Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 422
Offentligt
2392273_0001.png
0OFENTLIG/
Redegørelse om
undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse
den 19. november 2019
OFFENTLIG UDGAVE
Rigspolitiet den 28. januar 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
Indhold
1.
2.
Indledning .........................................................................................................2
Resumé, konklusion og læringspunkter ............................................................4
2.1. Resumé af hændelsesforløbet........................................................................4
2.2. Konklusion ....................................................................................................5
2.3. Læringspunkter .............................................................................................7
3.
Regler og procedurer ......................................................................................10
3.1. Politiets sikkerhedsvurdering ......................................................................10
3.2. Direktoratet for Kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering ..........................12
3.3. Følgesedler til arresten ................................................................................13
3.4. Varetægtsfængsling uden for arresthus .......................................................14
3.5. Fordeling af retspsykiatriske patienter ........................................................16
3.6. Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrien
indretning og sikkerhed ......17
3.7. Retsplejelovens regler om besøgs- og brevkontrol .....................................18
3.8. Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse .............................................19
3.9. Besøg til surrogatfængslede arrestanter ......................................................20
Side 1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
1. Indledning
Justitsministeriet har ved mail af 20. november 2019 anmodet Rigspolitiet, Rigsadvokaten
og Direktoratet for Kriminalforsorgen om at udarbejde en samlet redegørelse vedrørende
en undvigelse fra Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling SL10, den 19. no-
vember 2019. Justitsministeriet har anført følgende:
”Redegørelsen skal indeholde oplysninger om baggrunden for varetægtsfængslingen samt
en beskrivelse af hændelsesforløbet under undvigelsen. I den forbindelse ønskes bl.a. føl-
gende punkter belyst:
Sikkerhedsvurderingen, herunder hvorvidt den undvegne arrestant var flugttruet.
Grundlaget for varetægtsfængslingen, herunder hvilke overvejelser der var gjort i
forhold til besøgs- og brevkontrol.
Regler for og situationen omkring sikkerhed/bevogtning på psykiatriske afdelin-
ger.
Hvordan det er lykkes at få skydevåben med ind på den pågældende institution.
De nærmere omstændigheder omkring flugten.
Redegørelsen skal tillige indeholde en beskrivelse af hændelsesforløbet efter undvigelsen,
herunder myndighedernes bestræbelser på at finde den undvegne arrestant.
Det bemærkes, at redegørelsen ikke nødvendigvis skal begrænses til ovenstående oplys-
ninger.
Der bedes udarbejdet en samlet redegørelse.
Øvrige relevante myndigheder, herunder Region Sjælland, bedes inddraget i forbindelse
med udarbejdelse af redegørelsen i relevant omfang.”
Ved mail af 21. november 2019 har Justitsministeriet præciseret, ”at der i forhold til be-
skrivelsen af hændelsesforløbet efter flugten bl.a. bedes redegjort for, hvordan grænsekon-
trollen blev indtænkt i forbindelse hermed.”
Justitsministeriet har endvidere ved brev af 27. november 2019 anmodet om, at Rigspoli-
tiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen i fællesskab udarbejder en hand-
lingsplan for at imødegå udfordringer med fangeflugter. Denne redegørelse omfatter ikke
en handlingsplan, men opsummerer i relevant omfang overordnede læringspunkter og an-
befalinger til en kommende handlingsplan.
Redegørelsen er opbygget således, at der i afsnit 2 foretages en opsummering af sagen.
Derudover indeholder afsnittet en samlet konklusion og de læringspunkter, som bl.a. vil
indgå ved udarbejdelse af den kommende handlingsplan for forebyggelse af fangeflugter.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
I afsnit 3 redegøres der nærmere for lovregler, interne regler og procedurer hos myndighe-
derne. Afsnittet indeholder også en nærmere beskrivelse af Psykiatrisygehus Slagelse.
Dette er en fælles redegørelsen, der bygger på skriftlige bidrag samt møder med Rigsadvo-
katen, kriminalforsorgen, Københavns Politi, Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi,
Syd- og Sønderjyllands Politi samt Region Sjælland. I forhold til Region Sjælland bemær-
kes det, at oplysninger om hændelsesforløb, beskrivelser af Psykiatrisygehuset, retnings-
linjer for besøg i psykiatrien mv. er baseret på samtaler og interview samt efterfølgende
referater udarbejdet af Rigspolitiet.
Denne udgave af redegørelsen er udarbejdet til brug for offentliggørelse. Det indebærer
bl.a., at redegørelsen ikke indeholder oplysninger, som kan skade de involverede myndig-
heders muligheder for forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser,
straffuldbyrdelse og lignende og beskyttelsen af sigtede, vidner eller andre i sager om straf-
feretlig forfølgning.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
2. Resumé, konklusion og læringspunkter
2.1. Resumé af hændelsesforløbet
Sagens person, en nu 24-årig mand (herefter A), blev den 24. oktober 2018 fængslet in
absentia. I forlængelse af varetægtsfængslingen in absentia blev A efterlyst internationalt
og var fortsat efterlyst ved anholdelsen, der skete den 10. oktober 2019.
På følgesedlen til arresten før grundlovsforhøret angav Københavns Politi, at A muligvis
var undvigelsestruet. Københavns Politi har i forbindelse med redegørelsen oplyst:
”At
sik-
kerhedsvurderingen byggede på den verserende konflikt mellem to bandegrupperinger,
som A er en del af. Det var således Københavns Politis vurdering, at A’s venner og fjender
var bekendt med anholdelsen, og flugtrisikoen og truslen mod ham ved transport derfor var
særlig høj.”
Ved kendelse afsagt den 11. oktober 2019 af Københavns Byret blev A varetægtsfængslet
til den 7. november 2019. Der blev ikke iværksat besøgs- og brevkontrol efter grundlovs-
forhøret, idet politi og anklagemyndighed vurderede, at der ikke var grundlag herfor, idet
efterforskningen i sagen var afsluttet. Det var således Københavns Politis opfattelse, at va-
retægtsfængslingens formål kunne imødegås gennem den fysiske sikring forbundet med
frihedsberøvelsen i et af kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse.
Den 17. oktober 2019 blev A efter et lægetilsyn flyttet til en midlertidig plads på en almen
psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Da denne afdeling ikke er tilstrækkelig sikret,
blev A efter nærmere aftale med hospitalet undergivet konstant politibevogtning, ligesom
A af sikkerhedsmæssige årsager alene fik lov til at have besøg af og telefonisk kontakt til
sin kæreste. Her var A indlagt frem til den 13. november 2019, hvor han blev overført til
Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling. Forud for overførslen havde afdelin-
gen bl.a. modtaget en skriftlig resolution fra Statsadvokaten i København med oplysninger
om, hvilken kriminalitetstype A var fængslet for, samt at han var flugttruet/befrielsestruet
med tilknytning til bandemiljøet. Det fremgik endvidere, at A ikke var underlagt besøgs-
og brevkontrol. Ved overførslen blev der ikke indgået nærmere aftaler i forhold til besøg
eller lignende. A var således anbragt uden besøgs- og brevkontrol.
Københavns Politi havde forud for overflytningen forsøgt at få A tilbageført til arresten,
men Københavns Byret afsagde den 7. november 2019 kendelse om, at A fortsat og dermed
i overensstemmelse med en kendelse afsagt den 24. oktober 2019 skulle være fængslet i
surrogat i medfør af retsplejelovens § 765, idet de foreliggende oplysninger ikke var til-
strækkelige til at ændre afgørelsen om anbringelse i surrogat.
Den 19. november 2019 om formiddagen var der korrespondance mellem Københavns Po-
liti og den retspsykiatriske afdeling
om A’s
placering. Korrespondancen førte ikke til æn-
dringer eller lignende i forhold til afviklingen af besøg. Samme eftermiddag fik A besøg af
en
”fætter”,
som medbragte en pose med en pyntet kage i en bradepande. Sygeplejersken,
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
som stod for modtagelsen, åbnede posen, men skønnede, at der ikke var behov for at få
kagen nærmere undersøgt i en scanner. Umiddelbart efter ankomsten til afdelingen truede
A og fætteren sygeplejerskerne med pistoler, som var gemt i kagen, og tvang dem til at låse
dem ud af psykiatrisygehuset.
Politiet ankom til stedet kort efter anmeldelsen indgik til telefon 112, og der blev iværksat
efterlysning af A samt andre relevante efterforskningsskridt. Den 20. november 2019 blev
to personer anholdt og sigtet i sagen vedrørende undvigelsen. Begge blev efterfølgende
varetægtsfængslet. Derudover er den ovenfor nævnte
”fætter”
blevet anholdt i Tyskland,
og yderligere to medgerningsmænd er blevet anholdt i Spanien.
Sagen vedrørende undvigelsen er fortsat under efterforskning, idet der efter politiets opfat-
telse er flere medgerningsmænd på fri fod.
A blev anholdt i Spanien den 22. januar 2020.
2.2. Konklusion
På baggrund af kortlægningen af hændelsesforløbet kan det konkluderes, at der i forbin-
delse med anholdelsen, varetægtsfængslingen og den efterfølgende anbringelse af A på
retspsykiatrisk afdeling blev udvekslet oplysninger mellem myndighederne om, at A blev
vurderet flugt- og befrielsestruet, ligesom der blev udvekslet oplysninger om hans rolle i
bandemiljøet.
Kriminalforsorgen fandt dog under forløbet anledning til at indhente supplerende oplysnin-
ger fra Københavns Politi omkring sikkerheden, herunder undvigelsesrisiko og trusselsni-
veau. Oplysninger, som Københavns Politi leverede.
Med rettens kendelse af 7. november 2019 om, at A fortsat skulle surrogatanbringes på en
psykiatrisk afdeling, var A som udgangspunkt velanbragt på Psykiatrisygehus Slagelse,
Retspsykiatrisk Afdeling, der er et nyt sygehus med et sikkerhedsniveau i den øvre ende af
skalaen,
”mellem
sikkerhed”.
Alene Sikringsafdelingen i Slagelse har ”højeste sikkerheds-
niveau”.
En afdeling, som A ud fra gældende regler ikke var i målgruppen for, da de fleste
patienter på Sikringsafdelingen indlægges på et farlighedsdekret i henhold til psykiatrilo-
vens § 40 eller ved dom til anbringelse. Mentalundersøgelser af arrestanter gennemføres
kun på Sikringsafdelingen, hvis overlægen vurderer, at undersøgelse ikke på betryggende
vis kan ske på en Retspsykiatrisk afdeling. En vurdering, som Statsadvokaten forinden
overførsel skal tiltræde. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3.4.
Forud for overførslen til Psykiatrisygehus Slagelse, blev A’s placering telefonisk drøftet
mellem Københavns Politi og sygehuset, og der blev i forlængelse heraf fremsendt en
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
skriftlig resolution fra Statsadvokaten i København, hvoraf det bl.a. fremgik, hvad pågæl-
dende var fængslet for, og at han var flugttruet/befrielsestruet med tilknytning til bande-
miljøet.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er enighed mellem myndighederne om, at det som
udgangspunkt er politiets ansvar at foretage en vurdering af sikkerheden omkring arrestan-
ter ved placering i psykiatrien, selvom der forudsættes en dialog mellem politi og modta-
gende sygehus, før en arrestant placeres på en retspsykiatrisk afdeling.
Politiet og anklagemyndigheden vurderede i forbindelse med grundlovsforhøret den 11.
oktober 2019, at der ikke var grundlag for at undergive A besøgs- og brevkontrol. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 3.7 om reglerne for iværksættelse af hhv. besøgs- og
brevkontrol.
Efter retspraksis kan en arrestant som udgangspunkt kun pålægges besøgskontrol, hvis va-
retægtsfængslingen er begrundet i risikoen for, at den varetægtsfængslede kan skade efter-
forskningen af sagen. På baggrund af fængslingsgrundlaget for A, var der efter sædvanlig
praksis ikke grundlag for at iværksætte besøgskontrol.
Set i lyset af de foranstaltninger politiet selv iværksatte ved A’s ophold uden for kriminal-
forsorgens institutioner, findes det, at der ved anbringelsen på Psykiatrisygehus Slagelse
burde have været en nærmere dialog mellem politiet og sygehuset om, hvordan besøg til A
kunne afvikles på afdelingen, herunder hvorvidt der kunne være behov for eventuel politi-
mæssig bistand ved gennemførelse af besøg. Behovet understreges af, at overlægen på sy-
gehuset om formiddagen den 19. november 2019 rettede telefonisk henvendelse til såvel
politiet som anklagemyndigheden i Københavns Politi vedrørende placeringen af A. Selv
om hverken politiet eller anklagemyndigheden efter det oplyste opfattede henvendelsen
som en anmodning om iværksættelse af besøgskontrol eller lignende, gav henvendelsen et
indblik i de problemer, som A gav anledning til, og som burde have givet anledning til, at
Københavns Politi indgik i en mere konkret drøftelse med sygehuset.
Det bemærkes, at der med hjemmel i psykiatriloven og husordenen for Psykiatrisygehus
Slagelse er visse muligheder for under hensyn til bl.a. sikkerheden at regulere besøg, lige-
som besøgende kan visiteres, og medbragte genstande kan gennemses og eventuelt scannes.
Forløbet i sagen taler for, at mulighederne for at afskære besøg kunne være udnyttet i større
omfang, og at personale fra sygehusets Drifts- og Sikkerhedsafdeling kunne/burde være
tilkaldt med henblik på eventuel kontrol af såvel personer som medbragte genstande.
For så vidt angår behovet for varetægtsfængsling i surrogat kan det konstateres, at Køben-
havns Politi telefonisk den 19. november 2019 fik oplysninger fra psykiatrisk afdeling ved-
rørende placeringen af A.
Side 6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
Københavns Politi havde i øvrigt den 7. november 2019 forsøgt at få ophævet surrogat-
fængslingen, men Københavns Byret afsagde kendelse om, at A fortsat skulle være vare-
tægtsfængslet i surrogat, idet de foreliggende oplysninger ikke var tilstrækkelige til at æn-
dre afgørelsen om anbringelse i surrogat.
Endelig kan det konkluderes, at der efter undvigelsen straks blev iværksat en omfattende
eftersøgning og efterforskning tilrettelagt ud fra flere scenarier, hvor risiko for flugt ud af
landet via fly eller landegrænser indgik, men uden omfattende kontrol ved Øresundsbroen
til Sverige eller grænsen til Tyskland, idet fokus især blev lagt på 5 køretøjer, som bl.a.
blev identificeret som flugtbiler via videoovervågning fra sygehuset. Det lykkedes således
for politiet at koble observatører på to af disse køretøjer, imens to andre køretøjer blev
fundet efterladt henholdsvis kl. 17.59 og kl. 18.55. Det femte og sidste køretøj viste sig
ikke at være relevant.
Henset hertil, samt til at en eventuelt intensiveret udrejsekontrol på alle grænseovergange
dels ville kræve et ganske betydeligt personaleforbrug, dels ville medføre væsentlige for-
styrrelser af samfærdslen, findes beslutningen om ikke at iværksætte yderligere tiltag ved
grænserne ud fra en politifaglig vurdering at være korrekt.
Den politimæssige indsats har på nuværende tidspunkt ført til flere anholdelser af medger-
ningsmænd til undvigelsen. A blev anholdt i Spanien den 22. januar 2020.
2.3. Læringspunkter
Som reaktion på den omhandlede flugt udsendte Rigspolitiet den 29. november 2019 føl-
gende retningslinjer til politikredsene:
”I lyset af hændelsen, hvor
[A]
den 19. november 2019 flygtede fra retspsykiatrisk afdeling
i Slagelse, skal Rigspolitiet hermed indskærpe over for politikredsene, at kredsene skal
være særlig opmærksomme på behovet for eventuelle sikkerhedsforanstaltninger i forbin-
delse med situationer, hvor bandemedlemmer mv. skal anbringes i varetægtssurrogat.
Rigspolitiet skal ligeledes anmode politikredsene om, at kredsene i forbindelse med så-
danne anbringelser af bandemedlemmer mv., af egen drift tager kontakt til det sted, hvor
den pågældende skal anbringes, med henblik på at drøfte sikkerheden omkring anbringel-
sen.”
Der er endvidere den 5. december 2019 afholdt møde med deltagelse af bl.a. rigspolitiche-
fen, rigsadvokaten, direktøren for kriminalforsorgen samt repræsentanter for Region Sjæl-
land og Danske Regioner. På mødet blev der drøftet en række mulige tiltag i forhold til
håndteringen af bandemedlemmer mv., som i forbindelse med en straffesag optræder på en
måde, der peger i retning af, at der er behov for psykiatrisk behandling.
Side 7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
På den baggrund blev det aftalt, at man på nuværende tidspunkt arbejder videre med føl-
gende tre spor:
1. Det skal i et tæt samarbejde mellem politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og
psykiatrien sikres, at der sker en grundig visitation af bandemedlemmer, som i forbindelse
med en straffesag optræder påfaldende. Danske Regioner vil bl.a. undersøge, om der er
mulighed for, at regionerne stiller psykiatrisk bistand til rådighed for politiet og anklage-
myndigheden, således at der, f.eks. i forbindelse med en varetægtsfængsling, er mulighed
for at tilkalde en psykiater i stedet for en almindelig praktiserende læge. En psykiater vil
have bedre forudsætninger for at vurdere, om der i det konkrete tilfælde er behov for psy-
kiatrisk behandling.
En sådan ordning vil give domstolene et bedre grundlag for at vurdere, hvorvidt der f.eks.
er et egentligt behov for at varetægtsfængsle den pågældende i surrogat på en retspsykia-
trisk afdeling, og vil være med til at sikre, at bandemedlemmer mv., som foregiver at have
symptomer på psykiske lidelser, ikke bliver placeret i psykiatrien.
2. Der skal være en bedre dialog mellem politiet og regionerne i forbindelse med surrogat-
varetægtsfængsling af bandemedlemmer mv. i retspsykiatrien, jf. Rigspolitiets retningslin-
jer udsendt den 29. november 2019.
Det bemærkes i øvrigt, at Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatriske Afdeling, efter fan-
geflugten har valgt at indgå en aftale med et sikkerhedsfirma, som også anvendes på Sik-
ringsafdelingen, ligesom der indføres en række administrative regler, som giver mulighed
for at begrænse patienternes adgang til besøg.
3. Det skal sikres, at der er en løbende dialog mellem anklagemyndigheden og regionerne
i situationer, hvor et bandemedlem mv. er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en rets-
psykiatrisk afdeling, og hvor det sundhedsfaglige personale på afdelingen efterfølgende
vurderer, at der ikke er et psykiatrisk behandlingsbehov.
I sådanne situationer skal den retspsykiatriske afdeling have mulighed for direkte at kon-
takte den lokale anklagemyndighed, således at det pågældende bandemedlem mv. kan blive
fremstillet for domstolene med henblik på varetægtsfængsling i et arresthus eller en arrest-
afdeling i et fængsel. En tilbageførsel bør således ikke afvente en kommende fristforlæn-
gelse, men skal fremmes hurtigst muligt.
Der er i den forbindelse udsendt en e-mail til alle politidirektører, chefanklagere og chef-
politiinspektører den 10. januar 2020 herom, ligesom det ovenfor anførte vil blive indføjet
i Rigsadvokatmeddelelsen.
Med henblik på udarbejdelse af den ønskede handlingsplan for at imødegå udfordringer
med fangeflugter, har Rigspolitiet etableret en styregruppe med deltagelse af Rigspolitiet,
Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Danske Regioner. Indledningsvis er
Side 8
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
der iværksat en analyse af de seneste års fangeflugter. Ved udarbejdelse af handlingsplanen
vil styregruppen tage udgangspunkt i denne analyse, ligesom redegørelsen udarbejdet i
fortsættelse af fangeflugten fra Vestre Fængsel samt nærværende redegørelse vil indgå.
Nærværende redegørelse har således afdækket, at der er behov for at skabe en stærkere
kobling mellem den vurdering politiet foretager i forhold til transport af arrestanten og po-
litiets øvrige sikkerhedstiltag omkring arrestanten, særligt når anbringelse sker uden for
kriminalforsorgens institutioner.
Derudover bør behovet for et landsdækkende koncept for udveksling af oplysninger, her-
under ikke mindst sikkerhedsoplysninger, mellem politi, anklagemyndighed, kriminalfor-
sorgen og de psykiatriske afdelinger undersøges nærmere. Som led heri bør mulighederne
for at fastsætte fælles kriterier for vurderingen af, hvornår en person må anses for undvi-
gelsestruet, undersøges nærmere, således at der sikres en ensartet håndtering på tværs af
myndighederne.
Endelig bør det undersøges nærmere, om der i såvel varetægtsbekendtgørelsen som psyki-
atriloven kan indføres bestemmelser rettet mod banderelaterede arrestanter i lighed med
reglerne i straffuldbyrdelsesloven.
Side 9
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
3. Regler og procedurer
3.1. Politiets sikkerhedsvurdering
Politiet foretager i alle sager, hvor en anholdt skal fremstilles med begæring om varetægts-
fængsling, en vurdering af den pågældendes undvigelsesrisiko, farlighed og trusselsniveau
i forbindelse med transport. Dette udgør politiets sikkerhedsvurdering.
Politiets sikkerhedsvurdering skal danne grundlag for politiets sikkerhedsmæssige håndte-
ring af arrestanten i forbindelse med bl.a. transporter og retsmøder. Politiets sikkerheds-
vurdering indgår endvidere i kriminalforsorgens afgørelse om placering i fængsler, arrest-
huse, ungdomsinstitutioner, eller ved udmøntning af en kendelse fra retten om surrogatan-
bringelse i psykiatriske institutioner, ligesom politiets sikkerhedsvurdering indgår i krimi-
nalforsorgens efterfølgende interne sikkerhedsvurdering af arrestanten.
I forbindelse med udarbejdelsen af sikkerhedsvurderingen skal der bl.a. lægges vægt på
tidligere domme, verserende sager, politiets kendskab til arrestanten samt den konkrete
sags karakter, herunder anholdtes adfærd før, under og efter gerningen,
Såfremt den endelige sikkerhedsvurdering afhænger af en tilbagemelding fra PET eller po-
litiets operative
analyseenhed, EAE/EAS, angives ”muligvis farlig/undvigelsestruet” på
følgeseddel til arresten, og politiet skal orientere kriminalforsorgen, så snart oplysningerne
foreligger.
Politiet har desuden ansvaret for, at sikkerhedsvurderingen løbende opdateres i perioden
fra anholdelse frem til overgang til eventuel afsoning af dom. Sikkerhedsvurderinger do-
kumenteres i politiets systemer.
Trusselsvurderingen i forhold til transport skal dokumenteres i arrestantens stamdata i po-
litiets arrestanttransportsystem, som anvendes til bestilling og registrering af transporter.
Trusselsvurderingen skal endvidere dokumenteres på følgesedlen til arresten under feltet
”uddybende bemærkninger”.
Fra den 1. januar 2019 har Kriminalforsorgen gradvist frem til den 1. juni 2019 overtaget
størstedelen af politiets arrestanttransporter, herunder bevogtning af arrestanter under rets-
møder. Anholdte, der skal fremstilles i grundlovsforhør, er ikke omfattet og skal derfor
fortsat tranporteres af politiet.
I forbindelse med overdragelsen af transportopgaven har kriminalforsorgen oprettet en ny
Institution for Transport- og Bevogtning, ligesom der er udarbejdet en fælles national sam-
arbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.
Side 10
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
Rigspolitiet har samtidig med udarbejdelsen af den nye samarbejdsaftale opdateret koncep-
tet vedrørende trusselsvurdering og kategorisering i henhold til dansk politis sikringskon-
cept BN116, som er politiets overordnede koncept for sikkerhedsvurderinger i forhold til
blandt andet bevogtning og sikkerhedstransporter. Politiets trusselsvurdering af den enkelte
arrestant vil være afgørende for, om en given transport skal varetages af kriminalforsorgen
eller politiet.
Af den vejledning, der hører til aftalen, fremgår det, at der ved trusselsvurderingen skal
tages udgangspunkt i, om der indgår en risiko for en udefrakommende trussel mod den
enkelte varetægtsarrestant og/eller mod transporten. Trusselsvurderingen er trindelt i 4 ni-
veauer, hvor grøn angiver laveste niveau, hvor der ingen trussel er. Herefter er niveauerne
stigende fra gul, orange til rød. Det fremgår af vejledningen, at kriminalforsorgen varetager
alle transporter, der er kategoriseret som grøn, og at politiet varetager alle transporter, der
er kategoriseret som gul, orange eller rød.
Om trusselsniveauerne i forbindelse med transport fremgår følgende:
Sikkerhedsklasse grøn: Der vurderes ikke at være nogen udefrakommende trussel mod
transporten eller varetægtsarrestanten. Transporten kan som udgangspunkt varetages af kri-
minalforsorgen.
Sikkerhedsklasse gul: Der vurderes ikke at være en særlig risiko for en udefrakommende
trussel, men arrestantens position i kriminel sammenhæng kan give anledning til spontant
forsøg på overgreb på arrestanten. Parametre for vurderingen kan være; arrestantens til-
hørsforhold, f.eks. rocker eller bandemedlem eller sagen har stor offentlig bevågenhed
(større pædofilisag, drabssag, narkosag eller lign.).
Sikkerhedsklasse orange: Der er kvalificeret informationer eller nærliggende risiko for, at
personer udefra vil iværksætte en befrielses- eller angrebsaktion mod varetægtsarrestanten.
Transporten forudsætter et særligt sikkerhedssetup, der skal godkendes på operationelt le-
derniveau.
Sikkerhedsklasse rød: Varetægtsarrestanten vurderes at være stærkt flugt- eller sikkerheds-
truet. Det kan være personer sigtet for terrorisme, drab eller lignende alvorlig kriminalitet,
eller personer med baggrund i rocker/bandemiljøet der har valgt at samarbejde med politiet.
Det forventes, at langt størstedelen af alle transporter vil blive kategoriseret på grønt trus-
selsniveau, samt at transporter, der tidligere blev kategoriseret på gult trusselsniveau, i de
fleste tilfælde fremadrettet vil kunne kategoriseres på grønt trusselsniveau. Det skyldes, at
vurdering og kategorisering primært tager udgangspunkt i, om der indgår en risiko for en
udefrakommende trussel mod den enkelte arrestant og/eller mod transporten. Ved vurde-
ringen er det således udgangspunktet, at kriminalforsorgens personale kan håndtere de
praktiske aspekter ved en arrestanttransport, herunder de udfordringer, som den enkelte
arrestant giver anledning til eksempelvis voldelig adfærd.
Er der derimod risiko for en udefrakommende trussel, er det politiet, der har mulighed for
og hjemmel til at planlægge efter og imødegå en sådan trussel.
Side 11
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
3.2. Direktoratet for Kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering
Kriminalforsorgens sikkerhedsvurderinger af anholdte og arrestanter tager udgangspunkt i
et regelsæt udsendt fra Direktoratet til kriminalforsorgens områder og institutioner den 30.
juni 2016. Regelsættet blev udsendt og er implementeret med henblik på at understøtte
korrekt sikkerhedsmæssig håndtering af anholdte og arrestanter, herunder for at foretage
en målrettet placering af arrestanter, så disse kan håndteres under forhold, der er afstemt
det konkrete sikkerhedsbehov. På det grundlag er det yderligere muligt at iværksætte kon-
krete sikkerhedstiltag, hvis sikkerhedsvurderingen nødvendiggør dette. I den forbindelse
bemærkes, at en anholdt eller arrestant med banderelationer som udgangspunkt vil blive
placeret i et arresthus med forhøjet sikkerhed. Ordningen er således etableret med henblik
på at imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer relateret til den enkelte indsatte.
I henhold til vejledningen om sikkerhedsvurderinger skal der ved indsættelsen af anholdte
og arrestanter foretages en sikkerhedsmæssig vurdering af adskillige risikofaktorer vedrø-
rende blandt andet farlighed, undvigelsesrisiko og risiko for ulovlig kommunikation. I den
forbindelse indgår særligt oplysninger vedrørende banderelationer, voldelig ekstremisme,
samt det forhold at arrestanten måtte være sigtet eller dømt for bestemmelser relateret til
terror.
Sikkerhedsvurderingen baseres på oplysninger fra politiet, følgesedlen, tidligere kendskab
til indsatte mv., herunder oplysning om, at pågældende ikke er underlagt restriktioner i
form af brev- og besøgskontrol mv.
Konkret foretages sikkerhedsvurderingen ved udfyldelse af et skema, hvor der tages stilling
til, om de enkelte risikofaktorer foreligger, eller om det ikke kan vurderes. I forhold til
undvigelsesrisikoen
skal der tages stilling til, om der foreligger en ”særlig undvigelsesri-
siko”. Baggrunden for, at undvigelsesrisikoen skal være ”særlig” er, at det som udgangs-
punkt må antages, at der foreligger en undvigelsesrisiko for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner,
Sikkerhedsvurderingen resulterer i en sikkerhedsklassificering af den enkelte indsatte, hvor
denne kan klassificeres i sikkerhedsklasse 1
4 (rød, orange, gul og grøn). Hvis der fore-
ligger helt særlige forhold, vil det endvidere baseret på sikkerhedsvurderingen være muligt
at iværksætte en yderligere skærpet sikkerhedsprocedure, hvor arrestanten undergives
endnu mere skærpede forhold med hyppigere visitationer og skærpet sikkerhed.
Til understøttelse af de individuelle sikkerhedsvurderinger har kriminalforsorgen foretaget
en sikkerhedsklassificering af blandt andet varetægtskapaciteten, således at visse arrester
mv. har fået styrket sikkerheden med f.eks. yderligere sikkerhedsteknik. De individuelle
sikkerhedsvurderinger anvendes således til at sikre et match mellem de individuelle behov
og det relevante sikkerhedsregime i institutionen.
Side 12
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
2392273_0014.png
OFFENTLIGT
Om de konkrete forhold vedrørende sikkerhedsregimerne kan følgende oplyses
1
:
Sikkerhedsklasse 1 (rød): Særligt skærpet regime med høj grad af fysisk/teknisk sikkerhed
og høj personalebemanding. Særlige kriterier skal være opfyldt for at kunne placeres på en
afdeling. Antallet af indsatte i denne kategori er meget begrænset.
Sikkerhedsklasse 2 (orange): Særlige pladser målrettet større institutioner, der er sikret sær-
ligt mod ulovlig kommunikation, og hvor der grundet institutionens størrelse er et større
personaleberedskab. Negativt stærke afdelinger og fokusafdelinger, hvor adfærd eller rela-
tioner til rocker/bandegrupperinger er afgørende for placeringen.
Sikkerhedsklasse 3 (gul): Almindelige fællesskabs- og specialafdelinger i lukkede fængsler
og arresthuse. Størrelsen af institutionerne, den fysiske og tekniske sikkerhed samt perso-
naleressourcerne varierer inden for kategorien.
Sikkerhedsklasse 4 (grøn): Almindelige åbne fængselsafdelinger.
Arrestanter placeres efter en konkret sikkerhedsvurdering og som minimum i sikkerheds-
klasse 3.
3.3. Følgesedler til arresten
Det følger af cirkulæreskrivelse nr. 11175 af 26. marts 1980 om underretning til varetægts-
fængslet (arresthuset), at kommunikation mellem politi og arresthusene samt Købehavns
Fængsler om personlige oplysninger, sikkerhedsniveau mv. før og efter fremstilling i
grundlovsforhør skal sikres via en følgeseddel, som overdrages fra politi til arresthuset i
forbindelse med grundlovsforhør, fristforlængelser og dom.
Blanketten ”følgeseddel” dannes på sagen i politiets sagsstyringssystem, POLSAS, hvor
sagsbehandleren udfylder den øverste del af blanketten vedrørende personoplysninger, sær-
ligt om anholdte
sygdom, skader eller lignende samt tidspunkt for anholdelse. Hvis an-
holdte er i sag med andre, skal sidde isoleret frem til fremstillingen eller lignende anføres
det på blanketten. Derudover skal politiet anføre oplysninger om farlighed og unddragel-
sesrisiko. Anklageren påfører efter fremstillingen oplysninger om fængslingsgrundlaget,
herunder om der er afsagt kendelse om isolation, varetægt i surrogat eller lignende. Derud-
over skal anklageren angive, om der skal iværksættes besøgs- og brevkontrol.
Politiets og anklagemyndighedens oplysninger på følgesedlen er en del af den sikkerheds-
vurdering politiet foretager i forhold til varetægtsarrestanter. Oplysninger på følgeseddel
indgår i øvrigt i kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering af den indsatte, herunder i vurde-
ringen af hvilke generelle og konkrete sikkerhedsforanstaltninger den indsattes skal hånd-
teres efter.
1
Politi og Kriminalforsorgen inddeler sikkerhedsniveauer i rød, orange, gul og grøn, men sikkerhedsvurde-
ringerne kan ikke sammenlignes.
Side 13
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
Den nugældende følgeseddel er i forlængelse af opfølgningsarbejdet efter undvigelsen fra
Vestre Fængsel den 1. august 2018 revideret. Ny følgeseddel er således implementeret den
15. januar 2020 sammen med bl.a. et nyt actioncard om politiets sikkerhedsvurderinger i
forhold til anholdte/frihedsberøvede og varetægtsarrestanter, herunder også surrogatfængs-
lede.
Følgesedlen anvendes i øvrigt alene i samarbejdet mellem politi og kriminalforsorgen. Ved
eventuel varetægtsfængsling i surrogat sker udveksling af relevante oplysninger efter aftale
med modtagende afdeling, og inden overførsel af arrestanten finder sted.
I Region Hovedstaden skal psykiatriens centrale visitation ifølge bilag 2 til samarbejdsaf-
tale af 15. marts 2018 mellem Kriminalforsorgen Hovedstaden, Nordsjællands Politi, Kø-
benhavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Region Hovedstadens Psykiatri, modtage
følgende oplysninger, før en psykiatrisk arrestant/patient kan modtages:
Udskrift af dombog med oplysninger om sigtelser, retskendelse om varetægtssur-
rogat, mentalundersøgelse under indlæggelse eller andet
Evt. uddybende oplysninger om grundlaget for retskendelse om varetægtssurrogat
på psykiatrisk afdeling
Oplysning om den indsatte samtykker til overførsel
Kopi af psykiatrisk tilsyn fra fængslet
Kopi af almen lægejournal, herunder oplysninger om medicin og evt. rusmiddel-
misbrug
Oplysning om særlige restriktioner, for eksempel besøgs- og brevkontrol
Oplysning om flugtrisiko, udadreagerende eller selvskadende adfærd
Stamdata fra Kriminalforsorgen
Kontakt oplysninger til politi/anklagemyndigheden
Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling, har ikke en tilsvarende vejledning el-
ler øvrige retningslinjer for udveksling af oplysninger, men beder politiet om relevante op-
lysninger, før en arrestant modtages. Der anvendes i den forbindelse en generel checkliste
for indlæggelser.
3.4. Varetægtsfængsling uden for arresthus
Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men varetægtsfængslin-
gens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, kan retten træffe afgørelse
herom, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1. Det kræver dog, at sigtede samtykker heri.
Side 14
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
2392273_0016.png
OFFENTLIGT
Det følger videre af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 og 4, at retten bl.a. kan bestemme,
at sigtede skal tage ophold i egnet hjem eller institution (nr. 3), eller at sigtede skal under-
give sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narko-
tika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig institution (nr. 4).
En varetægtsarrestant kan endvidere efter retsplejelovens § 777 anbringes i en anstalt for
personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital mv., jf. straffelovens §§
68 og 69. Betingelserne for overførsel til hospital eller anden institution er, at den pågæl-
dende selv, anklagemyndigheden og hospitalet/institutionen samtykker heri.
Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det påkrævet, kan
retten dog undtagelsesvis godkende en anbringelse uden arrestantens samtykke, jf. retsple-
jelovens § 777, 2. pkt.
Ifølge Rigsadvokatmeddelelsen kan en overførsel i medfør af retsplejelovens § 777 komme
på tale, hvor der under en varetægtsfængsling fremkommer oplysninger om, at sigtede er
psykisk syg eller mentalt retarderet og derfor bør opholde sig på psykiatrisk afdeling, insti-
tution for personer med vidtgående psykiske handicap eller anden egnet institution i stedet
for arresthus.
Det følger af den kommenterede retsplejelov, 10. udgave, noten til § 777, at overførsel må
forudsætte, at der hersker rimelig klarhed om, hvilken fuldbyrdelsesinstitution der vil
komme på tale i tilfælde af domfældelse. Det er ikke en udtrykkelig betingelse, at der fo-
religger hel eller delvis tilståelse fra arrestanten.
Det fremgår endvidere af Rigsadvokatmeddelelsen, at arrestanter i medfør af retsplejelo-
vens § 777 på grund af farlighed eller svær flugtfare kan anbringes på Sikringsafdelingen
ved Psykiatrihospitalet i Slagelse, jf. punkt 2 i Regulativ af 1. juni 1994 for sikringsafde-
lingen.
Det fremgår også af Rigsadvokatmeddelelsen og Region Sjællands hjemmeside om psyki-
atrien, at varetægtsfængslede efter kendelse kan modtages til hospitalsmæssig mentalob-
servation i henhold til retsplejelovens § 809, stk. 2. Mentalundersøgelser af arrestanter gen-
nemføres kun på Sikringsafdelingen, hvis overlægen vurderer, at undersøgelse ikke på be-
tryggende vis kan ske på en Retspsykiatrisk afdeling. En vurdering, som Statsadvokaten
forinden overførsel skal tiltræde.
Ifølge Region Sjælland
2
indlægges de fleste patienter på Sikringsafdelingen på et farlig-
hedsdekret i henhold til psykiatrilovens § 40 eller ved dom til anbringelse. Betingelsen for
afsigelse af farlighedsdekret er, at patienten er sindssyg og vedvarende udsætter andres liv
for fare.
2
RegionSjælland.dk,
Side 15
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
3.5. Fordeling af retspsykiatriske patienter
Det følger af bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling § 18,
stk. 1, nr. 5, at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehus eller sygehusafde-
linger at modtage varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 765 eller § 777
skal undergives psykiatrisk behandling. Efter samme bekendtgørelses § 18, stk. 2, kan stats-
advokaten bestemme, at retspsykiatriske patienter skal anbringes eller behandles på et nær-
mere bestemt sygehus eller sygehusafdeling uden for bopælsregionen, når retssikkerheden
eller andre særlige hensyn, herunder hensynet til forurettede, taler herfor.
I Region Hovedstaden står Den Centrale Visitation for anvisning af pladser til arrestanter,
der skal placeres på psykiatrisk sygehus eller afdeling. Det følger således af bilag 2, visita-
tionsvejledning, i samarbejdsaftale af 15. marts 2018 indgået mellem Kriminalforsorgen
Hovedstaden, Nordsjællands Politi, Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Re-
gion Hovedstadens Psykiatri, at indsatte personer, der har behov for ikke-akut indlæggelse
i Region Hovedstadens psykiatri henvises via psykiatriens centralvisitation.
Den centrale visitation videresender henvisningen til den fagspecifikke visitation, som her-
efter kan visitere indlæggelse på almen psykiatrisk afdeling eller retspsykiatrisk regions-
funktion. Kriterier for visitation til retspsykiatrisk funktion er især oplysninger om person-
farlig adfærd, herunder kriminalitetens art, flugtrisiko samt besøgs- og brevkontrol. Ind-
satte der visiteres til indlæggelse på retspsykiatrisk funktion henvises til den sub-akutte
funktion på Psykiatrisk Center Glostrup. Retspsykiatrisk visitation orienterer henvisende
instans om visitationsudfaldet og holder løbende kontakt, indtil patienten er overflyttet.
Ventetid på overførsel kan ifølge visitationsvejledningen forekomme.
Det følger endvidere af samarbejdsaftalen af 15. marts 2018, at der med henblik på at styrke
samarbejdet mellem myndighederne afholdes årlige kontaktmøder på direktørniveau, hvor
generelle emner af betydning for samarbejdet om retslige patienter drøftes. Derudover af-
holdes der årlige møder i koordinationsgruppen, hvor en ledelsesrepræsentant fra Statsad-
vokaten i København, lægelig direktør fra Region Hovedstadens Psykiatri, en repræsentant
fra Kommunernes Kontaktråd i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra de tre politi-
kredse deltager. I koordinationsgruppen drøftes aktuelle problemstillinger, herunder også
eventuel pladsmangel.
Der er også indgået en samarbejdsaftale om retslige patienter mellem Region Sjælland,
kriminalforsorgen og politiet. Samarbejdsaftalen, som blev indgået den 21. september
2015, indeholder dog ikke nærmere oplysninger om fordeling af retspsykiatriske patienter.
Ifølge Region Sjælland fordeles arrestanter, der skal placeres på en retspsykiatrisk afdeling,
af visiterende overlæge. Fordelingen sker på baggrund af politiets sikkerhedsvurdering af
arrestanten, eventuel besøgs- og brevkontrol sammenholdt med en indledende vurdering af
de lægelige oplysninger om arrestanten.
Side 16
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
2392273_0018.png
OFFENTLIGT
3.6. Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrien
indretning og sikkerhed
Sikkerhed i psykiatrien opdeles i tre aspekter
fysiske rammer, procedurer omkring sik-
kerhed og relationer mellem patient og personale
3
. Derudover opererer man med forskellige
sikkerhedsniveauer, hvor Sikringsafdelingen i Slagelse, der er en del af Psykiatrisygehus
Slagelse, har det højeste sikkerhedsniveauer. Sikringsafdelingen har landsfunktion og skal
udadtil yde fængselsmæssig sikkerhed og indadtil fungere som et psykiatrisk hospital og
varetage behandlingen af bl.a. varetægtsarrestanter, der er indlagt til mentalundersøgelse
og/eller behandling.
Retspsykiatriske afdelinger har, hvad der svarer til mellem sikkerhedsniveau, men sikker-
hedsniveauet på afdelingerne kan variere, alt efter den bygningsmæssige indretning, typen
af døre og vinduer, hegn samt sikkerhedsprocedurer. Almindelige lukkede psykiatriske
sengeafsnit har som udgangspunkt et lavere sikkerhedsniveau end retspsykiatriske afdelin-
ger.
Psykiatrisygehuset i Slagelse, som blev taget i brug i 2015, har 97 almenpsykiatriske sen-
geplader, 50 retspsykiatriske sengepladser og 30 pladser i den særlige sikringsafdeling. Be-
handlings- og sengeafsnittene er placeret i en række sammenhængende længer i én etage,
der alle er grupperet om en fem-etagers centerbygning indeholdende indgangs- og akutom-
råde, ambulante funktioner, kontorområder, kantine mv. I længen, hvor retspsykiatrien er
placeret, er der fra hvert sengeafsnit udgang til indhegnede udearealer. Sportsgård, helse-
faciliteter mv. tilgås derimod via et aflåst fælles gangareal og alene sammen med personale.
Adgang til behandlings- og sengeafsnittene sker via en særlig indgang med sluse ca. 100
meter fra hovedindgangsområdet. Indgangsdøren er aflåst og kan kun åbnes af personale
med adgangskort med kode til området. Sluseområdet er videoovervåget og udstyret med
såvel karmscanner som scanner til genstande. Derudover er der aflåste skabe til jakker,
telefoner og lignende, som ikke må medtages til selve afdelingen. Læger og sygeplejersker
er ikke uddannet til at betjene scanningsudstyret, hvorfor kontrol af personer og/eller gen-
stande kræver aftale eller tilkald af personale fra sygehusets Drifts- og Sikkerhedsafdeling.
Fra sluseområdet kan personale med adgangskort med kode til området låse døren op til et
fælles gangareal, som fører ned til de enkelte sengeafsnit. Adgang til de enkelte afsnit kræ-
ver, at personale med rette adgangskort åbner indgangsdøren. Sengeafsnittene er indrettet
med en forgang med kontor, besøgslokale og vaskemaskinefaciliteter, derfra kan personalet
låse op ind til selve sengeafsnittet. Adgang til sengeafsnittene kræver således, at man pas-
serer 4 aflåste døre.
3
Region Hovedstadens Psykiatri, Retspykiatrisk rapport (marts 2008)
Side 17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
3.7. Retsplejelovens regler om besøgs- og brevkontrol
Det følger af retsplejelovens § 770, at en varetægtsarrestant alene er undergivet de ind-
skrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opret-
holdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.
Det følger af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant kan modtage besøg i det
omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan
af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modta-
ger besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol.
Derudover følger det af retsplejelovens § 772, stk. 1, at en varetægtsarrestant har ret til at
modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsen-
delsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil
kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i vare-
tægtsfængslet.
I forbindelse med varetægtssurrogat af frihedsberøvende karakter i medfør af retsplejelo-
vens § 765, stk. 2, nr. 3 og 4, kan politiet træffe bestemmelse om besøgs- og brevkontrol i
medfør af en analogi af retsplejelovens § 771 og 772, jf. U1999.933Ø.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen om brev- og besøgskontrol, at anklagemyndighe-
den
efter drøftelse med politiet
forud for fremstilling i grundlovsforhør skal vurdere,
om arrestanten skal være undergivet brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens § 771 og §
772, under en eventuel varetægtsfængsling. Besøgskontrol skal kun anvendes, hvis ankla-
gemyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed
mv. Brevkontrol skal kun anvendes, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det er nødven-
digt af hensyn til efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægts-
fængslet.
Ifølge den kommenterede retsplejelov, 10. udgave, noten til § 771, stk. 1, vil varetægts-
fængslingens øjemed som udgangspunkt kun være til hinder for (ukontrolleret) besøg, hvis
fængslingen er begrundet i påvirkningsrisiko efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Det følger ligeledes af Straffeprocessen, 3. udgave, side 600, at henvisningen til varetægts-
fængslingens øjemed indebærer, at der normalt kun kan iværksættes besøgskontrol, hvis
der er fængslet efter § 762, stk. 1, nr. 3, jf. U 1992.905 V, hvor retten anførte, at varetægts-
fængslingens øjemed ikke fandtes at afskære arrestanten fra at modtage besøg, idet fængs-
lingen alene var sket i medfør af § 762, stk. 2, nr. 1.
Det fremgår desuden af Rigsadvokatmeddelelsen, at anklagemyndigheden også i sager om
udlevering skal vurdere, om arrestanten under fængsling skal være undergivet særlige for-
anstaltninger, herunder brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772. I sager om
udlevering kan brev- og besøgskontrol være relevant, når der foreligger oplysninger om en
Side 18
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
2392273_0020.png
OFFENTLIGT
særlig øget flugtrisiko eller særlige grunde til at antage, at anholdte vil påvirke efterforsk-
ningen af sagen. Afsnittet blev tilføjet meddelelsen efter undvigelsen fra Vestre Fængsel i
august 2018, og retter sig særligt mod udleveringssager, hvor de danske myndigheder er
særligt afhængige af oplysninger modtaget fra det land, der har begæret den pågældende
udleveret.
Anklagemyndigheden skal i perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans
efter drøftelse med politiet
løbende og af egen drift konkret vurdere, om det af hensyn til
varetægtsfængslingens øjemed mv. fortsat er nødvendigt, at arrestanten er undergivet brev-
og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772.
Hvis der ikke er grundlag for at ophæve brev- og besøgskontrol, skal det overvejes, om
kontrollen i stedet kan ophæves delvist, f.eks. for arrestantens nærmeste familie, herunder
mindreårige børn.
I vurderingen af, om brev- og besøgskontrol kan ophæves (delvist), skal bl.a. indgå oplys-
ninger om, hvorvidt sagen er færdigefterforsket, om sagens afgørende vidner er afhørt (evt.
indenretligt), eller om sagens vidner alene er polititjenestemænd. Behovet for brev- og be-
søgskontrol kan således ændre sig i forbindelse med, at sagen (færdig)efterforskes.
3.8. Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse
Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse med besøgs- og brevkontrol efter retsplejelo-
vens § 771 og § 772 varetages af politiet efter reglerne i varetægtsbekendtgørelsen, dog
foretages den sikkerhedsmæssige adgangskontrol af kriminalforsorgen.
Besøg kræver, at den besøgende indhenter en forudgående tilladelse, herunder meddeler
samtykke til, at der kan indhentes nærmere oplysninger om ansøgeren i Det Centrale Kri-
minalregister, jf. varetægtsbekendtgørelsens 47, stk., 1, jf. stk. 3. Besøg gennemføres efter
reglerne i varetægtsbekendtgørelsen §§ 50-52, hvorefter der kan stilles krav om fremvis-
ning af billedlegitimation samt undersøgelse af såvel den besøgende som medbragte gen-
stande.
Det følger af § retsplejelovens § 771, stk. 1, at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens
øjemed kan modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg eller forlange at besøg
finder sted under kontrol, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 42. Afgørelsen, om en arrestant
kan modtage besøg, herunder kontrolleret besøg, beror på en konkret vurdering. Nægter
politiet besøg, skal arrestanten underrettes herom, medmindre en dommer af hensyn til ef-
terforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets af-
slag på besøg forelægges for retten til afgørelse.
Side 19
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
2392273_0021.png
OFFENTLIGT
Besøg til arrestanter uden besøgs- og brevkontrol varetages af kriminalforsorgen, som i
medfør af varetægtsbekendtgørelsens § 43 kan forbyde besøg af bestemte personer, hvis
dette i enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde. Det
følger således af varetægtsvejledningens kapitel 21, punkt 122, at der skal foretages en
konkret vurdering af, om tilladelse til besøg i det enkelte tilfælde skal nægtes. I denne vur-
dering skal alle relevante omstændigheder, som taler for eller imod at meddele besøgstilla-
delse indgå, og afgørelsen skal træffes efter en konkret afvejning af omstændighederne i
den enkelte sag.
Straffuldbyrdelseslovens § 51
indeholder en bestemmelse, hvorefter ”
personer indsat til
afsoning af fængselsstraf mv., og som skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,
som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer,
hvorunder der er anvendt skydevåben, øvrige våben eller eksplosivstoffer, af sikkerheds-
og ordensmæssige vil kunne afskæres fra besøg af personer med tilknytning til den pågæl-
dende gruppe.”
En tilsvarende adgang til at afskære besøg til varetægtsarrestanter findes
ikke.
Kriminalforsorgen kan således ikke ved afslag på besøg til en varetægtsarrestant, som et
bærende moment lægge vægt på, at arrestanten og den besøgende tilhører en gruppering,
som er i konflikt, medmindre dette efter en konkret vurdering i den pågældende sag kan
begrundes med hensynet til orden eller sikkerhed.
Straffuldbyrdelseslovens § 53 indeholder endvidere en bestemmelse, hvorefter
”besøg
til
en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en
gruppe personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overvå-
ges af personalet i institutionen, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller hensyn til at forebygge kriminalitet.”
En til-
svarende adgang til at overvåge besøg til varetægtsarrestanter findes ikke.
Det følger dog af varetægtsbekendtgørelsen § 45, stk. 1, at Kriminalforsorgen i det enkelte
tilfælde ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn kan beslutte, at besøg skal gennem-
føres under overværelse af personale i institutionen.
3.9. Besøg til surrogatfængslede arrestanter
Besøg til surrogatfængslede arrestanter med besøgs- og brevkontrol varetages af politiet
efter reglerne i retsplejelovens § 771 og § 772, jf. varetægtsbekendtgørelsen. Se nærmere
ovenfor.
Adgang til de psykiatriske afdelinger sker dog med bistand til politiet fra det indlæggende
hospital og under anvendelse af hospitalets sikkerhedsudstyr, hvis nærmere undersøgelse
Side 20
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
2392273_0022.png
OFFENTLIGT
af den besøgende og/eller medbragte genstande skønnes nødvendig af sikkerhedsmæssige
grunde. Området ses ikke at være nærmere reguleret ved lov eller interne instrukser.
For så vidt angår besøg til surrogatfængslede arrestanter uden besøgs- og brevkontrol følger
det af varetægtsbekendtgørelsen § 1, jf. varetægtsvejledningens kapitel 1, punkt 7, at be-
kendtgørelsen ikke finder anvendelse på varetægtsarrestanter, der af retten er anbragt i va-
retægtssurrogat på f.eks. psykiatrisk hospital/afdeling.
En surrogatfængslet varetægtsarrestant, der ikke er underlagt brev- og besøgskontrol, vil
derfor være undergivet de regler, der gælder for det pågældende opholdssted. For psykia-
triske afdelinger gælder reglerne i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 936 af 2. septem-
ber 2019 om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.).
Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-3, at overlægen ved mistanke om, at der
er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, med henblik på at sikre, at
disse ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelin-
gen, uden retskendelse kan beslutte, 1) at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, 2)
at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller 3) at der skal foretages kropsvisitation
af en patient.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2019 164, pkt. 2.3.1), at formålet med
bestemmelsen bl.a. er at sikre patienternes behandlingsmuligheder og sikkerheden for såvel
patienter som personale, ved at søge at forhindre, at patienter begår personfarlig kriminali-
tet under indlæggelsen.
Det fremgår også af psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, at overlægen ved mistanke om, at der er
medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling, med henblik
på at sikre, at sådanne ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere
patienter i afdelingen, kan beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse
af en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.
Det følger endvidere af psykiatrilovens § 2 a, stk. 1, at sygehusmyndigheden skal sikre, at
der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for pa-
tienterne. Ifølge § 2 a, stk. 2, skal afdelingsledelsen sikre, at den skriftlige husorden udle-
veres til patienter i forbindelse med indlæggelse
.
I Karnovs note til bestemmelsen (note 13) fremgår, at den skriftlige husorden skal inde-
holde generelle regler om patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelse, f.eks.
regler om adgangen til at telefonere, regler om rygning i afdelingen, besøgsforhold, over-
våget besøg, m.v., samt om konsekvenserne af, at husordenen ikke overholdes.
Psykiatrisygehus Slagelse har i den gældende husorden for patienter og pårørende bl.a.
fastsat nærmere vilkår for besøg. Heraf følger det, at lægen ud fra hensyn til sikkerhed,
Side 21
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren
OFFENTLIGT
behandling, ro og orden kan udstede besøgsforbud eller beslutte, at personale skal overvåge
besøget.
Af retningslinjer for besøgende til patienter på Retspsykiatrisk Afsnit SL10, Psykiatrisyge-
huset i Slagelse, som er tilgængelig på sygehusets
hjemmeside under ”Information om be-
søgstider” (senest revideret 16. september 2019)
følger det, at besøg skal aftales med per-
sonalet mindst 24 timer før besøg, og at en patient højest må have fire besøgende ad gangen.
Besøg kan være personaleovervåget. Hvis besøget er personaleovervåget, kan det maksi-
malt vare en time.
Endvidere fremgår bl.a., at personalet kan bede om at se billedlegitimation ved besøg, at
personalet ved begrundet mistanke om, at besøgende har misbrugsmidler eller andre farlige
og ulovlige genstande, kan afvise besøget, at bl.a. våben og spidse genstande ikke må med-
bringes, at besøgende kan blive visiteret i personscanner, og at besøget kan afvises såfremt
visitation nægtes, at medbragte poser og tasker vil blive gennemset og eventuelt scannet,
og at patienter (herunder varetægtsarrestanter) kan blive visiteret efter besøg.
Side 22