Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 382
Offentligt
2378007_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Koordineret med:
Sagsnr.: 2104282
Dok. nr.: 1690944
Dato: 16-04-2021
NOTAT
Monitorering af de nationale mål for antibiotika til mennesker
2019
I det følgende notat opsummeres resultaterne på monitorering af de tre nationale mål for
antibiotika til mennesker i perioden fra 2016-2019.
Ud fra resultaterne kan det konkluderes, at der overordnet set er sket en reduktion i
forbruget af antibiotika i primærsektoren (mål 1), men at der ikke er sket et skifte i
forbruget fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika (mål 2). Der ses et mindre fald i
andelen af recepter med penicillin V (smalspektrede) fra 2016 til 2019. Der har overordnet
været en positiv udvikling i hospitalernes forbrug af de kritisk vigtige antibiotika opgjort ud
fra DDD/1000 indbyggere (mål 3).
1. Baggrund
Med henblik på at reducere forbruget af antibiotika til mennesker i Danmark blev der i juli
2017 offentliggjort en national handlingsplan for antibiotika til mennesker, som for første
gang i dansk historie opstiller tre målbare mål for en reduktion i forbruget af antibiotika til
mennesker i primær- og hospitalssektoren frem mod udgangen af 2020 (jf. nedenstående
figur). Det bemærkes, at handlingsplanen forlænges til udgangen af 2021.
For at sikre opfølgning på målene og understøtte deres udbredelse, nedsatte Sundheds- og
Ældreministeriet i 2017 en arbejdsgruppe under Det Nationale Antibiotikaråd. Konkret har
arbejdsgruppen til formål at følge udviklingen i målopfyldelsen, at bidrage til at udbrede
målene lokalt samt drøfte, hvordan målene kan opnås. Derudover har arbejdsgruppen også
det formål at følge, om der sker øget sygdom som konsekvens af et reduceret
antibiotikaforbrug.
Der udarbejdes en årlig monitorering af de nationale mål, som offentliggøres og oversendes
til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Med nærværende notat gøres der for tredje
gang status på opfyldelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2378007_0002.png
Tre målbare mål for antibiotika til mennesker 2017-2020
Kilde: National handlingsplan for antibiotika til mennesker, 2017
Det er vigtigt at bemærke, at mens mål 1 handler om at begrænse den samlede brug af
antibiotika, handler mål 2 og 3 om at gøre forbruget mere hensigtsmæssigt, dvs. ved valg af
antibiotikatypen i hver behandling at overveje og begrænse den samtidige risiko for
påvirkning af patientens naturlige bakterieflora og resistensudvikling i denne. Helt
overordnet er det betydeligt nemmere at gennemføre en almen reduktion af forbruget end
at ændre på valget af de enkelte stofgrupper i den konkrete kliniske situation. Der er derfor
en forventning om at mål 1 vil være hurtigere at gennemføre end både mål 2 og 3.
2.
Dataafgrænsning
I det følgende beskrives de definitioner og afgrænsninger, som gør sig gældende for de tre
nationale mål for antibiotika til mennesker.
Mål 1 og 2
I den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker er recepter på antibiotika i
primærsektoren defineret til at være indløste recepter ordineret af almen praktiserende
læger, herunder recepter under lægevagt, praktiserende speciallæger, tandlæger og
recepter fra ukendt lægetype. En recept opgøres som køb på recept, af én person, af én
ATC-kode på én dato. En recept er således et estimat for en antibiotikakur. Data inkluderer
recepter til personer med dansk CPR-nummer og er kun det personhenførbare receptsalg.
Antibiotika i primærsektoren er systemisk virkende antibiotika, ATC gruppe J01 og ATC-kode
P01AB01, metronidazol til oral anvendelse. Penicillin V er ATC-kode J01CE02,
phenoxymethylpenicillin.
Recepter fra læger ansat på sygehuse er ikke med i målene. Dette er f.eks. recepter
udskrevet ved ambulante besøg på sygehus og recepter udskrevet til patienter, der tager
hjem efter endt indlæggelse. Indløste recepter fra læger ansat på sygehuse udgjorde i 2019,
14 % af det samlede personhenførbare antibiotikaforbrug i primærsektoren opgjort som
recepter. Andelen har været stigende fra 2016. Primærsektoren inkluderer normalt også
receptsalg, der ikke er personhenførbart, f.eks. salg til brug i lægeklinikker,
tandlægeklinikker mv. Dette salg er ikke med i denne opgørelse og udgør 3-4 % (målt i DDD)
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
af forbruget i den samlede primærsektor (inkl. recepter fra sygehusansatte læger).
For en mindre del af recepterne er der mangelfulde/ukorrekte oplysninger om lægen
(ydernummer/afdelingsnummer, hvis det drejer sig om et sygehus). Ændringer i metode til
opsporing eller rekodning af dette kan medføre ændringer i "lægetype" mellem opgørelser.
Dette kan påvirke resultatet, da recepter fra sygehusansatte læger ikke er med i opgørelsen.
Mål 3
Hospitalernes forbrug af de kritisk vigtige antibiotika opgøres som salget til somatiske
afdelinger på offentlige hospitaler, indberettet til Lægemiddelstatistikregisteret.
Tilsvarende opgøres antal sengedage på somatiske afdelinger på offentlige hospitaler. Som
følge af overgangen til en ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i 2019, kan
Sundhedsdatastyrelsen på nuværende tidspunkt ikke levere opgørelser over sengedage. I
opgørelsen er derfor beregnet DDD/1.000 indbyggere i stedet. Ca. 1-2% af kritisk vigtige
antibiotika på sygehuse er målt i DDD er af nævnte grund ikke med i opgørelsen. Antibiotika
solgt på udleveringstilladelse uden et specifikt varenummer, er ikke med i opgørelsen, da
det ikke er muligt at identificere det som antibiotika.
De kritisk vigtige antibiotika er i handlingsplanen defineret som cefalosporiner,
carbapenemer og fluorokinoloner. Konkret opgøres cefalosporiner som førstegenerations
cefalosporiner (ATC-gruppe J01DB), andengenerations cefalosporiner (ATC-gruppe J01DC),
tredje generations cefalosporiner (ATC-gruppe J01DD), fjerde generations cefalosporiner
(ATC-gruppe J01DE) samt andre cefalosporiner og penemer (ATC-gruppe J01DI).
Carbapenemer opgøres på ATC-gruppe J01DH, og fluorokinoloner opgøres på ATC-gruppe
J01MA.
Ulempeindikator
Som indikator for, at der ikke sker øget sygdom som konsekvens af et reduceret
antibiotikaforbrug har arbejdsgruppen valgt at følge udviklingen i 30-dages mortalitet efter
en bakteriæmi (blodforgiftning). Indikatoren kaldes en ulempeindikator, da den indikerer,
om arbejdet med at reducere forbruget af antibiotika resulterer i utilsigtede konsekvenser,
som i værste fald kan resultere i dødsfald efter bakteriæmi. Fordi det er meget vigtigt at
få den rigtige antibiotikabehandling, når man er blevet diagnosticeret med en bakteriæmi,
kan en sådan utilsigtet konsekvens eksempelvis være underbehandling.
En fordel ved indikatoren er derudover, at der på tværs af landet er en relativ ensartet
dyrkningspraksis for bakteriæmier, ligesom det er praktisk muligt at beregne data baseret
på konceptet fra HAIBA (Healthcare-Associated Infections Database). Endvidere anvendes
den samme indikator i LKT-arbejdet. En bakteriæmi er defineret som mindst én positiv
bloddyrkning, der viste en patogen mikroorganisme. En ny bakteriæmi tælles når der er en
ny positiv bloddyrkning mere end 30 dage efter den første positive bloddyrkning.
Ulempeindikatoren inkluderer alle bakteriæmier, hvor den første bloddyrkning blev taget
under en indlæggelse. Håndteringen af indlæggelsesdata i HAIBA blev revideret i efteråret
2019, således at korte indlæggelser mellem 12 og 48 timer nu også er inkluderet.
3. Status på opnåelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker
Mål 1: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres
Det første mål lyder, at antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør
reduceres fra 462 recepter/1000 indbyggere/år i 2016 til 350 recepter/1000 indbyggere/år
i 2020.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2378007_0004.png
Som Figur 1 og Tabel 1 viser, er antal recepter pr. 1.000 indbyggere faldet fra 462 til 382 fra
2016 til 2019. Fra 2016 til 2018 var der et fald på godt 30 recepter pr. 1.000 indbyggere
hvert år, fra 2018 til 2019 var faldet mindsket til 15 recepter pr. 1.000 indbyggere. Mål 1 vil
kunne opnås, hvis der i 2020 bliver et fald på 30 recepter/1.000 indbyggere (Figur 1 og Tabel
1).
Figur 1. Antal recepter/1.000 indbyggere i primærsektoren, systematisk antibiotika
500
450
462
428
397
382
Mål 2020
Antal recepter/1.000 indbyggere
400
350
300
250
200
150
100
50
-
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Note:
Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Befolkningstal er pr. 1. jan det pågældende år,
Danmarks Statistik.
Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af sygehusansatte læger.
Tabel 1. Antal recepter/1.000 indbyggere i primærsektoren, systemisk antibiotika
År
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Note:
Antal recepter ( i 1.000)
2.635
2.459
2.294
2.216
Antal recepter/1.000 indb.
462
428
397
382
Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Befolkningstal er pr. 1. jan det pågældende år,
Danmarks Statistik.
Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af sygehusansatte læger.
Mål 2: Der bør ske et skift i forbruget fra bredspektrede til smalspektrede
antibiotika
Det andet mål omhandler, at der i højere grad bør behandles med smalspektrede
antibiotika. Forbruget af penicillin V bør således stige fra ca. 31% i 2016 til i 2020 at udgøre
36% af det samlede forbrug af antibiotika i primærsektoren målt i antal recepter/1000
indbyggere.
Som det fremgår af Tabel 2, så ses et mindre fald i andelen af recepter med penicillin V fra
31,4% i 2016 til 30,5 % i 2019.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2378007_0005.png
Tabel 2. Andel recepter med penicillin V af alle recepter med systemisk antibiotika i primærsektoren
År
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Note:
Andel penicillin V (%)
31,4
31,8
31,4
30,5
Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.
Penicillin V er ATC kode J01CE02, phenoxymethylpenicillin. Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren
undtagen recepter udskrevet af sygehusansatte læger.
Set i lyset af den samlede indsats for at reducere brugen af antibiotika i primærsektoren
generelt, jf. mål 1, og at andelen af recepter udstedt på penicillin V er gået ned i 2019, er
det forsat tvivlsomt, at mål 2 vil kunne nås indenfor den angivne monitoreringsperiode.
Mål 3: Forbruget af de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af infektioner,
bør reduceres
Det tredje mål omhandler, at forbruget af de kritiske vigtige antibiotika bør reduceres med
10 % i 2020 målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet
med forbruget i 2016. Som følge af overgangen til en ny version af Landspatientregisteret
(LPR3) i 2019, kan Sundhedsdatastyrelsen på nuværende tidspunkt ikke levere opgørelser
over sengedage. I opgørelsen er derfor beregnet DDD/1.000 indbyggere i stedet.
Tabel 3. DDD/100 sengedage og DDD/1.000 indbyggere af kritisk vigtige antibiotika anvendt
År
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Note:
DDD
( i 1.000)
837
904
799
744
Sengedage
(i 1.000)
3.906
3.744
3.675
-
DDD/100 senge-
dage
21,4
24,1
21,7
-
DDD/1.000
indbyggere
147
157
138
128
Lægemiddelstatistikregisteret (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret (sengedage), Sundheds-
datastyrelsen. Befolkningstal er pr. 1. jan det pågældende år, Danmarks Statistik.
For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afde-
linger på offentlige sygehuse. For Landspatientregisteret, sengedage inkluderer opgørelsen af antal
sengedage på offentlige somatiske sygehuse. Dvs. opgørelsen inkluderer ikke sengedage i forbindelse
med offentligt betalt behandling på private sygehuse. Data er afgrænset til patienter registreret med
dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Som følge af overgangen til LPR3 i 2019, kan Sundhedsda-
tastyrelsen på nuværende tidspunkt
ikke
levere opgørelser over sengedage for 2019. Antibiotika
solgt på udleveringstilladelse uden et specifikt varenummer, er ikke med i opgørelsen.
Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika samlet er faldet fra 147 til 128 DDD/1.000
indbyggere, hvilket er 13 %, siden 2016 (Tabel 3). For at nå Mål 3 skal der være et fald på 10
% målt i DDD/100 sengedage fra 2016 til 2020. Der var intet fald fra 2016 til 2018 (Tabel 3),
hvor tallene var opgjort som DDD/100 sengedage.
Fra 2016 til 2017 ses en stigning i anvendelsen af de kritisk vigtige antibiotika. Dette kan
have flere årsager, men en årsag er sandsynligvis, at der var leveringssvigt på Piperacillin
med Tazobactam i 2017. Det har påvirket til en stigning i anvendelse af cefalosporiner, der
er et af de kritisk vigtige antibiotika (Figur 2, Tabel 4).
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
Fra 2016 til 2018 ses en lille stigning i brugen af cefalosporiner og carbapenemer målt i
DDD/100 sengedage og et lille fald i brugen af fluorokinoloner (Tabel 4). For fluorokinoloner
målt i DDD/1.000 indbyggere ses et fald. Der ses intet fald for carbapenemer. Der ses et fald
for cefalosporiner med undtagelse af en stigning i 2017 med en formodet baggrund i det
tidligere omtale leveringssvigt af Piperacillin med Tazobactam (Figur 2, Tabel 4).
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2378007_0007.png
De kritisk vigtige antibiotika fordelt på de enkelte antibiotikagrupper
Figur 2. Forbrug af de kritisk vigtige antibiotika på sygehuse, carbapenemer, cefalosporiner
og fluorokinoloner, DDD/1.000 indbyggere
100
90
DDD/1.000 indbyggere
80
70
60
50
40
30
20
10
-
Carbapenemer
2016
Cefalosporiner
2017
2018
2019
Fluorokinoloner
Kilde:
Note:
Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Befolkningstal er pr. 1. jan det pågældende år,
Danmarks Statistik
For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelin-
ger på offentlige sygehuse. Antibiotika solgt på udleveringstilladelse uden et specifikt varenummer, er
ikke med i opgørelsen.
Tabel 4. Forbrug af de kritisk vigtige antibiotika på sygehuse, carbapenemer, cefalosporiner og
fluorokinoloner. DDD, DDD/100 sengedage og DDD /1.000 indbyggere
DDD i 1000
Carbapenemer
2016
2017
2018
2019
Cefalosporiner
2016
2017
2018
2019
Fluorokinoloner
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Note:
DDD/100 senge-
dage
2,8
3,1
3,0
-
10,9
13,4
11,3
-
7,7
7,7
7,5
-
DDD/1.000 Indbyg-
gere
19
20
19
20
75
87
71
64
53
50
48
45
110
115
110
114
426
501
413
371
301
288
275
260
Lægemiddelstatistikregisteret (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret, (sengedage) Sundhedsdata-
styrelsen. Befolkningstal er pr. 1. jan det pågældende år, Danmarks Statistik.
For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger
på offentlige sygehuse. For Landspatientregisteret, sengedage inkluderer opgørelsen antal sengedage på
offentlige somatiske sygehuse. Dvs. opgørelsen inkluderer ikke sengedage i forbindelse med offentligt be-
talt behandling på private sygehuse. Data er afgrænset til patienter registreret med dansk bopæl på ind-
læggelsestidspunktet. Som følge af overgangen til LPR3 i 2019, kan Sundhedsdatastyrelsen på nuværende
tidspunkt
ikke
levere opgørelser over sengedage for 2019. Antibiotika solgt på udleveringstilladelse uden
et specifikt varenummer, er ikke med i opgørelsen.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2378007_0008.png
Figur 3. Forbrug af kritisk vigtige antibiotika, samlet og hver for sig, på sygehuse, opgjort på kvartaler,
DDD/1.000 indbyggere
45
40
DDD/1.000 indbyggere
35
30
25
20
15
10
5
-
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
2016
2017
2018
2019
År og kvartal
carbapenemer
cefalosporiner
Kilde:
Note:
fluorokinoloner
kritisk vigtige, samlet
Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Befolkningstal er pr. 1. jan det pågældende år,
Danmarks Statistik.
For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger
på offentlige sygehuse. Antibiotika, solgt på udleveringstilladelse uden et specifikt varenummer, er ikke
med i opgørelsen.
Tallene for det kvartalsopgjorte forbrug af de enkelte kritisk vigtige antibiotika viser en
sæsonvariation for cefalosporiner og fluorokinoloner, hvor der ingen variation ses for
carbapenemer (Figur 3). Det ses endvidere, at stigningen i anvendelsen af cefalosporiner i
2017 startede i 2. kvartal og at forbruget faldt igen i løbet af 2018.
4. Resultater af monitoreringen af ulempeindikatoren
I nedenstående Tabel 5 og Figur 4 ses resultaterne af monitoreringen af ulempeindikatoren
målt som 30-dages mortalitet efter bakteriæmi. I perioden 2016-2019 døde i gennemsnit
17% af patienterne med bakteriæmi under en hospitalsindlæggelse inden for 30 dage efter
bakteriæmidiagnosen. Ud over en tendens til sæsonvariation ses der over perioden ingen
tendens i forhold til ændret dødelighed efter bakteriæmi, hvilket indikerer, at arbejdet med
at opfylde de nationale mål for antibiotika til mennesker ikke har givet anledning til en stig-
ning i dødelighed efter bakteriæmi (Tabel 5, Tabel 6, Figur 4).
Side 8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2378007_0009.png
Figur 4. Bakteriæmi, 30 dages mortalitet (2016-2019)
Kilde:
Statens Serum Institut.
Tabel 5. Bakteriæmi under indlæggelse, antal dødsfald indenfor 30 dage, samt 30 dages mortalitet
(2016-2019)
År
Antal
bakteriæmier
Månedligt
gennemsnit for
bakteriæmier
1145
1223
1303
1082
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Note:
13738
14678
15634
12982
Antal
dødsfald
indenfor
30 dage
2316
2444
2644
2274
Månedligt
gennemsnit
for dødsfald
193
204
220
190
30 dages
mortalitet
(%)
17
17
17
18
Statens Serum Institut
I rapporten fra sidste år blev der kun vist et månedligt gennemsnit for bakteriæmier og dødsfald. I år er
der blevet tilføjet det totale antal per år.
Tabel 6. Bakteriæmi under indlæggelse, antal dødsfald indenfor 30 dage samt 30 dages mortalitet
(2016-2019)
År
Måned
Antal
bakteriæmier
1090
1003
1117
1084
1173
1100
1130
1211
2016
1
2
3
4
5
6
7
8
Antal dødsfald
indenfor 30
dage
212
187
186
185
190
187
171
180
30 dages
mortalitet (%)
19
19
17
17
16
17
15
15
Side 9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om forlængelse af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2378007_0010.png
9
10
11
12
2016 i alt (gennemsnit)
2017
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
2017 i alt (gennemsnit)
2018
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
2018 i alt (gennemsnit)
2019
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
2019 i alt (gennemsnit)
Kilde:
Statens Serum Institut
1226
1185
1194
1225
13738 (1145)
1208
1132
1210
1162
1243
1184
1268
1251
1250
1244
1251
1275
14678 (1223)
1275
1158
1251
1233
1376
1292
1388
1365
1302
1368
1311
1315
15634 (1303)
1416
1015
1035
1019
1072
1006
1067
1110
1035
1036
1011
1160
12982 (1082)
217
193
191
217
2316 (193)
214
214
210
200
204
171
194
199
184
217
218
219
2444 (204)
232
239
231
209
216
202
246
221
211
202
197
238
2644 (220)
256
204
178
188
196
160
179
176
152
185
194
206
2274 (190)
18
16
16
18
17
18
19
17
17
16
14
15
16
15
17
17
17
17
18
21
18
17
16
16
18
16
16
15
15
18
17
18
20
17
18
18
16
17
16
15
18
19
18
18
Side 10