere af THC havde flere ambulante kontakter i sekundærsektoren end kontroller.

[17]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Oversigt over resultater for patienter med uspecificerede smerter

Outcome

Al smerte-med.

Opioider

Medicin

Medicin minus

cannabis

Ambulant behandlede

infektioner

Medicin inf.

Sengedage GI

Medicin GI

Ambulante kontakter

Skadestue

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konv. sovemedicin

Affektive lidelser

Psykose

Trombose

Uger på understøttelse

Død

Kontrol

1 (ref.)

CBD

1,33 (1,14-1,54),

p<0,001

0,91 (0,64-1,29),

p=0,60

0,95 (0,84-1,08),

p=0,42

0,87 (0,77-0,99),

p=0,04

Kan ikke udregnes

0,73 (0,55-0,97),

p=0,03

0,55 (0,21-1,44),

p=0,22

0,62 (0,39-0,99),

p=0,04

1,08 (0,80-1,45),

p=0,61

0,73 (0,47-1,13),

p=0,15

1,73 (0,33-9,00),

p=0,51

1,10 (1,03-1,19),

p=0,01

2,18 (1,45-3,29),

p<0,001

0,77 (0,47-1,27),

p=0,30

HR=0,45 (0,34-0,59),

p<0,001

HR=0,27 (0,14-0,50),

p<0,001

0,27 (0,03-2,89),

p=0,28

0,99 (0,95-1,03),

p=0,65

HR=1,64 (0,87-3,10),

p=0,13

Blandet CBD+THC

1,76 (0,98-3,16),

p=0,06

1,55 (0,77-3,10),

p=0,22

0,99 (0,79-1,23),

p=0,90

0,91 (0,73-1,15),

p=0,43

1,40 (0,32-6,20),

p=0,66

0,75 (0,42-1,34),

p=0,33

0,76 (0,18-3,20),

p=0,70

0,82 (0,38-1,79),

p=0,62

1,51 (0,81-2,83),

p=0,20

0,97 (0,49-1,92),

p=0,94

6,52 (0,72-58,71),

p=0,09

1,01 (0,91-1,13),

p=0,79

6,20 (0,39-98,31),

p=0,20

0,90 (0,41-1,97),

p=0,79

HR=0,52 (0,31-0,87),

p=0,01

HR=0,54 (0,24-1,20),

p=0,13

Kan ikke udregnes

1,04 (0,98-1,11),

p=0,21

HR=4,45 (1,35-14,67),

p=0,01

THC

1,15 (0,84-1,59),

p=0,38

0,92 (0,41-2,08),

p=0,85

1,17 (1,05-1,31),

p=0,01

1,03 (0,92-1,16),

p=0,62

1,42 (0,63-3,16),

p=0,40

0,82 (0,60-1,11),

p=0,20

2,63 (1,55-4,44),

p<0,001

0,94 (0,49-1,80),

p=0,85

1,87 (1,46-2,38),

p<0,001

1,22 (0,82-1,83),

p=0,32

0,38 (0,08-1,83),

p=0,23

1,05 (0,98-1,13),

p=0,18

4,01 (2,73-5,87),

p<0,001

1,93 (1,23-3,02),

p=0,004

HR=0,51 (0,40-0,65),

p<0,001

HR=0,36 (0,23-0,56),

p<0,001

0,46 (0,16-1,26),

p=0,13

1,03 (0,99-1,06),

p=0,18

HR=1,55 (1,04-2,31),

p=0,03

p=0,001

p=0,61

p=0,04

p=0,15

p=0,86

p=0,06

p<0,001

p=0,22

p<0,001

p=0,26

p=0,20

p=0,04

p<0,001

p=0,03

p<0,001

p=0,15

p=0,30

p=0,005

[18]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater for patienter med multipel sklerose

Outcome

Al smerte-med.

Opioider

Al antispasmodika

Konventionel

antispasmodika

Medicin

Medicin minus cannabis

Sengedage infektioner

Ambulant behandlede

infektioner

Medicin mod

infektioner

Medicin GI

Ambulante kontakter

Skadestue

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konventionel

sovemedicin

Affektive lidelser

Psykose

Uger på understøttelse

Død

Kontrol

1 (ref.)

CBD

2,08 (0,65-6,71),

p=0,22

Kan ikke udregnes

0,31 (0,11-0,88),

p=0,03

0,27 (0,09-0,82),

p=0,02

1,11 (0,57-2,17),

p=0,75

1,01 (0,50-2,02),

p=0,99

Kan ikke udregnes

2,75 (0,50-15,16),

p=0,25

0,56 (0,03-9,87),

p=0,69

0,35 (0,19-0,66),

p=0,001

Kan ikke udregnes

1,40 (0,87-2,25),

p=0,17

5,77 (0,90-36,85),

p=0,06

2,64 (0,23-29,86),

p=0,43

HR=1,80 (0,32-10,03),

p=0,50

Kan ikke udregnes

0,79 (0,63-1,00),

p=0,05

HR=1,00 (1,00-1,00),

Blandet CBD+THC

2,80 (2,03-3,86),

p<0,001

1,56 (0,65-3,75),

p=0,32

2,66 (1,86-3,81),

p<0,001

2,48 (1,76-3,50),

p<0,001

1,64 (1,35-2,00),

p<0,001

1,51 (1,24-1,85),

p<0,001

1,27 (0,44-3,70),

p=0,66

2,27 (0,85-6,08),

p=0,10

1,00 (0,69-1,46),

p=0,98

2,79 (1,59-4,88),

p<0,001

0,82 (0,71-0,95),

p=0,01

1,25 (0,80-1,97),

p=0,33

5,80 (0,47-70,85),

p=0,17

1,07 (0,97-1,19),

p=0,19

9,84 (4,38-22,10),

p<0,001

1,61 (0,81-3,22),

p=0,18

HR=1,20 (0,82-1,75),

p=0,35

HR=0,77 (0,23-2,58),

p=0,67

1,02 (0,97-1,08),

p=0,37

HR=0,54 (0,04-8,27),

p=0,66

THC

2,78 (1,27-6,07),

p=0,01

1,57 (0,26-9,36),

p=0,62

1,80 (0,98-3,33),

p=0,06

1,60 (0,85-3,01),

p=0,14

1,30 (0,78-2,18),

p=0,31

1,06 (0,62-1,80),

p=0,84

Kan ikke udregnes

0,78 (0,09-6,43),

p=0,82

0,82 (0,30-2,27),

p=0,70

1,26 (0,29-5,38),

p=0,76

0,72 (0,55-0,96),

p=0,02

0,29 (0,10-0,82),

p=0,02

26,69 (0,34-2117,87),

p=0,14

1,09 (0,86-1,39),

p=0,47

9,54 (2,46-37,01),

p=0,001

1,13 (0,21-6,19),

p=0,89

HR=0,84 (0,35-1,97),

p=0,68

HR=0,48 (0,03-6,99),

p=0,59

1,03 (0,90-1,17),

p=0,68

Kan ikke udregnes

p<0,001

p=0,58

p<0,001

p=0,001

Kan ikke udregnes

p=0,36

p=0,69

p=0,004

p<0,001

p=0,27

p<0,001

p=0,45

p=0,67

p=0,82

p=0,16

p=0,91

Blandt patienter med multipel sklerose var CBD associeret med et reduceret forbrug af antispasmodika, mens

blandet CBD+THC (herunder Sativex) og muligvis THC var associeret med et øget forbrug af antispasmodika.

Alle tre typer af medicinsk cannabis var associeret med færre ambulante kontakter sammenlignet med

kontroller. Blandet CBD+THC var associeret med et øget forbrug af medicin, selv hvis man ikke medregnede

medicinsk cannabis, og også et øget forbrug af medicin mod gastrointestinelle lidelser. Endelig var der en

tendens til, at brugere af CBD havde færre uger på understøttelse end kontroller.

[19]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater for patienter med angst og uro

Blandt patienter med angst og uro var THC associeret med et markant lavere forbrug af konventionel

sovemedicin sammenlignet med kontroller, mens der ikke sås en sådan association for CBD. Brugere af

blandet CBD+THC havde et markant lavere forbrug af medicin end kontroller, også hvis man ikke medregnede

den medicinske cannabis. Brugere af CBD havde færre kontakter med primærsektoren, mens brugere af THC

havde flere kontakter med primærsektoren, begge sammenlignet med kontroller. Risikoen for

behandlingskrævende psykose var markant nedsat for brugere af THC. Brugere af blandet CBD+THC havde

markant færre uger på understøttelse end kontroller.

Oversigt over resultater for patienter med angst og uro

Outcome

Al smerte-med.

Medicin

Medicin minus cannabis

Medicin mod infektioner

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konventionel

sovemedicin

Affektive lidelser

Psykose

Uger på understøttelse

Død

Kontrol

1 (ref.)

CBD

1,49 (0,94-2,36),

p=0,09

1,21 (0,70-2,09),

p=0,49

1,12 (0,62-2,02),

p=0,70

3,55 (0,72-17,49),

p=0,12

0,41 (0,12-1,38),

p=0,15

0,66 (0,48-0,90),

p=0,01

6,70 (0,94-47,68),

p=0,06

3,26 (0,40-26,62),

p=0,27

HR=0,46 (0,13-1,57),

p=0,21

HR=0,16 (0,02-1,55),

p=0,11

0,93 (0,81-1,05),

p=0,24

Kan ikke udregnes

Blandet CBD+THC

1,50 (0,85-2,63),

p=0,16

0,21 (0,18-0,24),

p<0,001

0,15 (0,13-0,18),

p<0,001

0,40 (0,04-3,76),

p=0,42

Kan ikke udregnes

1,23 (0,85-1,77),

p=0,27

15,61 (2,64-92,34),

p=0,002

Kan ikke udregnes

0,20 (0,14-0,30),

p<0,001

Kan ikke udregnes

THC

2,69 (0,85-8,55),

p=0,09

0,80 (0,35-1,85),

p=0,60

0,69 (0,28-1,72),

p=0,43

0,35 (0,12-0,98),

p=0,05

0,22 (0,03-1,80),

p=0,16

1,72 (1,10-2,71),

p=0,02

0,56 (0,15-2,01),

p=0,37

0,15 (0,04-0,57),

p=0,005

HR=0,50 (0,09-2,65),

p=0,41

HR=0,09 (0,01-0,94),

p=0,04

0,97 (0,85-1,10),

p=0,61

Kan ikke udregnes

p=0,06

p<0,001

p=0,05

p=0,13

p=0,002

p=0,003

p=0,005

p=0,54

p=0,14

p<0,001

Kan ikke udregnes

[20]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater for patienter med cancer

Outcome

Al smerte-med.

Opioider

Al kvalmemed.

Konvention

kvalmemedicin

Medicin

Medicin minus

cannabis

Ambulant behandlede

infektioner

Medicin mod

infektioner

Medicin GI

Ambulante kontakter

Skadestue

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konventionel

sovemedicin

Affektive lidelser

Psykose

Trombose

Uger på

understøttelse

Død

Kontrol

1 (ref.)

CBD

1,51 (0,80-2,83), p=0,20

1,33 (0,50-3,52), p=0,57

49,86 (15,96-155,73),

p<0,001

0,60 (0,19-1,90), p=0,39

1,25 (0,85-1,85), p=0,25

1,17 (0,78-1,76), p=0,45

1,23 (0,15-10,06),

p=0,85

1,93 (1,14-3,27), p=0,01

1,30 (0,53-3,19), p=0,56

3,23 (0,58-18,01),

p=0,18

0,99 (0,28-3,49), p=0,99

Kan ikke udregnes

1,06 (0,79-1,41), p=0,70

4,14 (1,23-14,01),

p=0,02

1,19 (0,35-4,05), p=0,78

HR=0,30 (0,13-0,70),

p=0,01

HR=0,80 (0,31-2,11),

p=0,66

0,14 (0,00-20,45),

p=0,44

1,15 (1,06-1,26),

p=0,001

HR=2,11 (0,84-5,31),

p=0,11

Blandet CBD+THC

3,06 (1,81-5,17),

p<0,001

2,47 (1,42-4,29),

p=0,001

524,05 (166,12-

1653,23), p<0,001

10,29 (3,41-30,99),

p<0,001

1,94 (1,46-2,57),

p<0,001

1,77 (1,32-2,37),

p<0,001

1,17 (0,24-5,67), p=0,84

2,00 (1,07-3,72), p=0,03

1,80 (1,09-2,97), p=0,02

2,55 (1,68-3,87),

p<0,001

1,45 (0,64-3,28), p=0,38

Kan ikke udregnes

1,36 (1,11-1,66),

p=0,003

6,18 (2,36-16,19),

p<0,001

1,48 (0,74-2,98), p=0,27

HR=0,55 (0,33-0,90),

p=0,02

HR=0,64 (0,33-1,23),

p=0,18

0,51 (0,11-2,34), p=0,39

1,16 (1,02-1,33), p=0,03

HR=4,10 (2,36-7,14),

p<0,001

THC

2,61 (1,23-5,55), p=0,01

2,08 (1,15-3,78), p=0,02

234,32 (61,60-891,27),

p<0,001

23,41 (7,14-76,74),

p<0,001

1,56 (1,18-2,06),

p=0,002

1,37 (1,02-1,83), p=0,04

1,96 (0,62-6,25), p=0,25

1,96 (1,29-2,96),

p=0,002

1,40 (0,69-2,83), p=0,35

1,76 (1,11-2,76), p=0,02

0,70 (0,30-1,62), p=0,41

0,17 (0,04-0,79), p=0,02

1,15 (0,95-1,41), p=0,16

11,69 (4,77-28,67),

p<0,001

3,08 (1,48-6,41),

p=0,003

HR=0,51 (0,32-0,81),

p=0,005

HR=0,55 (0,31-0,98),

p=0,04

0,43 (0,12-1,55), p=0,20

1,13 (1,01-1,27), p=0,04

HR=2,16 (1,31-3,57),

p=0,003

p<0,001

p=0,001

p<0,001

p=0,72

p<0,001

p=0,09

p<0,001

p=0,57

p<0,02

p=0,02

p<0,001

p=0,02

p<0,001

p=0,10

p=0,42

p<0,001

Patienter med cancer havde markant højere forbrug af konventionel kvalmestillende medicin, hvis de brugte

enten blandet CBD+THC eller THC, sammenlignet med kontroller. For brugere af CBD var der ingen forskel.

Samme resultat sås vedrørende brug af smertestillende medicin og ikke mindst vedrørende opioider. Brugere

af THC havde også et markant højere forbrug af konventionel sovemedicin sammenlignet med kontroller.

Alle tre grupper af brugere af medicinsk cannabis havde flere ambulante kontakter, brugte mere medicin

mod infektioner og havde flere uger på understøttelse end kontroller. Brugere af blandet CBD+THC og

brugere af THC havde markant højere dødelighed end kontroller, ligesom de havde et højere forbrug af

medicin, selv hvis man ikke medregnede medicinsk cannabis. Brugere af blandet CBD+THC havde endvidere

et højere forbrug af medicin mod gastrointestinelle lidelser og flere kontakter i primærsektoren end

kontroller. Risikoen for affektive lidelser var markant lavere for alle tre grupper af brugere af medicinsk

cannabis, og risikoen for psykose var lavere blandt brugere af THC, sammenlignet med kontroller.

[21]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater for patienter med både cancer og smerter

Outcome

Al smerte-med.

Opioider

Al kvalmemed.

Konventionel

kvalmemedicin

Medicin

Medicin minus cannabis

Sengedage infektioner

Ambulant behandlede

infektioner

Medicin mod

infektioner

Sengedage GI

Medicin GI

Sengedage

Ambulante kontakter

Skadestue

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konventionel

sovemedicin

Affektive lidelser

Psykose

Trombose

Uger på understøttelse

Død

Kontrol

1 (ref.)

CBD

1,51 (1,09-2,09), p=0,01

1,44 (0,80-2,57), p=0,23

18,10 (4,86-67,38), p<0,001

0,38 (0,09-1,52), p=0,17

1,22 (0,94-1,59), p=0,13

1,17 (0,89-1,52), p=0,26

0,56 (0,17-1,86), p=0,34

0,67 (0,15-2,93), p=0,60

0,85 (0,47-1,52), p=0,59

1,11 (0,49-2,53), p=0,80

2,08 (1,09-3,96), p=0,03

1,14 (0,77-1,68), p=0,52

1,53 (0,91-2,56), p=0,11

1,01 (0,44-2,32), p=0,98

0,24 (0,03-1,89), p=0,17

1,24 (1,08-1,41), p=0,002

3,95 (1,80-8,68), p=0,001

2,37 (1,06-5,27), p=0,03

HR=0,33 (0,20-0,57),

p<0,001

HR=0,47 (0,26-0,87), p=0,02

0,29 (0,06-1,40), p=0,12

1,09 (1,00-1,18), p=0,04

HR=2,56 (1,29-5,07), p=0,01

Blandet CBD+THC

1,96 (1,33-2,87), p=0,001

1,78 (0,92-3,44), p=0,09

277,47 (94,31-816,30),

p<0,001

14,25 (3,03-66,92), p=0,001

1,32 (0,93-1,88), p=0,12

1,24 (0,87-1,78), p=0,24

0,51 (0,12-2,14), p=0,35

0,46 (0,06-3,47), p=0,45

1,36 (0,63-2,92), p=0,43

1,55 (0,68-3,52), p=0,30

1,78 (1,02-3,13), p=0,04

1,13 (0,72-1,76), p=0,60

1,65 (0,79-3,45), p=0,18

0,54 (0,27-1,08), p=0,08

0,92 (0,12-6,97), p=0,94

1,11 (0,95-1,30), p=0,18

5,40 (2,31-12,63), p<0,001

2,23 (0,93-5,32), p=0,07

HR=0,44 (0,25-0,76), p=0,004

HR=0,32 (0,15-0,69), p=0,004

0,26 (0,03-2,44), p=0,24

1,02 (0,95-1,10), p=0,51

HR=1,75 (0,77-3,97), p=0,18

THC

1,79 (1,30-2,46), p<0,001

1,58 (1,01-2,47), p=0,05

31,99 (15,35-66,67),

p<0,001

6,25 (3,53-11,07), p<0,001

1,38 (1,15-1,65), p=0,001

1,21 (1,00-1,45), p=0,04

1,10 (0,62-1,97), p=0,75

1,89 (0,99-3,61), p=0,05

1,09 (0,76-1,57), p=0,63

1,65 (1,02-2,67), p=0,04

1,02 (0,73-1,43), p=0,90

1,67 (1,33-2,11), p<0,001

1,60 (1,21-2,12), p=0,001

1,13 (0,72-1,78), p=0,60

0,60 (0,16-2,22), p=0,44

1,15 (1,04-1,27), p=0,01

6,56 (4,20-10,23), p<0,001

2,38 (1,65-3,45), p<0,001

HR=0,42 (0,31-0,57),

p<0,001

HR=0,55 (0,39-0,78),

p=0,001

0,40 (0,17-0,95), p=0,04

1,10 (1,05-1,16), p<0,001

HR=1,87 (1,36-2,56),

p<0,001

p=0,05

p<0,001

p=0,001

p=0,10

p=0,56

p=0,12

p=0,75

p=0,20

p=0,03

p<0,001

p=0,003

p=0,25

p=0,43

p=0,001

p<0,001

p=0,05

p<0,001

Patienter med både cancer og smerter havde ligeledes markant højere forbrug af konventionel

kvalmestillende medicin, hvis de brugte enten blandet CBD+THC eller THC, sammenlignet med kontroller.

Det øgede forbrug af konventionel sovemedicin sås dog i denne patientgruppe for alle tre grupper af brugere

af medicinsk cannabis sammenlignet med kontroller. Til gengæld var det øgede antal ambulante kontakter

kun statistisk signifikant for brugere af THC, og der var ikke et øget forbrug af medicin mod infektioner i nogen

af grupperne. Der sås øget dødelighed for brugere af CBD og brugere af THC sammenlignet med kontroller,

og samme mønster blev observeret for øget kontakt med primærsektoren. Brugere af THC havde et øget

forbrug af opioider sammenlignet med kontroller, hvilket ikke blev observeret for de to øvrige grupper af

brugere af medicinsk cannabis. Et øget forbrug af medicin mod gastrointestinelle lidelser blev observeret

både for CBD og blandet CBD+THC sammenlignet med kontroller. Risikoen for både affektive og psykotiske

[22]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

lidelser var markant lavere for alle tre grupper af brugere af medicinsk cannabis sammenlignet med

kontroller.

Resultater for patienter med epilepsi

Outcome

Al smerte-med.

Medicin

Medicin minus cannabis

Medicin mod infektioner

Sengedage GI

Medicin GI

Ambulante kontakter

Skadestue

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konventionel

sovemedicin

Affektive lidelser

Uger på understøttelse

Kontrol

1 (ref.)

CBD

37,80 (18,81-75,95),

p<0,001

1,79 (1,39-2,31),

p<0,001

1,42 (1,09-1,85),

p=0,01

1,92 (0,90-4,09),

p=0,09

Kan ikke udregnes

4,28 (1,65-11,12),

p=0,003

0,53 (0,33-0,86),

p=0,01

0,54 (0,17-1,72),

p=0,30

0,19 (0,03-1,39),

p=0,10

0,80 (0,62-1,04),

p=0,09

60,16 (25,02-144,65),

p<0,001

2,65 (1,01-6,99),

p=0,05

HR=0,70 (0,40-1,22),

p=0,21

0,92 (0,79-1,08),

p=0,31

Blandet CBD+THC

0,16 (0,02-1,25),

p=0,08

1,52 (0,95-2,44),

p=0,08

1,39 (0,82-2,37),

p=0,22

0,04 (0,01-0,17),

p<0,001

Kan ikke udregnes

4,06 (1,16-14,14),

p=0,03

Kan ikke udregnes

0,66 (0,31-1,38),

p=0,27

0,74 (0,08-7,08),

p=0,80

Kan ikke udregnes

1,29 (0,49-3,36),

p=0,60

THC

0,18 (0,05-0,68),

p=0,01

0,48 (0,20-1,15),

p=0,10

0,41 (0,17-1,01),

p=0,05

0,47 (0,14-1,58),

p=0,22

3,62 (0,29-44,99),

p=0,32

0,07 (0,01-0,57),

p=0,01

1,65 (1,28-2,14),

p<0,001

0,68 (0,29-1,60),

p=0,37

Kan ikke udregnes

0,86 (0,36-2,06),

p=0,73

19,47 (4,85-78,19),

p<0,001

Kan ikke udregnes

HR=0,39 (0,03-4,89),

p=0,47

0,96 (0,77-1,19),

p=0,69

p<0,001

p=0,01

p<0,001

p=0,32

p=0,002

p<0,001

p=0,47

p=0,10

p=0,30

p<0,001

p=0,05

p=0,55

p=0,65

Ganske få patienter fik udskrevet medicinsk cannabis mod indikationen epilepsi, hvorfor resultaterne for

denne patientgruppe er mere statistisk usikre end mange andre resultater i denne rapport. Blandt denne

patientgruppe havde brugere af CBD færre ambulante kontakter end kontroller, mens brugere af enten

blandet CBD+THC eller THC havde flere ambulante kontakter end kontroller. Til gengæld havde brugere af

CBD et højere forbrug af medicin selv fraset den medicinske cannabis end kontroller, mens det modsatte

gjorde sig gældende for brugere af THC. Forbruget af opioider kunne ikke estimeres, hvorfor resultatet for

smertestillende medicin muligvis er misvisende. Brugere af CBD havde et højere forbrug af konventionel

sovemedicin end kontroller, hvilket ikke kunne udregnes for de to øvrige grupper af brugere af medicinsk

cannabis. Forbruget af medicin mod infektioner var markant lavere blandt brugere af blandet CBD+THC.

[23]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater for patienter med Parkinsons

Outcome

Al smerte-med.

Al antispasmodika

Konventionel

antispasmodika

Medicin

Medicin minus cannabis

Medicin mod infektioner

Ambulante kontakter

Skadestue

Egen læge

Affektive lidelser

Uger på understøttelse

Død

Kontrol

1 (ref.)

CBD

0,25 (0,04-1,54),

p=0,14

1,25 (0,56-2,77),

p=0,58

1,25 (0,54-2,88),

p=0,61

0,91 (0,55-1,51),

p=0,72

0,85 (0,52-1,41),

p=0,53

0,29 (0,08-1,12),

p=0,07

6,27 (1,97-20,00),

p=0,002

0,55 (0,02-13,12),

p=0,71

0,90 (0,53-1,54),

p=0,70

HR=0,46 (0,02-11,72),

p=0,64

1,40 (0,89-2,20),

p=0,15

Kan ikke udregnes

Blandet CBD+THC

Kan ikke udregnes

THC

2,74 (1,02-7,41),

p=0,05

0,57 (0,22-1,47),

p=0,24

0,50 (0,19-1,35),

p=0,17

1,03 (0,59-1,79),

p=0,92

0,96 (0,54-1,71),

p=0,90

0,25 (0,03-1,97),

p=0,19

0,51 (0,31-0,85),

p=0,01

Kan ikke udregnes

0,45 (0,28-0,74),

p=0,002

HR=0,12 (0,00-3,50),

p=0,22

0,92 (0,64-1,35),

p=0,68

Kan ikke udregnes

p=0,06

p=0,35

p=0,28

p=0,91

p=0,82

p=0,17

p=0,002

p<0,001

p=0,01

p=0,35

p=0,26

Kan ikke udregnes

Blandt patienter med Parkinsons var der ingen sammenhæng mellem brug af medicinsk cannabis og brug af

konventionel antispasmodisk medicin. Forbruget af opioider kunne ikke estimeres. Gennemgående var der

for få mennesker i denne patientgruppe, der brugte blandet CBD+THC til, at analyserne kunne gennemføres

for denne gruppe. Brugere af CBD havde flere ambulante kontakter end kontroller, mens brugere af THC

havde færre ambulante kontakter. Brugere af THC havde endvidere færre kontakter med primærsektoren

end kontroller. Der blev ikke observeret andre statistisk signifikante forskelle mellem brugere af medicinsk

cannabis og kontroller.

[24]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater

for patie ter

Outcome

Al smerte-med.

Opioider

Al antispasmodika

Konventionel

antispasmodika

Medicin

Medicin minus

cannabis

Medicin mod

infektioner

Sengedage GI

Medicin GI

Sengedage

Ambulante kontakter

Skadestue

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konventionel

sovemedicin

Affektive lidelser

Psykose

Uger på understøttelse

Død

Kontrol

1 (ref.)

ed i dikatio e ”spasti itet et .”

CBD

1,05 (0,83-1,35),

p=0,68

0,90 (0,48-1,70),

p=0,75

2,14 (1,48-3,09),

p<0,001

1,12 (0,64-1,96),

p=0,68

0,99 (0,80-1,22),

p=0,93

0,92 (0,75-1,15),

p=0,47

1,45 (0,76-2,78),

p=0,26

0,75 (0,16-3,59),

p=0,72

1,87 (0,71-4,94),

p=0,20

0,95 (0,57-1,60),

p=0,86

1,00 (0,70-1,42),

p=0,99

0,59 (0,25-1,38),

p=0,22

0,25 (0,03-1,83),

p=0,17

1,20 (1,07-1,35),

p=0,002

2,56 (1,51-4,33),

p<0,001

1,40 (0,75-2,59),

p=0,29

HR=0,25 (0,16-0,39),

p<0,001

HR=0,16 (0,07-0,38),

p<0,001

1,03 (0,96-1,10),

p=0,46

HR=0,99 (0,25-3,89),

p=0,98

Blandet CBD+THC

1,51 (1,18-1,92),

p=0,001

1,50 (0,73-3,12),

p=0,27

3,23 (2,27-4,60),

p<0,001

2,15 (1,44-3,22),

p<0,001

1,21 (0,96-1,51),

p=0,10

1,13 (0,90-1,42),

p=0,31

1,57 (0,96-2,57),

p=0,07

2,17 (0,69-6,77),

p=0,18

1,53 (0,91-2,58),

p=0,11

1,69 (1,08-2,65),

p=0,02

1,26 (0,89-1,78),

p=0,19

0,83 (0,43-1,61),

p=0,59

Kan ikke udregnes

1,22 (1,09-1,37),

p=0,001

4,16 (2,27-7,60),

p<0,001

1,88 (0,90-3,93),

p=0,09

HR=0,34 (0,22-0,55),

p<0,001

HR=0,31 (0,14-0,69),

p=0,004

1,00 (0,93-1,08),

p=0,99

HR=1,24 (0,23-6,82),

p=0,80

THC

1,48 (1,17-1,87),

p=0,001

2,05 (1,25-3,36),

p=0,005

1,77 (1,15-2,71),

p=0,01

1,02 (0,65-1,61),

p=0,93

1,27 (1,02-1,58),

p=0,03

1,15 (0,91-1,43),

p=0,24

0,89 (0,50-1,57),

p=0,68

2,06 (0,72-5,87),

p=0,18

0,90 (0,47-1,74),

p=0,76

1,22 (0,78-1,90),

p=0,39

1,04 (0,77-1,39),

p=0,81

0,95 (0,55-1,66),

p=0,86

0,52 (0,11-2,48),

p=0,41

1,12 (1,00-1,25),

p=0,05

4,88 (2,39-9,95),

p<0,001

2,27 (1,08-4,78),

p=0,03

HR=0,38 (0,26-0,56),

p<0,001

HR=0,30 (0,15-0,58),

p<0,001

0,98 (0,93-1,03),

p=0,45

HR=0,97 (0,37-2,54),

p=0,95

p<0,001

p=0,03

p<0,001

p=0,003

p=0,07

p=0,38

p=0,19

p=0,32

p=0,25

p=0,11

p=0,62

p=0,65

p=0,37

p<0,001

p=0,03

p<0,001

p=0,75

p=1,00

Blandt patienter,

der ha de

odtaget

edi i u der i dikatio e ”spasti itet” og lig e de, ha de alle tre

grupper af brugere af medicinsk cannabis et højere forbrug af konventionelle antispasmodika end kontroller

samt flere kontakter i primærsektoren end kontroller. Brugere af THC havde endvidere også et højere forbrug

af både opioider og konventionel sovemedicin end kontroller. Alle tre grupper af brugere af medicinsk

cannabis havde til gengæld en lavere risiko for efterfølgende at modtage behandling for både affektive

lidelser og for psykoser sammenlignet med kontroller.

[25]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater for patienter med andre eller ubeskrevne indikationer

Outcome

Al smerte-med.

Opioider

Medicin

Medicin minus cannabis

Medicin mod

infektioner

Medicin GI

Sengedage

Ambulante kontakter

Skadestue

Ambulant psykiatri

Egen læge

Sovemedicin

Konventionel

sovemedicin

Affektive lidelser

Psykose

Uger på understøttelse

Kontrol

1 (ref.)

CBD

1,46 (1,05-2,05),

p=0,03

0,10 (0,01-1,79),

p=0,12

0,73 (0,58-0,93),

p=0,01

0,63 (0,50-0,81),

p<0,001

0,79 (0,28-2,24),

p=0,66

0,79 (0,18-3,47),

p=0,75

0,13 (0,02-0,96),

p=0,05

0,56 (0,32-0,98),

p=0,04

0,17 (0,02-1,28),

p=0,09

Kan ikke udregnes

1,34 (1,17-1,52),

p<0,001

16,68 (3,39-82,06),

p=0,001

2,07 (0,40-10,70),

p=0,39

HR=0,18 (0,08-0,39),

p<0,001

HR=0,22 (0,06-0,83),

p=0,03

1,04 (0,91-1,19),

p=0,59

Blandet CBD+THC

1,84 (1,02-3,30),

p=0,04

2,11 (0,71-6,29),

p=0,18

1,22 (0,90-1,66),

p=0,20

1,08 (0,79-1,46),

p=0,64

1,63 (0,76-3,52),

p=0,21

6,32 (2,23-17,90),

p=0,001

1,40 (0,62-3,17),

p=0,41

1,39 (0,71-2,72),

p=0,34

2,95 (0,70-12,39),

p=0,14

31,55 (3,84-259,09),

p=0,001

1,36 (1,08-1,71),

p=0,01

15,30 (4,10-57,08),

p<0,001

2,96 (0,51-17,22),

p=0,23

HR=0,64 (0,32-1,27),

p=0,20

HR=0,28 (0,08-1,03),

p=0,06

1,00 (0,90-1,10),

p=0,98

THC

3,39 (2,03-5,67),

p<0,001

6,70 (2,23-20,12),

p=0,001

1,38 (0,97-1,96),

p=0,07

1,10 (0,72-1,70),

p=0,65

1,55 (0,70-3,47),

p=0,28

19,23 (4,94-74,80),

p<0,001

0,97 (0,43-2,20),

p=0,95

0,75 (0,40-1,41),

p=0,37

1,14 (0,49-2,69),

p=0,76

Kan ikke udregnes

1,28 (1,06-1,54),

p=0,01

13,04 (6,08-28,01),

p<0,001

1,87 (0,48-7,39),

p=0,37

HR=0,27 (0,12-0,59),

p=0,001

HR=0,30 (0,09-1,02),

p=0,05

0,98 (0,83-1,16),

p=0,84

p<0,001

p=0,004

p=0,01

p=0,002

p=0,45

p<0,001

p=0,16

p=0,11

p=0,08

p=0,001

p<0,001

p=0,44

p<0,001

p=0,01

p=0,95

I denne sidste gruppe af patienter var THC associeret med et højere forbrug af opioider end kontroller, og

CBD var associeret med et lavere samlet forbrug af medicin, når man ikke medregnede medicinsk cannabis.

Både gruppen, der modtog blandet CBD+THC og gruppen der modtog THC, havde højere forbrug af medicin

mod gastrointestinelle lidelser end kontroller. Alle tre grupper havde et højere antal kontakter med

primærsektoren end kontroller. Brugere af CBD havde både færre sengedage og færre ambulante kontakter

end kontroller. Både CBD og THC var associeret med en lavere risiko for psykose sammenlignet med

kontroller, og der var en indikation på, at dette måske også gjorde sig gældende for blandet CBD+THC. Både

CBD og THC var også associeret med en lavere risiko for affektive lidelser.

Sammenfatning og diskussion af registerstudiet

Medicinsk cannabis for patienter med neuropatiske smerter

Ingen af de tre grupper af brugere af medicinsk cannabis (blandt patienter med neuropatiske smerter) havde

reduceret deres forbrug af opioider sammenlignet med kontroller, og for brugere af THC var forbruget af

[26]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

opioider endda højere. Dette sår således tvivl om, hvorvidt medicinsk cannabis kan bruges til at få mennesker

ud af behandling med opioider. Til gengæld havde alle tre grupper af brugere af medicinsk cannabis et lavere

forbrug af gabapentin, der er et hyppigt anvendt medikament til patienter med neuropatiske smerter. Der

sås samtidig flere andre positive sammenhænge med medicinsk cannabis blandt patienter med neuropatiske

smerter. Uanset typen af medicinsk cannabis var der et markant lavere antal sengedage sammenlignet med

kontrolgruppen. Den kvalitative evaluering i denne rapport indikerer, at patienter med smerter muligvis

oplever positive effekter gennem en søvnregulerende effekt af medicinsk cannabis. Dette kunne vi ikke

observere i den registerbaserede evaluering, hvor alle tre grupper af brugere af medicinsk cannabis havde et

højere forbrug af konventionel sovemedicin end kontroller. Brugere af CBD udviste en tendens til en lavere

samlet dødelighed sammenlignet med kontroller, om end den statistiske usikkerhed dog lige nøjagtig gør, at

dette stadig godt kan være et tilfældigt fund. Forekomsten af behandlingskrævende psykose og affektive

lidelser var lavere for alle tre grupper af brugere af medicinsk cannabis end for kontroller. Der sås en lille

stigning i forbrug af primærsektoren. Denne omfatter især egen læge, og den lille stigning er formentlig blot

relateret til tættere opfølgning af patienter, der opstarter i behandling med medicinsk cannabis, og næppe

en indikation på en skadesvirkning.

Et Cochrane review vedrørende cannabis-baseret medicin for neuropatiske smerter konkluderede, at der var

nogen evidens for, at cannabis-baseret medicin havde effekt på smerterne, men at effekterne måske blev

opvejet af bivirkninger

. Vi finder i og for sig det modsatte i denne registerbaserede evaluering, altså at der

tilsyneladende ikke sker en reduktion af brug af opioider relateret til medicinsk cannabis, men at der kan

være en reduktion i brug af gabapentin samt afledte eller uspecifikke effekter, der måske alligevel gør

medicinsk cannabis til en relevant behandling for mennesker med neuropatiske smerter. Ofte vil man dog

tillægge lodtrækningsforsøg (som var medtaget i Cochrane reviewet) mere vægt end såkaldte observationelle

studier (som nærværende evaluering). Der er derfor stadig grund til at konkludere, ligesom Cochrane

reviewet, at der er behov for flere store, veludførte lodtrækningsforsøg, før en decideret anbefaling af

medicinsk cannabis kan gives. Dog er der på baggrund af data fra den danske evaluering af forsøgsordningen

således grund til optimisme vedrørende patienter med neuropatiske smerter, hvorfor det godt kan overvejes

at fortsætte med at udskrive medicinsk cannabis til denne patientgruppe, især til dem der i forvejen bruger

gabapentin og ønsker at trappe ud heraf.

Medicinsk cannabis for patienter med uspecificerede smerter

Ligesom for patienter med neuropatiske smerter sås der ikke en reduktion i brug af opioider (men heller ikke

en stigning) relateret til brug af medicinsk cannabis. Derimod havde brugere af CBD et lavere forbrug af

[27]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

medicin udover den medicinske cannabis, der således ikke kan tilskrives en reduktion i brug af opioider, men

alligevel må anses som værende en positiv afledt eller uspecifik effekt. Brugere af CBD havde også lavere

forbrug af medicin mod infektioner, men et marginalt øget forbrug af primærsektoren. Denne omfatter især

egen læge, og parallelt med hvad vi anførte for patienter med neuropatiske smerter, så er den lille stigning

formentlig blot relateret til tættere opfølgning af patienter, der opstarter i behandling med medicinsk

cannabis, og næppe en indikation på en skadesvirkning. Igen så vi ikke den forventede reduktion i

konventionel sovemedicin, og faktisk havde brugere af THC et øget forbrug af konventionel smertemedicin

sammenlignet med kontroller. Overordnet sås flere potentielle skadesvirkninger for brugere af THC, hvorfor

vi ikke kan anbefale THC (enten rent eller medicinsk cannabis med næsten ren THC) til patienter i denne

gruppe. Som diskuteret ovenfor, så er vores resultater lidt i modstrid med konklusion fra et Cochrane review,

hvor eventuelle positive effekter på smerter blev overskygget af mulige bivirkninger

. Vi finder ingen direkte

effekter på smerter, men mulige positive afledte eller uspecifikke effekter af CBD, herunder også en

reduktion i forekomsten af psykoser og affektive lidelser. Vi kan derfor konkludere, at der stadig er behov for

store veludførte lodtrækningsforsøg, men at det indtil videre godt kan overvejes at fortsætte med CBD til

patienter med uspecificerede (ikke-neuropatiske) smerter.

Medicinsk cannabis som antispasmodikum ved multipel sklerose og andre lidelser

Patienter med multipel sklerose og andre sygdomme kan få udskrevet antispasmodika, altså medicin mod

spasmer, og der har været indikationer i tidligere studier på, at medicinsk cannabis kunne have en effekt som

et sådant antispasmodikum. Faktisk er det eneste godkendte lægemiddel med cannabinoider på det danske

marked Sativex, der netop er godkendt til smertefulde spasmer hos patienter med multipel sklerose. I denne

evaluering finder vi dog ikke for patienter med multipel sklerose, at blandet CBD+THC (herunder Sativex) er

effektivt til at erstatte konventionelle antispasmodika; tværtimod havde brugere af sådanne blandede typer

medicinsk cannabis et højere forbrug af konventionelle antispasmodika efter opstart i behandling med

medicinsk cannabis, sammenlignet med kontroller. Derimod havde brugere af CBD et væsentligt lavere

forbrug af konventionelle antispasmodika. Der er i sagens natur behov for yderligere forskning på dette

område, men noget kunne altså tyde på, at patienter med multipel sklerose vil have større gavn af ren eller

næsten ren CBD end af Sativex og andre blandede produkter. Alle tre grupper af brugere af medicinsk

cannabis blandt patienter med multipel sklerose havde færre ambulante kontakter end kontrolgruppen; dog

var effekten størst for brugere af CBD, hvilket igen kunne indikere, at denne behandling er at foretrække

fremfor blandet CBD+THC, herunder Sativex. Der var endda en indikation på lavere dødelighed blandt

gruppen af brugere af CBD. Vi kan således genfinde tidligere studiers konklusion om, at medicinsk cannabis

[28]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

tilsyneladende kan have en vis effekt på multipel sklerose, men muligvis for andre produkter end tidligere

anvendt

En række patienter havde fået udskrevet medicinsk cannabis mod indikationen spasticitet. Denne indikation

må formodes også at inkludere patienter med multipel sklerose, men også med andre lidelser såsom cerebral

parese. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere omfanget af disse formodede underkategorier i denne

gruppe patienter. Der sås umiddelbart ikke de samme positive effekter for brugere af de tre typer medicinsk

cannabis sammenlignet med kontroller for denne indikation. Selvom forekomsten af behandlingskrævende

affektive lidelser for denne patientgruppe var lavere blandt alle tre grupper af brugere af medicinsk cannabis

end for kontroller, sås der en række ikke-gavnlige effekter eller skadevirkninger.

Ligesom for smerte-indikationerne har vi foretaget et grundigt arbejde med at identificere en passende

kontrolgruppe, så det virker usandsynligt (om end ikke umuligt), at forskellene skulle skyldes, at gruppen der

modtog medicinsk cannabis, havde været mere syge i udgangspunktet. Selv hvis dette havde været tilfældet,

så indikerer denne evaluering, at CBD muligvis kan være en gangbar behandlingsform for mennesker med

multipel sklerose, mens andre typer af spasticitet næppe har gavn af medicinsk cannabis uanset type.

Årsagerne til det øgede (og ikke blot identiske) forbrug af konventionelle antispasmodika blandt brugere af

blandet CBD+THC (herunder Sativex) med multipel sklerose, kan vi desværre kun gisne om, men

spekulationerne kunne være parallelle til dem, vi kom med for smertetilstande; altså at der er en gruppe

patienter, der måske trapper ud af konventionelle antispasmodika for at kunne begynde på medicinsk

cannabis, og fordi den medicinske cannabis ikke virker (tilstrækkeligt), så har patienterne efterfølgende

behov for et højere niveau af konventionelle antispasmodika, end før de trappede ud.

Medicinsk cannabis mod kvalme og opkast ved cancer-relateret kemoterapi

Brugere af medicinsk cannabis i denne patientgruppe brugte, efter opstart herpå, markant mere

konventionel kvalmestillende medicin end kontroller. Dette gjaldt uanset typen af medicinsk cannabis, og

uanset om vi analyserede patienter med rene cancer-indikationer eller med indikationer på både cancer og

smerter. Her er det dog mere usikkert, hvorvidt dette er udtryk for en sand effekt, eller om det i virkeligheden

skyldes, at patienterne der modtog medicinsk cannabis, måske har været dårligere i udgangspunktet. Cancer

kan være en sygdom, der udvikler sig hurtigt efter diagnosen, og derfor er det muligt, at brugen af oplysninger

fra 2017 til at identificere en passende kontrolgruppe, ikke har været tilstrækkelig, i modsætning til de fleste

øvrige indikationer. Dog så vi de samme negative resultater, hvis vi ekskluderede de patienter, der først fik

medicinsk cannabis udskrevet, da de kom på hospice. Da der tidligere har været publiceret data, der kunne

indikere effekt af medicinsk cannabis for kemoterapi-relateret kvalme ved cancer, er det således for tidligt

[29]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

at afvise at medicinsk cannabis

kan

være effektivt

. Tidligere studier har dog været plaget af dårlig kvalitet

og små samples. Desværre var det også, som beskrevet i de respektive kapitler, næsten umuligt at rekruttere

deltagere med cancer til både den kvalitative og kvantitative dataindsamling i denne evaluering, hvorfor disse

to delstudier heller ikke kan bringe forskningen på området videre. Den vigtigste anbefaling, vi kan komme

med, er derfor, at der skal foretages store lodtrækningsforsøg af høj kvalitet på området. Dog er det værd at

overveje, især for terminale cancerpatienter, om medicinsk cannabis alligevel kan afprøves, eftersom

bivirkninger måske vil være acceptable næsten uanset hvad, og så længe eventuel brug af medicinsk cannabis

ikke vil betyde, at potentielt bedre behandlingsformer ikke afprøves.

Medicinsk cannabis mod angst og uro

Kun en lille andel patienter havde fået udskrevet medicinsk cannabis mod angst eller uro, hvilket formentlig

skyldes, at denne indikation ikke er blandt de fire indikationer, der i forbindelse med indførslen af

forsøgsordningen med medicinsk cannabis blev fremhævet af Lægemiddelstyrelsen. Blandt denne gruppe

patienter var THC associeret med et markant lavere forbrug af konventionel sovemedicin, hvilket ikke sås for

CBD. Derimod havde brugere af CBD færre kontakter med primærsektoren, mens brugere af THC havde flere

kontakter. Det samlede medicinforbrug (ud over medicinsk cannabis) var lavere for brugere af blandet

CBD+THC end for kontroller, ligesom denne gruppe brugere af medicinsk cannabis (blandt patientgruppen

med angst eller uro) havde markant færre uger på understøttelse end kontroller. Tidligere studier har

primært vist, at CBD kunne have en effekt ved behandling af angst

. Resultaterne for vores evaluering er

mere uklare omkring, hvilke typer af medicinsk cannabis der ser ud til at være effektive. Der er således behov

for flere store lodtrækningsforsøg, gerne med sammenligning af de forskellige typer af medicinsk cannabis

både med hinanden og med placebo, for at være sikker på, hvilken effekt medicinsk cannabis har på angst.

Nærværende evaluering giver dog anledning til optimisme, om end den er baseret på et forholdsvist lavt

antal patienter.

Endvidere er det interessant, at der blandt mange (dog ikke alle) øvrige patientgrupper sås en tendens til en

lavere forekomst af affektive lidelser, som primært er en samlebetegnelse for angst og depression, da disse

to psykiske lidelser ofte ikke kan adskilles på baggrund af registeroplysninger. En mulig forklaring herpå kunne

simpelthen være, at læger er mindre tilbøjelige til at udskrive medicinsk cannabis med mennesker med kendt

psykisk sårbarhed. Den kvalitative dataindsamling viser dog, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet, og at

medicinsk cannabis for nogle patienter måske virker gennem et bedre psykisk funktionsniveau, i hvilket

tilfælde disse positive effekter vi observerer her i registerstudiet, måske er rigtige. Selvom der er behov for

yderligere forskning, helst i form af lodtrækningsforsøg af høj kvalitet, så er der således grund til optimisme,

[30]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

og en eventuel forlængelse af forsøgsordningen med medicinsk cannabis kunne eventuelt også eksplicit

omfatte patienter med angst og uro.

Medicinsk cannabis mod epilepsi

Ganske få patienter fik udskrevet medicinsk cannabis med indikationen epilepsi, hvorfor resultaterne for

denne patientgruppe er mere statistisk usikre end mange andre resultater i denne rapport. Blandt denne

patientgruppe var brug af CBD associeret med færre ambulante kontakter end kontroller, men et højere

forbrug af både konventionel sovemedicin og samlet medicin (fraset medicinsk cannabis) end kontroller.

Hvor brugere af enten blandet CBD+THC eller THC havde flere ambulante kontakter end kontroller, så havde

brugere af THC et lavere samlet medicinforbrug fraset den medicinske cannabis sammenlignet med

kontroller. Samlet set er det derfor svært at konkludere, hvorvidt medicinsk cannabis har en positiv effekt

for patienter med epilepsi. Tidligere systematiske reviews har konkluderet, at der er behov for mere forskning

på området, inden medicinsk cannabis kan anbefales til epilepsi, og denne konklusion må denne rapports

forfattere dermed erklære sig enige i

. På det amerikanske marked findes CBD-præparatet Epidiolex, der er

godkendt til behandling af behandlingsrefraktær epilepsi. Et systematisk review af studier på Epidiolex viser

mulige effekter og en acceptabel bivirkningsprofil, men fremhæver også manglen på store, veludførte

lodtrækningsforsøg

Medicinsk cannabis mod Parkinsons

Blandt mennesker med Parkinsons tydede resultaterne på, at CBD var associeret med et øget antal

ambulante kontakter, mens THC var associeret med et reduceret antal ambulante kontakter, i begge tilfælde

sammenlignet med kontrolgruppen. Brugere af THC havde også færre kontakter med primærsektoren. Der

er foretaget ganske få lodtrækningsforsøg med medicinsk cannabis for patienter med Parkinsons, men disse

har også vist mulige positive effekter på dyskinæsi i denne patientgruppe

. Både den eksisterende litteratur

og denne evaluering er dog for mangelfulde, ikke mindst hvad angår antallet af patienter, til at kunne drage

deciderede konklusioner heraf, men der er således grund til at anbefale gennemførsel af store, veludførte

lodtrækningsforsøg med i hvert fald THC til patienter med Parkinsons. I mangel heraf kan man overveje, om

en eventuel forlængelse af forsøgsordningen med medicinsk cannabis i Danmark kan udvides til også at

omfatte patienter med Parkinsons.

[31]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Effekten af medicinsk cannabis på søvn

Medicinsk cannabis har været fremhævet som et potentielt sovemiddel

. Som det kan ses i kapitlet

vedrørende den kvalitative evaluering af forsøgsordningen, er der endda en gruppe af patienter, der

fortæller, at den primære effekt, de oplever af medicinsk cannabis, er søvnrelateret, og at andre effekter

måske er sekundære eller følgevirkninger heraf. I den register-baserede evaluering af forsøgsordningen med

medicinsk cannabis ser vi dog absolut ingen positive effekter vedrørende søvn; tværtimod har langt de fleste

patientgrupper et markant højere forbrug af konventionel sovemedicin efter opstart på medicinsk cannabis

end kontrollerne, uanset typen af medicinsk cannabis de har brugt. Grundet den grundige udvælgelse af

kontrolpopulationen er det ikke sandsynligt, at dette skyldes, at grupperne har været forskellige i

udgangspunktet. Der er dog behov for yderligere forskning for at komme mekanismerne herfor nærmere,

ikke mindst da tidligere studier har indikeret mulige effekter af medicinsk cannabis på søvn. Dog skal det også

anføres, at søvnproblemer ikke har været fremhævet af Lægemiddelstyrelsen som en af de indikationer,

medicinsk cannabis kan overvejes for. Således er patienterne heller ikke nødvendigvis udvalgt som havende

søvnproblemer. Selvom vores evaluering ikke viser positive effekter på søvn blandt de undersøgte

patientgrupper, kan det derfor ikke hverken udelukkes eller bekræftes, at medicinsk cannabis kan være

effektivt til behandling af patienter med primære søvnforstyrrelser.

Styrker og svagheder ved den registerbaserede evaluering af forsøgsordningen

Der er både styrker og svagheder ved den valgte fremgangsmåde med at anvende registerbaserede

oplysninger. Den vigtigste svaghed er relateret til hele fremgangsmåden ved at foretage en evaluering

snarere end et eller flere lodtrækningsforsøg på området. Under normale omstændigheder vil det kræve

lodtrækningsforsøg, såkaldte

dobbeltblindede randomiserede forsøg

til at etablere effekter og bivirkninger

af en given behandling. Lodtrækningsforsøg har den fordel, at det er fuldstændig tilfældigt, om deltagerne i

studiet bliver tildelt (i dette tilfælde) medicinsk cannabis eller en kontrolbehandling (som kunne være enten

placebo

eller konventionel behandling for den givne sygdom). Denne tilfældighed betyder, at alle faktorer,

der kunne påvirke de forskellige udfald ud over brugen af medicinsk cannabis, ville blive ligeligt fordelt

mellem grupperne. Dette er ikke tilfældet, når man laver såkaldte

prospektive observationelle studier,

som

denne evaluering er et eksempel på. I disse studier vil der være en risiko for, at brugerne af medicinsk

cannabis og den udvalgte kontrolgruppe adskiller sig på andre måder end blot brugen af medicinsk cannabis.

Af denne årsag har vi gjort et meget grundigt arbejde for at forsøge at få en kontrolgruppe, der mindede så

meget som muligt som gruppen af brugere af medicinsk cannabis. Dette har vi forsøgt at gøre dels ved at

matche præcis på den indikation, den medicinske cannabis blev udskrevet for, og dels ved at anvende såkaldt

[32]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

propensity score matching.

Til denne matchning har vi anvendt en lang række af informationer fra år 2017,

altså umiddelbart før forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft. Som vi har diskuteret tidligere

i dette afsnit, er der grund til at tro, at dette kan have været passende for mange af patientgrupperne, men

ikke nødvendigvis for alle. At brugere af medicinsk cannabis er blevet matchet med kontroller ud fra forbrug

af medicin, sekundærsektoren, primærsektoren osv. i 2017, således at grupperne ligner hinanden på disse

parametre, har formodentlig betydet, at fx for patienter med neuropatiske smerter, der har de to grupper

ikke været præget af et forskelligt sygdomsniveau i udgangspunktet. I tilfældet af for eksempel cancer er

dette dog knap så sikkert, da cancer kan have et hurtigt forløb fra det først bliver diagnosticeret, eftersom

canceren kan have ligget udiagnosticeret gennem længere tid. Derfor er resultaterne for fx

cancerpatienterne mindre sikre end for flere af de andre grupper patienter. I alle tilfælde betyder den

registerbaserede fremgangsmåde dog, at vi kun har kunnet matche grupperne på de informationer, der er

tilgængelige i registrene. Der foreligger således stadig en mulighed for såkaldt

confounding,

hvor faktorer,

der ligger ud over, hvad vi kan fange i registrene, ikke er blevet ligeligt fordelt mellem grupperne, og uden at

vi har haft mulighed for at kontrollere for det i vores analyser. Det er vores opfattelse, at vores

fremgangsmåde har været den bedst mulige under omstændighederne, men der er ingen tvivl om, at

lodtrækningsforsøg havde været den bedste måde til at undersøge effekten og bivirkningerne af medicinsk

cannabis.

En anden ulempe ved opgørelsen er, at det er meget svært at gradsinddele forbruget af medicinsk cannabis.

Vi har valgt ikke at kvantificere det efter, hvor mange recepter patienterne indløste på medicinsk cannabis.

Dette kan selvfølgelig kritiseres, for når man på den måde inkluderer patienter, der kun har fået relativt lidt

medicinsk cannabis, så vil grupperne måske komme til at ligne hinanden for meget og eventuelle effekter af

medicinsk cannabis kunne forblive skjulte. Det havde dog formodentlig været mere problematisk at gøre det

modsatte. Havde vi fx kun analyseret de mennesker, der kontinuerligt brugte medicinsk cannabis, ville dette

formodentlig være dem, der oplevede størst effekt, og ikke nødvendigvis være repræsentativt for brug af

medicinsk cannabis. Dette ville meget hurtigt kunne lede til fejlslutninger og cirkelslutninger af typen

” edi i sk a

a is irker på de , det irker på”. Ige ha de løs i ge herpå opti alt set æret at opstille

et eller flere dobbeltblindede lodtrækningsforsøg.

Den væsentligste fordel ved brugen af registerbaserede oplysninger er til gengæld netop

repræsentativiteten. Eftersom brugen af registeroplysninger gør, at vi kan analysere på folk uden at de

accepterer at være med i vores undersøgelse, har vi derfor haft mulighed for at inkludere alle brugere af

medicinsk cannabis, og ikke kun dem, der takkede ja til at være med i en undersøgelse, som var tilfældet i

den kvantitative og den kvalitative dataindsamling, der til gengæld havde andre fordele. Endvidere gjorde

[33]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

dette vores undersøgelse så stor, at det var muligt både at undersøge effekter på de konkrete indikationer,

men også uspecifikke effekter og bivirkninger.

Der er andre begrænsninger, der gør sig gældende, men som er mere direkte relateret til konstruktionen af

forsøgsordningen med medicinsk cannabis som helhed. Den væsentligste begrænsning er måske, at en stor

andel af recepter på medicinsk cannabis ikke indeholder information om, hvilken indikation den medicinske

cannabis er blevet udskrevet for. I disse tilfælde måtte vi opbygge et system, hvor vi kiggede på indikationer

for andre typer medicin modtaget af samme patient, og hvis det stadig ikke førte til en entydig placering af

patienten, brugte vi oplysninger fra Landspatientregistret. Dette medfører naturligvis en vis usikkerhed

vedrørende indikationer. Det er mest sandsynligt, at denne slags fejl vil gøre det sværere at finde en effekt

af medicinsk cannabis. Som forskere har det undret os meget, at indikationen for medicinsk cannabis ikke

var udfyldt for alle patienternes recepter. En eventuel forlængelse af forsøgsordningen bør derfor

modificeres på en måde, hvor det sikres, at indikationer udfyldes for alle recepter på medicinsk cannabis. En

anden begrænsning ligger i den relativt høje pris for medicinsk cannabis under forsøgsordningen, selv efter

indførslen af tilskudsordningen. Den kvalitative evaluering i denne rapport bekræfter, at en stor del patienter

ikke har råd til behandlingen, og derfor måske stopper før den medicinske cannabis måtte have opnået fuld

effekt. Prisen for produkterne bør derfor tænkes ind i en eventuel forlængelse af forsøgsordningen, så der

ikke i fremtiden sker en mulig sammenblanding mellem effekt og økonomi.

Konklusion og take-home messages fra registerstudiet

•

Medicinsk cannabis var ikke effektivt til at reducere opioid-forbrug blandt patienter med

neuropatiske eller andre typer smerter. Blandt patienter med neuropatiske smerter var der dog

andre positive effekter af alle typer medicinsk cannabis, og en mulig tendens til reduceret dødelighed

blandt brugere af ren eller næsten-ren CBD. Således kan det godt overvejes at udskrive medicinsk

cannabis til patienter med neuropatiske smerter, indtil større lodtrækningsforsøg kaster mere lys

over emnet.

•

Blandt patienter med uspecificerede smertetilstande kunne ren eller næsten-ren THC ikke anbefales.

Ren eller næsten-ren CBD havde til gengæld uspecifikke effekter, men ikke effekt på opioid-forbrug.

Således kan det godt overvejes at udskrive ren eller næsten ren CBD til patienter med andre

smertetilstande, indtil større lodtrækningsforsøg kaster mere lys over emnet.

[34]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

•

Blandt patienter med multipel sklerose finder vi ikke evidens for at kunne anbefale produkter med

blandet CBD og THC, herunder det godkendte lægemiddel Sativex. Derimod var der indikationer på,

at ren eller næsten-ren CBD kan anbefales til patienter med multipel sklerose. For andre lidelser

karakteriseret ved spasticitet kan vi ikke anbefale nogen former for medicinsk cannabis.

•

Vi ser ingen indikationer på, at nogen former for medicinsk cannabis skulle være effektivt som

kvalmestillende middel til cancerpatienter med kemoterapi-relateret kvalme.

•

Blandt patienter med angst eller uro var der forskellige indikationer på positive effekter af forskellige

typer af medicinsk cannabis. Der er behov for yderligere forskning for at undersøge, hvad der er mest

effektivt, men på baggrund af ovenstående kan patienter med angst og uro godt omfattes af en

eventuel forlængelse af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

•

Ganske få patienter fik udskrevet medicinsk cannabis mod epilepsi eller Parkinsons, og det er derfor

ikke muligt at konkludere på effekter for disse lidelser, men grundet mulige positive effekter kan det

ved en eventuel forlængelse af forsøgsordningen med medicinsk cannabis overvejes også at

inkludere disse patientgrupper for at få et større datagrundlag.

•

Vi ser ingen indikationer i registerstudiet på, at medicinsk cannabis skulle være et effektivt middel til

behandling af søvnforstyrrelser i patienter med de sygdomme, der er inkluderet i evalueringen af

forsøgsordningen.

•

Afslutningsvist skal det nævnes, at for nogle patientgrupper er ren eller næsten-ren CBD mest

effektivt, og for andre er ren eller næsten-ren THC mest effektivt. I visse tilfælde er der også

indikationer på skadevirkninger ved typer af medicinsk cannabis for visse patientgrupper, hvor

samme type medicinsk cannabis må anses som positivt for andre patientgrupper. Vi må derfor

konkludere, at det er vigtigt ikke blot at omtale "medicinsk cannabis" som en helhed, men at

behandle de forskellige typer medicinsk cannabis separat, og med forskellige potentielle

behandlingsvejledninger for forskellige patientgrupper.

[35]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Effekt af og sikkerhed ved medicinsk cannabis

–

kvantitativ dataindsamling

Metode for den kvantitative dataindsamling

Dette delstudie er muligt på baggrund af en kombination af de danske registre, som alle kan kobles sammen

via det unikke CPR-nummer, med egen kvantitativ dataindsamling

Udvælgelse af populationen der har modtaget medicinsk cannabis

Der blev foretaget et tilfældigt udtræk af 268 individer, der havde indløst mindst en recept på medicinsk

cannabis, baseret på samme fremgangsmåde som beskrevet i for registerstudiet

. Disse 268 blev inviteret til

at deltage via en sikker e-mail sendt til personens e-Boks. Af de 268 individer valgte 96 (36%) at deltage i den

kvantitative dataindsamling. Indikationerne for brug af medicinsk cannabis blev aflæst direkte af

indikationsfeltet i Lægemiddeldatabasen, eller ved brug af Landspatientregistret, som er beskrevet i kapitlet

om register-studiet

2,15

Udvælgelse af kontroller

En liste med individuelt matchede kontroller blev ligeledes kreeret for at have en sammenligningsgruppe for

den ovenfor beskrevne population. Fremgangsmåden var, en propensity score matching stort set identisk

med fremgangsmåden beskrevet for registerstudiet. Da der skulle foretages interviews med de udvalgte

kontroller, var det dog et yderligere krav, at de identificerede potentielle kontroller skulle være i live på

tidspunktet for dataudtrækket. Det var oprindeligt planlagt, at der skulle inkluderes en kontrol per case.

Dette viste sig dog at være umuligt at opnå grundet væsentligt lavere svarprocent blandt de potentielle

kontroller. Ud af 218 potentielle kontroller valgte 39 (18%) at deltage i den kvantitative dataindsamling.

Dataindsamling

Vi indsamlede sociodemografiske informationer samt oplysninger om brug af både medicinsk cannabis og

konventionel medicin, herunder type, dosis og bivirkninger. Deltagerne i studiet udfyldte selv følgende

spørgeskemaer online: Brief Pain Inventory

; Short form 36 (SF-36)

; 12-ite

WHO’s

Disability Assessment

Schedule (WHODAS-12)

; Livskvalitet blev målt med WHOQOL-BREF

; tilfredshed med behandlingen blev

vurderet med Client Satisfaction Questionnaire

; søvn blev målt med The Pittsburgh Sleep Quality Index

(PSQI)

21,22

; psykotiske symptomer og psykoselignende oplevelser blev vurderet med Peters Delusions

Inventory

; patienter med multipel sklerose udfyldte endvidere Multiple Sclerosis Spasticity

[36]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Scale (MSSS-88)

; patienter med kemoterapi-relateret kvalme blev også bedt om at udfylde Morrow

Assessment of Nausea and Emesis (MANE)

. Da kun 3 cases og 1 kontrol viste sig at opfylde denne indikation,

blev disse data dog ikke analyseret. I et forskningsinterview blev symptomer på angst og depression målt

med de to relevante seks-spørgsmåls versioner af Hamilton skalaerne

26–28

; Kognition blev i samme interview

vurderet af forskningsassistenten med Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status

(RBANS)

29,30

Statistik og analyser

Vi havde oprindeligt planlagt at analysere de individuelt matchede case-kontrol-par i parvise analyser, men

da der kun blev inkluderet kontroller for færre end halvdelen af brugerne af medicinsk cannabis, var dette

ikke muligt, om end det blev afprøvet efterfølgende som en sensitivitets-analyse. I det første sæt analyser

udførtes derimod simple t-test mellem cases og kontroller, som siden blev gentaget i ANCOVA-modeller

justeret for sociodemografiske variabler, der blev vurderet som skævt fordelt mellem cases og kontroller.

Det blev endvidere observeret, at et mindretal af cases havde ophørt med at anvende medicinsk cannabis på

interview-tidspunktet. Selvom patienterne i de tilfælde var blevet bedt om at svare ud fra, hvordan de havde

det, dengang de brugte medicinsk cannabis, lavede vi et yderligere sæt analyser, hvor vi kun inkluderede

nuværende brugere (på interviewtidspunktet) af medicinsk cannabis. Endelig udførte vi de førnævnte

matchede sensitivitets-analyser med en fixed-effects linear model. Alle analyser blev foretaget i Stata/SE

15.1. Grundet det lave antal deltagere var det ikke hensigtsmæssigt at opdele analyserne på typen af

medicinsk cannabis, patienterne havde brugt. Vi forsøgte dog at gøre netop dette alligevel i en

sensitivitetsanalyse for at undersøge, om dette gjorde en forskel for resultaterne.

Resultater af den kvantitative dataindsamling

Tabellen nedenfor viser information om de personer, der indgik i dette delstudie af evalueringen af

forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

[37]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Cases (n=96)

Kontroller (n=38)

Køn (p=0,55)

Kvinde

63 (65,6%)

27 (71,1%)

Mand

33 (34,4%)

11 (28,9%)

Alder (p=0,04)

57,3 (13,0)

52,0 (13,9)

Uddannelsesniveau (p=0,07)

Folkeskole

8 (8,3%)

7 (18,4%)

Gymnasium o.l.

26 (27,1%)

15 (39,5%)

Universitet

61 (63,5%)

15 (39,5%)

Nægtet at svare

1 (1,0%)

1 (2,6%)

Parforholdsstatus (p=0,74)

Single

30 (31,3%)

13 (34,2%)

Gift eller i et forhold

66 (68,8%)

25 (68,8%)

Arbejdsstatus (p=0,15)

Arbejdsløs / uden for arbejdsmarkedet

61 (63,5%)

19 (50,0%)

I arbejde eller studerende

35 (36,5%)

19 (50,0%)

Nuværende eller tidligere brugere af medicinsk cannabis

Nuværende bruger

31 (32,3%)

Tidligere bruger

65 (67,7%)

Årsager til ophør (kun for tidligere brugere af medicinsk cannabis)

Bivirkninger

5 (16,1%)

Mangel på effekt

13 (41,9%)

Kørselsforbud

5 (16,1%)

Økonomi

8 (25,8%)

Andet

6 (19,4%)

Indikation for brug af medicinsk cannabis (hver patient kan have mere end én)

Neuropatiske smerter

44 (45,8%)

Multipel sklerose

16 (16,7%)

Kroniske smerter

43 (44,8%)

Generaliserede smerter i bevægeapparatet

11 (11,5%)

Kvalme og opkast efter kemoterapi

6 (6,3%)

Smerter ved inflammatoriske og degenerative ledsygdomme

6 (6,3%)

Smerter ved leddegigt

14 (14,6%)

Smerter ved osteoporose

3 (3,1%)

Paraplegi

2 (%)

Cancer-relaterede smerter

5 (5,2%)

Andet

10 (10,4%)

Typer af medicinsk cannabis brugt

Sativex

12 (12,5%)

Marinol

5 (5,2%)

Nabilone

1 (1,0%)

Magistrel CBD

14 (14,6%)

Magistrel THC - kapsler

10 (10,4%)

Magistrel THC

–

olie

23 (24,0%)

1:1 DROPS "STENOCARE"

12(12,5%)

Bedica "CannGros"

1 (1,0%)

Bediol "CannGros"

6 (6,3%)

Bedrocan "CannGros"

6 (6,3%)

CBD DROPS "STENOCARE"

5(5,2%)

THC DROPS "STENOCARE"

7 (7,3%)

CBD KAPSLER "STENOCARE"

2 (2,1%)

Andet

16 (16,7%)

Rapporterede bivirkninger af medicinsk cannabis

Tør i mund, Mundtørhed, Mundtørhed, Øget tørst, Irritation i hals og svælg, Sultfornemmelse, Forværring af

følelse af "bevidsthedsosteklokke", lidt hovedpine, Ligesom en badehætte bliver trukket stramt ned over den

første halvdel af hovedet, Hallucinationer, Træthed en times tid efter Sativex-indtag, Træthed, Træthed og

utilpashed, Træthed og en sjælden gang mere hyper, Lidt svimmelhed, Svimmelhed og hjertebanken,

Hjertebanken og nervøs, Oppustethed og træg mave, Efter sigende måske lidt ændret adfærd, At forbruget

skal stige for at få effekt . (Nogle af ovenstående er angivet af samme respondent)

Brug af anden medicin for samme indikation

80 (83,3%)

Nej

16 (16,7%)

Brug af andre former for cannabis end medicinsk cannabis (herunder illegal medicinsk cannabis)

11 (16,9%)

Nej

54 (83,1%)

[38]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Sammenligning af alle brugere af medicinsk cannabis med kontroller

Tabellen på næste side viser en sammenligning på forskellige udfald af personer, der på et tidspunkt har

anvendt medicinsk cannabis, med kontroller. Brugere af medicinsk cannabis var mere tilfredse med deres

behandling end kontroller (gennemsnit (SD) 29.2 (4.8) versus 26.5 (4.5) på CSQ-skalaen, p=0.006). Cases

havde også lavere niveau af depression end controller, målt med HamD-6 skalaen (3.3 (3.0) versus 4.6 (2.9),

p=0.03). Cases havde højere niveau af smerter på SF-36 smerte-skalaen men ikke med statistisk signifikans

på BPI. Der var ikke andre statistisk signifikante forskelle mellem den fulde population af brugere af medicinsk

cannabis og kontroller. Blandt patienter med multipel sklerose havde brugere af medicinsk cannabis dårligere

(højere) scorer på alle under-domæner af MSSS-88 skalaen, inklusiv den samlede score. Når ovenstående

analyser blev gentaget, men justeret for den skæve fordeling af alder, var resultaterne nogenlunde de

samme, bortset fra at forskellen mellem grupperne på depressions-skalaen ikke længere var statistisk

signifikant, om end den dog stadig var til stede (3,4 versus 4,5, p=0,08). Når analyserne blev justeret for

uddannelse, var de stort set identiske med den første analyse, ligesom forskellen mellem grupperne (i

edi i sk a

a is’ fa ør stadig ar statistisk sig ifika t.

På grund af det lave antal deltagere i studiet, var det ikke meningsfuldt at den primære analyse delte

medicinsk cannabis op i forskellige underkategorier, da dette ville føre til meget små gruppestørrelser. For at

teste om der måske var forskelle mellem de forskellige typer af medicinsk cannabis (hvilket var tilfældet i

ren THC, blandet CBD+THC, samt brugere af ren eller næsten ren CBD, i alle tilfælde sammenlignet med

kontroller, der ikke havde brugt medicinsk cannabis af nogen art. Generelt var resultaterne nogenlunde de

samme, dog med undtagelse af, at brugerne af ren eller næsten ren CBD ikke var mere tilfredse med deres

behandling end kontroller, men at det til gengæld var denne gruppe, der især viste mulige positive effekter

af CBD på depressions-symptomer.

[39]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Client Satisfaction Questionnaire (CSQ) (højere scorer er bedre)

Cases (n=96)

Kontroller (n=38)

CSQ

29,2 (4,8)

26,5 (4,5)

Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) (lavere scorer er bedre)

Subjektiv søvnkvalitet

1,4 (0,9)

1,5 (0,8)

Søvnforsinkelse

1,6 (1,0)

1,7 (1,0)

Søvnvarighed

1,5 (1,11)

1,5 (1,1)

Sædvanlig søvneffektivitet

3,0 (0,1)

2,9 (0,5)

Søvnforstyrrelser

1,7 (0,6)

1,6 (0,7)

Brug af sovemedicin

0,9 (1,3)

1,0 (1,3)

Dysfunktion i dagtimerne

1,1 (0,7)

1,2 (0,9)

Global PSQI score

11,3 (3,5)

11,4 (3,3)

WHO Quality of Life (højere scorer er bedre)

Fysisk helbred

11,8 (3,2)

12,7 (3,5)

Psykisk helbred

13,5 (3,4)

13,0 (3,5)

Sociale relationer

13,6 (3,0)

13,6 (3,8)

Patienternes omgivelser

14,2 (2,8)

14,0 (3,8)

WHO Disability Assessment Schedule (WHO-DAS 12) (lavere scorer er bedre)

WHO-DAS 12

35,0 (18,5)

33,7 (22,1)

Brief Pain Inventory (BPI) (lavere scorer er bedre)

BPI

42,5 (24,3)

36,1 (26,6)

Multiple Sclerosis Spasticity Scale (kun patienter med multipel sklerose) (lavere scorer er bedre)

n=12 to 15

n=8 to 9

Muskelstivhed

32,3 (8,4)

19,4 (7,4)

Smerter og ubehag

24,2 (6,7)

12,2 (3,0)

Muskelspasmer

30,1 (9,2)

16,4 (3,8)

Påvirkning af hverdags-aktiviteter

21,2 (8,5)

13,1 (5,3)

Påvirkning af evne til at gå

23,7 (5,5)

12,6 (7,1)

Påvirkning af kropsbevægelser

28,5 (10,1)

13,2 (5,6)

Følelsesmæssig påvirkning

22,1 (8,8)

14,8 (2,9)

Påvirkning af social funktion

12,7 (4,7)

8,8 (1,7)

Total score

190,0 (43,3)

109,2 (28,7)

Peter’s

Delusions Inventory (lavere scorer er bedre)

Tankeforstyrrelser

2,3 (4,2)

2,8 (4,7)

Belastningssymptomer (distress)

6,0 (13,4)

8,4 (17,5)

Optagethed

5,6 (12,5)

7,4 (16,8)

Overbevisning

6,6 (13,6)

8,0 (15,2)

Short Form-36 (SF-36) (højere scorer er bedre, bortset fra

”health

transition”)

Fysisk funktion

45,8 (25,4)

53,4 (30,0)

Rollefunktion (fysisk)

30,7 (36,8)

40,1 (38,8)

Rollefunktion (emotionelt)

64,9 (40,6)

58,8 (40,6)

Energi

37,1 (23,8)

44,9 (25,7)

Mentalt helbred

70,3 (18,6)

69,8 (20,2)

Social funktion

59,4 (28,1)

67,1(28,7)

Kropslig smerte

36,3 (23,0)

48,7 (30,1)

Generelt helbred

38,4 (20,1)

42,1 (22,7)

Health transition

3,2 (1,0)

3,2 (1,1)

Hamilton Depression Scale

–

6 items (HAM-D6) (lavere scorer er bedre)

HAM-D6

3,3 (3,0)

4,6 (2,9)

Hamilton Anxiety Scale

–

6 items (HAM-A6) (lavere scorer er bedre)

HAM-A6

2,2 (2,9)

3,2 (3,1)

Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status (RBANS) (højere scorer er bedre)

Umiddelbar hukommelse

98,5 (22,4)

101,5 (19,3)

Visuospatiale funktioner

88,7 (16,4)

90,3 (15,2)

Verbale funktioner

102,7 (16,4)

98,0 (19,3)

Opmærksomhed

90,4 (20,6)

97,0 (25,4)

Forsinket hukommelse

90,9 (18,1)

92,3 (19,9)

Samlet

91,6 (19,6)

95,1 (21,9)

0,006

0,63

0,54

0,90

0,18

0,69

0,83

0,52

0,86

0,15

0,41

0,99

0,73

0,19

0,001

<0,001

0,02

0,001

<0,001

0,03

<0,001

0,60

0,42

0,50

0,61

0,14

0,19

0,44

0,10

0,88

0,16

0,01

0,37

0,68

0,03

0,11

0,52

0,64

0,21

0,17

0,73

0,43

[40]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Sammenligning af nuværende brugere af medicinsk cannabis med kontroller

Tabellen på næste side viser de samme analyser som før, men hvor vi kun har inkluderet de cases, der på

interview-tidspunktet var nuværende brugere af medicinsk cannabis (n=65 versus n=38 kontroller).

Resultaterne er i store træk de samme som i det foregående afsnit, bortset fra at det lavere niveau af

depressions-symptomer blandt brugere af medicinsk cannabis ikke længere var fuldt ud statistisk signifikant

(3.5 (3.0) versus 4.6 (2.9), p=0.07). Forskellen mellem grupperne på SF-

’s do æ e edrøre de fysisk

funktionsniveau nærmede sig statistisk signifikans i disse analyser, med bedre funktionsniveau blandt

kontrollerne (42.9 (25.6) versus 53.4 (30.0), p=0.07).

Sammenligning med propensity score matchede kontroller

Som nævnt tidligere i dette kapitel var det oprindeligt planlagt at matche alle brugere af medicinsk cannabis

med hver deres kontrol for at få et så optimalt sammenligningsgrundlag som muligt. Desværre var dette dog

ikke muligt i den primære analyse, da det langt fra var muligt at inkludere en kontrol for hver bruger af

medicinsk cannabis. Analyserne med denne form for

propensity score matchning

er således kun udført for

28 brugere af medicinsk cannabis og 28 kontroller, og kan aflæses i tabellen to sider fremme. I disse analyser

sås stadig den samme forskel i tilfredshed med behandlingen til fordel for medicinsk cannabis, om end

forskellen mellem grupperne dog ikke længere var fuldt ud statistisk signifikant (29,8 versus 26,6, p=0,06).

Det øgede niveau af smerter på SF-36 smerteskalaen var heller ikke længere statistisk signifikant forskelligt

mellem de to grupper, om end tendensen dog stadig var et højere niveau af smerter blandt brugere af

medicinsk cannabis. Der sås samme forskel mellem grupperne på depressions-score til fordel for brugere af

medicinsk cannabis, men ikke længere statistisk signifikant. Til gengæld havde brugere af medicinsk cannabis

i disse analyser bedre emotionel rollefunktion end kontroller (76.7 (SE 7.43) versus 56.1 (SE 6.79), p=0.05).

Der var for få respondenter med multipel sklerose til at køre analyserne for denne patientgruppe med

propensity score matchning.

[41]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater for nuværende brugere af medicinsk cannabis sammenlignet med kontroller

Client Satisfaction Questionnaire (CSQ) (højere scorer er bedre)

Cases (n=65)

Kontroller (n=38)

CSQ

30,0 (3,5)

26,5 (4,5)

Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) (lavere scorer er bedre)

Subjektiv søvnkvalitet

1,3 (0,8)

1,5 (0,8)

Søvnforsinkelse

1,5 (1,0)

1,7 (1,0)

Søvnvarighed

1,3 (1,0)

1,5 (1,1)

Sædvanlig søvneffektivitet

3,0 (0,0)

2,9 (0,5)

Søvnforstyrrelser

1,6 (0,6)

1,6 (0,7)

Brug af sovemedicin

1,1 (1,4)

1,0 (1,3)

Dysfunktion i dagtimerne

1,0 (0,7)

1,2 (0,9)

Global PSQI score

10,8 (3,2)

11,4 (3,3)

WHO Quality of Life (højere scorer er bedre)

Fysisk helbred

11,8 (3,2)

12,7 (3,5)

Psykisk helbred

13,8 (3,4)

13,0 (3,5)

Sociale relationer

13,7 (3,0)

13,6 (3,8)

Patienternes omgivelser

14,1 (2,8)

14,0 (3,8)

WHO Disability Assessment Schedule (WHO-DAS 12) (lavere scorer er bedre)

WHO-DAS 12

35,2 (18,9)

33,7 (22,1)

Brief Pain Inventory (BPI) (lavere scorer er bedre)

BPI

40,5 (24,3)

36,1 (26,6)

Multiple Sclerosis Spasticity Scale (kun patienter med multipel sklerose) (lavere scorer er bedre)

n=10 to 13

n=8 to 9

Muskelstivhed

32,5 (8,9)

19,4 (7,4)

Smerter og ubehag

25,1 (6,8)

12,2 (3,0)

Muskelspasmer

31,2 (9,0)

16,4 (3,8)

Påvirkning af hverdags-aktiviteter

21,6 (9,1)

13,1 (5,3)

Påvirkning af evne til at gå

23,8 (5,9)

12,6 (7,1)

Påvirkning af kropsbevægelser

29,2 (10,6)

13,2 (5,6)

Følelsesmæssig påvirkning

22,3 (9,3)

14,8 (2,9)

Påvirkning af social funktion

12,5 (4,9)

8,8 (1,7)

Total score

192,6 (46,1)

109,2 (28,7)

Peter’s

Delusions Inventory (lavere scorer er bedre)

Tankeforstyrrelser

2,4 (4,6)

2,8 (4,7)

Belastningssymptomer (distress)

6,4 (15,0)

8,4 (17,5)

Optagethed

5,9 (14,1)

7,4 (16,8)

Overbevisning

6,6 (14,2)

8,0 (15,2)

Short Form-36 (SF-36

højere s orer er edre, ortset fra ”health transition”

Fysisk funktion

42,9 (25,6)

53,4 (30,0)

Rollefunktion (fysisk)

29,8 (37,6)

40,1 (38,8)

Rollefunktion (emotionelt)

66,7 (

39,6)

Energi

38,0 (24,2)

44,9 (25,7)

Mentalt helbred

71,9 (18,6)

69,8 (20,2)

Social funktion

59,1 (29,6)

67,1(28,7)

Kropslig smerte

37,7 (24,0)

48,7 (30,1)

Generelt helbred

39,1 (21,0)

42,1 (22,7)

Health transition

3,2 (1,0)

3,2 (1,1)

Hamilton Depression Scale - 6 items (HAM-D6) (lavere scorer er bedre)

HAM-D6

3,5 (3,0)

4,6 (2,9)

Hamilton Anxiety Scale

–

6 items (HAM-A6) (lavere scorer er bedre)

HAM-A6

2,2 (2,8)

3,2 (3,1)

Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status (RBANS) (højere scorer er bedre)

Umiddelbar hukommelse

97,9 (23,2)

101,5 (19,3)

Visuospatiale funktioner

88,9 (16,7)

90,3 (15,2)

Verbale funktioner

101,6 (17,0)

98,0 (19,3)

Opmærksomhed

89,6 (21,3)

97,0 (25,4)

Forsinket hukommelse

89,7 (19,3)

92,3 (19,9)

Samlet

90,5 (20,7)

95,1 (21,9)

<0,001

0,16

0,32

0,37

0,18

0,96

0,77

0,23

0,40

0,20

0,28

0,90

0,82

0,73

0,41

0,002

<0,001

0,02

0,002

<0,001

0,03

0,04

<0,001

0,68

0,57

0,63

0,64

0,07

0,19

0,34

0,18

0,60

0,19

<0,05

0,51

0,75

0,07

0,11

0,46

0,70

0,37

0,15

0,55

0,34

[42]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Resultater for sammenligning med propensity score matchede kontroller

Client Satisfaction Questionnaire (CSQ) (højere scorer er bedre)

Cases (n=28)

CSQ

29,8 (1,14)

Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) (lavere scorer er bedre)

Subjektiv søvnkvalitet

1,3 (0,19)

Søvnforsinkelse

1,6 (0,20)

Søvnvarighed

1,2 (0,24)

Sædvanlig søvneffektivitet

3,0 (0,10)

Søvnforstyrrelser

1,6 (0,13)

Brug af sovemedicin

0,9 (0,26)

Dysfunktion i dagtimerne

1,2 (0,16)

Global PSQI score

10,8 (0,80)

WHO Quality of Life (højere scorer er bedre)

Fysisk helbred

11,9 (0,74)

Psykisk helbred

13,8 (0,71)

Sociale relationer

13,2 (0,72)

Patienternes omgivelser

13,9 (0,72)

WHO Disability Assessment Schedule (WHO-DAS 12) (lavere scorer er bedre)

WHO-DAS 12

31,6 (4,65)

Brief Pain Inventory (BPI) (lavere scorer er bedre)

BPI

43,8 (4,85)

Multiple Sclerosis Spasticity Scale. Ikke analyseret da N=2 i begge grupper

Peter’s

Delusions Inventory (lavere scorer er bedre)

Tankeforstyrrelser

2,5 (1,06)

Belastningssymptomer (distress)

6,3 (3,64)

Optagethed

5,3 (3,38)

Overbevisning

5,6 (3,07)

Short Form-36 (SF-36)

højere s orer er edre, ortset fra ”health transition”

Fysisk funktion

49,2 (5,08)

Rollefunktion (fysisk)

37,3 (7,70)

Rollefunktion (emotionelt)

76,7 (7,43)

Energi

36,4 (5,00)

Mentalt helbred

73,4 (4,18)

Social funktion

56,5 (6,51)

Kropslig smerte

36,5 (5,16)

Generelt helbred

39,7 (5,05)

Health transition

3,2 (0,25)

Kontroller (n=28)

26,6 (1,09)

1,5 (0,17)

1,8 (0,18)

1,5 (0,22)

2,90 (0,09)

1,7 (0,12)

0,8 (0,24)

1,2 (0,15)

11,0 (0,72)

12,5 (0,68)

13,0 (0,65)

13,8 (0,66)

13,8 (0,65)

34,2 (4,25)

36,0 (4,44)

0,06

0,53

0,46

0,38

0,55

0,74

0,78

0,70

0,85

0,53

0,42

0,59

0,91

0,68

0,25

3,0 (0,96)

9,0 (3,31)

7,8 (3,08)

8,4 (2,80)

50,0 (4,65)

41,3 (7,03)

56,1 (6,79)

46,7 (4,57)

70,2 (3,82)

68,4 (5,95)

46,3 (4,72)

43,1 (4,61)

3,1 (0,23)

0,73

0,60

0,52

0,92

0,71

0,05

0,14

0,57

0,19

0,17

0,62

0,94

Hamilton Depression Scale - 6 items (HAM-D6) (lavere scorer er bedre)

HAM-D6

3,6 (0,65)

5,1 (0,60)

Hamilton Anxiety Scale

–

6 items (HAM-A6) (lavere scorer er bedre)

HAM-A6

2,9 (0,79)

3,4 (0,73)

Repeatable Battery for the Assessment of Neuropsychological Status (RBANS) (højere scorer er bedre)

Umiddelbar hukommelse

94,8 (5,13)

105,4 (4,90)

Visuospatiale funktioner

91,9 (2,64)

89,6 (2,51)

Verbale funktioner

104,3 (4,56)

97,6 (4,33)

Opmærksomhed

90,5 (5,17)

96,8 (5,17)

Forsinket hukommelse

90,9 (4,37)

96,3 (4,17)

Samlet

91,4 (5,35)

96,7 (5,35)

0,10

0,62

0,16

0,54

0,30

0,40

0,39

0,49

Sammenfatning og diskussion af de kvantitativt indsamlede data

Det mest konsistente fund i de kvantitativt indsamlede data var, at brugere af medicinsk cannabis var mere

tilfredse med deres behandling end kontroller. Nogle analyser viste også, at der muligvis var positive effekter

af medicinsk cannabis på depressions-symptomer, men samtidig også at medicinsk cannabis muligvis var

associeret med dårligere smertelindring end de behandlingsformer, kontrolgruppen modtog. Som det

[43]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

fremgår af denne rapports kapitel vedrørende de kvalitativt analyserede patient-interviews, så er det dog

muligt, at medicinsk cannabis ikke i sig selv har en direkte smerte-reducerende effekt, men at smerterne

bliver opfattet som mere håndterbare hos patienter, der bruger medicinsk cannabis. Vi havde desværre ikke

designet indsamlingen af de kvantitative data til at kunne be- eller afkræfte dette, men en oversigtsartikel

om medicinsk cannabis fra 2018 har indikeret, at netop dette kan være tilfældet

Der var relativt få patienter med multipel sklerose, men det generelle fund var, at patienter, der brugte

medicinsk cannabis, havde flere symptomer og var mere påvirket af deres sygdom end patienter, der brugte

konventionel behandling mod multipel sklerose. De kvantitativt indsamlede data kan således hverken

verificere de potentielt positive fund fra registerstudiet og ej heller fra den voksende mængde litteratur, der

indikerer mulige effekter af medicinsk cannabis på multipel sklerose

Der var ingen indikationer på positive effekter af medicinsk cannabis på søvn, hvilket ellers er et hovedfund

i den kvalitative analyse, ligesom international litteratur indikerer, at søvnregulering kan være et nøgle-

element ved medicinsk cannabis

. Til gengæld fandt vi, ligesom i registerstudiet og den kvalitative analyse,

at medicinsk cannabis var associeret med færre depressive symptomer. Der bør dog udvises påpasselighed

med ikke at tillægge dette resultat for meget vægt, da tidligere studier både har vist, at medicinsk cannabis

næppe er effektivt som behandling mod depression, og at cannabis i sig selv kan være en risikofaktor for at

udvikle depression

32,33

En enkelt patient rapporterede hallucinationer som en bivirkning, hvilket naturligvis er af væsentlig

betydning. Risikoen for denne bivirkning er dog formodentlig relativt lille, eftersom vi ikke så indikationer på

et højere niveau af psykotiske og psykose-lignende symptomer i gruppen, der brugte medicinsk cannabis.

Tidligere studier har dog vist, at selv relativt lave doser af THC kan være associeret med forbigående psykose-

lignende symptomer, hvorfor der naturligvis bør udvises påpasselighed

34,35

. Vi observerede heller ikke nogen

negativ kognitiv påvirkning blandt brugere af medicinsk cannabis; det skal dog bemærkes, at for eksempel

reaktionsevne godt kan være påvirket umiddelbart efter brug, men altså uden at vi kunne observere en

mærkbar langtidspåvirkning.

Vi havde også planlagt at undersøge patienter med cancer og kemoterapi-relateret kvalme, men det viste sig

desværre, at vi ikke var i stand til at inkludere tilstrækkeligt af denne gruppe patienter til at kunne lave

meningsfulde analyser.

[44]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Styrker og svagheder ved de kvantitativt indsamlede data vedrørende medicinsk cannabis

Der er både styrker og svagheder ved den valgte fremgangsmåde. Desværre var vi ikke i stand til at inkludere

det fulde antal patienter, vi oprindeligt havde planlagt (100 brugere af medicinsk cannabis og 100 kontroller).

Dermed var vi heller ikke i stand til, i hovedanalyserne, at bruge de individuelt matchede data, som ville have

givet mindre risiko for, at resultaterne var blevet påvirket af, at de to grupper måske ikke havde været helt

ens i udgangspunktet. Vi kørte dog analyserne på tre forskellige måder for at forsøge bedst muligt at tage

højde for dette, og i store træk viste de tre sæt analyser de samme resultater. Derfor er der grund til at tro,

at vores resultater ikke er voldsomt negativt påvirkede af dette. Den eneste måde, man fuldstændig kan

afvise risikoen for dette er ved i stedet at udføre undersøgelserne som lodtrækningsforsøg, såkaldt

dobbeltblindede randomiserede forsøg.

Her bestemmes det ved lodtrækning, hvilke patienter får medicinsk

cannabis og hvilke får kontrolbehandling (som kunne være enten placebo eller den eksisterende behandling,

man ville tilbyde patientgruppen). Store og velgennemførte forsøg af den slags er normalt kravet til at kunne

indføre en ny behandling. Der findes lodtrækningsforsøg med medicinsk cannabis, men de har dog generelt

været små og med metodiske problemer. Indtil den slags forsøg er blevet korrekt gennemført, er der derfor

behov for undersøgelser som de tre delstudier, der er præsenteret i denne rapport.

Andre svagheder er mere relateret til forsøgsordningen end til dette studies fremgangsmåde. Som beskrevet

i den kvalitative evaluering, så indikerer patienterne både at medicinsk cannabis er økonomisk meget

omkostningsfuldt, ligesom de indikerer at det kan være svært at finde en læge, der vil udskrive præparatet.

Endvidere kan vi se, at kørselsforbud er en stor barriere for brug af medicinsk cannabis. Det kan derfor ikke

udelukkes, at patienterne der deltog i den kvantitative dataindsamling, ikke har brugt tilstrækkelige doser

igennem tilstrækkelig tid til at få den fulde, potentielle effekt (og bivirkningsprofil) af medicinsk cannabis.

Konklusion og take-home messages fra de kvantitativt indsamlede data

•

Medicinsk cannabis så hverken ud til at være effektivt til at behandle smerter eller

multipel sklerose.

•

Patienter, der brugte medicinsk cannabis, var alligevel markant mere tilfredse med deres

behandling end kontrolgruppen.

•

Muligvis fik patienter, der brugte medicinsk cannabis, færre depressive symptomer efter

behandlingen end kontrolgruppen.

[45]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Medicinsk cannabis

–

kvalitativ evaluering af oplevede effekter og

bivirkninger

Denne kvalitative evaluering har fokus på, hvordan patienterne oplever, at medicinsk cannabis virker, og om

medicinen har effekt på indikation

–

altså om patienterne oplever, at medicinsk cannabis reducerer de

symptomer eller på anden vis behandler den sygdom, som patienterne får udskrevet medicinsk cannabis for.

I den kvalitative undersøgelse sættes også fokus på andre effekter af medicinsk cannabis, herunder søvn,

migræne, psykiatriske symptomer, kognitive og psykosociale effekter samt bivirkninger. Endvidere har vi

fundet det relevant at beskrive patienternes holdninger til og erfaringer med forsøgsordningen, da dette var

et tema, som patienterne var særdeles optagede af under interviewene.

Det er velkendt, at den kvalitative metode kan være hensigtsmæssig til at skaffe ny viden om et område, der

er relativt ubeskrevet som fx medicinsk cannabis. Nærværende kvalitative delstudie kan derfor bidrage med

nuancer til de kvantitative og registerbaserede delstudier. Eksempelvis vil denne kvalitative undersøgelse

belyse den umiddelbare diskrepans, der ses i de kvantitativt indsamlede data, ved at flere patienter ikke

oplever stor effekt på indikation af medicinsk cannabis, men alligevel er meget tilfredse med medicinen.

Rekruttering

Inklusionskriterierne for at deltage i de kvalitative interviews indebar, at patienten var over 18 år, ikke

modtog anden medicin end medicinsk cannabis for den pågældende indikation, ikke røg cannabis eller indtog

anden form for cannabis end de for forsøgsordningens godkendte cannabisprodukter. Ydermere skulle

patienten også have modtaget den receptpligtige medicinske cannabis i mere end en uge.

Vi brugte to forskellige strategier til at rekruttere informanter til den kvalitative evaluering. Den ene strategi

var baseret på aktivt at opsøge steder, hvor vi havde en konkret viden om, at patienter, der passede på

inklusionskriterierne, befandt sig. Disse steder var en privat smerteklinik i København, Skleroseforeningen,

Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune samt Center for Komplekse smerter under Region

Hovedstaden. Her hang vi plakater op og fik lægen eller sekretæren til at uddele foldere om

forskningsprojektet. Den anden strategi var baseret på skriftlig henvendelse via e-Boks til patienter, vi vidste,

på det aktuelle tidspunkt modtog medicinsk cannabis på recept. Sidstnævnte blev muligt gennem et udtryk

af CPR-numre fra Lægemiddeldatabasen via Sundhedsdatastyrelsen. Vi valgte denne dobbelte strategi, da

der grundet forsinkelse på modtagelse af CPR- numre fra Sundhedsdatastyrelsen, opstod et behov for at

fremskynde inklusionen af patienter.

[46]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Undervejs i rekrutteringsprocessen blev vi opmærksomme på, at vores informanter overvejende havde haft

positive oplevelser med medicinsk cannabis. Dette kunne måske skyldes, at patienterne fra den private

smerteklinik kan have været udvalgt af personalet blandt de mest positive stemte, inden de kom i kontakt

med os. Med henblik på at nuancere rapportens analyser, tog vi derfor kontakt til patienter, der i den

kvantitative spørgeskema-undersøgelse har rapporteret negative oplevelser med medicinsk cannabis. I

relation hertil lykkedes det også at inkludere en gruppe patienter, der har haft negative erfaringer og

bivirkninger ved medicinsk cannabis.

Det har været ganske vanskeligt at indfange patienter, der tager medicinsk cannabis i forbindelse med kvalme

ved kemoterapi. I slutningen af rekrutteringsprocessen kontaktede vi Kræftens Bekæmpelse, der gav

tilladelse til, at vi lavede rekrutteringsopslag i organisationens nyhedsbreve. Ligeledes videresendte Kræftens

Bekæmpelse vores rekrutteringsopslag til formændene for de lokale patientforeninger, så de kunne dele det

med deres medlemmer. Ydermere lavede vi rekrutteringsopslag i Facebook-grupper

e ”Kræftfore i ge

Tidsler es Lukkede Gruppe” og ”Da sk CBD Foru

– Vejled i g, Rådgi i g og Erfari ger”.

Denne brede

rekrutteringsstrategi betød, at vi blev kontaktet af mange patienter, både med kræft og andre diagnoser, der

har ønsket at bidrage til den kvalitative evaluering om forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Vi har

desværre måtte ekskludere de fleste patienter, da de har købt cannabis på webshops eller det kriminelle

marked. Til trods for denne brede rekrutteringsstrategi lykkedes det derfor kun at rekruttere to patienter,

der tager medicinsk cannabis mod kvalme ved kemoterapi.

Det skal desuden bemærkes, at vi til trods for stor indsats, har haft særdeles svært ved at rekruttere patienter

med

smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose samt smertefulde spasmer på grund af

rygmarvsskade. Vi har været i kontakt med flere patienter med disse indikationer, som vi desværre måtte

ekskludere, da de ikke tog godkendt medicinsk cannabis under forsøgsordningen, men i stedet købte

cannabis på webshops eller det kriminelle marked. Som det fremgår af oversigtstabellen på næste side,

lykkedes det således kun at inkludere en patient, der tager lægeordineret medicinsk cannabis for smertefulde

spasmer på grund af multipel sklerose. I analysen af dette interview har vi samtidigt kunne observere, at

denne patient fremsætter tilsyneladende modstridende og inkonsistente udsagn om, hvorvidt hun oplever,

at medicinsk cannabis reducerer smertefulde spasmer. Vi har altså ikke kunnet udlede, hvorvidt denne

patient oplever effekt for smertefulde spasmer eller ej. På baggrund af sparsomt og usikkert datamateriale,

har vi i forskningsgruppen derfor valgt ikke at tage denne indikation med i den tematiske analyse. Sidst men

ikke mindst skal det også bemærkes,

at patienterne på de sociale medier fortalte os nye og overraskende

informationer, som vi valgte at tage med i den tematiske analyse. Patienterne har givet samtykke til, at vi må

citere dem i anonymiseret form.

[47]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Patienterne

Vi interviewede i alt 17 patienter, der alle har givet samtykke til at deltage i den kvalitative undersøgelse.

Patienterne er anonymiserede, men af hensyn til læsevenligheden i rapporten har vi tildelt patienterne andre

navne, der er tilfældigt valgt.

Vi ekskluderede to patienter fra flere kapitler i den tematiske analyse, da det viste sig, at disse patienter på

interviewtidspunktet købte cannabis i Holland og på en dansk webshop. Dermed opfylder disse to patienter

ikke inklusionskriteriet for at købe medicinsk cannabis i forsøgsordningen. Vi har dog inkluderet disse to

patienter i det første kapitel, der handler om patienternes holdninger til og erfaringer med forsøgsordningen.

I nedenstående tabel vises en oversigt over sociodemografiske faktorer for de 17 patienter.

Navn

Knud

Ingrid

Maj

Linda

Vibeke

Peter

Bente

Elisa

Britt

Ulla

Alder

Indikation

Kvalme ved kemoterapi

Meralgia paresthetica

Post-herpetisk neuralgi

Diskusprolaps

Spinalstenose og diskusprolaps

Artrose

Neuropatiske smerter

Neuropatiske smerter / smertefulde spasmer ved

multipel sklerose

Neuropatiske smerter

Fibromyalgi

Syg i

antal år

Cannabis-produkt

Behandling

antal mdr.

Dronabinol Glostrup Apotek

Cannabidiol (CBD) Glostrup Apotek

THC Stenocare

Dronabinol Glostrup Apotek

Cannabidiol (CBD) Glostrup Apotek

1:1 Stenocare

CBD Stenocare

1:1 Stenocare

CBD Stenocare

Cannabidiol (CBD) og Dronabinol

Glostrup Apotek

Jytte

THC Stenocare

Solvej

Dronabinol Glostrup Apotek

Ida

THC Stenocare og Dronabinol

Glostrup Apotek

Katja

Fibromyalgi

CBD Stenocare

Gitte

Fibromyalgi og diskusprolaps

CBD og THC Stenocare

Pia*

Fibromyalgi og artrose

Illegal cannabis købt på dansk

webshop

Helle*

Cerebral parese

Illegal cannabis købt i Holland

*Patienterne er ekskluderet fra de fleste kapitler i analysen, da de på interviewtidspunkt købte cannabis-produkter, der i DK ikke er godkendt til

medicinsk behandling. **Ikke oplyst

Metode

Interviewene har taget udgangspunkt i en semistruktureret form. Dette vil sige, at interviewene har været

bygget op omkring en række temaer, som vi har ønsket at afdække, men på samme tid har der været en

åbenhed for ændringer, således at vi har kunne forfølge de svar, patienterne giver og de emner, som

patienterne finder relevante

De semistrukturerede interviews varede mellem 60-90 minutter. De blev

optaget på diktafon, transskriberet og kodet i NVivo 12 Pro, der er et softwareprogram til at behandle

kvalitative data.

[48]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

A alyse af data aterialet tager udga gspu kt i

etode ”Te atisk A alyse”,

der er udviklet af Braun &

Clarke

. Tematisk analyse er indenfor kvalitativ forskning en anerkendt metode til at identificere og

analysere mønstre og temaer i kvalitative data. I analyseprocessen blev alle transskriberede interviews

nærlæst og systematisk kodet af flere omgange, hvor den første kodning var meget tekstnær, mens den

a de kod i g ka karakteriseres so

’hypotese-dre et’ eller ’teoretisk’. Der æst forlø e pro es, h or i

systematiserede koderne i temaer og subtemaer. Nogle af temaerne omhandler om emner, som de fleste

patienter talte om i interviewene. Her er der tale om, at temaerne har en høj grad af repræsentativitet i

datamaterialet. Andre temaer er mere relateret til enkelte individer eller diagnoser, men er medtaget i

analysen, da vi finder, at disse temaer giver nye indsigter og kan skabe afsæt til yderligere forskning i

medicinsk cannabis fremover. Det skal bemærkes, at den kvalitative evalueringsundersøgelse epistemologisk

tager afsæt i kritisk realisme

38,39

Afgrænsning

Interviewene viser, at en del patienter oplever, at der knytter sig et stigma og negative diskurser til

medicinsk cannabis. Flere patienter fremsætter udsagn om, at de ikke har lyst til at tage medicinen

i det offentlige rum, da det føler, at det vil udstille dem på en negativ måde. Andre patienter har

bedt deres læge om at udskrive medicinsk cannabis i kapsler stedet for olie, således at medicinen

fre træder

ere a o y t og ikke ”afslører”,

at de tager medicinsk cannabis. Af hensyn til

omfanget af den kvalitative evaluering har vi dog valgt at afgrænse analysen fra dette emne.

Holdninger til og erfaringer med forsøgsordningen

Dyr medicin

På tværs af alle interviews er det en fælles holdning, at prisen for medicinsk cannabis er alt for høj. En stor

gruppe af de interviewede patienter står udenfor arbejdsmarkedet og er på offentlige ydelser, hvilket gør det

vanskeligt for patienterne at have råd til at købe medicinsk cannabis. En del patienter får økonomisk hjælp

fra familien til at købe medicinen. Herunder er der en del kvinder, der fortæller, at de kun har råd til at købe

medicinsk cannabis, fordi deres ægtefælle har et arbejde. Disse kvinders behandling er derfor i høj grad

betinget af ægtefælles indtægt.

”Jeg sy es, det er e uri elig pris. Nu har i

a d et godt jo , så perso ligt liver det ikke

et spørgsmål om prisen, om jeg kan få det, men det må det være for mange mennesker."

(Katja)

[49]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

En ung kvindelig patient, der bor alene, fortæller, at hun ikke har råd til at købe medicinsk cannabis. Hun

eskri er, at hu ”lever

på en sten”

og optager lå sa t

sælger sine ting med henblik på at kunne finansiere

medicinen.

”Så jeg har s art solgt hele it hje for at få råd til alle de her ti g

(refererer til medicinsk

cannabis).

Så hver gang jeg skal på apoteket, er det sådan:

’Hvad

for en tallerken kan jeg sælge

nu, for at få råd til at gå på apoteket?’. Det er simpelthen så latterligt.”

(Ida)

Vi har desuden interviewet en enkelt patient, der valgte at stoppe med at købe medicinsk cannabis i

forsøgsordningen pga. den høje pris. Patienten køber nu cannabisolie i Holland.

”Me jeg kø er det altså i Holla d. For jeg vil ikke give to tusi d kro er for e flaske. Det vil

jeg simpelthen ikke. Jeg vil gerne bruge min penge på noget andet. Ikke, at jeg ikke vil have det

godt. Men jeg kan godt få øje på, at det er fireogtyve tusind om året. Det er altså mange penge

for en efterlønner og en pædagog.”

(Helle)

Vigtigt at medicinsk cannabis er lovligt og kontrolleret

Størstedelen af patienterne lægger stor vægt på betydningen af, at de tager lovlig cannabis, der er godkendt

af Lægemiddelstyrelsen. Patienterne giver udtryk for, at de er utrygge ved cannabis-produkter, der kan købes

i butikker på internettet og det kriminelle marked, fordi de vurderer, at der kan være risiko for, at

produkterne ikke er renset ordentligt og kan skade deres krop.

Jytte: "Jeg ville ikke købe noget over nettet, for det var jeg modstander af. Det var også fra

Lægemiddelstyrelsen, det jeg fik, og så tænkte jeg:

’Når

det er fra Lægemiddelstyrelsen, så er

det nok okay’. Nå jo, men folk har sagt:

’Men

du kan købe det og få det for ingen penge’. Men

jeg skal ikke have noget, der ... for du ved ikke, hvad der er i."

Forsker: "Ja, så du havde ikke engang overvejet, om du skulle købe det på nettet?"

Jytte: "Jamen, det havde jeg ikke, fordi det turde jeg ikke. Fordi jeg har det der med at ... du

ved ikke, hvad du får ... og sådan noget tør jeg ikke.”

En del patienter nævner også risikoen for, at der kan være THC i produkterne, selvom produkterne sælges

som rene CBD-produkter. En patient, Katja, der i dag er rask efter svær depression, forklarer, at hun ikke tør

købe cannabis på det sorte marked eller i webshops, da disse produkter ikke er kontrolleret af

myndighederne og potentielt kan indeholde THC. Denne patient beskriver, at hun har en psykisk sårbarhed,

og hun er bange for, at THC potentielt kan skade hendes hjerne og påvirke hendes psykiske tilstand negativt.

[50]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

”Og det sjove er så, at jeg ikke har ø sket at lave forsøg ed at kø e på det sorte arked eller

i Tyskland, hvor det er lovligt at købe, fordi jeg var jo ikke sikker på, dem der producerer det,

om de gør det godt nok. Fordi jeg var ikke interesseret i at få noget, der havde THC i, det

euforiserende stof. Fordi jeg jo har haft min depression, så er man hundeangst for at lave noget

med hjernen, og det kan man blive påvirket af.”

(Katja)

I interviewene ses der altså en stor gruppe patienter, der argumenterer for, at de ikke vil købe cannabis-

produkter over nettet eller det illegale marked. Patienternes skepsis mod disse cannabis-produkter synes

også at være relevant. På tværs af interviewene ses der nemlig flere patienter, der har oplevet en stærk

euforiserende effekt, når de har indtaget såkaldt ren CBD-olie købt på det illegale marked eller på

udenlandske webshops. Patienterne beskriver dette som en totalople

else af at ”være

meget skæv”.

eksempel på dette ses i interviewet med Peter, hvor han fortæller, at han havde købt cannabisolie i en

webshop i Tyskland. Dette produkt var markedsført som ren CBD-olie. Peter oplevede dog, at olien havde en

kraftig euforiserende effekt. Herunder beretter Peter om en enkeltstående episode, hvor han mistede

kontrol over tanker og krop og blev indlagt med mistanke om hjerneblødning. Lægerne konkluderede dog,

at der var tale om intoksikation efter indtagelse af cannabis-olien købt i Tyskland. I interviewet konkluderer

Peter, at dette må betyde, at cannabis-olien, der var markedsført som ren CBD, også indeholdt høje niveauer

af THC.

På tværs af interviewene ses der dog også en gruppe patienter, der har positive erfaringer med cannabis-

produkter købt på nettet eller det illegale marked. Disse patienter har oplevet en god smerte- og

kvalmestillende effekt uden bivirkninger. Her er det interessant at bemærke, at patienterne alligevel har valgt

at skifte til medicinsk cannabis under forsøgsordningen. I interviewene lægger denne gruppe patienter vægt

på, at det foruden risikoen for potentielle bivirkninger, i høj grad handler om, at de ikke har lyst til at gøre

noget ulovligt og støtte det kriminelle miljø. Skiftet fra illegal cannabis til medicinsk cannabis under

forsøgsordningen, er for flere patienter derfor også moralsk begrundet.

Knud:

”Jeg

har altid haft meget respekt for sådan noget. Hash og alting.”

Forsker:

”Du

fortæller, at det betyder noget for dig, at det er kontrolleret og ikke ulovligt. Vil

du beskrive det? Er det fordi, du er bange for...”

Knud:

”Nej,

det er noget moralsk. Jeg synes ikke, man skal gøre noget ulovligt, hvis man kan

undgå det.”

I interviewene fortæller flere informanter, at de i perioder skifter mellem at indtage illegal cannabis og

medicinsk cannabis købt under forsøgsordningen. Alle patienter begrunder dette med den høje pris på

medicinsk cannabis i forsøgsordningen. Her er det bemærkelsesværdigt, at denne gruppe patienter

[51]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

samstemmende giver udtryk for, at de finder det moralsk forkert, ligesom de er bekymrede over, hvilke

potentielle sundhedsmæssige risici, der kan være forbundet med dette. På grund af den høje pris føler disse

patienter dog, at de bliver tvunget ud på det sorte marked.

Gitte: ” Og

så ville jeg jo kun bruge det (legale), hvis det var billigere, selvfølgelig ville jeg det."

Forsker: "Så var du fri for ... at skulle bryde loven?"

Gitte: "Ja. Det er simpelthen helt forkert for mig, altså det er helt ... helt ... galt."

Forsker: "Det kan jeg godt forstå."

Gitte: "Ja. Alt stritter på mig."

Erfaringer med at få læger til at udskrive medicinsk cannabis

I nærværende kvalitative evalueringsundersøgelse er det bemærkelsesværdigt, at kun to patienter har fået

udskrevet medicinsk cannabis ved alment praktiserende læge. Heraf fik den ene af disse patienter udskrevet

medicinsk cannabis af ægtefælle, der arbejder som alment praktiserende læge.

Forsker: ”Hvorda har du så fået e re ept på det?”

I grid: ”Det er i a d,

der skriver det ud hver gang. Han er læge. Så tager vi ud på Glostrup

(Apotek).

Så skriver han det ud der.”

På tværs af interviewene ses der en stor gruppe patienter, der beretter, at egen læge har afvist deres ønske

om at få ordineret medicinsk cannabis. Patienterne fortæller, at lægen har begrundet dette med, at

medicinen ikke er ordentligt undersøgt i forhold til effekt og bivirkninger, og lægen derfor ikke vil tage ansvar

for at ordinere medicinsk cannabis til patienten. Størstedelen af de interviewede patienter har ved egen læge

i stedet fået en henvisning til privatpraktiserende smerteklinik. Her er det værd at bemærke, at alle patienter

med henvisning fra egen læge har været i behandling hos den samme privatpraktiserende smertelæge, der i

patientkredse er kendt for at være positivt stemt overfor medicinsk cannabis. De fleste af disse patienter har

dog oplevet, at der var lang ventetid ved denne smertelæge. Flere nævner, at de stod på venteliste i 8-12

måneder, før de fik tid til første konsultation. I interviewene udtrykker en del patienter frustration over, at

egen læge ikke ville udskrive medicinsk cannabis, da det i praksis betød, at de måtte vente i månedsvis, før

de kunne påbegynde denne behandling.

[52]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

”Og der gik jeg og ve tede på at ko

e i d på

smerteklinikken. Fordi min egen læge, han

nægter at, han sendte mig godt nok en henvisning, men ellers vil han ikke have noget med det

at gøre, som desværre mange læger har holdningen til. Og så ventede jeg endda ti måneder,

elleve måneder på at komme ind på smerteklinikken.”

(Katja)

I interviewene fortæller en patient desuden, at den lange venteliste betød, at hun i desperation efter

smertelindring købte cannabis på det illegale marked.

”Der har jeg altså lige e ko

e tar, fordi lige præ is da jeg esluttede at få e he vis i g til

XXX

(lægens navn nævnes),

der var der otte måneders ventetid. Og otte måneder er

eddersparkme lang tid. Og det gør dig desperat og får dig ud på det sorte marked.”

(Britt)

I interviewene ses der også flere patienter, der har valgt selv at betale for konsultation ved

privatpraktiserende smertelæger, der er positive stemt overfor at udskrive medicinsk cannabis. Deriblandt

har vi interviewet en patient, der fortæller, at hun som selvbetalende patient har kunnet springe ventelisten

over ved den kendte smertelæge, som mange øvrige patienter i denne undersøgelse stod på venteliste til i

månedsvis.

Det er interessant at bemærke, at der i interviewene også ses en tendens til, at patienter der i forvejen går

til behandling ved speciallæger på offentlige eller private sygehuse, har oplevet det som let og uproblematisk

at få ordineret medicinsk cannabis. Flere patienter beretter, at det sågar var speciallægen, der foreslog og

tog initiativ til, at de blev sat i behandling med medicinsk cannabis. Et eksempel på dette ses i interviewet

med Linda, der er syg med post-herpetisk neuralgi (komplikation til helvedesild). Linda fortæller, at det var

behandlingsansvarlig læge på neurologisk afdeling, der foreslog, at medicinsk cannabis kunne være en

behandlingsmulighed.

Forsker: "Hvordan finder I frem til, du skal prøve medicinsk cannabis, hvordan kommer det på

tale?"

Linda: "Det gør det, fordi XXX

(lægens navn nævnes)

er ... som sagt er positiv over for det, og

foreslår det…”

Læger anbefaler patienter at købe cannabis over nettet

I forbindelse med rekruttering til interviews lavede vi et opslag i Facebook-gruppen

”Da sk CBD-Forum –

Vejled i g, Rådgi i g og Erfari ger”.

Dette opslag medførte en del diskuterende kommentarer fra gruppens

medlemmer. Til vores overraskelse var der flere medlemmer, som skrev, at læger har anbefalet dem at købe

cannabis over nettet i stedet for at købe godkendt medicinsk cannabis under forsøgsordningen.

[53]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

I forskningsgruppen diskuterede vi denne nye information, og vi besluttede, at vi ville spørge yderligere ind

til dette i et nyt opslag i samme Facebook-gruppe. Hertil var der flere medlemmer, som skrev, at alment

praktiserende læge, speciallæger på sygehus eller læger på smerteklinikker gerne har villet udskrive

medicinsk cannabis, men at de har rådet dem til at købe cannabis over nettet ud fra et hensyn til pris og

patientens økonomi.

”Du ka hilse og skrive det ikke er altid, de ikke

vil udskrive det, men de råder til at gå på nettet,

fordi de er klar over prisen! Min læge sagde lige ud:

’Jeg

kan godt udskrive det til dig, men er

du klar over, at det vil koste dig 4000 om måneden’.”

(Anonym kvinde)

Et medlem fortæller desuden, at lægen (formentlig alment praktiserende læge) har anbefalet at købe

cannabis over nettet, da produkterne fra apoteket er syntetiske og ikke virker så godt på smerter. Sidst men

ikke mindst beretter et medlem om, at egen læge samt læger på sygehus ikke vil udskrive medicinsk cannabis,

men i stedet har henvist vedkommende til at købe det over nettet.

”Ege læge ville ikke skrive det ud og he viste til ettet, hvor det er illigere,

og det samme på

sygehuset”.

(Anonym kvinde)

Af hensyn til rapportens fokus har vi ikke haft mulighed for at afholde interviews med de citerede personer

og få belyst deres erfaringer. Vi har dog medtaget disse kommentarer fra brugerne i Facebook-gruppen, da

vi mener, at det bidrager med ny viden om lægernes holdning til forsøgsordningen og medicinsk cannabis.

Umiddelbart kan det forekomme problematisk, at nogle læger opfordrer til at købe cannabis over nettet,

hvor det ikke er lovligt, da det kan bidrage til at sløre grænsen for, hvornår medicinsk cannabis er lovligt og

kontrolleret, og hvornår det ikke er.

Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed

Vi har interviewet en kvindelig patient, der i den indledende telefonscreening oplyser, at hun indtil for nyligt

har købt lægeordineret medicinsk cannabis under forsøgsordningen. Da vi interviewer denne patient,

fortæller hun dog, at hun har købt cannabis-olie på en dansk hjemmeside. Vi måtte derfor oplyse patienten,

at hun ikke har taget kontrolleret medicinsk cannabis under forsøgsordningen. Dette blev patienten meget

overrasket over. Patienten var tilsyneladende ikke klar over, at godkendt medicinsk cannabis under

forsøgsordningen kun kan købes med recept på apoteket.

I interviewet forklarer patienten, at det er en behandlingsansvarlig læge på et sygehus, der har anbefalet

hende at købe cannabis på en dansk webshop. Herunder lægger patienten vægt på, at lægens anbefalinger

[54]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

af den danske cannabis-webshop, fik hende til at tro, at der var tale om lovligt og kontrolleret medicinsk

cannabis i forsøgsordningen.

Ifølge patienten har den behandlingsansvarlige desuden givet hende rådgivning om dosis via Messenger på

Facebook. I interviewet fortæller kvinden, at hun har haft store bivirkninger, som hun dog ikke oplevede, at

lægen tog seriøst i deres korrespondance på Messenger.

Vi har indrapporteret denne sag til Styrelsen for Patientsikkerhed samt ledelsen på det pågældende sygehus.

Forinden kontaktede vi patienten og indhentede hendes samtykke til dette. I forskningsgruppen har vi valgt

at ekskludere dette interview fra evalueringens øvrige analyser.

Effekt på kvalme ved kemoterapi

Som beskrevet i afsnittet om rekruttering havde vi, til trods for en bred og intensiv rekrutteringsstrategi,

særdeles vanskeligt ved at rekruttere kræftpatienter, der tager medicinsk cannabis mod kvalme ved

kemoterapi. Nærværende analyse bygger derfor kun på to interviews med henholdsvis en mandlig og en

kvindelig kræftpatient, der i en årrække har været i kemobehandling for kræft. Begge patienter tager

magistrelt fremstillet cannabis fra Glostrup Apotek, henholdsvis Dronabinol og Cannabidiol.

I interviewe

e eskri er patie ter e, at k al e ”forsvi

der”

”holder op”,

år de tager

agistrelt

fremstillet cannabis

–

der er altså tale om, at patienterne oplever en særdeles god kvalmestillende effekt.

Den kvindelige patient, Ingrid, oplever desuden også, at hun får mere energi og lyst til at være aktiv, når

kvalmen forsvinder.

”Ja,

det er kvalmefølelsen, der forsvinder, eller den henimod kvalmefølelse jeg har. Den holder

op. Og så får jeg også lidt mere energi i forhold til, hvis jeg ikke havde taget det. Kan mere gøre

nogle ting og få lyst til at gøre nogle ting. For det har jeg ikke altid lyst til, når jeg har den

mærkelige følelse i kroppen.”

(Ingrid)

Begge patienter nævner, at den kvalmestillende effekt indtræder meget hurtigt. Ingrid oplever, at der går ca.

15 minutter. Den mandlige patient, Knud, beskriver, at den kvalmestillende effekt sætter ind i løbet af ganske

få sekunder.

[55]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Forsker:

”Når

du tager medicinen, hvor lang tid går der så, inden du mærker effekten?”

Knud:

”Med

det samme. Det er faktisk med det samme. Ti sekunder. Så snart de er under

tungen.”

Forsker:

”Hvor

lang tid går der, før den fulde effekt indtræffer?”

Knud:

”Det

er med det samme. Det er jeg helt sikker på.”

Forsker:

”Har

det altid gået så stærkt?”

Knud:

”Ja.

Fordi det andet

(henviser til kvalmestillende medicin)

hjælper også, men da jeg tog

dem, kunne der nemt gå en time eller to, hvor jeg havde lidt

(henviser til kvalme)...”

I interviewet beretter Knud, at han i perioder med kemobehandling har taget CBD-dråber købt i Spanien, da

dette produkt er væsentligt billigere end Dronabinol fra Glostrup Apotek. Her er det bemærkelsesværdigt, at

Knud ikke oplever, at der er en forskel i den kvalmestillende effekt på den dyrere Dronabinol og de billigere

CBD-dråber fra Spanien.

Forsker:

”Jeg

bliver lige lidt nysgerrig på; Har du prøvet at tage CBD-dråberne, når du har været

i kemoforløb?”

Knud:

”Ja.”

Forsker:

”Og

har de været lige så effektive?”

Knud:

”Jeg

lægger dem ind under tungen og så efter et minut, så er det

(kvalmen)

faktisk væk.”

Forsker:

”Så

det er rigtigt forstået, at CBD-dråber faktisk har været lige så effektive

(som

Dronabinol)?”

Knud:

”Ja,

det synes jeg. Måske skal jeg have lidt flere af dem.”

I interviewene giver begge patienter udtryk for, at cannabis-produkter bekæmper kræftceller. Knud, der ikke

oplever forskel på kvalmestillende effekt mellem de billige CBD-Dråber fra Spanien og den dyrere Dronabinol

fra Glostrup Apotek, fortæller, at han foretrækker at tage Dronabinol, hvis han skulle starte i kemoterapi

igen. Han forklarer, at tumormarkør for nyligt at faldet drastisk, og han har en hypotese om, at dette skyldes

behandlingen med Dronabinol, hvor THC kan have haft en positiv reducerende effekt på kræftcellerne.

[56]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Forsker:

”Hvis

du skal starte i kemo igen, hvad vil du så helst tage?”

Knud:

”Jeg

vil tage

THC’e . Ude tvivl.”

Forsker:

”Fordi

den trods alt er mere effektiv mod kvalme?”

Knud:

”Fordi

jeg tror det. Jeg tror, at det er

THC’e , der har

hjulpet mig. Den der tumor, der

kører.”

Forsker:

”Vil

du prøve at forklare lidt mere om det? Hvad din hypotese er omkring THC og

cancerceller?”

Knud:

”Da

jeg startede på det, troede jeg ikke på, at det direkte hjalp på kræften. Men jeg

kunne se, at det tog kvalmen. Og det var det, der var vigtigt for mig. Og efterhånden som tiden

er gået, og der har været ro på det

(kræften)...

Jeg siger til mig selv, at det ikke er kemoen, det

har ligget stabilt... Det eneste, jeg så kan komme i tanke om, det er så cannabisen. I alle årene,

der har det jo været... Den der tumormarkør har været der, men ikke været stigende, men nu

–

boom - så falder den drastisk. Det er egentlig det, der er grunden til det.”

Forsker:

”Har

du talt med lægen om de tanker, du har gjort dig omkring det?”

Knud:

”Nej,

for det er sgu kun tanker. Det er ikke noget, jeg sådan lige...”

Begge patienter fortæller desuden, at de også tager medicinsk cannabis fra Glostrup Apotek, når de ikke er i

behandling med kemoterapi. Ingrid tager medicinen fast hver dag, mens Knud også gør det i perioder, når

økonomien tillader det. Patienterne begrunder dette med hypotesen om, at medicinsk cannabis reducerer

kræftceller. Man kan herved pege på, at patienterne bruger medicinen på en måde, der overskrider

i dikatio e for ordi atio ,

e so

K ud siger i i ter ie et: ”Tvivlen

tør jeg i hvert fald ikke at have”.

Hermed menes, at han ikke tør lade være med at tage medicinsk cannabis

i ’raske’ perioder,

hvis medicinen

har en positiv effekt på selve kræftsygdommen.

Oplevelse af effekt på smerter

På tværs af interviewene ses det, at patienterne har meget forskellige oplevelser af, hvordan medicinsk

cannabis virker som smertestillende medicin. I den tematiske analyse har vi kunnet identificere tre

tendenser:

•

En gruppe oplever

stor

effekt af medicinsk cannabis på smerter

En gruppe oplever

moderat

effekt af medicinsk cannabis på smerter

En gruppe oplever

ingen

effekt af medicinsk cannabis på smerter

[57]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Indledningsvist skal det bemærkes, at ingen patienter oplever total reduktion eller fravær af smerte

–

heller

ikke de patienter, der oplever stor effekt af medicinsk cannabis på smerter. Som kriterium for at vurdere,

hvorvidt en patient kan kategoriseres som havende stor eller moderat effekt, har vi kigget på, hvor

smerteplaget og forpint, patienten beskriver sig selv i interviewene. Eksempelvis har en del patienter

beskrevet effekten på en smerteskala fra 0-10, mens andre bruger procenter, metaforer eller fortællinger fra

deres livsverden.

I dette kapitel har vi valgt en analysestrategi, hvor der udelukkende er fokus på patientens oplevelse af

effekt

på indikation

–

altså hvordan patienten oplever, at medicinsk cannabis virker på den smertediagnose, som

patienten får udskrevet medicinen for. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at vi har interviewet

smertepatienter, der oplever moderat eller sågar ingen effekt på indikation men samtidigt beretter om, at

de er meget glade for medicinsk cannabis, da det hjælper på migræne, søvn eller psykiatriske symptomer. I

rapportens senere kapitler om migræne og søvn vil dette blive gennemgået nærmere.

Stor smertestillende effekt på indikation

Interviewene viser, at en gruppe patienter oplever, at medicinsk cannabis har stor smertestillende effekt. Et

fællestræk for denne gruppe er, at patienterne beskriver en meget tydelig forskel

før

efter

behandling

med medicinsk cannabis, hvor de er væsentligt mindre forpinte af smerter.

”Lægen

var også HELT... Han troede ikke på det, da jeg kom. En måned efter jeg var startet,

der havde jeg e ko sultatio hos læge …

Lægen sagde til mig:

’Jeg

kan ikke huske hvornår,

jeg har set dig på den måde, som du er i dag. Du er helt anderledes, end du plejer at være’. For

jeg har været meget forpint af smerter, og har haft meget svært ved at gå og svært ved at gøre

ting, fordi det var så…, ja det gjorde bare så ondt. Så da han så mig efter den måned der, sagde

han:

’Jeg

har sgu aldrig set noget lignende’. Det var han ret imponeret over. Og jeg bliver brugt

i sammenhænge dernede

(på smerteklinikken),

når der bliver talt om, hvordan det hjælper på

MIG. På MIN type sygdom, fordi det havde han ikke været ude for før.”

Sol ej)

Det skal her bemærkes, at ingen patienter i denne kategori beretter om, at medicinsk cannabis fører til total

smertereduktion eller ophør af smerte. Et fællestræk for patienter, der oplever stor effekt af medicinsk

cannabis, er, at de oplever, at medicinen reducerer deres smerter til et lavt niveau (fx af nogle patienter

angivet på en smerteskala fra 0-10, hvor 10 er det højeste niveau og 0 er det laveste niveau for smerter).

[58]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

”Det liver jeg jo spurgt o

ogle ga ge på s ertekli ikke , år jeg ko

er derop: ’Hvordan

er dine smerter fra nul til ti?

’.

Og da jeg kom derop første gang og var på noget andet medicin

(gabapentin),

så lå min smerte jo ofte på otte-ti stykker nogle gange, så ulideligt, at jeg næsten

ikke sov. Og når jeg så kommer op nu, så

–

afhængigt af på hvilket tidspunkt af døgnet, jeg er

oppe hos dem, om det er i starten eller hen på eftermiddagen

–

så ligger det på tre. Og det er

virkelig noget helt andet. Et helt andet liv, man så kan have.”

Britt

I alle interviews har vi bedt patienterne om at beskrive, hvor hurtigt medicinsk cannabis virker, og om de

oplever en tydelig smertereducerende effekt umiddelbart efter, at de har indtaget medicinen. Her er det

bemærkelsesværdigt, at alle patienter, der oplever en stor smertestillende effekt, også oplever, at medicinsk

cannabis har en relativt hurtig smertestillende virkning, der indtræder et sted mellem halv time-to timer efter

indtagelse.

”Hal a de ti es tid, ogle ga ge to, det afhæ ger af, h or koldt, det er… Me her, der ka

jeg simpelthen mærke, at det løber ud i kroppen og letter. Det går simpelthen ud i kroppen og

varmer den og letter uroen. Den der sitren, jeg har i mine muskler og nerver. Og så slapper jeg

af.” (Britt)

I forhold til medicinens virkning fortæller flere patienter også, at de har fundet ud af, at det er meget vigtigt,

at de tager medicinen på bestemte tidspunkter for at opnå optimal smertestillende effekt.

”Jeg

har lagt mærke til, at hvis jeg ikke tager medicinen på de rigtige tidspunkter, så kan jeg

simpelthen få så ondt, at det er som om det hele det krymper sammen, og det er ligesom om,

det råber og skriger inde i hovedet på mig, at at... Jeg kan ikke bevæge fingrene rigtigt. Og jeg

har svært ved at gå. Når jeg rejser mig og skal gå, så ligner jeg noget, der er løgn, fordi det gør

SÅ ondt, og det hele det er bare fuldstændigt sådan helt krympet sammen til en eller anden

krøllet masse, ik'

?”

(Solvej)

Moderat smertestillende effekt på indikation

I interviewene ses der en gruppe patienter, der oplever, at medicinsk cannabis har en moderat

smertestillende effekt. Til forskel fra gruppen med stor smertestillende effekt, har disse patienter stadig en

del smerter, der opleves som dominerende og svære mentalt at ignorere. Interviewene viser, at disse

patienter stadig er forpinte af smerter.

"Ja, jeg vil sige toppen, hvis man forestiller smerter sådan lidt et bjerg, så klippede det

(medicinsk cannabis)

toppen af, men der var stadig sådan den der ... den der øh ... ja, det er

noget helvedes noget at have ondt, for man kan bare ikke løbe fra det, og man kan ikke

ignorere det.”

(Linda )

I interviewene italesætter flere patienter, at de har manglet større smertedækning i dagtimerne fra

medicinsk cannabis. I analysen af disse interviews har vi bemærket, at disse patienter enten reducerer dosis

eller helt undlader at tage medicinsk cannabis med THC i dagtimerne. Patienterne forklarer, at de

[59]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

sandsynligvis ville have større smertedækning, hvis de tog medicinsk cannabis med THC om dagen, men at

ulemperne og bivirkningerne ved indtagelse af THC i dagtimerne forekommer dem så store, at det opvejer

den smertestillende effekt ved THC-produkter. Denne problemstilling bliver yderligere belyst i afsnittet

”Flertydig effekt: Bi irk i g o

dage og positi effekt o

atte ”.

”… Jeg har a glet det

(smertestillende)

en gang imellem, men jeg har også været stædig og

sagt, at jeg ikke skal have for meget af det dér

(THC).

Jeg ved jo, at jeg kunne tage meget mere,

hvis jeg ville.”

(Jytte)

Hvis man sammenholder de to grupper, der henholdsvis oplever stor og moderat effekt, forekommer der en

interessant forskel. Som gennemgået i forrige afsnit ses det, at patienter, der har stor smertestillende effekt,

også oplever en relativ hurtig virkning umiddelbart efter indtag af medicinen. Hos patienter, der har moderat

effekt, er det omvendt et fællestræk, at de ikke oplever en umiddelbart tydelig forskel i niveauet på smerter

før og efter indtagelse af medicinsk cannabis. Patienterne har ikke en oplevelse af, at medicinen har en akut

s ertestille de effekt,

eskri er deri od irk i ge

ere ”langsom” og ”jævn”. Heru der

et ”depot” i kroppe .

fortæller flere patienter, at de har en oplevelse af, at medi

i e lægger sig so

”Og det er ikke såda , at jeg ka

ærke, at hvis jeg er så og så ø , og så tager jeg edi i e ,

og så får jeg det bedre. Det er lige som om, at det ligger sig i depot i kroppen, sådan oplever

jeg det, så kroppen

tager af det, år de har rug for det…. Me jeg ka ikke såda de ideret

mærke at nå nu, begynder den at virke, så nu kan jeg igen noget. Den oplevelse har jeg

overhovedet ikke af det." (Katja)

I denne sammenhæng beskriver denne patient, Katja, også, at hun har prøvet at halvere dosis i fire dage i

forbindelse med udlandsrejse. Hun oplevede dog ikke, at hun fik mere ondt, hvilket hun tolker som et udtryk

for, at medicinen lægger sig i et depot, som kroppen bruger af.

Ingen smertestillende effekt på indikation

I interviewene ses der en gruppe patienter, der ikke oplever smertestillende effekt på indikation

–

de oplever

altså ikke, at medicinsk cannabis har smertestillende effekt på den diagnose, som de får udskrevet medicinsk

cannabis for.

”Jeg tror åske, at jeg stadigvæk ligger på e seks, syv stykker

(på smerteskala).

Og det har

ikke rigtigt

æ dret sig. Såda . Ikke de der ge erelle s ertetilsta d, jeg har i kroppe …. I det

hele taget synes jeg ikke, at min smertetilstand er blevet bedre. Ikke sådan overordnet set.”

(Ida)

Patienterne beskriver, at de i behandlingsforløbet har drøftet den manglende smertestillende effekt af

medicinsk cannabis med den behandlingsansvarlige smertelæge. Her er patienterne blevet informeret om,

[60]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

at de må forvente en indkøringsperiode uden smertestillende effekt. I interviewene er det dog et fælles tema,

at disse patienter har oplevet det som uklart, hvor længe denne indkøringsperiode vil vare, samt hvornår de

kan forvente at opleve en smertestillende effekt. Ligeledes giver patienterne udtryk for, at det har været

meget uklart, hvornår behandling med medicinsk cannabis skal seponeres på grund af manglende effekt.

”Jeg havde efterhå de rugt a ge, a ge, a ge tusi de kro er på det,

og jeg havde

ingen effekt overhovedet. Og hver gang, jeg sagde det, så sagde de:

’Øg

antallet af dråber, øg

antallet af dråber’.

”

(Elisa)

På interviewtidspunktet var de fleste patienter i denne gruppe stoppet med at tage medicinsk cannabis.

Patienterne havde forinden taget medicinsk cannabis i månedsvis uden effekt, herunder havde en mandlig

patient taget forskellige produkter under forsøgsordningen i 18 måneder. Det skal her bemærkes, at

patienterne først stoppede behandlingen, da de på fuld dosis fik bivirkninger, de oplevede som svært

ubehagelige og funktionsnedsættende (se afsnit om bivirkninger).

I denne gruppe ses dog en ung kvindelig patient, der på interviewtidspunktet stadig er i behandling med

medicinsk cannabis. Patienten får udskrevet medicinen med indikation på fibromyalgi, men hun oplever

ingen effekt på fibromyalgismerter. Til trods for at hun har dårligt råd til at købe medicinen, giver hun udtryk

for, at hun vil fortsætte med at tage medicinsk cannabis. Patienten lægger vægt på, at hun oplever en række

andre effekter på migræne og søvnforstyrrelse (se afsnittene om

’ igræ e’ sa t ’ edi i sk a

et håb om, at medicinsk cannabis på et tidspunkt

il egy de at irke og ”kicke” i d.

”Jeg sy es, at lige u ka

a selvfølgelig sige, at hå et o , at det virker… At det ki ker i d

på et tidspunkt, er der selvfølgelig stadigvæk.”

(Ida)

I gruppen af patienter, der ingen effekt oplever på indikation, har vi interviewet en patient, der havde været

i behandling med fentanyl i 10 år. I interviewet beretter patienten, at hun blev trappet ud af fentanyl i

forbindelse med opstart af medicinsk cannabis. Patienten oplevede dog ingen smertestillende effekt af

edi i sk a

a is, og hu fik oldso

e ”smertepeaks”. Patie te

eskri er, at he des al e tilsta d ar

”K al e

og oplevelse af at læge ikke

særdeles dårlig, åde på gru d af s erter og i irk i ger Se afs it o

a is

hjælper på sø forstyrrelse ed psykisk sygdo ’).

Patienten giver desuden også udtryk for, at hun stadig har

tog bivirkninger seriøst”). I følgende citat beskriver patienten, at hun ikke oplevede, at den manglende

smertestillende effekt blev taget alvorligt, da hun var til opfølgende kontrolsamtale i uge tre hos

behandlingsansvarlig læge.

[61]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Maj: ”Det

her var bare en kold spand vand i hovedet. Jeg følte mig ikke hørt og ikke set. Fordi

jeg havde jo, altså igen, jeg havde jo fået det bedste produkt, så det skulle jo virke. Bid det

sammen og tag hjem. Altså det var virkelig sådan, at jeg begyndte at græde”.

Forsker: "Kan du prøve at huske, hvad hun

(Sygeplejersken)

sagde?"

Maj: "Ja, det var sådan ...

’Ej

men nu er du jo kun i gang med uge tre’, og nu skulle hun også

have det kørt op så, og du får jo, det var den der fornemmelse af, at jeg fik jo det bedste, så,

jeg var lidt, jeg følte lidt, jeg havde lidt en fornemmelse af, at jeg var lidt et pjattehoved."

Forsker: ”Ja, ja…”

Maj: "Sådan lidt lige, ej nu måtte jeg tage mig sammen, fordi jeg havde jo fået det bedste

produkt, og de vidste jo, hvad de havde med at gøre. Altså det var den fornemmelse, og hun

siger også:

’Jamen

du har fået det bedste, vi kan ikke give dig andet, du må bare hænge i’.”

I interviewet giver patienten udtryk for, at hun undervejs mistede tilliden til behandlingsansvarlig læge,

hvorfor hun i stedet søgte hjælp hos egen læge, der hjalp hende med at seponere behandling med medicinsk

cannabis. Sammenlagt var patienten i behandling med medicinsk cannabis i tre måneder, hvorefter hun

genoptog behandling med fentanyl.

Effekt på søvn

I forrige kapitel blev det gennemgået, hvordan patienterne oplever, at medicinsk cannabis reducerer smerter.

I denne analyse inddelte vi patienternes beskrivelser i tre kategorier: stor, moderat og ingen smertestillende

effekt på indikation.

I forhold til søvn er det interessant, at alle smertepatienter i de første to grupper, stor og moderat effekt på

indikation, fortæller, at medicinsk cannabis også har en positiv effekt på deres søvn. Patienterne beskriver

en stor og markant forskel på deres søvn

før

efter,

at de er begyndt at tage medicinsk cannabis. To

patienter, der ikke oplever, at medicinsk cannabis reducerer smerter, oplever ligeledes, at medicinsk

cannabis har en søvnregulerende effekt.

I interviewene er søvn et emne, som patienterne taler meget om, og som tydeligvis er vigtigt for dem at

adressere. En del patienter fremhæver, at den positive effekt på søvn er en væsentlig årsag til, at de er glade

for medicinsk cannabis. Med henblik på at forstå patienternes motivation til at tage medicinsk cannabis, er

det derfor også vigtigt at belyse, hvordan patienterne oplever, at medicinsk cannabis hjælper på søvn. Det

skal i øvrigt bemærkes, at de interviewede patienter i behandling med kemoterapi ikke oplever, at medicinsk

cannabis har ændret deres søvn, hvorfor de følgelig ikke er med i denne analyse.

[62]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Søvn før og efter medicinsk cannabis

Størstedelen af de interviewede smertepatienter beskriver, at de tidligere sov meget dårligt på grund af

smerter. Nogle patienter oplevede mange opvågninger om natten og måtte stå op og tage smertestillende

medicin af opioid-typen for at kunne sove videre. Andre patienter fortæller, at de slet ikke sov om natten

pga. smerter, og at det netop var denne søvnløshed, der ledte op til, at de til sidst opsøgte smertelæge med

henblik på at få udskrevet medicinsk cannabis.

”Jeg

sov ikke om natten, fordi jeg havde så mange smerter. Så gik jeg til lægen, og så siger jeg

til hende, om jeg kunne få cannabis."

(Ulla)

”Og

så var det, at jeg ikke sov en hel måned, fordi jeg havde smerter, og så gik jeg til lægen og

sagde:

’

Nu går det helt galt. Hvis jeg ikke snart får noget søvn, så ved jeg ikke, hvad jeg gør’

”

(Britt)

I interviewene beskriver patienterne, at medicinsk cannabis har haft en stor positiv effekt på deres søvn.

Flere udtrykker stor overraskelse over, at deres søvn er blevet betydeligt bedre, efter at de er begyndt at

tage medicinsk cannabis. Patienterne nævner, at de har færre opvågninger om natten, og at de har fået

lettere ved at sove igennem.

”Så

jeg startede på to dråber. Fuck hvor sov jeg godt, altså jeg sov hele natten og stod op næste

dag og havde det sådan lidt, ej hvor er det her mærkeligt.”

Vi eke

"Jamen,

jeg kunne jo allerede den første nat mærke, at jeg sov ... og kunne slappe af. Og om

morgenen, da jeg vågnede, da sagde jeg til min mand:

’Hold

da op jeg har sovet!’ Altså ... jeg

kunne stå op den halve nat og ikke sove.”

Ulla

I analysen af interviewene har vi bemærket, at flere patienter, der kun oplever moderat effekt på smerter,

alligevel er glade for at tage medicinsk cannabis, da denne medicin har ført til bedre

nattesøvn. En patient

forklarer, at den gode søvn har øget hendes livskvalitet betydeligt. Hun argumenterer for, at en

evaluering af medicinsk cannabis ikke kun skal ske snævert i forhold til, hvor meget man er faldet

på en smerteskala, men at evalueringen også skal medtage andre effekter som søvn og livskvalitet.

Gitte: "Det er mærkeligt. Hvis du nu, det er jo også det XXX

(navn på læge)

siger. Hvis man

kigger på smertescore, så er jeg måske ikke faldet så meget i smertescoren, men jeg føler, jeg

har meget bedre livskvalitet, og det er jo, det er jo det budskab, jeg vil give dig, hvor interview

er bedre. Hvor lægen vil sige:

’Hvor

er du på smertescoren, ja nå, du har ikke rykket mere end

en halv grad, nå, så dur det ikke’."

Forsker: "Lige præcis."

Gitte: "Det, det gør det faktisk. Fordi jeg sover bedre, det har jeg enorm livskvalitet af, selvom

det stadig gør ondt, så på den måde er det jo enormt vigtigt, at man samkører det."

[63]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

I analysen af interviewene har vi forsøgt at undersøge patienternes beskrivelser af,

hvorfor

medicinsk

cannabis har god effekt på søvn. Enkelte patienter fremsætter klare beskrivelser af, at den gode søvn skyldes,

at medicinsk cannabis reducerer smerter om natten. I andre interviews fremsættes der mere tvetydige

beskrivelser af, hvorfor de sover bedre om natten. Patienternes udsagn indikerer, at der både kan være tale

om, at den gode søvn skyldes, at medicinen reducerer smerter om natten, men samtidigt fremsætter

patienterne beskrivelser, der indikerer, at den gode søvn også er foranlediget af, at patienterne er

ruspåvirket, og at medicinen i sig selv har en sløvende og søvndyssende effekt. Et eksempel på dette ses

meget tydeligt i interviewet med en mandlig patient, Peter, der fortæller, at han har brugt medicinsk cannabis

som sovemedicin. Peter oplevede ikke, at medicinsk cannabis reducerede hans smerter, hvorfor han

stoppede behandlingen. Peter havde dog erfaret, at han sover godt, når han tager medicinsk cannabis,

hvorfor han et par gange har brugt det som sovemedicin selv efter, at han egentligt var stoppet med at bruge

det som smertestillende medicin.

”…

Så har jeg et par gange, hvis jeg har været rigtig træt om aftenen, og jeg ved, jeg skal op

ik', så har jeg lige taget et par dråber, så har jeg tænkt, så slapper jeg sgu da helt af, ik'."

(Peter)

Medicinsk cannabis hjælper på søvnforstyrrelse ved psykisk sygdom

Flere informanter fortæller, at de siden tidlig ungdom har haft søvnproblemer, der er relateret til psykisk

sygdom og traumer. Der er tale om affektive lidelser som svær depression og angst. En enkelt patient har

også senfølger efter et seksuelt overgreb. Efter en årrække med psykiatriske symptomer udviklede

patienterne senere smertelidelser som slidgigt eller fibromyalgi.

Her er det interessant at bemærke, at patienternes søvnproblemer altså ikke alene skyldes somatiske

smerter, men at der derimod er tale om, at både psykisk og somatisk sygdom giver sig udtryk i

søvnforstyrrelse.

Ida er en ung kvinde i slutningen af

’er e, der er

eget syg af fi ro yalgi. Hu har tidligere fået store

mængder morfin ordineret af læger. I interviewet fortæller hun, at hun som tolvårig var udsat for et seksuelt

overgreb, og at hun derefter udviklede senfølger og svær søvnforstyrrelse.

Ida: ”Jeg startede allerede ed at sove dårligt, da jeg var på… Rigshospitalet. Jeg var udsat for

et seksuelt overgreb, da jeg var tolv.”

Forsker:

”Okay.”

Ida: ”Var i

Center for Voldtægtsofre i nogle år. Og det var faktisk allerede der, at jeg begyndte

at sove dårligt.”

[64]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

I interviewet fortæller Ida, at hun oplever, at hendes søvn er blevet bedre, efter hun er startet op i medicinsk

cannabis. Tidligere vågnede hun ca. hver halvanden time, men nu kan hun sove tre timer, før hun vågner.

”Nu

er det så blevet meget bedre, efter jeg startede på det her cannabis, så jeg kan godt sove.

Hvor før vågnede jeg måske hver halvanden time, og nu kan jeg godt sove måske tre timer, før

jeg vågner, så det er blevet lidt bedre for mig.” (Ida)

En anden patient, Bente, har i årevis oplevet symptomer på svær angst og søvnløshed. I starten af interviewet

fortæller hun, at hun faktisk startede med at tage illegal cannabis mod søvnproblemerne. I denne forbindelse

erfarede hun, at den illegale cannabis også havde en særdeles god smertelindrende effekt på gigt. Dette fik

hende til at opsøge smertelæge, hvor hun fik ordineret medicinsk cannabis i forsøgsordningen.

Forsker:

”Og

så for et års tid siden, så startede du på cannabis. Var det din læge, eller var det

din egen beslutning?”

Bente:

”Det var i a o oppe på la det. Hu tog det. Og… I egy delse tog jeg

det egentlig

for søv e … Jeg tog det for søv e . Me så oplevede jeg, at det også hjalp på gigte . Så det

var jo godt.”

I interviewet lægger Bente dermed vægt på, at hendes motivation for at tage medicinsk cannabis i

forsøgsordningen

både

har et somatisk og psykiatrisk aspekt. Hun oplever dels, at medicinsk cannabis har en

stor smertereducerende effekt (hun er gået fra 9 til 1 på smerteskalaen), og dels oplever hun, at medicinsk

cannabis har en beroligende effekt og hjælper på søvnproblemer, der er relateret til angstlidelse.

I relation hertil fortæller Bente, at hun tidligere har taget meget sovemedicin pga. angst og tankemylder. Hun

har nu reduceret sit forbrug af sovemedicin, da hun oplever, at medicinsk cannabis for det meste kan stoppe

tankemylder om natten. Dog betoner hun, at medicinsk cannabis ikke er så stærkt som sovepiller. Hvis der

sker noget negativt i hendes liv, har hun stadig brug for sovemedicin.

Bente:

”Jeg

har bekymringsangst. Virkelig meget.”

Forsker:

”Overtænker?”

Bente:

”Overtænker.

Alt det der, det kører nonstop. Det bliver jo så stoppet med en sovepille.

Me det ka godt… Det ka godt stoppes ed a a is-olie, hvis ikke… Det er ikke lige

så

stærkt som en sovepille. Jeg kan sagtens overleve uden sovepillerne, hvis ikke der er et eller

andet.”

Det skal dog bemærkes, at Bente i interviewet forklarer, at hun ikke oplever, at der er sket en forandring i

hendes globale affektive tilstand, efter hun er begyndt at tage medicinsk cannabis. Hun beskriver, at hun

stadig har mange symptomer på stress og angst i dagtimerne.

[65]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

I gruppen af patienter, der både har somatiske og psykiatriske lidelser, ses der dog også en enkelt patient,

Katja, der oplever, at den forbedrede søvn har ført til, at hun ikke længere har symptomer på depression. I

interviewet fortæller Katja, at hun i 24 år var syg med svær depression. Hun har de sidste otte år betragtet

sig so

rask,

e hu ople ede dog stadig e række sy pto er, hu

eskri er so

”eftervirkninger” af

depressionen. Disse eftervirkninger oplevede hun som symptomer på stress, tankemylder og nedtrykthed.

Derudover fortæller hun, at hun havde svært ved at få ordnet praktiske ting og havde nedsat kognitivt

funktionsniveau.

I interviewet beskriver Katja, at hendes affektive tilstand og kognitive funktionsniveau er blevet væsentligt

bedre efter, at hun er begyndt at tage CBD-dråber. Hun mener, at medicinens positive effekt på søvn har ført

til, at hun nu er mindre stresset, vred og ked af det samt bedre kan overskue ting.

Katja: ”…

Det er lige som om, jeg tænker klarere nu med CBD-dråberne. Ting, hvor jeg før ville

gå mere i panik over, der får jeg det sådan mere, nå ja, det går nok…”

Forsker: "Der er kommet lidt mere ro på, på en eller anden måde?"

Katja: "Ro på, sådan åh, ja, det går sgu nok, hvor før der blev jeg meget vred eller meget ked

af det eller meget usikker, hvis der var noget ik'. Så selvom jeg synes, og jeg også selv har sagt,

at jeg var sluppet ud af min depression, så var der eftervirkninger af det, så kan jeg bare mærke,

og jeg tror også, det har noget med nattesøvn at gøre, at jeg er mindre stresset, og så kan man

bedre overskue ting."

Reduceret migræne hos patienter med fibromyalgi

Flere patienter med fibromyalgi fortæller, at medicinsk cannabis har stor effekt på den migræne, der tilstøder

fibromyalgien. Patienterne oplever, at de har færre migræneanfald, ligesom migræneanfaldene varer kortere

tid.

”Fra

at gå og få migræne to-tre gange om ugen, og nogle gange varende af tre døgn, så er den

rigtig slem, for så blev den ene bare afløst af den anden, så har jeg migræne tre gange om

måneden nu, og den varer kun sådan en otte-tolv timer."

(Katja)

Her er det interessant at bemærke, at disse patienter ikke oplever en stor smertestillende effekt på selve

fibromyalgi-smerterne, som er den indikation, de får udskrevet medicinsk cannabis for. I forhold til tidligere

s ertea alyse, ligger disse patie ter på ” oderat” og ”i ge

s ertestille de effekt”. I i ter ie

ene

evaluerer patienterne dog medicinsk cannabis som havende stor betydning for deres livskvalitet, og her er

det især migræne (foruden søvn), som patienterne peger på som en betydningsfuld og motiverende faktor

for at fortsætte behandling med medicinsk cannabis. Ida, der ikke oplever at medicinsk cannabis reducerer

fibromyalgi-smerterne, beskriver i nedenstående citat, at hun alligevel oplever at medicinsk cannabis har ført

[66]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

til ”en

stor forbedring”

i he des li

sverden, da medicinen reducerer hyppigheden og graden af

migræneanfald.

”…Så

jeg er ikke i tvivl om, at på en eller anden måde, så er der noget i det der cannabis, som

gør noget. Og som giver en lille smule bedring. Og for mig er det en stor forbedring. ISÆR det

med migrænen. Fordi det er så invaliderende. En ting er det der med at have smerter, og at det

gør ondt, når jeg sidder her. Men jeg kan jo godt sidde her. Men hvis jeg har migræne, så kan

jeg jo i ge ti g. Så ligger jeg jo ed hovedet i e spa d, altså… I to dage.”

(Ida)

Interviewene viser, at selvom medicinsk cannabis ikke har ført til en stor reduktion i fibromyalgi-smerter,

betyder de færre migræneanfald (og den forbedrede søvn), at patienterne har lettere ved at cope med og

mentalt håndtere fibromyalgismerterne.

”… Jeg

har ikke de første par måneder rigtig følt, at mine fibromyalgismerter var mindsket,

men alene det, at alt det andet blev sænket og dæmpet, fordi det var jo ikke kun fibromyalgien,

det var jo alle de her ting, jeg havde oveni hinanden. Så når ligesom de ting begyndte af

forsvinde, og jeg fik sovet bedre, og min migræne var meget aftagende, så er det lige som om,

så begyndte det også at hjælpe mine fibromyalgismerter. Sådan lidt, hvor meget kan man

kapere, ik’.”

Katja

Bivirkninger

I interviewene har vi spurgt systematisk ind til, om patienterne oplever bivirkninger ved behandling med

medicinsk cannabis. I nedenstående tabel ses en oversigt over, hvilke bivirkninger patienterne nævner.

Indledningsvist skal det bemærkes, at der også er en gruppe patienter, der ikke har oplevet bivirkninger i

forbindelse med behandling med medicinsk cannabis. Derudover har ingen af de interviewede patienter

oplevet, at behandlingen førte til symptomer på angst, depression eller psykose.

Bivirkning

Antal patienter

Euforiserende virkning

Hovedpine

–

”tø

er æ d”

ved overdosering

Svimmelhed

Kvalme

Indlagt

–

alvorligt ildebefindende

*Forstoppelse

*Grim smag og lugt

*Mundtørhed

*Reduceret appetit

*Sult og vægtøgning

*Nedsat muskelstyrke

*Muskelsmerter ved høj dosis

*Disse bivirkninger har vi valgt ikke at behandle i den tematiske analyse, da de ikke optræder med samme kompleksitet som fx euforiserende virkning.

[67]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Euforiserende virkning

På tværs af interviewene ses en gruppe smertepatienter, der oplever, at medicinsk cannabis har en

euforiserende virkning. Hos flere patienter er der kun tale om enkeltstående episoder, hvor de blev

ruspåvirket af medicinsk cannabis (både af cannabidiol og dronabinol). Dette skete i forbindelse med, at

patienterne kom til at tage for høj dosis medicinsk cannabis eller drak alkohol kort efter indtagelse af

medicinsk cannabis.

Andre patienter beskriver, at de stort set dagligt oplever en euforiserende effekt, når de indtager medicinsk

cannabis. Flere patienter sammenligner den euforiserende effekt med at være beruset af alkohol.

”Ja, de fleste dage liver jeg faktisk såda lidt… Lidt ligeso , hvis du har drukket. Alkohol. Du

har drukket en drink mega hurtigt, så kan du godt mærke nogle gange, at det stiger dig lidt til

hovedet. Du bliver sådan lidt lalleglad. Sådan du kan mærke i hovedet, at det påvirker hjernen

på en eller anden måde. Og det er sådan lidt den samme måde, jeg føler, at jeg sådan kan

ærke det. Jeg ka godt live såda lidt… Jeg føler ig faktisk lidt fuld ogle ga ge. Eller

såda .” Ida

Flere patienter har oplevet

så kraftig ruspå irk i g, at de italesætter dette so

”at

være skæv”.

Patienterne har været i behandling med henholdsvis Stenocare 1:1 og Dronabinol fra Glostrup Apotek, hvor

de efter en periode med gradvis optrapning, blev sat op på fuld dosis. I denne forbindelse har patienterne

oplevet,

at de le kraftigt ruspå irket og ”skæve”.

Patienterne beskriver dette som værende en tilstand,

hvor de oplevede tab af kontrol over tanker og krop.

Peter: ”Så e dte jeg helt

oppe på ni-ti milligram, men så blev jeg jo simpelthen skæv. Og det

gav jo ikke nogen mening."

Forsker: "Nej."

Peter: "For det hjalp overhovedet ikke på nogen måder

(henviser til ingen smertestillende

effekt),

eller jo det hjalp på, jeg lev jo skæv ik', og så har a det jo eget godt ik'….Me

jeg

bryder mig ikke om det der kontroltab, overhovedet. For man mister kontrollen over sig selv."

Forsker: "Var det sådan, du oplevede, du mistede kontrollen over tanker?"

Peter: "Jeg mistede kontrollen over tanker, ik'. Og også over kroppen ik', jeg tænkte, det gik

virkelig meget langsomt."

Euforiserende effekt: Positiv effekt eller negativ bivirkning

Interviewene viser, at patienterne har meget forskellige opfattelser af, hvorvidt den euforiserende virkning

er en behagelig, ønsket og positiv effekt eller om den omvendt er en ubehagelig, uønsket og negativ

bivirkning.

[68]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

En kvindelig patient, Britt, beskriver, at hun har oplevet den euforiserende effekt ved Dronabinol fra Glostrup

Apotek som ubehagelig. I interviewet fortæller hun, at hun startede med at tage Dronabinol om aftenen før

sengetid, hvilket reducerede hendes smerter. Hun oplevede dog også, at Dronabinol gav hende en kunstig

”speedy” e ergi, so

træt og

” o

e irkede, at hu ha de s ært ed at fi de ro til atte . Derudover

følte hun sig også

et”

om morgenen. I dette interview er den euforiserende effekt altså en uønsket effekt og

bivirkning, der førte til, at hun har skiftet til CBD Stenocare.

Britt:

”…Jeg lev for speedy. Jeg ku e ikke få de ro, jeg havde rug for… Og så var der såda

oget suse i æse , det var eget ærkeligt. So o det hev lidt i æse , år jeg… Me det

virkede jo! Og det virkede på mine smerter. Jeg syntes også, at jeg var lidt træt, når jeg vågnede

om morgenen. Altså sådan lidt, lidt bombet. Jeg skulle i hvert fald ikke have en jobsamtale

klokken otte om morgenen, jeg skulle sådan op i gear.”

Forsker:

”Det

var med Dronabinolen?”

Britt:

”Ja,

det er den, jeg taler om. Men den var god, det var ikke fordi, at den var udelukket.

Altså

i forhold til… e der var oget, der irriterede ig ed oget speedy, altså oget, der

ikke…”

Forsker:

”Ja,

kan du prøve at beskrive det lidt nærmere?”

Britt:

”Ja.

Det var som om, der kom en kunstig energi, altså på en ubehagelig måde. På en

måde, som jeg udmærket godt kender i min krop ikke skal være der, når jeg skal til at sove nu.”

En anden patient, Linda, har tilsvarende oplevet, at Dronabinol fra Glostrup Apotek på én og samme tid har

en smertestillende og euforiserende effekt. Sidstnævnte beskriver Linda som en oplevelse af at være

”ved

siden af sig selv”.

For Linda var dette forbundet med et så stort emotionelt ubehag, at hun ikke vil tage

medicinsk cannabis igen, hvis hun atter skulle blive syg.

Li da: ”Så jeg ko

er aldrig til at tage det ige , so i aldrig, for jeg ryder

Jeg synes simpelthen, det er ubehageligt. Ubehageligt."

ig ikke o

det.

Forsker: "Nej. Så selv hvis du altså fik et meget slemt udbrud af helvedesild igen, så ville du ikke

tage medicinsk cannabis?"

Linda: "Nej!"

Forsker: "Fordi der er de her bivirkninger?"

Linda: "Ubehagelige bivirkninger, hvor man er lidt ved siden af sig selv."

Andre patienter italesætter omvendt den euforiserende effekt som værende behagelig, positiv og ønsket.

Disse patienter beskriver, at medicinsk cannabis virker fysisk afslappende, søvndyssende og psykisk

erolige de. Nogle ople er sa tidigt e følelse af ære ”opløftet”, so

for i des

ed e otio elt el ære.

Disse patienter oplever altså ikke den euforiserende effekt som bivirkning, men derimod er det en effekt, der

bevirker, at de har lettere ved at sove om aftenen. I flere interviews med patienter, der kun oplever moderat

[69]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

smertestillende effekt på indikation, ses det også, at den euforiserende effekt bevirker, at patienten bedre

kan udholde at være i smerterne og finde ro. Den euforiserende virkning betyder her, at patienterne får

lettere ved mentalt at håndtere og leve med smerterne.

Katja:

”Så

den har også en beroligende, man føler sig opløftet, men man føler sig også

afslappet."

Forsker: "Ja."

Katja: "Ja, man kan godt, jeg kan godt høre, det lyder modstridende."

Forsker: "Nej, for man kan jo godt, noget kan jo være i sindet, noget kan måske være i kroppen.

Den afslappende følelse, du føler, kan du sådan placere den?"

Katja: "Øhm..."

Forsker: "Eller prøve på at beskrive det?"

Katja: "Altså, med CBD-dråberne? Ja, sådan lidt, åååh, sådan lidt livet er dejligt."

Forsker: "Livet er dejligt?"

Katja: Ja, hvor jeg kan få den der, nogle gange tager jeg mig selv i at sukke sådan rigtig dybt,

men ikke det der suk sådan negativt, det er mere det der, åååh, arrrrh, ja. Og føle behag i at

være mig. Eller i min krop. Mig og min krop ikke. Og jeg tror ikke, man kan skille sind og krop

af, altså det har en sammenvirkende, men det får jeg nogle gange, hvor jeg bare kan sidde

sådan der, og så får jeg det der aaahhhh (dybt suk), hvor det bare kommer af sig selv, og det

har jeg ... ikke oplevet før, så der, der sådan en, laver en ro. Jeg kan godt have smerter, men

du kan godt have smerter og uro og den her anspændthed og så kan du have smerter og lidt

ro. Ja."

Mange sundhedsprofessionelle laver en skarp distinktion mellem effekt og bivirkninger. Når det drejer sig

om medicinsk cannabis, er der tradition for at skelne mellem den euforiserende, rekreative effekt og den

smertestillende, medicinske effekt. Her er det bemærkelsesværdigt, at en del patienter i nærværende

undersøgelse ikke klart skelner mellem den smertestillende og euforiserende effekt. Set med patienternes

optik forekommer dette ikke relevant at adressere og lave den distinktion. Deres beskrivelser viser derimod,

at effekter og bivirkninger ikke er farmakologiske distinkte kategorier, men at der er tale om en

samlet

positiv

oplevelse. Den euforiserende, rekreative effekt beskrives

også

som en ønsket, værdsat effekt, da denne

opleves som havende stor betydning for søvn, coping med smerter og livskvalitet.

Interviewene indikerer således, at der er uklare grænser for, hvorvidt nogle patienter bruger medicinsk

cannabis rekreativt eller medicinsk. Denne problemstilling er velbeskrevet i andre kvalitative studier om

patienters brug af medicinsk cannabis

. En oversigtsartikel fra 2017 gennemgår fem kvalitative studier om

medicinsk cannabis. I alle fem studier konkluderes det, at der hos en del patienter er uklare grænser for,

hvorvidt patienterne bruger medicinsk cannabis rekreativt eller medicinsk

[70]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Flertydig effekt: Bivirkning om dagen og positiv effekt om aftenen

Flere patienter giver også udtryk for, at den euforiserende effekt

både

kan være positiv og negativ, afhængigt

af hvilket tidspunkt på dagen det drejer sig om. I interviewene forklarer patienterne, at de ikke tager

medicinsk cannabis med THC om dagen, da de oplever, at denne type medicin har en euforiserende effekt

og nedsætter deres kognitive funktionsniveau. På grund af disse bivirkninger har disse patienter derfor valgt

kun at tage medicinsk cannabis af typen THC til natten, mens de omvendt tager produkter med CBD om

dagen.

Disse

patie ter eskri er dog, at CBD’e ikke s ertedækker de

i så høj grad so

produkter

ed THC, og

at de i dagtimerne derfor mangler smertedækning. I interviewene giver patienterne dog udtryk for, at

ulemperne og bivirkningerne ved indtagelse af THC i dagtimerne forekommer dem så store, at det opvejer

den smertestillende effekt ved THC-produkter.

”Hvor jeg vil så sige, jeg var edre stillet, hvis jeg så tog THC'e ,

dagtimerne."

(Gitte)

e det vil jeg ikke i

”…

Problemet er bare lidt, at jeg også er nødt til at fungere om dagen, og jeg skal ikke igen, nu

har jeg været på den der morfinbølge, og jeg skal ikke igen gå i sådan en osteklokke, hvor jeg

er påvirket. Og jeg er lidt

–

nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan det virker, og det er også noget

med at prøve det, men jeg kører jo bil. Og det vil jeg måske ikke have det godt med at gøre,

hvis jeg nu tog den THC, jeg tager om natten. For der kan jeg mærke, at jeg bliver påvirket.”

(Ida)

Den euforiserende virkning ved THC opleves altså som en negativ bivirkning, når det drejer sig om at fungere

om dagen. Her er det interessant, at de samme patienter omvendt oplever, at den euforiserende virkning

ved THC er positiv, når den indtages om aftenen før sengetid. I interviewene fortæller patienterne, at de

oplever, at medicinsk cannabis af typen THC virker psykisk beroligende, muskelafslappende og søvndyssende.

Dette er effekter, patienterne evaluerer som positive om aftenen og natten, da de oplever at have færre

opvågninger og bedre søvnkvalitet.

Svimmelhed

I interviewene er svimmelhed den bivirkning, som patienterne oftest nævner i forbindelse med deres

behandling med medicinsk cannabis. Det skal her bemærkes, at nogle patienter oplever, at medicinsk

cannabis både inducerer en oplevelse af at være ruspåvirket og svimmel. Hos andre patienter er der tale om,

at svimmelhed optræder isoleret uden en euforiserende effekt. I nærværende afsnit har vi valgt at citere

patienter, der udelukkende oplever svimmelhed.

Flere patienter beretter, at de i lettere grad oplever svimmelhed hver dag, når de tager medicinsk cannabis

[71]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

om aftenen. Disse patienter giver dog udtryk for, at der er tale om en lille bivirkning, da de alligevel skal sove.

Patienterne oplever desuden ikke, at det påvirker deres funktionsniveau negativt om morgenen.

”Jeg sy es det at iste lidt ala e,

inden jeg skal i seng, det er ikke en bivirkning, jeg ikke kan

leve ed. For jeg skal alligevel sove. Jeg har ikke oget o

orge e , der dæ per ig… Jeg

kan ikke mærke noget.”

Britt)

I interviewene ses der også en kvindelig patient, Vibeke, der er usikker på, om svimmelhed skyldes bivirkning

fra medicinsk cannabis. Vibeke fortæller, at hun i perioder oplever svimmelhed, og at hun på denne baggrund

har opsøgt ørelæge og optiker. Disse tiltag har dog ikke hjulpet, og hun har derfor drøftet svimmelhed med

behandlingsansvarlig smertelæge og udtrykt bekymring for, hvorvidt dette skyldes bivirkning fra medicinsk

cannabis, hvilket lægen dog har afvist.

”Jeg

har oplevet, altså i perioder en lille smule svimmelhed, og det har jeg snakket med

sygeplejersken og XXX

(lægens navn nævnes)

om derinde, ik', og de siger, i forhold til den lave

dosis, jeg tager, så burde jeg ikke have bivirkningen svimmelhed.”

(Vibeke)

I interviewet med Elisa fortæller hun, at hun blev svært svimmel, da hun kom op på fuld dosis. Hun oplevede

på intet tidspunkt smertestillende effekt af medicinsk cannabis, og svimmelhed var her den udløsende faktor,

der gjorde, at hun valgte at stoppe behandlingen.

”Og til sidst var jeg så oppe på i drå er, tre ga ge o dage , og det havde så de effekt,

jeg blev svimmel. Ganske almindeligt svimmel. Altså syg-svimmel, ikke sjov-svimmel. Og så gad

jeg ikke det mere. Så holdt jeg bare op, for jeg havde ingen glæde haft af det. Udover at blive

svimmel. Dér havde jeg kørt med det i mange måneder.”

(Elisa)

Kvalme og oplevelse af at læge ikke tog bivirkninger seriøst

En enkelt patient, Maj, oplevede svær kvalme som bivirkning under hele behandlingsforløbet med medicinsk

cannabis. Hun begyndte allerede at få det dårligt efter et par uger, hvor hun stadig var på lav dosis. Maj

beskriver det som en oplevelse af køresyge, svær utilpashed og sygdomsfornemmelse i kroppen. Samtidigt

oplevede hun ingen smertestillende effekt.

I interviewet beretter Maj, at hun havde stort behov for at tale med behandlingsansvarlige læge om

bivirkninger og manglende effekt. Til de opfølgende kontrolsamtaler oplevede hun dog ikke, at

sygeplejersken, der forestod kontrolsamtalerne, tog bivirkningerne og den manglende smertestillende

effekt, seriøst.

Undervejs i behandlingsforløbet blev Maj sat op i dosis. Hun oplevede, at kvalmen steg proportionelt med

dosis, og at hendes almentilstand blev dårligere. Efter tre måneder i behandling med medicinsk cannabis

[72]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

valgte hun at stoppe behandlingen.

tidligere eskre et i afs ittet ”I ge effekt på i dikatio ”, gi er Maj

udtryk for, at hun undervejs mistede tilliden til behandlingsansvarlig smertelæge, hvorfor hun i stedet søgte

hjælp hos egen læge, der hjalp hende med at seponere behandlingen.

Akut indlæggelse på hospital

I interviewet med Maj beretter hun desuden om en enkeltstående episode med ildebefindende og akut

indlæggelse, da hun var i behandling med medicinsk cannabis. Fem dage efter opstart med THC Drops

Stenocare fik hun pludseligt et svært ildebefindende med symptomer på hjertebanken, høj puls og

vejrtrækningsproblemer. Derudover oplevede hun, at hendes mund var lammet, og at hun ikke kunne tale.

Maj blev indlagt på hjerteafdeling, og der blev taget blodprøver og hjertescanning. Undersøgelsen viste dog

ingen objektive fund. Majs tilstand blev stabil efter få timer, og hun blev udskrevet.

Efter indlæggelsen tog Maj telefonisk kontakt til behandlingsansvarlig smertelæge med henblik på at drøfte,

hvorvidt denne episode kunne skyldes bivirkninger ved medicinen. Hun kunne dog ikke få lov til at blive

viderestillet til lægen, men talte i stedet med klinikkens sekretær, der mente, at episoden kunne skyldes

stress eller smerter.

Maj: ”Og det ri gede jeg så og fortalte, og det lev heller ikke reg et for oget."

Forsker:

"Nå…"

Maj: "Ej, men det måtte være fordi, jeg var stresset, eller fordi jeg havde haft ondt eller et eller

andet."

I interviewet uddyber Maj, at sekretæren desuden havde foreslået, at episoden kunne skyldes et angstanfald.

I interviewet forholder Maj sig kritisk til dette, da hun hverken før eller senere har oplevet stress- eller

angstinducerede ildebefindende.

Maj har ikke kendskab til, om behandlingsansvarlig læge har indrapporteret hændelsen som mulig bivirkning

ved medicinsk cannabis. I interviewet giver Maj udtryk for stor frustration over hele behandlingsforløbet og

fortæller, at hun vil have agtindsigt i sin journal og indrapportere indlæggelsen som mulig bivirkning, såfremt

at behandlingsansvarlig læge ikke har gjort dette.

[73]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Indrapportering af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

I interviewene har vi spurgt de patienter, der har oplevet funktionsnedsættende bivirkninger, om

behandlingsansvarlig læge har indrapporteret bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Ingen af de adspurgte

patienter har dog kendskab til, hvorvidt lægen har indrapporteret bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

I denne sammenhæng har vi bemærket, at flere patienter giver udtryk for, at de ikke betragter fx svær

s i

elhed eller ”at

være skæv”

i irk i ger.

Selvom patienterne har været meget generet af disse

bivirkninger, argumenterer de alligevel for, at dette er effekter, der må betragtes som normale og

forventelige, når det drejer sig om cannabis som medicin.

"Jamen, der har jo ikke været nogle bivirkninger som sådan. Undtagen at blive skæv. Men det

er jo, når man tager for meget, så bliver man jo skæv. Det styrer jo sig selv, altså så det er vel

ikke nogen bivirkning? Det er vel ligesom, hvis man tager for meget alkohol, så bliver man fuld,

ik'. Altså det kan du jo også kalde en bivirkning, men altså (Griner

.”

Peter)

Den samme holdning ses også i interviewet med Elisa, der var meget generet af svimmelhed.

Forsker:

”Okay.

Tror du, at de

(lægen)

har indrapporteret svimmelhed som en bivirkning?”

Elisa:

”Det

ved jeg ikke, om de har på en eller anden led... Men det tror jeg... Jeg ved ikke, om

jeg vil kalde det en bivirkning. Altså jeg bliver svimmel af at tage ni dråber cannabisolie. Det er

jo det, man gør for fanden.”

En nylig evalueringsrapport om forsøgsordningen med medicinsk cannabis viser, at der er blevet

indrapporteret 100 formodede bivirkninger for perioden 1. januar 2018 til og med 30. juni 2020

. Dette tal

er meget lavt sammenlignet med andre udenlandske lodtræknings- og kohortestudier

43–47

. Forklaringen på

den lave indrapportering af formodede bivirkninger hænger sandsynligvis sammen med en utilstrækkelig

indrapportering hos behandlingsansvarlig læge, hvilket interviewene også indikerer. Derudover viser

interviewene, at mange patienter ikke selv definerer funktionsnedsættende effekter, fx at være ruspåvirket,

som bivirkninger, hvorfor patienterne sandsynligvis er mindre tilbøjelige til selv at indrapportere bivirkninger

til Lægemiddelstyrelsen. Sidst men ikke mindst kan forklaringen på den lave rapportering af bivirkninger også

være, at mange patienter giver udtryk for, at bivirkningsprofilen ved medicinsk cannabis trods alt opfattes

som mere mild og acceptabel end andre medicinske præparater som fx opioider, hvilket vil blive gennemgået

nærmere i næste afsnit.

Færre bivirkninger ved medicinsk cannabis end anden medicin

I nærværende undersøgelse har størstedelen af smertepatienterne været i behandling med anden

smertestillende medicin, før de påbegyndte behandling med medicinsk cannabis. De fleste fik

[74]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

smertestillende medicin i gruppen af opioider, eksempelvis fentanyl og Dolol. På tværs af interviewene er

det et centralt tema, at patienterne oplevede svære bivirkninger ved disse medicinpræparater.

I interviewene sammenligner mange patienter bivirkningsprofilen ved medicinsk cannabis med anden

medicin. Her er det gennemgående, at patienterne oplever, at der enten ikke er nogle former for bivirkninger

ved medicinsk cannabis, eller at bivirkningerne er mere milde og acceptable sammenlignet med den medicin,

de tidligere tog (der ses dog undtagelsesvis en patient, som oplevede, at bivirkningerne ved medicinsk

cannabis var større end fentanyl).

Flere patienter, der tidligere var i behandling med morfin, fortæller, at de oplevede bivirkninger som hyppige

opkastninger, kvalme og fordøjelsesproblemer. Patienterne oplever ikke disse bivirkninger ved medicinsk

cannabis.

”Me da jeg fik i

orfi , åtte jeg jo altid spise afføri gspiller. Me

i afføri g er levet

normal efter jeg er begyndt på det (medicinsk cannabis). Det tror jeg ikke, der er nogle, der

s akker så eget o …"

(Jytte)

Som det fremgik i tidligere afsnit, er svimmelhed er den mest udbredte bivirkning blandt de interviewede

patienter. De fleste af disse patienter italesætter dog svimmelhed som en mild bivirkning, når de

sammenligner medicinsk cannabis med bivirkninger ved anden smertestillende medicin.

”Stillet

op imod, hvad mine erfaringer er med andre præparater, så er det her paradis. Altså

det er en befrielse. At slippe af med smerterne uden bivirkninger. Jeg føler jo ikke, at jeg har

nogen bivirkninger. Jeg synes det at miste lidt balance, inden jeg skal i seng, det er ikke en

bivirkning, jeg ikke kan leve med.”

(Britt)

I interviewene nævner mange patienter, at medicin af opioid-typen reducerede deres kognitive

funktionsniveau og førte til koncentrations- og hukommelsesproblemer. Flere oplevede også svær træthed

og emotionel labilitet, ligesom de havde store problemer med at passe deres arbejde. I relation hertil var

deres tilknytning til arbejdsmarkedet truet. I interviewene lægger disse patienter vægt på, at de ikke oplever

kognitive bivirkninger ved medicinsk cannabis, og at deres arbejdsevne er markant bedre nu.

Et eksempel på dette ses i interviewet med Solvej. Hun har tidligere været i behandling med fentanyl og

andre morfinlignende præparater, hvor hun på grund af træthed og kognitive bivirkninger havde svært ved

at passe sit arbejde. I nedenstående citat ses det, at hun ikke oplever samme bivirkninger i behandling med

Dronabinol fra Glostrup Apotek.

”Neeej... Jeg har været træt. Jeg har præsteret ogle ga ge og falde i søv

hen over min

computer, uden at jeg var klar over, at jeg faldt i søvn. Og det gør jeg ikke med Dronabinolen,

OVERHOVEDET ikke.”

(Solvej)

[75]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Som vi gennemgik i afsnittet

”Flertydig

effekt: Bivirkning om dagen og positiv effekt om natten”,

der flere

patienter, der dels reducerer dosis i dagtimerne eller helt undlader at tage medicinsk cannabis med THC om

dagen, da de oplever, at medicinen har en sløvende og euforiserende effekt. I interviewene giver patienterne

udtryk for, at de har manglet smertedækning om dagen, men at ulemperne og bivirkningerne ved indtagelse

af THC i dagtimerne forekommer dem så store, at det opvejer den smertestillende effekt ved THC-produkter.

I analysen af disse interviews har vi bemærket, at de selvsamme patienter på andre tidspunkter i

interviewene alligevel giver udtryk for, at medicinsk cannabis har få bivirkninger i forhold til anden

smertestillende medicin som fx opioider.

Medicinsk cannabis igangsætter en positiv forandringsspiral

Et centralt tema i interviewene er, at behandlingen med medicinsk cannabis har ført til, at patienterne har

fået det betydeligt bedre psykisk, socialt og kognitivt. Patienternes beskrivelser indikerer, at behandlingen

har igangsat en positiv forandringsspiral, hvor færre smerter, bedre søvn og færre migræneanfald har en

positiv effekt på patienternes affektive tilstand, kognitive- og sociale funktionsniveau. Der ses altså her en

række andre positive afledte effekter af behandlingen med medicinsk cannabis. De fleste patienter

italesætter, at de positive effekter af medicinsk cannabis, primære såvel som sekundære, tilsammen har givet

dem en betydelig større livskvalitet

– e kelte italesætter de

e dda so

”livsændrende”.

Indledningsvis skal det her bemærkes, at disse affektive, sociale og kognitive effekter forekommer på tværs

af gruppen af smertepatienter

–

det vil altså sige, at disse effekter ikke kun ses hos smertepatienter, der har

stor smertestillende effekt af medicinsk cannabis, men at de i lige så høj grad forekommer hos

smertepatienter, der kun oplever moderat eller sågar ingen effekt på indikation. I analysen har vi desuden

bemærket, at en enkelt patient, der er i behandling med kemoterapi, også giver udtryk for, at hun har fået

det bedre psykisk, efter hun er startet i behandling med medicinsk cannabis. Vi har dog manglet

datamateriale, altså flere interviews med denne patientgruppe, for at kunne lave en grundigere analyse af,

om patienter i behandling med kemoterapi også oplever at få det bedre psykisk, socialt og kognitivt.

Andre afledte effekter: Psykisk, socialt og kognitivt

Interviewene viser, at de fleste patienterne oplever, at de har fået det psykisk bedre, efter at de er startet i

behandling med medicinsk cannabis. Det skal bemærkes, at hovedparten af disse patienter ikke tidligere har

været diagnosticeret med psykiatriske diagnoser som fx angst eller depression. Derimod er der tale om, at

kvalme, smerter og dårlig søvn har påvirket deres affektive tilstand negativt, hvor patienterne har følt sig

[76]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

la ile og ”i

dårligt humør”.

I I ter ie e e eretter patie ter e, at de har ople et e

deres humør, og

at de er le et

ærk ar æ dri g på

ere positi e og ”ligevægtige”,

efter de er startet i behandling med

medicinsk cannabis. Flere patienter fortæller også, at denne positive forandring i sindstilstand er blevet

bemærket af familie, venner og kolleger.

”…

Da jeg startede med at tage cannabis, så blev jeg meget sådan psykisk ligevægtig. Jeg fik

ikke nogle kedelige dage, sådan ret meget faktisk. Hvor jeg sådan var lidt ked af det over en

lille bagatel eller noget. Det kører sådan ligeud med mit humør. Ja det gør det.”

(Ingrid)

”Så det at, det derse s

(medicinsk cannabis)

har gjort, at jeg kan fungere, har været så

livsændrende. Alle som efterfølgende har set mig, efter jeg har fået det hersens

(medicinsk

cannabis),

har også sagt, at de har mærket en STOR forandring på mig. De kan mærke, at jeg

er blevet mere glad, fordi jeg har åbenbart været meget negativ.”

(Solvej)

I relation hertil beretter en stor gruppe smertepatienter også, at de har større overskud og lyst til at være

sammen med andre mennesker. Nogle patienter lægger især vægt på, at dette skyldes den bedre søvn, mens

det i andre interviews ses, at færre smerter eller kombinationen af færre smerter og bedre søvn, har ført til,

at patienterne er blevet mere sociale.

Ulla:

”Jeg

har fået et nyt liv."

Forsker: "Kan du prøve at beskrive, hvad du mener med det?"

Ulla: "Jamen at man ikke skal sidde og have ondt hele tiden. Hvis du har ondt, så har du ikke

lyst til at deltage i noget, være sammen med andre mennesker ... så ... det har jeg virkelig

fået…, jeg har fået it liv ige ."

Forsker: "Hvad betyder det for dig?"

Ulla: "Jamen, det betyder jo det hele, at man ... at man ikke skal have begrænsninger for det,

man gør, fordi man har smerter. Smerter er noget rigtig grimt noget, og det kan jo virkelig tage

pusten fra mennesker. Man bliver trist og ked af det og ... gal kan man også blive, når man har

så ondt. Og det er ikke godt."

Endvidere ses der en gruppe smertepatienter, der beretter, at deres kognitive funktionsniveau, fx

koncentrationsevne og hukommelse, er blevet væsentligt bedre, efter at de er startet i behandling med

medicinsk cannabis. Flere fremsætter beskrivelser af, at de tidligere havde svært ved at fungere på arbejde

pga. smerter og dårlig søvn, men at de nu oplever, at deres arbejdsevne er væsentligt forbedret. Herunder

beskriver en patient, at hendes kognitive funktionsniveau og arbejdskapacitet er blevet så forbedret, at hun

ser sig selv som attraktiv på arbejdsmarkedet igen og kan skifte arbejde, i så fald hun har lyst til dette.

”Jeg

kan passe mit arbejde. Jeg kan også mere end det! Jeg kan også søge nyt arbejde nu, hvis

jeg vil det. Det var jeg da bange for på et tidspunkt, om jeg har stavnsbundet her, fordi hvem

ville have mig. Jeg kunne ikke engang gå til en jobsamtale.”

(Britt)

[77]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Interviewene viser, at behandling med medicinsk cannabis og de positive effekter kan give patienterne en

større følelse af

agency

–

et psykologisk begreb, der refererer til følelsen af have kontrol og kunne påvirke

eget liv

. Patienterne beskriver, at deres sygdom tidligere fratog dem muligheden for at handle og have

kontrol over eget liv, hvor de havde en følelse af at sygdommen havde overtaget og satte en begrænsende

dagsorden for deres tilværelse. I modsætning hertil oplever patienterne, at behandlingen med medicinsk

cannabis og de positive effekter har givet dem en følelse af at kunne handle og kontrollere eget liv igen. En

patie t for ulerer de

e fora dri g

eget tydeligt og siger: ”Nu

kan jeg styre mit eget liv igen”.

Konklusion og take-home messages fra de kvalitative interviews

•

Patienterne angiver, at medicinsk cannabis er problematisk dyr. Mange patienter står uden for

arbejdsmarkedet og er afhængige af, at deres familie betaler for medicinen.

•

Interviewene viser, at det kan være svært at få alment praktiserende læge til at udskrive medicinsk

cannabis. Mange patienter stod derfor på venteliste i månedsvis hos privatpraktiserende

smertelæge, før de kunne opstarte behandling med medicinen.

•

Patienterne angiver, at det er vigtigt, at medicinsk cannabis er lovligt og kontrolleret. Patienterne

fremhæver risikoen for, at produkter på det illegale marked ikke er renset ordentligt og kan skade

deres krop. Derudover betoner mange, at de moralsk finder det forkert at købe illegal cannabis på

det kriminelle marked. På grund af den høje pris på medicinsk cannabis er der dog en gruppe

patienter, der skifter mellem at købe lovlig medicinsk cannabis under forsøgsordningen og illegal

cannabis. Patienterne italesætter, at de ikke har det godt med dette.

•

I forskningsgruppen har vi været i kontakt med patienter, der angiver, at nogle læger opfordrer til at

købe medicinsk cannabis på nettet, hvor det ikke er lovligt. Dette kan bidrage til at sløre grænsen for,

hvornår medicinsk cannabis er lovligt og kontrolleret, og hvornår det ikke er.

•

De få inkluderede cancerpatienter oplever markant effekt på kvalme. Patienterne har desuden en

hypotese om, at medicinsk cannabis bekæmper kræftceller, hvorfor de også tager medicinen i

perioder, hvor de ikke er i kemoterapi. Det kan derfor konkluderes, at patienterne bruger medicinen

på en måde, der overskrider indikationen for ordination.

[78]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

•

Effekt på smerter er variabel. Nogle patienter oplever stor effekt af medicinsk cannabis på smerter,

hvor de er væsentligt mindre forpinte. Andre oplever moderat effekt af medicinsk cannabis på

smerter, hvor de trods nogen smertestillende effekt, stadig er generet af smerter. En sidste gruppe

oplever ingen effekt på smerter.

•

En stor andel af patienterne fremhæver, at der er positive effekter af medicinsk cannabis, som ikke

nødvendigvis er direkte relateret til den indikation, de får medicinen udskrevet for. For eksempel

oplever de fleste patienter en markant forbedring på deres søvn, efter de er begyndt at bruge

medicinsk cannabis. Nogle patienter, der kun oplever moderat eller sågar ingen effekt på smerter,

giver udtryk for, at den bedre søvn er en stor motivation for, at de tager medicinsk cannabis, da de

bedre kan håndtere smerter, når de får sovet. I relation hertil peger flere patienter på, at

evalueringen af medicinsk cannabis også bør inkludere søvn som et område.

•

I forhold til andre afledte effekter af medicinsk cannabis ses det desuden, at en stor del af patienterne

oplever, at både deres affektive tilstand og deres kognitive funktionsniveau er blevet markant

forbedret, efter at de er begyndt på medicinsk cannabis. Endelig fremhæver flere patienter med

fibromyalgi, at den medicinske cannabis måske ikke nødvendigvis har haft stor effekt på selve

fibromyalgi-smerterne, men at den migræne, der tilstødte fibromyalgien, er blevet mærkbart bedre.

•

De hyppigst rapporterede bivirkninger er svimmelhed og euforiserende virkning. Ingen af de

interviewede patienter har kendskab til, hvorvidt behandlingsansvarlig læge har indrapporteret

formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Interviewene viser, at patienterne har meget

forskellige opfattelser af, hvorvidt den euforiserende virkning er en ubehagelig og uønsket bivirkning,

eller om den omvendt er en behagelig og ønsket effekt. Hos nogle patienter forekommer der uklare

grænser for, hvorvidt de bruger medicinsk cannabis rekreativt eller medicinsk. Deres beskrivelser

viser, at effekter og bivirkninger ikke er farmakologiske distinkte kategorier, men at der er tale om

samlet

positiv oplevelse. Interviewene viser ligeledes, at den euforiserende effekt

både

kan være

positiv og negativ afhængigt af hvilket tidspunkt på dagen, det drejer sig om. Nogle patienter har

valgt kun at bruge CBD om dagen trods dårligere smertestillende effekt end THC. Ulemperne og

bivirkningerne ved THC i dagtimerne forekommer dem dog så store, at det opvejer den

smertestillende effekt ved THC-produkterne. Omvendt oplever disse patienter, at den euforiserende

virkning ved THC er positiv, når den indtages om aftenen før sengetid pga. den søvninducerende

effekt.

[79]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

•

Mange patienter fremhæver, at bivirkningerne ved medicinsk cannabis er mere acceptable end

bivirkningerne ved de typer medicin, de tog før den medicinske cannabis. Ingen af de interviewede

patienter har oplevet bivirkninger i form af angst, depression eller psykose.

[80]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Samlet konklusion og anbefalinger vedrørende forsøgsordningens fremtid

Smerter

Hverken register-studiet eller de kvantitativt indsamlede data indikerede en større effekt på smerter af

medicinsk cannabis sammenlignet med kontroller, bortset fra gabapentin. Tværtimod så det i register-studiet

ud til at patienter, der brugte forskellige typer medicinsk cannabis, havde et højere forbrug af smertestillende

medicin, inklusiv et højere forbrug af opioider, end kontroller. Dette står i kontrast til den kvalitative

evaluering, hvor flere patienter fortæller, at deres smerter er blevet enten reduceret eller mere udholdelige,

efter de begyndte at tage medicinsk cannabis. Den kvalitative evaluering indikerede endvidere, at

smertepatienter muligvis ikke opnår en direkte effekt på smerterne af medicinsk cannabis, men at positive

virkninger måske går gennem en forbedret søvn og dermed forbedret livskvalitet. I de kvantitativt indsamlede

data var det mest markante fund, at brugere af medicinsk cannabis var mere tilfredse med deres behandling

end kontrolgruppen. Til gengæld viste hverken de kvantitativt indsamlede data eller register-studiet en

positiv effekt på søvn, måske endda tværtimod, da brugere af medicinsk cannabis i registerstudiet indløste

flere recepter på søvnmedicin. For smertepatienter, måske især patienter med neuropatiske smerter, viste

dage i denne gruppe. Samlet set må det således konkluderes, at der er modsatrettede tendenser vedrørende

brug af medicinsk cannabis for smertepatienter. Der er behov for yderligere forskning for at forstå den fulde

effekt og bivirkningsprofil for medicinsk cannabis. Forfatterne bag denne rapport mener dog, at de mulige

positive resultater retfærdiggør en forlængelse af forsøgsordningen med medicinsk cannabis for patienter

med neuropatiske og andre smerter. En sådan forlængelse bør tilrettelægges på en måde, så det er muligt at

forsøge at besvare flere af de tvivlsspørgsmål, der står tilbage efter nærværende evaluering.

Multipel sklerose

Hvor den kvantitative dataindsamling fandt, at brugere af medicinsk cannabis havde flere symptomer på

multipel sklerose og var mere påvirkede af sygdommen end kontroller (efter opstart på medicinsk cannabis),

så var resultaterne anderledes i register-undersøgelsen. I denne var brugere af ren eller næsten ren CBD

tilsyneladende bedre behandlet end kontrolgruppen, der ikke brugte medicinsk cannabis. Til gengæld var

brugere af blandet CBD+THC, herunder det godkendte lægemiddel Sativex, dårligere behandlet end

kontrolgruppen. Vi havde desværre ingen deltagere i den kvalitative evaluering med multipel sklerose. Vi må

dog således konkludere, at forsøgsordningen bør forlænges for patienter med multipel sklerose, og på en

måde så det kan besvares fyldestgørende, hvorvidt medicinsk cannabis er en adækvat behandlingsform for

[81]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

patienter med multipel sklerose. Endvidere bør det kraftigt overvejes at lave lodtrækningsforsøg med direkte

sammenligning af ren CBD med Sativex og eventuelt placebo.

Cancer og kemoterapi-relateret kvalme

Den kvantitative dataindsamling kunne ikke inkludere et tilstrækkeligt antal patienter med cancer og

kemoterapi-relateret kvalme til at foretage meningsfulde analyser, og den registerbaserede undersøgelse

viste ingen positiv effekt på kvalme målt ved medicinforbrug. To patienter i den kvalitative evaluering anførte

dog en markant kvalmelindrende effekt i forbindelse med brug af medicinsk cannabis efter kemoterapi.

Begge patienter havde i øvrigt også en antagelse om, at medicinsk cannabis kunne have en direkte effekt på

cancer-tumoren. Der er behov for mere forskning på disse områder, eventuelt gennem en forlængelse af

forsøgsordning med medicinsk cannabis, men optimalt set gennem store, veludførte lodtrækningsforsøg.

Angst, depression, psykose og cannabis-misbrug

Den register-baserede evaluering viste stærke tendenser til positive effekter af medicinsk cannabis for

patienter med angst og uro. Patientgruppen var dog så lille, at det ikke fremstod tydeligt hvilke typer af

medicinsk cannabis (CBD, THC eller blandede produkter) var mest effektive. En eventuel forlængelse af

forsøgsordning vil med fordel kunne inkludere patienter med angst for at opnå et større og bedre

datagrundlag.

Vi inkluderede ikke patienter, der fik medicinsk cannabis direkte mod depression eller psykose i nogen af de

tre delstudier. Alle tre delstudier viste dog indikationer på, at medicinsk cannabis muligvis reducerer

depressive symptomer hos diverse patientgrupper. Der blev observeret enkelte tilfælde af psykoser i de to

kvantitative delstudier, men tilsyneladende ikke mere (og måske endda mindre) end i kontrolgruppen. Vi

finder således ikke alarmerende grund til at fravælge medicinsk cannabis grundet risiko for psykose, om end

patienter naturligvis bør monitoreres for risikoen herfor. Endvidere vil det stadig være nærliggende, baseret

på eksisterende viden, at fraråde medicinsk cannabis indeholdende THC til patienter med eksisterende

psykotiske lidelser eller sårbarhed herfor.

Vi fandt ingen indikationer på, at der i forsøgsordningen skulle være opstået problemer med

behandlingskrævende cannabis-misbrug. Dog identificerede den kvalitative evaluering flere patienter, der

ikke skelner mellem ruseffekten af cannabis og behandlingseffekten. Da cannabis er et misbrugs- og

afhængigheds-skabende stof, bør læger der udskriver medicinsk cannabis med THC, derfor være

[82]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

opmærksomme på risikoen for misbrug, på samme måde som når læger udskriver for eksempel opioider og

benzodiazepiner.

Søvn

Et klart og tydeligt resultat i den kvalitative evaluering var, at mange patienter oplever forbedret søvnkvalitet,

når de bruger medicinsk cannabis. Endvidere kunne flere positive effekter, såsom smertereduktion og

forbedret affektiv tilstand samt kognitivt og socialt funktionsniveau, måske endda være afledte effekter af

den forbedrede søvn. Paradoksalt nok så vi ikke indikationer på forbedret søvn i de kvantitativt indsamlede

data, og i register-undersøgelsen brugte patienter på medicinsk cannabis markant mere konventionel

sovemedicin end kontrolgruppen. Ingen patienter i de tre delstudier havde eksplicit fået udskrevet medicinsk

cannabis i forbindelse med søvnproblemer. Denne rapports forfattere konkluderer derfor, at der med en

forlængelse af forsøgsordningen med medicinsk cannabis bør være et øget fokus på en dybdegående

undersøgelse af medicinens mulige effekter på søvn.

Andre indikationer, herunder Parkinsons og epilepsi

Den register-baserede evaluering identificerede et fåtal af patienter med Parkinsons eller epilepsi, der havde

fået udskrevet medicinsk cannabis. For begge indikationer var datagrundlaget for lille til entydigt at kunne

drage stærke konklusioner, men der var indikationer på positive effekter for begge patientgrupper. En

forlængelse af forsøgsordningen kan derfor med fordel inddrage også disse patientgrupper eksplicit, med

henblik på at tilvejebringe et bedre datagrundlag for hvorvidt medicinsk cannabis er effektivt for patienter

med Parkinsons eller epilepsi.

Andre konklusioner vedrørende forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Bivirknings-profilen (ud over en eventuel manglende effekt på nogle parametre) ved medicinsk cannabis i

denne evaluering virker gennemgående acceptabel, om end der dog blev observeret tilfælde af bl.a.

psykotiske oplevelser. I de første to et halvt år af forsøgsordningen er der i Danmark kun indrapporteret 100

formodede bivirkninger, hvilket er markant lavere end udenlandske lodtrækningsforsøg og kohortestudier.

Dette må højst sandsynligt tilskrives mangelfuld indrapportering af formodede bivirkninger, hvilket det

kvalitative delstudie også kunne understøtte. Dette er problematisk, da bivirkninger kun opdages, hvis

mistænkte og mulige bivirkninger indrapporteres. Endvidere kunne især det kvalitative delstudie påpege

flere mulige bivirkninger, der ikke tidligere er beskrevet i litteraturen, såsom ruspåvirkning af ren CBD.

[83]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Adskillige patienter i den kvalitative evaluering fremhævede dog, at bivirkningerne ved medicinsk cannabis

var mere acceptable end bivirkningerne ved for eksempel opioid-baseret smertebehandling.

Den euforiserende virkning af medicinsk cannabis blev fremhævet af nogle patienter i den kvalitative

evaluering som en bivirkning, mens andre fremhævede den som en del af den måde, hvorpå medicinsk

cannabis virker. Dette betød også, for nogle patienters vedkommende, at der var forskel på, hvilke typer

medicinsk cannabis de brugte om dagen, og hvilke de brugte om natten. En eventuel forlængelse af

forsøgsordningen med medicinsk cannabis bør indeholde nuanceret information herom.

Prisen, selv efter indførsel af tilskudsordningen, blev fremhævet af patienter både i den kvantitative og den

kvalitative evaluering som en barriere mod at kunne bruge medicinsk cannabis. Flere patienter angiver også

kørselsforbud som en barriere. Det anføres også som en barriere, at det kan være svært at finde en læge, der

vil udskrive medicinsk cannabis. Samtidig ses det også, at enkelte læger står for at udskrive en meget stor del

af recepterne på medicinsk cannabis. Nogle patienter har oplevet, at disse positivt indstillede læger ikke altid

i tilstrækkelig grad reagerer på manglende effekt eller bivirkninger på medicinsk cannabis.

Som det fremgår af det kvalitative delstudie, har nogle læger tilsyneladende anbefalet patienter at købe

cannabis over nettet. Dette kan forekomme problematisk, uanset om dette er begrundet i et hensyn til

patientens økonomi, produktets sammensætning eller om det drejer sig om, at lægen ikke vil tage ansvar for

eventuelle bivirkninger ved medicinsk cannabis.

Endelig bør en eventuel forlængelse af forsøgsordningen designes, så den bedre kan give valide resultater.

Det bør sikres, at alle recepter for medicinsk cannabis indeholder oplysninger om hvilken indikation,

produktet er udskrevet for, hvilket i dag langt fra er tilfældet. Selv med tilskud er produkterne så dyre, at de

færreste har råd til dem i længere tid, hvilket også bør korrigeres i en forlængelse af forsøgsordningen. Der

bør være en systematisk indsamling af data vedrørende mulige bivirkninger og effekter, optimalt set for alle

patienter, der får udskrevet en recept på medicinsk cannabis. Eksempelvis kunne det være påkrævet at

besvare et kort spørgeskema herom, inden en recept for medicinsk cannabis kunne fornys. Endelig bør der

være et langt højere fokus end i dag på at gennemføre dobbeltblindede lodtrækningsforsøg, uden

økonomiske interessekonflikter fra industrien bag produktion af medicinsk cannabis.

[84]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

Referencer

Pedersen, C. B. The Danish Civil Registration System.

Scand. J. Public Health

39,

22–25 (2011).

Kildemoes, H. W., Sørensen, H. T. & Hallas, J. The Danish national prescription registry.

Scand. J.

Public Health

39,

38–41 (2011).

Lynge, E., Sandegaard, J. L. & Rebolj, M. The Danish National Patient Register.

Scand. J. Public Health

39,

30–33 (2011).

Austin, P. C. An introduction to propensity score methods for reducing the effects of confounding in

observational studies.

Multivariate Behav. Res.

46,

399–424 (2011).

Mors, O., Perto, G. P. & Mortensen, P. B. The Danish Psychiatric Central Research Register.

Scand. J.

Public Health

39,

54–57 (2011).

Andersen, J. S., Olivarius, N. D. F. & Krasnik, A. The Danish National Health Service Register.

Scand. J.

Public Health

39,

34–37 (2011).

Mucke, M., Phillips, T., Radbruch, L., Petzke, F. & Hauser, W. Cannabis-based medicines for chronic

neuropathic pain in adults.

Cochrane Database Syst. Rev.

(2018).

doi:10.1002/14651858.CD012182.pub2

Nielsen, S.

et al.

The Use of Cannabis and Cannabinoids in Treating Symptoms of Multiple Sclerosis:

a Systematic Review of Reviews.

Current Neurology and Neuroscience Reports

18,

(2018).

Turgeman, I. & Bar-Sela, G. Cannabis for cancer–illusion or the tip of an iceberg: a review of the

evidence for the use of Cannabis and synthetic cannabinoids in oncology.

Expert Opin. Investig.

Drugs

28,

285–296 (2019).

10.

Papagianni, E. P. & Stevenson, C. W. Cannabinoid Regulation of Fear and Anxiety: an Update.

Current Psychiatry Reports

21,

38 (2019).

11.

O’Co

ell, B. K., Gloss, D. & De i sky, O. Ca

a i oids i treat e t-resistant

epilepsy: A review.

Epilepsy and Behavior

70,

341–348 (2017).

12.

Sekar, K. & Pack, A. Epidiolex as adjunct therapy for treatment of refractory epilepsy: A

comprehensive review with a focus on adverse effects [version 1; referees: 3 approved].

F1000Research

(2019).

13.

Babayeva, M., Assefa, H., Basu, P., Chumki, S. & Loewy, Z. Marijuana Compounds: A

[85]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

No o e tio al Approa h to Parki so ’s Disease Therapy.

Park. Dis.

(2016).

doi:10.1155/2016/1279042

14.

Babson, K. A., Sottile, J. & Morabito, D. Cannabis, Cannabinoids, and Sleep: a Review of the

Literature.

Curr. Psychiatry Rep.

19,

23 (2017).

15.

Lynge, E., Sandegaard, J. L. & Rebolj, M. The Danish National Patient Register.

Scand. J. Public Health

39,

30–33 (2011).

16.

17.

Stanhope, J. Brief Pain Inventory review.

Occup. Med. (Chic. Ill).

66,

496–497 (2016).

McHorney, C. A., Ware, J. E. & Raczek, A. E. The MOS 36-Item Short-Form Health Survey (SF-36): II.

Psychometric and clinical tests of validity in measuring physical and mental health constructs.

Med.

Care

31,

247–63 (1993).

18.

World Health Organization.

The World Health Organization Disability Assessment Schedule II

(WHODAS II). http://www.who.int/classifications/icf/whodasii/en/

(WHO, 2017).

19.

Ske i gto , S. M., Lotfy, M., O’Co

ell, K. A. & WHOQOL Group. The World Health Orga izatio ’s

WHOQOL-BREF quality of life assessment: Psychometric properties and results of the international

field trial. A Report from the WHOQOL Group.

Qual. Life Res.

13,

299–310 (2004).

20.

Attkisson, C. C. & Zwick, R. The client satisfaction questionnaire.

Eval. Program Plann.

233–237

(1982).

21.

Babson, K. A., Sottile, J. & Morabito, D. Cannabis, Cannabinoids, and Sleep: a Review of the

Literature.

Curr. Psychiatry Rep.

19,

23 (2017).

22.

Mollayeva, T.

et al.

The Pittsburgh sleep quality index as a screening tool for sleep dysfunction in

clinical and non-clinical samples: A systematic review and meta-analysis.

Sleep Med. Rev.

25,

52–73

(2016).

23.

Peters, E. R., Joseph, S. A. & Garety, P. A. Measurement of delusional ideation in the normal

population: introducing the PDI (Peters et al. Delusions Inventory).

Schizophr. Bull.

25,

553–76

(1999).

24.

Hobart, J. C.

et al.

Getting the measure of spasticity in multiple sclerosis: the Multiple Sclerosis

Spasticity Scale (MSSS-88).

Brain

129,

224–234 (2006).

25.

Morrow, G. R. A patient report measure for the quantification of chemotherapy induced nausea and

[86]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

emesis: Psychometric properties of the Morrow assessment of nausea and emesis (MANE).

British

Journal of Cancer

66,

S72 (1992).

26.

27.

Hamilton, M. A rating scale for depression.

J. Neurol. Neurosurg. Psychiatry

23,

56–62 (1960).

Bech, P. Rating scales in depression: limitations and pitfalls.

Dialogues Clin. Neurosci.

207–15

(2006).

28.

29.

Hamilton, M. The assessment of anxiety states by rating.

Br. J. Med. Psychol.

32,

50–5 (1959).

Randolph, C., Tierney, M. C., Mohr, E. & Chase, T. N. The Repeatable Battery for the Assessment of

Neuropsychological Status (RBANS): Preliminary Clinical Validity.

J. Clin. Exp. Neuropsychol.

(Neuropsychology, Dev. Cogn. Sect. A)

20,

310–319 (1998).

30.

Beatty, W. W. RBANS analysis of verbal memory in multiple sclerosis.

Arch. Clin. Neuropsychol.

19,

825–834 (2004).

31.

De Vita, M. J., Moskal, D., Maisto, S. A. & Ansell, E. B. Association of Cannabinoid Administration

with Experimental Pain in Healthy Adults: A Systematic Review and Meta-analysis.

JAMA Psychiatry

75,

1118–1127 (2018).

32.

Sarris, J., Sinclair, J., Karamacoska, D., Davidson, M. & Firth, J. Medicinal cannabis for psychiatric

disorders: a clinically-focused systematic review.

BMC Psychiatry

20,

24 (2020).

33.

Lev-Ran, S.

et al.

The association between cannabis use and depression: A systematic review and

meta-analysis of longitudinal studies.

Psychol. Med.

44,

797–810 (2014).

34.

Hindley, G.

et al.

Psychiatric symptoms caused by cannabis constituents: a systematic review and

meta-analysis.

The Lancet Psychiatry

344–353 (2020).

35.

Hjorthøj, C. & Posselt, C. M.

Δ9-tetrahydrocannabinol:

harmful even in low doses?

The Lancet

Psychiatry

296–297 (2020).

36.

37.

38.

39.

Kvale, S.

InterView. En Introduktion til det kvalitative interview.

(Hans Reitzels Forlag, 1997).

Braun, V. & Clarke, V. Using thematic analysis in psychology.

Qual. Res. Psychol.

77–101 (2006).

Groff, R.

Critical realism, post-positivism and the possibility of knowledge.

(Routledge, 2004).

Bhaskar, R.

Reclaiming Reality: A critical introduction to contemporary philosophy.

(Routledge,

2011).

[87]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 423: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 12. maj 2021 om evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis

40.

Pedersen, W. & Sandberg, S. The medicalisation of revolt: a sociological analysis of medical cannabis

users.

Sociol. Health Illn.

35,

17–32 (2013).

41.

Ryan, J. & Sharts-Hopko, N. The Experiences of Medical Marijuana Patients.

J. Neurosci. Nurs.

49,

185–190 (2017).

42.

Sundheds- og Ældreministeriet. Evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis. (2020).

Available at: https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer -

Publikationer_i_pdf/2020/Evaluering-af-forsoegsordning-med medicinsk-cannabis-2020/Evaluering-

af-forsoegsordningen-med-Medicinskcannabis-nov-2020-tilgaengelig.pdf. (Accessed: 28th December

2020)

43.

Fallon, M. T.

et al.

Sativex oromucosal spray as adjunctive therapy in advanced cancer patients with

chronic pain unalleviated by optimized opioid therapy: two double-blind, randomized, placebo-

controlled phase 3 studies.

Br. J. Pain

11,

119–133 (2017).

44.

Johnson, J. R.

et al.

Multicenter, Double-Blind, Randomized, Placebo-Controlled, Parallel-Group

Study of the Efficacy, Safety, and Tolerability of THC:CBD Extract and THC Extract in Patients with

Intractable Cancer-Related Pain.

J. Pain Symptom Manage.

39,

167–179 (2010).

45.

Portenoy, R. K.

et al.

Nabiximols for opioid-treated cancer patients with poorly-controlled chronic

pain: A randomized, placebo-controlled, graded-dose trial.

J. Pain

13,

438–449 (2012).

46.

Anderson, S. P., Zylla, D. M., McGriff, D. M. & Arneson, T. J. Impact of Medical Cannabis on Patient-

Reported Sy pto s for Patie ts With Ca er E rolled i Mi

Oncol. Pract.

15,

e338–e345 (2019).

esota’s Medi al Ca

a is Progra .

47.

Bar-Lev Schleider, L.

et al.

Prospective analysis of safety and efficacy of medical cannabis in large

unselected population of patients with cancer.

Eur. J. Intern. Med.

49,

37–43 (2018).

48.

Bandura, A. Toward a Psychology of Human Agency.

Perspect. Psychol. Sci.

164–180 (2006).

[88]