SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 371: Opfølgende materiale fra Serviceforbundet og Veterinærsygeplejerskens Fagforening i forlængelse af foreningernes foretræde 13/4-21 om røntgenbeskyttelse på landets dyreklinikker

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 371
Offentligt

Anbefalinger til beslutningstagere vedrørende

krav til udstyr til røntgenbeskyttelse for ansatte

på veterinærklinikker

Udarbejdet af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening

og Serviceforbundet

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 371: Opfølgende materiale fra Serviceforbundet og Veterinærsygeplejerskens Fagforening i forlængelse af foreningernes foretræde 13/4-21 om røntgenbeskyttelse på landets dyreklinikker

Indholdsfortegnelse

Indledning

......................................................................................................................................................................... 3

Baggrund

.......................................................................................................................................................................... 3

Røntgen i veterinærplejen

....................................................................................................................................................... 4

Sammenhæng mellem røntgen og kræft

..................................................................................................................................... 6

Beskyttelse mod skader som følge af røntgenstråler

...................................................................................................................... 7

Rammelovgivning og krav til arbejdsgivere

................................................................................................................................ 8

Anbefalinger til beslutningstagere

............................................................................................................................................ 9

Indledning

Veterinærsygeplejesker udgør en vigtig funktion på landets dyreklinikker og dyrehospitaler. Størstedelen

af veterinærsygeplejerskerne arbejder som veterinærteknikere, hvilket betyder, at de er en del af det

tekniske veterinærsygeplejepersonale, hvor de – i samarbejde med veterinærsygehjælpere – fungerer

som sekretærer, udfører basale sygepleje- og sundhedsplejeopgaver på dyr samt assisterer og bistår

dyrlæger i forbindelse med undersøgelser, behandlinger, operationer og lignende. Der er i dag omkring

1000 veterinærsygeplejersker der arbejdet rundt om i landet.

En af veterinærsygeplejerskens daglige opgaver er at bistå med røntgenfotografering af dyr, der

kommer ind i klinikken eller på hospitalet. I Danmark oplever veterinærsygeplejersker en række

udfordringer i forhold til sikkerheden ved brugen af røntgenstråling i arbejdet. Problemerne med

røntgenstråler er langt mere udprægede i den veterinære verden end inden for human medicin, fordi

veterinærsygeplejersken – i modsætning til tandlæger og radiografer – ikke har mulighed for at forlade

patienten, da dyret som udgangspunkt skal holdes fast under røntgenoptagelsen.

I den gældende bekendtgørelse stilles der kun krav til, at arbejdsgiveren sikrer brugen af henholdsvis

blyforklæde- og handsker i forbindelse med røntgenstråling. Det på trods af, studier og erfaringer fra

andre lande viser, at brugen af halskrave kan minimere risikoen for udvikling af kræft i

skjoldbruskkirtlen.

Dette notat har til formål at beskrive behovet for en ændring i bekendtgørelsen til at indeholde krav om

brug af halskrave på lige fod med handsker og forklæder i forbindelse med røntgenstråling i

veterinærbranchen. Notatet er udarbejdet af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og

Serviceforbundet, som er en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Baggrund

Den Danske Dyrlægeforening og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening søgte i efteråret 2013

Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af bekendtgørelse BEK 494/77 som ændret ved

BEK nr. 1089/2007 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug til at indeholde krav om brug af

halskrave på lige fod med handsker og forklæder. Ønsket om en ændring i bekendtgørelsen var affødt

af en anerkendt arbejdsskadesag på vegne af et medlem, en veterinærsygeplejerske, der i 2012 blevet

erklæret dødeligt syg af cancer i skjoldbruskkirtlen efter mange års arbejde med røntgen i den

veterinære branche. Det var et enigt beskæftigelsesudvalg, der sendte sagen videre til daværende

minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, i 2013.

Sundhedsstyrelsen oplyste på daværende tidspunkt, at de med implementeringen af EU-direktiv

2013/59/Euratom om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af de farer, som

er forbundet med udsættelse af ioniserende stråling”, havde til hensigt at revidere samtlige

bekendtførelser på strålebeskyttelsesområdet, herunder bekendtgørelse nr. 494/1977.

Situationen er dog stadig den, at veterinærsygeplejersker landet over fastholder dyr under

røntgenoptagelser uden brug af halskrave, fordi der endnu ikke er stillet krav til, at klinikkerne og

hospitalerne skal stille dette disse til rådighed som supplement til beskyttende forklæde samt handsker.

Røntgen i veterinærplejen

Røntgenstråler er nært beslægtede med både radio- og lysbølger, og er usynlige elektromagnetiske

stråler med kort bølgelængde. Røntgenstrålerne sendes fra et røntgenrør gennem patienten til en

fotografisk film bag patienten. Når røntgenstrålerne rammer den fotografiske film, vil den farves sort

afhængigt af, hvor meget af strålingen der er blevet absorberet af kropsvæv. I dag er film dog

efterhånden erstattet af en røntgenfølsom detektorplade, som videregiver digitale signaler, der ved en

computer omsættes til billeder af den undersøgte kropsdel.

Det er vurderingen at en vist andel af klinikerne allerede i dag stiller halskraver til rådighed til de

ansatte. Veterinærsygeplejersker under uddannelse bliver undervist i at anvende halskraver, hvilket gør

det særligt frustrerende når alle klinikker ikke har halskraver.

Strålingen dannes i røntgenrøret, når det tilføres højspænding under eksponering eller gennemlysning.

Denne stråling kaldes for direkte stråling. Når direkte stråling rammer stof, udsendes der spredt

stråling. Den spredte stråling udsendes i alle retninger fra den del af dyret, der bestråles. Der udsendes

mest spredt stråling fra indgangssiden af dyret, dvs. den side der vender mod røntgenrøret.

Dette fremgår af ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del) d. 19. november 2013

Sundhedsstyrelsen. Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr. 2002.

Figur 1: Illustration af røntgenstråling

Med udviklingen af moderne røntgenapparaturer, øget brug af beskyttelsesudstyr og ikke mindst en

større bevidsthed om de potentielle risici ved røntgenstråling, er risikoen for skadevirkning efter

røntgenoptagelser i dag generelt meget lille.

Men problemerne med røntgenstråler er langt mere udprægede i den veterinære verden end inden for

human medicin. Det skyldes hovedsageligt, at det for det meste ikke er muligt at forlade patienten, da

dyret som udgangspunkt skal holdes fast under røntgenoptagelsen. Særligt i forbindelse med

røntgenundersøgelser af store dyr er personalet udsat, idet strålegangen ofte er vandret, mens der i

forbindelse med smådyr skydes lodret oppefra og ned. Ydermere er strålefeltet væsentlig større, og

strålerne kraftigere ved røntgenfotografering af store dyr som for eksempel heste, hvilket sammen med

dyrets størrelse giver risiko for øget spredt stråling.

Men også ved røntgenundersøgelse af mindre dyr

risikerer personalet at blive udsat for både direkte og spredt stråling.

På mange dyrehospitaler og dyreklinikker kan en større hund f.eks. ikke selv ligge på bordene. Dyrene

er ikke altid bedøvede, men selvom de er bedøvede, så bliver de ofte holdt og ofte af to personer. I

denne situation står der en person i den ene ende og holder bagbenene, og en person i den anden ende

og holder forbenene. Ofte er det nødvendigt at holde omkring albuerne.

I denne situation er personen anslået max. 30 cm væk fra dyrets brysthule med sin hals. Når

røntgenstråler rammer et dyr, vil strålerne derfor ofte spredes ud. I Danmark er det lovpligtigt at alle

der arbejder med røntgen bærer et såkaldt dosimeter. Et dosimeter måler om den ansatte har fået

stråling over et vist niveau i en given periode. Et dosimeter viser den dosis af ioniserende stråling, som

en person har modtaget i en given periode. Det viser altså ikke den aktuelle strålingsintensistet, men

kun den akkumulerede strålingsdosis Udfordringen er det anbefales at disse dosimetre bliver båret

under blyforklædet som man bærer når man tager røntgenbilleder. Derfor bidraget et dosimetet ikke

med information om strålinsudsættelsen ift. skjoldbruskkirtel.

Sammenhæng mellem røntgen og kræft

Når levende celler udsættes for røntgenstråling, kan der opstå beskadigelser af dem. Der kan både opstå

akutte skader som forbrænding og strålesyge ved store doser, mens mindre stråledoser kan give

senskader som forskellige former for cancer. Ved mange af disse senskader kan der gå lang tid (fx 10

år) mellem modtaget stråledosis og fremkaldt sygdom.

5,6

Figur 2: To typer stråleskader

5,6

Effekt

Stokastiske skader

(senskader)

Tærskelværdi for skade Effekt af dosis

Ingen tærskelværdi: risiko Sværhedsgraden

ved selv den mindste

dosis

uafhængig af dosis

Eksempel

Cancer, genetiske skader

Dyrlægen, Sektion 1 side 8

Oh et al. Restrainer exposure to scatter radiation in practical small animal radiography measured using

hermoluminescent dosimeters. Veterinarni Medicina, 63, 2018 (02): 81–86

Sundhedsstyrelsen. Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr. 2002.

Baker, Martin. (2014). An introduction to radiation protection in veterinary radiography. The Veterinary Nurse. November

Effekt

Deterministiske

skader (akutte

skader)

Tærskelværdi for skade Effekt af dosis

Tærskelværdi, hvorunder Sværhedsgraden

skaden ikke kommer til

udtryk.

vokser med dosis

Eksempel

Stråleforbrænding, katarakt, nedsat

funktion af bloddannende

knoglemarv, nedsat fertilitet

De carcinogene effekter af røntgen har været videnskabeligt anerkendt i mange år, og der er særligt set

sammenhænge mellem røntgen og henholdsvis hudkræft, kræft i skjoldbruskkirtlen samt leukæmi.

Det

er vigtigt at bemærke, at der ikke er noget sikkert niveau for eksponering for røntgenstråling, og at

eksponering på ethvert niveau kan forårsage kræft.

Beskyttelse mod skader som følge af røntgenstråler

Der findes forskellige måder at beskytte væv fra både akutte skader og senskader forårsaget af

røntgenstråling. Røntgens gennemtrængningsevne er mindre i tunge emner end i lette. Derfor bruges

bly som beskyttelse på grund af dets høje densitet. Beskyttelsesbeklædning er dog kun designet til at

beskytte mod spredt stråling, da det er lettere at dæmpe eller stoppe end den primære bjælke.

Historisk set er beskyttelsesbeklædning kommet i form af blyforede kjoler, skjoldbruskkirtelskjold og

handsker. Effektiviteten af beskyttelsesbeklædning og -udstyr klassificeres i henhold til den ækvivalente

blytykkelse, hvor 0,25 mm, 0,35 mm og 0,5 mm er de mest tilgængelige. Kropsdele, der ikke er

beskyttede, kan modtage op til 20 gange dosis af dækkede områder.

9,10

På veterinærklinikker- og hospitaler i Danmark er det et krav, at blyforklæder og handsker stilles til

rådighed og bruges af personalet, når de foretager røntgenoptagelser af patienter. Der er dog ingen krav

til brug af halskrave, på trods af at studier viser, at dette beskyttelsesudstyr kraftigt reducerer skadelig

stråling i dette område.

Samet J (1997) Epidemiologic studies of ionizing radiation and cancer: past successes and future challenges. Environ

Health Perspect 105 (suppl 4) 883–889

Sherer MA, Visconti PJ, Ritenour ER (2011) Radiation protection in medical radiography. 6th edition.

Hricak H, Brenner DJ, Adelstein SJ et al (2011) Managing radiation use in medical imaging: a multifaceted challenge.

Radiology 258: 889–905

https://www.magonlinelibrary.com/doi/full/10.12968/vetn.2014.5.9.496

Et koreansk studie, har ved hjælp af stråledosimetre (TLD) placeret både udenpå og under

beskyttelsesudstyret undersøgt effekten af forskellige typer beskyttelsesbeklædning for personale, der

fastholder mindre dyr under røntgenoptagelser. I alt blev 778 røntgenbilleder indsamlet fra 82 patienter

(78 hunde, fire katte) over en periode på to måneder. Som det fremgår af figuren nedenfor, var

skjoldbruskkirtlen et af de områder, som i studiet var mest udsat for stråling, næst efter øjenregionen.

Samtidig viser resultaterne fra studiet, at brugen af halskrave reducerede udsættelsen for stråling af

skjoldbruskkirtlen med over 99 %.

Rammelovgivning og krav til arbejdsgivere

Det er Sundhedsstyrelsen, der varetager samtlige myndighedsopgaver vedrørende strålebeskyttelse,

hvor der forekommer, anvendes eller frembringes ioniserende stråling. Sundhedsstyrelsen fungerer som

H. Oh et al. Restrainer exposure to scatter radiation in practical small animal radiography measured using

hermoluminescent dosimeters. Veterinarni Medicina, 63, 2018 (02): 81–86

strålebeskyttelsesmyndighed i medfør af strålebeskyttelsesloven, og hovedopgaven er at sikre

arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt dyr og miljø mod skader fra ioniserende

stråling.

I Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven), som udgør

rammelovgivningen på strålebeskyttelsesområdet, fremgår det af §7, at ”Brug af strålekilder og

stråleudsættelse skal ske under anvendelse af foranstaltninger til beskyttelse mod ioniserende

stråling…”

Hertil fremgår det af bekendtgørelse BEK nr. 671 af 01/07/2019 om brug af strålingsgeneratorer

(Strålingsgeneratorbekendtgørelsen) i bilag 11, at der er særlige krav til anvendelse af

strålingsgeneratorer til veterinærmedicinske undersøgelser.

Særlige krav til anvendelse af strålingsgeneratorer til veterinærmedicinske undersøgelser

2.1.Tilgængeligt i forbindelse med hvert røntgenapparat skal være:

2.1.1. De nødvendige tekniske hjælpemidler til at støtte dyret under undersøgelsen.

2.1.2. Det nødvendige antal

blygummihandsker

blygummiforklæder

til de personer, der kan

forventes at være til stede i lokalet under undersøgelsen.

2.1.2.1. Blygummihandsker skal have et blyækvivalent på mindst 0,25 mm.

2.1.2.2. Blygummiforklæder skal have et primært blyækvivalent på mindst 0,35 mm, dog hvis den

maksimale højspænding er mindre end eller lig med 110 kV mindst 0,25 mm.

Der stilles dog, som det fremgår ovenover, ikke i bekendtgørelsen krav til, at der i forbindelse med

veterinærmedicinske undersøgelser skal stilles halskrave til rådighed til de personer, der kan forventes at

være til stede i lokalet under undersøgelsen.

Anbefalinger til beslutningstagere

På baggrund af ovenstående fremlagte problemstilling har Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og

Serviceforbundet følgende anbefalinger til beslutningstagere på området:

Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) (LOV nr 23 af 15/01/2018 Gældende)

BEK nr. 671 om brug af strålingsgeneratorer (Strålingsgeneratorbekendtgørelsen) af 01/07/2019 Gældende

Oplysning:

Sundhedsstyrelsen bør på baggrund af forskning på området og specifikke sager i

Danmark, hvor veterinærsygeplejersker har fået diagnosticeret kræft i skjoldbruskkirtlen som

følge af udsættelse for stråling i forbindelse med fastholdelse af patienter, udarbejde og

distribuere oplysningsmateriale til veterinærklinikker og -hospitaler om anbefalet brug af

halskrave ved udsættelse for røntgenstråling

Revidering af bekendtgørelse:

Bekendtgørelse BEK nr. 671 af 01/07/2019 om brug af

strålingsgeneratorer (Strålingsgeneratorbekendtgørelsen) bør revideres, så der i bilag 11 vedr.

særlige krav til anvendelse af strålingsgeneratorer til veterinærmedicinske undersøgelser,

indføres krav til at halskraver skal bæres på lige fod med blyforklæde og handsker under al

arbejde med røntgen.