SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 328
Offentligt

rennaB ettyJ go purennyL sleiN ,nesbocaJ anitsirhC

,wokcurK eniL ,hcsuB orbdøR sennahoJ ,dlawnuK ettO eilimE

modgys ksikysp dem renosrep tdnalb

død gildit lit enregasrå fa eiduts teresabsnoitkudbo tE

DAK-5-11-01-406-7 .RNLANRUOJ

NEGNILLIVEBEJLUPSTAS FA BØLDU DEV TROPPARSUTATS

SURVIVE

- LAD DE DØDE GAVNE DE

LEVENDE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Titel

SURVIVE

–

lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til

kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge (7-604-10-11-5-

KAD)

Emilie Otte Kunwald, Johannes Rødbro Busch, Line Kruckow, Christina Jacobsen,

Niels Lynnerup og Jytte Banner

Forfattere

Institutioner

De Retsmedicinsk Institutter ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og

Syddansk Universitet

Udgiver

Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, Frederik V's Vej 11, 2100

København Ø

Vil blive udgivet

978-87-971160-9-8 (udgivelse vil blive under dette ISBN nummer)

Internetudgave:

http://www.retsmedicin.ku.dk/

Udgivet

ISBN

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

NDHOLD

Indhold

.......................................................................................................................................... 2

Forord

........................................................................................................................................... 4

Det væsentligste i SURVIVE

.......................................................................................................... 6

Oversigt over tabeller og figurer

.................................................................................................... 8

Baggrund og formål

–

hvorfor skal vi undersøge de døde?

.......................................................... 10

5.1

5.2

Baggrund

......................................................................................................................................... 10

Formål..............................................................................................................................................

Beskrivelse af SURVIVE-projektet

.............................................................................................. 12

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

Inklusionskriterier

............................................................................................................................ 12

Eksklusionskriterier

......................................................................................................................... 14

Obduktionsprotokollen

.................................................................................................................... 14

Samtykkeprocessen

......................................................................................................................... 16

Registersamkøring

........................................................................................................................... 16

Biobanker og databaser

................................................................................................................... 17

Delprojekter

–

oversigt

.................................................................................................................... 17

Projektledelse og samarbejde

...................................................................................................... 19

7.1

7.2

Styregruppe og arbejdsgrupper

........................................................................................................ 19

Samarbejde i øvrigt

.......................................................................................................................... 20

SURVIVE populationen– en stærkt selekteret population

........................................................... 21

8.1

8.2

Psykiatriske diagnoser i SURVIVE

................................................................................................. 21

Køn- og aldersfordeling

................................................................................................................... 23

Køn- og aldersfordeling

........................................................................................................... 23

Køns- og aldersfordeling, diagnosegrupper

............................................................................. 24

8.2.1

8.2.2

8.3

8.4

Dødsmåder

....................................................................................................................................... 25

Dødsårsager

..................................................................................................................................... 26

Hjerte-kar-sygdom

................................................................................................................... 29

Forgiftning

............................................................................................................................... 29

8.4.1

8.4.2

8.5

Retskemisk analyse af blod - lægemidler og misbrugsstoffer

......................................................... 30

Polyfarmaci, frekvent medicin og ordination

.......................................................................... 30

Hyppighed af lægemidler og misbrugsstoffer i blodet hos SURVIVE populationen

.............. 32

Lægeordineret versus ikke lægeordineret

................................................................................ 34

Retskemiske fund fordelt efter psykiatrisk diagnose

............................................................... 36

8.5.1

8.5.2

8.5.3

8.5.4

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

8.5.5

8.6

Misbrug

.................................................................................................................................... 37

Livsstilsfaktorer - overvægt og sukkersyge

..................................................................................... 38

Videnskabelige resultater

............................................................................................................ 40

9.1

Med fokus på hjertet og livsstilssygdomme

.................................................................................... 40

Metabolisme og inflammation

–

Fedtvævs betydning for hjertekarsygdomme

...................... 40

Prognostiske markører for hjertekarsygdom

–

Calciumscore og billeddiagnostik

.................. 41

Polyfarmaci

–

Mono/polyfarmaci vs hjerterytmeforstyrrelse og pludselig hjertedød

............. 42

Dobbeltdiagnoser

–

Misbrug og psykisk sygdom

................................................................... 42

Stress-relaterede forandringer

–

Studie af celler og hormoner

................................................ 44

9.1.1

9.1.2

9.2

Med fokus på medicinering og misbrug

.......................................................................................... 42

9.2.1

9.2.2

9.3

Med fokus på stress-relaterede forandringer

................................................................................... 44

9.3.1

9.4

Med fokus på udvikling af nye, retsmedicinske metoder

................................................................ 45

Måling på knogler vha. CT

...................................................................................................... 45

Måling på organer vha. CT og MR

.......................................................................................... 45

9.4.1

9.4.2

10 Konklusion

.................................................................................................................................. 46

11 Fremtidige perspektiver med SURVIVE

..................................................................................... 47

12 Formidling

................................................................................................................................... 48

12.1

Populær formidling

.......................................................................................................................... 48

Prisoverrækkelse

...................................................................................................................... 48

12.1.1

12.2

Videnskabelig formidling

................................................................................................................ 48

Videnskabelige artikler

............................................................................................................ 48

12.2.1

13 Referencer

................................................................................................................................... 51

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

ORORD

Denne rapport omhandler projektet SURVIVE

–

lad de døde gavne de levende, som bl.a. er

finansieret af satspuljen (7-604-10-11-5-KAD). SURVIVE er et tværfagligt Dansk Nationalt

obduktionsbaseret studie med det overordnede formål at forebygge dødsfald i psykiatrien. Netop ved

en obduktion er det muligt at bestemme dødsårsagen samt de mekanismer, der førte til døden. Fokus

i SURVIVE har været på livsstil og medicinering, og der er blevet udviklet metoder til at stille eksakte

dødsårsagsdiagnoser ved obduktion.

Vi ved, at personer med psykisk sygdom har en nedsat gennemsnitlig levetid, og dermed en

overdødelighed, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Dette skyldes både højere forekomst af

død ved selvmord og ulykker, men også øget risiko for at død tidligt af naturlige årsager. Vi ved, at

personer med psykisk sygdom har en mere uhensigtsmæssig livsstil og har øget risiko for at udvikle

et misbrug af rusmidler. Vi ved også, at de ikke søger eller tilbydes rettidig forebyggende og

livreddende behandling og at der er risici og bivirkninger ved den medicinske behandling.

SURVIVE-projektets overordnede formål har derfor været at undersøge årsagerne til den markant

forhøjede dødelighed hos personer med psykisk sygdom, hvor hovedfokus har været på dem med de

sværeste psykiatriske diagnoser, såsom skizofreni og svær depression.

Viden om død kan redde liv ved forebyggelse af for tidlig død via biddrag til en mere kvalificeret

behandling af psykisk syge.

I denne rapport præsenteres et klinisk relevant talmateriale samt både statistisk bearbejdede og ikke

statistisk bearbejdede data. Der præsenteres data fra SURVIVE projektets forskningsprojekter, både

de på nuværende tidspunkt afsluttede og de endnu igangværende. Endvidere vil en perspektivering

med fremadrettede muligheder på baggrund af de nuværende data blive præsenteret.

Det er vigtigt at understrege, at SURVIVE-populationen er en selekteret population, hvorfor der ikke

direkte kan trækkes paralleller til hele gruppen af personer med en psykisk lidelse i Danmark.

Resultaterne kan give et indblik i, hvad de måske mest sårbare og udsatte danskere med psykisk

sygdom dør af, mekanismerne bag, hvad de i øvrigt lider af og hvordan deres brug af medicin og

misbrugsstoffer tegner sig.

De foreliggende databaser og biobanker, som projektet har medført, er en nyskabelse inden for

retsmedicinen.

De er grundlaget for de her præsenterede forskningsresultater og vil også ved en fremadrettet

opfølgning give mulighed for undersøgelse af flere sammenhænge mellem for tidlig død, herunder

eksempelvis genvariationer og omsætning af psykofarmaka.

SURVIVE er organiseret gennem en styregruppe med repræsentanter fra Danmarks tre

retsmedicinske institutter ved hhv. Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk

Universitet. De tre Institutter har medfinansieret projektet. Samlet har Satspuljen og en

finanslovsbevilling støttet SURVIVE med 6 millioner kroner. I tillæg er SURVIVE finansieret med

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

ca. 14 millioner kroner fra offentlige og private fonde til nuværende og kommende projekter

–

det

drejer sig om: Novo Nordisk Fonden, Københavns Medicinsk Selskab, Lundbeckfonden, Oda og

Hans Svenningsens fond, Augustinusfonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond samt Region Syd.

Uden de pårørendes samtykke til SURVIVE ville projektet ikke kunne lade sig gøre. Vi vil

derfor gerne takke de pårørende for deres anerkendelse og velvilje til SURVIVE projektet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

ET VÆSENTLIGSTE I

SURVIVE

HVAD ER SURVIVE?

Et dansk, retsmedicinsk forskningsprojekt, der kvalificerer vores forståelse

af årsager til overdødelighed blandt personer med psykisk sygdom. En population på 500 personer

med erkendt eller mistænkt psykisk sygdom, der døde mellem maj 2013 og maj 2015, blev

retsmedicinsk obduceret efter en udvidet protokol blandt andet med fokus på kemiske analyser, der

kan afsløre medicin og misbrugsstoffer i blodet. De afdødes pårørende blev spurgt om samtykke til

at data blev brugt til forskning.

HVAD GÅR DET UD PÅ?

Vi undersøgte betydningen af medicin og misbrugsstoffer, graden af

hjertekarsygdomme og betydningen af livsstilsfaktorer.

HVAD FANDT I UD AF?



Obduktionsprotokollen reducerede andelen af obducerede med ukendt dødsårsag med knapt

70% (tidligere 16% nu under 5%)



Godt 10% af personerne i SURVIVE døde af en medicinforgiftning og godt 20% af en

misbrugsrelateret forgiftning



Der blev fundet op til 16 forskellige lægemidler i blodet på dødstidspunktet hos enkeltpersoner



20% havde mere en tre forskellige medikamenter i blodet, 10% mere end 6 og 5% mere end



I de tre grupper med registerbekræftede psykiatriske diagnoser udgjorde forgiftning den

hyppigste dødsårsag



Der er sammenhæng mellem forekomst af psykiatrisk diagnose og antallet af medikamenter i

blodet



Der er en sammenhæng mellem forgiftningsdød og antallet af medikamenter i blodet



Ved medicinforgiftningerne var antidepressiva og antipsykotika (63%) den hyppigste

forgiftningsårsag.



70 % af de misbrugsrelaterede forgiftninger sås hos mænd



Methadonforgiftninger udgjorde 60% af de misbrugsrelaterede forgiftninger



25 % af dem med Methadon i blodet havde ikke indløst recept på Methadon



Koncentrationen af psykofarmaka i hjertevæv er optil 20 gange højere end i blodet, så

forgiftningsniveauer målt i blodet måske ikke er retvisende



Ophobningen af medicin i hjertevævet synes at variere på et personbestemt niveau



Fedt omkring hjertet synes at beskytte mod hjertekarsygdom



Personer med psykisk sygdom har et højere cellulært stressniveau i hjernen (oxidativt stress)



Kronisk stressbelastning kan påvises i hjerneområder og binyrerne hos afdøde psykisk syge



Der er et stor overlap mellem personer med psykisksygdom og misbrug



Udvikling af avancerede retsmedicinske metoder ved obduktioner herunder billeddiagnostik

skaber en mulighed for at validerer de kliniske diagnoser og forbedre obduktionsresultatet

HVAD HAR OVERRASKET?

Forekomsten af mere end et medikament i kroppen på

dødstidspunktet, der potentielt kan udgøre en farlig cocktail på grund af interaktion mellem

lægemidlerne og forklare en andel af dødsfaldene. Derudover har næsten 40 % en dobbeltdiagnose

–

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

dvs. både diagnosticeret psykisk sygdom og et misbrug af enten stoffer eller alkohol, hvilket peger i

retningen af at en optimering af behandlingen ved samtidig misbrug og psykisk sygdom er nødvendig.

Endelig har fundet af større koncentration af medicin i hjertevæv end i blodet sammenholdt med at

de undersøgte medikamenter overrasket, og det vides at kunne udløse hjerterytmeforstyrrelser.

HVEM FÅR ELLERS NOGET UD AF DET?

Projektet giver foruden ny og vigtig viden til det

psykiatriske område unik viden til områder såsom personlig medicin, genetik, diabetes,

hjertekarsygdomme, overvægt samt retsmedicinske metoder. Det er viden, som kan bruges til at

forebygge dødsfald og fremme livskvalitet både hos patienter med psykisk sygdom og patienter i

øvrigt. Endvidere viser projektet, at hele 90 % af pårørende er villige til at lade deres afdøde

pårørendes data indgå i forskning

–

der er blandt de efterladte en stor interesse for at få afklaring på

dødsårsager samt bidrage til kvalificeringen af behandling i psykiatrien.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

4 O

VERSIGT OVER TABELLER OG FIGURER

Afsnit 4 er en oversigt over tabeller og figurer med det formål at guide læseren og give et hurtigt

indblik i de her præsenterede resultater i SURVIVE

Figurer

Figur1:

Inkluderede i SURVIV akkumuleret over to år (1. maj 2013 til 31. april 2015)

Figur 2:

Flowdiagram, som viser udvælgelsen af SURVIVE-populationen

Figur 3:

Delprojekter i SURVIVE

Figur 4:

Fordeling af SURVIVE populationen i fire diagnosegrupper

Figur 5:

Procentfordeling af psykiatriske diagnoser i gruppen med anden psykiatrisk lidelse

Figur 6:

Procentuel aldersdistribution i SURVIVE-populationen, total og opdelt i køn

Figur 7:

Procentuel aldersfordeling (10-årsintervaller) i SURVIVE-populationen, opdelt på

diagnosegruppe.

Figur 8:

Fordeling af sager efter dødsmåde i SURVIVE-populationen, opdelt i diagnosegrupper.

Figur 9:

Procentuel fordeling af dødsårsager i SURVIVE-populationen som helhed, listet efter

hyppigste

dødsårsag. Dødsårsagerne er grupperet i kategorier efter WHO’s

diagnosesystem, ICD10.

Figur 10:

Procentuel fordeling af dødsårsager opdelt på diagnosegrupper

Figur 11:

Procentuel fordeling af forgiftningsårsager blandt forgiftningstilfælde i SURVIVE-

populationen

Figur 12:

Fordelingen af SURVIVE sager i forhold til antallet af forskellige lægemidler, som blev

fundet i blodet ved den toksikologiske undersøgelse

Figur 13:

Procentuelle fordeling af personer i SURVIVE i forhold til antallet af lægemidler i

blodet på dødstidspunktet fordelt på mindst en psykiatrisk diagnose og ingen psykiatrisk

diagnose

Figur 14: Procentuelle fordeling af personer i forhold til antallet af lægemidler i blodet

på dødstidspunktet og dødsårsagen forgiftning eller ej

Figur 15:

Viser antallet af sager de enkelte lægemidler eller misbrugsstoffer er fundet i.

Figur 16:

Andel af personer, der døde af forgiftning for hvert lægemiddel fundet i blodet

Figur 17: Opgørelse for hvert lægemiddel over, hvor mange afdøde, der havde afhentet

en recept på et apotek i perioden op til 6 måneder før dødsfaldet.

Figur 18:

Procentuel fordeling af psykofarmaka og opioider fundet ved retskemisk analyse af

blod, opdelt på diagnosegrupper

Figur 19:

Forekomst af formodede misbrugsstoffer i SURVIVE-populationen, opdelt på

diagnosegruppe

Tabeller

Tabel 1:

Gennemsnitsalder, median alder og aldersspænd for SURVIVE-populationen, total og

opdelt i køn

Tabel 2:

Kønsfordeling blandt SURVIVE-population, opdelt på diagnosegruppe

Tabel 3:

Gennemsnitsalder, median alder og aldersspænd for SURVIVE-populationen, opdelt på

diagnosegrupper

Tabel 4:

Fordeling dødsmåde blandt den totale SURVIVE-population

Tabel 5:

Fund af mere end ét lægemiddel/psykofarmakum ved retskemisk undersøgelse, opdelt

efter diagnosegruppe

Tabel 6:

Andel af SURVIVE-populationen med fund af alkohol i blodet ved retskemisk analyse,

opdelt på diagnosegruppe

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Tabel 7:

Tabel 8:

Andel af overvægtige i SURVIVE-populationen, opdelt på diagnosegruppe.

Forekomst af præ-diabetikere i SURVIVE-populationen, opdelt på

diagnosegruppe

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

5.1

AGGRUND OG FORMÅL

–

HVORFOR SKAL VI UNDERSØGE DE DØDE

AGGRUND

Personer med psykisk sygdom dør op mod 25 år tidligere end personer uden psykisk sygdom [1-6].

Hvad personer med psykisk sygdom dør af, er omdiskuteret. Ulykker og selvmord udgør en tredjedel

af dødsfaldene, og er klart medvirkende til overdødeligheden og den kortere forventede levetid.

Størstedelen af dødsfaldene skyldes dog fortsat naturlig død, hvor hjerte-/karrelaterede dødsfald

udgør den hyppigste dødsårsag. Hjerte-/karsygdomme er også en hyppig dødsårsag blandt ikke-

psykisk syge, men denne type af dødsfald forekommer tidligere hos personer med psykisk sygdom

[2-3,6-8] og det hos baggrunds-befolkningen registrerede fald i antallet af dødsfald forårsaget af

hjerte-/karsygdomme ses ikke hos personer med skizofreni [2].

Årsagen til tidlig død hos personer med psykisk sygdom er søgt forklaret med uhensigtsmæssig

livsstil med rygning, nedsat fysisk aktivitet, dårlige kostvaner og overvægt/fedme, der enten hver for

sig eller sammen kan medføre de kendte risikofaktorer til hjerte/kar død så som metabolisk syndrom

og sukkersyge. Dertil kommer tilbøjeligheden til et forbrug og/eller misbrug af rusmidler, alkohol og

medicin der yderligere øger risikoen for tidlig død [1-2,6,8-10].

Tilstedeværelse af psykisk sygdom er endvidere i sig selv anset som en risikofaktor, da den kan være

en barriere mod effektiv kontakt til sundhedsvæsnet og dermed behandling. Flere studier viser, at

somatisk sygdom blandt personer med psykisk sygdom oftere overses og at særligt skizofrene

sjældnere modtager eller indgår i samme behandlingsregimer og profylaktiske tiltag som personer

uden psykisk sygdom [2,5,9,10,13]. Ydermere kan den medicinske behandling af psykisk sygdom

øge sygelighed og risiko for tidlig død, idet nogle former for psykofarmaka medfører vægtøgning,

med risiko for metabolisk syndrom og sukkersyge, og nogle psykofarmaka øger risikoen for udvikling

af hjerterytmeforstyrrelser [1,2,5,9,11-12].

Selvom brugen af en enkelt type medicin ikke i sig selv er dødelig er det sandsynligt, at

kombinationen af medicinsk behandling og rusmidler, andre og flere typer af medicin,

uhensigtsmæssig livsstil eller eventuelt arvelige betinget sårbarhed til sammen kan være en dødelig

cocktail.

Derfor er der behov for mere viden om i hvilket omfang de enkelte ingredienser forekommer og

bidrager til døden, og hvilke kombinationer der kan være fatale. Målet er, at vi med den viden kan

kvalificere behandlingen af personer med psykisk sygdom, så de modtager rettidig behandling for

såvel somatiske sygdomme, misbrug og psykiske sygdomme, og potentielt øge livskvaliteten og

forebygge tidlig død.

Viden om død kan redde liv. En obduktion anses for at være det ultimative diagnostiske redskab til

at få vished om årsagen til døden. Ved at kende dødsårsagen og mekanismerne bag bestemte typer af

dødsfald, kan det fremadrettet hindres at andre lider samme skæbne.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

5.2

ORMÅL

Det overordnede formål med SURVIVE er:

At undersøge årsagerne til den markant forhøjede sygelighed og dødelighed blandt psykisk syge, særligt

skizofrene. Vi har villet komme dødsårsagerne, såvel medicinrelaterede som ikke-medicinrelaterede,

nærmere.

Delmålene for SURVIVE-projektet er at:



Afklare sammenhængen mellem somatisk sygdom og organforandringer i relation til livsstil,

grundsygdom, brug og misbrug af alkohol, lægemidler og euforiserende stoffer



Karakterisere bedre markører for forekomst og udvikling af hjerte- og hjertekarsygdomme end

de kendte og nuværende anvendte markører for metabolisk syndrom (bl.a. fedme, forhøjet

kolesteroltal og forhøjet blodsukker) blandt psykisk syge



Undersøge uforklarlige psykiatridødsfald med fokus på forholdet mellem medicinering og/eller

brug af flere stoffer på samme tid og hjerterytmeforstyrrelser



Karakterisere genvariationer med betydning for metabolismen af medicin og rusmidler samt

hjerterytmeforstyrrelser, herunder mekanismerne bag genregulering (epigenetik)



Validere molekylærbiologiske metoder anvendt på væv udtaget i forbindelse med obduktionen

til gavn for fremtidige undersøgelser

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

6 B

ESKRIVELSE AF

SURVIVE-

PROJEKTET

SURVIVE-projektet er et nationalt og tværfagligt obduktionsbaseret studie, som er gennemført

prospektivt på landets tre retsmedicinske institutter. Projektet omfatter personer med psykisk sygdom,

som ved deres død er omfattet af den gældende lovgivning om retslægeligt ligsyn og hvor der

efterfølgende udføres en retslægelig obduktion, jf. Sundhedslovens §§ 184-186. Grundlaget for

deltagelse i projektet er således den retslægelige obduktion.

SURVIVE er en særlig population. Nogle typer af dødsfald kræver at lægen henvender sig til politiet

med henblik på at, der foretages et retslægeligt ligsyn. Det drejer sig om dødsfald, hvor afdøde findes

død, hvor døden kommer uventet eller som følge af en ulykke, eller et formodet selvmord eller

vold/drab. Hvis dødsmåde og dødsårsag ikke er åbenlys efter ligsyn, vil politiet typisk rekvirere en

obduktion. Langt de fleste danskere dør en naturlig død som følge af et sygdomsforløb eller alderdom.

Disser personer indgår ikke i SURVIVE.

6.1 I

NKLUSIONSKRITERIER

I projektet inkluderedes alle med erkendt eller mistænkt psykisk sygdom, der blev obduceret på et af

landets tre retsmedicinske institutter fra 1. maj 2013 til 31. april 2015, hvilket medførte en population

på i alt 500 personer (se figur 1). Ved inklusion blev obduktionen udført efter en specielt udviklet,

standardiseret, landsdækkende obduktionsprotokol. Denne obduktionsprotokol levede op til de nyeste

internationale anbefalinger og indeholdt registrering af flere målrettede parametre rettet mod viden

om sygdomme, livsførelse, indtag af rusmidler og medicin, arveanlæg og årsager til død blandt

personer med psykisk sygdom. Desuden medførte obduktionsprotokollen en omfattende indsamling

af væv og en udvidet billeddiagnostik forud for obduktionen. For overblik over det samlede flow i

forbindelse med inklusionen af afdøde personer i SURVIVE henvises til figur 2.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

DATAINDSAMLINGSPERIODE

500

450

400

350

300

250

200

150

100

93 102

125

180

150

218

238

253

273

287

312

329 340

366

388

407

427

453

468 477

493 500

SDU

Figur 1: Akkumulering af inkluderede i SURVIVE. Fra 1. maj 2013 til 31. april 2015. KU:

Københavns Universitet, AU: Aarhus Universitet, SDU: Syddansk Universitet

Ved ethvert dødsfald i Danmark skal der tages stilling til om dødsfaldet er indberetningspligtigt til

politiet jf. Sundhedsloven og retslægelige ligsyn og obduktioner. Omkring 15 % af alle dødsfald

indberettes til politiet og af disse vælger politiet at gå videre med et retslægeligt ligsyn i en del af

disse (antal er ukendt). Ved det retslægelige ligsyn afgør politiet, om der skal foretages en obduktion

og antallet af disse obduktioner udgør knap 15% af alle indberettede dødsfald og ca. 2% af alle

dødsfald. Det er væsentligt at pointere, at der altid skal foreligge samtykke fra de pårørende til, at der

foretages en retslægelig obduktion og dette samtykke sørger politiet for at indhente. Kun i yderst

sjældne tilfælde blive en obduktion gennemført uden de pårørendes samtykke og da med en

dommerkendelse (disse er typisk i sager, hvor der er mistanke om en kriminel handling). Af de

dødsfald der i inklusionsperioden fik foretaget en retsmedicinsk obduktion indgik 34% som

potentielle SURVIVE individer. Cirka 30% af disse blev ekskluderet fra SURVIVE før eller under

obduktionen jf. eksklusionskriterierne herunder.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Figur 2 Flowdiagram, som viser udvælgelsen af SURVIVE-populationen.

AU=Aarhus

Universitet, SDU=Syddansk Universitet, KU=Københavns Universitet. N = antal

hovedgruppe. n=antal undergruppe. Procentangivelsen udgør andelen, som den gruppe

udgør af senest angivne hovedgruppe (N). Tal markeret med * er estimater.

6.2 E

KSKLUSIONSKRITERIER

Såfremt afdøde eksempelvis blev fundet længe efter døden var indtruffet (fremskreden forrådnelse)

eller dødsfaldet var sket i forbindelse med en forbrydelse, hvor politi og kriminalteknikere

gennemførte omfattende efterforskning, blev vedkommende ikke inkluderet i projektet.

6.3 O

BDUKTIONSPROTOKOLLEN

Obduktionsprotokollen i SURVIVE afveg fra den vanlige retslægelige obduktion ved, at der blev

fokuseret på registrering af flere og mere målrettede parametre og ved, at der på det materiale, som

almindeligvis udtages i forbindelse med en obduktion (blod, urin, øjenvæske og vævsprøver), blev

udført et mere systematisk og målrettet undersøgelsesprogram rettet mod viden om sygdomme og

dødsårsager hos personer med psykisk sygdom. Der blev ikke udtaget andre eller større prøver end

vanligt, men flere.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Der blev forud for obduktionen, som ved alle retslægelige obduktioner, foretaget en CT-scanning,

men for SURVIVE med en udvidet analyse, blandt andet registrering af mængden af kalk i hjertets

kranspulsårer (calciumscore), organ- størrelser og -forandringer, herunder fedtvævets lokalisation og

mængde samt bløddelsforandringer i hjertet ved MR-scanning.

Der er i SURVIVE udført kendte standardundersøgelser, som har inkluderet følgende systematiske

registreringer og målinger:



Fedme: Registrering manuelt og/eller ved CT-scanning højde, vægt, BMI, taljemål samt

fedtmængde lokaliseret i bughulen, omkring nyrerne og i underhuden (under og over talje niveau)



Sukkersygestatus: Ved retskemisk analyse af blod og urin



Kolesterol- og fedtsyrestatus: Ved retskemisk analyse af blod



Stofskiftehormonstatus: Ved retskemisk analyse af blod



Væskebalance: Ved retskemisk analyse af blod og urin



Bakteriologi: Screening for bakterier og virus ved klinisk mikrobiologisk analyse af blod,

spinalvæske, lunge-, hjerte-, hjerne-, lever-, og tonsilvæv



Mikroskopi ved standard farvemetoder til lysmikroskopi af kranspulsårer, hjerte-, lever-, fedt-,

muskel-, skjoldbruskkirtel- og nyrevæv



Undersøgelse for lægemidler og misbrugsstoffer: Ved standard retskemiske undersøgelser på

blod, urin, lever- og hjernevæv

Ud over standardundersøgelserne er der dels udviklet og anvendt en række nyere udviklings- og

forskningsrelaterede metoder, som omfatter:



Stereologi: Volumenbestemmelse af fedtvæv, volumenbestemmelse af graden af bindevæv i

hjertet, fraktionsbestemmelse af modent/umodent fedtvæv, graden af inflammation i fedtvævet,

graden af fedtcelleforekomst i lever, hjerte og muskel og graden af knogledensitet, tykkelsen af

binyrebarken



Calciummåling i kranspulsårerne: Udføres ved CT-scanning og ved måling af total

calciumindhold i kranspulsårerne ved måling af kalkindholdet i afkalkningsvæsken før

præparering til mikroskopi. Endvidere indgår der også calciummåling på knogler for at måle

tætheden af knoglevævet



Forsnævringsgrad af kranspulsårerne: Forsnævring registreres ved CT-scanning med kontrast



Genetikken består af etablerede metoder til registrering af genvariationer (forandringer i

arveanlæg). Genvariationer kan føre til, at kroppens evne til at omdanne fx medicin er ændret.

Blod og hjerte-, hjerne- og levervæv er undersøgt for genforandringer med betydning for

medicinomsætning og bivirkninger heraf. En af bivirkningerne er hjerterytmeforstyrrelser, som

også kan være arveligt betinget uden brug af medicin. Fedtvæv er genetisk undersøgt for evnen

til at gå fra umodent til modent fedtvæv.



MR-scanninger med henblik på registrering af væskeophobning i hjertemusklen samt

volumenbestemmelse af hjerneområdet hippocampus



Måling af markører for stress i hår-, urin- og rygmarvsvæskeprøver

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

6.4 S

AMTYKKEPROCESSEN

Efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter § 8 stk. 1,

blev pårørende til de afdøde spurgt om lov (informeret samtykke) til at anvende væv udtaget ved

SURVIVE-obduktionen til brug for forskning og udvikling i forbindelse med SURVIVE-projektet.

Samtykkeprocessen blev indledt med afsendelse af et brev til den afdødes pårørende, med information

om at vedkommende enten selv kunne tage kontakt eller ville blive kontaktet vedrørende SURVIVE-

projektet. I samme brev var vedlagt informationsfolder om SURVIVE-projektet samt en

samtykkeblanket. Ved den efterfølgende samtale med den pårørende kunne oplysninger om projektet

uddybes og eventuelle spørgsmål om projektet besvares. På baggrund af den skriftlige og mundtlige

information afgav den pårørende enten samtykke eller afslog. Der blev i overensstemmelse med

lovgivningen alene taget kontakt til nærmeste pårørende, samme person som ifølge politirapporten

også havde afgivet samtykke til, at der kunne foretages en obduktion.

Forud for indhentning af samtykker, var der i SURVIVE-projektet nedsat et team af læger, der havde

gennemgået en sparring med psykologer for at være klædt på til at håndtere mennesker i sorg, idet

projektets styregruppe var helt bevidste om det ubehagelige i at blive kontaktet angående et ønske om

forskning umiddelbart efter et dødsfald i familien.

Generelt oplevede vi et stort behov hos de pårørende for at tale om dødsfaldet samt et lige så stort

behov for at komme en dødsårsag nærmere og også en anerkendelse af at nogen tog disse for tidlige

dødsfald alvorligt.

Selvom det i mange tilfælde er ubehageligt at blive mindet om sine pårørendes død ved forespørgslen

om samtykke, var der knap 90% af de pårørende, som samtykkede til at deres afdøde pårørendes væv

og obduktionsdata kunne anvendes i SURVIVE.

I de tilfælde hvor de pårørende afstod for at samtykke er væv udgået af projektet. Lov om de

videnskabsetiske komite system kræver også, at hvis der opstår nye forskningsønsker, som ikke er

inkluderet i den givne information, skal de pårørende spørges på ny, derfor blev det også i forbindelse

med samtalen med de pårørende registreret om de ikke ønskede yderligere henvendelser. Hvis der

ikke kunne opnås kontakt med de pårørende, på trods af at deres opholdssted og kontaktdata var

kendt, udgik den afdøde også af projektet.

På baggrund af samtykkeprocessen er der således væv, prøver og analyser fra i alt 443 af de

oprindeligt 500 inkluderede personer.

6.5 R

EGISTERSAMKØRING

Der er på alle personer i SURVIVE indhentet baggrundsoplysninger samt helbredsoplysninger om

såvel somatisk som psykiatrisk sygdom samt udførte undersøgelser og behandling heraf i

sygehusvæsnet. Oplysningerne er indhentet ved at anvende de danske sundhedsregistre via de afdødes

personnumre. Alle registerdata er først indhentet efter der er søgt og opnået tilladelse ifølge gældende

datatilsynsregler til at modtage personhenførbare oplysninger.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Følgende registre er blevet anvendt til samkøring:



Landspatientregisteret



Dødsårsagsregisteret



Det Centrale Psykiatriregister



Registret over Stofmisbrugere i Behandling



Lægemiddelstatistikregistret



Det Nationale Alkoholbehandlingsregister



CPR-registret



Sygesikringsregistret

Ikke alle registeroplysninger er færdigbearbejdede til denne rapport men indgår i igangværende og

fremtidige forskningsprojekter på kohorten.

6.6 B

IOBANKER OG DATABASER

Udtaget vævsmateriale ved obduktionen indgår i SURVIVE forskningsbiobanker. Ved udgangen af

2018 er der således etableret en national SURVIVE data- og biobank, der indeholder

obduktionsrelaterede data og humant væv udtaget ved obduktionerne. Denne er godkendt af

Datatilsynet (referencenummer: SUND-2016-16) og den Nationale Videnskabsetiske Komite

(referencenummer: 1305373).

Formålet med biobankerne er at sikre data til fremtidig forskning og metodeudvikling. Brug af det

biologiske materiale vil til enhver tid kun blive anvendt i kommende projekter på baggrund af fornyet

informeret samtykke.

Der er oprettet følgende databaser på baggrund af ovenstående data:



Hoveddatabase



Dødsmåde- og dødsårsagsdatabase



Database om øvrige sygdomme fundet ved obduktionen (endnu ikke endeligt verificeret)



Samtykkedatabase



Toksikologidatabase (endnu ikke endeligt verificeret)



Biokemidatabase



Databaser med specifikke delprojekt resultater

6.7 D

ELPROJEKTER

–

OVERSIGT

Figur 3 nedenfor giver en oversigt over de delprojekter der på nuværende tidspunkt er tilknyttet

SURVIVE projektet. Nogle er afsluttet og andre er fortsat i gang, hvert delprojekt har sin specifikke

resultatdatabase, som indgår i den samlede data og biobank under SURVIVE. Disse specifikke

resultatdatabaser består som hoveregel kun af udvalgte cases fra SURVIVE og sjældent af hele

SURVIVE populationen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Figur 3. Delprojekter under SURVIVE.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

ROJEKTLEDELSE OG SAMARBEJDE

7.1 S

TYREGRUPPE OG ARBEJDSGRUPPER

SURVIVE er blevet til ved et samarbejde mellem de tre retsmedicinsk institutter i Danmark.

Projektet og samarbejdet ledes af statsobducent og professor Jytte Banner, Retsmedicinsk Institut,

Københavns Universitet. Styregruppen består endvidere af repræsentanter fra Institut for

Retsmedicin på Aarhus Universitet (professor, statsobducent Lene Warner Thorup Boel) og

Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet (professor, statsobducent Jørgen Lange Thomsen,

nu emeritus og herefter professor, statsobducent Peter Leth). Til styregruppen er endvidere tilknyttet

projektkoordinator Professor Niels Lynnerup, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.

Ved SURVIVE projektets start blev nedsat et rådgivende udvalg, som imidlertid aldrig rigtig blev

taget i brug da arbejdsgrupperne beskrevet herunder overtog funktionerne tiltænkt det rådgivende

udvalg. I arbejdsgrupperne er repræsentation af fagligt højt kvalificerede personer inden for andre

specialer og en del af arbejdsgruppens medlemmer har aktier i et eller flere delprojekter.

Retspatologi

Christina Jacobsen, Vicestatsobducent, KU

Tidligere vicestatsobducent Gyda Lolk Ottesen, KU

Vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, SDU

Klinisk patologi

Professor Ulrik Baandrup, AAU

Professor Niels Marcussen, SDU

Klinisk lektor Sönke Detlefsen, SDU

Psykiatri

Professor Merete Nordentoft, KU

Professor Martin Balslev, KU

Klinisk lektor John Teilmann Larsen, SDU

Toksikologi

Professor Kristian Linnet, KU

Lektor Sys Stybe Johansen, KU

Seniorforsker Jørgen Hasselstrøm, AU

Retskemiker Jakob Jornil, AU

Statistik

Seniorforsker Heather Boyd, Statens Serum Institut,

Professor Niels Lynnerup, KU

Radiologi

Professor Carsten Thomsen, Sjællands

Universitetshospital

Dr. Karl Erik Jensen, Rigshospitalet,

Osteologi

Professor Ellen Margrethe Hauge, AU

Lektor Michel Dalstra, AU

Genetik

Professor Niels Morling, KU

Seniorforsker Claus Børsting, KU

Kardiologi

Klinisk Lektor Klaus Fuglsang Kofoed,

Rigshospitalet

Dr. Niels Vejstrup, Rigshospitalet

Farmakologi

Professor Jørgen Rungby, AU, KU

Antropologi

Professor Niels Lynnerup, KU

Neuroanatomi

Professor Emeritus Morten Møller, KU

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

7.2 S

AMARBEJDE I ØVRIGT

Der er i øvrigt indgået samarbejde med dels andre større projekter og også afdelinger der har besiddet

ekspertise inden for analyse og metodeområder taget i brug i SURVIVE projektet. Disse samarbejder

omfatter bl.a.:



Copenhagen General Population Study ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital



CHANGE-kohorten ved Psykiatrisk Center, Region Hovedstaden,



Statens Serum Institut



Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet



Klinisk Farmakologisk Afdeling, Rigshospitalet



Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet



Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

8 SURVIVE

POPULATIONEN

–

EN STÆRKT SELEKTERET POPULATION

De 500 afdøde personer inkluderet i SURVIVE udgør en varieret og selekteret population, som er

præget af de særlige dødsfald, som fører til et retslægeligt ligsyn i samarbejde med politiet. Det er,

som tidligere nævnt, alene en juridisk beslutning, der ligger bag udvælgelsen af dødsfald, som får

udført ligsyn. Beslutningen om der efter det retslægelige ligsyn skal udføres obduktion, er også

politiets, men her med rådgivning fra overlæger ved Styrelsen for Patientsikkerhed og i København

en retsmediciner i dennes sted.

SURVIVE-populationen er dermed karakteriseret ved at være selekteret og kan derfor ikke ses som

en repræsentativ stikprøve for normalbefolkningen eller personer med en psykisk lidelse generelt.

I de nedenstående afsnit præsenteres forskellige aspekter af populationens karakteristika.

8.1 P

SYKIATRISKE DIAGNOSER I

SURVIVE

500 personer blev inkluderet i projektindsamlingsperioden på 2 år. Inklusionen var på baggrund af en

mistanke om psykisk sygdom. SURVIVE populationen består af 443 personer efter udeladelse af de

afdøde, hvis pårørende ikke gav samtykke til at indgå i SURVIVE projektet. Efter at have suppleret

SURVIVE-populationen med dataudtræk fra bl.a. Landspatientregistret (LPR) har vi kunnet koble de

psykiatriske diagnoser, som var blevet stillet på de enkelte personer til deres obduktionsresultat. Vi

har i denne rapport valgt at gruppere de psykiatriske diagnoser i fire grupper.

Grupperne er dannet

ud fra WHO’s diagnosesystem, ICD10, kapitel V: Psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser. Ved forekomst af mere end én

psykiatrisk diagnose, er den sværeste psykiske lidelse valgt

–

det vil sige, at afdøde kan have mere

end én psykiatrisk diagnose, men kategoriseres kun i én diagnosegruppe.

I SURVIVE opereres med følgende fire kategorier af psykiske lidelser, opstillet i hierarkisk

rækkefølge (for ICD10 inddeling og undergrupper se bilag 1):



Skizofreni



Depression



Anden psykiatrisk lidelse



Ingen psykiatrisk lidelse

Fraværet af en psykiatrisk diagnose i Landspatientregisteret udelukker ikke tilstedeværelsen af

psykisk sygdom. I Danmark behandles mange psykiske lidelser hos praktiserende læger og

privatpraktiserende psykiatere, uden at patienterne henvises til psykiatrisk speciallægebehandling i

sygehusvæsnet. Dette involverer bl.a. mange tilfælde af depression og stress-relaterede lidelser.

Praktiserende læger rapporterer ikke diagnoser til Landspatientregistret.

Dette betyder, at den sidste gruppe

–

gruppen uden psykiatriske diagnoser i Landspatientregistret,

stadig kan have været psykisk syge i live, men fik behandling hos egen læge/privatpraktiserende

psykiater. Denne gruppe inkluderer desuden også de personer, som slet ikke var psykisk syge, men

fejlagtigt blev mistænkt for dette på baggrund af de politimæssige oplysninger forud for obduktionen.

Afdøde med skizofrenidiagnose udgør 32 % af studiepopulationen, depression 18 %, anden

psykiatrisk lidelse 24 % og gruppen uden psykiatrisk lidelse udgør 26 % (se Figur 4).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

FORDELING DIAGNOSEGRUPPER

26%

32%

Skizofreni (n=141)

Depression (n=80)

Anden psykiatrisk lidelse (n=106)

Ingen psykiatrisk lidelse (n=116)

24%

18%

Figur 4. Fordeling af SURVIVE populationen i fire diagnosegrupper. Totalpopulation

N=443.

I gruppen med skizofreni har 13 % (n=18) udelukkende en skizofrenidiagnose, 3 % (n=4) både en

skizofreni- og depressionsdiagnose, 66 % (n=93) har skizofreni og en anden psykiatrisk diagnose end

depression og 18 % (n=26) har både en skizofreni-, depressions- og anden psykiatrisk diagnose.

I gruppen med depression har 11 % (n=9) udelukkende en depressionsdiagnose og de resterende 91

% (n=73) har både en depressionsdiagnose og en anden psykiatrisk lidelse.

I gruppen med anden psykiatrisk lidelse har 38 % (n=40) én psykiatrisk diagnose, 39 % (n=41) har

to psykiatriske diagnoser og 23 % (n=25) har tre eller flere psykiatriske diagnoser. I figur 5 ses

fordelingen af psykiatriske diagnoser i gruppen med anden psykiatrisk lidelse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

PSYKIATRISKE DIAGNOSER I GRUPPEN

ANDEN PSYKIATRISK LIDELSE

F50-F59 Adfærdsforstyrrelser

F34-F39 Andre affektive sindslidelser

F80-F89 Psykiske udviklingsforstyrrelser

F70-F79 Mental retardering

F90-F98 Adfærdsforstyrrelser opstået i barndom/adolescens

F30-F31 Manisk enkeltepisode og Bipolar affektiv sindslidelse

F00-F09 Organiske psykiske lidelser

F99 Psykiske lidelser, uspecificeret

F60-F69 Personlighedsforstyrrelser

F40-F48 Nervøse og stress-relaterede tilstande

F10-F19 Psykiske lidelser forårsaget af misbrug

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Figur 5. Procentfordeling af psykiatriske diagnoser i gruppen med anden psykiatrisk

lidelse (N=106).

Figuren angiver fordelingen af diagnoser uden hensyntagen til hvorvidt

afdøde havde mere end én diagnose. Bemærk at summen er mere end 100%, idet den enkelte

kan have diagnoser inden for flere grupper.

8.2

ØN

OG ALDERSFORDELING

8.2.1 Køn- og aldersfordeling

61 % af SURVIVE populationen består af mænd. Gennemsnitsalderen for hele populationen er 50 år,

hvor mænd generelt er yngre (48 år) end kvinderne (54 år), se tabel 1.

ALDERSFORDELING - TOTAL OG KØNSOPDELT

30%

25%

20%

15%

10%

Total mænd (n=272)

< 30 år

30-39 år

Total kvinder (n=171)

40-49 år

50-59 år

Total population (N=443)

60-69 år

> 70 år

Figur 6: Procentuel aldersdistribution i SURVIVE-populationen, total og opdelt i køn. N =

antal.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Gennemsnitsalder

(år)

Median alder (år)

Aldersspænd (år)

Minimumalder

Maksimumalder

Tabel 1: Gennemsnitsalder, median alder og aldersspænd

total og opdelt i køn. N = antal.

8.2.2 Køns- og aldersfordeling, diagnosegrupper

Kønsfordelingen blandt diagnosegrupper fremgår af tabel 2.

Skizofreni

(n=141)

n=45 n=96

Køn

32 % 68 %

Tabel 2: Kønsfordeling

Depression

(n=80)

Total mænd

(n=272)

Total kvinder

(n=171)

Total population

(n=443)

for SURVIVE -populationen,

Anden psykiatrisk Ingen psykiatrisk

lidelse

(n=106)

(n=116)

n=39 n=41 n=35

n=71

n=52 n=64

49 % 51 % 33 %

67 %

45 %

55 %

blandt SURVIVE-population, opdelt på diagnosegruppe. N = antal.

Gruppen med skizofreni har laveste gennemsnitsalder ved død (47 år) og døde gennemsnitligt 8 år

tidligere end gruppen uden psykiatrisk lidelse (tabel 4). Vi fandt ingen kønsforskelle i gennemsnitlig

alder i grupperne med skizofreni eller depression, men blandt gruppen med anden psykiatrisk lidelse

og gruppen uden psykisk sygdom er kvinderne omtrent 10 år ældre ved død end i gruppen af kvinder

med skizofreni (tal ikke vist i herværende rapport). Aldersfordelingen i de fire diagnosegrupper

fremgår af figur 7.

ALDERSDISTRIBUTION BLANDT DIAGNOSEGRUPPER

32%

28%

23%

20%

16%

10%

18%

23% 23%

20%

16%

13% 12%

8% 7%

20%

22%

16%

18%

29%

Skizofreni (n=141)

< 30 år

Depression (n=80)

30-39 år

40-49 år

Anden psykiatrisk lidelse

(n=106)

50-59 år

60-69 år

Ingen psykiatrisk lidelse

(n=116)

> 70 år

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Figur 7: Procentuel aldersfordeling (10-årsintervaller) i SURVIVE-populationen, opdelt på

diagnosegruppe. N = antal.

Skizofreni

(n=141)

Depression

(n=80)

Gennemsnitsalder (år)

Median alder (år)

Aldersspænd (år)

Minimumsalder

Maksimumalder

Tabel 3: Gennemsnitsalder, median alder og aldersspænd for SURVIVE -populationen,

opdelt på diagnosegrupper. N = antal.

8.3 D

ØDSMÅDER

Dødsmåden dækker over måden hvorpå døden indtrådte. Den opdeles i Danmark i fem kategorier:

Naturlig død, ulykke, selvmord, drab og uoplyst. Dødsårsagen er den årsag der primært førte til døden

hos den enkelte, således findes der en lang række dødsårsager inden for den enkelte dødsmåde. Drab

indgår ikke i SURVIVE populationen.

Nedenstående tabel 4 viser hvorledes dødsmåderne fordeler sig i SURVIVE-populationen som

helhed.

Naturlig

Ulykke

Selvmord

Uoplyst

(n=173)

(n=166)

(n=69)

(n=35)

39 %

37 %

16 %

Tabel 4: Fordeling dødsmåde blandt den totale SURVIVE-population (N=443). N = antal.

Anden psykiatrisk

lidelse

(n=106)

Ingen psykiatrisk

lidelse

(n=116)

DØDSMÅDE DIAGNOSEGRUPPER

49%

40%

35%

33%

26%

21%

14%

10%

21%

46%

Skizofreni (n=141)

Depression (n=80)

Naturlig

Ulykke

Anden psykiatrisk lidelse

(n=106)

Selvmord

Uoplyst

Ingen psykiatrisk lidelse

(n=116)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Figur 8: Fordeling af sager efter dødsmåde i SURVIVE-populationen, opdelt i

diagnosegrupper. N = antal.

8.4 D

ØDSÅRSAGER

I det følgende vises fordelingen af dødsårsager i SURVIVE-populationen. Dødsårsagerne er

grupperet i overordnede kategorier ud

fra WHO’s diagnosesystem, ICD10.

De overordnede

SURVIVE-dødsårsagskategorier er i udvalg som følger (for underinddeling se bilag 4):



FORGIFTNING



Medicinforgiftning: T36-T39, T41-T50, X40-X41, X43-X44, X60-X61, X63-X64; Y10-

Y11, Y13-Y14



Narkotikaforgiftning: T40, X42, X62, Y12



Alkoholforgiftning: T51, X45, X65, Y15



Anden forgiftning: T52-T65, X46-X49, X66-X69, Y16-Y19



HJERTE-/KARSYGDOM



TRAUME



MAVETARMSYGDOM



FØLGESYGDOM TIL KRONISK ALKOHOLMISBRUG



INFEKTION



ENDOKRINOLOGISK SYGDOM



KRÆFTSYGDOM



LUNGESYGDOM



SYGDOM I CENTRALNERVESYSTEMET (CNS-SYGDOM)



BLOD- OG IMMUNSYGDOM



PSYKIATRI



Skizofreni: F20-F29



Affektive lidelser: F30-F39



Anden psykiatrisk diagnose: F00-F09, F40-F99

Den overordnede fordeling af dødsårsager i hele SURVIVE-populationen er listet i Figur 9, efter de

hyppigst forekommende dødsårsager.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

DØDSÅRSAGER I SURVIVE-POPULATIONEN

Forgiftning

Hjerte-/karsygdom

Traume

Ukendt

Mavetarmsygdom

Følgesygdom til kronisk alkoholmisbrug

Infektion

Endokrinologisk sygdom

Kræftsygdom

Andet

Lungesygdom

CNS-sygdom

Øvrige

10%

20%

30%

40%

50%

Figur 9: Procentuel fordeling af dødsårsager i SURVIVE-populationen som helhed, listet

efter hyppigste dødsårsag.

Dødsårsagerne er grupperet i kategorier efter WHO’s

diagnosesystem, ICD10. Totalpopulation N = 443.

Der fandtes ingen større kønsforskelle i forhold til hvilken andel forgiftning og hjerte-/kar udgør som

dødsårsager.

Figur 10 viser fordelingen af dødsårsager i de enkelte psykiatridiagnosegrupper. I de tre grupper med

registerbekræftede psykiatriske diagnoser udgør forgiftning den hyppigste dødsårsag. I gruppen uden

en psykiatrisk lidelse var hjerte-karsygdom derimod den hyppigste dødsårsag, fulgt af forgiftning.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Figur 10: Procentuel fordeling af dødsårsager opdelt på diagnosegrupper.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

8.4.1 Hjerte-kar-sygdom

I gruppen med skizofreni var der en højere andel af kvinder hyppigere, der døde af

hjertekarsygdomme (kvinder 27 %, mænd 22 %). I gruppen med depression (kvinder 13 %, mænd 22

%) samt gruppen med anden psykisk lidelse (kvinder 9 %, mænd 15 %) var der en større andel af

mænd. Den højeste forekomst, og ligelig andel blandt kønnene ses hos gruppen uden psykisk sygdom

(kvinder og mænd begge 33 %).

Et tidligere studie udført på retsmedicinske obduktioner, som dog ikke udelukkende var personer med

psykisk sygdom, har vist en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af mere end ét lægemiddel i blodet

og pludselig hjertedød (15). Vi er derfor i gang med at undersøge om polyfarmaci kan have haft en

betydning for nogle af de hjerte-/karrelaterede dødsfald i SURVIVE. Eksempelvis var der i

SURVIVE blandt kvinderne med skizofreni 92 %, der havde mere end ét lægemiddel i blodet, og 83

% havde to eller flere psykofarmaka (lægemidler mod psykiatriske lidelser). Flere psykofarmaka,

heriblandt antipsykotika og antidepressiva har kendte, men dog sjældne, bivirkninger i form af

hjerterytmeforstyrrelser.

8.4.2 Forgiftning

Vi definerer forgiftning relateret til misbrug som et retskemisk fund af giftige niveauer i blodet af et

kemisk stof, der ikke er et indregistreret lægemiddel. Kategorien ”anden forgiftning” dækker alle over

kulilteforgiftning.

FORGIFTNINGSÅRSAGER SURVIVE-POPULATION

2% 6%

29%

Medicinforgiftning (n=52)

Forgiftning relateret til

misbrug (n=115)

Alkoholforgiftning (n=3)

Anden forgiftning (n=11)

63%

Figur 11: Procentuel fordeling af forgiftningsårsager blandt forgiftningstilfælde i

SURVIVE-populationen. N = antal.

Der er en ligelig fordeling kønnene imellem hvad angår andel af medicinforgiftning. I de

misbrugsrelaterede dødfald udgør mændene langt størsteparten (70 %).

Blandt dødsfald forårsaget af medicinforgiftning, er den hyppigste forgiftningsårsag antidepressiva

og antipsykotika (63%). Blandt forgiftningsdødsfald relateret til misbrug, udgør metadonforgiftning

knap 60 %, andre opioider (inkl. codein og morfin) 16 % og andre syntetiske narkotika 10 %.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Forgiftning er den hyppigste dødsårsag blandt grupperne med en psykiatrisk diagnose. Blandt mænd

med skizofreni, anden psykisk lidelse og uden psykisk sygdom dør langt de fleste af misbrugsrelateret

forgiftning (hhv. 79 %, 70 %, 76 %), hvorimod mænd med depression har en ligelig fordeling mellem

misbrugsrelateret- og medicinrelateret forgiftning (hhv. 47 % og 47 %).

Kvinder med depression, anden psykiatrisk lidelse og ingen psykiatrisk lidelse dør hyppigst af

misbrugsrelateret forgiftning (hhv. 45 %, 63 %, 58 %) og skizofrene kvinder dør hyppigst af

medicinforgiftning (53 %). I 92% af alle forgiftningsdødsfald findes der mere end ét lægemiddel i

blodet.

8.5 R

ETSKEMISK ANALYSE AF BLOD

LÆGEMIDLER OG MISBRUGSSTOFFER

I det følgende afsnit gennemgås resultaterne af de retskemiske undersøgelser på blod-, urin- og

øjenvæskeprøver udtaget under obduktionerne. Resultaterne bliver flere steder sammenholdt med

registeroplysninger om recepter på de lægemidler, der blev fundet.

8.5.1 Polyfarmaci, frekvent medicin og ordination

Hos de 443 afdøde personer inkluderet i SURVIVE blev der ved retskemisk undersøgelse fundet

mellem 0 og 16 forskellige lægemidler i blodet på dødstidspunktet (figur 12). 93% havde mindst ét

lægemiddel i blodet ved dødstidspunktet og 50% havde mellem 2 og 6 lægemidler i blodet.

Figur 12 Fordelingen af SURVIVE sager i forhold til antallet af forskellige lægemidler, som

blev fundet i blodet ved den toksikologiske undersøgelse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Figur 13: Procentuelle fordeling af personer i SURVIVE i forhold til antallet af lægemidler

i blodet på dødstidspunktet fordelt på mindst en psykiatrisk diagnose og ingen psykiatrisk

diagnose

Figur 14: Procentuelle fordeling af personer i forhold til antallet af lægemidler i blodet på

dødstidspunktet og dødsårsagen forgiftning eller ej

I figurerne 13 og 14 er fordelingen af personer i SURVIVE på antallet af lægemidler i blodet delt

yderligere op med hensyn til om den afdøde havde mindst én psykiatrisk diagnose eller ingen (figur

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

13) og om dødsårsagen var forgiftning eller ej (figur 14). Begge testede variable, altså psykiatrisk

diagnose eller dødsårsag forgiftning ses at forskyde fordelingen mod højre i graferne. Begge

forskydninger er statistisk signifikante (p<0,0001, Mann-Whitney U Test), hvilket betyder at

forekomst af psykiatrisk diagnose og forekomst af forgiftningsdød har en statistisk betydende

sammenhæng med at der fandtes mere end et lægemiddel i blodet på dødstidspunktet. Der er også

testet for om, der kunne findes en sammenhæng mellem antallet af lægemidler i blodet og afdødes

køn, hvilket ikke var tilfældet (p=0.359, Mann-Whitney U Test).

8.5.2

Hyppighed af lægemidler og misbrugsstoffer i blodet hos SURVIVE populationen

Figur 15 viser antallet af sager de enkelte lægemidler eller misbrugsstoffer er fundet i. Kun

stoffer der er fundet i mindst 10 sager er vist. De lægemidler som er omfattet af

’Bekendtgørelse om euforiserende stoffer’ er fremhævet med fed. Ethanol omfatter

påvisning i både urin og øjenvæske, idet ethanol kan dannes i små mængder i blodet spontant

efter døden. Øvrige stoffer er påvist i blod.

Frekvenstabellen (figur 15) ovenfor viser de lægemidler, der er påvist hos mindst 10 afdøde i

SURVIVE populationen. Paracetamol er det mest hyppige lægemiddel der findes i blodet, hvilket kan

hænge sammen med, at det er et meget almindelig håndkøbslægemiddel i Danmark samt anvendes

som basis smertedækkende lægemiddel på hospitaler.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Methadon er det anden mest hyppige lægemiddel i SURVIVE populationen. Methadon anvendes

oftest som substitionsbehandling mod misbrug af opioider (f.eks. heroin og tramadol). Vi må derfor

antage, at Methadon i SURVIVE-studiet enten er ordineret som misbrugsbehandling eller alternativt

anskaffet ulovligt i misbrugsøjemed.

Af ulovlige misbrugsmidler findes amfetamin, kokain og THC (den aktive bestanddel i cannabis) i

hhv. 33, 36 og 77 sager. Blandt SURVIVE-sagerne er der 126 sager (28,4 %), hvor mindst én af

stofferne methadon, amfetamin eller kokain er tilstede. Lægges THC til dette, drejer det sig om 151

sager (34,1 %). Ud fra dette, er der formentlig omtrent en 1/3 af SURVIVE-sagerne, hvor der er tale

om et stofmisbrug. Foruden dette er der også blandt de mere hyppige lægemidler adskillige

benzodiazepiner, f.eks. clonazepam og diazepam, der alle er afhængighedsskabende lægemidler.

Til misbrugsmøntret kan der tillægges, at ethanol (alkohol) er det tredje mest hyppige stof og fundet

i blodet hos 72 personer, hvor gennemsnitspromillen var 1,37.

De resterende lægemidler er overvejende antipsykotika og antidepressiva, hvor hhv. quetiapin og

citalopram er de mest frekvente. En alvorlig psykisk lidelse såsom skizofreni eller alvorlig depression

må antages at føre til en medicinsk behandling med disse medikamenter.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Figur 16: Andel af personer, der døde af forgiftning for hvert lægemiddel fundet i blodet.

Den striplede linje indikerer 50 %. De lægemidler som er omfattet af ’Bekendtgørelse om

euforiserende stoffer’ er fremhævet med fed.

Figur 16 viser andelen af forgiftningsdødsfald, grupperet efter lægemidler fundet i blodet ved

retskemisk undersøgelse. Figuren angiver alene om lægemidlet var tilstede i blodet, men dette er ikke

ensbetydende med om lægemidlet forårsagede forgiftningen.

Ved fund af Quetiapin i blodet var dødsårsgen dog en forgiftning i 50% af tilfældene samtidig ses der

blandt de lægemidler, hvor mere end 50 % af tilfældene var et forgiftningsdødsfald en overvægt af

de euforiserende lægemidler. Dette kan indikere, at disse lægemidler oftere indgår i forgiftninger,

men det kan ikke konkluderes alene på baggrund af denne figur. Methadon er det lægemiddel som er

tilstede i flest forgiftningssager.

8.5.3 Lægeordineret versus ikke lægeordineret

Ved samkøring af registerdata fra Lægemiddelstatistikregisteret kan vi få en fornemmelse af, om det

vi har påvist i blodet hos de afdøde i SURVIVE populationen var ordineret og afhentet på et apotek,

dvs. medicin som afdøde var i behandling med. Vi har dog ikke data på medicin udleveret på

hospitaler, bosteder eller misbrugscentre.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Figur 17 Opgørelse for hvert lægemiddel over, hvor mange afdøde, der havde afhentet en

recept på apotek i perioden op til 6 måneder før dødsfaldet. De lægemidler som er omfattet

af ’Bekendtgørelse om euforiserende stoffer’ er fremhævet med fed.

Figur 17 er en opgørelse for hvert lægemiddel påvist i blodet ved retskemisk undersøgelse og om det

var afhentet via en recept på et apotek op til 6 måneder før dødsfaldet. Af figuren ses blandt andet at

ingen personer der havde Metoclopramid (et middel mod kvalme) i blodet på dødstidspunktet har

afhentet en recept på dette. Det skyldes formentlig at Metoclopramid udelukkende er givet under

indlæggelse på hospital, hvorved receptinformationer ikke er tilgængelig via register. Det samme gør

sig gældende for Amiodaron.

Salicylsyre, Paracetamol og Ibuprofen er alle tilgængelige stoffer i form af almindelig

håndkøbsmedicin, hvilket kan forklare at der ikke findes recepter for disse lægemidler.

Figuren viser også at stoffet Methadon, der anvendes primært til behandling af afhængighed, ikke er

udskrevet på recept i næsten 3/4 af de dødstilfælde, hvor det findes i blodet. Dette kunne indikere at

stoffet også handles illegalt.

For de fleste antipsykotika og antidepressiva, er der i op til 25 % af tilfældene ikke indløst en recept.

Der er ikke er et åbenlyst misbrugspotentiale ved disse lægemidler. Det er muligt at den afdøde kan

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

have erhvervet sig medicinen gennem et psykiatrisk behandlingssted om end indtagelse i misbrugs

øjemed ikke kan udelukkes. Det ses også at antidepressiva som lægemiddelgruppe i højere grad var

udstedt på recept end antipsykotika og beroligende medicin.

8.5.4 Retskemiske fund fordelt efter psykiatrisk diagnose

Dette afsnit fokuserer på hyppigheden af psykofarmaka og stærkt smertestillende medicin (opioider)

fundet ved retskemisk analyse inddelt efter de fire psykiatriske diagnosegrupper. Ved opgørelse over

forekomst af mere end ét lægemiddel i blodet, er her også inkluderet andre lægemidler end førnævnte

to kategorier. Lægemiddelkategorierne er grupperet efter

WHO’s system til klassifikation af

lægemidler, ATC-systemet.

Nedenstående ses oversigten lægemiddelgrupperingerne benyttet til det følgende afsnit:



ANTIPSYKOTIKA



N05A (fraset N05AN Lithium): Antipsykotika



ANTIDEPRESSIVA



N06A: Antidepressiva



BENZODIAZEPINER



N05BA, N05CD og N03AE: Benzodiazepin-derivater



N05CF: Benzodiazepin-relaterede lægemidler



ADHD-MEDICIN



N06B: Psykostimulantia, lægemidler benyttet til ADHD-behandling



LITHIUM



N05AN: Lithium



OPIOIDER



N02A: Opioider

PSYKOFARMAKA OG OPIOIDER I BLOD

75%

69%

59%

48%

36%

30%

46%

36%

28%

30%

17%

6% 4%

Skizofreni (n=141)

5% 5%

Anden psykiatrisk lidelse

(n=106)

2% 0%

Ingen psykiatrisk lidelse

(n=116)

50%

37%37%

31%

62%

Antipsykotika

Antidepressiva

Benzodiazepiner

ADHD-medicin

Lithium

Opioider

Depression (n=80)

Figur 18: Procentuel fordeling af psykofarmaka og opioider fundet ved retskemisk analyse

af blod, opdelt på diagnosegrupper. N = antal.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Tilstedeværelse af mere end ét lægemiddel i blodet forekommer særlig hyppigt blandt alle de tre

grupper, der havde en psykiatrisk diagnose (80-84 %, tabel 6). Tilstedeværelse af mere end ét

psykofarmakum ca. dobbelt så hyppig blandt diagnosegrupperne sammenlignet med gruppen uden

psykiatrisk diagnose (tabel 5).

Skizofreni

(n=141)

Fund af mere end et 84 %

lægemiddel

Fund af mere end et 69 %

psykofarmakum

Depression

(n=80)

83 %

74 %

Anden psykiatrisk

lidelse

(n=106)

80 %

58 %

Ingen psykiatrisk

lidelse

(n=116)

65 %

34 %

Tabel 5: Fund af mere end ét lægemiddel/psykofarmakum i blod ved retskemisk

undersøgelse, opdelt efter diagnosegruppe. N= antal.

8.5.5 Misbrug

Misbrug eller formodningen herom, er i denne rapport opgjort på fund af kendte lægemidler forbundet

med misbrugsbehandling/substitutionsbehandling (methadon/buprenorphin), misbrugsstoffer og

fund af alkohol i blodet. Der er ikke til denne opgørelse koblet med diverse registre fra da afdøde var

i live og ej heller kobling til lægemiddeldatabasen. Der kan derfor ikke drages konklusioner

vedrørende, hvorvidt afdøde var i behandling for opioidafhængighed eller om afdøde misbrugte

lægemidlerne methadon/buprenorphin. Lægemidler forbundet med misbrugsbehandling (med

tilhørende ATC-kode) og rusmidler, ses hernedenfor.



SUBSTITUTIONSLÆGEMIDLER



N02BC: Lægemidler benyttet til behandling opioidafhængighed

(Methadon og Buprenorphin)



RUSMIDLER



Hash (THC)



Ecstasy (MDMA)



Amfetamin



Kokain



Heroin (6-MAM, heroin-metabolit)



Alpha-PVP (psykostimulantia, designerdrug)



Methoxetamin (kemisk analog til ketamin)



Flubromazepam (benzodiazepin-lignende designerdrug)



ALKOHOL



Fund af ethanol i blod uanset koncentrationsniveau

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

MISBRUGSSTOFFER I BLOD

17%

14%

13%

10%

13%

18%

13%

Methadon/Buprenorphin

Rusmidler

Rusmidler +Methadon/Buprenorphin

Skizofreni (n=141)

Depression (n=80)

Anden psykiatrisk

lidelse (n=106)

Ingen psykiatrisk

lidelse (n=116)

Figur 19: Forekomst af formodede misbrugsstoffer i SURVIVE-populationen, opdelt på

diagnosegruppe. N = antal.

Misbrugsstoffer (lægemidler og rusmidler) findes i blodet hos 35 % af den samlede SURVIVE-

population og hyppigst i diagnosegrupperne anden psykiatrisk lidelse (50 %) og skizofreni (37 %).

Fordelingen af personer med alkohol i blodet på dødstidspunktet kan ses af tabel 6.

Anden psykiatrisk

Ingen psykiatrisk

lidelse

(n=141)

(n=80)

(n=106)

(n=116)

Alkohol 14 %

29 %

24 %

20 %

Tabel 6: Andel af SURVIVE-populationen med fund af alkohol (ethanol) i blodet ved

retskemisk analyse, opdelt på diagnosegruppe. N = antal.

8.6 L

IVSSTILSFAKTORER

OVERVÆGT OG SUKKERSYGE

I det følgende afsnit gennemgås obduktionsfund, der relaterer til livsstilssygdommen. Resultaterne er

inddelt efter de fire psykiatriske diagnosegrupper.

54 % af SURVIVE-populationen er overvægtige (57 % af mænd og 49 % af kvinder) og 22% svært

overvægtige (24 % mænd, 21 % kvinder). Tabel 7 viser andelen af overvægtige og svært overvægtige

i de fire diagnosegruppe. Både overvægt (BMI > 25) og svær overvægt ses hyppigst blandt personer

der havde diagnosen skizofreni eller depression, hvilket er i overensstemmelse med viden om, at disse

tilstande øger risikoen for overvægt.

Skizofreni

Depression

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Skizofreni

Overvægt (BMI ≥ 25)

Svær overvægt (BMI ≥ 30)

(n=140)

59 %

27 %

Depression

(n=80)

58 %

26 %

Anden psykiatrisk

lidelse

(n=103)

51 %

22 %

Ingen psykiatrisk

lidelse

(n=113)

49 %

15 %

Tabel 7: Andel af overvægtige i SURVIVE-populationen, opdelt på diagnosegruppe. BMI

= Body Mass Index, vægt i kg/højde i m

Såkaldt prædiabetisk tilstand, hvor ”langtidsblodsukkeret” HbA1c er forhøjet som tegn på mulig ikke-

erkendt sukkersyge (HbA1c > 38 mmol/mol) forekommer hos 16 % af SURVIVE-populationen,

hyppigere blandt kvinder sammenlignet med mænd (hhv. 18 % og 14 %). Hyppigheden er størst

blandt personer, der havde en skizofrenidiagnose (22%) se tabel 8.

Skizofreni

(n=122)

22 %

Depression

(n=63)

Anden psykiatrisk

lidelse

(n=86)

14 %

Ingen psykiatrisk

lidelse

(n=95)

14 %

Prædiabetisk tilstand

Tabel 8: Forekomst af præ-diabetikere i SURVIVE-populationen, opdelt på

diagnosegruppe. Præ-diabetisk tilstand defineret ud fra HbA1c-måling > 38 mmol/mol på

blod ved retskemisk analyse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

IDENSKABELIGE RESULTATER

I det følgende redegøres kun for afsluttede delprojekter og enkelte resultater fra endnu ikke afsluttede

delprojekter.

9.1

ED FOKUS PÅ HJERTET OG LIVSSTILSSYGDOMME

9.1.1 Metabolisme og inflammation

–

Fedtvævs betydning for hjertekarsygdomme

Læge Martin Roest Christensen, har i november 2018 på baggrund af data og materiale fra SURVIVE

forsvaret en ph.d. afhandling, der omhandler fedme og det metaboliske syndrom (MetS, se infoboks)

i relation til blandt andet hjerte-karsygdom og studier til måling af såkaldt oxidativt stress i SURVIVE

populationen.

Det metaboliske syndrom (MetS) er en samlebetegnelse for samtidig tilstedeværelse af mindst tre ud

af fem såkaldte livsstilssygdomme. De fem tilstande er følgende:

Central fedme (øget omfang omkring maven)

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodsukker

Forhøjede fedtstoffer i blodet

Lavt HDL-kolesterol

i daglig tale det ”gode” kolesterol

Der er blevet udviklet en metode til påvisning af det metaboliske syndrom hos afdøde. Metoden viste

sig anvendelig ved sammenligning med registerdata og den blev efterfølgende brugt i yderligere

studier.

Koncentrationerne af markører for oxidativt stress (en tilstand hvor cellernes stofskifte afspores og

medfører skader på cellens bestanddele, bl.a. kernesyrerne RNA og DNA) blev målt i urin og

rygmarvsvæske (CSV). Vi påviste forhøjede niveauer af disse markører i urinprøver hos de afdøde i

SURVIVE populationen i forhold til de niveauer levende, psykisk raske personer har. Dette kunne

tyde på en højere forekomst af biologisk stress i kroppen som helhed hos personer med psykisk

sygdom. Derudover indikerede vores data, at det i hjernen primært er DNA (det stabile arvemateriale)

frem for RNA (det ustabile arvemateriale), som rammes af oxidative skader hos personer med psykisk

sygdom.

Vi har målt størrelsen af fedtceller i fire typer af fedtvæv: fedt fra låret, fedt fra ballen, fedt omkring

tarmen og fedt omkring hjertet. Fedtcellestørrelsen sammenlignede vi med forekomsten af MetS og

hjerte-karsygdom. Fedtceller omkring hjertet viste sig i vores studie at hænge sammen med nedsat

forekomst af hjertekarsygdom på samme måde som fedtceller på hofterne vides at gøre.

Overordnet har resultaterne af denne ph.d.-afhandling understreget brugbarheden af

obduktionsbaseret materiale til at undersøge sygdomsmekanismer. Vi har etableret en model til at

bestemme forekomsten af MetS blandt afdøde, hvilket kan bruges fremover til nærmere undersøgelse

af dette syndrom. Vores resultater vedrørende oxidativ stress kan bidrage til udviklingen af

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

behandlinger rettet mod oxidativt stress blandt personer med psykisk sygdom. Slutteligt har vi påvist

mulige gavnlige effekter af fedtvæv omkring hjertet, der aldrig tidligere har været beskrevet.

9.1.2 Prognostiske markører for hjertekarsygdom

–

Calciumscore og billeddiagnostik

Læge Alexandra Gheorghe har i sit nyligt afleverede ph.d. studie set på hjertekarsygdom, som globalt

set er den hyppigste dødsårsag, med forkalkning kranspulsårerne som den mest almindelige.

Relevansen af dette delstudie er begrundet

i, at personer med psykisk sygdom ikke har det samme

registrerede fald i antallet dødsfald relateret til hjertekarsygdom,

som det er set i

baggrundsbefolkningen.

Computed Tomography (CT) skanning af hjertet og CT-koronarangiografi (undersøgelse af

kranspulsårerne med kontrastvæske), anvendes både i klinisk (dvs. på levende patienter) og

retspatologisk regi til diagnosticering af hjerte-/karsygdom. Post-mortem CT skanning (PMCT, CT-

skanning udført efter døden) anvendes i dag altid i Danmark før udførslen af en obduktion. PMCT-

koronarangiografi kan også anvendes, men dette gøres ikke systematisk. Formålet med skanning er

at understøtte den retspatologiske læge med hensyn til obduktionsstrategi og dokumentation af de

eventuelle obduktionsfund.

Det overordnede formål med denne PhD afhandling var at undersøge venstre hjertekammers

muskelmasse og forkalknings- og forsnævrings graden i kranspulsårerne ved hjælp af PMCT og

PMCT-koronarangiografi. Skanningsresultaterne blev sammenlignet med obduktionsfundene

inklusiv mikroskopisk undersøgelse. Vi ønskede at undersøge, om der var en sammenhæng mellem

diagnostiske fund før døden og fund ved obduktionen, for dermed at bidrage til ny viden inden for

retspatologisk PMCT og diagnostik, og samtidigt bidrage til dokumentation og validering af klinisk

diagnostik af hjertekarsygdomme.

Forstørrelse af venstre hjertekammers muskelmasse er en kendt risikofaktor for hjertedød. På levende

patienter kan denne muskelmasse vurderes ved CT, hvor den beregnes ud fra CT baseret måling af

venstre ventrikels muskelvolumen. Omregningen til masse foregår ved at anvende en særlig værdi

kaldet hjertemuskelmassefylden, som i litteraturen er angivet med forskellige værdier. En korrekt

massefyldeværdi er en forudsætning for, at patienterne kategoriseres korrekt i syge og ikke-syge. I

det første delstudie blev hjertemuskulaturens massefylde beregnet ud fra obduktionsdata. Venstre

hjertekammers muskelvolumen blev bestemt ved hjælp af PMCT og venstre hjertekammers

muskelvægt blev bestemt ved obduktion, den viste sig at være forskellig fra den standard, der er fulgt

i klinikken i årevis således at nogle af de undersøgte levende i klinikken ikke fanges ved denne

metode.

Vi undersøgte også sammenhængen mellem Agatston score (AS, et mål for forkalkningsgraden i

kranspulsårerne bestemt ved CT), og den faktiske calciummængde i kranspulsårerne, som blev målt

ved atom absorptions spektroskopi (AAS). Begge målinger blev endvidere sammenlignet med

forkalknings- og forsnævringsgraden i kranspulsårerne påvist ved obduktionen. Derved kunne der

udledes en forkalknings- og forsnævringsstatus for kranspulsårerne baseret på PM fund, der er

sammenlignelig med en klinisk bestemt forkalknings- og forsnævringsstatus baseret på CT-

skanninger af levende.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Endvidere undersøgte vi mulighederne for at anvende AS og PMCT koronarangiografi som et samlet

værktøj i retspatologisk regi. Dette blev gjort ved at sammenligne resultaterne af de ovennævnte

undersøgelsesmetoder med obduktionsfundene, inklusive den vævsmikroskopiske vurdering. AS og

PMCT koronarangiografi viste høj nøjagtighed i forhold til at påvise forkalkning i kranspulsårene og

rimelig nøjagtighed i forhold til at påvise forsnævringer i kranspulsårerne.

Overordnet understreger resultaterne i denne ph.d. afhandling brugbarheden af PMCT-metoder i

forbindelse med obduktion. Post-mortem undersøgelse af hjertet og dets strukturer er vigtig, ikke kun

for at kortlægge hjerte-kar-sygdomme og fastslå dødsårsagen, men også for at kunne styrke evidensen

af kliniske hjerteundersøgelser til gavn for de levende og for at opnå direkte sammenlignelighed

mellem kliniske undersøgelser og obduktionsbaserede undersøgelser.

9.2

ED FOKUS PÅ MEDICINERING OG MISBRUG

9.2.1 Polyfarmaci

–

Mono/polyfarmaci vs hjerterytmeforstyrrelse og pludselig hjertedød

Kemiker Christian Fyhn Reuss, ph.d. har forsvaret sin ph.d. der var baseret på viden om at en stor

del af psykofarmaka har såkaldt QT-forlængende egenskaber, som, om end sjældent, kan medføre

udvikling af dødelige hjerterytmeforstyrrelser og at en højere koncentration af disse lægmidler i

hjertevævet er foreslået som en risikomarkør ift. lægemidlets evne til at forlænge QT-intervallet.

Dertil kommer, at risikoen for udvikling af hjerterytmeforstyrrelse under behandling med QT-

forlængende lægemidler, er øget hvis der samtidig er tilstedeværelse af hjertekarsygdom.

I studiet blev lægemiddelkoncentrationer i blod og hjertevæv målt og sammenlignet for otte

udvalgte QT-forlængende lægemidler.

Resultaterne viste at lægemiddelkoncentrationen i hjertemuskulaturen har stor variation fra person

til person. Der blev konsekvent fundet en højere lægemiddelkoncentration i hjertemuskelvæv

sammenlignet med blod, helt op til 20 gange højere end det anbefalede behandlingsniveau.

Studiet tyder på, at måling af lægemiddelkoncentration i blodet ikke med sikkerhed kan fortælle,

hvorvidt vedkommende er i behandling med den rette lægemiddeldosis, og ej heller hvorvidt

vedkommende er i risiko for hjerterytmeforstyrrelser. Herudover viste studiet, at forgiftning som

dødsårsag kan overses såfremt kun blodkoncentrationen tages i betragtning.

9.2.2 Dobbeltdiagnoser

–

Misbrug og psykisk sygdom

Læge Line Kruckow er i gang med et større epidemiologisk studie, hvor SURVIVE populationen

vil blive sammenlignet med registerdata fra flere forskellige befolkningsgrupper, herunder levende

personer med psykisk sygdom samt levende personer uden en psykisk lidelse. Netop i dette

delprojekt forsøger vi at tage højde for at SURVIVE projektet lider under ikke at have en

kontrolgruppe, hvilket forklares at studiedesignet og den lovgivning det retsmedicinske obduktioner

er underlagt.

Herværende del studie forventes at kunne afdække markører for tidlig død blandt særligt sårbare.

En stor del af psykisk syge kæmper med misbrugsproblematikker

–såkaldte

dobbeltdiagnoser

–

antallet ser ud til at være meget højere end hidtil antaget. Dertil kommer, at middellevetiden for

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

personer med både psykisk sygdom og misbrug er væsentligt lavere sammenlignet med personer, der

kun har et misbrug.

Den hyppigste dødsårsag blandt de psykisk syge i SURVIVE-populationen er forgiftning. Langt

størstedelen havde metadon og andre misbrugsstoffer i blodet og inklusionen i SURVIVE var ikke

på baggrund af en misbrugsproblematik. Disse observationer kan tyde på, at der måske er flere

misbrugere blandt personer med psykisk lidelse end tidligere antaget og at behandlingssystemet

ikke helt mestre kombinationen, da det enten er rettet mod psykisk sygdom eller misbrug.

Som led i dette delprojekt har vi set på den omvendte problematik, altså psykofarmaka-forbrug

blandt misbrugere [17], hvor der er vist en stigning i psykofarmaka-brug/misbrug fra 0-30 % fra

1992 til 2012.

Forudsætningen for at kunne give borgere med dobbeltdiagnoser den optimale behandling er at

finde ud af hvem de er. Dette delprojekt har til formål at identificere psykisk sygdom blandt

misbrugere, og misbrug blandt personer med psykisk sygdom. Dette opnås ved kombination af

registerforskning og retskemiske undersøgelser. Vi søger at kortlægge, hvor den profylaktiske og

behandlende indsats kan forbedres og i sidste ende nedsætte risikoen for tidlig død i gruppen.

Delprojektet forventes først endelig afsluttet om ca. 2 år.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

9.3

ED FOKUS PÅ STRESS

RELATEREDE FORANDRINGER

9.3.1 Stress-relaterede forandringer

–

Studie af celler og hormoner

Læge Johannes Rødbro Busch vil ved udgangen af maj 2019 afslutte sit delprojekt om stressrelaterede

forandringer. Baggrunden for dette studie er at stress er et fænomen, der hyppigt omtales i medierne

og påvirker mange danskeres hverdag. Stress er et kompliceret fænomen, der omfatter både

biologiske, psykologiske og sociale mekanismer. En simpel definition af stress er, at omgivelsernes

krav til individet overstiger, hvad man kan præstere permanent. Kroppen er i stand til at modstå dette

pres i en periode, men over længere tid er stressreaktionen skadelig.

Regulering af kroppens stressreaktion sker i hjernen, og en stressbelastning igangsætter en

kædereaktion, som bl.a. fører til udskillelse af stresshormonet kortisol. Kortisol gør kroppen i stand

til at håndtere kortvarigt stress, men langvarig stressbelastning og dermed langvarigt forøget

kortisolniveau, synes at påvirke både hjernestruktur og kroppens organer negativt. Psykisk syge må

antages at være udsat for langvarig stressbelastning grundet deres psykiske lidelse, livsstil og

medicinering.

Formålet med dette delprojekt har været at undersøge sammenhængen mellem svær psykisk

sygdom og de morfologiske forandringer i hjernestrukturer og binyrer involveret i stressreaktionen.

Dette er udført ved at beskrive form og størrelse af hjernestrukturer via MR- og CT-scanning af

hjernen, samt ved at beskrive antal, størrelse og aktivitet af de hormonproducerende celler i

binyrerne via mikroskopi. Endvidere er der fortaget måling af stresshormonet kortisol i hårprøver.

Vi har vist at post-mortem magnetisk resonans (PMMR)-skanning af hjernen kan bruges til

fremstille områder i hjernen, der er følsomme for stress. MR er særligt god til at undersøge

bløddele, såsom hjernen og har høj nøjagtighed. PMMR adskiller sig dog fra MR på levende pga.

forandringer, der indtræder i kroppen efter døden. Vi fandt, at hjerneområdet hippocampus er

næsten 10% mindre hos personer, der led af skizofreni, sammenlignet med afdøde uden en

psykiatrisk diagnose. Det stemmer helt overens med forskningsresultater baseret på levende. Vi har

dermed demonstreret, at PMMR kan blive et værdifuldt supplement til at foretage videnskabelige

undersøgelser om hjernens struktur.

Stresshormonet kortisol dannes i binyrebarken. Der hersker ikke enighed om, hvorvidt kronisk

stress medfører at binyrerne ændrer sig i form eller udseende. Vi undersøgte om binyrerne var større

eller tungere hos afdøde med svær psykisk sygdom, men fandt ingen forskel sammenlignet med

afdøde uden psykisk diagnosen. Vi foretog også en mikroskopisk undersøgelse af binyrebarkens

lag, hvor vi hos afdøde med skizofreni fandt en fortykkelse af det område, hvorfra kortisol primær

produceres. Dette kan tyde på, at der rent faktisk sker forandringer i binyrens opbygning ved

kronisk stress, men at disse forandringer ikke kan registreres, når man kun ser på hele kirtlen. Dette

resultat er ikke tidligere vist i mennesker.

Endelig har vi foretaget målinger af stresshormon i hårprøver. Denne metode har den fordel, at de

repræsenterer niveauet af stresshormon i måneden op til døden indtrådte, hvor målemetoder udført

på blod har repræsenteret et øjebliksbillede fra lige før døden. Planen er, at disse målinger skal

sammenholdes med resultaterne fra de øvrige studier for at undersøge, om der er en sammenhæng

mellem niveauet af stresshormon og de organforandringer, vi har fundet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

9.4

ED FOKUS PÅ UDVIKLING AF NYE

RETSMEDICINSKE METODER

9.4.1 Måling på knogler vha. CT

Lektor Chiara Villa har undersøgt brugbarheden af CT-skanninger til detaljeret bestemmelse af

kropskomponenter: To personer med samme kropsvægt kan sagtens have en helt forskellig

kropsopbygning, eksempelvis kan en normalvægtig person godt have en forøget mængde fedt

omkring de indre organer, og en rask, veltrænet person kan have en kropsvægt over normalområdet

idet muskler er tungere end andet væv. At kunne beregne størrelse og vægt på kroppens forskellige

typer væv, f.eks. fedtmassen eller muskelmassen, har stor betydning for forskning inden for ernæring

og overvægt. Dette projekt udviklede en matematisk model til at udregne volumen og vægt på bl.a.

kroppens totale fedtmængde ud fra en helkrops CT-skanning. Dette er muligt, da man i SURVIVE

systematisk har foretaget CT-skanning samt ved obduktionen direkte har vurderet masse og volumen

af bl.a. det indre fedtvæv.

CT-skanningerne kan også bruges til at undersøge kvaliteten af modeller, som vanligvis anvendes til

bestemmelse af f.eks. kropsvægt eller køn i tilfælde, hvor der kun findes skeletrester tilbage (til brug

for andre retsmedicinske undersøgelser end i forhold til SURVIVE populationen). Et studie tilknyttet

SURVIVE undersøgte en model til bestemmelse af køn ud fra CT-skanning af bækkenet og fandt, at

man i 100% af tilfældene kunne bestemme afdødes køn alene ved at anvende målinger på

bækkenknoglerne. Et andet studie undersøgte, hvor prævist kropsvægt kan udregnes ud fra målinger

på knogle på en CT-skanning. Studiet fandt, at disse modeller ikke er særligt præcise, idet man fandt

en unøjagtighed på mere end 10% af den faktiske kropsvægt i flertallet af målingerne.

9.4.2 Måling på organer vha. CT og MR

CT-skanning forud for obduktion er endnu ikke en udbredt undersøgelsesmetode fraset på enkelte

retsmedicinske institutter, herunder de danske. CT-skanning anvendes hyppigt ved undersøgelse af

levende personer. Det er dog ikke alle modeller, der er baseret på skanninger af levende, der kan

overføres til skanninger på afdøde. SURVIVE har bidraget med vigtig viden om bl.a. hvor nøjagtigt

man kan udmåle størrelsen af bl.a. leveren, hjertet samt fedtvævet på hjertets yderside. Derudover er

modellen til bestemmelse af området hippocampus i hjernen ud fra MR-skanninger udviklet under

SURVIVE. Disse resultater er udgivet i form af tekniske rapporter i videnskabelige tidsskrifter.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

10 K

ONKLUSION

SURVIVE har standardiseret og fokuseret en obduktionsmetode baseret på eksisterende viden om

følgerne af psykisk sygdom. Dette har medført en reduktion i andelen af obducerede dødsfald, hvor

der ikke findes en dødsårsag, fra omkring 16% til kun 5% i denne gruppe, hvilket er et fald på 70%.

Vi vurderer, at en betydelig årsag til den bedre afklaring af dødsårsager i dette projekt er den udvidede

obduktionsprotokol - blandt andet de retskemiske analyser. De retskemiske analyser tilfører viden om

brug og misbrug af medicin, som ikke afsløres ved selve obduktionen.

Vi har vist, at der er en betydelig samfundsmæssig gevinst ved at kende årsagerne til død, idet det

kun er muligt at forebygge for tidlig død, når årsagen hertil er kendt. Dertil kommer, at pårørende nu

oftere end før kan få en egentlig forklaring på årsagen deres nærmestes død.

SURVIVE peger samtidigt på, at visse undergrupper af patienter med psykisk sygdom er i forhøjet

risiko for at dø for tidligt f.eks. personer, som har flere diagnoser (eksempelvis et misbrug) og hvis

der er indtag af flere medikamenter samtidig. Vi har også resultater, der tyder på, at personer med

psykisk sygdom er mere kronisk stressbelastede og at det påvirker deres binyrer og hjerner samt, at

deres cellulære stressniveau også er påvirket. Vi har påvist, at visse typer antipsykotika tilsyneladende

ophobes i hjertemuskulaturen, således at de niveauer, man måler i blodet kan være op til 20 gange

lavere, hvorfor en forgiftningsmæssig koncentration i blodet ikke nødvendigvis afslører en skadelig

påvirkning af hjertet og dets rytme.

Endelig er det ud fra vores erfaring med kontakten med de pårørende vigtigt at understrege, at der

eksisterer et stort behov blandt de efterladte for at få svar på, hvad årsagen er, når døden indtræder

for tidligt. Det er ikke kun af personlige hensyn mange pårørende ønsker denne viden, der er også af

mange givet udtryk for, at viden der er baseret på obduktionerne skal kunne komme fremtidige

patienter til gavn og bidrage til at forhindre, at andre personer dør af de samme årsager. De pårørendes

velvilje medførte en samtykke rate på ca. 90%, til at lade data og prøver fra retsmedicinske

obduktioner indgå i forskningsprojekter.

Viden om følger af psykisk sygdom og behandlingen heraf giver bedre mulighed for en målrettet

behandling af de levende med psykisk sygdom, hvilket vi håber at kunne bidrage til.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

11 F

REMTIDIGE PERSPEKTIVER MED

SURVIVE

Denne rapport har beskrevet de mange fund, der allerede nu er afstedkommet af SURVIVE, hvoraf

en stor del er udgivet som videnskabelige artikler. Inden for SURVIVE fortsætter vi med yderligere

at belyse, hvilke konsekvenser brug eller misbrug af psykofarmaka kan have på bl.a. hjerterytmen,

nyrerne, leveren, hjertet og knoglernes styrke mm.

Vi søger også ved hjælp af genetiske undersøgelser at få svar på, om nogle personer med baggrund i

arvelighed under visse omstændigheder kan være ekstra udsatte ved medicinering i forhold til

påvirkning af hjertet.

SURVIVE vil, som tidligere nævnt i denne rapport, danne baggrund for et større epidemiologisk

studie, der skal afdække risikomarkører for tidlig død.

Under SURVIVE er der udviklet mange obduktionsrettede metoder som også kan bruges til

validering af de avancerede diagnostiske metoder, der anvendes i hospitalsvæsenet i dag til diagnostik

af levende. I denne sammenhæng er det helt unikt at udnytte adgang til viden fra de døde.

Vi er også i gang med at forbedre vurderingen af betydningen af lægemidler og illegale stoffer for

dødsfaldet. For eksempel måles sandsynligheden for forgiftning gennem målinger i blod og urin i

vores nuværende standardundersøgelser. Men målinger af stofferne i væv så som hjerne, muskler,

lever og øjne kan faktisk potentielt give et mere præcist billede af forgiftningsgraden. Hvis vi kan

lave mere præcise målinger, kan vi opnå bedre viden om, hvor meget eller lidt medicin eller stof der

skal til for at det kan have dødeligt udfald. Således kan det sikre, at overdosering undgås i

behandlingen.

Vi vil undersøge nærmere, hvad ophobningen af fedt i og omkring hjertet har med psykofarmaka,

livsstil og for tidlig død at gøre.

Øget viden om dødsårsager både forebygger dødsfald og fremmer sundhedsvidenskabelig

forskning bredt, fordi dødsårsagsregistret forbedres markant.

Registret bliver i vid udstrækning

brugt til at forske i betydningen af forskellige livsførelser for risikoen for at dø af eksempelvis

livsstilssygdomme. Men så længe metoden til at estimere dødsårsager er så overfladisk, som den er i

dag, hviler store mængder af dansk forskning på et usikkert grundlag.

Der vil de næste år frem fortsat blive arbejdet på de delprojekter, der endnu ikke er afsluttet

og der vil således løbende komme videnskabelige resultater fra SURVIVE.

SURVIVE har anvist

en unik mulighed for en national obduktionsbaseret videnscenterdannelse med etablering af gode

samarbejder. SURVIVE har givet erfaring med indhentning af samtykker- kontakt til de pårørende,

afdækning af deres behov for svar, herunder også udtrykt fra patientforeningerne. Et arbejde og en

formidling vi vil fastholde i de kommende år.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

12 F

ORMIDLING

12.1 P

OPULÆR FORMIDLING



Deltagelse i Folkemødet på Bornholm, juni 2017, hvor SURVIVE var repræsenteret af både

LAP og Københavns Universitet.



Interview til Psykologernes fagblad



Foredrag for Psykiatrisk afdeling Hillerød



Dagens Medicin



Ugebladet SØNDAG



Kulturnatsarrangementerne



Foredrag på Folkeuniversitetet



Artikel i pårørendebladet Ressource fra Landsforeningen for Pårørende, efterår/vinter 2016:

”En gave fra de døde til de levende –

Patologien kan rumme nøglen til et længere og bedre

liv”



Psykiatri-topmøde, arrangeret af foreningen Psykisk Sårbar.



Deluca Tv-produktion om dødelighed i psykiatrien (sendes maj 2019 på DR)



Forskerseminar ved Lundbeck

–

april 2019

12.1.1 Prisoverrækkelse

Professor og statsobducent Jytte Banner fik i april 2017 overrakt en pris for hendes indsats som leder

af forskningsprojektet SURVIVE

–

Lad de døde gavne de levende af Landsforeningen af nuværende

og tidligere psykiatribrugere, LAP.

LAP

skriver: ”Vi har i LAP, blandt psykiatribrugere i det hele taget og –

især

–

blandt behandlere i

psykiatrien brug for mere konkret og veldokumenteret viden om bivirkninger og risici ved

psykofarmaka. En uvildig videnskabelig gennemgang af dødsfald i psykiatrien er noget vi har ventet

længe på. Dette er et vigtigt skridt for at nedbringe overdødeligheden blandt psykiatribrugere.”

12.2 V

IDENSKABELIG FORMIDLING

12.2.1 Videnskabelige artikler

1. Lacoste Jeanson A, Santos F, Villa C, Banner J, Brůžek J. Architecture of the

femoral and tibial

diaphyses in relation to body mass and composition: Research from whole-body CT scans of adult

humans. American Journal of Physical Anthropology. 2018;167:813–26.

2. Jeanson AL, Dupej J, Villa C, Brůžek J. Body composition estimation

from selected slices:

equations computed from a new semi-automatic thresholding method developed on whole-body CT

scans. PeerJ. 2017;5:e3302.

3. Lacoste Jeanson A, Santos F, Villa C, Dupej J, Lynnerup N, Brůžek J. Body mass estimation from

the skeleton: An evaluation of 11 methods. Forensic Science International. 2017;281:183.e1-183.e8.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

4. Gheorghe AG, Jacobsen C, Thomsen R, Linnet K, Lynnerup N, Andersen CB, et al. Coronary

artery CT calcium score assessed by direct calcium quantification using atomic absorption

spectroscopy and compared to macroscopic and histological assessments. Int J Legal Med [Internet].

2019; Available from: https://doi.org/10.1007/s00414-018-01998-8

5. Mikkelsen CR, Jornil JR, Andersen LV, Banner J, Hasselstrøm JB. Distribution of Eight QT-

Prolonging Drugs and Their Main Metabolites Between Postmortem Cardiac Tissue and Blood

Reveals Potential Pitfalls in Toxicological Interpretation. J Anal Toxicol. 2018;42:375–83.

6. Christensen MR, Poulsen HE, Henriksen T, Weimann A, Ellervik C, Lynnerup N, et al. Elevated

levels of 8-oxoGuo and 8-oxodG in individuals with severe mental illness

–

An autopsy-based study.

Free Radical Biology and Medicine. 2018;126:372–8.

7. Hindsø L, Jakobsen LS, Jacobsen C, Lynnerup N, Banner J. Epicardial adipose tissue volume

estimation by postmortem computed tomography of eviscerated hearts. Forensic Sci Med Pathol.

2017;13:468–72.

8. Christensen MR, Bugge A, Malik ME, Thomsen JL, Lynnerup N, Rungby J, et al. Establishing

post mortem criteria for the metabolic syndrome: an autopsy based cross-sectional study. Diabetology

& Metabolic Syndrome. 2018;10:36.

9. Jakobsen LS, Lundemose S, Banner J, Lynnerup N, Jacobsen C. Forensic postmortem computed

tomography: volumetric measurement of the heart and liver. Forensic Sci Med Pathol. 2016;12:510–

10. Busch JR, Lundemose SB, Lynnerup N, Jacobsen C, Jørgensen MB, Banner J. Post-mortem MRI-

based volumetry of the hippocampus in forensic cases of decedents with severe mental illness.

Forensic Sci Med Pathol [Internet]. 2019; Available from: https://doi.org/10.1007/s12024-019-

00101-w

11. Günther KN, Johansen SS, Nielsen MKK, Wicktor P, Banner J, Linnet K. Post-mortem quetiapine

concentrations in hair segments of psychiatric patients

—

Correlation between hair concentration,

dose and concentration in blood. Forensic Science International. 2018;285:58–64.

12. Kruckow L, Linnet K, Banner J. Psychiatric disorders are overlooked in patients with drug abuse.

Dan Med J. 2016;63:42–50.

13. Mikkelsen CR, Jornil JR, Andersen LV, Banner J, Hasselstrøm JB. Quantification of 16 QT-

prolonging Drugs and Metabolites in Human Postmortem Blood and Cardiac Tissue Using UPLC–

MS-MS. J Anal Toxicol. 2016;40:286–93.

14. Günther KN, Johansen SS, Wicktor P, Banner J, Linnet K. Segmental Analysis of

Chlorprothixene and Desmethylchlorprothixene in Postmortem Hair. J Anal Toxicol. 2018;42:642–

15. Survive

–

kan man fortælle historien bagfra? [Internet]. Ugeskriftet.dk. [cited 2019 Mar 29].

Available from: http://ugeskriftet.dk/videnskab/survive-kan-man-fortaelle-historien-bagfra

16. Banner J, Høyer CB, Christensen MR, Gheorghe A, Bugge A, Ottesen GL, et al. SURVIVE: let

the dead help the living—an autopsy-based cohort study for mapping risk markers of death among

those with severe mental illnesses. Scandinavian Journal of Forensic Science. 2018;24:7–17.

17. Møller M, Busch JR, Jacobsen C, Lundemose SB, Lynnerup N, Rath MF, et al. The accessory

magnocellular neurosecretory system of the rostral human hypothalamus. Cell Tissue Res.

2018;373:487–98.

18. Mikkelsen CR, Jornil JR, Andersen LV, Hasselstrøm JB, Polak S. Utilizing postmortem drug

concentrations in mechanistic modeling and simulation of cardiac effects: a proof of concept study

with methadone. Toxicology Mechanisms and Methods. 2018;28:555–62.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

19. Rodriguez Paz A, Banner J, Villa C. Validity of the probabilistic sex diagnosis method (DSP) on

3D CT-scans from modern Danish population. La Revue de Médecine Légale [Internet]. 2018;

Available from: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1878652918300725

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

13 R

EFERENCER

Chang et al, BMC Psychiatry, 2010, All-cause mortality among people with serious mental

illness (SMI), substance use disorders, and depressive disorders in southeast London: a

cohort study

Raedler, Lippincott Williams & Wilkins, 2010, Cardiovascular aspects of antipsychotics

3. Colton CW & Manderscheid RW, Preventing Chronic Disease, 2006, Congruencies in

Increased Mortality Rates, Years of Potential Life Lost, and Causes of Death Among Public

Mental Health Clients in Eight States

4. Dembling et al, Psychiatric Services, 1999, Life Expectancy and Causes of Death in a

Population Treated for Serious Mental Illness

5. Saha et al, Arch Gen Psychiatry, 2007, A Systematic Review of Mortality in Schizophrenia

–

Is the Differential Mortality Gap Worsening Over Time?

6. Tiihonen et al, Lancet, 2009, 11-year follow-up of mortality in patients with schizophrenia: a

population-based cohort study (FIN11 study)

7. Brown S, Br J Psychiatry, 1997, Excess mortality of schizophrenia

–

A meta-analysis

8. Brown et al, Br J Psychiatry, 2000, Causes of the excess mortality of schizophrenia

9. Lambert et al, MJA, 2003, Medical comorbidity in schizophrenia

10. Oud and Jong, BMC Family Practice, 2009, Somatic diseases in patients with schizophrenia

in general practice: their prevalence and health care

11. Newcomer W, CNS Drugs, 2005, Second-Generation (Atypical) Antipsychotics and

Metabolic Effects: A Comprehensive Literature Review

12. Testai et al, Current Medical Chemistry, 2004, Torsadogenic Cardiotoxicity of Antipsychotic

Drugs: a Structural Feature, Potentially Involved in the Interaction with Cardiac HERG

Potassium Channels

13. Davidson MD, J Clin Psychiatry, 2002, Risk of Cardiovascular Disease and Sudden Death in

Schizophrenia

14. Frost L, 2010, Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

15. Bjune T et al, ESC, 2018, Post-mortem toxicology in young sudden cardiac death victims: a

nationwide cohort study

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Bilag 2: I SURVIVE opereres med følgende fire kategorier af psykiske lidelser, opstillet i

hierarkisk rækkefølge:



SKIZOFRENI



F20-F29: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående

psykoser samt skizoaffektive psykoser



DEPRESSION



F32-F33: Depressiv enkeltepisode samt periodisk depression



ANDEN PSYKIATRISK LIDELSE



F00-F09: Organisk betingede psykiske lidelser, f.eks. demens



F10-F19: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol

eller andre psykoaktive stoffer



F30-F31: Manisk enkeltepisode og bipolar affektiv sindslidelse



F34-F39: Andre affektive sindslidelser



F40-F48: Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede

legemlige symptomer



F50-F59: Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer



F60-F69: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd



F70-F79: Mental retardering



F80-F89: Psykiske udviklingsforstyrrelser



F90-F98: Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller ungdom



F99: Psykiske lidelser eller forstyrrelser ikke specificeret på anden måde



INGEN PSYKIATRISK LIDELSE



Ingen fund af psykiatrisk diagnose i Landspatientregistret

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"

Bilag 3: WHO’s diagnosesystem, ICD10. De overordnede SURVIVE-dødsårsagskategorier



FORGIFTNING



Medicinforgiftning: T36-T39, T41-T50, X40-X41, X43-X44, X60-X61, X63-X64; Y10-

Y11, Y13-Y14



Narkotikaforgiftning: T40, X42, X62, Y12



Alkoholforgiftning: T51, X45, X65, Y15



Anden forgiftning: T52-T65, X46-X49, X66-X69, Y16-Y19



HJERTE-/KARSYGDOM



Hypertension: I10-I15



Iskæmisk hjertesygdom, akut: I21-I24



Iskæmisk hjertesygdom, kronisk: I25



Lungeemboli: I26



Andre lungekar-sygdomme: I27-I28



Andre hjertesygdomme: I30-I52, I00-I09



Subarachnoidalblødning: I60



Intracerebral blødning: I61



Andre cerebrovaskulære sygdomme: I62-I69



Andre karlidelser: I70-I99



Andre uspecifikke hjerte/lungesymptomer: R00-R09



TRAUME



Traumatiske skader på kroppen: S00-S99, T00-T19



Forbrænding og ætsning: T20-T32



Kuldeskader: T33-T35



Trafikulykker: V00-V99



Andre ulykker: W00-W99, X20-X39, X50-X59



Termiske ulykker: X00-X19



Kvælning: X70-X71, Y20-Y21



Skud, selvmord/uspecificeret: X72-X75, Y22-Y25



Termisk, selvmord/uspecificeret: X76-X77, Y26-Y27



Skarp vold, selvmord/uspecificeret: X78, Y28



Stump vold, selvmord/uspecificeret: X79, Y29



Udspring- og trafik, selvmord/uspecificeret: X80-X82, Y30-Y32



Overfald: X85-Y09

UKENDT



Ukendt dødsårsag: R96-R99



MAVETARMSYGDOM



Mavetarmsygdomme: K00-K67, K90-K93



Leversygdomme: K70-K77



Sygdomme i galdeveje og bugspytkirtel: K80-K87



Andre uspecifikke mavetarmsymptomer: R10-R19



FØLGESYGDOM TIL KRONISK ALKOHOLMISBRUG



Psykiske lidelser forårsaget af alkoholmisbrug: F10

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Rapporten "SURVIVE – lad de døde gavne de levende. Et obduktionsbaseret studie til kortlægning af risiko-markører for dødsfald blandt psykisk syge"



Acidose: E87.2



INFEKTION



Bakteriel infektion: A00-A49, B95-98



Virusinfektion: A80-A89, B00-B34



Meningitis og anden CNS-infektion: G00-G09



Akut øvre luftvejsinfektion: J00-J06



Influenza og pneumoni: J09-J18



Andre nedre akutte luftvejsinfektioner: J20-J22



Hud- og subkutane infektioner: L00-L08



ENDOKRINOLOGISK SYGDOM



Sukkersyge, type 1: E10



Sukkersyge, type 2: E11



Sukkersyge, anden type: E12-E14



Andre endokrine lidelser: E00-E07, E15-E90



KRÆFTSYGDOM



Maligne svulster: C00-C97



-Forstadier til kræft: D00-D09



Svulster af usikker ondartet/godartet type: D37-D48



ANDET



Andre uspecifikke symptomer/lidelser: R20-R94



Andre uspecificerede eksterne årsager: T66-T78



Komplikationer til lægelig behandling: T79-T98, Y40-Y84



Andre og øvrige lidelser: U00-U89



Anden selvmordsmetode: X83-X84



Andre omstændigheder, uspecificeret: Y33-Y34



Følger af eksterne årsager: Y85-Y89



Supplerende årsager: Y90-Y98



Faktorer påvirkende helbred og kontakt med sundhedsvæsnet: Z00-Z99



LUNGESYGDOM



Kronisk nedre luftvejssygdom: J40-J47



Andre luftvejssygdomme: J30-J39, J60-J99



SYGDOM I CENTRALNERVESYSTEMET (CNS-SYGDOM)



CNS-sygdomme andet end infektion: G10-G99



ØVRIGE



Sammenlagt kategori, hvor understående SURVIVE-kategorierne indgår;



BLOD- OG IMMUNSYGDOM



Sygdomme i blod og bloddannende organer, og visse immunlidelser: D50-D89



PSYKIATRI



Skizofreni: F20-F29



Affektive lidelser: F30-F39



Anden psykiatrisk diagnose: F00-F09, F40-F99



SYGDOM I GENITALIA



Sygdomme i genitalia: N40-N99