SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 387
Offentligt

Overskrift i

Rengøring er

3 linjer

sort

uden

det nye

fremhævning

Underrubrik / Manchet

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Rengøring er det nye sort

Rengøring er blevet populært

blandt borgerne som aldrig før.

God rengøring er for mange

blevet synonym med tryghed

og tillid, når borgere benytter

daginstitutioner, skoler, bibli-

oteker, ældreplejen og man-

ge andre kommunale rum, vi

opholder os i.

Rengøring er det

nye sort

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Rengøring er ikke

‘bare’ rengøring

Coronakrisen har gjort det tydeligt, at en

høj hygiejnestandard på de steder, hvor

mange mennesker samles, har stor betyd-

ning for smitte- og sygdomsspredning. Det

gælder ikke mindst i den offentlige sektors

mange institutioner som fx skoler, dagin-

stitutioner og kontorarbejdspladser.

I denne forbindelse er vigtigheden af

rengøringskvaliteten blevet et centralt

element i den daglige drift af velfærds-

sektorens institutioner, ikke mindst blandt

sårbare grupper og i samfundskritiske

funktioner.

Forskning peger nemlig på, at rengøringen

kan have samme nytteværdi som fx øget

håndhygiejne – men kun, hvis rengørin-

gen er udført korrekt og efter gældende

professionelle standarder. Til gengæld er

det lettere at sikre en højere rengørings-

standard, end det er at sikre tilstrækkelig

håndhygiejne blandt et utal af brugere,

herunder mange børn.

Forbedret rengøring kan således have

betydelige samfundsmæssige gevinster,

da lavere sygdomsspredning medfører

færre sygedage og lukkedage, hvilket både

gavner den enkelte og samfundsøkono-

mien.

En ny undersøgelse viser, at en forbedring

af rengøringskvaliteten på det kommunale

område kan ske ved indsatser inden for

særligt fem områder: ved øget uddannelse

af rengøringspersonalet, gennem brugen

af synlig rengøring, gennem rengøring

efter konceptet ‘tillidsbaseret rengøring’,

ved forbedret arbejdsmiljø eller gennem et

styrket samarbejde mellem kommunen og

private leverandører.

Tiden er inde til, at såvel politikere som

beslutningstagere indser, at rengøring ikke

‘bare’ er rengøring. Det er en vigtig sam-

fundsmæssig funktion og et område, som

fortjener anerkendelse og respekt. Det er

ren fornuft.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Rengøring er det nye sort

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Bedre uddannelse giver

højere kvalitet,

mere

arbejdsglæde

og bedre

arbejdsforhold

I dag udføres rengøringen i de kommunale

institutioner typisk af personer med meget

begrænset uddannelse inden for området,

også på de institutioner, hvor vores børn

samles på daglig basis. Således har under

10 pct. af de kommunalt ansatte rengø-

ringspersonale opnået certiﬁcering som

enten rengøringstekniker eller serviceassi-

stent. Tallet er endnu lavere for de privat-

ansatte.

Det er på trods af, at der ﬁndes mange

muligheder for, at både de offentlige og

private arbejdsgivere kan få dækket store

dele af omkostningerne til personalets

uddannelse – bl.a. gennem Den kommu-

nale kompetencefond, Servicebranchens

Udviklingsfond og Danske Services Kom-

petencefond.

I de kommuner, hvor man prioriterer

uddannelse, er resultaterne tydelige. Kva-

liteten stiger – og det samme gør arbejds-

glæden.

Udover uddannelserne som rengørings-

tekniker eller serviceassistent tilbydes der

er lang række praksisnære kursusforløb

af både kortere og længere varighed i

AMU-regi. Disse kurser er ligeledes dækket

af kompetencefondene ovenfor, og kan

være et værdifuldt sted at starte for man-

ge.

Såvel AMU-kurserne som de formelle

uddannelser giver deltagerne viden, som

kan anvendes direkte i arbejdet, til glæde

for både brugerne på de kommunale og

ikke mindst rengøringspersonalet selv.

Det drejer sig bl.a. om viden om de mest

hensigtsmæssige produkter, materialer og

udstyr; viden om de mest egnede teknik-

ker, metoder og arbejdsgange, viden om

hygiejne og smittespredning samt viden

om ergonomi.

Et højt uddannelsesniveau fremhæves af

førende eksperter som et af de vigtigste

indsatsområder, hvis rengøringskvalite-

ten skal løftes. For rengøring er et fag, og

faglighed er noget man lærer.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Rengøring er det nye sort

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Synlig rengøring øger

rengøringsstandarden

og skaber

et bedre

miljø

for brugere og

personale

Flere og ﬂere kommuner overgår i disse år

fra usynlig til synlig rengøring, det vil sige

rengøring, som foregår i dagtimerne, mens

brugerne af de kommunale institutioner er

til stede.

Grundene hertil er mange, og fordelene er

både økonomiske, kvalitetsmæssige og

personlige.

For det første kan der opnås mere ren-

gøringstid for den samme økonomiske

ramme, da der ikke skal udbetales samme

grad af tillæg for aften- og natarbejde. Det

giver ﬂere timer til rengøring.

For det andet har synlig rengøring store

indirekte effekter på rengøringsstandar-

den. Når rengøringspersonalet er synlige

blandt institutionens brugere påvirkes

brugernes adfærd. Langt ﬂere bliver nu

mere tilbøjelige til at rydde op efter sig selv

og generelt tage større ansvar for, hvor-

dan lokalerne benyttes og efterlades. Det

gælder både børn og voksne.

For det tredje mener mange, at den synlige

rengøring på denne måde har en positiv

pædagogisk effekt for særligt børn og

unge. Nu ser man direkte, at skidtet ikke

forsvinder af sig selv og at det har en

betydning, hvordan vi hver især opfører os.

For det fjerde har synlig rengøring en

positiv betydning for rengøringspersona-

lets arbejdsglæde, tilfredshed og følelse

af ejerskab i forhold til opgaven. Ved synlig

rengøring oplever personalet nemlig at

være en større del af fællesskabet på de

institutioner, hvor de arbejder, hvilket giver

motivation og arbejdsglæde.

Endelig har synlig rengøring nogle andre

sidegevinster, som værdsættes højt af fx

forældre. Når der på denne måde er ﬂere

ansvarlige voksne til stede på en skole –

også selvom opgaven er en anden – så er

der mere plads og rum til, at børnene kan

søge og få voksenkontakt. Og det styrker

også det lille miljø, som en skole eller dag-

institution er.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Rengøring er det nye sort

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Dialog og tillid kan

erstatte kontrol – og

medføre

højere kvalitet

og arbejdsglæde

Rengøringsområdet har i mange år været

styret gennem meget faste strukturer,

hvor alle opgaver var minutiøst beskrevet

og blev kontrolleret efter fast skabelon.

Det er stadig virkeligheden mange steder,

men ﬂere og ﬂere kommuner får i disse år

øjnene op for, at området med meget stor

gevinst kan styres på en helt anden måde.

Flere kommuner har nemlig indført kon-

ceptet ”tillidsbaseret rengøring”, som dæk-

ker over et styringssystem, hvor der gives

mere plads til rengøringspersonalets egen

faglige vurdering i forhold til den konkrete

udmøntning af rengøringen – i stedet for et

enøjet fokus på faste skemaer og kontrol.

I tillidsbaseret rengøring er der stadig

faste rammer og kvalitetsstandarder, som

fastlægges, men der er nu mulighed for at

tilrettelægge rengøringen mere ﬂeksibelt i

en direkte dialog mellem rengøringsperso-

nalet og den enkelte institution – alt efter

de lokale behov.

Rengøringspersonalet får hermed bedre

adgang til at foretage en

faglig

vurde-

ring af, hvor, hvordan og hvornår rengø-

ringsindsatsen har den største effekt og

dermed giver bedst mening. Det betyder

bl.a. at faste frekvenser for fx gulvvask kan

fraviges, hvis kvalitetsstandarden fortsat

overholdes. Med andre ord, at det kun er

nødvendigt at vaske gulvene, når de er

beskidte, mens den tid, der så spares, kan

bruges et sted, som trænger mere den dag.

Samtidig åbner konceptet for en bedre og

mere direkte dialog mellem rengøringsper-

sonalet og de lokale ledere og brugere. Det

giver en værdsat ﬂeksibilitet i rengøringen

og en større lokal medbestemmelse.

Sidst – men ikke mindst – tager rengø-

ringspersonalet godt imod konceptet. Det

styrker den faglige stolthed og giver en

større mening i arbejdet. Derudover bidra-

ger den øgede dialog også til at styrke

rengøringspersonalets tilhørsforhold til

arbejdspladsen.

‘

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Rengøring er det nye sort

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Et godt arbejdsmiljø

kan være mange ting

– men er

altid vigtigt

for både kvalitet og

arbejdsglæde

Rengøring er hårdt arbejde, både fysisk

og psykisk. Rengøringspersonalet skal

gøre rent i et stadigt højere arbejdstempo,

foretage mange tunge løft og repetitive

bevægelser samt håndtere kemikalier.

Samtidig er rengøring også et fag, hvor der

kan være udbredt grad af ensomhed på

jobbet, manglende tilknytning til arbejds-

pladsen samt bekymringer forbundet med

rengøringen som indtægtskilde – både for-

di det ofte kan være svært at få timer nok i

stillingen og fordi jobsikkerheden er lav.

For at sikre et godt arbejdsmiljø er det

derfor nødvendigt, at kommunerne – både

hvis rengøringen foregår i eget regi eller er

udliciteret – tager stilling til, hvordan der

kan sikres gode rammer for arbejdet.

Det handler både om, at stillingerne skal

være af en karakter, så man kan leve af

dem – 10-20 timer om ugen er svært for

mange at få til at hænge sammen.

Men det handler også om, at arbejdstakten

ikke bliver umenneskeligt høj. Som virkelig-

heden er i dag, skal rengøringspersonalet

nærmest foretage rengøringen i let løb for

at nå alle kvadratmeter inden for den givne

tid – og det er vel at mærke hele dagen,

hver dag.

Derudover bør det sikres, at medarbejder-

ne introduceres til ergonomisk korrekte

arbejdsstillinger og har adgang til maskiner

og udstyr, som kan minimere den fysiske

belastning. Det kan modvirke for tidlig

nedslidning og samtidig spare kommunen

for vikartimerne.

Endelig bør kommunerne sikre et godt

psykisk arbejdsmiljø, hvor der er fokus på

kollegialitet og fællesskab – det er særligt

vigtigt, da arbejdet jo meget ofte foreta-

ges alene eller i små grupper.

Et godt arbejdsmiljø – fysisk som psy-

kisk – medfører højere motivation, lavere

sygefravær, mindre nedslidning samt øget

trivsel og arbejdsglæde.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Rengøring er det nye sort

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Et tæt og tillidsfuldt

leverandørsamarbejde

giver

ﬂeksibilitet

mere værdi for pengene

En lang række kommuner har hele eller

dele af rengøringsopgaven udliciteret.

Der er dog meget stor forskel på, hvordan

kommunerne griber samarbejdet med den

private leverandør – nogle er meget for-

melle, mens andre i stedet søger et mere

ﬂeksibelt og tillidsbaseret samarbejde.

Ikke overraskende er erfaringerne bedst

med sidstnævnte tilgang. Et tæt og tillids-

fuldt leverandørsamarbejde sikrer nemlig

en øget ﬂeksibilitet i rengøringsindsatsen,

hvilket bidrager til, at effekten af rengørin-

gen øges.

For at sikre et konstruktivt samarbejde skal

kommunen allerede i udbudsfasen gøre

sig nogle overvejelser. Her er det gavnligt

at involvere både kommunens institutioner

samt mulige leverandører, for at få input til

kontraktens indhold og udformning og for

at tage tilstrækkelig højde for institutioner-

nes varierende behov.

Samtidig bør kommunen gøre sig overve-

jelser om den ønskede kvalitetsstandard,

samt ikke mindst overveje, hvordan kvali-

tet, arbejdstakt og uddannelse afspejles

bedst muligt i udbudsmaterialet. Kommu-

nen har nemlig også en forpligtelse til at

sikre ordentlige vilkår for det rengørings-

personale, som skal udføre opgaven.

Endelig er det vigtigt, at kommunens

krav er både forståelige og opnåelige for

leverandørerne. I denne sammenhæng er

korrekt opmåling af arealerne naturlig-

vis af afgørende vigtighed. Samtidig bør

kommunen formulere ﬂeksible kontrol- og

opfølgningsmekanismer, som ikke er for

mekaniske og bureaukratiske, men som

netop danner grundlaget for det tillidsful-

de samarbejde.

Kommunen bør altid holde sig for øje, at

uanset om rengøringsopgaven foretages i

eget regi eller udliciteres, så er det i sidste

ende altid kommunens ansvar at sikre

ordentlige rammer for rengøringen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Rengøring er det nye sort

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 387: Henvendelse af 23/4-21 fra 3F vedr. foretræde om høj hygiejnestandard og lavere sygdomsspredning

Fagligt Fælles Forbund

Kampmannsgade 4

1790 København V

Tlf.: 70 300 300