På vegne af Danske Regioners formandskab
Kære medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg
Sundhedsstyrelsen lægger aktuelt sidste hånd på en ny dimensioneringsplan for lægespecialer for 2022-
2025, hvilket har skabt en del debat. Danske Regioner vil i den forbindelse gøre opmærksom på vores
synspunkter og rette et par misforståelser - også i lyset af kritikken fra Lægeforeningen.
I Danske Regioner ønsker vi også, at så mange læger som muligt får en speciallægeuddannelse. Vi mener
dog, at det er afgørende, at vi først og fremmest får besat de uddannelsesstillinger, som hidtil ikke har
kunne besættes. Sundhedsstyrelsen dimensionerer cirka hvert femte år, hvor mange speciallæger, der skal
uddannes i Danmark
–
og hvor i landet de skal uddannes. Dimensionering er derfor afgørende for driften af
sundhedsvæsenet og er et vigtigt redskab for at matche borgernes og samfundets reelle behov.
Dimensionering er samtidig afgørende for den enkelte læges karriere, da dimensioneringen sætter rammen
for, hvilke lægelige specialer sundhedsvæsnet efterspørger.
Vi sender herunder en række pointer, som, vi mener, er afgørende at have sig for øje i debatten om en ny
dimensioneringsplan. Pointer som også kan bringes på banen i det samråd om dimensioneringsplanen, som
finder sted i Folketingets Sundhedsudvalg torsdag den 8. april 2021.
Såfremt I har spørgsmål til nedenstående, er I meget velkommen til at kontakte centerchef Thomas Jensen
på mail: [email protected] eller telefon 2917 0933.
Danske Regioners pointer i relation til Sundhedsstyrelsens nye dimensioneringsplan:
Danske Regioner er generelt optaget af, at der uddannes de speciallæger, der er brug for i det
danske sundhedsvæsen. I disse år uddannes der flere nye læger i takt med at det øgede optag på
medicinstudiet slår igennem, og det er helt naturligt at disse også efterfølgende uddannes til
speciallæger. Danske Regioner mener dog samtidig, at Sundhedsstyrelsens nye
dimensioneringsplan - i en situation som den nuværende hvor der er ledige uddannelsesstillinger i
en række specialer og geografier - i det store hele sikrer en god balance imellem hensynet til på den
ene side at uddanne tilstrækkeligt mange speciallæger og på den anden side hensynet til at sikre
god lægedækning i netop alle specialer og alle geografier.
Der er i dag mange ledige uddannelsesstillinger
–
stillinger, som ikke kan blive besat. I 2019 og 2020
lykkedes det aldrig at besætte henholdsvis 88 og 106 uddannelsesstillinger. Og problemerne
rammer netop de områder af landet, hvor lægedækningen i forvejen er et problem. Al erfaring
tilsiger, at man som nyuddannet speciallæge er mere tilbøjelig til at blive i et lægedækningstruet
område, hvis man bliver uddannet i området
–
derfor er det vigtigt, at vi ikke bare forbedrer
mulighederne for at lade sig uddanne i de store byer.
I de senere år har den demografiske udvikling ændret borgernes - og dermed sundhedsvæsenets
behov. Fx har det stigende antal ældre borgere og borgere med kroniske eller psykiske sygdomme
skabt et stigende rekrutteringsbehov for speciallæger inden for psykiatri, neurologi, radiologi,
geriatri og lungemedicin. Samtidig er behovet for andre specialer faldet.
Det er med andre ord vigtigt, at dimensioneringen er nogenlunde afstemt med de reelle
muligheder for at besætte uddannelsesstillingerne. Slår vi for mange uddannelsesstillinger op, så
bliver de populære specialer og stillingerne i de større byer besat, mens udfordringerne med at
rekruttere forværres i de specialer og geografier, der i forvejen er ramt. Hvis vi skal have læger til
også at søge de specialer, hvor vi reelt mangler speciallæger, og søge de områder af landet, hvor vi