Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 392
Offentligt
Middelfart 23.3.2019
Til
Folketingets Sundhedsudvalg
På vegne af
Ringgården
kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling
anmodes
hermed om foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg.
Baggrunden er, at der fra 2022 ikke foreligger nogen stillingtagen til videreførelse af hidtidige bevillinger til
alkoholområdet.
Det drejer sig om:
1. Ringgården har fungeret som kompetencecenterfunktion for offentlige ambulante rusmiddelcentre
siden 2011 (støtte via SUM (SATS); evalueret af SUM (COWI 2017)). Der har til og med 2021 været
tale om 1.4 millioner kroner per år direkte bevilget til Ringgården.
2. Ringgården har gennem en lang årrække ydet service i form af intensiv dobbeltfokuseret
døgnbehandling af klienter med alkoholafhængighed og (non-psykotisk) psykisk lidelse, når disse
ikke profiterer nok af ambulant kommunal behandling. Som tilskud til kommunal brug af intensiv
døgnbehandling af borgere med dobbeltbelastning har der været bevilget i alt 27.6 millioner kroner
for 2020 og 2021, som efter valg fra ansøgende kommuner anvendes på egnede døgninstitutioner
herunder Ringgården.
Som selvejende non-profit institution (under KFUMs Sociale Arbejde) er Ringgårdens fortsatte funktion helt
afhængig af disse bevillinger. Der er fra Socialtilsynet krav om, at budgettet for 2022 skal ligge klar
1.10.2021, så tiden er knap.
Med udsigt til en
endnu ikke kendt
ny model for organisering af dobbeltdiagnoseområdet står vi som
institution i et ukendt fremtidsscenarie, hvor vi forventer at få en position og en relevant rolle. Men indtil
dette arbejde er gjort færdigt, forhandlet på plads etc., vil der være en usikkerhedsperiode
først og
fremmest økonomisk
hvor Ringgården ikke vil overleve, medmindre der tages stilling til en
bevillingsmæssig sikring heraf.
Vi håber, at der kan træffes beslutning om bevillinger svarende til nuværende niveau for en 2 til 4-årig
periode. Med en 4-årig bevilling vil man kunne sikre Ringgården dels i perioden, hvor ny model skal
udformes, og dels i en forventeligt turbulent implementeringsfase.
Med venlig hilsen
Per Nielsen
fagchef, psykolog, ph.d.
Thomas Josiasen
centerleder
Steffen Røjskjær
adm/udviklingsleder