Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 34
Offentligt
2268073_0001.png
Center for Pædagogisk - Psykologisk Udvikling
Psykologisk Klinik - Psykolog Bodil Siedentopp
Postadresse: Lindegade 3 · DK-6823 Ansager · Denmark
Klinikadresse: Ølgod Sundhedshus · Vestergade 10 · 6870 Ølgod
Phone: (+ 45) 75258700 · Mobile: (+ 45) 40278700 · Mail: [email protected]
CVR: 27226043 · Bank: 9682 · 0000215678
Homepage:
www.animanet.dk
Medlem af Dansk Psykologforening og Pædagogiske Psykologers Landsforening
Formandsskab for ydernummerpsykologerne i Region Syddanmark
Klinikken har overenskomst med Sygesikringen
Til
Sundhedsminister Magnus Heunicke
Folketingets Sundhedsudvalg
Jeg tillader mig hermed at henvende mig til jer, da jeg oplever nogle problemstillinger i min
hverdag, jeg tænker ministeren eller udvalget muligvis kan være med til at belyse fornuften i, da
jeg ikke selv kan få øje på den.
Jeg har haft mit virke som privatpraktiserende psykolog med ydernummer siden 2006.
Det vil sige, at jeg modtager klienter henvist via egen læge, med tilskud over Sygesikringen.
Henvisninger kan gives på forskellige tilstande og hændelser, hvor kategorierne angst og
depression indgår som 2 ud af ialt 11 kategorier.
Angst og depression kom ind i ordningen som et forsøg for år tilbage, og udgifterne til disse
kategorier var dengang en del af SATS-midlerne. Senere er de blevet en del af finansloven, men
stadig med særskilt økonomi. Som på alle andre områder i sundhedsvæsnet, er også
psykologordningen underlagt en økonomistyring, hvilket vi som psykologer også altid har
været bekendte med.
Én økonomi for angst og depression og én økonomi for alle de øvrige 9 henvisningsårsager.
For at sikre at den bevilgede økonomiske ramme for angst- og depressionsbehandling ikke blev
overskredet, har man indført en form for planøkonomisk styring med en øvre grænse for den
enkelte psykologs omsætning, dvs. for hvor mange konsultationer den enkelte psykolog må yde til
borgerne på årsbasis.
Blev denne individuelle grænse nået, skulle psykologen omgående stoppe sine behandlinger på
angst og depression, og henvise borgeren til enten at vente og fortsætte behandlingen til næste år,
eller til at finde sig et andet sted og fortsætte.
Det har de seneste par år givet sig udtryk i, at behandlingen af klienter med gyldig henvisning, altid
blev indstillet i årets sidste måneder, udelukkende fordi den enkelte psykolog var effektiv og
efterspurgt (dygtig?), og klienten måtte istedet se sig henvist til at finde en psykolog,
der af en eller anden grund ikke var så søgt. Altså ikke nødvendigvis en besparelse, men måske
mere en indførelse af konkurencebegrænsende klausuler overfor et liberalt erhverv?
Og et paradoks idet de samlede afsatte midler til psykologbehandling ikke noget år er kommet i
nærheden af at blive brugt.
(Henvisning til vedhæftet mail Nyhedsbrev fra Dansk Psykologforening fra 23-10-20).
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 25/10-20 fra Bodil Siedentopp, Psykologisk Klinik Anima om psykologordningen under Sygesikringen
I 2019 var der således ca. 47 mio. kr. "til overs", samtidig med at jeg selv i lighed med en
række andre psykologer, måtte ligge stille med angst- og depressionsbehandlingen i hele
november-december måneder.
Og i indeværende år tegner "besparelsen" til at blive endnu større på hele 60 mio. kr i ubrugte
midler, samtidig med at vi i år må lukke ned allerede fra oktober md. Med det system kan man som
psykolog ikke lave ret megen fornuftig og sammenhængende behandling.
Ikke sådan at forstå, at I ikke må bruge pengene i sundhedssystemet til at dække underskud på
andre områder hvis I har lyst til det, men er I overhovedet vidende om at psykologordningen
administreres sådan her?
Hvis ja, vil I så ikke godt stoppe med at foregøgle befolkningen, at de med en henvisning fra lægen
i hånden kan få tilskud til psykologbehandling, når I samtidig tillader, at der lægges
alle mulige forhindringer i vejen for at psykologerne må tage dem ind, selvom de måtte have
ledige tider, og den afsatte økonomi er til det…?
Og fortæl så i stedet borgerne, at deres behandling er betinget af først-til-mølle og en endeløs
søgning efter en psykolog, der måtte "have tid", især i slutningen af året.
Da Coronapandemien ramte landet, kom der endnu flere borgere til med et stigende behov for
angst- og depressionsbehandling, samtidig med, at en del psykologer selv lukkede ned for
behandlingen.
Alle psykologer beholdt dog deres reserverede "kvote", uanset om man holdt åben med mere pres
på, eller man havde lukket ned.
Efter hårde forhandlinger med Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn blev den individuelle
omsætningsgrænse i juli md. så endelig hævet fra 308.220 kr. til 363.443 kr. i 2020.
Man opfordrede samtidig til at vi øgede vores indtag, og hjalp de borgere som havde behov for det,
men vi gjorde også DR og DP opmærksom på, at vi kunne blive fanget igen af
økonomistyringen senere på året.
Svaret hertil var, at man til september 2020 ville tage problemet op igen, men at økonomien
ikke var ophedet, og vi skulle blot give de konsultationer der var behov for.
September kom, men ingen afklaring. Økonomitallene blev sendt ud til os fra DP, og det var
tydelig at økonomirammen slet ikke blev brugt. Nogle få psykologer, deriblandt undertegnede, er
som nogle af de første nu kommet i klemme. Borgere som er blevet tilbudt behandling, kan ikke
fortsætte deres forløb, da den individuelle økonomigrænse er blevet nået i oktober.
Men hos Danske Regioner er lysten til at sikre kontinuerlige behandlingsforløb præget af
fodslæberi og passivitet, og det har været mere end almindeligt svært at komme igennem.
Og i 2021 bliver det værre endnu. Omsætningsgrænsen for depression og angst skal ifølge DR
sættes tilbage på 2020-niveauet med 308.220 kr for 2021. Trods god økonomi langt under det
afsatte niveau og trods pandemiens større psykiske konsekvenser.
Det bevirker, at jeg selv, og der kommer flere psykologer til, må lægge en ventetid ind nu for
opstart af nye behandlingsforløb på 62 uger, idet hele 2021 vil være reserveret til den store pukkel
af udskudte igangværende behandlingsforløb, som der skal være plads til at kunne
færdiggøre i 2021.
Og det selvom jeg allerede idag ville have haft ledige tider med en normal ventetid på ganske få
uger.
Det er rent idioti, og en særdeles dårlig udnyttelse af kapaciteten i sundhedssystemet.
Konsekvensen af ufrivillig og unødvendig nedlukning indebærer endvidere at flere
igangværende angst- og depressionsklienter vælger helt at se bort fra deres
sygesikringstilskud, og istedet vælger at vil fortsætte deres behandling her med fuld
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Henvendelse af 25/10-20 fra Bodil Siedentopp, Psykologisk Klinik Anima om psykologordningen under Sygesikringen
egenbetaling.
Alle øvrige borgere der henvender sig med henvisninger på angst og depression bliver bedt om at
stå bag i køen indtil 2022.
Beklager, men det er sådan det er. Er det også det I vil?
Det undrer mig som borger, jeg undrer mig som psykolog. Jeg savner en ordentlighed fra de
pågældende myndigheders side, så vi kan udføre det arbejde vi har sagt ja til at udføre -
i ordentlighed.
mvh
Bodil Siedentopp
Privatpraktiserende Psykolog, overenskomst med Sygesikringen
Psykologisk Klinik Anima
Vestergade 10
6823 Ølgod
40278700
40558900
75258700
[email protected]
Sendt til:
Sundhedsminister Magnus Heunicke
Folketingets sundhedsudvalg
I kopi til:
Eva Secher Mathiasen, formand Dansk Psykologforening
Gertrud Højlund, TV2 News
Bilag:
Nyhedsbrev fra Dansk Psykologforening om forbrug af afsatte midler, 23-10-20