Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke
26. oktober 2020 • NB
Behov for revurdering af retningslinjer for besøg på plejehjem
Kære Magnus Heunicke
I foråret og sommeren handlede du på vores bekymring for de store menneskelige
konsekvenser, som besøgsrestriktioner på plejehjem har haft for beboere og pårørende
under den første COVID-nedlukning. Ikke mindst udviste du handlekraft, da du åbnede
mere op for besøg på plejehjem med den nye bekendtgørelse for besøgsrestriktioner pr. 2.
juli 2020.
Bekendtgørelsen gav lempelser, der var helt i tråd med Ældre Sagens ønske
om
en bedre balance mellem på den ene side risikoen for at blive smittet med COVID - og på
den anden side omkostningerne ved at skulle undvære sine kære og tilbringe den sidste del
af livet i sorg, fortvivlelse og ensomhed.
Nu har vi
–
desværre
–brug
for, at du igen tager affære. I skrivende stund har hele 36
kommuner nemlig indført besøgsrestriktioner eller besøgsforbud på deres plejehjem som
følge af nålestikspåbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Og med den nuværende hastige
stigning i smittetal, forudser - og frygter - vi, at antallet af påbud kun kommer til at stige i
den kommende tid.
Ældre på plejehjem må dermed igen indordne sig stramme og uværdige forhold, hvis de
under påbudte besøgsrestriktioner vil se mere end én af deres pårørende, da det i så fald
skal ske udendørs i fx et besøgstelt. Dette er ikke mindst problematisk, fordi vi står overfor
et koldt og vådt halvår, som gør disse rammer for besøg urealistiske og uacceptable.
De selvsamme fysiske rammer har Region Hovedstaden så sent som i denne uge varslet
ændret, hvad angår teststeder, som nu rykkes indendørs
–
”for at sikre borgere og
personale robuste omgivelser, når vejret bliver koldere”,
og for at
”regionens borgere kan
blive testet i læ for
vinterens rusk og regn”
1
1
https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Corona-teststeder-
flytter-indendørs-i-Region-Hovedstaden.aspx
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050