Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 377
Offentligt
2375728_0001.png
Anbefalinger
Bedre liv med
psykisk sygdom i
Danmark efter
Covid-19
På baggrund af rundbordsmøder i februar og marts 2021, arrangeret med støtte fra Lundbeck
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
Bedre liv med psykisk sygdom i Danmark efter Covid-19
Anbefalinger baseret på faglige rundbordsmøder om Covid-19 pandemiens konsekvenser for
psykisk syge i Danmark, som input til den kommende 10-års plan for psykiatrien.
Resumé
•
Det fokus på forebyggelse, opsporing, behandling og forskning, som har været en succes ift. Covid-19,
kan med fordel bruges i psykiatrien. Med en sådan helhedsorienteret indsats bliver færre psykisk syge,
flere får det bedre og de økonomiske konsekvenser bliver betragteligt mindre.
•
Psykisk syge har fået det værre under pandemien
–
og færre er blevet behandlet. Det mulige efterslæb
skal adresseres og en stigning i antallet af psykisk syge afbødes med proaktiv hjælp til sårbare
•
Det er afgørende at forebygge psykisk sygdom hos børn og unge i skolerne. I dag får 15% af de danske
børn en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.
•
Digitale konsultationer og værktøjer har et stort potentiale i behandlingen af psykisk syge. Der er behov
for en digital strategi i psykiatrien og overblik over evidensbaserede værktøjer for at udnytte det.
•
Psykiatrien bør organiseres med patienten i centrum fremfor efter sektorer. Det giver gode forløb og
resultater.
•
Der skal forskes i psykiske senfølger af Covid-19 samt i håndteringen af disse. Psykiske senfølger skal
samtidig være en prioriteret del af de regionale senfølgeklinikkers arbejde, som Sundhedsstyrelsen har
udarbejdet anbefalinger til organisering af.
Konsekvenserne af Covid-19 for psykisk syge
Pandemien har været en særlig udfordring for mennesker med psykiske lidelser. Færre er blevet behandlet
i psykiatrien, og støtte og hjælp fra kommuner og civilsamfund har været kraftigt reduceret. Flere patienter
er blevet mere isoleret, og mange har oplevet forværringer i deres psykiske sygdom som angst eller
depression. Flere børn og unge er blevet henvist til psykiatrien, og symptombilledet er blevet mere
komplekst. Psykisk syge har angivet pandemien som direkte eller indirekte årsag til selvskade,
selvmordstanker og selvmordsforsøg.
Pandemien og nedlukningerne af samfundet har også haft store konsekvenser for raske menneskers
mentale helbred. Fysisk afstand, hjemmeskole og økonomisk usikkerhed har givet en stor mistrivsel blandt
børn og unge, og der er set en stigning i antallet af både børn, unge og voksne, der søger psykologbistand.
På den positive side har Covid-19 pandemien været en brændende platform, som har betydet positive
ændringer i psykiatrien. Digitale konsultationer og værktøjer blev vidt udbredt med positiv effekt, ligesom
samarbejdet på tværs af sektorer nogle steder er blevet forbedret.
De erfaringer og den viden, vi har fået om behandlingen af psykisk syge på godt og ondt, kan og bør
omsættes til at udvikle psykiatrien. Den kommende 10-års plan for psykiatrien skal tage højde for den
forandrede situation, som Covid-19 pandemien har betydet for psykisk syge, danskernes mentale sundhed
og for den psykiatriske behandling.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
2375728_0003.png
På den baggrund var Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden og Jane Heitmann, MF (V) værter
på to virtuelle rundbordsmøder, som afholdtes den 22. februar og den 17. marts, arrangeret med
økonomisk støtte fra Lundbeck.
1
Her delte eksperter, patient-, pårørendeforeninger og politikere deres
viden fra pandemien og anbefalinger til arbejdet med at sikre en god psykiatri fremover.
Deltagerne var:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jane Heitmann, MF (V), psykiatriordfører og formand for Folketingets Sundhedsudvalg
Torsten Bjørn Jacobsen, overlæge Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, og formand for
Psykiatrifonden
Morten Ronnenberg Møller, Generalsekretær, Depressionsforeningen
Jakob Krarup, Klinikchef Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afdeling M
Lotte Rubæk, Psykolog, Leder af Team for selvskade, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region
Hovedstaden
Lene Lauge Berring, Formand for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker
Berit Andersen, Medlem af Det Etiske Råd
Mickael Bech, Professor i sundhedsøkonomi og -ledelse, Forsknings- og Analysechef, Vive,
Næstformand Psykiatrifonden
Steen Jakobsen, Regionsrådsmedlem Region Midtjylland (V), Næstformand Psykiatri- og Socialudvalget,
Danske Regioner
Gæstetaler, Professor Philip Gorwood, President of The European Psychiatric Association
Birgitte Bejder, Director Government Affairs, Lundbeck (deltog som observatør)
Jane Heitmann og Torsten Bjørn Jacobsen siger om faciliteringen af rundbordsmøderne:
”Vi
takker deltagerne for at dele deres væsentlige erfaringer med situationen for danskere med psykiske
lidelser under Covid-19 pandemien og for deres anbefalinger til, hvordan vi kan indrette og forbedre
psykiatrien fremover i den kommende 10-års plan. Debatterne gav os ny viden og perspektiver, og vi
fremlægger med stor glæde dette notat med eksperternes erfaringer og anbefalinger til øvrige med
interesse for psykiatrien.”
Vision: Lad os behandle psykiatrien, som vi behandler Covid-19
Covid-19 har fået førsteprioritet, og vi er på den måde sikkert på vej gennem pandemien i Danmark. Der er
sat effektivt ind for at forebygge smitte, proaktivt opspore smittede og behandle dem, der blev syge. Den
store og målrettede indsats kan vi lære af i psykiatrien. Lad os sætte samme helhedsorienterede fokus på
psykisk sygdom og arbejde målrettet med forebyggelse, opsporing og bedre behandling. Så får vi færre
psykisk syge og flere, der har det bedre, og de økonomiske konsekvenser vil blive betragteligt mindre.
Lad os forebygge effektivt og sætte stærkt ind i folkeskolerne, så færre børn end de 15%, der er tilfældet i
dag, udvikler psykisk sygdom, inden de fylder 18 år.
2
Lad os forebygge psykisk sygdom og forværringer
1
2
For en god ordens skyld bemærkes det, at deltagerne medvirkede uden honorering
Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år
–
forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder | Vidensråd for Forebyggelse
(vidensraad.dk)
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
2375728_0004.png
heraf blandt voksne med effektiv stress- og depressionsforebyggelse og håndtering af symptomer, når de
opstår. Og lad os oprette en offentlig forskningspulje specifikt til psykiatri og tilbyde hver eneste patient,
der kommer i psykiatrien, at medvirke i forskning om både behandling og rehabilitering, så vi bliver klogere
på sygdommene og på, hvordan vi bedst afhjælper dem, så psykisk syge trives bedst muligt i vores
samfund. Der er store menneskelige og økonomiske gevinster at hente både for den enkelte dansker, for
vedkommendes familie og for det danske samfund.
1. Værre sygdom
–
mindre behandling. Psykisk syge har fået det værre under Covid-19
Før Covid-19 var psykisk sygdom den største økonomiske sygdomsbyrde i Danmark og udgjorde 25% af den
samlede sygdomsbyrde.
3
Det skyldes, at mange patienter mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet og
ikke kan bidrage til samfundet.700.-800.000 danskere oplever i løbet af et år symptomer på psykisk
sygdom
4
, mens 336.555 danskere i løbet af fem år har haft mindst en kontakt til det psykiatriske
sygehusvæsen.
5
Overdødeligheden er markant ved psykisk sygdom og svarer til, at 5.000 danskere hvert år dør før tid som
følge af psykisk sygdom. Til sammenligning er 2.000 danskere døde med Covid-19 infektion til og med
februar 2021.
Forskning og undersøgelser viser, at danskere med psykiske lidelser har fået det værre under Covid-19
pandemien. Det er kendt, at isolation og ensomhed forværrer psykiske lidelser, hvilket også er set under
pandemien, hvor patienter og pårørende rapporterer om forværringer i sygdom og symptomer.
I et kvalitetsudviklingsprojekt fra Psykiatrien i Region Midtjylland gennemgik forskere de 11072
journalnotater fra perioden 1. februar til 23. marts 2020, der indeholdt notater om Covid-19 pandemien. I
alt 1357 af disse journalnotater (fra 918 patienter) beskrev en forværring af patientens symptomer, der
synes at være forårsaget direkte/indirekte af Covid-19 pandemien og samfundets respons herpå
6
. Det
drejede sig især om en forværring af angst, stress, depression og psykotiske symptomer. Derudover sås der
hos 74 patienter en stigende tendens til selvskade, selvmordstanker eller egentlige selvmordsforsøg, der
synes relateret til Covid-19 pandemien og lockdown
7
.
60% af deltagerne i en undersøgelse foretaget af landsindsatsen for afstigmatisering
’EN AF OS’
blandt
danskere med psykisk sygdom angav, at deres sygdomssymptomer i nogen eller høj grad var blevet
forværret af restriktionerne under den første nedlukning af samfundet.
8
Sundhedsstyrelsen 2015
–
Sygdomsbyrden i Danmark s. 26 og s 28.
https://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx
5
http://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2020/12/2020-SUU-Antal-unikke-personer-fem-aar-periode.pdf
3
4
6
Rohde C, Jefsen OH, Nørremark B, Danielsen AA, Østergaard SD. Psychiatric symptoms related to the COVID-19 pandemic. Acta neuropsychiatrica.
2020;32(5):274-6.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32434604/
7
Jefsen OH, Rohde C, Nørremark B, Østergaard SD. COVID-19-related self-harm and suicidality among individuals with mental disorders. Acta
psychiatrica Scandinavica. 2020;142(2):152-3.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32659855/
8
http://www.en-af-os.dk/Raad%20og%20Viden/~/media/Files/Survey%20om%20psykisk%20sygdom%20under%20corona-
krisen%20april%202020.pdf
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
2375728_0005.png
35% flere end året før søgte hjælp hos Psykiatrifondens telefonrådgivning for at få hjælp til at håndtere
psykiske problemer hos sig selv eller deres pårørende.
Reduceret behandling
Pandemien og den første nedlukning af samfundet har betydet, at færre er blevet behandlet for deres
psykiske sygdom. Antallet af patienter, der blev henvist til psykiatrisk behandling, faldt med 40%
9
under
den første nedlukning, og antallet af indlæggelser på psykiatriske afdelinger faldt voldsomt til næsten halvt
niveau i perioder sidste år.
10
Brugen af tvang i psykiatrien er øget under pandemien, og antallet af tvangsindlæggelser er steget med
knap 100 personer fra 3180 til 3278 i perioden juli 2019 til juni 2020, mens tallet har ligget stabilt de to
foregående år.
11
Risikoen for Covid-19 smitte har udfordret samarbejdet både personalet imellem og med patienterne, idet
der skulle holdes afstand, og personalet fra forskellige afdelinger, fx på hospitalerne, ikke måtte blandes.
Samtidig har behandling og støtte i både hospitalsvæsnet og i kommunernes socialpsykiatri været aflyst,
reduceret eller omlagt. Det har svækket behandlingen og efterladt mange patienter mere isolerede end før.
Psykisk syge har dermed fået det værre under pandemien, og langt fra alle har fået den behandling, de har
haft brug for. Samtidig er den psykiske trivsel blandt danskere dalet, og mennesker, der ikke tidligere har
haft psykiske vanskeligheder, har fået det.
En ud af tre psykologer (35%) melder i en undersøgelse gennemført af Dansk Psykologforening, at de har
fået flere henvisninger af angstramte borgere på grund af Covid-19-situationen. Knap hver fjerde psykolog
(23%) har fået henvist flere borgere, der er ramt af depression relateret til Covid-19 situationen
.
12
Desværre er det oftest de personer, der har det bedst, som er i stand til at søge hjælp. Derfor er der
formentlig et stort mørketal af borgere og patienter, som har svært brug for hjælp, men er ude af stand til
at række ud efter den.
Der er behov for at gøre regnebrættet op og nærmere analysere, hvilke konsekvenser prioriteringen af
Covid-19 har haft for andre patientgrupper som psykisk syge, så udfordringerne kan adresseres hurtigt og
målrettet for at imødegå en øget udbredelse og forværring af psykisk sygdom.
9
https://pure.au.dk/portal/da/persons/soeren-dinesen-oestergaard(96ff5c6c-20cf-4531-aaee-d10e4efd6292)/publications/forty-percent-
reduction-in-referrals-to-psychiatric-services-during-the-covid19-pandemic(b1fd5c36-c465-419e-a3bd-914c279cddf0).html
10
https://www.sst.dk/-
/media/Udgivelser/2020/Corona/Monitorering/MonitoreringsrapportAktivitet_6_rapport180221.ashx?la=da&hash=B71A6E7915665D8F6B5E2BA6
EBADE7B162900367
11
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Tvang-i-psykiatrien-juni-2019-juni-2020/Sundhedsstyrelsens-monitorering-af-tvang-opgoerelse-1_-
juli-2019-30_-juni-2020.ashx?la=da&hash=8472D119F14879FF78F765D52374833192EC386A
12
https://www.dp.dk/flere-soeger-behandling-for-angst-og-depression-grundet-coronasituationen/
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
2375728_0006.png
Covid-19 giver psykiske senfølger
Forskning viser, at personer, der har været smittet og indlagt med Covid-19, i højere grad end
baggrundsbefolkningen udvikler symptomer på psykisk sygdom som angst, depression og PTSD. 1 ud af 17 i
et stort amerikansk registerstudie fik deres første psykiatriske diagnose inden for tre måneder efter at have
været syg med Covid-19
13
. Et studie fra Oxford viser, at 6% af dem, der har været smittet og indlagt med
Covid-19, udvikler psykisk sygdom inden for tre måneder, hvilket er en fordobling sammenlignet med, hvor
mange, der får en psykiatrisk diagnose inden for tre måneder efter almindelig influenza.
I Danmark er der også set psykiske senfølger hos Covid-19 patienter, som er en udfordring for
medarbejderne i sundhedsvæsnet, der mangler viden og træning i at opspore og håndtere disse.
Anbefalinger til nødvendig, hurtigere behandling
•
Der er behov for en egentlig analyse af Covid-19 pandemiens konsekvenser i form af forværring af
sygdom hos psykisk syge og ny forekomst af psykisk sygdom, hos danskere, der før var raske.
•
Der skal forskes i psykiske senfølger af Covid-19 både hos dem, der var psykisk syge før pandemien og
hos dem, der var raske, samt i håndteringen af disse.
•
Psykiske senfølger skal være en prioriteret del af de regionale senfølgeklinikkers arbejde, som
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger til organisering af.
•
Det skal være lettere at få kvalificeret hjælp, når man har brug for det. Nogle steder er der 12 ugers
ventetid til psykolog
–
det duer ikke, når man står i en kritisk situation. Ventetiden skal ned på
maksimalt 14 dage. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere psykologer eller ved at flere
psykologer omfattes af sygesikringen.
•
Det skal være lettere at komme på psykiatrisk skadestue, og der skal oprettes flere almindelige
sengepladser til psykisk syge.
•
Der skal indføres straks-henvisninger fra praktiserende læger til psykiatrien.
•
Det skal ikke være selvmordstruede og særligt sårbare personers eget ansvar at tage kontakt til en
psykiater. Der skal være et proaktivt samarbejde fra akutmodtagelser, praktiserende læge og
kommunale medarbejdere om at få patienten til udredning og behandling i psykiatrien.
•
Der skal indføres differentierede løsningsmodeller, så de personer, der er mest syge, får den mest
specialiserede behandling eller indsats.
2. Lyset er slukket i børns og unges øjne - Psykiske følger for børn og unge under pandemien
Før Covid-19 pandemien sad der et-to børn i hver skoleklasse landet over med symptomer på angst,
depression eller adfærdsproblemer, og mindst 15% af alle børn og unge i Danmark får en psykiatrisk
13
https://reader.elsevier.com/reader/sd/pii/S2215036620304624?token=CF2F9B6AB4023F015AE39B7C9A04FD1B62B652F72520F4D18B78AFFAA2
ECB175CEFD08954B0A744C7B7A10455018627B
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
2375728_0007.png
diagnose, inden de bliver 18 år
14
. I 9. klasserne har mere end hver femte af eleverne prøvet at skade sig selv
ved fx at skære, brænde, slå eller bide sig selv.
15
Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, er formentlig højere i dag. Børn og unges mentale
helbred er særligt ramt af pandemien. De kan ikke komme i skole som normalt, gå til fodbold eller andre
fritidsaktiviteter eller være sammen med vennerne. Nedlukningerne og den sociale afstand har ført til
isolation og ensomhed. I ungdommen sker der normalt en vigtig social og identitetsmæssig udvikling, når
den unge interagerer med og spejler sig i andre unge. Dette vigtige udviklingspunkt er sat på en alvorlig
prøve, når samværet med andre unge er begrænset og i bedste fald virtuelt. En af de alvorligste
konsekvenser ved pandemien er en potentiel stigning i selvskade, selvmordstanker og selvmordsforsøg
blandt børn og unge.
Flere børn og unge bliver henvist til psykiatrien i Region Hovedstaden. Konkret har der været en stigning i
antal henvisninger på det ambulante område på 14% fra 2019 til 2020. I perioden fra juni-december har
stigningen været på 24% i 2020 sammenlignet med samme periode 2019. Tendensen ser desuden ud til at
fortsætte i 2021.Team for Selvskades internetbaserede behandlingstilbud, som blev oprettet i maj 2020,
har allerede modtaget omkring 180 henvisninger. Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse modtager
børn og unge, der har selvmordstanker og er i høj risiko for selvmordsforsøg. Også her ses en alvorlig
udvikling, idet de ansatte oplever, at flere af de henviste børn og unge har forsøgt selvmord særligt under
den seneste skolenedlukning. På den måde er der en del af de børn og unge, der tidligere blev henvist med
selvmordstanker alene, som nu i stedet henvises med egentlige selvmordsforsøg. Ofte nævner de unge
corona-pandemien og særligt dens afledte effekter (fx hjemmeundervisning, ensomhed, forældres stress
eller økonomiske tab) som årsag til selvmordsforsøget. Da vi ved, at mistrivsel, er tæt forbundet til
selvskade, frygter teamet, at den øgede mistrivsel blandt børn og unge under pandemien øger risikoen for,
at børn og unge tyer til selvskade i et forsøg på at udholde situationen. Fremtidige danske undersøgelser
med datagrundlag fra pandemitiden og særligt i kølvandet på skolenedlukningerne vil vise, hvorvidt den
øgede forekomst af risikofaktorer for selvskade har ført til reel stigning i antallet af børn og unge med
selvskade.
Svært at behandle under pandemien
Børn og unges netværk er en vigtig del af behandlingen. Men netværket er kraftigt svækket og svært at
aktivere på grund af pandemien. Forældrene kan selv være meget påvirket af pandemiens konsekvenser og
har ikke samme overskud til at hjælpe, ligesom barnets kontakt med ressourcepersoner udenfor hjemmet
som pædagoger og lærere er stærkt begrænset.
Lystfyldte aktiviteter er en af grundpillerne i depressionsbehandling og selvmordsforebyggelse, og de
involverer ofte andre mennesker (fx ses med venner), fritidsaktiviteter (fx sport) eller kultur- og
underholdningsaktiviteter (fx gå i biografen), hvilket ikke er muligt under nedlukningen.
Fremtidsplaner, håb og drømme kan ofte forhindre unge i at handle på impulser til selvskade og selvmord.
Unge har imidlertid
svært ved at holde det helt la ge perspektiv for øje, og e pa de i ”ude slutdato”,
so allerede har stjålet et år af deres u gdo sliv, ka virke ”altødelægge de”:
Hvad sker der med planer
Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år
–
forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder | Vidensråd for Forebyggelse
(vidensraad.dk)
15
BRD_Boerneindblik_Nr416_Selvskade_Rev-26-08-16-002-.pdf (boerneraadet.dk)
14
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
2375728_0008.png
om at rejse? Med de aktiviteter, jeg skulle bruge til min kvote 2 ansøgning? Med mine efterskoledrømme?
Det sociale og festerne i gymnasietiden?
Unge i periferien af fællesskabet i klassen havde måske kun social kontakt med andre fra klassen, når de var
fysisk til stede i klassen, men oplever under nedlukningen, at ingen rækker ud efter dem, hvilket kan øge
ensomhed.
Konsekvenserne af Covid-19, er at børn og unge i Danmark mistrives. De, der i forvejen havde symptomer
som angst og depression, har fået det værre, og også den generelle trivsel blandt andre børn og unge er
stærkt nedsat. Eksperterne frygter, at det hos nogle vil medføre mén, som ikke går over, når skolerne
genåbner. Børn og unge med psykiske problemer har forventet kortere levetid end børn og unge uden. På
den måde kan tabt skolegang antageligvis samlet set
blive ere ”dødbri ge de” e d Covid-19
for de unge i
landet
16
.
Anbefalinger til bedre psykisk sundhed hos børn og unge
•
Der skal være fokus på at få børn og unge, som har fået det psykisk dårligt under pandemien og
nedlukningerne, tilbage i trivsel
•
I forhold til den igangværende og evt. kommende nedlukninger bør der være en større grad af
initiativer i forhold til enkelte elever, som mistrives, herunder fx mulighed for at møde ind på skolen.
Desuden bør der være større råderum for de enkelte skoler og skolelærere til at handle indenfor nogle
rammer, hvor lærere fx kan mødes med mindre grupper af børn og unge udenfor.
•
Der skal større fokus på psykisk mistrivsel i folkeskolen. Lærerne skal have vejledning i, hvordan de ser
tegn på og opsporer børn med psykisk mistrivsel
–
også virtuelt
–
og der skal være mulighed for, at
studievejledningen kan guide børn og unge til den hjælp, de har brug og på det specialiseringsniveau,
der er relevant. Lærerne skal række aktivt ud med trivselssamtaler og -indsatser til børn i særlig risiko
for mistrivsel (fx planlagte trivselssamtaler med barn og forældre med et fast interval) og de skal ikke
have en forventning om, at barnet eller familien selv har ressourcerne til at bede om hjælp ved behov.
•
Angst, depression og adfærdsvanskeligheder hos børn skal forebygges og de børn, der allerede har
symptomer, skal opspores og behandles proaktivt for at forhindre, at de udvikler sig til egentlig psykisk
sygdom.
•
’Mi d My Mi d’ progra
et bør i dføres so
lettere behandlingstilbud i alle kommuner. Mind My
Mind programmet har dokumenteret klinisk effekt og reducerer skolebørns symptomer som angst,
depression og adfærdsvanskeligheder. 75% af de børn der deltog i programmet, fik reduceret deres
symptomer. Mind My Mind bør være et standardtilbud til alle børn i målgruppen.
16
https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2772834?utm_campaign=articlePDF&utm_medium=articlePDFlink&utm_source
=articlePDF&utm_content=jamanetworkopen.2020.28786
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
2375728_0009.png
3. Digital behandling sikrer bedre hjælp til flere
Digital psykiatrisk behandling har for alvor fået sit gennembrud under Covid-19. Fysiske konsultationer med
både psykiatere og psykologer blev landet over omlagt til digitale konsultationer med succes. Både
forsamtaler og egentlige behandlingskonsultationer foregår med gode resultater. Patienterne er parate og
efterspørger digital behandling, og fagfolkene melder, at de takket være de digitale løsninger kommer i
kontakt med patienter, der ellers tidligere var svære at nå, fordi de lider af psykiske sygdomme som fx
social angst, der afholder dem fra at møde fysisk op.
I Region Nordjylland er antallet af digitale konsultationer efter en pilotperiode i 2019 steget fra 34
konsultationer foretaget af to afdelinger til 2.400 digitale konsultationer fra 27 sengeafdelinger og
ambulatorier i corona-året 2020. Samme tendens ses i følge eksperterne mange andre steder.
Også andre former for digitale værktøjer som virtual reality, apps, interaktive skærme på sengeafsnit og
digital psykoedukation er afprøvet med gode resultater både før og under pandemien. Patienterne får en
mere virkelighedstro træning og udvikler bedre sociale færdigheder ved at træne med virtual reality, end
hvis de træner i en normal hospitalsramme eller derhjemme.
Også i kommunerne har digitale løsninger været anvendt fx i bostøtte, som ifølge de kommunale ledere,
har resulteret i en række positive gevinster for borgerne i form af eksempelvis en mere fleksibel adgang til
bostøtte, fordi bostøttemedarbejderen hurtigere kan respondere via video eller telefon frem for at skulle
møde fysisk op på borgerens bopæl. Tid, som almindeligvis har været anvendt på transport, kan i online
bostøtte i stedet benyttes på selve kerneydelsen. Online bostøtten opleves af lederne (i højere grad end
fysisk bostøtte) at hjælpe borgerne til at leve et selvstændigt liv, da borgeren i højere grad selv må udføre
de praktiske opgaver, fordi bostøttemedarbejderen ikke er fysisk til stede. Endelig er det ikke alle borgere,
der
–
ifølge lederne
–
bryder sig om at få besøg fra kommunen i deres hjem. Online bostøtte opleves, ifølge
lederne, af nogle borgere som mindre intimiderende. Online bostøtte giver et større råderum til at
manøvrere i eget liv.
17
Behov for bedre udstyr
IT-udstyr, digitale løsninger og personalets digitale kompetencer er ikke tidssvarende. Mange steder er IT-
systemerne og internetforbindelserne ikke gearet til at håndtere digital behandling i så stor stil, som det nu
er nødvendigt. Samtidig er det en udfordring at skabe sikre forbindelser, der beskytter persondata. Der er
også et stort behov for at efteruddanne personalet til at behandle digitalt.
Der er store menneskelige og økonomiske gevinster at hente ved mere digital behandling i psykiatrien. Der
er evidens for, at mange digitale værktøjer forebygger psykisk sygdom og forværringer i psykisk sygdom.
Forebyggelse reducerer behovet for indlæggelse, som er den mest omkostningstunge behandling i
psykiatrien.
17
Kommunale nyskabelser under covid-19-krisen (vive.dk)
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
Samtidig kan digitale løsninger være med til at udbrede viden fagfolk imellem. Trods gode intentioner har
det vist sig svært at udbrede og implementere Afdeling M Sct. Hans Hospitals gode resultater med
behandling af patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og misbrug) til andre fysiske lokationer i
Danmark. Digitale værktøjer kan lette en sådan implementering og bruges i vidensdeling og
efteruddannelse af personalet.
Fysisk kontakt, behandling og støtte fx i socialpsykiatrien er fortsat vigtig, og digital behandling og kontakt
kan ikke stå alene, men skal tilbydes i et mix til de rette patienter.
Det er vigtigt, at den digitale udvikling samles, så dobbeltarbejde og ressourcespild undgås. Et forbillede på,
hvordan det kan gøres effektivt, er Telepsykiatrisk Center i Odense, hvor man nu udbyder et
landsdækkende tilbud til mennesker med angst og depression.
Anbefalinger til bedre digital behandling af flere
•
Digitale konsultationer, værktøjer og programmer udgør et stort uudnyttet potentiale i behandlingen af
psykiske lidelser. Digital støtte og behandling er dog ikke for alle, og det skal derfor vurderes fra patient
til patient, hvilken løsning, der er den rigtige.
•
Der bør skabes en central webportal over digitale løsninger og tilbud for hele det psykiatriske område,
så det bliver så let som muligt for både behandlere og patienter at få overblik over behandlingstilbud
og værktøjer. Denne portal skal kommunikeres proaktivt til patienter og behandlere, så flest muligt får
nytte af den.
•
Der skal lægges en national strategi for udviklingen af digitale evidensbaserede
behandlingsprogrammer på dansk på alle større psykiatriske diagnoser samt en plan for
implementering og systematisk evaluering. Telepsykiatrisk Center i Odense kan være et forbillede. Som
før nævnt udbyder man her et landsdækkende tilbud til mennesker med angst og depression.
•
IT-setuppet i psykiatrien skal løses med sikre forbindelser og evidensbaserede værktøjer, og
sundhedspersonalet skal uddannes heri.
•
Der bør skabes et virtuelt mentalt sundhedshospital, ideelt set som en underdel af sundhed.dk. Her kan
patienter med fx social angst og psykoser udvikle sociale færdigheder og mestringsstrategier, som
sikrer dem hurtig og god hjælp og sparer ressourcer i psykiatrien.
•
Der bør udvikles flere forskningsnetværk, som det Forskningsnetværk for Internet- og App-
interventioner, FIA, der er blevet oprettet i Region Hovedstaden, så det bliver nemmere at samarbejde
på tværs af landet i udviklingen af ny og bedre behandling.
4. Sektorovergange
–
bedre samarbejde til gavn for patienterne
Der er ofte udfordringer, når patienten skal gå fra behandling i regionerne til den kommunale
socialpsykiatri. Nogle patienter oplever sig tabt mellem to stole eller, at de selv eller deres pårørende skal
være ansvarlige for koordinationen.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
Under pandemien og nedlukningerne har sammenhængen mellem regioners og kommuners tilbud været
sværere at fastholde på grund af aflysning eller omlægning af behandling og støtte i hjemmet. Eksperterne
på rundbordsmøderne mener, at mange patienter er gået under radaren og har behov for, at kommunerne
proaktivt henvender sig for at igangsætte eller forny behandling og støtte. Fysiske tilbud som bostøtte og
gruppeterapi bør genindføres med det samme. Hvis det er i områder med højt smittetryk, kan det være ved
hjælp af Corona passet.
Medarbejderne i psykiatrien har under pandemien været kreative og gjort en kæmpe indsats for at sikre
bedst mulig behandling, men det tværfaglige samarbejde har brug for nye rammer, før det for alvor
kommer patienterne til gode.
Eksperterne peger på, at samarbejdet glider lettere der, hvor både region og kommuner har et godt
samarbejde med patienten i centrum som prioritet, fremfor hver især alene at tænke i opgaver indenfor
deres egen sektor. Derfor bør pengene i højere grad følge patienten fremfor at gives til hver sektor, så
behandling og støtte tilrettelægges ud fra patientens behov. Desuden har medarbejderne på hospitaler og i
kommuner behov for en større fælles forståelse af hinandens arbejde om patienten.
Det er erfaringen, at sektorsamarbejdet glider lettere, når møderne mellem medarbejdere på hospitaler og
i kommunerne er digitale. Samarbejdet bliver mere fleksibelt med korte, hyppigere digitale møder, når
behovet er der. Alle sparer tid ved at deltage i digitale møder fremfor i fysiske. Den tid kan omsættes til tid
med patienterne.
Ma ge patie ter oplever at hav e i ’i ge a dsla d’ år støtteforløb fra psykiatrie og ko
u e løber
ud. Her kan en systematisk interaktion med civilsamfundsorganisationerne være en mulighed for at skabe
en støttende opfølgning rundt om borgeren og kontakt til fx kommunen.
Anbefalinger til bedre sektorsamarbejde til gavn for patienterne
•
Der er behov for, at socialpsykiatrien proaktivt identificerer og opsøger borgere med psykiske
problemer og aktivt benytter Coronapasset, hvis der er behov for det på grund af højt smittetryk, for at
genåbne fysiske tilbud som fx gruppeterapi.
•
Der skal skabes en helhedsplan for alle sektorer med patienten i centrum med fokus på at give
patienterne den hjælp, den enkelte har brug for, frem for at tænke i den enkelte sektors opgaver og
tilbud.
o
Planen bør have mere fokus på forebyggelse af sygdomsforværringer, så senere og dyrere
behandling undgås.
•
Der bør skabes et samlet overblik over de samarbejdsløsninger, der allerede er afprøvet og evidens for,
således at alle sektorer kan drage nytte af dem.
•
Den kommende 10-årsplan for psykiatrien skal indeholde en socialpsykiatriplan med nationale
standarder for, hvordan kommunal behandling skal foregå.
•
Kommunernes styringslogikker indenfor socialpsykiatri bør analyseres, så de kan optimeres for at give
borgerne en bedre støtte. Det skal undersøges, hvilken effekt de forskellige tilbud har på patienternes
psykiske tilstand og livskvalitet, og hvordan de skal tilrettelægges for at opnå bedst mulig effekt.
•
Der skal etableres fælles tværsektoriel kompetenceudvikling af medarbejderne i regioner og
kommuner, tilpasset længerevarende tværsektorielle patientforløb.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Henvendelse af 19/4-21 fra Psykiatrifonden vedr. foretræde om covid-19 pandemiens konsekvenser for psykisk syge danskere
•
•
•
Flere og bedre digitale konferencer mellem medarbejdere i sektorerne vil være med til at
udbrede og øge kompetencerne blandt både fagpersonale og det administrative niveau.
Det ambulante ansvar for patienter med svært samtidigt misbrug og psykisk lidelse, bør i højere grad
ligge samlet i regionalt regi, indtil patienten er tilstrækkeligt stabiliseret
Der bør udvikles en app, som gør det nemmere for patienterne at overgå fra en sektor til en anden. Her
kan der være et overblik over kontaktpersoner og tilbud, så det bliver overskueligt for patienten at
modtage den hjælp, der er behov for.
Civilsamfundet som fx patientforeninger bør inddrages aktivt som ressource ift. psykisk syge fx som
støtte efter afsluttede forløb og/eller som bindeled til kommunerne.
o