Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 407
Offentligt
2387729_0001.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Autorisation af social- og sundhedshjælpere
Dato:
04-05-2021
Dokumentnummer:
20/357185-4
Ref.:
Torben Klitmøller
Hollmann
Kære Magnus Heunicke
Jeg skriver til dig, fordi der lige nu er en diskussion af, om flere
sundhedspersoner skal autoriseres. Blandt andet er der overvejelser om at
autorisere social- og sundhedshjælpere.
Der er ca. 40.000 social- og sundhedshjælpere i Danmark. De arbejder primært i
den kommunale ældrepleje, hvor de både løser opgaver efter sundhedsloven og
efter serviceloven. I dette brev oplister jeg fordelene ved at autorisere social- og
sundhedshjælpere.
Faglig stolthed og rekruttering
En autorisation er en form for kvalitetsstempel. Det giver en
garanti for det gennemførte uddannelsesniveau og dermed en sikring af den
enkelte sundhedspersons kompetencer. Vores erfaring fra autorisationen af
social- og sundhedsassistenter er, at det i høj grad var med til at højne den
faglige stolthed og faglige identitet. Når en faglighed anerkendes, vil det også
være mere attraktivt at søge den vej. En øget anerkendelse af faget afspejler sig
dermed også i rekrutteringen og fastholdelsen.
Patientsikkerhed og tryghed for borgeren
Der er allerede sat et helt system op for, hvordan man sikrer sig den faglige
kvalitet hos autoriserede sundhedspersoner, herunder også hvilke indgreb man
kan iværksætte, hvis der er problemer med en sundhedspersons faglighed eller
egnethed. Ved at få en autorisation
og dermed også en mulighed for at få den
frataget
kan man give mere sikkerhed for borgerne. En person, der ikke har
levet op til de faglige krav eller som fx har et alkoholmisbrug, kan få frataget sin
autorisation. Det fremgår af autorisationsregistret, hvis en sundhedsperson har
mistet sin autorisation eller fx er under skærpet tilsyn. Dermed kan
autorisationssystemet være med til at løse problemet
o kri g ” o ade-
edarbejdere” –
dvs. medarbejdere, som ikke er egnet til jobbet, og som bliver
fyret ét sted, men alligevel får ansættelse i en anden kommune.
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Telefon:
46972626
www.foa.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 407: Henvendelse af 4/5-21 fra FOA om autorisation af social- og sundhedshjælpere
2387729_0002.png
-2-
Retssikkerhed og fastholdelse
Autorisationsloven indeholder klare regler for, hvordan man kan få frataget sin
autorisation, hvordan man kan generhverve den osv. Lovgivningen er på den
måde med til at sikre medarbejdernes retssikkerhed. I FOA hører vi desværre om
social- og sundhedshjælpere, som mangler netop denne retssikkerhed. Det kan
fx være sager om misbrug eller faglige fejl, hvor en medarbejder bare fyres eller
bortvises, fordi kommunen ikke kan overskue, hvordan de ellers skal håndtere
sagen. Her giver det en større retssikkerhed med Styrelsen for Patientsikkerhed,
som kan iværksætte de nødvendige tiltag, fx et skærpet tilsyn, iværksættelse af
bestemte kontrol- eller behandlingsforløb mv. I nogle tilfælde vil dette også
kunne sikre, at medarbejderen bliver i sit job til trods for (mistanke om) et
misbrug, hvilket er helt nødvendigt i en tid med stor mangel på medarbejdere på
ældreområdet.
Jeg håber meget, at du vil tage disse argumenter til efterretning i jeres videre
politiske drøftelser af problemstillingen. Jeg stiller naturligvis gerne op til et
møde, hvis du vil have en uddybning.
Venlig hilsen
Torben Hollmann
Sektorformand, Social- og Sundhedssektoren