Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 345
Offentligt
Ministeren har i et svar på SPM 1228 (efter rådspørgen til Styrelsen for Patientsikkerhed)
oplyst: ”Hospitalsledelsen
ved Hospitalsenhed Midt, som også har ledelsen af Silkeborg
Sygehus, henvendte sig med anmodning om en vurdering af en plan, som
hospitalsledelsen allerede havde lagt. Konklusionen var, at styrelsen fandt det relevant at
gennemlæse og revisitere henvisninger med henblik på genindkaldelse, hvis der var
eksempler på, at de pågældende ikke var undersøgt med den korrekte undersøgelse
tidligere.
Der foreligger en vurdering fra Sundhedsstyrelsen af 28. februar 2020, hvoraf det fremgår,
at man skal følge pakkeforløb for lungekræft, og at der ikke her skelnes mellem en stor
eller lille mistanke om lungekræft. Dette har dannet baggrund for styrelsens vurdering af,
at ingen patient skal have en ringere undersøgelse end angivet i pakkeforløb for
lungekræft, hvis de opfylder kriterierne.”
Det er siden fastslået, at mistanken om lungekræft kan gradbøjes, og patienter med kun
beskeden mistanke om lungekræft (i det såkaldte diagnostiske spor 3) med fordel efter en
helhedsvurdering hos den praktiserende læge kan foretages uden for lungekræftpakken.
Således skriver Sundhedsstyrelsen i et tidligere ministersvar at der er hensigtsmæssigt at
udrede patienter i det 3. diagnostiske spor uden for kræftpakkerne: ”hvis
anden kendt
tilstand bedre kan forklare symptomerne bør udredningen derfor tilrettelægges herefter”
og
”I
forhold til uspecifikke symptomer, hvor der ikke er konkret mistanke om alvorlig sygdom,
men hvor der er mistanke om flere forskellige diagnoser, og hvor sigtet med udredningen
er en bred undersøgelse, vil der typisk vælges billeddiagnostisk modalitet fx røntgen ud fra
en konkret vurdering og visitation”.
De praktiserende læger har derfor handlet helt i overensstemmelse med
Lungekræftpakken, når de henviste patienter i det 3. diagnostiske spor (uspecifikke
hverdagssymptomer, hvor mistanken om lungekræft er minimal og hvor andre diagnoser
er langt mere sandsynlige) til lavdosis CT i stedet for almindelig røntgen af lungerne.
Styrelsen for Patientsikkerhed synes ikke orienteret af hospitalsledelsen i Hospitalsenhed
Midt eller direktionen i Region Midt om, at lavdosis CT tilbuddet udelukkende gjaldt
patienter i det diagnostiske 3. spor, og at de praktiserende læger fastslår, at patienter
henvist til lavdosis CT, udelukkende er sket som et alternativet til konventionel røntgen af
lungerne. Udviklingen i forbruget af røntgen af lungerne og højdosis CT-skanninger i
Silkeborg dokumenterer dette (se figur 1 nedenfor).
1) Er det korrekt, at Styrelsen for Patientsikkerhed
ikke
havde fået information fra
hospitalsledelsen og direktionen om, at henvisninger til lavdosis CT udelukkende er sket i
det 3. diagnostiske spor, hvor de praktiserende læger ikke havde ønske om henvisning til
Lungekræftpakken, enten fordi der ikke var ”begrundet” eller ”klinisk” mistanke om
lungekræft, eller fordi den praktiserende læge som led i en helhedsvurdering ikke fandt
henvisning til Lungekræftpakken tjente patienten bedst?
Figur 1:
Resultater fra Silkeborg viser, at antallet af højdosis CT-skanninger er steget samtidig med indførelsen af
lavdosis CT-skanning, mens antal røntgen af lungerne (RX) er halveret. RKKP har lavet en opgørelse der
viser, at Region Midt skal lave 19.000 ekstra CT-skanninger af brystkassen for at regionens øvrige hospitaler
når op på samme niveau som i Silkeborg, hvad angå brug af CT.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 345: Bilag til SUU alm. del - spørgsmål 1076
2367195_0002.png