I svar på spørgsmål 1574 (2019-20) omhandlende patienter henvist til røntgen af lungerne, hvor
henvisningen opfylder kriterierne til Lungekræftpakken, hvis der anvendes samme kriterier, som
Silkeborg blev pålagt at visitere ud fra, da patienter med normal lavdosis CT skulle genindkaldes,
skønt CT-skanningen var udført i stedet foren røntgen af lungerne i det såkaldte diagnostiske 3.
spor. Dette er velkendt, og resultaterne er tidligere fremlagt på et nationalt møde i november 2019,
hvor blandt andet Sundhedsstyrelsen deltog.
Flere undersøgelser på forskellige hospitaler i Region Midtjylland (inkl. Regionshospitalet Randers)
har vist, at ca. 50 pct. af henviste patienter til røntgen af lungerne (i det såkaldte 3. diagnostiske
spor), formelt set opfylder kriterierne til Lungekræftpakken (med kontrastforstærket højdosis CT),
men hvor de praktiserende læger efter en helhedsvurdering ikke har fundet det relevant at henvise
til Lungekræftpakken, givet fordi mistanken er minimal, og flere andre diagnoser er mere
sandsynlige.
Silkeborg blev imidlertid som eneste sted i regionen pålagt at genindkalde disse patienter der havde
fået lavet lavdosis CT i stedet for røntgen af lungerne i det diagnostiske spor 3, til en ekstra
kontrastforstærket højdosis CT-skanning.
Opgørelsen fra Randers er offentliggjorte, mens de øvrige opgørelser fra andre hospitaler er
uofficielle, da speciallægerne frygter for, at det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis de
offentliggør resultaterne (den ledende overlæge på røntgenafdelingen i Randers blev fyret kort efter
offentliggørelsen).
Ministeren oplyser
”Styrelsen
er opmærksom på, at det i Sundhedspolitisk Tidsskrift har været
omtalt, at der ved Regionshospitalet Randers er foretaget en gennemgang af henvisninger af
patienter til røntgen af brystkassen, hvor det oplyses, at 59 ud af 94 opfyldte kriterierne for en
højdosis CT-skanning. Vi er i øjeblikket i færd med at undersøge den konkrete sag nærmere og kan
derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om der er forhold, der giver styrelsen anledning til
tiltag.
Styrelsen er i øvrigt opmærksom på, at der i forhold til henvisninger til røntgenundersøgelser har
været omtaler i pressen om, at der andre steder i landet kan være patienter, der er henvist til
røntgenundersøgelse, selvom de opfyldte kriterierne for henvisning i pakkeforløb for lungekræft.
Styrelsen undersøger i øjeblikket, om og i hvilket omfang, der er behov for nærmere oplysning om
forholdene i de øvrige regioner.”