BILAG 2: Supplerende oplysninger om evidens fra Cochrane
1) Det fremgår af Sundhedsstyrelsens “Fysisk aktivitet - Håndbog om
forebyggelse og behandling” fra november 2018 på side 406, at Cochrane er
en af Sundhedsstyrelsens primære kilder til evidens for effekten af gradueret
træning (GET)
(https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-håndbog-og-træning/Fysisk-aktivitet-–-håndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx)
Cochrane ændrede i oktober 2019 deres konklusion om GET:
“Patienter
som er diagnosticeret ud fra andre kriterier kan opleve andre
resultater”
og “Vi
er usikre på risikoen for alvorlige bivirkninger fordi
pålideligheden af den eksisterende evidens er meget lav”.
“Cochrane
anerkender vigtigheden af at tilvejebringe den bedst tilgængelige
evidens ang. behandlinger af ME/CFS for at gøre det muligt for patienter og
klinikere over hele verden at træffe velinformerede beslutninger vedr.
behandling. Vores seneste gennemgang [fra oktober 2019] er stadig baseret på
studier, som anvendte diagnostiske kriterier for ME/CFS fra 1990
́erne
[Oxford-
kriterierne fra 1991 og Fukuda-kriterierne fra 1994].
...
Vi har derfor besluttet, at det er nødvendigt med en ny tilgang til udgivelsen af
evidens på dette område,
og vi forpligter os i dag til at producere en komplet
opdatering af vores gennemgang på området, begyndende med en omfattende
revidering af protokollen, som vil blive udviklet i konsultation med en uvildig
rådgivende gruppe, som vi har tænkt os at danne. Gruppen vil indeholde
repræsentanter fra patient-aktivist grupper fra forskellige dele af verden, som vil
hjælpe os med at indarbejde et patient-fokuseret,
nutidigt perspektiv
på
gennemgangens spørgsmål, metoder og fund.”
(https://www.cochrane.org/news/publication-cochrane-review-exercise-therapy-chronic-fatigue-syndrome)
Det fremgår af
Sundhedsstyrelsens svar på Spørgsmål 1471 Alm.del den 31.
august 2020,
at Sundhedsstyrelsen er bekendt med Cochranes ændrede syn på
den tidligere publicerede evidens, samt Cochranes beslutning om en ny tilgang til
udgivelsen af evidens om ME/CFS - men Sundhedsstyrelsen mener tilsyneladende
ikke, at dette giver anledning til at ændre noget ved Sundhedsstyrelsens syn på
diagnosticering og behandling af sygdommen.
(https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/suu/spm/1471/svar/1685259/2237064.pdf).
Sundhedsstyrelsen kommer med flere forkerte oplysninger i svaret på
Spørgsmål 1471 Alm.del.
Sundhedsstyrelsen oplyser f.eks, at det fremgår af
Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk træning som behandling fra 2018, at “der er
beskeden til moderat evidens for positiv effekt af fysisk træning, heriblandt især
gradueret træning (GET)”.
Dette er ikke korrekt. I Sundhedsstyrelsens
“Fysisk aktivitet - Håndbog om
forebyggelse og behandling - Del 3: Fysisk træning som behandling” fra november
2018 står der på side 402:
“Der er lav grad af evidens for en positiv effekt af