SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 346: Udtalelse fra Det Etiske Råd om etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 346
Offentligt

Etiske op ærkso hedspu kter

ved i dførsle af coro apas

ETISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED INDFØRSLEN AF CORONAPAS

INDHOLD

Indledning ................................................................................................................. 3

Opmærksomhedspunkter ......................................................................................... 3

Balancen mellem frihed for nogen og begrænsning for andre .......................................... 3

Coronapassets bredde ....................................................................................................... 4

Balanceret risikominimering og tidsperspektiv ................................................................. 5

Integritet og sikkerhed ...................................................................................................... 6

International koordination og solidaritet .......................................................................... 6

Bekymringer .............................................................................................................. 7

Etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

ISBN: 978-87-92915-27-2

www.etiskraad.dk

2/8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 346: Udtalelse fra Det Etiske Råd om etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

ETISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED INDFØRSLEN AF CORONAPAS

INDLEDNING

Indførelse af et coronapas indebærer mange dilemmaer der skal afvejes sundheds-

mæssigt, praktisk og etisk. Et coronapas kan derfor udformes på mange måder,

hver med sine fordele og udfordringer. Af hensyn til overskueligheden har Det Eti-

ske Råd i denne udtalelse taget afsæt i den udformning, som et markant flertal af

Folketingets partier blev enige om i en rammeaftale for genåbning af Danmark, der

blev offentliggjort 22. marts 2021. Aftalen omfatter en detaljeret plan for, hvordan

samfundsnedlukningen gradvist kan ophæves, og mange af de nye åbningstiltag er

vedtaget under forudsætning af anvendelsen af coronapas. Rammeaftalen forhol-

der sig samtidig til en række etiske spørgsmål, og omfatter flere hensynsmæssige

tiltag, fx for at undgå unødig diskrimination af nogle befolkningsgrupper.

I en samfundskrise, der som COVID-19-epidemien truer menneskers helbred og

samtidig påvirker bevægelsesfriheden, bliver etikken vedkommende for mange.

Det Etiske Råd ønsker derfor at påpege vigtigheden i, at potentielle etiske udfor-

dringer må overvejes og inkluderes i både det udviklingsarbejde, og de beslutnings-

processer, som angår coronapas. Således må der, i afvejningen af nytte og risiko i

forbindelse med passets indførsel, tages højde for etiske aspekter som privatliv, in-

tegritet, autonomi, trivsel, tillid, sikkerhed samt solidaritet

–

nationalt såvel som

internationalt. Rådet finder endvidere, at proportionalitetsprincippet bør være sty-

rende for de tiltag, der iværksættes.

Grundlæggende finder Det Etiske Råd, at der i den politiske rammeaftale er taget

en række vigtige hensyn. Med coronapasset som forudsætning for deltagelse i ud-

valgte samfundsaktiviteter, vil risikoen for smittespredning i samfundet mindskes,

hvilket vil få stor betydning for begrænsningen af epidemien. Samtidig vil borgere i

særlige risikogrupper beskyttes mod COVID-19, som for deres vedkommende i vær-

ste tilfælde kan være livstruende. Ved at lade sig vaccinere mod COVID-19 beskytter

man ikke bare sig selv men også andre, og netop den kollektive beskyttelse er en af

de primære årsager til at gøre vaccinen let tilgængelig for alle. Der indgår flere an-

dre elementer i den politiske rammeaftale om genåbning af Danmark. Rådet me-

ner, at det er af stor betydning at fastholde disse, og vil herudover rejse en række

øvrige vigtige etiske opmærksomhedspunkter, som man bør holde sig for øje.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Balancen mellem frihed for nogen og begrænsning for andre

Beslutningen om at anvende coronapas som en del af genåbningen af samfundet

berører en vigtig balance, fordi frihed for nogen samtidig kan begrænse friheden

for andre. Grundlæggende har coronarestriktionerne været en indskrænkning i alle

borgeres frihed. Et coronapas indebærer i den konkrete situation en øget frihed for

de personer, der har coronapasset, og i princippet en fortsat indskrænkning i frihe-

den til borgere der ikke har et. Denne frihedsindskrænkning kan diskuteres ud fra

en sundhedsmæssig- og en retfærdighedsbetragtning

–

herunder om proportiona-

litetsprincippet er overholdt.

3/8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 346: Udtalelse fra Det Etiske Råd om etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

ETISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED INDFØRSLEN AF CORONAPAS

For mange mennesker opleves samfundsnedlukning og restriktioner, fx for forsam-

linger, stærkt begrænsende. Samtidig er de mange tiltag for at forhindre smitte-

spredning nødvendig for mennesker, som er særligt sårbare over for en COVID-19

infektion. Hensynet til en sårbar del af befolkningen, risikerer dog at skabe nye ud-

satte grupper eller forværre situationen for andre, som fx de der oplever en større

grad af ensomhed og isolation fra omverdenen. Således kan der menneskeligt og

også samfundsøkonomisk være en gevinst ved at sætte effektivt ind i gennemførs-

len af en sikker og omfattende samfundsgenåbning. Flere erhvervsdrivende er

hårdt ramt af manglende omsætning og en høj grad af uvished i forhold til egen og

medarbejderes fremtid. Sammenlignet med en samfundsgenåbning uden immuni-

tets- eller testkrav, vil der med coronapasset potentielt kunne sikres større tryghed

og mulighed for hurtigere genåbning. At vende tilbage mod en samfundstilstand

som før epidemien kan for mange således være af afgørende betydning for livskva-

liteten.

Der er dog også modsatrettede hensyn at være opmærksom på. Såvel som corona-

passet kan skabe større frihed for de som har det, vil det også risikere at virke mod-

sat for de mennesker, som ikke har det. For denne befolkningsgruppe vil et krav om

coronapas kunne opfattes som frihedsbegrænsende og unødvendig forskelsbe-

handling. Dette rejser en relevant problematik, som Det Etiske Råd præsenterer i

de følgende opmærksomhedspunkter. Det er vigtigt at skabe en løsning, som sigter

mod opretholdelsen af lige rettigheder for alle forskellige grupper af mennesker.

Coronapassets bredde

Efterhånden som COVID-19 vaccineprogrammet rulles ud, vil der i første omgang

kun være nogle grupper i samfundet, som har haft mulighed for at blive vaccineret,

og dermed vil de kunne få adgang til de aktiviteter, som reguleres af et coronapas.

Det vil dog også efterhånden blive tydeligt, at det ikke er alle mennesker, som kan

eller må vaccineres. Fx er det for gravide, børn under 16 år og visse borgere med

andre sygdomme slet ikke muligt at lade sig vaccinere, uanset om det måtte være

et ønske eller ej.

Andre dele af befolkningen vil af forskellige årsager aktivt fravælge at lade sig vac-

cinere, og der kan være en vis risiko for, at denne del af befolkningen vil opleve det

som en form for indirekte tvang at skulle fremvise et coronapas, for at få lov til at

deltage aktivt i samfundet på lige fod med andre. Heraf udspringer et etisk di-

lemma. Det Etiske Råd mener, at det er vigtigt, at frivilligheden i forhold til vaccine-

valg opretholdes, lige som det også er betydningsfuldt at tage hensyn til udsatte

befolkningsgrupper og til den overordnede folkesundhed.

Ved som planlagt i rammeaftalen at lade et negativt testresultat eller immunitet

efter en tidligere COVID-19 infektion være et gyldigt alternativ til vaccination i co-

ronapasset, vil den uvaccinerede del af befolkningen kunne opnå muligheder tilsva-

rende de vaccineredes. Dette anerkender Det Etiske Råd som en løsning, der kan

være medvirkende til at begrænse risikoen for en opdeling af befolkningen i et A-

4/8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 346: Udtalelse fra Det Etiske Råd om etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

ETISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED INDFØRSLEN AF CORONAPAS

og B-hold, som der fra flere sider har været rejst en reel bekymring for, med co-

ronapassets indførelse. Rådet opfordrer derfor til, at den model for coronapassets

bredde fastholdes fremover. Endvidere mener rådet, at alle relevante former for

tests skal kunne indgå i coronapasset, så længe de er foretaget inden for en tids-

grænse som vurderes forsvarlig, og så længe testene kan godkendes i forhold til

sikkerhed og pålidelighed. Der bør således ifølge rådet satses på at gøre både vac-

cinationer, COVID-19 test og dermed også coronapasset så lettilgængelig som mu-

ligt for alle borgere.

Balanceret risikominimering og tidsperspektiv

Coronapasset åbner muligheden for, at man potentielt kan skabe større frihed for

et flertal i samfundet og samtidig risikominimere i forhold til smittespredning. Hvis

vaccinerne virker efter hensigten og effektivt nedbringer antallet at alvorlige CO-

VID-19 sygdomstilfælde, vil restriktionerne gradvist kunne ophæves for alle. For at

tilgodese flest muligt i befolkningen, og for at undgå unødvendig kontrol, anbefaler

Det Etiske Råd i lighed med det politiske udspil, at coronapassets anvendelsesom-

råde gradvist nedjusteres, således at det kun anvendes, så længe det har en bety-

delig effekt i forhold til epidemikontrol.

I den første fase af genåbningen, hvor immuniteten i befolkningen stadig ikke er

udbredt, vil det kunne være nødvendigt at anvende coronapasset i flere forskellige

sammenhænge som fx i forbindelse med åbningen af liberale serviceerhverv eller

kulturliv. Senere i vaccinationsforløbet, når befolkningsimmuniteten bliver mere

omfattende, skal anvendelsen af coronapasset begrænses og herefter udfases. Ef-

terhånden som vaccinationsprogrammet udrulles, er det forventeligt, at corona-

passet kan erstattes af mindre indgribende tiltag som fx krav til afstand eller anven-

delse af mundbind.

I den politiske rammeaftale er det planlagt, at der skal nedsættes ekspertgrupper,

til at komme med anbefalinger i forbindelse med den gradvise samfundsgenåbning.

Det Etiske Råd påskønner en dynamisk proces på baggrund af løbende situations-

vurderinger og finder det vigtigt at rækkevidden for coronapassets anvendelse ind-

skrænkes i videst muligt omfang, efterhånden som det bliver muligt. I den sammen-

hæng vil rådet understrege vigtigheden af, at denne følgegruppe inkluderer rele-

vante etiske betragtninger i sin vurdering. Herudover anser rådet det for yderst vig-

tigt, at fastholde den solnedgangsklausul på anvendelsen af coronapasset, som er

aftalt.

Det kan være vanskeligt at forudsige den præcise periode, hvor et coronapas kan

komme til at spille en rolle, da dette kan afhænge af fx epidemiudviklingen, ændrin-

ger i virus, og de forskellige vacciners effekt på længere sigt. Det er velkendt at virus

kontinuerligt ændrer sig ved tilfældige genetiske mutationer, og disse ændringer

kan måske få en betydning for vaccinernes virkning. Under COVID-19-epidemiens

udvikling i verden er der opstået flere forskellige coronavirus-stammer, og altså kan

vi fremover meget vel risikere, løbende at skulle forholde os til nye virusmutationer,

hvilket således tilføjer endnu et komplicerende aspekt til overvejelserne om co-

ronapassets anvendelse på sigt. Måske vil det blive nødvendigt at booste kroppens

5/8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 346: Udtalelse fra Det Etiske Råd om etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

ETISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED INDFØRSLEN AF CORONAPAS

immunforsvar ved hjælp af genvaccinationer eller med helt nye vacciner, og dette

kan eventuelt betyde, at coronapasset må opdateres undervejs. Disse mulige sce-

narier understøtter ligeledes ideen om, at der allerede fra coronapasset introduk-

tion tages højde for, at den givne situation løbende må overvåges, også på længere

sigt.

I fremtiden kan sådanne uafklarede faktorer, spille en vigtig rolle for, hvilke etiske

spørgsmål som bringes i spil. Disse mulige usikkerheder i forhold til fremtiden med

COVID-19-epidemien kan give anledning til tvivl og bekymringer, også om corona-

passet. I den forbindelse opfordrer Det Etiske Råd til fuld transparens og klare ud-

meldinger i myndighedernes formidling til befolkningen for at fremme forståelse,

tillid og forsat opbakning.

Integritet og sikkerhed

Coronapasset kan give anledning til bekymring om databeskyttelse, fordi person-

følsomme oplysninger om helbred og immunitetsstatus generelt er private og skal

beskyttes mest muligt, af hensyn til det enkelte menneskes integritet. Derfor er det

vigtigt at overveje, hvordan kontrollen af coronapasset gennemføres. Vil den fx

skulle foretages af de ansatte i en forretning eller af frivillige medarbejdere på en

festival, med de praktiske udfordringer det vil kunne rejse, når mange mennesker

skal betjenes hurtigt? Det kan lægge et vist pres på mindre virksomheder at skulle

afsætte ressourcer til kontrol, samtidig med at det medmenneskelige aspekt også

risikerer at udfordres i de tilfælde, hvor kunder må afvises fx pga. mangelfuld do-

kumentation.

For mange kan det være grænseoverskridende at skulle udlevere oplysninger om,

hvorvidt man som ejer af et coronapas har ladet sig vaccinere, tidligere har haft

COVID-19 eller blot er testet negativ, til tilfældige coronapas-kontrollører. Det Eti-

ske Råd anbefaler derfor, at der udvikles løsninger, som er lette at aflæse hurtigt,

og som begrænser adgangen til detaljerede personfølsomme oplysninger mest mu-

ligt. En måde at beskytte personoplysningerne i coronapasset på er at indføre et

simpelt system, hvor passet alene fungerer som adgangsbillet uden af angive, hvor-

vidt dette er baseret på test-, vaccine- eller immunitetsstatus. Et simpelt rød/grøn-

system eller fx adgang/ikke-adgang kan være en god måde, hvormed anonymitet

og funktionalitet potentielt kan forenes.

Et andet vigtigt hensyn at tage i udviklingen af coronapasset vedrører borgere, som

ikke kan anvende en digital løsning. I denne forbindelse finder Det Etiske Råd, at

det er afgørende, at det med den politiske aftale er bestemt, at disse borgere vil få

mulighed for at fremvise fysisk dokumentation både for COVID-19 test og vaccina-

tion. I denne forbindelse bør der ligeledes tages hensyn til nogle borgeres særlige

udfordringer i forhold til fremmøde og tilvejebringelse af dokumentation for et ne-

gativt testresultat inden for forældelsesgrænsen.

International koordination og solidaritet

I international sammenhæng vil coronapasset kræve en fælles koordineret indsats

i forbindelse med implementering og kontrol ved rejser mellem forskellige lande.

6/8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 346: Udtalelse fra Det Etiske Råd om etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

ETISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED INDFØRSLEN AF CORONAPAS

Flere steder er myndighederne umiddelbart positivt indstillede over for ideen om

et coro apas, fx er a i Israel i ga g ed at i dføre et såkaldt ”gree passport”

som adgangsgivende til udvalgte samfundsaktiviteter. Herudover har EU-kommis-

sionens formand præsenteret et forslag om et europæisk digitalt pas. Passet, som

skal fremme sikker og fri bevægelse inden for EU, skal som det danske coronapas

omfatte dokumentation for både negative testresultater og immunitet efter vacci-

nation eller infektion.

Nogle steder er der dog rejst bekymring, fx påpegede den britiske premierminister

i marts måned nødvendigheden i at undersøge de mulige etiske problematikker

nærmere, mens det tyske etiske råd umiddelbart fraråder indførslen af et COVID-

19 immunitetspas, på baggrund af de usikkerheder der stadig findes i forhold til

vaccination og immunitet over for den nye coronavirus. I deres anbefalinger lægges

bl.a. vægt på, usikkerhed i forhold til om COVID-19-vaccinerne hindrer transmission

af virus, og at restriktionerne skal lettes for alle borgere, efterhånden som vaccina-

tionsprogrammet skrider frem, og når antallet af alvorlige COVID-19-sygdomstil-

fælde falder.

Det kan være relevant at overveje, hvilken betydning de forskellige landes holdnin-

ger til coronapasset kan have, fx i forhold til regulering, gensidig fleksibilitet og kon-

trol af ind- og udrejsende. Nogle lande kan være meget afhængige af at kunne åbne

for turister og vil derfor opnå stor gavn af en fælles løsning til sikring af rejseaktivi-

teten. Et andet vigtigt perspektiv at have med er også, at der kan være betydelig

international variation i udrulning af COVID-19-vaccinen og i forhold til testfacilite-

ter. Forskelle i fx økonomi, infrastruktur, planlægningsindsats og muligheder for at

sikre sig tilstrækkeligt med værnemidler eller nok uddannet sundhedspersonale

kan gøre, at mennesker i nogle lande vil have bedre muligheder for at blive vacci-

nerede eller COVID-19-testede end andre. Tilsvarende kan der være internationale

forskelle i adgangen til vaccine, fx fordi nogle lande i verden har opkøbt mange vac-

cinedoser på forhånd.

I den sammenhæng anbefaler Det Etiske Råd, at myndighederne forholder sig til,

hvordan der bedst kan udvises international solidaritet over for mennesker, fra

lande hvor det kan være vanskeligt at få et officielt coronapas, således at uligheden

i verden ikke øges yderligere med coronapassets indførsel.

BEKYMRINGER

I forbindelse med behandlingen af dette emne har Det Etiske Råd modtaget en

række henvendelser fra borgere, som har udtrykt deres bekymringer for uønskede

negative effekter af coronapasset. Bekymringerne bygger bl.a. på en frygt for, at

coronapassets indførsel og anvendelse vil kunne risikere at forårsage unødvendig

forskelsbehandling, og i sidste ende potentielt diskrimination, af borgere i samfun-

det. Menneskerettigheder, personlig frihed, sikkerhed og integritet frygtes at blive

udfordret, hvis der gøres forskel på muligheden for fri bevægelig og selvbestem-

melse, for de som kan fremvise et coronapas, og de som ikke kan eller vil dette.

7/8

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 346: Udtalelse fra Det Etiske Råd om etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

ETISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED INDFØRSLEN AF CORONAPAS

Det Etiske Råd mener, at det er vigtigt at lytte til alle borgere, og forholde sig til de

reelle bekymringer som rejses. Et krav om COVID-19-vaccination eller testning er

indgreb i bevægelsesfriheden, som for nogen vil opfattes acceptabelt og nødven-

digt, men som for andre vil opleves mere eller mindre frihedsbegrænsende og stig-

matiserende, i perioden det opretholdes. Hensynet til menneskers integritet og ret

til selvbestemmelse er vigtigt, af respekt for det enkelte menneskes værd. Samtidig

kan anerkendelsen af dette hensyn være af afgørende betydning for opretholdel-

sen af befolkningens tillid til myndighederne.

Det er derfor også relevant at være opmærksom på, på hvilket grundlag den enkelte

borger træffer beslutningen om testning og vaccination. Klar kommunikation og

transparens i forhold til beslutningsgrundlag og proces, både hvad angår COVID-19-

vaccinen samt coronapasset og dets anvendelsesmuligheder, er vigtigt for, at hver

enkelt kan træffe beslutninger på så oplyst et grundlag som muligt med kendskab

til både positive og negative risici for sig selv og andre.

8/8