Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 408
Offentligt
2389514_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 07-05-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2105840
Dok. nr.: 1714363
UDKAST
Forslag
Til
Lov om ændring af epidemiloven
(Overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand)
§1
I epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 44 indsættes:
Ȥ
44 a.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte overvågning af spildevand hidhørende fra en større persongruppe med
henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Kommunalbestyrelsen underretter
Statens Serum Institut om resultater af den overvågning, som kommunalbestyrelsen har iværksat efter stk. 1.
Stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan efter aftale med Statens Serum
Institut eller en kommunalbestyrelse bistå og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af spildevand
for smitsomme sygdomme.
Stk. 3.
Er det ikke muligt at indgå en aftale efter stk. 2, kan Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen påbyde
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at bistå og medvirke til aktiviteter, der er
forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.
Stk. 4.
Stk. 2 og 3 omfatter spildevand, som spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere.
Stk. 5.
Den myndighed, der efter stk. 2 har indgået aftale med et spildevandsforsyningsselskab om selskabets bistand og
medvirken, eller efter stk. 3 har påbudt et spildevandsforsyningsselskab at bistå og medvirke, godtgør alle selskabets
omkostninger. Selskabet skal føre selvstændigt regnskab for disse omkostninger og den godtgørelse, som selskabet
modtager.«
2.
I
§ 66, stk. 2,
indsættes efter »eller § 50, stk. 1«: », eller et påbud fra Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse
efter § 44 a, stk. 3«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
Spildevandsmonitorering kan bidrage til information om forekomst af SARS-CoV-2 hos befolkningen, idet studier
indikerer, at det via spildevandsovervågning og undersøgelser af mængden af virus i spildevand er muligt at anslå antallet
af smittede personer og identificere eventuelle nye mutationer.
Det skyldes, at SARS-CoV-2 – det virus, der forårsager COVID-19 – udskilles med afføringen fra en del af de inficerede
personer.
I takt med at den danske befolkning vaccineres, forventes forekomsten af COVID-19 at falde. Dette vil reducere behovet
for en intensiv og bred indsats med test af personer, så test for COVID-19 foretages på linje med diagnosticering af andre
sygdomme i sundhedsvæsenet.
Spildevandsmonitorering vil i en sådan situation med lav smitte formentlig kunne give et tidligt varslingssignal om udbrud
og nye mutationer, hvorefter der kan sættes forebyggende ind med øget brug af smittebegrænsende initiativer, f.eks.
perioder med geografisk afgrænset bred og intensiv testning.
Ved spildevandsovervågning opsamles spildevandsprøver og transporteres herefter til et laboratorium. I laboratoriet
undersøges spildevandsprøven med en PCR-metode eller andre relevante analysemetoder. Tidsrummet mellem
målingerne (f.eks. dagligt, ugentligt) kan fastsættes afhængigt af formålet med overvågningen. Når resultaterne af
målingerne foreligger, fortolkes de i relation til den øvrige smitteovervågning og bidrager således med viden til
epidemikontrol og sygdomsbekæmpelse.
I det omfang overvågningen sker på spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, såsom renseanlæg, pumpestationer og
kloakbrønde, er selskabernes medvirken og bistand i overvågningen central.
Også de enkelte kommuner vil med fordel kunne iværksætte lokal overvågning af spildevandet parallelt med statslige
initiativer og som supplement til øvrige smitteforebyggende indsatser i kommunen, både med bistand fra
spildevandsforsyningsselskaber og øvrige eksterne parter.
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at spildevandsforsyningsselskaber som udgangspunkt alene må beskæftige sig
med aktiviteter, som anses for at være deres hovedvirksomhed. Spildevandsforsyningsselskabers hovedvirksomhed er i
vandsektorloven defineret som transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling. Det vurderes, at
spildevandsselskaberne vil kunne give adgang for andre, f.eks. Statens Serum Institut, til at tage prøver i selskabets anlæg,
og herunder også vil kunne anvise passende prøvetagningssteder m.v. Det vurderes dog at give anledning til tvivl, om
spildevandsforsyningsselskaberne kan udtage og stå for transport af prøver med henblik på smitteovervågning, og det vil
under alle omstændigheder være en betingelse, at selskabets omkostninger refunderes, således at der ikke anvendes
takstmidler på aktiviteterne.
Der er endvidere ikke et klart regelgrundlag i den skrevne lovgivning vedrørende kommuners adgang til at varetage
opgaver på smitteovervågningsområdet.
Med lovforslaget gennemføres de nødvendige tilpasninger af epidemiloven med henblik på at sikre dels et klart grundlag
for, at spildevandsforsyningsselskaberne kan deltage i smitteopsporing og smitteovervågning via spildevandet, forudsat
at selskaberne får omkostningerne hertil refunderet, dels at Statens Serum Institut og kommunalbestyrelsen også får
hjemmel til at påbyde selskaberne at bistå og medvirke.
Lovforslaget sikrer desuden klar hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning
af spildevand med inddragelse af eksterne parter, herunder bl.a. spildevandsforsyningsselskaber, med henblik på at
forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Denne overvågning vil kunne iværksættes parallelt med
øvrige statslige initiativer på området.
Det er hensigten, at overvågning af spildevandet i første omgang skal implementeres via en forberedende undersøgelse
bestående af tre elementer: Overvågning af spildevand via spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, via bygninger og
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
løbende metodeudvikling. Det er desuden hensigten at give mulighed for skalering og implementering af overvågning af
spildevand nationalt.
Ministeriet er derudover opmærksomt på, at en række kommuner også ønsker at foretage overvågning parallelt med det
statsligt iværksatte forsøg.
2. Overvågning af spildevandet for smitsomme sygdomme
2.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 222, stk. 1, 1. pkt., er Statens Serum Institut et institut under sundhedsministeren, hvis formål er
at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Efter sundhedslovens § 222,
stk. 1, 4. pkt., indgår instituttet i det operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og biologisk terrorisme og
beredskabet på det veterinære område.
Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 222, stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 3148 f., at
overvågning, forebyggelse og påvisninger er grundstenen i alle landes smitteberedskaber. Det fremgår endvidere, at
instituttet overvåger og analyserer forekomsten af infektionssygdomme m.v. samt formidler data og information herom.
Yderligere følger det af bemærkningerne til bestemmelsen, at Statens Serum Institut, som led i instituttets
myndighedsopgave, varetager de statslige systemer for anmeldelsespligtige sygdomme. Statens Serum Institut varetager
ifølge lovbemærkningerne desuden overvågning som følge af bl.a. EU-beslutninger og deltager i nationale og
internationale overvågningssystemer og samarbejder. Endvidere formidler Statens Serum Institut data, information og
faglig viden til sundhedsvæsenet, myndighederne m.fl. Statens Serum Institut indgår i det operationelle beredskab i
forbindelse med udbrud af overførbare sygdomme. Beredskabet kan bl.a. aktiveres ved uventede ophobninger og større
sygdomsudbrud eller mistanke herom. I sådanne situationer omfatter beredskabet f.eks. epidemiologiske udredninger
og diagnostisk ekspertise, herunder for sjældent forekommende sygdomme. Det fremgår desuden, at Statens Serum
Institut informerer, rådgiver og bistår sundhedsvæsenet, myndigheder m.fl. på områder, der vedrører instituttets
opgaver. Statens Serum Institut rådgiver og bistår på en række områder også internationale myndigheder (f.eks. EU og
WHO).
Statens Serum Institut udfører endvidere forsknings- og udviklingsopgaver på et internationalt højt niveau, da dette er
en forudsætning for at kunne løse instituttets opgaver. Statens Serum Institut udfører således forskning, der understøtter
instituttets myndighedsopgaver, herunder instituttets overvågning, forebyggelse af infektioner, smitsomme sygdomme
m.v.
Statens Serum Institut har således en central rolle i arbejdet med overvågningen af smitsomme sygdomme, hvor
instituttet bl.a. gennem indberettede data, beregner og vurderer tendenser og udvikling over tid, opdager
sygdomsudbrud, identificerer særlige befolkningsgrupper i risiko for bestemte infektioner, eksempelvis forekomst i
forhold til alder, køn, geografi og andre relevante karakteristika, vurderer og bestemmer effekt af forebyggende tiltag
som oplysning til borgerne, forebyggende kampagner og vaccinationsprogrammer, opdager ændringer i bakterier og virus
som for eksempel forekomst af modstandsdygtighed (resistens) over for antibiotika eller fremkomst af særlige
sygdomsfremkaldende mikrober, bestemmer sygdomsbyrden som følge af forskellige infektioner og dermed prioritere
forebyggelse og kontrol.
Statens Serum Institut vil efter Sundhedsministeriets opfattelse efter sundhedslovens § 222 som led i instituttets
smitteovervågningsopgave kunne foretage spildevandsmonitorering med henblik på at forebygge og bekæmpe
smitsomme sygdomme.
Hvis der ikke er regler i den skrevne lovgivning, som regulerer kommuners adgang til at varetage en opgave, kan der være
hjemmel til opgavevaretagelsen i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
Kommuner kan med hjemmel i disse regler varetage generelle opgaver vedrørende folkesundhed og opgaver af
sygdomsforebyggende karakter. Der er ikke i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis taget stilling til, i hvilket omfang
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
kommuner med hjemmel i reglerne kan varetage opgaver vedrørende spildevandsovervågning af smitsomme sygdomme,
herunder betydningen af, at Statens Serum Institut har hjemmel i sundhedsloven til at varetage disse opgaver
Det må antages, at kommuner ligesom andre myndigheder kan iværksætte smitteovervågning af spildevand fra deres
egne bygninger og institutioner, hvis det vurderes nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til disses forsvarlige drift.
Spildevandsforsyningsselskabernes virksomhed, organisering og økonomiske forhold er bl.a. reguleret af
vandsektorloven, som udtømmende fastsætter, hvilke aktiviteter selskaberne kan deltage i.
Efter vandsektorlovens § 1 skal loven medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er
gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne, og samtidig understøtter innovativ
udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal endvidere være med til at sikre og udvikle
en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, der tager hensyn til forsyningssikkerheden,
klimaet og naturen.
Lovens anvendelsesområde er reguleret i § 2. Loven omfatter efter § 2, stk. 1, nr. 1, vandselskaber, der forsyner eller har
til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010
har været ejet af en kommune. Efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter loven derudover andre vandselskaber, der forsyner
eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og hvis årlige debiterede vandmængde overskrider visse grænser.
Ved et vandselskab forstås et selskab, en selvejende institution en forening eller lignende, der udøver vand- eller
spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling, jf. § 2, stk. 8, nr. 1. Ved spildevandsforsyningsaktivitet forstås, jf. § 2, stk.
8, nr. 4, transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling.
Efter vandsektorlovens § 17, stk. 1, skal selskaber, der udøver aktiviteter inden for vand- eller spildevandsforsyning, og
som stiftes efter lovens ikrafttræden, som del af selskabets formål have at virke for de hensyn, der er angivet i § 1.
Det fremgår endvidere af vandsektorlovens § 18, at spildevandselskaber som udgangspunkt alene må beskæftige sig med
aktiviteter, som anses for at være deres hovedvirksomhed – uagtet om aktiviteterne finansieres over taksten eller på
anden måde – idet § 18 indeholder betingelser for selskabernes begrænsede deltagelse i anden virksomhed, der har nær
tilknytning til forsyningsvirksomheden. Spildevandsforsyningsselskabers hovedaktivitet er ifølge vandsektorlovens § 2,
stk. 8, nr. 4, defineret som transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling. Med hjemmel i
vandsektorlovens § 18 er der desuden udstedt en bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed,
som indeholder yderligere betingelser for vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed og også indeholder en ikke-
udtømmende liste over aktiviteter, som anses for at falde under hovedvirksomheden.
Regler om spildevandsforsyningsselskabers takstopkrævning og om, hvilke udgifter spildevandsforsyningsselskaber kan
finansiere over taksterne, som forbrugerne betaler til spildevandsforsyningsselskaberne, fremgår af lov om
betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Denne lovs § 1, særlig § 1, stk. 4, lovfæster hvile i sig selv-
princippet for spildevandsforsyningsselskaberne. Hvile i sig selv-princippet indebærer bl.a., at selskaberne kun kan
opkræve takstmidler til brug for udgifter, der er nødvendige for det pågældende selskabs almindelige
forsyningsaktiviteter.
På baggrund af vandsektorlovens §§ 2 og 18 og forarbejderne dertil vurderes det, at spildevandsforsyningsselskaberne
vil kunne give adgang for andre, f.eks. Statens Serum Institut, til at tage prøver i selskabets anlæg, og herunder også vil
kunne anvise passende prøvetagningssteder m.v. Det vurderes imidlertid at give anledning til tvivl, om
spildevandsforsyningsselskaberne kan udtage og stå for transport af prøver med henblik på smitteovervågning, og det vil
under alle omstændigheder være en betingelse, at selskabets omkostninger refunderes, således at der ikke anvendes
takstmidler på aktiviteterne.
2.2. Sundhedsministeriets overvejelser
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at studier viser, at spildevandsmonitorering kan bidrage til information om
forekomst af COVID-19 hos befolkningen, og at Statens Serum Institut på baggrund af den tilgængelige information
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
vurderer, at spildevandsovervågning er en teknik med et potentiale til at bidrage til den samlede sygdomsovervågning i
Danmark.
Dette gælder især, hvis overvågningen retter sig mod særlige knudepunkter i spildevandsopsamlingen, f.eks. renseanlæg.
Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at mulighederne for effektiv smitteovervågning styrkes, og at
myndighederne, herunder Statens Serum Institut og kommunerne, har de værktøjer, der kan bidrage til denne styrkede
indsats. Overvågning af spildevandet på spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, såsom renseanlæg, pumpestationer
og kloakbrønde, vil efter ministeriets opfattelse kunne bidrage til denne indsats.
Det er Statens Serum Instituts vurdering, at sekventering af SARS-CoV-2 genomer i spildevandsprøver på sigt formentligt
kan blive et effektivt redskab til tidlig detektion af specifikke virusvarianter, og at det vil kunne være værdifuldt at udvikle
metoden til overvågning af introduktion af smitte i særlige institutioner eller andre offentlige eller private bygninger,
særligt hvis der er mulighed for at sætte tidligt ind med smittebegrænsende initiativer.
Overvågningen vil for det første kunne anvendes til at følge forekomsten af SARS-CoV-2-epidemikurven i hele landet med
en metode, der er uafhængig af den til enhver tid valgte teststrategi. Dette vil kunne gøres ved rutinemæssigt at udtage
prøver fra enkelte, geografisk spredt placerede spildevandsanlæg, f.eks. renseanlæg, der tilsammen dækker en
repræsentativ andel af den danske befolkning.
Overvågningen vil for det andet kunne anvendes som metode til tidlig varsling i en situation med få smittede. Dette vil
kunne være relevant, hvis samfundet igen er i en situation med begrænset smitte i samfundet, og hvor der ikke længere
testes humane prøver i samme omfang som nu. Overvågningen af spildevandet vil i en sådan situation potentielt kunne
anvendes til hurtigt at detektere eventuel genopblussen af SARS-CoV-2-forekomsten på landsplan eller svarende til
oplandet til et renseanlæg eller andet spildevandsanlæg, inden epidemien breder sig.
Også overvågning af spildevand fra bygninger, f.eks. fængsler, kollegier, skoler, plejehjem, lufthavne eller andre offentlige
eller private virksomheder vil kunne anvendes som metode til tidlig varsling, med henblik på hurtigt at kunne sætte ind
med smitteforebyggende tiltag.
For det tredje vil overvågning og sekventering af spildevandsprøver kunne påvise virusmutationer, der er kendetegnende
for specifikke virusvarianter.
For det fjerde vil overvågningen kunne påvise tegn på lokale smittekæder, f.eks. gennem overvågning af begrænsede,
geografiske områder, herunder bydele ved prøvetagning fra udvalgte kloakbrønde. Det ville potentielt kunne være en
hurtig metode til detektion af eventuel genopblussen af SARS-CoV-2-forekomsten betinget af f.eks. vaccinesvigt,
manglende vaccinationstilslutning blandt befolkningen eller ved mistanke om smitte i særlige boligområder.
Endelig vil overvågning via spildevand potentielt også kunne anvendes til at overvåge tilstedeværelsen eller egentlige
udbrud af andre sygdomsfremkaldende organismer, f.eks. hepatitis A-, hepatitis E- og poliovirus, som alle er kendetegnet
ved hyppigt at give asymptomatisk infektion. Et muligt fremtidsscenarium vil også være, at spildevandsovervågning vil
kunne anvendes til at holde øje med forekomsten af særligt resistente bakterier og introduktionen i det danske samfund
af nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer (kendte, fremmede eller helt nye sygdomme), der har epidemisk
potentiale.
Spildevand omfatter bl.a. sanitært spildevand fra toiletter og tilsvarende, der afledes særligt fra beboelse, men også fra
virksomheder, institutioner osv. Øvrige typer spildevand, såsom processpildevand fra produktion og regnvand fra tage,
veje, pladser etc., er også omfattet af definitionen.
Da smitte typisk kan detekteres i urin og/eller afføring, vil det primært være monitorering af sanitært spildevand fra
toiletter og tilsvarende, der afledes særligt fra beboelse, men også fra virksomheder, institutioner osv., der har interesse
for overvågningen af smitsomme sygdomme. Øvrige typer spildevand, såsom processpildevand fra produktion og
regnvand fra veje, pladser etc., vil normalt ikke være af interesse for monitoreringen, og kan i visse tilfælde gøre
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
monitoreringen mere kompliceret pga. fortynding med regnvand eller interferens med smittesporingsanalyserne fra
forureningsstoffer. I mange tilfælde afledes de forskellige typer spildevand dog samlet.
Afledning af spildevand fra en ejendom vil hovedsageligt ske til kloak eller til naturen. Da udledning til naturen normalt
kun foregår fra enkeltejendomme, eventuelt nogle få ejendomme i fællesskab, vil monitorering af dette spildevand være
uinteressant på nationalt plan. Potentialet for smitteovervågning via spildevand ligger i monitorering af det spildevand,
der afledes til og håndteres via kloak. Kloakken er i langt overvejende grad ejet og drevet af et kommunalt ejet
spildevandsforsyningsselskab, men i få tilfælde afleder ejendomme spildevandet til en fælles, privat kloak. Spildevandet
herfra kan enten renses og udledes til naturen via et fælles privat renseanlæg, eller, hvad der typisk er tilfældet, afledes
videre til et kommunalt ejet spildevandsforsyningsselskabs anlæg til rensning og udledning. Dette kendes typisk fra fælles
private kloakeringer tilhørende grundejerforeninger, der er tilsluttet til det lokale spildevandsforsyningsselskab ved
grundejerforeningens grænse.
Spildevand afledes fra bygninger inde på en grund. Inden for grundens skelgrænse er det som udgangspunkt grundejers
ansvar at håndtere spildevandet, og spildevandsanlæggene, herunder kloakledninger og brønde, vil derfor normalt være
grundejers egne. Uden for skel ligger ansvaret for og ejerskabet af kloakanlæggene normalt hos det kommunalt ejede
spildevandsforsyningsselskab, om end det i få tilfælde vil være privatejet, jf. ovenfor. Spildevandet vil normalt blive afledt
via kloakledninger, kloakbrønde, pumpestationer osv. til et renseanlæg, hvorfra det rensede spildevand udledes til et
vandområde, f.eks. et vandløb eller havet.
Et renseanlæg vil typisk betjene, dvs. håndtere spildevandet fra et stort antal ejendomme, kaldet et opland. Det kan f.eks.
være en større by eller en række byer med fælles renseanlæg. I modsætning hertil vil en pumpestation eller kloakbrønd
normalt have et mindre opland end renseanlægget. Det kan f.eks. være en mindre by uden eget renseanlæg eller en
bydel i en større by. Det opland, en smitteprøve udtages for, har betydning for, hvor præcist en eventuelt detekteret
smitte kan placeres rent geografisk, og hvor stort et antal personer smitten kan henføres til. Monitorering på renseanlæg
vil derfor som udgangspunkt dække flere personer og derfor overvåge mere bredt ud fra et lille antal prøver, men vil
tilsvarende kun i mindre omfang kunne placere f.eks. nye smitteudbrud rent geografisk. Omvendt kan monitorering i
kloakbrønde og pumpestationer potentielt overvåge afgrænsede områder, hvor der kan sættes målrettet ind med
yderligere tiltag i tilfælde af f.eks. detektion af nye smitteudbrud, men vil kræve et meget stort antal prøver, hvis der skal
overvåges bredt i samfundet.
Monitorering af spildevand kræver mulighed for placering af udstyr til prøvetagning, da prøverne skal udtages over et
vist tidsrum for at være repræsentative. Dermed kan monitorering i praksis kun foregå i kloakbrønde, pumpestationer,
renseanlæg osv., hvor der er adgang til spildevandet og plads til prøvetagningsudstyr. De fleste renseanlæg har allerede
i dag udstyr til prøvetagning ved indløbet til renseanlægget, da det typisk indgår i anlæggets udledningstilladelse, og i
øvrigt ofte er vigtigt for stabil drift af anlægget at kunne overvåge det tilledte spildevand mere eller mindre løbende for
f.eks. indhold af næringsstoffer. Derimod er der normalt ikke installeret udstyr til prøvetagning i kloakbrønde,
pumpestationer og tilsvarende, da det som udgangspunkt ikke er nødvendigt for overholdelse af tilladelser eller stabil
drift.
Som nævnt er langt størstedelen af de kloakerede ejendomme i Danmark tilsluttet et kommunalt ejet
spildevandsforsyningsselskab. I mange tilfælde er det ét og samme selskab, der håndterer både transport og rensning af
det spildevand, der afledes til kloak inden for en kommune. Der er dog eksempler på flere andre organiseringer og
logistikkæder, herunder at ét selskab håndterer transport og et andet selskab rensning. Desuden kan håndteringen af
spildevandet ske på tværs af kommunegrænser, f.eks. ved at ét fælles selskab håndterer spildevandet i flere kommuner,
eller ved at spildevandet afledes til kloak og transporteres til kommunegrænsen af ét selskab, hvorefter det i
nabokommunen transporteres af et andet selskabet til rensning i et tredje selskabs renseanlæg.
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at gældende ret kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er det tilstrækkelige
retlige grundlag for centrale elementer af ovenfor beskrevne overvågning af spildevandet. Som nævnt ovenfor under
afsnit 2.1.1 vil Statens Serum Institut efter Sundhedsministeriets opfattelse efter sundhedslovens § 222 som led i
instituttets smitteovervågningsopgave kunne foretage spildevandsmonitorering som led i instituttets overvågning og
analyse af forekomsten af smitsomme sygdomme med henblik på at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme. Der
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
er imidlertid behov for mere præcise regler vedrørende kommunernes varetagelse af opgaver på området og for
spildevandsforsyningsselskabernes deltagelse og medvirken. Det er således efter Sundhedsministeriets opfattelse
hensigtsmæssigt, at der etableres det nødvendige klare retlige grundlag for denne indsats.
2.3. Den foreslåede ordning
2.3.1. Kommunalbestyrelsens mulighed for iværksættelse af overvågning af spildevandet
Det foreslås, at det fastsættes i epidemiloven, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte overvågning af spildevand
hidhørende fra en større persongruppe med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme
sygdomme.
Med forslaget sikres et klart retligt grundlag for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at iværksætte lokal
overvågning af spildevand parallelt med og som supplement til statslige initiativer herom.
Overvågningen vil kunne bestå af monitorering af spildevandet ved opsætning af prøveopsamlingsudstyr, selve
prøvetagningen, transport og analyse af prøverne og efterfølgende analyse og bearbejdning af prøvesvar.
Kommunalbestyrelsen vil ikke med forslaget i samme omfang som Statens Serum Institut kunne foretage reel
sygdomsovervågning, som indbefatter løbende datoopsamling, registrering, bearbejdning, analyse, risikovurdering,
ageren og kommunikation/formidling til befolkningen. En sådan national opgave vil fortsat være placeret hos Statens
Serum Institut.
Kommunalbestyrelsen vil alene kunne træffe beslutning om overvågning af spildevandet inden for kommunegrænsen.
Det betyder, at der alene vil kunne tages prøver fra spildevandsanlæg inden for kommunen eller fra anlæg, som håndterer
spildevandet fra den pågældende kommune.
Der vil også med forslaget være mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at foretage overvågning
af spildevand fra konkrete kommunale bygninger, f.eks. skoler, biblioteker, plejehjem m.v. Der vil ligeledes med forslaget
kunne iværksættes overvågning af spildevand fra private bygninger i kommunen eller bygninger i kommunen med
statslige eller regionale institutioner, hvis det sker efter aftale med bygningernes ejere eller de pågældende institutioner
m.v. Det vil derimod ikke kræve aftale med bygningens ejer m.v., hvis kommunen via spildevandsforsyningsselskabet
overvåger spildevand, der er afledt til selskabet, heller ikke selv om prøven tages et sted, hvor der kun løber vand fra en
enkelt ejendom.
Kommunalbestyrelsen bør forud for iværksættelse af overvågning informere offentligheden herom.
Det er efter forslaget en betingelse, at det spildevand, der overvåges, hidrører fra en større persongruppe. Der foreslås
ikke fastsat en konkret mindstegrænse for antallet af berørte personer eller husstande. Afgørende vil være, at
kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver ikke er personhenførbare.
Kommunerne vil til brug for den praktiske gennemførelse af overvågningen kunne anvende bistand fra eksterne parter.
Det gælder for det første spildevandsforsyningsselskaber, som ejer og driver renseanlæg, pumpestationer og
kloakbrønde, hvorfra prøverne vil kunne tages. Kommunalbestyrelsen vil kunne indgå frivillige aftaler med
spildevandsforsyningsselskaberne om bistand og medvirken, ligesom kommunalbestyrelsen vil kunne påbyde
spildevandsforsyningsselskaberne at bistå kommunerne, når det omhandler spildevand, som det er
spildevandsforsyningsselskabernes ansvar at håndtere, jf. afsnit 2.1.3.2. Kommunerne vil også kunne indgå aftale med
bygningsejere m.v. og med virksomheder, der skal stå for håndtering og transport af vandprøverne, og laboratorier for
analyse og fortolkning af vandprøverne.
Det forudsættes af hensyn til spildevandsforsyningsselskabernes kapacitet, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med
beslutninger om iværksættelse af overvågning, hvor der ønskes bistand fra spildevandsforsyningsselskaber, der
servicerer flere kommuner, undersøger, om andre kommuner, som spildevandsforsyningsselskabet håndterer spildevand
fra, også har iværksat overvågning med bistand fra spildevandsforsyningsselskabet. I en sådan situation vil de
pågældende kommuner med fordel kunne indgå i en fælles dialog og samarbejde med spildevandsforsyningsselskabet
om den nærmere gennemførelse af overvågningen.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
Kommunalbestyrelsen vil med forslaget kunne træffe beslutning om overvågning af spildevandet med henblik på at
forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme som defineret i epidemilovens § 2, stk. 2. Overvågningen
vil således også kunne besluttes for sygdomme, som ikke er kategoriseret som alment farlige efter epidemilovens § 2,
stk. 3 og 5. Beslutning om iværksættelse af overvågningen vil efter forslaget kunne ske på initiativ af
kommunalbestyrelsen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at
forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme, herunder detektion af sygdomme og
sygdomsfremkaldende organismer. En beslutning om at iværksætte overvågningen forudsætter dermed ikke, at der
forinden er indledt et samarbejde med Statens Serum Institut eller øvrige centrale sundhedsmyndigheder.
En beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevandet vil skulle være egnet til at forebygge og inddæmme
udbredelsen af smitsomme sygdomme. Det betyder, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne træffe beslutning herom,
hvis kommunalbestyrelsen forinden har foretaget en vurdering af, om overvågningen vil kunne være egnet til at
forebygge eller hindre udbredelse af en smitsom sygdom. Såfremt den kommunalt iværksatte overvågning vurderes ikke
at være egnet dertil, vil overvågningen ikke kunne iværksættes eller opretholdes.
En beslutning om iværksættelse af overvågning vil desuden skulle være proportional. Heri ligger, at kommunalbestyrelsen
ved beslutning om at iværksætte overvågning vil skulle foretage en vurdering af, om overvågningen står i rimelig forhold
til det, der begrunder overvågningen.
Endelig vil en beslutning om at iværksætte overvågning skulle overholde et mindstemiddelsprincip. Det indebærer, at der
altid skal vælges den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis denne er tilstrækkelig.
Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne foretage overvågning af flere områder, bygninger m.v., hvis det står klart,
at formålet kan nås med mindre vidtgående overvågning.
Resultatet af undersøgelserne vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i kommunalbestyrelsens
grundlag for beslutninger om smitteforebyggende indsatser i kommunen. Hvilke foranstaltninger, der vil kunne
iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten af resultaterne.
Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og
dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter
omstændighederne kunne indgå i kommunalbestyrelsens som grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af
kommunale institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger det.
Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal underrette Statens Serum Institut om resultater af den overvågning,
som kommunalbestyrelsen har iværksat.
2.3.2. Spildevandsforsyningsselskabers bistand og medvirken
Det foreslås at fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabers bistand og medvirken til aktiviteter, der er forbundet
med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme, således at der fastsættes klare regler om, hvad der er
spildevandsforsyningsselskabers opgaver i relation til smitteovervågning af spildevand.
Det foreslås derfor for det første, at spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, efter
aftale med Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse skal kunne bistå og medvirke til aktiviteter, der er
forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.
Med forslaget vil spildevandsforsyningsselskaber få mulighed for på frivilligt grundlag at indgå aftaler med Statens Serum
Institut eller en kommunalbestyrelse om at yde bistand og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af
spildevand for smitsomme sygdomme.
Det foreslås for det andet, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen skal kunne påbyde
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vansektorlovens § 2, stk. 1, at bistå og medvirke til aktiviteter, der er
forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme, hvis det ikke er muligt at indgå en aftale med
Side 8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
selskaberne om medvirken og bistand, ligesom det foreslås, at manglende efterlevelse af et påbud skal kunne straffes
med bøde, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.
Med forslaget vil Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kunne påbyde spildevandsforsyningsselskaber at
bistå og medvirke, hvis det ikke muligt at indgå en aftale med selskabet. Et selskab, som påbydes dette, vil således have
pligt hertil.
Forslaget vil sikre et klart retligt grundlag for, at spildevandsforsyningsselskaber kan bistå og medvirke i overvågningen
af spildevand. Herved sikres samtidigt det retlige grundlag, som er nødvendigt for spildevandsforsyningsselskabernes
deltagelse og medvirken i den besluttede forberedende undersøgelse, jf. afsnit 1 i de almindelige bemærkninger, og en
efterfølgende eller parallel national implementering af spildevandsovervågning.
Det forudsættes, at Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse ved behov for spildevandsforsyningsselskabers
bistand og medvirken altid i første omgang forsøger at indgå frivillige aftaler med selskaberne. Ønsker Statens Serum
Institut eller en kommunalbestyrelse, at et spildevandsforsyningsselskab bistår og medvirker, forudsættes det således,
at der indgås en dialog med selskabet om den nærmere gennemførelse af overvågningen, herunder stedet for
overvågning og prøvetagning, med hvilken kadence prøver skal tages m.v.
Den foreslåede mulighed for at påbyde spildevandsforsyningsselskaber at bistå og medvirke vil alene kunne bringes i
anvendelse, hvis det ikke gennem dialog og aftale er lykkedes at nå til enighed om selskabets medvirken.
Forslaget vil omfatte alle spildevandsforsyningsselskaber, som er helt eller delvist ejet af en kommune eller har været det
efter den 1. januar 2010. Dette vil på nationalt plan omfatte langt størstedelen – ca. 99 pct. – af det spildevand, der
afledes til renseanlæg.
Spildevandsforsyningsselskabernes medvirken og bistand vil, uanset om det sker efter aftaler eller påbud, kunne gælde
alle aktiviteter, som måtte være nødvendige for, at kommunalbestyrelsen eller Statens Serum Institut kan gennemføre
overvågningen af spildevand. Det vil bl.a. kunne vedrøre planlægning og udvælgelse af egnede prøvesteder, opsætning
af måleudstyr og selve prøveudtagningen. Selskaberne vil efter omstændighederne også kunne bistå med at arrangere
transport af prøverne til laboratorier til analyse. Spildevandsforsyningsselskaber vil hverken efter aftale eller påbud kunne
indgå aftaler eller kontrakter med laboratorier.
Forslaget vil kun gælde overvågning af spildevand, som er afledt til spildevandsforsyningsselskabet, og som selskabet
dermed har ansvaret for håndteringen af. Det er typisk ved grundgrænsen, at selskabet overtager ansvaret for spildevand
fra den enkelte ejendom. Det vil som hovedregel sige, at selskabernes bistand vedrører overvågning via
spildevandselskabernes egne renseanlæg, pumpestationer og kloakbrønde m.v. Det omfatter dermed ikke overvågning
af konkrete bygninger, hvor spildevandet ikke er afledt til spildevandsforsyningsselskabet, men i tilfælde, hvor der er en
kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en ejendom, vil
spildevandsforsyningsselskabet også kunne medvirke til overvågning af spildevand, der alene stammer fra denne
ejendom, forudsat at det sker efter aftale med eller påbud fra Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen.
Det foreslås ikke, at spildevandsforsyningsselskaberne fremover skal have en ret eller forpligtelse til at iværksætte
overvågning af spildevand af egen drift eller efter aftale med andre parter end Statens Serum Institut eller en
kommunalbestyrelse. Med forslaget vil det således blive gjort klart, at dette ikke vil være en del af
spildevandsforsyningsselskabernes hovedvirksomhed, heller ikke selv om det ikke takstfinansieres.
Det foreslås også, at omkostninger, som spildevandsforsyningsselskaberne måtte have som følge af en aftale eller et
påbud om bistand og medvirken, afholdes af den myndighed, der anmoder om bistanden, det vil sige Statens Serum
Institut eller den pågældende kommunalbestyrelse. Spildevandsforsyningsselskaberne vil alene kunne fakturere den
anmodende myndighed for de faktiske omkostninger, som selskabet måtte have, herunder medgået tid for
spildevandsforsyningsselskabets ansatte. Da spildevandsforsyningsselskaberne efter de gældende regler ikke må
takstfinansiere omkostninger til smitteovervågning, vil selskaberne være forpligtet til at opkræve de fulde omkostninger
hos den rekvirerende myndighed. Spildevandsforsyningsselskabet vil skulle føre selvstændigt regnskab for
Side 9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
omkostningerne og den godtgørelse, som selskabet modtager. Hverken omkostninger eller godtgørelse vil skulle indgå i
den økonomiske regulering af selskaberne efter vandsektorloven.
Statens Serum Institut vil kunne anvende resultater fra spildevandsovervågningen, som et spildevandsforsyningsselskab
har bistået eller medvirket til, i samme omfang som andre smitteindikatorer i instituttets datagrundlag i overvågningen
af smitsomme sygdomme og derved også i myndighedernes og det politiske grundlag for beslutninger om iværksættelse
af smitteforebyggende foranstaltninger.
Resultatet af kommunalbestyrelsens undersøgelser vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i
kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om smitteforebyggende indsatser i kommunen. Hvilke foranstaltninger,
der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten
af resultaterne.
Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og
dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter
omstændighederne kunne indgå i kommunalbestyrelsens grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af
kommunale institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger det.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Kommunerne vil ikke som følge af lovforslaget blive pålagt udgifter. Det bemærkes i den forbindelse, at den forslåede
bestemmelse om kommunalbestyrelsen iværksættelse overvågning af spildevand er en mulighed, som
kommunalbestyrelserne frivilligt kan vælge at bringe i anvendelse. Det er uvist i hvilket omfang, kommunalbestyrelserne
vil vælge at benytte sig af den foreslåede mulighed.
Der er endnu ikke taget stilling til, om overvågningen vil skulle skaleres og implementeres nationalt og dermed heller
ikke omfanget heraf. Eventuelle udgifter vil desuden afhænge af udviklingen af den igangværende covid-19-epidemi og
fremkomsten af øvrige smitsomme sygdomme.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil som opfølgning på lovændringen foretage en ændring af bekendtgørelse om
vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, således at det kommer til at fremgå af bekendtgørelsen, at de
aktiviteter, som et spildevandsforsyningsselskab udfører i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 2 og 3, er
en del af selskabets hovedvirksomhed.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Udgifter, som spildevandsforsyningsselskaberne måtte have som følge af en anmodning om bistand og medvirken,
refunderes af den myndighed, der anmoder om bistanden, herunder Statens Serum Institut eller den pågældende
kommunalbestyrelse. Spildevandsforsyningsselskaberne vil alene kunne fakturere den anmodende myndighed for de
faktiske omkostninger, som selskabet måtte have, herunder medgået tid. Da spildevandsforsyningsselskaberne således
ikke må takstfinansiere deres bistand og heller ikke må tjene på bistanden, vil spildevandstaksterne ikke blive påvirket.
Lovforslaget vil afhængigt at udnyttelsen af de foreslåede muligheder for spildevandsovervågning kunne medføre
positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet de myndigheder, som iværksætter overvågningen, vil kunne
indgå aftaler med private parter om bistand og medvirken.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. maj 2021 til den 14. maj 2021 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet
–
Advokatsamfundet,
Akademisk
Arkitektforening,
Ankenævnet
på
Energiområdet,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdstilsynet, ARI (Affalds- og Ressourceindustrien), Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Biologiforbundet, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller,
Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, By & Havn,
Bæredygtigt Landbrug, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for Politiske Studier – CEPOS, Cerius,
CEVEA, Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, Dana Petroleum, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald),
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL),
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Brøndejerforening, Dansk
Byplanlaboratorium, Dansk Center for Lys, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Epidemiologisk Selskab, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsforbund, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard,
Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Arkitektvirksomheder - DANSKE ARK, Danske Bioanalytikere, Danske Energiforbrugere, Danske Havne, Danske
Kloakmestre, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Seniorer, Danske Slagtermestre, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Danske Ældreråd, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCA – Nationalt center for fødevarer og jordbrug, DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Det Etiske Råd, DI –
Organisation for erhvervslivet, DHI, Diabetesforeningen, DiaLab, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen,
Drivkraft Danmark, DSR, DTU Miljø, DTU – Myndighedsbetjening, EjendomDanmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark,
Energiklagenævnet, Erhvervslejernes Landsorganisation, Energinet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS,
Energitjenesten, Energi Cluster Danmark, EnviNa, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European
Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EVA - Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, EWE Energie AG,
Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet, Forening Danske
Revisorer, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen for
Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Speciallæger, Forsyningstilsynet,
Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Fritidshusejernes Landsforening, FSR
Danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hjerteforeningen, HOFOR A/S,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Institut for
Side 11
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2389514_0012.png
Menneskerettigheder, Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk
Chefforening, Kommunekredit, Kjærgaard A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), KRAKA, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af
Landsbysamfund, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LCA Center, Lægeforeningen,
Maabjerg Energy Center – MEC, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Norlys,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Plastindustrien,
Praktiserende Lægers Organisation, Ren Energi Oplysning (REO), Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Grøn
Omstilling, SEAS-NVE, SEGES, Siemens Gamesa, SMVDanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS,
Solenergi Danmark A/S, Spildevandsteknisk Forening, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut,
Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Synergi, Tekniq, Teknologirådet, Teknologisk Institut,
Total S.A., T-REGS, TREFOR, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,
Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, Visit Denmark, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening,
Verdens Skove, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF
Verdensnaturfonden, Yngre Læger, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg
Universitet, Aarhus Universitet.
Den korte offentlige høring skyldes, at der sigtes mod, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2021. Det bemærkes i
den forbindelse, at overvågning af SARS-CoV-2 via spildevand kan vise sig at blive et effektivt supplement til den øvrige
SARS-CoV-2-ovevågning i Danmark. For at kunne have fuldt nytte af spildevandsovervågning som et
epidemiforebyggende redskab er det væsentligt, at viden om metodens formåen og begrænsning udbygges. Til dette vil
det være en fordel, hvis et vist niveau af SARS-CoV-2 cirkulerer i samfundet, udskilles i spildevandet og dermed vil kunne
detekteres ved laboratorieanalyser. Der er mulighed for, at niveauet af SARS-CoV-2 i samfundet falder i takt med
vaccineudrulningen. Det har derfor høj prioritet, at den forberedende undersøgelse kan sættes i gang, mens det fortsat
er sandsynligt, at der er et vist niveau af virus i samfundet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Kommunerne vil ikke som følge af
lovforslaget blive pålagt udgifter. Det
bemærkes i den forbindelse, at den
forslåede
bestemmelse
om
kommunalbestyrelsen iværksættelse
overvågning af spildevand er en
mulighed,
som
kommunalbestyrelserne frivilligt kan
vælge at bringe i anvendelse. Det er
uvist
i
hvilket
omfang,
kommunalbestyrelserne vil vælge at
benytte sig af den foreslåede
mulighed.
Der er endnu ikke taget stilling til,
om overvågningen vil skulle skaleres
og implementeres nationalt og
dermed heller ikke omfanget heraf.
Eventuelle udgifter vil desuden
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Side 12
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2389514_0013.png
Implementeringskonsekvenser
stat, kommuner og regioner
for
Ingen
afhænge af udviklingen af den
igangværende covid-19-epidemi og
fremkomsten af øvrige smitsomme
sygdomme.
Klima-,
Energi-
og
Forsyningsministeriet
vil
som
opfølgning på lovændringen foretage
en ændring af bekendtgørelse om
vandselskabers deltagelse i tilknyttet
virksomhed, således at det kommer
til at fremgå af bekendtgørelsen, at
de
aktiviteter,
som
et
spildevandsforsyningsselskab
udfører i medfør af de foreslåede
bestemmelser i § 44 a, stk. 2 og 3, er
en
del
af
selskabets
hovedvirksomhed.
Lovforslaget vurderes herudover ikke
at medføre
implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
Principperne for digitaliseringsklar
lovgivning vurderes ikke at være
relevante for lovforslaget.
Udgifter, som
spildevandsforsyningsselskaberne
måtte have som følge af en
anmodning om bistand og
medvirken, refunderes af den
myndighed, der anmoder om
bistanden, herunder Statens Serum
Institut eller den pågældende
kommunalbestyrelse.
Spildevandsforsyningsselskaberne vil
alene kunne fakturere den
anmodende myndighed for de
faktiske omkostninger, som
selskabet måtte have, herunder
medgået tid. Da
spildevandsforsyningsselskaberne
således ikke må takstfinansiere deres
bistand og heller ikke må tjene på
bistanden, vil spildevandstaksterne
ikke blive påvirket.
Principperne for agil erhvervsrettet
regulering vurderes ikke at være
relevante for lovforslaget.
Økonomiske
erhvervslivet
konsekvenser
for
Lovforslaget vil afhængigt at
udnyttelsen af de foreslåede
muligheder for
spildevandsovervågning kunne
medføre positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, idet
de myndigheder, som iværksætter
overvågningen, vil kunne indgå
aftaler med private parter om
bistand og medvirken.
Administrative
erhvervslivet
konsekvenser
for
Ingen
Ingen
Side 13
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2389514_0014.png
Administrative konsekvenser for
borgerne
Klima-
og
miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Overimplementering af
EU-retlige minimumsforpligtelser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er ikke efter gældende ret klar hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan foretage overvågning af spildevand med
henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.
Det vurderes desuden at give anledning til tvivl, om spildevandsselskaberne kan udtage og stå for transport af prøver
med henblik på smitteovervågning, og der er således et uklart regel grundlag for spildevandsforsyningsselskabernes
medvirken i aktiviteter, der er forbundet med overvågningen af spildevand for smitsomme sygdomme.
Det foreslås, at der i epidemiloven fastsættes et klart grundlag herfor i en ny
§ 44 a.
Med det foreslåede
§ 44 a, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte overvågning af spildevand
hidhørende fra en større persongruppe med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme
sygdomme.
Bestemmelsen vil sikre et klart retligt grundlag for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at iværksætte
overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.
Spildevand er defineret i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel
3 og 4. Herefter forstås ved spildevand alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede
arealer. Dette omfatter således bl.a. sanitært spildevand fra toiletter og tilsvarende, der afledes særligt fra beboelse, men
også fra virksomheder, institutioner osv. Øvrige typer spildevand, såsom processpildevand fra produktion og regnvand
fra tage, veje, pladser etc., er også omfattet af definitionen.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle typer af spildevand, i det omfang det er relevant i forhold til
smitteovervågning. Da smitte typisk kan detekteres i urin og afføring, vil det primært være monitorering af sanitært
spildevand, der har interesse, og bestemmelsen vil derfor primært være relevant i forhold hertil og i forhold til spildevand,
hvor sanitært spildevand er blandet med andre typer spildevand. Hvis det måtte blive aktuelt, vil bestemmelsen imidlertid
også kunne omfatte andre typer spildevand, herunder f.eks. tag- og overfladevand, der afledes i separate systemer.
Beslutning om iværksættelse af overvågningen vil efter forslaget kunne ske på initiativ af kommunalbestyrelsen, hvis det
efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at forebygge og inddæmme udbredelsen
af smitsomme sygdomme. Kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om iværksættelse heraf uanset øvrige,
statslige initiativer. En beslutning om at iværksætte overvågningen forudsætter dermed ikke godkendelse fra Statens
Serum Institut eller øvrige centrale sundhedsmyndigheder, eller at der forinden er indledt et samarbejde med disse
myndigheder.
En beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevandet vil skulle være egnet til at forebygge og inddæmme
udbredelsen af smitsomme sygdomme. Det betyder, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne træffe beslutning herom,
Side 14
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
hvis kommunalbestyrelsen forinden har foretaget en vurdering af, om overvågningen vil kunne være egnet til at
forebygge eller hindre udbredelse af en smitsom sygdom. Såfremt overvågningen vurderes ikke at være egnet dertil, vil
overvågningen ikke kunne iværksættes eller opretholdes.
En beslutning om iværksættelse af overvågning vil desuden skulle være proportional. Heri ligger, at kommunalbestyrelsen
ved beslutning om at iværksætte overvågning vil skulle foretage en vurdering af, om overvågningen står i rimelig forhold
til det, der begrunder overvågningen.
Endelig vil en beslutning om at iværksætte overvågning skulle overholde et mindstemiddelsprincip. Det indebærer, at der
altid skal vælges den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis denne er tilstrækkelig.
Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne foretage overvågning af flere områder, bygninger m.v., hvis det står klart,
at formålet kan nås med mindre overvågning.
Overvågningen vil kunne bestå af opsætning af prøveopsamlingsudstyr, selve prøvetagningen, transport og analyse af
prøverne og efterfølgende analyse og bearbejdning af prøvesvar. Kommunalbestyrelsen vil ikke med forslaget i samme
omfang som Statens Serum Institut kunne foretage reel sygdomsovervågning, som indbefatter løbende datoopsamling,
registrering, bearbejdning, analyse, risikovurdering, ageren og kommunikation/formidling til befolkningen. En sådan
national opgave vil fortsat være placeret hos Statens Serum Institut.
Kommunalbestyrelsen vil alene kunne træffe beslutning om overvågning af spildevandet inden for kommunegrænsen.
Det betyder, at der alene vil kunne tages prøver fra spildevandsanlæg inden for kommunen eller fra anlæg, som håndterer
spildevandet fra den pågældende kommune.
Kommunalbestyrelsen vil også efter den foreslåede bestemmelse kunne træffe beslutning om at foretage overvågning af
spildevand fra konkrete kommunale bygninger, f.eks. skoler, biblioteker, plejehjem m.v. Der vil ligeledes med forslaget
kunne iværksættes overvågning af spildevand fra private bygninger i kommunen eller bygninger i kommunen med
statslige eller regionale institutioner, hvis det sker efter aftale med bygningernes ejere eller de pågældende institutioner
m.v. Det vil derimod ikke kræve aftale med bygningens ejer m.v., hvis kommunen via spildevandsforsyningsselskabet
overvåger spildevand, der er afledt til selskabet, heller ikke selv om prøven tages et sted, hvor der kun løber vand fra en
enkelt ejendom.
Kommunalbestyrelsen bør forud for iværksættelse af overvågning af spildevand informere offentligheden herom.
Kommunalbestyrelsen bør således forud for overvågning af bygninger informeres herom på en sådan måde, at personer,
som på stedet har mulighed for at anvende toiletfaciliteter, kan få kendskab til den iværksatte overvågning. Dette kan
eksempelvis ske ved offentliggørelse på hjemmeside og ved papiropslag i fællesarealer, på indgangsdøre til toilettet eller
lignende steder. Kommunalbestyrelsen bør endvidere forud for overvågning af spildevandsanlæg inden for kommunen
eller fra anlæg, som håndterer spildevandet fra den pågældende kommune, infomere herom på kommunens
hjemmeside.
Det er en betingelse, at det spildevand, der overvåges, hidrører fra en større persongruppe. Der foreslås ikke fastsat en
konkret mindstegrænse for antallet af berørte personer eller husstande. Afgørende vil være, at kommunalbestyrelsen
konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver ikke er personhenførbare.
Beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevand vil kunne træffes med henblik på at forebygge og inddæmme
udbredelsen af smitsomme sygdomme, jf. epidemilovens § 2, stk. 2. Overvågningen vil således også kunne besluttes for
sygdomme, som ikke er kategoriseret som alment farlige efter epidemilovens § 2, stk. 3 og 5.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være kommunalbestyrelsen, der kan træffe beslutning om iværksættelse af
overvågningen. Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen til brug for den praktiske
gennemførelse af overvågningen anvender bistand fra eksterne parter. Der vil eksempelvis kunne anvendes ekstern
bistand til opsætningen af udstyr, selve prøvetagningen, analyse af prøverne m.v. Der vil kunne anvendes ekstern bistand
både til overvågning af spildevand ved renseanlæg og andre anlæg, der tilhører eller anvendes af
spildevandsforsyningsselskaber, og ved private bygninger og anlæg.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
Spildevandsforsyningsselskaber vil efter aftale eller påbud kunne bistå kommunerne, når det omhandler spildevand, som
det er spildevandsforsyningsselskabernes ansvar at håndtere, jf. de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 2-4.
Resultatet af undersøgelserne, herunder også undersøgelser som gennemføres med bistand fra
spildevandsforsyningsselskaber, jf. de foreslåede stk. 2 og 3, vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå
i kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om iværksættelse af lokale smitteforbyggende indsatser i kommunen.
Hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens
karakter og validiteten af resultaterne.
Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og
dermed danne grundlag for en intensiveret testindsats, øget oplysningsindsats. Det vil også efter omstændighederne
kunne indgå i kommunalbestyrelsens grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af kommunale institutioner m.v.
på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger det.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke regionsrådenes eller statslige myndigheders muligheder for at foretage
smitteovervågning af deres egne bygninger og institutioner, hvis de anser det for relevant.
Det foreslås med
§ 44 a, stk. 1, 2.pkt.,
at kommunalbestyrelsen underretter Statens Serum Institut om resultater af den
overvågning, som kommunalbestyrelsen har iværksat efter stk. 1.
Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelser, som efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., beslutter at iværksætte
overvågning af spilde, vil skulle underrette Statens Serum Institut om resultatet af overvågningen. Kommunalbestyrelsen
vil efter bestemmelsen skulle underrette Statens Serum Institut om detektion af patogener i spildevandet, med henblik
på at, dette kan indgå instituttets øvrige overvågningsdata.
Kommunalbestyrelsen vil kunne indgå i dialog med Statens Serum Institut om tidspunktet for underretningen om de det
nærmere omfang af underretningen og resultaterne.
Med det foreslåede
§ 44 a, stk. 2,
foreslås det, at spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens §
2, stk. 1, efter aftale med Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan bistå og medvirke til aktiviteter, der er
forbundet med overvågning af spildevandet for smitsomme sygdomme.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre et klart grundlag for, at spildevandsforsyningsselskaber kan indgå aftaler med
Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelser om bistand og medvirken til aktiviteter, der er forbundet med
overvågningen af spildevand.
Ved et spildevandsforsyningsselskab forstås et vandselskab, der udøver spildevandsforsyningsaktiviteter, dvs. transport,
behandling eller afledning af spildevand, mod betaling, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1 og 4.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alene spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1. Vandsektorlovens § 2, stk. 1, omfatter bl.a. alle spildevandsforsyningsselskaber, der forsyner eller har til formål at
forsyne mindst ti ejendomme, og som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været
ejet af en kommune. Disse selskaber står for afledningen af langt størstedelen – ca. 99 pct. – af det spildevand, der afledes
til renseanlæg.
Andre spildevandsforsyningsselskaber og spildevandsanlæg er ikke omfattet af vandsektorlovens regler og dermed heller
ikke af de begrænsninger i deres virksomhed, som følger af loven. Om disse vil kunne bistå med smitteovervågning vil
således som hidtil afhænge af regelgrundlaget for det konkrete selskab eller spildevandsanlæg, herunder dettes
vedtægter m.v.
Der vil efter bestemmelsen kunne indgås aftaler om spildevandsforsyningsselskabers deltagelse og medvirken i alle
aktiviteter, som måtte være nødvendige for, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan gennemføre
Side 16
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
overvågningen af spildevand. Der vil eksempelvis kunne være tale om, at spildevandsforsyningsselskaber medvirker til
planlægning og udvælgelse af egnede prøvesteder, opsætningen af måleudstyr og foretager selve prøveudtagningen.
Selskaberne vil efter omstændighederne også kunne bistå med at arrangere transport af prøverne til laboratorier til
analyse. Transporten vil kunne arrangeres afhængig af, hvad der er praktisk og logistisk muligt, f.eks. via et budfirma,
eller ved at laboratoriet selv indsamler og transporterer prøverne. Spildevandsforsyningsselskaber vil hverken efter aftale
eller påbud kunne indgå aftaler eller kontrakter med laboratorier.
Vedrørende definition af spildevand henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Overvågningen efter stk. 2, herunder prøvetagningen, vil alene kunne omfatte spildevand, som
spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere, jf. det foreslåede § 44 a, stk. 4, og vil således ikke kunne
omfatte overvågning af spildevand i konkrete bygninger, som ikke er afledt til selskabet. I tilfælde, hvor der er en
kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en ejendom, vil overvågningen
dog også kunne omfatte dette, selv om spildevandet her kun stammer fra en enkelt ejendom.
Spildevandsforsyningsselskaber vil efter bestemmelsen alene kunne bistå og medvirke ved aftaler, som Statens Serum
Institut eller en kommunalbestyrelse har taget initiativ til. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for, at
spildevandsforsyningsselskaber kan iværksætte overvågning af spildevand af egen drift eller efter aftale med andre. Med
forslaget vil det således bliver gjort klart, at dette ikke vil være en del af spildevandsforsyningsselskabernes
hovedvirksomhed, heller ikke selv om det ikke takstfinansieres.
Med det foreslåede
§ 44 a, stk. 3,
foreslås det, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan påbyde
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at bistå og medvirke til aktiviteter, der er
forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme, hvis det ikke muligt at indgå en aftale efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre et klart grundlag for, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan
påbyde spildevandsforsyningsselskaber at bistå og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af
spildevand, hvis det ikke har været muligt at indgå en aftale efter det foreslåede stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ligesom det foreslåede stk. 2 alene spildevandsforsyningsselskaber, der er
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Vandsektorlovens § 2, stk. 1, omfatter bl.a. alle spildevandsforsyningsselskaber,
der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller
efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Disse selskaber står for afledningen af langt størstedelen – ca.
99 pct. – af det spildevand, der afledes til renseanlæg.
Andre spildevandsforsyningsselskaber og spildevandsanlæg er ikke omfattet af vandsektorlovens regler og dermed heller
ikke af de begrænsninger i deres virksomhed, som følger af loven. Om disse vil kunne bistå med smitteovervågning vil
således som hidtil afhænge af regelgrundlaget for det konkrete selskab eller spildevandsanlæg, herunder dettes
vedtægter m.v.
De aktiviteter, som spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne påbydes at deltage og medvirke i, omfatter alle
aktiviteter, som måtte være nødvendige for, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan gennemføre
overvågningen af spildevand. Der vil eksempelvis kunne være tale om, at spildevandsforsyningsselskaber medvirker til
planlægning og udvælgelse af egnede prøvesteder, opsætningen af måleudstyr og foretager selve prøveudtagningen.
Selskaberne vil efter omstændighederne også kunne bistå med at arrangere transport af prøverne til laboratorier til
analyse. Transporten vil kunne arrangeres afhængig af, hvad der er praktisk og logistisk muligt, f.eks. via et budfirma,
eller ved at laboratoriet selv indsamler og transporterer prøverne. Spildevandsforsyningsselskaber vil hverken efter aftale
eller påbud kunne indgå aftaler eller kontrakter med laboratorier.
Vedrørende definition af spildevand henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Overvågningen efter stk. 3, herunder prøvetagningen, vil alene kunne omfatte spildevand, som
spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere, jf. det foreslåede § 44 a, stk. 4, og vil således ikke kunne
Side 17
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
omfatte overvågning af spildevand i konkrete bygninger, som ikke er afledt til selskabet. I tilfælde, hvor der er en
kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en ejendom, vil overvågningen
dog også kunne omfatte dette, selv om spildevandet her kun stammer fra en enkelt ejendom.
Forpligtelsen vil alene indtræde og gælde ved et påbud. Der vil således ikke efter forslaget blive indført en generel
forpligtelse eller mulighed for, at spildevandsforsyningsselskaber kan iværksætte overvågning af spildevand af egen drift.
Statens Serum Institut og kommunalbestyrelsen vil alene kunne påbyde spildevandsforsyningsselskaber at medvirke og
bistå, hvis det ikke muligt at indgå en aftale efter stk. 2. Det betyder, at myndigheden forinden skal have forsøgt at indgå
frivillige aftaler med selskaberne, forinden der udstedes påbud til selskabet om medvirken og bistand. Ønsker Statens
Serum Institut eller en kommunalbestyrelse, at et spildevandsforsyningsselskab bistår og medvirker, forudsættes det
således, at der indgås en dialog med selskabet herom og om den nærmere gennemførelse af overvågningen, herunder
stedet for overvågning og prøvetagning, med hvilken kadence prøver skal tages m.v. Den foreslåede mulighed for at
påbyde spildevandsforsyningsselskaber at bistå og medvirke vil således alene kunne bringes i anvendelse, hvis det ikke
gennem dialog og aftale er lykkedes at nå til enighed om selskabets medvirken.
Resultatet af undersøgelserne vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i Statens Serum Instituts
datagrundlag i overvågningen af smitsomme sygdomme og derved også i myndighedernes og det politiske grundlag for
beslutninger om iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger.
Resultatet af kommunalbestyrelsens undersøgelser vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i
kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om smitteforebyggende indsatser i kommunen. Hvilke foranstaltninger,
der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten
af resultaterne.
Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og
dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter
omstændighederne kunne indgå i kommunalbestyrelsens som grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af
kommunale institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdende aktuelt og konkret tilsiger det.
Det foreslås, at vandselskaber, som ikke medvirker eller bistår efter påbud herom, straffes med bøde, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede ændring af epidemilovens § 66, stk. 2.
Efter det foreslåede
§ 44 a, stk. 4,
omfatter stk. 2 og 3 alene spildevand, som spildevandsforsyningsselskabet har ansvar
for at håndtere.
Den overvågning, som spildevandsforsyningsselskaberne kan aftale eller blive påbudt efter stk. 2 og 3, vil således alene
kunne
omfatte
spildevand,
som
spildevandsforsyningsselskabet
har
ansvar
for
at
håndtere.
Spildevandsforsyningsselskabet overtager ansvaret for håndteringen af spildevand, når det afledes til dem. Ved afledning
fra en ejendom til spildevandsforsyningsselskabet, sker dette typisk ved grundgrænsen. Bistanden omfatter dermed ikke
overvågning af spildevand i konkrete bygninger, hvor spildevandet ikke er afledt til spildevandsforsyningsselskabet. I
tilfælde, hvor der er en kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en
ejendom, vil overvågningen dog også kunne omfatte dette, selv om spildevandet her kun stammer fra en enkelt ejendom.
Spildevandsforsyningsselskaber, der kun står for f.eks. rensning, kan tilsvarende alene aftale eller påbydes bistand til
overvågning af spildevand, som er afledt til dem fra det selskab, der står for transporten af vandet.
Det vil i praksis som hovedregel sige, at selskabernes bistand vedrører overvågning via spildevandselskabernes egne
renseanlæg, pumpestationer og kloakbrønde m.v.
Efter det foreslåede
§ 44 a, stk. 5, 1. pkt.,
skal den myndighed, der efter stk. 2 har indgået aftale med et
spildevandsforsyningsselskab om selskabets bistand og medvirken, eller efter stk. 3 har påbudt et
spildevandsforsyningsselskab at bistå eller medvirke, godtgøre alle selskabets omkostninger.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
Bestemmelsen betyder, at omkostninger, som spildevandsforsyningsselskaberne måtte have som følge af en aftale om
bistand og medvirken, afholdes af den myndighed, der anmoder om bistanden, herunder Statens Serum Institut eller den
pågældende kommunalbestyrelse. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor spildevandsforsyningsselskaberne påbydes at
bistå og medvirke.
Spildevandsforsyningsselskaberne vil alene kunne fakturere den anmodende myndighed for de faktiske omkostninger,
som selskabet måtte have, herunder medgået tid for spildevandsforsyningsselskabets ansatte. Da
spildevandsforsyningsselskaberne efter de gældende regler ikke må takstfinansiere omkostninger til smitteovervågning,
vil selskaberne være forpligtet til at opkræve de fulde omkostninger hos den rekvirerende myndighed.
Bestemmelsen
vil
sikre,
at
spildevandsforsyningsselskabernes
omkostninger
refunderes,
spildevandsforsyningsselskaberne således ikke skal afholde omkostningerne gennem takstmidler.
og
at
Med
§ 44 a, stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at selskabet skal føre selvstændigt regnskab for disse omkostninger og den
godtgørelse, som selskabet modtager.
Bestemmelsen betyder, at selskabets omkostninger til medvirken og bistand, herunder også omkostninger i form af
personaleressourcer, skal opgøres separat og indgå i et selvstændigt regnskab, hvor også den godtgørelse, som selskabet
modtager fra myndigheder, indgår.
Formålet er dels, at selskaberne kan dokumentere, at de opkræver den korrekte godtgørelse fra den eller de rekvirerende
myndigheder, dels at omkostninger og indtægter kan holdes uden for selskabernes økonomiske rammer, som er fastsat
i medfør af vandsektorloven.
Vandselskabernes økonomiske rammer er reguleret i vandsektorloven og i bekendtgørelse nr. 2291 af 30. december 2020
om økonomiske rammer for vandselskaber. Vandselskaberne får af Forsyningssekretariatet fastsat en økonomisk ramme,
som deres indtægter skal holde sig inden for. Vandselskabernes økonomiske ramme omfatter ikke aktiviteter med
smitteovervågning som omtalt i dette lovforslag og vil heller ikke gøre det fremover.
Til brug for Forsyningssekretariatets kontrol med de økonomiske rammer skal selskaberne bl.a. indsende en opgørelse
over deres indtægter, jf. bekendtgørelsen § 26. Det følger af de gældende regler bekendtgørelsens § 26, stk. 2, at
indtægter fra aktiviteter, som ifølge lovgivningen skal have selvstændigt regnskab, indregnes i vandselskabets indtægter
i det omfang, det er muligt efter lovgivningen. De indtægter, som selskaberne vil få som godtgørelse for deres bistand og
medvirken efter de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 2 og 3, vil ikke skulle indregnes som indtægt efter
bestemmelsen, og de vil dermed ikke få indflydelse på, hvor mange indtægter selskaberne kan have til dækning af deres
aktiviteter i øvrigt.
Til nr. 2
Da den foreslåede bestemmelse om spildevandsforsyningsselskabers pligt til medvirken og bistand efter påbud fra
Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse er ny, er der ikke efter gældende ret fastsat regler om straf for at
undlade at efterkomme et sådant påbud.
Efter epidemilovens § 66, stk. 2, er der fastsat regler om straf for at undlade at efterkomme en anmodning fremsat af
Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter denne bestemmelse straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed efter §
49, stk. 2, om juridiske personers afgivelse af personoplysninger, og § 50, stk. 1, om udlevering af passageroplysninger.
Der kan efter epidemilovens § 66, stk. 4, pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås, at der i epidemilovens
§ 66, stk. 2,
efter »eller § 50, stk. 1« indsættes », eller et påbud fra Statens Serum
Institut eller en kommunalbestyrelse efter § 44 a, stk. 3«.
Side 19
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
Den foreslåede ændring vil betyde, at den, der undlader at efterkomme et påbud fra Statens Serum Institut eller en
kommunalbestyrelse efter § 44 a, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2021.
Bilag 1
Side 20
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 408: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven, fra sundhedsministeren
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 44 indsættes:
Ȥ
44 a.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte
overvågning af spildevand med henblik på at forebygge og
inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.
Kommunalbestyrelsen underretter Statens Serum Institut
om
resultater
af
den
overvågning,
som
kommunalbestyrelsen har iværksat efter stk. 1.
Stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan efter aftale med Statens
Serum Institut eller en kommunalbestyrelse bistå og
medvirke til aktiviteter, der er forbundet med
overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.
Stk. 3.
Er det ikke muligt at indgå en aftale efter stk. 2, kan
Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen
påbyde spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet
af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at bistå og medvirke til
aktiviteter, der er forbundet med overvågning af
spildevand for smitsomme sygdomme.
Stk. 4.
Stk. 2 og 3 omfatter spildevand, som
spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at
håndtere.
Stk. 5.
Den myndighed, der efter stk. 2 har indgået aftale
med et spildevandsforsyningsselskab om selskabets
bistand og medvirken, eller efter stk. 3 har påbudt et
spildevandsforsyningsselskab at bistå og medvirke,
godtgør alle selskabets omkostninger. Selskabet skal føre
selvstændigt regnskab for disse omkostninger og
modtagne godtgørelse.«
§ 66. ---
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at
efterkomme en anmodning fremsat af Styrelsen for
Patientsikkerhed efter § 49, stk. 2, eller § 50, stk. 1.
Stk. 3-4.
---
2.
I
§ 66, stk. 2,
indsættes efter »eller § 50, stk. 1«: », eller
et påbud fra Statens Serum Institut eller en
kommunalbestyrelse efter § 44 a, stk. 3«.
Side 21