SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Opfølgende materiale fra Frie Praktiserende fysioterapeuter i forlængelse af foreningens foretræde 16/3-21 om tilskudssystemet til den fysioterapeutiske praksissektor.

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 320
Offentligt

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Baggrundsrapport

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Opfølgende materiale fra Frie Praktiserende fysioterapeuter i forlængelse af foreningens foretræde 16/3-21 om tilskudssystemet til den fysioterapeutiske praksissektor.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

4.1

4.2

4.3

4.4

A.1

A.2

A.3

Resumé

Baggrund

Konklusion og perspektivering

Baggrund

Udfordringer ved den nuværende danske regulering

Reform af praksissektoren i Sverige

Formål med denne undersøgelse

Metode for undersøgelsen

Rapportens struktur

Sammenligning af det danske og det svenske marked

Erfaringer og effekter af den svenske reform

Konkurrence

Udvikling i offentlige udgifter

Sundhedsfaglighed

Sundhedspolitik

Referencer

Uddybet metodebeskrivelse

Desk study

Telefoninterviews

Interviewguide

Kort over de svenske regioner

Kolofon

Forfattere: Lise Hagelund, David Sjöberg,

Sandra Stallknecht & Claus Galbo-Jørgensen

Dato: 17. november 2016

Kontakt

Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte

T: (+45) 61 333 500, E: [email protected]

www.incentive.dk

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

1 Resumé

1.1

Baggrund

Denne analyse har til formål at undersøge de svenske erfaringer med og effekter af en liberalisering af

markedet for sundhedsydelser i praksissektoren med fokus på fysioterapi. Rapporten er primært baseret

på et desk study af den tilgængelige litteratur og statistik om emnet.

I Sverige er fysioterapi tilknyttet praksissektoren enten i tværfaglige sundhedshuse sammen med læger

og andre faggrupper; som privatpraktiserende i egne klinikker, eller helt uden for sundhedsvæsenet.

Kiropraktorer er i Sverige rent privat drevne og indgår ikke som en del af det offentligt finansierede

sundhedsvæsen.

Fra 2007 til 2010 blev der i Sverige gennemført en reform, der havde til formål at give patienterne frit

valg af sundhedscenter og give fri etableringsret for sundhedscentrene. Reformen i Sverige gjorde det

muligt for nye sundhedsudbydere at etablere sig og drive sundhedscentre. Da det svenske

sundhedsvæsen er decentralt drevet af de 21 regioner, blev reformen udrullet i forskellige år i de

forskellige regioner, men fra 2010 kunne man i alle svenske regioner frit etablere et nyt

sundhedscenter. Derudover har tre regioner gjort det muligt at etablere og drive private

fysioterapiklinikker.

Sundhedscentre i Sverige

I Sverige udbydes sundhedsydelser i praksissektoren som hovedregel gennem tværfaglige

sundhedscentre (vårdcentraler). Borgerne registreres hos ét sundhedscenter, og de kan frit vælge,

hvilket center de vil tilknyttes. I sundhedscentrene er der altid tilknyttet mindst én læge og typisk

også andre sundhedsfaglige personalegrupper, såsom sygeplejersker og fysioterapeuter.

Sundhedscentrene har historisk primært været offentligt drevne, men efter reformen om

valgfrihed og fri etableringsret er flere og flere centre drevet privat. Alle sundhedscentre

finansieres (ud over brugerbetaling) af regionerne. Den offentlige finansiering blev før reformen

fastsat ved en national takst, mens de nyoprettede sundhedscentre i dag finansieres af regionale

takster, som er den samme inden for hver region, men varierer i størrelse og struktur mellem

regionerne.

Sundhedscentrene kan ejes af alle, herunder eksempelvis kapitalfonde, så længe de regionale krav

til sundhedscentrene overholdes. Halvdelen af regionerne har eksempelvis krav til, at

sundhedscenteret skal have en fysioterapeut ansat eller tilknyttet gennem en samarbejdsaftale.

1.2

Konklusion og perspektivering

Den svenske reform har ført til, at der er kommet flere sundhedscentre. Fra 2007 til 2015 er antallet af

sundhedscentre steget med 14%. Væksten er fordelt over næsten alle regioner i Sverige. Stort set alle

de nye centre er drevet af private udbydere. De fleste nye sundhedscentre er åbnet, kort tid efter

reformen trådte i kraft i den pågældende region.

Reformen har ikke medført en stigning i antallet af konsultationer i praksissektoren. Antallet af

konsultationer har været stort set uændret siden 2010, mens det steg med ca. 1,1% p.a. i årene før. De

offentlige omkostninger pr. konsultation følger den generelle lønudvikling i det svenske samfund både

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

før og efter reformen. Patienternes egenbetaling ser heller ikke ud til at være påvirket af reformen,

idet vækstraten har været på samme niveau før og efter reformen. Udviklingen i de samlede udgifter til

praksissektoren synes derfor blot at have fulgt udviklingen i antallet af konsultationer.

Data indikerer ikke, at der er sket ændringer i den faglige kvalitet som følge af reformen. Der er heller

ikke sket tydelige ændringer i den borgeroplevede kvalitet. Nogle kilder vurderer, at der ikke er sket en

ændring, mens andre beskriver en mindre forbedring.

I Sverige, såvel som i Danmark, er der sundhedspolitiske målsætninger om lige adgang til sundhed for

alle borgere. Ved at lempe reguleringen af den geografiske placering af sundhedscentre er der risiko for,

nogle borgere får længere til deres nærmeste sundhedscenter. Det ser dog ikke ud til, at dette er sket

væsentligt omfang. Tværtimod indikerer data, at flere svenskere har fået kortere afstand til

sundhedscentrene, og kun meget få har fået længere til sundhedscentrene

—

selv i tyndt befolkede

regioner. Fra 2009 til 2010 steg andelen af svenskere, der har højst 5 minutter til det næstnærmeste

sundhedscenter med 5,5%-point, mens andelen af svenskere, der har mere end 30 minutter til

næstnærmeste sundhedscenter faldt med 0,5%-point. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at mange

sundhedscentre i Sverige fortsat er offentligt ejet og støttet.

De studier og statistikker, som indgår i vores analyse, beskriver udviklingen i praksissektoren i Sverige

henover den periode, hvor reformen blev implementeret. Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvad

udviklingen ville have været, hvis reformen ikke havde fundet sted. Stigningen i antal sundhedscentre,

og den resulterende forbedring i tilgængeligheden, er imidlertid en direkte konsekvens af reformen. Vi

kan derfor med ret stor sikkerhed konkludere, at der er tale om en kausal effekt fra reformen på denne

parameter. På de øvrige parametre (økonomi, antal konsultationer, sundhedsfaglighed), er der ikke på

samme måde en åbenbar kausal sammenhæng til reformen. Men vores analyse viser, at der

—

med

undtagelse af væksten i antal konsultationer

—

ikke er sket markante ændringer på disse parametre i

perioden.

Den nuværende regulering af praksissektoren i Danmark er især begrundet i samfundsmæssige formål,

herunder hensynet til en fri og lige adgang til sundhedsydelser og mulighed for udgiftsstyring i den

offentlige sektor. Erfaringerne fra Sverige peger på, at det er muligt at gennemføre en liberalisering af

området uden at sætte disse hensyn over styr.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

2 Baggrund

2.1

Udfordringer ved den nuværende danske regulering

I 2013 gennemførte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) en undersøgelse af markederne for

fysioterapi og kiropraktik, hvor de konkluderede, at den danske regulering hæmmer effektiv

konkurrence på markederne. Reguleringen medfører ifølge KFST vilkår, der gør det vanskeligt for

udbydere på markedet at tilrettelægge driften af deres virksomheder effektivt. Rapportens

hovedkonklusion er, at en mere hensigtsmæssig regulering af markederne vil give mere fysioterapi og

kiropraktik for pengene.

Analysen byggede dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter og

kiropraktorer, dels på KFST’s egne analyser af potentialet ved en ændret regulering af området.

KFST fandt frem til, at det især er reguleringen af fem forhold, der begrænser udbyderne på

markederne for fysioterapi og kiropraktik: Antal af udbydere, geografisk placering af klinikker, ejerskab

af klinikker, kapacitet i klinikker og priser på ydelser.

Regulering af antal og geografisk placering af klinikker gennem ydernumre skaber risiko for lokale

monopoler. Udbydere, der alene har en forretningsmæssig baggrund, er udelukket fra at drive klinikker,

da det i dag kun er personer, der har tiltrådt en overenskomst, der må eje klinikker personligt eller

have bestemmende indflydelse i selskaber, der driver klinikker.

På grund af det offentlige tilskud på ydelser i praksissektoren bliver det billigere for borgerne at købe

ydelser hos klinikker med et ydernummer. Desuden er udbydere i praksissektoren sikret en vis

automatisk efterspørgsel og indtjening gennem henvisninger fra alment praktiserende læger. Disse

forhold udgør en reel offentlig støtte til udbydere i praksissektoren og giver derfor ulige vilkår for

klinikker, der ikke er tilknyttet den offentlige sygesikring.

Samlet set kan reguleringen siges at svække udbydernes økonomiske incitament til at udvikle sig og

tilbyde ydelser af høj kvalitet til en lav pris samt at drive klinikkerne mere produktivt. Reguleringen

mindsker ligeledes muligheden for, at de mest produktive klinikker kan vokse på bekostning af de

mindst produktive klinikker (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013).

Den nuværende regulering af markederne for fysioterapi og kiropraktik har især samfundsmæssige

formål, herunder fri og lige adgang til sundhedsydelser og udgiftsstyring af sundhedsydelser i den

offentlige sektor. KFST vurderer dog, at reguleringen af markederne for fysioterapi og kiropraktik kan

tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, så den både understøtter effektiv konkurrence mellem udbydere,

sundhedspolitiske mål og udgiftsstyring i det offentlige sundhedsvæsen.

2.2

Reform af praksissektoren i Sverige

Den svenske regulering af praksissektoren er i dag mindre restriktiv end den danske, efter man over en

årrække har arbejdet med at konkurrenceudsætte offentlige ydelser i Sverige (Andersson et al., 2014). I

mange tilfælde er fysioterapi i Sverige tilknyttet offentlige eller private sundhedscentre, mens

kiropraktik ikke er en del af det offentlige sundhedsvæsen. Vi fokuserer derfor i denne rapport på

sundhedscentre generelt, med et særligt fokus på fysioterapi, mens vi ikke ser på udviklingen på

markedet for kiropraktik i Sverige.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Det svenske marked for sundhedsydelser, herunder fysioterapi, er udpræget decentralt med betydelige

forskelle i reguleringen mellem de enkelte regioner. I årene 2007-2010 gennemførte man reformer i hele

Sverige, som blandt andet gav frit valg og fri etableringsret for sundhedscentre, det såkaldte

”Vårdval”.

Formålet med reformerne var at give borgerne valgfrihed og skabe bedre konkurrence, og især at

sundhedsudbyderne skulle konkurrere på kvaliteten i sundhedsydelserne.

Med Vårdval-reformen (herefter blot kaldet reformen) ophævedes regulering af både antal og geografisk

placering af sundhedsudbydere i den primære sundhedssektor. Fra 2010 var det dermed obligatorisk for

alle regioner at give udbydere fri mulighed for at etablere sig. De nye udbydere finansieres ved

regionale takster, hvor de eksisterende udbydere typisk finansieres ved nationale takster. Taksterne er

faste inden for hver region, men varierer i størrelse og struktur mellem regionerne. Reformen ændrede

ikke på vilkårene omkring patienternes egenbetaling.

Reformen er primært rettet mod de egentlige lægeydelser i sundhedscentrene, men man kan frit

etablere sundhedscentre, der har fysioterapeuter tilknyttet. De enkelte regioner kan derudover selv

vælge, om de ønsker fri etableringsret for privatpraktiserende fysioterapeuter uden for sundhedscentre,

hvilket kun tre regioner har implementeret (Stockholm, Värmland og Västra Götaland). Figur 1 viser en

tidslinje over implementeringen af reformen i de forskellige regioner i Sverige.

I kapitel 3 sammenligner vi det danske og det svenske system hhv. før og efter reformen mere

detaljeret.

Figur 1.

Tidslinje for frit valg og fri etablering-ordninger i Sverige

Uppsala, Kronoberg, Skåne,

Östergötland & Västra Götaland

(sundhedscentre)

Halland

(sundhedscentre)

Stockholm

(fysioterapi)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Stockholm & Västmanland

(sundhedscentre)

Alle regioner

(sundhedscentre)

Västre Götaland & Värmland

(fysioterapi)

2.3

Formål med denne undersøgelse

Konkurrencerådet har besluttet at følge op på KFST’s anbefalinger fra rapporten i 2013 ved at

gennemføre en afdækning af de svenske erfaringer og

”lessons learned”

efter gennemførelsen af den

landsdækkende reform i Sverige.

Denne undersøgelses formål er dermed at beskrive de svenske erfaringer med reformen og specifikt

reformens effekter på de offentlige udgifter, konkurrencen, sundhedsfaglighed og sundhedspolitiske

mål.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

2.4

Metode for undersøgelsen

Denne undersøgelse baserer sig

delvist på et ”desk

study”,

hvor vi har gennemgået litteratur og andet

tilgængeligt datamateriale, der beskriver effekter af den svenske reform på følgende udvalgte

parametre:

Antal udbydere

Antal konsultationer

Udvikling i offentlige udgifter

Udvikling i faglighed

Oplevet kvalitet og brugertilfredshed

Lighed i sundhedsudbuddet

Kontinuitet i behandlingen.

Dertil har vi gennemført telefoninterviews i august 2016 med fem respondenter fra fire organisationer,

som vist i tabellen nedenfor.

Tabel 1.

Oversigt over gennemførte interviews

Kontaktperson

Leif Nordqvist

Anders Tegnell

Olle Olsson

Lars Kolmodin

Jörgen Lundqvist

Titel, afdeling

Økonomisk ekspert, Avdelningen för analys

Afdelingschef, Avdelningen för epidemiologi och

utvärdering

Fuldmægtig, Patientinflytande och patientlagen

Økonomichef, Region Halland

Ombudsmand, Blekinge och Kalmar

Organisation

Konkurrensverket

Folkhälsomyndigheten

Sveriges Kommuner och Landsting (SKL)

Fysioterpeuterna

Derudover kontaktede vi repræsentanter fra Socialstyrelsen, Socialdepartementet og

Finansdepartementet. Kontaktpersoner fra disse organisationer ønskede ikke at deltage i et interview,

men henviste os til de øvrige organisationer.

2.5

Rapportens struktur

Resten af denne rapport er struktureret som følger: I kapitel 3 beskriver vi forskelle og ligheder mellem

de svenske og danske markeder for fysioterapi og kiropraktik mere dybdegående. Derefter gennemgår vi

i kapitel 4 de erfaringer og effekter, vi har identificeret i forhold til henholdsvis konkurrenceaspekter,

offentlige udgifter, sundhedsfaglige effekter og sundhedspolitiske effekter af den svenske reform.

I bilag A findes en uddybet metodebeskrivelse for vores desk study og telefoninterviews samt

interviewguiden for disse. Bilag B indeholder et kort over Sverige med navnene på de enkelte regioner.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

3 Sammenligning af det danske og det svenske marked

I dette kapitel beskriver vi kort forskelle og ligheder mellem det danske og det svenske sundhedsvæsen

før og efter reformen med fokus på praksissektoren og markederne for fysioterapi. Tabel 2 giver et

samlet overblik.

Strukturelt adskiller det danske og svenske sundhedsvæsen sig især ved, at der generelt er mere

decentral styring med større beslutningskompetence i de svenske regioner (län/landsting). Begge

systemer er overvejende skattefinansierede, men i Sverige opkræver regionerne selv skatter, mens de

danske regioner primært modtager finansiering fra stat og kommuner (Anell et al., 2012; Olejaz et al.,

2012).

I begge sundhedsvæsener er fysioterapi placeret i praksissektoren. I Sverige udbydes sundhedsydelser i

praksissektoren oftest gennem tværfaglige sundhedscentre, hvor alment praktiserende læger og andre

faggrupper er tilknyttede.

Svenske borgere, der ønsker fysioterapi, behøver ingen visitation, mens danske borgere skal have en

henvisning fra egen læge, hvis de skal have tilskud til behandlingen. I Sverige betaler borgerne selv

mellem 100 og 250 SEK pr. behandling i praksissektoren (dog maksimalt 1100 SEK på 12 måneder for alle

konsultationer i praksissektoren). Egenbetalingen er fast inden for hver region, men den varierer mellem

regionerne. I mange regioner er prisen for konsultationer hos alment praktiserende læger og

fysioterapeuter den samme, mens nogle regioner har lavere priser for fysioterapi. I Danmark betaler

man ikke for konsultation hos alment praktiserende læge, men man betaler cirka 60% af prisen for

fysioterapi (cirka 165 kr. for en normal behandling) og mellem 76% og 82% af prisen for kiropraktik (cirka

175 kr. for en normal behandling) (Anell et al., 2012; RLTN og Dansk Kiropraktorforening, 2016; RLTN og

Danske Fysioterapeuter, 2016).

Kiropraktorer er i Sverige ikke offentligt finansierede eller under offentlig regulering og er i stedet rent

private udbydere af sundhedsydelser. Dette er forskelligt fra Danmark, hvor begge faggruppers ydelser

kan dækkes af offentligt tilskud, hvis borgeren har en henvisning fra en alment praktiserende læge

(Anell et al., 2012; Olejaz et al., 2012). Denne forskel gør, at vi i denne undersøgelse har valgt ikke at

se på udviklingen i det svenske marked for kiropraktik.

Før den svenske reform i 2010 var sundhedscentrene i praksissektoren reguleret af de regionale

myndigheder i forhold til antallet af centre, kapacitet på centrene og den geografiske placering af

centrene (Isaksson et al., 2016). Der er i dag en lignende regulering af de danske fysioterapeuter og

kiropraktorer gennem ydernumre og praksisplaner i regionerne (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

2013).

Vi har ikke kunnet identificere studier eller rapporter, der har undersøgt effekterne på markedet for

fysioterapi specifikt. Til gengæld findes der en række rapporter, som beskriver effekterne for

sundhedscentrene generelt. Vi tager derfor primært udgangspunkt i den viden, der er genereret i

Sverige for sundhedscentrene.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Tabel 2.

Oversigt over forskelle og ligheder mellem det danske og svenske sundhedsvæsen

Danmark

Sverige før reform

Sverige efter reform

Sundhedsvæsenets struktur

Administrative niveauer

Styring

Finansiering af

sundhedsvæsen

Planlægning og

forvaltning af

sundhedsudbud

Organisatorisk placering

af fysioterapi

Stat, regioner, kommuner.

Mest centralt.

Primært skattefinansieret

(80% stat, 20% kommune).

Regionerne.

Stat, regioner

(län/landsting), kommuner.

Mest decentralt.

Primært skattefinansieret

(20% stat, 80% region).

Regionerne.

Stat, regioner

(län/landsting), kommuner.

Mest decentralt.

Primært skattefinansieret

(20% stat, 80% region).

Regionerne.

Privatpraktiserende, men

80-90% af udbydere i

praksissektor har

overenskomst med

sundhedsvæsenet.

Ansatte i overvejende

offentlige sundhedscentre.

Dertil privatpraktiserende

fysioterapeuter i

selvstændige klinikker med

eller uden overenskomst

med sundhedsvæsnet.

Ansatte i private og

offentlige sundhedscentre.

Dertil privatpraktiserende

fysioterapeuter i

selvstændige klinikker med

eller uden overenskomst

med sundhedsvæsnet.

Offentligt finansiering af

fysioterapeuter

Aktivitetsbaseret og

brugerbetaling.

Aktivitetsbaseret

finansiering og evt.

basishonorar +

brugerbetaling.

Aktivitetsbaseret

finansiering og evt.

basishonorar +

brugerbetaling.

Adgang til behandling i praksissektoren

Valg af udbyder

Frit valg (med visse

begrænsninger)

, dog kun

tilskud til behandling hos

behandlere med

ydernummer.

Ingen egenbetaling for

alment praktiserende

læger mv. 60% af den

overenskomst-bestemte

pris for fysioterapi (ca.

165 DKK) og 76%-82% for

kiropraktik (ca. 175 DKK).

Uden for praksissektor er

der 100% egenbetaling.

Frit valg i mange regioner

siden starten af 1990’erne.

Frit valg i alle regioner, dog

kun tilskud hos

sundhedscentre og øvrige

udbydere med

overenskomst med

sundhedsvæsnet.

Mellem 100 og 250 SEK per

konsultation i

praksissektoren (varierer

mellem regioner). Satsen er

en fast takst, som er fastsat

af de enkelte regioner. Max

egenbetaling for

konsultationer 1.100 SEK

over 12 måneder, derefter

100% offentligt finansieret.

Egenbetaling for

konsultationer

Ja, samme størrelsesorden

som efter reformen

Hvis man vælger en alment praktiserende læge, som ligger mere end 15 km fra sin bopæl, frasiger man sig visse

rettigheder omkring hjemmebesøg mv. I visse kommuner er grænsen 5 km. Lægen skal have åbent for tilgang.

Kilde: sundhed.dk.

Egenbetalingernes størrelse og sammensætning varierer mellem regionerne. I perioden 2005-2010 var den

gennemsnitlige stigning i egenbetalingen for en konsultation hos en alment praktiserende læge 2,1% pr. år, mens

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Danmark

Sverige før reform

Sverige efter reform

Visitation

Ingen visitation til alment

praktiserende læge. Læge

visiterer fysioterapi. Uden

for praksissektor er der fri

adgang.

Ingen visitation.

Regulering af udbydere

Antal udbydere

Reguleret gennem

ydernumre.

Reguleret af regionale

myndigheder.

Fri etableringsret for

sundhedscentre ved

opfyldelse af

akkrediteringsbetingelser.

Fri etableringsret for

selvstændige

fysioterapiklinikker i tre

regioner.

Fri etableringsret for

sundhedscentre ved

opfyldelse af

akkrediteringsbetingelser.

Fri etableringsret for

selvstændige

fysioterapiklinikker i tre

regioner.

Alle kan eje et

sundhedscenter (herunder

også fx kapitalfonde).

Fri etableringsret for

sundhedscentre ved

opfyldelse af

akkrediteringsbetingelser.

Fri etableringsret for

selvstændige

fysioterapiklinikker i tre

regioner.

Nyetablerede udbydere:

Fastsat ved regionale

takster (fast takst inden for

hver region). Eksisterende

udbydere kan typisk fortsat

anvende de nationale

takster.

Geografi

Reguleret gennem

ydernumre og

praksisplaner.

Reguleret af regionale

myndigheder.

Ejerskab

Man kan kun eje

klinik/praksis i

praksissektoren, hvis man

har tiltrådt overenskomst.

Reguleret gennem

ydernumre og

praksisplaner.

Reguleret af regionale

myndigheder.

Kapacitet

Reguleret af regionale

myndigheder.

Pris

Reguleret af overenskomst

mellem regionernes

lønnings- og takstnævn og

de faglige organisationer.

Fastsat ved nationale

takster.

det samme tal i perioden 2010-2016 var 2,3% (vægtet gennemsnit på tværs af regioner). Kilde: Egne beregninger på

baggrund af data fra SKL.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

4 Erfaringer og effekter af den svenske reform

I dette kapitel vil gennemgår vi analysens resultater. Hovedkonklusionerne for analysen er, at der efter

reformen:

Er kommet flere sundhedscentre i Sverige, og væksten er fordelt over næsten alle regioner

(afsnit 4.1).

Har været tæt på nulvækst i antal konsultationer i praksissektoren (afsnit 4.1).

Ikke har været tendens til, at omkostningerne pr. konsultation er steget (afsnit 4.2).

Ikke har været markante ændringer i ventetider eller den oplevede kvalitet (afsnit 4.3).

Langt de fleste svenskere har fået uændret eller kortere rejsetid til sundhedscentrene, også i

tyndest befolkede regioner (afsnit 4.4).

I de følgende afsnit gennemgår vi de enkelte punkter mere detaljeret.

4.1

Konkurrence

Antal og typer af udbydere

Den frie etableringsret i Sverige havde, ifølge Konkurrensverket, blandt andet også til formål at

stimulere flere udbydere til at gå ind på markedet for primære sundhedsydelser i Sverige for

derigennem at skabe bedre adgang.

Siden reformen blev gennemført, har der været en betydelig stigning i antallet af sundhedscentre, jf.

figur 3. Stigningen er især sket i perioden fra de første liberaliseringer i 2007 frem mod 2011, hvorefter

der er sket et lille fald igen. Fra 2011 til 2015 er den samlede stigning 14%. Størstedelen af de

nyoprettede sundhedscentre er drevet privat, mens der er blevet færre offentlige sundhedscentre år for

år. Der findes ikke data specifikt på antallet af udbydere af fysioterapi.

At det netop er i 2007-2011, at der er sket en stigning, bemærkes også af Riksrevisionen (2014), der på

baggrund af data fra de regioner, der tidligt gennemførte reformen, konkluderer, at de fleste nye

sundhedscentre åbnede i det første år efter strukturændringen. I interviewet med Konkurrensverket

nævnte respondenten, at mange nye sundhedscentre etableres, ved at personale fra offentlige

sundhedscentre køber centrene fra regionerne for derefter at drive dem i privat regi.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Figur 2.

Udvikling i antal og typer af sundhedscentre

Private sundhedscentre

Offentlige sundhedscentre

1197

1181

1095

1018

1011

1158

1156

1157

1150

1040

497

263

297

368

475

473

479

478

482

755

748

743

727

706

700

685

677

679

668

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Sveriges Kommuner och Landsting.

Samme tendens bliver vist i et studie af Isaksson et al. fra 2016, som undersøgte, hvordan antallet af

sundhedscentre ændredes efter reformen. Oversigten i tabel 3 viser ligesom figuren ovenfor, at langt

størstedelen af de nyetablerede centre er privat drevet, og at der derudover er cirka lige mange

offentlige og private sundhedscentre, der er lukket, efter reformen er gennemført

. I 2012 var cirka en

tredjedel af de knap 500 private sundhedscentre er ejet af tre landsdækkende virksomheder. De to af

virksomhederne var ejet af venturekapitalfonde, mens den tredje var ejet af en sammenslutning af

læger (Anell et al., 2012).

Tabel 3.

Sundhedscentre før og efter reformen

Offentlig

Sundhedscentre før reformen

Nye sundhedscentre

Lukkede sundhedscentre

Sundhedscentre efter reformen

Kilde: Isaksson et al., 2016.

762

+15

-32

745

Privat

327

+270

-34

563

Total

1089

+285

-66

1308

Der er uoverensstemmelse mellem tallene fra SKL og fra Isaksson et al. Vi bemærker i den forbindelse, at hverken

SKL eller Isaksson et al. beskriver, hvordan de opgør antallet af sundhedscentre.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

I næsten alle regioner er der kommet flere sundhedscentre efter reformen, men der er stor forskel på

antallet i de enkelte regioner. Figur 3 viser nettoudviklingen i det totale antal sundhedscentre pr. region

fra før reformen og frem til 2013. Den største vækst i antal sundhedscentre er set i de tre største

regioner (Skåne, Stockholm og Västra Götaland). Det er også disse regioner, der har arbejdet med

elementer af reformen i længst tid; også inden reformen blev landsdækkende.

I andre regioner (fx Blekinge, Norrbotten og Örebro) er der kun sket en mindre vækst i antallet af

sundhedscentre, og i Gotland har der ikke været nogen ændring. Kun i en enkelt region (Kalmar) har

man set et decideret fald i antallet af sundhedscentre efter reformen. Det skal bemærkes, at de

ovennævnte regioner alle har små befolkningstal.

Figur 3.

Nettoudvikling i det samlede antal af sundhedscentre i de 21 regioner efter reformen

-3

Kilde: Riksrevisionen, 2014.

Andelen af private sundhedscentre er steget i langt de fleste regioner. Som der fremgår af figur 4 steg

andelen af private sundhedscentre i 17 regioner, mens andelen var uændret i to regioner og faldt i

yderligere to regioner. Det peger på, at private sundhedsudbydere har fundet det attraktivt at åbne nye

eller overtage eksisterende offentlige centre i langt de fleste regioner.

Konkurrensverket oplyser i et telefoninterview, at en række offentlige sundhedscentre i yderområder i

enkelte regioner kører med et underskud, og at det derfor ofte ikke er rentabelt for nye private

klinikker at etablere sig i disse områder. Vi har ikke afdækket retningslinjerne for driften af de

offentlige sundhedscentre.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Figur 4.

Andelen af private sundhedscentre i de 21 regioner før og efter reformen

2006 (før reformen)

2015 (efter reformen)

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Kilde: Sveriges Kommuner och Landsting 2005-2015.

I afsnit 4.4 beskriver vi nærmere, hvordan de nye sundhedscentres placering har påvirket den

geografiske lighed i adgangen til sundhedsydelser.

Antal konsultationer

Den øgede adgang til sundhedscentre kunne potentielt lede til flere konsultationer, hvilket kunne føre

til større udgifter for det offentlige. Det ser dog ikke ud til, at antallet af konsultationer er steget som

følge af reformen. Næsten modsat ser vi i stedet, at væksten er aftaget i årene efter reformen

sammenlignet med årene før.

Som det fremgår af figuren nedenfor, var der en trend med en generel stigning i antallet af

konsultationer i praksissektoren på cirka 1,1% pr. år fra 2005 til 2009. Efter reformen er rullet ud i hele

Sverige, er antallet af konsultationer næsten stabilt med en gennemsnitlig stigning på 0,04% pr. år. Vi

bemærker i den forbindelse, at egenbetalingen ikke ser ud til at være påvirket af reformen, idet den

steg med gennemsnitligt 2,1-2,3% i årene både før og efter reformen (se også tabel 2 i kapitel 3).

I forhold til fysioterapikonsultationer specifikt har der både før og efter været en årlig stigning i antal

konsultationer på omkring 1,2%.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Figur 5.

Antal årlige konsultationer i praksissektoren i Sverige pr. 1000 borgere

+0,04% pr. år

+1,1% pr. år

4.054

4.090

4.154

4.171

4.206

4.252

4.264

4.196

4.195

4.215

3.987

838

734

825

836

829

821

827

818

817

838

873

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Fysioterapi

2012

2013

2014

2015

Andre ydelser

Kilde: Sveriges Kommuner och Landsting 2005-2015.

4.2

Udvikling i offentlige udgifter

Både før og efter reformen har der været en ikke ubetydelig stigning i omkostningerne til

sundhedsydelser i praksissektoren. Den årlige stigning er imidlertid noget lavere i årene efter reformen,

hvilket hænger tæt sammen med den lavere vækst i antallet af konsultationer. Analysen tyder ikke på,

at udviklingen skyldes lavere priser (se figur 7 sidst i dette afsnit).

Som det fremgår af figuren nedenfor, er de samlede årlige omkostninger for ydelser i praksissektoren

steget i gennemsnit 4,6% pr. år fra 2005 til 2009 og 2,8% pr. år fra 2010 til 2015. Omkostningerne

forbundet specifikt med fysioterapi steg i perioden 2005-2009 med gennemsnitligt 9,7% pr. år og i

perioden 2010-2015 med gennemsnitligt 0,9% pr. år, men der er betydelige udsving i de enkelte år.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Figur 6.

Årlige offentlige omkostninger i praksissektoren pr. 1000 borgere (SEK)

+2,8% pr. år

4.222.000

+4,6% pr. år

3.463.000

3.579.000

429.000

3.917.000

3.661.000

421.000

3.742.000

383.000

388.000

4.003.000 4.041.000

441.000

394.000

375.000

3.148.000

2.987.000

372.000

350.000

3.247.000

450.000

397.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Andre ydelser

Fysioterapi

Kilde: Sveriges Kommuner och Landsting 2005-2015.

Note: Eksklusive tilskud til lægemidler.

SKL oplyser, at man havde forventet, at reformen ville mindske udgifterne til administration af

kvalitetskontrol, fordi borgerne i højere grad ville benytte de sundhedscentre, som havde høj kvalitet

(interview). Dermed skulle borgerne være med til at kontrollere kvaliteten, hvilket kunne sænke

omfanget af administration. Der har dog været eksempler på kvalitetsproblemer efter reformen i visse

regioner, hvilket har ført til øgede udgifter til kvalitetskontrol efter reformen. SKL nævnte samtidig, at

det var for tidligt at konkludere noget endeligt på omfanget af administration som følge af reformen.

Prisudvikling

Formålet med reformen var at give borgerne mere valgfrihed og at sikre, at sundhedsudbyderne

konkurrerer på kvaliteten af sundhedsydelserne. Derimod var det ikke en del af reformen at skabe

priskonkurrence. Taksterne bliver fortsat fastsat centralt (nationalt og regionalt), ligesom

egenbetalingen fortsat er fast. Data indikerer da også, at reformen ikke har haft indflydelse på prisen

pr. konsultation, jf. figur 7. Regionernes gennemsnitlige omkostning pr. konsultation i praksissektoren

følger således udviklingen i det generelle lønniveau tæt i hele perioden.

Omkostningen pr. konsultation specifikt for fysioterapi har udviklet sig noget mere ujævnt, men er

generelt faldet siden 2008. De kilder og interviewpersoner, der har været tilgængelige for os, har ikke

kunnet forklare denne udvikling, men det kan have en sammenhæng med, at man efter reformen i

højere grad er gået over til at afregne udbyderne efter regionale takster fremfor nationale takster (se

afsnit 2.2).

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Figur 7.

Omkostninger per konsultation i praksissektoren i Sverige. Indeks 2005=100.

Kilde: Sveriges Kommuner och Landsting 2005-2015 (omkostninger og antal konsultationer i praksissektoren) og

Statistiska Centralbyrån (generelt lønniveau).

Note: Kurven

”Generelt lønniveau” viser

udviklingen i den gennemsnitlige månedsløn for en fuldtidsansat inkl.

tillæg og bonus for hele den svenske økonomi.

Patienternes egenbetaling for behandling i praksissektoren var ikke påvirket af reformen og steg i

gennemsnit med omtrent samme årlige vækstrate før og efter reformen, jf. tabel 2 i kapitel 3.

4.3

Sundhedsfaglighed

Udvikling i faglig kvalitet

Vi har ikke fundet nogen studier, der specifikt har undersøgt, hvordan liberalisering af den svenske

praksissektor har påvirket den faglige kvalitet. Vores kontakt i fagforbundet Fysioterapeuterna oplyste i

interviewet, at den faglige kvalitet ifølge deres opfattelse er uændret. I vores interview med

Konkurrensverket oplyste de, at der efter deres vurdering

ikke

er kommet nogle nye typer af

konsultationer (som fx mere telemedicin eller videokonsultationer).

Oplevet kvalitet og brugertilfredshed

Det ser ikke ud til, at der er sket store ændringer i den borgeroplevede kvalitet af sundhedsydelserne i

praksissektoren. Nogle kilder siger, at kvaliteten er uændret, andre rapporterer en lille forbedring.

For eksempel finder Riksrevisionens i deres evaluering af reformen, at den patientoplevede kvalitet var

stort set uændret i perioden fra 2009 til 2014.

Et lignende mønster kan ses i den nationale svenske undersøgelse Vårdbarometern. Det afdækker blandt

andet borgernes opfattelse af adgangen til de sundhedsydelser, de behøver, og deres tillid til

sundhedscentrene. I figur 8 viser vi udviklingen i svarene fra 2007 til 2015. Efter 2010 er der sket en

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

stigning i andelen af respondenter, der har

meget stor

eller

ganske stor

tillid til deres sundhedscenter.

Der ser ikke ud til at være nogle store ændringer i svenskernes opfattelse af, om de har adgang til de

sundhedsydelser, de har brug for.

Figur 8.

Adgang og tillid til sundhedsydelser

75%

77%

78%

80%

77%

76%

78%

76%

60%

54%

56%

60%

63%

60%

62%

61%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Adgang til de nødvendige sundhedsydelser

Har tillid til sundhedscenteret

Kilde: Vårdbarometern 2007-2015.

Antal respondenter varierer fra år til år, men er omkring 41.000 i gennemsnit

Spørgmål:

”Jag har tillgång till den sjukvård jeg behöver”

(instämmer helt/instämmer delvis).

”Hur stort eller litet

förtroende har du för vårdcentraler/motsvarande? (mycket stort/ganske stort).

En række rapporter af effekterne af reformen i region Stockholm viser, at reformen overordnet set har

haft positive effekter på den patientoplevede kvalitet, servicekvalitet og visse proceskvalitetsmål

(Janlöv and Rehnberg, 2011; Rehnberg et al., 2009). Paulsson har gennem en årrække på lignende vis

evalueret effekterne af reformen i region Halland (Paulsson, 2010, 2009, 2008). Han fandt ud af, at

patienttilfredsheden steg for de fleste aspekter det første år efter reformen, mens der blandt andet sås

et fald i andelen af patienter, der var tilfredse med adgangen. Både de positive og negative ændringer

er dog marginale.

Tilgængelighed og ventetid

Det ser ud til, at reformen ikke har haft stor indflydelse på de overordnede ventetider til

lægekonsultationer og telefonsamtaler med sundhedscenteret. Det er målet i Sverige, at alle

telefonsamtaler skal besvares af sundhedscenteret samme dag, og at man skal kunne konsultere en læge

inden for 7 dage. Figur 9 viser målopfyldelsen på de to områder fra 2009 til 2016. Selvom

målopfyldelsen ligger stabilt på omkring 92% for lægekonsultationer og 90% for telefonsamtaler, er der

et mindre fald på begge mål i 2015 og 2016 til henholdsvis 90% og 86% i foråret 2016.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Figur 9.

Ventetid telefonsamtaler og konsultationer med alment praktiserende læger

92%

93%

89%

93%

93% 92%

92%

89%

90%

89%

92%

90%

88%

90%

86%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Andel gennemførte besøg hos alment praktiserende læge, hvor patienten kom inden 7 dage

Andel telefonsamtaler som besvares af sundhedscenteret samme dag

Kilde: vantetider.se

Note: Både offentlige og private sundhedscentre

4.4

Sundhedspolitik

Lighed i sundhedsudbud

Et af de primære sundhedspolitiske mål i Sverige, såvel som i Danmark, er, at der er lige adgang til

sundhedsydelser for alle. Ved at lempe reguleringen af den geografiske placering af sundhedscentre er

der risiko for, at borgerne i nogle områder i mindre grad har adgang til sundhedsydelser, ikke kan

udnytte det frie valg, og at borgeren får længere til deres nærmeste sundhedscenter. Det ser dog ikke

ud til, at dette er sket væsentligt omfang. Tværtimod peger studier på, at flere svenskere har fået

kortere afstand til sundhedscentrene, og kun meget få har fået længere til sundhedscentrene. Det skal

i den sammenhæng understreges, at mange sundhedscentre i Sverige fortsat er offentligt ejet og støttet

(se også afsnit 4.1).

Det svenske Konkurrensverket undersøgte i en analyse fra 2010, hvordan reformen har påvirket

transporttiden til det næstnærmeste sundhedscenter for at undersøge, om man kan tale om reel

konkurrence mellem sundhedscentrene. I figuren nedenfor fremgår det, at flere svenskere nu har højst

fem minutter til det næstnærmeste sundhedscenter, mens færre svenskere har henholdsvis 5-15

minutter, 15-30 minutter og over 30 minutter til næstnærmeste sundhedscenter.

Selvom tallene ikke direkte beskriver, hvor langt der er til det nærmeste sundhedscenter, så indikerer

analysen, at de fleste svenskere har fået kortere til sundhedscentrene. Samtidig fremgår det direkte, at

flere svenskere har fået et reelt valg mellem forskellige sundhedsudbydere, da de har kortere

transporttid til det næstnærmeste sundhedscenter. Det betyder, at der i højere grad er kommet

mulighed for reel konkurrence mellem sundhedscentrene, at borgerne har fået flere centre at vælge

imellem samt at centrene som udgangspunkt er kommet tættere på borgerne.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Vi bemærker, at studiet er fra 2010, dvs. umiddelbart efter reformen var trådt i kraft i hele Sverige, og

den store stigning i antallet af sundhedscentre havde fundet sted (se figur 2). Vi har ikke fundet nyere

studier, som belyser spørgsmålet.

Figur 10. Ændring i transporttid til næstnærmeste sundhedscenter

51,4%

46%

38%

35,5%

2009

2010

14%

11,5%

1,5%

≤5 min

Kilde: Nilsson et al., 2010.

5-15 min

15-30 min

>30 min

Tabellen nedenfor viser ændringerne i transporttid opgjort for hver enkelt region. Tallene viser, at

forbedringerne i transporttiden er sket bredt i mange regioner. Det er interessant at bemærke, at der

ikke er nogen regioner, hvor andelen af personer med mere end 30 minutter til det næstnærmeste

sundhedscenter er steget. Dette indikerer, at langt de fleste har enten uændret eller fået forbedrede

transporttider til sundhedscentrene

—

også i de tyndtbefolkede regioner.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Tabel 4.

Ændring i transporttid til næstnærmeste sundhedscenter i %-point i 2009-2010

≤5 min.

5-30 min.

-11,9%

-13,5%

-13,0%

-8,8%

-3,9%

-8,1%

-4,6%

-4,5%

-2,5%

-2,4%

-1,7%

-0,7%

1,2%

-0,1%

0,0%

0,1%

0,0%

>30 min.

-8,0%

-0,3%

0,0%

-0,2%

-4,8%

0,0%

-1,6%

0,0%

-0,1%

0,0%

Värmland

Västra Götaland

Jönköping

Västernorrland

Västerbotten

Sörmland

Kronoberg

Skåne

Stockholm

Gävleborg

Uppsala

Halland

Kalmar

Blekinge

Dalarna

Gotland

Jämtland

Norrbotten

Västmanland

Örebro

Östergötland

Kilde: Nilsson et al., 2010.

19,9%

13,7%

13,1%

9,1%

8,7%

8,1%

4,6%

4,4%

2,5%

2,4%

1,7%

0,7%

0,3%

0,1%

0,0%

Mens ovenstående tyder på, at svenskerne overordnet er kommet tættere på sundhedscentrene, viser et

studie af Isaksson et al. (2016), at de nye sundhedscentre, der er etableret efter reformen, primært har

forbedret tilgængeligheden i de mere velstående områder. De nytilkomne sundhedscentre er således i

højere grad lokaliseret i områder med færre enlige, færre ældre mennesker og færre enlige forsørgere.

Et lignende resultat finder Riksrevisionen (2014), der blandt andet analyserede, hvad der karakteriserer

de områder, som har fået henholdsvis flere og færre sundhedscentre. Analyserne viser, at de nye

sundhedscentre i stigende grad er blevet etableret i tætbefolkede områder og i områder, hvor de

sundhedsmæssige behov er lavere, og hvor borgerne er socioøkonomisk bedre stillet end gennemsnittet

og/eller i områder med en lav procentdel af personer over 70 år.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

5 Referencer

Andersson, Janlöv, Rehnberg, 2014. Konkurrens, kontrakt och kvalitet

–

hälso- och sjukvård i privat regi.

Finansdepartementet.

Anell, Glenngård, Merkur, 2012. Health system review - Sweden. European Observatory on Health Sys-

tems and Policies.

Isaksson, D., Blomqvist, P., Winblad, U., 2016. Free establishment of primary health care providers: ef-

fects on geographical equity. BMC Health Serv. Res. 16, 28. doi:10.1186/s12913-016-1259-z

Janlöv, N., Rehnberg, C., 2011. Uppföljning av husläkarsystemet inom Vårdval Stockholm

–

år 2010. Ka-

rolinska Institutets folkhälsoakademi, Stockholm.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013. Markederne for private kiropraktik og fysioterapeuter.

Nilsson, J., Jönsson, S., Persson, M.W., 2010. Uppföljning av vårdval i primärvården

–

Valfrihet, mång-

fald och etableringsförutsättningar. Slutrapport. Konkurrensverket, Stockholm.

Olejaz, Juul Nielsen, Rudkjøbing, Okkels Birk, Krasnik, Hernandez-Quevedo, 2012. Health system review

- Denmark. European Observatory on Health Systems and Policies.

Paulsson, G., 2010. Vårdval Halland 2009. Region Halland.

Paulsson, G., 2009. Vårdval Halland - Utvärderingsrapport 2008. Lunds Universitet.

Paulsson, G., 2008. Vårdval Halland - Utvärderingsrapport 2007. Lunds Universitet.

Rehnberg, C., Janlöv, N., Khan, J., 2009. Uppföljning av Vårdval Stockholm år 2008. Karolinska Insti-

tutets folkhälsoakademi, Stockholm.

Riksrevisionen, 2014. Primärvårdens styrning

–

efter behov eller efterfrågan? Stockholm.

RLTN og Dansk Kiropraktorforening, 2016. Priser og tilskud pr. 1. april 2016, kiropraktorer.

RLTN og Danske Fysioterapeuter, 2016. Takster Fysioterapi 2016.

Sveriges Kommuner och Landsting, 2005-2015. Statistik om hälso- och sjuk vård samt regional utveckling

- Verksamhet och ekonomi i landsting och regioner.

Vårdbarometern 2007-2015. Årsrapport.

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

A Uddybet metodebeskrivelse

Analysen, der ligger til grund for denne rapport, blev gennemført i perioden juli-september 2016.

Analysen bestod i et desk study og en række telefoninterviews, som vi beskriver i det følgende.

A.1

Desk study

For at afdække de svenske erfaringer med reformen om frit valg og fri etableringsret søgte vi efter

tilgængelige rapporter, videnskabelige artikler og offentlig statistik. Vi søgte materialer, der enten

direkte undersøgte reformens effekter eller indirekte beskrev udviklingen i det svenske sundhedsvæsen

på de nedenstående parametre, som vi var interesserede i:

Antal udbydere

Antal konsultationer

Udvikling i offentlige udgifter

Udvikling i faglighed

Oplevet kvalitet og brugertilfredshed

Lighed i sundhedsudbuddet

Kontinuitet i behandlingen.

A.2

Telefoninterviews

Vi supplerede vores desk study med en række telefoninterviews. Vi kontaktede en række organisationer,

som vi mente, kunne have viden om effekterne af den svenske reform. Nogle af disse ønskede ikke at

deltage og henviste os videre til andre organisationer. Interviewene blev gennemført på svensk af en

svensktalende konsulent fra Incentive.

Tabel 5.

Oversigt over telefoninterviews

Deltog

Olle Olsson

Lars Kolmodin

Jörgen Lundqvist

Anders Tegnell

Afdelingschef, Avdelningen för epidemiologi

och utvärdering

Fuldmægtig, Patientinflytande och patientlagen

Økonomichef, Region Halland

Ombudsmand, Blekinge och Kalmar

Kontaktperson

Leif Nordqvist

Titel, afdeling

Økonomisk ekspert, Avdelningen för analys

Virksomhed

Konkurrensverket

Socialdepartementet

Socialstyrelsen

Folkhälsomyndigheten

Finansdepartementet

Svenske Kommuner og Landsting (SKL)

Fysioterapeuterna (Brancheforening)

A.3

Interviewguide

Telefoninterviewene blev gennemført med udgangspunkt i nedenstående spørgeramme.

Introduktion til undersøgelsen

På opdrag fra den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse gennemfører vi en vidensindsamling af

svenske erfaringer efter reformen om frit valg af sundhedsudbyder og fri etablering i praksissektoren. Vi

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

er hovedsageligt interesserede i erfaringer inden for fysioterapi, men også generelle erfaringer fra

praksissektoren.

Vores spørgsmål falder inden for tre perspektiver/temaer:

Konkurrence

–

det vil sige, hvordan reformen har påvirket mulighederne for at komme ind og

konkurrere på markedet, konkurrencen mellem tilstedeværende aktører, og om der er

kommet nye og andre typer af aktører, prisudvikling og lignende.

Offentlige udgifter

–

det vil sige, hvordan reformen har påvirket de offentlige udgifter til

praksissektoren.

Sundhedsfagligt

–

det vil sige, hvordan reformen har påvirket den sundhedsfaglige kvalitet,

den oplevede kvalitet, brugertilfredshed og lignende.

Sundhedspolitisk

–

det vil sige, hvordan reformen har påvirket overordnede sundhedspolitiske

mål, såsom geografisk lighed eller lighed mellem patientgrupper.

Konkurrenceperspektiv

Q 1 Har reformen om valgfrihed og fri etableringsret påvirket konkurrencen på markedet for fysioterapi?

(Først åbent spørgsmål og dernæst til de nedenstående temaer, respondenten ikke selv har nævnt).

Antal konsultationer

Typer konsultationer

Antal aktører

Typer af aktører

Prisudvikling

Innovation.

Q 2 Hvilke datakilder findes der til at belyse de forskellige områder? Er der lavet nationale eller

internationale studier?

Offentlige udgifter

Q 3 Har reformen om valgfrihed og fri etableringsret påvirket de offentlige udgifter? Hvordan?

Sundhedspolitisk perspektiv

Q 4 Har reformen om valgfrihed og fri etableringsret påvirket sundhedspolitiske mål for fysioterapi?

(Først åbent spørgsmål og dernæst til de nedenstående temaer, respondenten ikke selv har nævnt).

Geografisk lighed

Lighed mellem patientgrupper

Ventetid til behandling (nye typer organisering

—

aftenåbent eller lignende).

Q 5 Hvilke datakilder findes der til at belyse de forskellige områder? Er der lavet nationale eller

internationale studier?

Sundhedsfagligt perspektiv

Q 6 Har reformen om valgfrihed og fri etableringsret påvirket kvalitet i behandlingen?

(Først åbent spørgsmål og dernæst til de nedenstående temaer, respondenten ikke selv har nævnt).

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

Faglig udvikling, herunder nye typer ydelser (telemedicin, tværfagligt samarbejde)

(Oplevet) kvalitet

Brugertilfredshed.

Q 7 Hvilke datakilder findes der til at belyse de forskellige områder? Er der lavet nationale eller

internationale studier?

Andet

Q 8 Har I oplevet andre ændringer, du synes, vi skal være opmærksomme på?

Det kan være ændringer i organisering, for medarbejdere, for patienter eller andre interessegrupper?

Q 9 Har der været nogen ting, der har været uhensigtsmæssige ved reformen? Nogen ting, man skulle

være opmærksom på, hvis man skulle gennemføre en lignende reform i Danmark?

Liberalisering af praksissektoren

—

erfaringer fra Sverige

B Kort over de svenske regioner

Figur 11. Sveriges 21 regioner