Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2357619_0001.png
se
el
ld
ho
t
d-
as
un
f
g
cial- og s
je
Analyse
in
so
er
tri
tt
ia
u
yk
ve
re
d
ie
eu
rr
c
s
p
ka
en
e
ter
en
t
et
krut
p
e
sis
s
a
om
se
r
k
jde
el
rbe
na
nn
sa
on
da
gio
rud
re
e
eft
lse
g
stholde
ds
in
fa
he
nd
su
g
cial- og
je
relat
in
so
r
i
ve
vik
re
tr
kia
rie
eud
y
ar
nc
k
er
nt
in
te
e
e
st
er
p
tt
yk
om
rekru
s
k
jde
rbe
lse
e
p
ne
al
an
d
ion
ud
eg
r
r
ss
e
e
sa
eft
ls
ed
e
ld
dh
ho
un
t
n
Karriereveje for social-
og sundhedsassistenter
i den regionale psykiatri
SOCIAL-SUNDHED
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri
-
Analyse.
Psykiatrien i Danmark har behov for medarbejdere med stærke faglige kompetencer,
der i et tæt tværfagligt samarbejde kan bidrage til, at mennesker med psykiske
lidelser får et bedre liv.
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2019 rapporten ”Rekruttering og fastholdelse af
sundhedsfagligt personale i psykiatrien”. På baggrund af rapporten blev der igangsat
analyser og initiativer for en række faggrupper med henblik på at styrke
rekrutteringen af medarbejdere til psykiatrien. FOA har her været en central spiller.
FOAs del af rekrutteringsindsatsen består af:
1. En analyse, der belyser forhold med væsentlig betydning for social- og
sundhedsassistenters faglighed og trivsel i den regionale psykiatri. Her
konkluderes det, at der er behov for at tydeliggøre veje til faglig udvikling og
ansvar. Der peges på 5 veje til dygtiggørelse og specialisering. Analysen
indeholder i alt 13 anbefalinger mhp. sigte på faglig udvikling, rekruttering og
fastholdelse.
2. En pjece med fortællinger og profiler for 6 social- og sundhedsassistenter, der
arbejder forskellige steder i den regionale psykiatri. Vi har kaldt pjecen ”
Faglige portrætter af social- og sundhedsassistenter i psykiatrien”.
Jeg håber, at analysen kan give offentlige beslutningstagere, ledere og ansatte i
uddannelsessystemet, ledere i den regionale psykiatri og de fagprofessionelle, som i
det daglige samarbejder med social- og sundhedsassistenter et bedre indblik i de
mange kompetencer, som faggruppen besidder og viden om de opgaver, som de
varetager. Derudover vil rapporten indgå i det grundlag, som FOA har for at kunne
understøtte faglig udvikling og trivsel hos social- og sundhedsassistenter.
FOA har fået konsulenterne Ida Hoeck og Anne Jøker fra HJK Analyse og
Rådgivning ApS til at udarbejde analyser, skrive rapporten og pjecen.
God læselyst
Torben Hollmann
2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0003.png
29. januar 2021
Mulige karriereveje i den regionale psykiatri for social- og
sundhedsassistenter
1. Projektets formål og indhold
Formålet med dette projekt er at tiltrække og fastholde social- og
sundhedsassistenter i den regionale psykiatri for at sikre en høj faglig udvikling og
kvalitet i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Som led i satspuljeaftalen
på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat midler til styrket rekruttering og
fastholdelse af sundhedsfagligt personale i den regionale psykiatri. Derfor tydeliggør
syv faglige selskaber, herunder FOA, de forskellige faggruppers mulige karriereveje i
den regionale psykiatri.
1
FOA har valgt at gennemføre projektet om social- og sundhedsassistenter i
samarbejde med eksterne konsulenter - Ida Hoeck og Anne Jøker. Vi har som
tilknyttede konsulenter gennemført en undersøgelse, der søger at give svar på
følgende spørgsmål:
Hvilke karriereveje er der for social- og sundhedsassistenter i den regionale
psykiatri? Hvilke muligheder og barrierer knytter sig til rekruttering og
fastholdelse?
Det er et spørgsmål med bredde og mange undertemaer. Vi ser nærmere på
følgende:
•
•
•
•
•
•
•
Karrierebegrebet og veje til faglig udvikling og ansvar
Arbejdsopgaver, der fylder i psykiatrien
Nødvendige kompetencer
Kompetenceudvikling og efteruddannelse
Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø
Praktikpladsforløbets betydning
Flere arbejdstimer– hvordan?
Denne rapport er resultatet af den gennemførte undersøgelse.
Undersøgelsesgrundlaget er overvejende interview, dels af 30 social- og
sundhedsassistenter, dels af 10 såkaldte ressourcepersoner, som alle arbejder
direkte eller indirekte i den regionale psykiatri som direktør, centerchef,
uddannelsesansvarlig, underviser mv. (bilag A). Vores metode er kvalitativ. I afsnit 4
redegør vi nærmere for grundlag og metode.
1
Anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale i psykiatrien, Sundhedsstyrelsen 2020
3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2. Veje til faglig udvikling og ansvar som karriereperspektiv
1.2 Veje til faglig udvikling og ansvar
Der er forskellige veje at gå i den regionale psykiatri. Disse veje kalder på viden,
faglige kompetencer, metoder og færdigheder.
Med afsæt i interviewpersonernes egen vægtning af kompetencer, metoder og
værktøjer, foreslår vi en kategorisering af relevante veje til faglig udvikling og ansvar
for social- og sundhedsassistenter. De faglige veje til udvikling og ansvar skal gøres
eksplicitte og tydelige. Vi vurderer, at de forskellige veje og deres tydelighed
fremmes, hvis en beskrivelse tager afsæt i opgaven:
•
•
•
•
Hvilke opgaver er der tale om i psykiatrien?
Hvilke funktioner peger disse opgaver på?
Hvilke kompetencer, metoder og værktøjer skal læres/videreudvikles, hos de
social- og sundhedsassistenter, der udfylder disse funktioner?
Hvilke specialiserede veje peger dette på?
Det er vores vurdering, at en struktur, der tager afsæt i opgaven – og dermed
brugerperspektivet – vil bidrage til professionsidentiteten og den faglige stolthed hos
de social- og sundhedsassistenter, som også formelt set specialiseres.
Der kan være tale om en både bred og dyb viden om specifikke psykiske sygdomme
og i forlængelse heraf en specialisering i forhold til en særlig gruppe af brugere. Det
kan også være arbejdsopgaver, der fordrer en særlig kompetence, ex. at
tilrettelægge og gennemføre aktiviteter for og med brugerne, at være ansvarlig for
sundhedsrummet, at forstå og bistå personer med demens osv. En mulig vej er også
specialisering i forhold til kollegial udvikling og samarbejde, ligesom formelt
ledelsesansvar er et speciale.
De fem veje:
a. Dygtiggørelse i bredden. Her er tale om et generalistperspektiv, hvor social-
og sundhedsassistenten i særlig grad er dygtig ”til det hele” – og derfor
bidrager til kvaliteten i både de brugerrettede opgaver og i den kollegiale
vidensdeling og gensidige dygtiggørelse i praksis
b. Specialisering i forhold til specifikke brugergrupper, eksempelvis i forhold til
brugere i specifikke aldersgrupper, brugere med specifikke diagnoser og/eller
specifikke udfordringer
c. Specialisering i forhold til (kommende) kolleger, eksempelvis som
praktikvejleder, uddannelseskonsulent eller lign. (oplærer, træner og
uddanner andre) eller varetagelse af tillidshverv i fagbevægelsen. Indenfor
denne kategori kan der også være tale om tværgående opgaver, der retter sig
mod de daglige opgaver både i forhold til brugere og kolleger, som
eksempelvis at være vagtplanlægger
4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
d. Faglig ledelse. Med faglig ledelse er der tale om, at en social- og
sundhedsassistent – som den fremmeste på sit felt – er faglig leder,
tovholder, teamleder eller lign. på et område – ex. et af de specialer, som er
nævnt under pkt. b eller c
e. Faglig ledelse og personaleledelse. Med faglig ledelse og personaleledelse er
der tale om, at en social- og sundhedsassistent har et formelt ansvar
(mandat) til at træffe beslutninger af såvel faglig som personalemæssig
karakter og udøve ledelse i forlængelse heraf.
2.2 Karrierebegrebet
Vi har i vores undersøgelse spurgt interviewpersonerne, hvad de forbinder med
begrebet karriere, og hvilke karriereveje de ser for social- og sundhedsassistenter i
den regionale psykiatri. Det er et væsentligt undersøgelsesresultat, at karriere helt
generelt forbindes med udvikling ud af faget. De konkrete karriereveje, som
interviewpersonerne først og fremmest peger på, er formel videreuddannelse til
sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut eller ergoterapeut. Tilgangen understøttes
formentlig af, at der allerede i diverse rekrutteringsmateriale til uddannelsen peges
på, at en uddannelse til social- og sundhedsassistent giver adgang til en
videregående sundhedsuddannelse.
De interviewede social- og sundhedsassistenter supplerer karriereperspektivet ”ud af
faget” (springbræt til videreuddannelse) med det mere traditionelle
karriereperspektiv, at karriere er en opadstigen i hierarkiet med et formelt
ledelsesansvar. Det er den almindelige oplevelse hos interviewpersonerne, at der i
den regionale psykiatri ikke er tradition for, at social- og sundhedsassistenter har
formelt ledelsesansvar. Interviewpersonerne henviser i stedet til den kommunale
sektor, hvor der typisk indenfor ældreområdet er eksempler på forstandere og ledere
af hjemmeplejen med baggrund i en social- og sundhedsassistentuddannelse.
Introduceret til et bredere perspektiv på karriereveje - indeholdende faglig udvikling
med en dygtiggørelse i bredden eller en specialisering i forhold til specifikke
brugergrupper - associerer størstedelen af de interviewede social- og
sundhedsassistenter til en sammenligning med sygeplejersker og
kompetenceudviklingsforløb forbeholdt denne faggruppe. Forløb som ikke er
tilgængelige for social-og sundhedsassistenter. Blandt interviewpersonerne er det
opfattelsen, at der ikke er tydelige veje til et større formelt ansvar og en højere løn
indenfor et givent opgavefelt med baggrund i en uddannelse som social- og
sundhedsassistent i den regionale psykiatri. Flere ressourcepersoner gør
opmærksom på, at de i egen region har udviklet suppleringsuddannelser målrettet
social- og sundhedsassistenter ansat i psykiatrien.
Det er gennemgående for interviewene med social- og sundhedsassistenterne, at
der foretages en sammenligning med sygeplejersker, og egne kompetencer
5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0006.png
lokaliseres i relation til sygeplejerskers kompetencer. Nogle interviewpersoner
beretter, at det har været svært at få fast ansættelse i psykiatrien, at arbejdsgiverne
ofte foretrækker sygeplejersker, og at de derfor har oplevet at blive ansat ”på afbud”
eller ”på trods”. Den positive fortælling er imidlertid også, at det, som kan begynde
som et ”tålt ophold” i psykiatrien, hurtigt kan udvikle sig til en meget positiv
oplevelse, når arbejdsgiveren og de andre faggrupper erkender, hvor mange
kompetencer social- og sundhedsassistenter har.
Det er vores konklusion, at der er behov for et grundlæggende bredere syn på og
anerkendelse af den faglighed, som social- og sundhedsassistenter har. Der er
behov for et skifte i den faglige selvopfattelse fra et mangelperspektiv – hvad
”mangler” jeg som social og sundhedsassistent for at ligne en sygeplejerske – til et
ressourceperspektiv, med fokus på egen faglighed og bredde i faglige kompetencer,
metoder og værktøjer netop som uddannet social- og sundhedsassistent.
I erkendelse af den umiddelbare betydning, som de interviewede social- og
sundhedsassistenter tillægger begrebet karriere i den regionale psykiatri – nemlig
udvikling ud af faget – er det vores anbefaling, at forstå og italesætte karriere som
veje til faglig udvikling og ansvar, jf. de fem veje, som er skitseret ovenfor. Det
handler om at varetage opgaver og funktioner, som fordrer en særlig indsigt og
dygtighed – en vis specialisering.
Det er vores
anbefaling,
at forstå og italesætte karriere som veje til faglig udvikling
og ansvar. Det handler om at varetage opgaver og funktioner, som fordrer en
særlig indsigt og dygtighed – en specialisering.
I forlængelse heraf er det vores
anbefaling,
at der på et fælles og landsdækkende
plan tages initiativ til udarbejdelse af fælles beskrivelse af relevante veje til faglig
udvikling og ansvar, og hvilken efteruddannelse disse kalder på. Der er behov for
et overblik i en fælles struktur, der samler op på relevante tiltag, der allerede finder
sted, og tilføjer dem, der måtte være på vej.
De suppleringsuddannelser mv., som allerede finder sted i regionalt regi, kan
givetvis danne grundlag for, og give væsentlig inspiration til et koncept for et
nationalt udviklings- og efteruddannelseskatalog for social- og
sundhedsassistenter i den regionale psykiatri.
6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0007.png
3. Sammenfatning - væsentlige undersøgelsesresultater og
anbefalinger
I denne rapport redegør vi for undersøgelsesresultater med relevans for rekruttering,
fastholdelse og veje til faglig udvikling og ansvar for social- og sundhedsassistenter i
den regionale psykiatri, og vi fremkommer med en række anbefalinger.
De centrale undersøgelsesfund, at karriere først og fremmest opleves som udvikling
ud af faget og det deraf følgende behov for at tydeliggøre andre veje til faglig
udvikling og ansvar, baserer sig på en række undersøgelsesresultater. Disse
resultater med tilhørende anbefalinger uddybes i afsnit 5 til 10. I afsnit 4 redegør vi
nærmere for undersøgelsesgrundlag og metode.
Nedenfor har vi i oversigtform gengivet de centrale undersøgelsesresultater og i alt
13 anbefalinger. Oversigten kan læses som en sammenfatning.
Undersøgelsesresultater og iagttagelser:
Vi anbefaler:
Tydeliggørelse af veje til faglig udvikling og ansvar
Karriere for social- og sundhedsassistenter i
1. At forstå og italesætte karriere som veje til
den regionale psykiatri forstås som udvikling
faglig udvikling og ansvar
ud af faget, typisk som videreuddannelse til
2. At der på et fælles og landsdækkende plan
sygeplejerske
tages initiativ til udarbejdelse af fælles
beskrivelse af relevante veje til faglig
Arbejdsopgaverne i den regionale psykiatri
udvikling og ansvar og relevant
kalder på stor faglighed og specialisering -
efteruddannelse i en forbindelse for social-
der er mange veje at gå
og sundhedsassistenter
Der er behov for at tydeliggøre veje til faglig
3. At arbejdet med den fælles beskrivelse tager
udvikling og ansvar
afsæt i opgaven og konkrete
praksiserfaringer, herunder inddrager de
kategoriseringer, som er resultatet af denne
undersøgelse:
•
Dygtiggørelse i bredde og dybde –
generalist perspektiv
•
Specialisering i forhold til specifikke
brugergrupper, diagnoser mv.
•
Specialisering i forhold til (kommende)
kolleger
•
Faglig ledelse
•
Faglig ledelse og personaleledelse
Faglig udvikling og trivsel
En lang række kompetencer, som er
4. At de nødvendige kompetencer – uanset om
disse almindeligvis er blevet omtalt som
nødvendige for at lykkes med rehablitering,
recovery mv. i psykiatrien, omtales som
faglige, personlige eller menneskelig
personlige kompetencer, menneskelig
kapacitet mv. – alene italesættes som faglige
kapacitet mv.
kompetencer, metoder og værktøjer.
7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0008.png
Personificering af faglige kompetencer
understøtter ikke faglig udvikling, udvikling af
faglighed stolthed og professionsidentitet
Ikke alle social- og sundhedsassistenter har
mulighed for faglig udvikling og
efteruddannelse – selvom de måtte ønske
det og har behov for det
Ikke alle social- og sundhedsassistenter, der
har behov for faglig udvikling og
efteruddannelse, er motiveret herfor eller
indstillet herpå
Der er fortsat behov for at arbejde for
reduktion af vold og trusler om vold
5. At der arbejdes på at sikre de fornødne
midler (penge og bemanding) til den
nødvendige faglige udvikling og
efteruddannelse
6. At der i forbindelse med ledelsesudvikling
også sættes fokus på den del af
personaleledelsen, som handler om ret og
pligt til faglig udvikling og efteruddannelse
7. At der sættes fokus på ledelsesudvikling i
den regionale psykiatri, ikke mindst på de
arbejdspladser, hvor det ikke er lykkedes få
nedbragt brug af tvang i det forudsatte
omfang
Der ses en sammenhæng ml. brug af tvang,
vold, tilfredshed hos brugere og ansatte samt
ledelse
Rekruttering – kvalitet i praktikpladsforløb
Praktikpladsforløb har stor betydning for
8. At der arbejdes for velorganiseret støtte,
fremtidig beskæftigelse og valg af
feedback og evt. supervision til elever i
arbejdsplads
praktikforløb
9. At der arbejdes for gennemsigtighed og
Negative oplevelser i praktikperioden i
forudsigelighed, så også elever, der på
psykiatrien er ikke befordrende for
forhånd er usikre og måske utrygge ved
rekruttering til den regionale psykiatri
praktik i psykiatrien, betrygges i, at der vil
være fornøden støtte mhp. på både læring
og trivsel. Dette kan eksempelvis ske ved, at
erfarne social- og sundhedsassistenter, som
en fast del af forberedelsen til praktikforløbet
i psykiatrien, kommer ud på skolerne og
fortæller om opgaverne mv. i psykiatrien
Flere arbejdstimer
Der er behov for flere arbejdstimer i den
10. At der i videst muligt omfang ansættes
regionale psykiatri
social- og sundhedsassistenter på fuld tid –
det gælder ikke mindst, når det handler om
Færre på nedsat tid og flere på fuld tid er et
ansættelse af nyuddannede
muligt redskab
11. At det vurderes, om den fleksibilitet, som
Der ses en tendens til, at hvis nyuddannede
ansættelse på nedsat tid giver
social- og sundhedsassistenter ansættes på
arbejdsgiveren i forhold til vagtplaner mv. kan
nedsat tid, så forbliver de på nedsat tid
tilvejebringes på anden vis
Der er behov for flere arbejdstimer i den
12. At der arbejdes med tiltag til nedbringelse af
regionale psykiatri
sygefraværet, herunder fokus på/udvikling af:
Nedbringelse af sygefraværet er et muligt
redskab
a.
b.
c.
d.
e.
8
Ledelse
Kollegaskab
Efteruddannelse
Større fleksibilitet i forhold til vagtplaner
Supervision
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0009.png
Der er behov for flere arbejdstimer i den
regionale psykiatri.
En senere tilbagetrækning er et muligt
redskab
13. At der arbejdes med tiltag til forbedring af
arbejdsmiljøet, jf. flere af de anbefalinger,
som er nævnt ovenfor/ i andre
sammenhænge
4. Undersøgelsesgrundlag og metode
Vores oprindelige undersøgelsesdesign baserede sig på individuelle interviews,
fokusgruppeinterviews og workshops. Med dette design ville vi at få viden og input
fra en stor population, ligesom respondenterne ville kunne berige og inspirere
hinanden.
Grundet Covid-19, og deraf følgende restriktioner mht. fysisk fremmøde, er
undersøgelsen i stedet baseret på følgende:
Telefoninterview af social-og sundhedsassistenter
Vi har for det første gennemført i alt 30 telefoninterview med social- og
sundhedsassistenter af op til 2 timers varighed. Det drejer sig om 14 telefoninterview
af social- og sundhedsassistenter ansat i den regionale psykiatri, 7 social- og
sundhedsassistenter ansat i psykiatrien i ikke-regionalt regi og endelig 9 social- og
sundhedsassistenter ansat udenfor psykiatrien. Kontakten til interviewpersonerne er
etableret via FOAs medlemspanel. Interviewresultaterne er anonymiseret.
Projektets fokus er social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri. Når vi
også har interviewet social- og sundhedsassistenter udenfor den regionale psykiatri,
er det bl.a. mhp. at afdække, hvilke forhold der gør sig gældende på de
arbejdspladser, som den regionale psykiatri er i konkurrence med, hvad angår
rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedsassistenter. Hvilke forhold er
fremmende for rekruttering til den regionale psykiatri? Hvad skal der til for at skifte
arbejdsplads til fordel for den regionale psykiatri, og hvilke forhold er hhv.
fremmende og hæmmende for fastholdelse og flere arbejdstimer i den regionale
psykiatri?
Af de 14 social- og sundhedsassistenter, ansat i den regionale psykiatri, som vi har
interviewet, er 6 ansat indenfor behandlingspsykiatrien, heraf 3 i retspsykiatrien og 8
ansat indenfor socialpsykiatrien, heraf 5 i botilbud for voksne. De 14
interviewpersoner fordeler sig på alle fem regioner,10 kvinder og 4 mænd,
gennemsnitsalderen er 50 år, de fleste har været færdiguddannet i mere end 10 år
og halvdelen er ansat på deltid.
De 7 social- og sundhedsassistenter, ansat i psykiatrien i ikke-regionalt regi, som vi
har interviewet, er ansat på botilbud (5 interviewpersoner) og i støttekontakt-
9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
personordninger (2 interviewpersoner). Der er tale om geografisk spredning i
ansættelsessteder, 5 kvinder og 2 mænd, gennemsnitsalderen er 55 år, alle har
været færdiguddannet i mere end 10 år og tre er på deltid.
Blandt de 9 social- og sundhedsassistenter, ansat udenfor psykiatrien, som vi har
interviewet, er 5 interviewpersoner ansat på plejehjem eller i hjemmeplejen. Der er
geografisk spredning i ansættelsessteder, 6 kvinder og 3 mænd,
gennemsnitsalderen er 54 år, de fleste har været færdiguddannet i mere end 10 år
og 2 af interviewpersoner er på deltid.
Interviewpersonerne ansat udenfor psykiatrien ligner interviewpersonerne indenfor
psykiatrien, hvad angår baggrundsvariablene. På ét punkt er der dog tale om en
tydelig forskel, nemlig at 8 ud af 10 ansat udenfor psykiatrien er på fuld tid, mens det
samme alene gør sig gældende for lige godt halvdelen af de ansatte indenfor
psykiatrien.
Interview af ressourcepersoner
For det andet har vi gennemført interview af 10 personer – her kaldet
ressourcepersoner. Der er tale om social- og sundhedsassistentelever og ansatte,
som arbejder indenfor (direkte eller indirekte) den regionale psykiatri – eksempelvis
som underviser, vejleder, uddannelsesansvarlig, centerchef og direktør. Af bilag A
fremgår navn og stillingsbetegnelse på samtlige ressourcepersoner.
Dokumentstudier
For det tredje har vi via dokumentstudier inddraget eksisterende viden af nyere dato,
som afdækker forhold med relevans for dette projekt. Noterne henviser til disse
dokumenter, ligesom der bagerst i denne rapport er en samlet kilde-og litteraturliste.
Vores undersøgelsesmetode er kvalitativ. I rapporten redegør vi imidlertid også for
kvantitative resultater, som baserer sig på de gennemførte interview. Her er
naturligvis ikke tale om repræsentativitet i statistisk forstand, men nogle
fællesnævnere og mønstre, som giver et brugbart billede af forhold med relevans for
projektet.
I forløbet har vi afholdt en række møder med en styregruppe tilknyttet projektet i
FOA mhp. løbende præcisering og udfoldelse af projektet samt dokumentation af
resultater og fremdrift.
10
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
5. Hvilke arbejdsopgaver har social- og sundhedsassistenter i
psykiatrien?
5.1 Den regionale psykiatri
I den regionale psykiatri er der indlagte, ikke-indlagte og beboere (alle i det følgende
kaldet brugere) med meget forskellige og komplekse diagnoser, herunder dobbelt-
diagnoser samt misbrugssygdomme. Det kan være skizofreni, angst, mani, bipolare
lidelser, svær demens, alkoholskader, PTSD mm. For nogle af brugerne gælder, at
de tillige har funktionsnedsættelser og fysiske sygdomme, ligesom nogle brugere er
hjemløse.
I den regionale psykiatri indgår behandlingspsykiatri, distriktspsykiatri og dele af
socialpsykiatrien.
I behandlingspsykiatrien foregår undersøgelse, diagnosticering og behandling, hvor
patienten er indlagt enten på en åben eller en lukket psykiatrisk afdeling eller på
selvstændige enheder i regionerne.
I distriktspsykiatrien foregår den psykiatriske behandling ambulant enten hjemme
hos borgeren eller som dagtilbud på lokale enheder i regionen.
I socialpsykiatrien er der en vifte af sociale tilbud, som støtter mennesker med
psykiatriske problemstillinger i at få dagligdagen til at hænge sammen. Det sker bl.a.
med opsøgende og udgående team og med en række sociale tilbud som bo- og
dagtilbud samt bostøtte til mennesker med svære sindslidelser eller
demenssygdomme. Der er også socialpsykiatriske tilbud i kommunalt og privat regi.
Vi har i vores undersøgelse spurgt interviewpersonerne om, hvilke opgaver og
funktioner, der fylder i deres daglige arbejde. Vi konstaterer, at social- og
sundhedsassistenternes arbejdsopgaver i den regionale psykiatri spænder vidt. Vi
har med udgangspunkt i de gennemførte interview inddelt de mange opgaver og
funktioner, som interviewpersonerne vægter i tre kategorier: Relationsarbejde,
grundlæggende sygepleje og administrativt arbejde.
a. Relationsarbejde
Relationsarbejdet retter sig først og fremmest mod den enkelte bruger, men også
pårørende og brugernes netværk. Det handler om at etablere tillidsfulde relationer
som grundlag for heling og udvikling (rehabilitering, recovery mv.). Relationsarbejdet
omfatter samtaler med brugerne og deres pårørende samt en lang række og meget
forskelligartede aktiviteter for og med brugerne.
Samtlige social- og sundhedsassistenter, ansat i den regionale psykiatri, som vi har
interviewet, peger på relationsarbejdet som den væsentligste opgave.
11
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
Til illustration af bredden i relationsarbejdet følger her en gengivelse af de
mangeartede aktiviteter, som interviewpersonerne peger på, når det handler om
relationsarbejde:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Samtaler med brugeren (herunder kontaktperson)
Hjemmebesøg
Hyggeaktiviteter (ex. bage, spille bordtennis, se film mm.)
ADL-træning (Almindelig Daglig Træning)
Arbejde med KRAM-faktorer
Arbejde med krimonologiske faktorer. Bolig, uddannelse, arbejde, netværk
Arrangere udflugter
Afvikle ture og ferier
Bevægelse, gå-ture, motion
Vejtrækningsøvelser, massage
Motivere (ex. til at tage medicin, skabe dagsrytme mm.)
Skabe ro, give ro
Samtaler med pårørende og brugerens netværk
Til relationsarbejdet hører også observation af brugeren og virkningen af de
forskellige indsatser.
Dokumentationen er en integreret del af relationsarbejdet, og interviewpersonerne
peger på, at den er helt nødvendig for løbende at tilpasse, justere og følge op på
mål, aktiviteter, medicinering mv., ligesom dokumentationen er et vigtigt grundlag for
samarbejdet mellem faggrupper og overlevering ved vagtskifte mm.
De mange elementer og aktiviteter i relationsarbejdet står på en viden om og
forståelse for de forskellige psykiske sygdomme.
I relationsarbejdet bruger social- og sundhedsassistenter en række professionelle
værktøjer, ex. indenfor psykoterapien.
b. Grundlæggende sygepleje
Sygeplejen vedrører den personlige pleje af brugerne i bred forstand. Til illustration
af bredden i sygeplejen følger her et udpluk af de aktiviteter, som
interviewpersonerne har trukket frem i de gennemførte interview, som værende dem
der fylder i dagligdagen:
•
•
•
•
•
Psykiatrisk sygepleje med fokus på håndtering af funktionstab, fysiske
sygdomme, dobbeltdiagnoser mv.
Docere medicin
Medicinudlevering
Registrere, dokumentere medicinforbrug og virkninger
Yde førstehjælp
12
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
•
•
Hjælp til personlig hygiejne
Bistå med behandling, herunder ved elektrokonvulsiv terapi
Flere interviewpersoner peger på, at der er en tæt sammenhæng mellem
relationsarbejdet og sygeplejen, - at den grundlæggende sygepleje er en integreret
del af relationsarbejdet.
c. Administrativt arbejde
Det administrative arbejde understøtter relationsarbejdet, sygeplejen og brugerens
hele liv. Med afsæt i de gennemførte interview kan der være tale om følgende:
•
•
•
•
Samtale med eller støtte til brugerens kontakt til egen praktiserende læge
Kontakt til sundhedssystemet
Kontakt til offentlige myndigheder, ex. sagsbehandlere
Kontakt til boligselskaber
5.2 Psykiatrien i ikke-regionalt regi
Vi har som nævnt interviewet 7 social- og sundhedsassistenter ansat i psykiatrien i
ikke-regionalt regi. For 5 interviewpersoner gælder, at de er ansat i botilbud.
Brugerne her har meget forskelligartede diagnoser og udfordringer. Der er ex. tale
om unge og voksne med medførte eller erhvervede hjerneskader, mennesker med
kompleks og/eller svær demens, unge mennesker med forskellige psykiatriske
diagnoser, der skal have støtte til at få en hverdag til at fungere.
For disse social- og sundhedsassistenter gælder, at arbejdsopgaverne ligner de
opgaver, som deres kolleger i den regionale psykiatri varetager, nemlig
relationsarbejde, grundlæggende sygepleje og administrativt arbejde.
For de to interviewpersoner, som er ansat i støtte-kontaktpersonordninger, er det
helt overvejende relationsarbejdet, der fylder.
5.3 Sammenfattende om arbejdsopgaverne i psykiatrien
Som det fremgår ovenfor, varetager social- og sundhedsassistenter i psykiatrien en
meget bred vifte af opgaver.
Vi har med afsæt i de gennemførte interview inddelt de opgaver, som social- og
sundhedsassistenter udfører i psykiatrien i hhv. relationsarbejde, grundlæggende
sygepleje og administrative opgaver. Der er forskelle på de tre kategorier af opgaver,
men der er også et betydeligt overlap og en tydelig sammenhæng mellem de tre
kategorier – en rød tråd.
Interviewpersonerne peger meget samstemmende på to forhold, som kendetegner
de opgaver og funktioner, som social- og sundhedsassistenter varetager i
13
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
psykiatrien. Begge forhold skal ses i sammenhæng med det helhedsperspektiv, der
tilstræbes i psykiatrien med fokus på rehabilitering og recovery.
For det første oplever interviewpersonerne, at de i psykiatrien anvender en bredere
vifte af faglige kompetencer, metoder og værktøjer, end de gør i somatikken. Det er
deres oplevelse, at hierarkiet er mindre udtalt i psykiatrien, og at flere af deres
kompetencer efterspørges og anerkendes. Oplevelsen er, at de ”får lov” til mere i
psykiatrien end i somatikken.
For det andet peger interviewpersonerne på, at de i psykiatrien har et tættere og
mere ligeværdigt samarbejde med flere forskellige fagligheder end i somatikken. Der
er tale om et tværfagligt samarbejde med gensidig videndeling og læring. Til
illustration af bredden i det kollegiale samarbejde, har vi nedenfor listet de andre
faggrupper, som interviewpersonerne nævner:
•
•
•
•
•
•
•
•
Pædagoger
Ergoterapeuter
Fysioterapeuter
Sygeplejersker
Læger
Socialrådgivere
Personer med brugerbaggrund (peers)
Politi
6. Hvilke faglige kompetencer kræves der?
Arbejdet i den regionale psykiatri fordrer viden om psykiske sygdomme og faglige
kompetencer til at omsætte denne viden i praksis i forhold til forskellige målgrupper -
både når det gælder relationsarbejde, sygepleje og administrative opgaver.
Vi har med afsæt i de gennemførte interview søgt at indkredse de faglige
kompetencer, som social og sundhedsassistenter skal have i psykiatrien, dels for at
kunne varetage de nødvendige opgaver og funktioner, dels for at kunne trives i
arbejdet.
Der er for det første tale om en række specifikke faglige kompetencer, som i høj grad
knytter sig til brugen af specifikke tilgange til den psykiatriske sygepleje, metoder og
screeningsværktøjer i det individorienterede relationsarbejde. Det drejer sig om:
•
•
•
•
•
Metoder til dialog med brugeren
Metoder til at observere brugeren
Metoder til deeskalering
Metoder til at give og modtage feedback
Metoder til at samtale med pårørende
14
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
Interviewpersonerne bruger flere eller alle de nævnte metoder i den daglige praksis.
Aktiviteter sammen med brugeren er et vigtigt element heri. Hertil kommer specifikke
faglige kompetencer knyttet til sygeplejen, herunder på medicinområdet.
Den samlede indsats, uanset om opgaven overvejende hører hjemme i
relationsarbejdet, sygeplejen eller i det administrative felt, har fokus på rehabilitering
og recovery. Og de tre felter kan ikke ses uafhængigt af hinanden, men er i
dagligdagen tæt sammenvævet. Til indsatsen hører også opgaver, som er sværere
at kategorisere. Det er kompetencer, som interviewpersonerne benævner som
personlige kompetencer. Det er opgaver, som handler om at afkode den enkelte
bruger, kunne se hvilke lidelser, historier, forestillinger mv. der gør sig gældende og
så agere professionelt ud fra dette. Til den professionelle ageren hører, at den
ansatte ”har styr på sig selv” – og ikke lader private holdninger, erfaringer og
udfordringer påvirke de faglige metoder, værktøjer og attituder.
Forebyggelse af konfliktfyldte situationer, håndtering af konflikter, nedbringelse af
tvang og de daglige aktiviteter med afsæt i den enkelte bruger og dennes behov og
ønsker, kalder på en række kompetencer, som går ”på tværs” af de specifikke
faglige metoder og værktøjer.
Med direkte afsæt i de gennemførte interview er der nedenfor listet en række
kompetencer, som favner både specifik faglighed og menneskelig kapacitet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Udholde at være i situationer med højt konfliktniveau
Humor
Kunne aflæse et andet menneske og møde det med et sprog og en attitude,
som er passende
Overblik
Rummelighed – både kunne rumme egne begrænsninger, feedback fra
kolleger og adfærd fra brugernes side
Fleksibilitet – hele tiden tilpasse ageren til situationen
Robusthed – ex. kunne gå tilbage til en bruger, der har truet
eller overskredet grænser
Åbenhed og nysgerrig efter andres syn på sagen
Lytte og favne
Samarbejde
Kende sig selv og egne handlemuligheder
Kommunikation – både med brugere, pårørende, kolleger og myndigheder
Nærvær, kunne være i det, der er
Pli – behandle meget syge mennesker med etik
Empati
Mærke om kemien er der – sige fra, hvis der er tale om et dårligt match ml.
bruger og ansat
15
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0016.png
At arbejde med psykisk syge og sårbare mennesker stiller særlige krav til personalet.
Mødet med mennesker med psykiske sygdomme, som kan være præget af angst,
usikker identitetsfølelse og måske mangelfuld realitetsopfattelse berører naturligvis
personalet på det personlige plan. At arbejde i psykiatrien stiller store krav til
personalets kompetencer, herunder at kunne rumme brugernes kaos og lidelse,
samtidig med at egne følelser skal håndteres på en professionel måde.
Uanset om der er tale om specifikke faglige metoder og værktøjer eller en tilgang og
attitude, som ofte forbindes med personlighed, så er der tale om faglige
kompetencer, som kan udvikles og optimeres.
Vi
konstaterer,
at samtlige social- og sundhedsassistenter, ansat i psykiatrien, som
vi har interviewet, peger på, at den menneskelige kapacitet spiller tæt sammen
med kompetencer, metoder og værktøjer og er en forudsætning for, at
helhedsindsatsen virker. Samtlige kompetencer bruges målrettet - afhængig af
bruger, situation og kontekst – og er derfor faglige kompetencer knyttet til
professionen.
Det er vores
anbefaling,
at de nødvendige kompetencer – uanset om disse
almindeligvis er blevet omtalt som faglige, personlige, menneskelig kapacitet mv. -
italesættes som faglige kompetencer, metoder og værktøjer og på den måde af-
personificeres.
Det er vores vurdering, at man dermed kan opnå:
•
•
•
•
•
En større fælles viden om, hvilke kompetencer, metoder og værktøjer, der
virker i hvilke sammenhænge
Et mere solidt grundlag for kobling af læring på skolen med praksiserfaringer i
social- og sundhedsassistentelevers praktikforløb
Et mere solidt grundlag for at kunne beskrive, tilrettelægge og gennemføre
faglig udvikling og efteruddannelse, herunder specialisering
En mere præcis professionsbevidsthed hos social- og sundhedsassistenterne
En mere præcis og udfoldet professionsbeskrivelse til brug for
ansættelsesmyndigheden – hvad er det særlige, som social- og
sundhedsassistenterne kan som fagpersoner
Et mere præcist og udfoldet bidrag til tydeliggørelse af veje til faglig udvikling
og ansvar
•
Det er endvidere vores forventning, at ovenstående anbefaling også vil adressere
den problemstilling, som vores undersøgelse afdækker, nemlig at social- og
sundhedsassistenterne med fordel kan betragte eget fag som værdifuldt i sig selv,
16
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0017.png
fremfor at sammenligne eget fag med (veje det op mod) sygeplejerskefaget – også
når det gælder karriereveje.
7. Kompetenceudvikling og efteruddannelse
7.1 Motivation og ressourcer
Mulighederne for kompetenceudvikling og efteruddannelse er centrale for både at
kunne arbejde med kvalitet og effektivitet og samtidig kunne trives i jobbet. Derfor
har mulighederne for dette indflydelse på såvel rekruttering som fastholdelse af
social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri.
En ud af tre ansatte social- og sundhedsassistenter blandt FOAs medlemmer
oplever, at de kun i mindre grad eller slet ikke får den efteruddannelse, som de har
brug for. Medlemmerne angiver, at det primært skyldes travlhed.
2
Det er et billede, som vi kan genkende fra vores interviewundersøgelse. For så vidt
angår de social- og sundhedsassistenter, ansat i den regionale psykiatri, som vi har
interviewet, oplever godt en tredjedel, at de ikke får den faglige udvikling og
efteruddannelse, de har brug for. For de social- og sundhedsassistenter, ansat i
psykiatrien i ikke-regionaIt regi, som vi har interviewet, gælder, at hele 70 pct. ikke
oplever at få den nødvendige faglige udvikling og efteruddannelse.
Vores undersøgelse er som nævnt ikke repræsentativ, men vi konstaterer – på det
foreliggende datagrundlag – at flere (2 ud af 3) i den regionale psykiatri oplever at få
den nødvendige faglige udvikling og efteruddannelse, end ansatte i den ikke-
regionale psykiatri, hvor det er 1 ud af 3.
Interviewpersonerne i vores undersøgelse nævner travlhed, økonomi,
omorganiseringer og utilstrækkelig ledelse, som årsager til manglende eller
utilstrækkelig faglig udvikling og efteruddannelse.
Flere ressourcepersoner peger på, at de erfaringsvist ser to grupper af social- og
sundhedsassistenter. For det første en gruppe, som er stærkt motiveret for
efteruddannelse og faglig udvikling. Denne gruppe efterspørger kurser,
efteruddannelse mv., og det er også social- og sundhedsassistenter i denne gruppe,
som videreuddanner sig – typisk til sygeplejerske. For det andet en gruppe, som ikke
umiddelbart er motiveret for efteruddannelse og faglig udvikling. Årsagerne hertil kan
være en eller flere af nedenstående:
a. Økonomiske forhold, herunder manglende eller utilstrækkelig økonomisk
kompensation/frikøb til uddannelse
b. Utilstrækkelige kompetencer
Kultur, herunder manglende tradition for efteruddannelse
2
Fremtidens arbejdsmarked. Notat udarbejdet af: FOA Politik og Analyse, 23. maj 2019
17
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0018.png
c. Udbrændthed, manglende overskud til udvikling
Vi
konstaterer,
at der ses eksempler på ønsker om og behov for faglig udvikling og
efteruddannelse hos social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri, som
ikke imødekommes af arbejdsgiveren.
Vi
konstaterer
tillige, at der er social- og sundhedsassistenter, som ikke
umiddelbart er motiveret for kurser og efteruddannelse og/eller ikke har
tilstrækkelige kompetencer til yderligere dygtiggørelse.
I forlængelse heraf
anbefaler
vi følgende:
•
At der arbejdes på at sikre de fornødne midler (penge og bemanding) til den
nødvendige faglige udvikling og efteruddannelse
•
At der i forbindelse med ledelsesudvikling også er fokus på den del af
personaleledelsen, som handler om ret og pligt til faglig udvikling og
efteruddannelse
8. Arbejdsvilkår- og miljø for social- og sundhedsassistenter i
psykiatrien
De arbejdsvilkår, der gælder for den regionale psykiatri, har betydning for social- og
sundhedsassistenters motivation til at søge ansættelse i den regionale psykiatri og
forblive her. Til vilkårene hører jobsikkerhed og fagets betydning i den samlede
sundhedssektor. Også arbejdsmiljøet, herunder vold og trusler om vold, har
betydning for den daglige trivsel. Derfor ser vi i det følgende nærmere på disse
forhold.
8.1 Sikkerhed i ansættelsen
Det er fremmende for det generelle arbejdsmiljø og den almindelige trivsel at opleve
sikkerhed i ansættelsesforholdet.
Fra andre undersøgelser end vores ved vi, at 86 pct. af FOAs medlemmer i social-
og sundhedssektoren forventer, at der bliver større eller meget større behov for
deres faggruppe på arbejdsmarkedet i de kommende fem år.
3
På det generelle plan er der således positive forventninger til beskæftigelses-
situationen indenfor social- og sundhedssektoren.
Også på det individuelle plan er der forventning om sikkerhed i ansættelsen. Knap 2
ud af 3 af FOAs medlemmer indenfor social- og sundhedssektoren vurderer, at der
er gode eller særdeles gode muligheder, når det gælder fastholdelse af deres egen
plads på arbejdsmarkedet indenfor deres nuværende fag.
3
Fremtidens arbejdsmarked. Notat udarbejdet af: FOA Politik og Analyse, 23. maj 2019
18
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0019.png
Når vi ser på det generelle billede, er det fremtidige arbejdsmarked for FOAs
medlemmer indenfor social- og sundhedssektoren præget af gode muligheder for
tilgang til og forbliven i fagområde og ansættelse.
Det gælder også for social- og sundhedsassistenter, som udgør den største
faggruppe indenfor social – og sundhedsområdet, nemlig 46 pct. (pr. 29. februar
2020). Herefter følger social- og sundhedshjælpere med 43 pct.
4
.
Vi konstaterer således, at der på det generelle plan er ”job nok” til social- og
sundhedsassistenter, og at de positive forventninger til jobsikkerhed tæller på
plussiden, også når det handler om arbejdsmiljø.
Vi har i vores undersøgelse spurgt til, hvilke forventninger der er til den fremtidige
jobsikkerhed. Vores interview af social- og sundhedsassistenter ansat i psykiatrien
viser følgende:
•
•
At 3 ud af 4 vurderer, at der vil være større eller meget større behov for
social- og sundhedsassistenter som faggruppe indenfor de kommende fem år
At 15 pct. af interviewpersonerne vurderer, at behovet vil være uændret, og
10 pct. svarer mindre eller ved ikke
8.2 Blive i faget eller søge væk?
Selvom der på det generelle plan er tale om jobsikkerhed, så er der også tale om
barrierer, når det handler om at imødekomme arbejdsmarkedets behov for social- og
sundhedsassistenter.
Fra andre undersøgelser end vores ved vi, at blandt de medlemmer af FOA, som går
med overvejelser om at søge væk fra deres fag, fylder ansatte indenfor social- og
sundhedssektoren. Her er 40 pct. helt eller delvist enige i, at de overvejer at søge
væk.
5
Hvad skyldes dette?
Godt tre fjerdedele af FOAs medlemmer indenfor social- og sundhedssektoren peger
på større arbejdspres og dårlige normeringer, som en af de største trusler mod at
forblive i faget.
Medlemmerne indenfor social- og sundhedssektoren ser også forringelser af
arbejdsvilkårene (56 pct.), mangel på kvalificeret arbejdskraft (58 pct.), større brug af
timelønsansatte, vikarer og midlertidige ansættelser (34 pct.), større brug af ufaglært
arbejdskraft (37 pct.) og manglende kompetenceudvikling (31 pct.) som store trusler.
Vi forestiller os, at en problemstilling knyttet til ovenstående er, at ansatte kan
opleve, at det er svært at imødekomme borgernes behov.
4
5
Ibid.
Pleje og omsorg på social- og sundhedsområdet. Notat udarbejdet af: FOA Politik og Analyse, 2019. Notatet
baserer sig på en undersøgelse gennemført i marts 2019
19
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2 ud af 3 af de ansatte på social- og sundhedsområdet oplever, at mulighederne for
at imødekomme borgernes behov er forringet i løbet af de senere år. Det gælder
også FOAs medlemmer indenfor behandlingspsykiatrien, distriktspsykiatrien samt i
socialpsykiatrien.
Vores undersøgelse viser, at langt størstedelen, nemlig 85 pct. af de social- og
sundhedsassistenter ansat i psykiatrien, som vi har interviewet, forventer at forblive
indenfor faget. Alligevel bekræftes vi i, at der er en sammenhæng mellem
mulighederne for at imødekomme brugernes behov og egen trivsel på
arbejdspladsen.
Samtlige social- og sundhedsassistenter, ansat i den regionale psykiatri, som vi har
interviewet, forventer, at de også vil arbejde indenfor psykiatrien i et femårigt
tidsperspektiv. Den gennemgående årsag hertil er, at de oplever, at de gør en positiv
forskel for den enkelte bruger. Nærmest samstemmende tilkendegives det, at den
primære motivation er muligheden for at bidrage til, at brugeren får et bedre liv.
Mange af interviewpersonerne beretter, at der er en grundlæggende jobtrivsel
forbundet med at kunne bruge sin faglighed til at hjælpe et andet menneske til et
bedre liv.
Vi har med vores undersøgelse søgt at afdække, hvad der skal til, for at få social- og
sundhedsassistenter til søge ansættelse i den regionale psykiatri.
For så vidt angår de social- og sundhedsassistenter, ansat i psykiatrien i ikke-
regionalt regi, vi har interviewet, så tilkendegiver knap halvdelen, at det er de
positive overfor. Mens den øvrige del tilkendegiver, at de ikke ønsker at søge job i
den regionale psykiatri.
De væsentligste årsager til ikke at søge til den regionale psykiatri, oplyses at være
følgende:
•
•
•
•
•
Behandlingspsykiatrien sender brugerne ud for tidligt
Distriktspsykiatrien er ressourcemæssigt udvandet
For få aktiviteter for og med brugerne
Mindre handlerum for social- og sundhedsassistenter
For meget tvang og vold, som resultat af dårlig ledelse
De interviewpersoner, som er positive overfor et skift til den regionale psykiatri,
betoner karakteren af opgaver. De er således motiveret for job i den regionale
psykiatri, hvis det nye job giver mulighed for at arbejde med den samme
brugergruppe som hidtil. Bedre normeringer nævnes også som motiverende for et
skift til den regionale psykiatri.
8.3 Vold og trusler i psykiatrien
Markant flere af FOAs medlemmer i psykiatrien udsættes for fysisk vold på deres
arbejdsplads i forhold til danske lønmodtagere generelt. Blandt danske
lønmodtagere har 6 pct. oplevet fysisk vold indenfor en 12 mdr. periode, mens 8 pct.
har været udsat for trusler om vold. Til sammenligning kan vi oplyse, at når det
20
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0021.png
gælder FOAs medlemmer ansat i psykiatrien, er de tilsvarende andele hhv. 42 pct.
og 62 pct.
6
Social- og sundhedsassistenter er sammen med specialpædagoger, politi- og
fængselsbetjente, portører og pædagoger blandt de faggrupper, som scorer højest,
når det handler om at have været udsat for vold på arbejdspladsen indenfor de
seneste 12 mdr.
7
Heldigvis ses en tendens til, at der er tale om et fald i andelen af FOAs medlemmer
indenfor psykiatrien, som har oplevet fysisk vold. I 2017 var det halvdelen, mens det
i 2019 var 42 pct. Faldet er imidlertid i statistisk forstand ikke sikkert, og kræver
derfor en nærmere belysning.
Ovenstående er baseret på andre undersøgelser end vores, men vi kan genkende
mønstrene.
35 pct. af de social og sundhedsassistenter, ansat i psykiatrien, som vi har
interviewet, har selv oplevet fysisk vold på egen arbejdsplads indenfor de seneste 12
mdr., mens 25 pct. tilkendegiver, at de ikke selv har oplevet vold, men har kolleger
fra samme arbejdsplads, der har oplevet fysisk vold.
8.4 Hvordan reduceres vold og trusler om vold i psykiatrien?
Andre undersøgelser end vores afdækker, at der er færre tilfælde af vold på de
arbejdspladser indenfor psykiatrien, hvor der sker en prioritering af forebyggelsen af
arbejdsmiljøproblemer.
Vi har i vores undersøgelse spurgt til, hvordan vold og trusler om vold kan
forebygges. De social- og sundhedsassistenter i psykiatrien, som vi har interviewet,
peger da også på en række konkrete tiltag til forebyggelse af vold og trusler om vold
på arbejdspladsen. Vi grupperer disse tiltag i følgende:
A. Viden, faglige kompetencer, færdigheder og værktøjer
Sikre, at den enkelte ansatte er klædt på til arbejdet. Hertil hører bl.a.:
•
•
•
Stort fokus på relationsarbejdet med afsæt i den enkelte bruger og dennes
situation/hele liv
Beherskelse af metoder til deeskalering, herunder kunne afkode brugeren,
vurdere risiko for vrede, angst, afmagt mv. og agere herefter (evt. trække sig)
Beherskelse af sproget, - sprogvanskeligheder indebærer risiko for
misforståelser og give anledning til frustration, vrede
6
Vold og trusler i psykiatrien. Notat udarbejdet af: FOA Politik og Analyse, 2019. Notatet baserer sig på en
undersøgelse gennemført i perioden 4. juni til 17. juni, hvor 288 medlemmer ansat i psykiatrien svarede på
spørgsmål om vold og trusler på arbejdspladsen
7
Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred 2018. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
21
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0022.png
•
•
•
Dialog ml. ansat og bruger i ”fredstid” – øger tillid og viden om, hvordan
fremtidige konflikter kan undgås – lære af tidligere episoder
Kende flugtveje, bevare overblik
Begrænset brug af vikarer, - som har færre beføjelser, herunder ikke adgang
til medicin og patientpenge
B. Samarbejdet i personalegruppen
Sikre, at der er dialog og samarbejde i personalegruppen. Hertil hører bl.a.:
•
•
•
•
•
•
Åbenhed om utryghed og hvad volden gør ved én – bidrager til at undgå
forråelse
Gensidig tillid – personalet skal kunne stole på hinanden. At vide, hvor man
har sine kolleger, giver tryghed og virker i sig selv deeskalerende
Registrering af episoder, så man lærer af hændelserne
Supervision
Sikkerhedsbriefinger, lære af hinandens erfaringer
Planlægge og forebygge, ringe for stille alarm/stille kald, når der skal gives en
dårlig besked mv. – have al forebyggelse klar
C. Kultur og ledelse
Det er en ledelsesopgave at sikre rammerne for den trygge arbejdsplads. Hertil
hører bl.a.:
•
•
•
At ansatte møder den enkelte bruger med nænsomhed, respekt og
opmærksomhed
Brug af mentorordninger eller andre former for styret gensidig støtte
At de ansatte til stadighed får den nødvendige efteruddannelse og læring
Fokus på ansattes tilstand – udbrændthed hos personale bidrager til
konfliktoptrapning
Rammen for det psykiske arbejdsmiljø har en tæt sammenhæng med tilgangen til
brugeren i psykiatrien, nemlig et fokus på nedbringelse af tvang, deeskalering og
inddragelse af brugeren i planlægning af egen behandling og heling.
Vi
konstaterer,
at mange af interviewpersoner peger på inkompetent eller
utilstrækkelig ledelse og at dette forhold også har dårlig indvirkning på risiko for
fysisk vold og trusler om vold.
Det er derfor vores
anbefaling,
at der sættes fokus på ledelsesudvikling i den
regionale psykiatri, ikke mindst på de arbejdspladser, hvor vold og trusler om vold
fylder, og hvor det ikke er lykkedes få nedbragt brug af tvang i det forudsatte
omfang.
22
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
9. Praktikpladsforløbets betydning for fremtidig beskæftigelse
Alle elever får i løbet af uddannelsen kendskab til arbejdet og egne praksiserfaringer
i psykiatrien gennem 18 ugers praktik.
Kan interessen for beskæftigelse i den regionale psykiatri fremmes via
praktikpladsforløb? Det har vi søgt at afdække i vores undersøgelse, hvor vi har
spurgt til social- og sundhedsassistenternes oplevelse af praktikforløbet i psykiatrien.
For så vidt angår de interviewpersoner, som i dag arbejder i den regionale psykiatri,
så har de alle svaret, at når de ser tilbage på praktikperioden i psykiatrien, så er de
helt enige i, at det
overordnet set var en positiv oplevelse.
Samtlige vurderer, at oplevelserne i praktikforløbet i psykiatrien i
høj grad
har
betydning for deres ansættelse i psykiatrien i dag.
På dette grundlag – som jo, jf. afsnit 4 ikke er repræsentativt – konkluderer vi, at
oplevelser i praktikforløb har stor betydning for det fremtidige jobvalg.
Og det gælder givetvis både på godt og ondt. I forbindelse med interview af
ressourcepersoner er vi gjort opmærksom på, at elever også kan have dårlige
praktikpladsforløb i psykiatrien, som kræver, at skolen efterfølgende bruger
ressourcer på at ”samle den pågældende elev op”.
Sådanne praktikforløb fordrer støtte og feedback, og vi er i vores interview af
ressourcepersoner blevet opmærksomme på, at dette ikke altid gives i tilstrækkeligt
omfang, ligesom eleverne ikke med sikkerhed kan forvente supervision.
Flere interviewpersoner, som er praktikvejledere, samt flere ressourcepersoner
peger på, at det bør være en fast og integreret del af skoleundervisningen, at der
kommer social- og sundhedsassistenter ansat i psykiatrien ud på skolerne og
fortæller om deres arbejdsopgaver i psykiatrien, som forberedelse til praktikforløb.
Til dårlige oplevelser i praktikpladsforløb, som vores undersøgelse har afdækket,
hører:
•
•
•
•
•
En hård tone overfor brugerne
En hård tone blandt de ansatte
Utilstrækkelig inddragelse af eleven i praksis – måske begrundet i
risikovurdering
Utilstrækkelig – eller ingen – støtte, feedback eller supervision fra ansatte
Utilstrækkelig støtte og læring fra praktikvejlederen
De social- og sundhedsassistenter, ansat i den regionale psykiatri, vi har interviewet,
er som nævnt alle glade for deres praktikforløb i psykiatrien og tilkendegiver, at det i
høj grad har haft betydning for deres beskæftigelsesvalg. Denne gruppe er selvsagt
ikke repræsentativ, og vores interview af ressourcepersoner bekræfter, at det er
vigtigt, at der er en struktur og kultur, der kan bidrage til læring og støtte samt
eventuelt supervision til elever i praktik i psykiatrien.
23
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0024.png
Flere ressourcepersoner peger på, at arbejdsgiverne har en opmærksomhed på de
dygtige elever i praktikperioden mhp. rekruttering til arbejdspladsen efter endt
uddannelsesforløb. Der knyttes bånd til den pågældende elev, der opfordres til at
søge job det pågældende sted efter endt uddannelse. Måske tilbyder arbejdspladsen
et mindre antal arbejdstimer, mens eleven stadig er under uddannelse, for ad den
vej at ”holde på” den dygtige social- og sundhedsassistent.
Vi
konstaterer,
at praktikpladsforløb i høj grad er bestemmende for fremtidigt
beskæftigelsesvalg.
Det er vores
anbefaling
– både af hensyn til brugerne og eleverne – at der
arbejdes for velorganiseret støtte, feedback og evt. supervision til elever i
praktikforløb. Der skal være tale om gennemsigtighed og forudsigelighed, så også
elever, der på forhånd er usikre og måske utrygge ved praktik i psykiatrien,
betrygges i, at der vil være den fornødne støtte mhp. på både læring og trivsel.
10.
Flere arbejdstimer fra social- og sundhedsassistenter i
den regionale psykiatri
Dette projekts grundlæggende ærinde er en styrkelse af den regionale psykiatri og
hvordan social-og sundhedsassistenter som faggruppe kan bidrage hertil. Til
styrkelsen hører også flere arbejdstimer i den regionale psykiatri. Hvordan kan der
tilvejebringes flere arbejdstimer, uden at dette kræver nyrekruttering?
Det ser vi på nedenfor, hvor vi belyser tre mulige veje til flere arbejdstimer:
1. Fra deltidsbeskæftigelse til fuldtidsbeskæftigelse
2. Reduktion af sygefravær
3. Senere tilbagetrækning
10.1 Fra deltidsbeskæftigelse til fuldtidsbeskæftigelse
Den første vej til flere arbejdstimer i den regionale psykiatri er at gå fra
deltidsbeskæftigelse til fuldtidsbeskæftigelse.
Andre undersøgelser end vores viser, at otte ud af ti social- og sundhedsassistenter
er deltidsbeskæftigede i deres primære job 1 år efter endt uddannelse. Tages der
24
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0025.png
højde for, at knap hver femte social- og sundhedsassistent har mere end ét job, er
det tre ud af fire, der er deltidsbeskæftigede 1 år efter afsluttet uddannelse.
8
Der er indikationer på, at antallet af ugentlige arbejdstimer, i tiden umiddelbart efter
endt uddannelse, har betydning for det gennemsnitlige antal arbejdstimer, også
senere hen i arbejdslivet. Der er således en tendens til, at hvis en nyuddannet
social- og sundhedsassistent begynder i job på nedsat tid, så er der også tale om
deltidsbeskæftigelse 5 år efter. Tilsvarende, hvis en nyuddannet begynder på fuld
tid, så gør det sig også gældende fem år efter.
I 2017 havde social- og sundhedsassistenter en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
33 timer.
Udover den faste (nedsatte) arbejdstid kan der være tale om merarbejde. I 2019
havde knap halvdelen af social- og sundhedsassistenterne indenfor den kommunale
ældrepleje merarbejde.
På det kommunale område ses en form for substitution således, at kommuner der
har en høj andel af ansatte med merarbejde, også har en lavere arbejdstid blandt de
deltidsansatte, når man sammenligner med kommuner, der har en lav andel af
ansatte med merarbejde.
Merarbejde aflønnes typisk højere end det på forhånd fastlagte daglige arbejde,
ligesom det kan give anledning til afspadsering. I et perspektiv der handler om at
tilvejebringe flere arbejdstimer i en regionale psykiatri, er nedsat tid og merarbejde
ikke en hensigtsmæssig kombination og vi anbefaler, at der er fokus på at imødegå
dette.
13 pct. af social og sundhedsassistenter beskæftiget indenfor sundheds- ældre- og
socialområdet har sekundær beskæftigelse, heraf 3 pct. i vikarbureauer. Vi
anerkender, at bijobs både kan understøtte kompetenceudvikling og bidrage til
fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Samtidig tror vi, at bibeskæftigelsen også øger
potentialet for fuldtidsbeskæftigelse i samme jobfunktion.
Vi har i vores undersøgelse afdækket, hvilke forhold der har betydning for hhv.
deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse hos interviewpersonerne.
Blandt de 21 social- og sundhedsassistenter, ansat i psykiatrien, er ca. halvdelen på
deltid.
Vi har i interviewene indkredset, hvorfor så mange af de ansatte i psykiatrien er på
nedsat tid, og de svar vi har fået, kan kategoriseres i følgende:
a. Arbejdets karakter, herunder at det er:
•
psykisk og fysisk belastende
•
at det kræver tid at lade op og blive restitueret
•
lettere at være fuldt til stede på arbejdet ved deltid
8
Veje til flere hænder. Task force om social- og sundhedsarbejdere, maj 2020
25
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0026.png
b. Tid til andet, herunder familie, venner og interesser
c. Langsom nedtrapning før pensionsalderen
Vi har tillige spurgt den andel, der er på fuld tid, hvilke forhold, der vil kunne ”true”
deres fuldtidsbeskæftigelse. Og de svar vi har fået, er følgende:
a. Arbejdets karakter, herunder forhold der slider:
•
Patienter, der bliver dårligere og dårligere
•
Belastende at være i konfliktsituationer
•
Stigende krav til dokumentation, meget er nødvendigt, men der er også
noget, der er meningsløst
b. Behov for langsom nedtrapning forud for pension
c. Højere timeløn – og dermed råd til at gå ned i tid
Blandt de social og sundhedsassistenter, ansat udenfor psykiatrien, som vi har
interviewet, er ca. en femtedel på deltid.
Det er kendetegnende for denne gruppe, at de 4 ud af 5, som er på fuld tid, generelt
nævner hensynet til økonomien som årsag. Og adspurgt om hvilke forhold, der kan
”true” fuldtidsbeskæftigelsen, er det generelt forhold, der umiddelbart vedrører
social- og sundhedsassistenten selv (ex. eget helbred), der nævnes, og ikke
arbejdets karakter umiddelbart set.
Sammenfattende viser vores undersøgelse om årsagerne til deltidsansættelse
fremfor fuld tid i psykiatrien, er der dels er tale om forhold af individuel karakter
(ønske om tid til familie, venner mv. f.eks.) og dels forhold af mere generel karakter,
nemlig den fysiske og psykiske belastning, som kan være mere udpræget, når der er
tale om fuld tid.
Vi
antager,
at hensynet både til brugere og ansatte tilsiger størst mulig stabilitet og
kontinuitet i relationerne.
Det er derfor vores
anbefaling,
at der i videst muligt omfang ansættes social- og
sundhedsassistenter på fuld tid – det gælder ikke mindst, når det handler om
ansættelse af nyuddannede. Vi er – bl.a. fra interview af ressourcepersoner -
bevidste om, at der er øget fleksibilitet i forhold til vagtplanlægning mv., hvis der er
tale om mange ansatte på deltid, fremfor færre ansatte på fuldtid. I forlængelse
heraf er det vores
anbefaling,
at det vurderes, om denne fleksibilitet kan
tilvejebringes på anden vis.
10.2 Reduktion af sygefravær
Den anden vej til flere arbejdstimer i den regionale psykiatri er en reduktion af
sygefraværet.
26
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0027.png
I perioden 2012 til 2018 har social- og sundhedsassistenter i den regionale sektor
haft et sygefravær på gennemsnitligt 16 dage om året pr. fuldtidsbeskæftiget. Dette
er på niveau med den kommunale sektor.
9
En reduktion af sygefraværet vil naturligvis øge udbuddet af arbejdstimer og være en
gevinst for såvel brugere som ansatte. Spørgsmålet er, hvad der betinger det relativt
høje sygefravær, og hvilke tiltag der kan bidrage til reduktion heraf.
Vi har i vores undersøgelse spurgt interviewpersonerne om, hvilke væsentlige
årsager der er tale om, når det gælder sygefravær i psykiatrien, og hvilke tiltag der vil
kunne bidrage til at reducere sygefraværet. De årsager som nævnes generelt er
følgende:
a. Manglende eller dårlig ledelse, herunder:
•
Dårlig kommunikation
•
Ingen eller sen håndtering af dårlig opførsel hos ansatte
•
Utilstrækkelig fokus på den enkelte ansatte
•
Ingen eller sen reaktion på uhensigtsmæssige processer
b. Arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser, herunder:
•
Utryghed
•
Arbejdspres, utilstrækkelige normeringer
•
Utilstrækkelig fleksibilitet i vagtplaner
•
Utilstrækkelige kompetencer ex. til at håndtere meget syge brugere
Flere interviewpersoner peger på, at der ikke er et sygefravær på deres arbejdsplads
af nævneværdigt omfang, og at det i høj grad kan tilskrives god ledelse.
De tiltag, der peges på til reduktion af sygefravær, er generelt fokus på/udvikling af
følgende fem forhold:
1.
2.
3.
4.
5.
Ledelse
Kollegaskab
Efteruddannelse
Større fleksibilitet i forhold til vagtplaner
Supervision
Det er vores
anbefaling,
at der arbejdes på de fem forhold. Denne anbefaling
finder ikke kun finder støtte i de gennemførte interview, men også i flere af de
undersøgelser, som indgår i de gennemførte dokumentstudier.
9
Veje til flere hænder. Task force om social- og sundhedsarbejdere, maj 2020
27
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0028.png
10.3 Senere tilbagetrækning
Den tredje vej til flere arbejdstimer i den regionale psykiatri er senere
tilbagetrækning.
Andre undersøgelser end vores viser, at ca. halvdelen af FOAs medlemmer ikke
forventer, at de kan arbejde, til de når pensionsalderen.
10
I Social- og Sundhedssektoren forventer færrest at kunne arbejde til
pensionsalderen. 55 procent svarer i FOAs undersøgelse om Fremtidens
arbejdsmarked ”Helt uenig” eller ”Delvist uenig” på spørgsmålet:
Jeg forventer at
kunne arbejde til folkepensionsalderen.
I Pædagogisk Sektor er tallet 49 procent, og
i Teknik- og Servicesektoren er tallet 38 procent.
Vi har i vores undersøgelse afdækket, i hvilket omfang interviewpersonerne forventer
at blive på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen, og hvad der i givet fald
skal til, for at de vil blive længere.
For de yngre interviewpersoner gav spørgsmålet forståeligt nok ikke mening. For de
ældre interviewpersoner i den regionale psykiatri gælder, at de ønsker at forblive
længe på arbejdsmarkedet, flere også efter folkepensionsalderen.
Interviewpersonerne begrunder det med den positive forskel, som de kan gøre.
Samtidig kan der være en bekymring for, om helbredet slår til.
For så vidt angår interviewpersoner ansat i den ikke regionale-psykiatri, så svarer de
ældre interviewpersoner generelt, at de forventer at blive til folkepensionsalderen –
hvis de kan holde til det, og får lov til det af arbejdsgiveren.
Som nævnt er vores interviewundersøgelse ikke repræsentativ. Alligevel hæfter vi os
ved, at de social- og sundhedsassistenter, der trives i jobbet, også forventer at blive
på arbejdsmarkedet, mindst frem til de når folkepensionsalderen. Det skal tilføjes, at
nogle peger på fordelen ved langsom tilbagetrækning, herunder seniorordninger.
I forlængelse heraf kan vi kun pege på tidligere
anbefalinger
til forbedring af
arbejdsmiljøet i bred forstand, da disse også må forventes at kunne understøtte en
senere tilbagetrækning.
11.
Social- og sundhedsassistenter gør en forskel
I de gennemførte interview har vi mødt et stort engagement og lyst til at gøre en
forskel for brugerne i psykiatrien. Rapporten her skal ikke stå alene. Projektet
indebærer tillige en formidling af engagement og lyst – fordi det smitter. I håb om at
inspirere mennesker til at arbejde i den regionale psykiatri, at udvikle og
10
Fremtidens arbejdsmarked. Notat udarbejdet af: FOA Politik og Analyse, 23. maj 2019
28
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
efteruddanne sig, lægge mange arbejdstimer der og trække sig sent tilbage, har vi
som nævnt indledningsvist udarbejdet nogle portrætter, som sætter et menneskeligt
ansigt på den forskel, som social- og sundhedsassistenter gør i den regionale
psykiatri. I pjecen kan man møde:
•
•
•
•
•
•
Maria, 40 år, som arbejder på en retspsykiatrisk afdeling
Kasper, 25 år, som arbejder på en akut psykiatrisk sengeafdeling
Hanne, 62 år, som arbejder på et bosted for mennesker med demens
Heidi, 52 år, som arbejder på et forsorgshjem for hjemløse
Sander, 34 år, som er social- og sundhedsassistentelev og har
praktikpladserfaringer fra et bosted
Sarah, 24 år, som er social- og sundhedsassistentelev og har
praktikpladserfaringer fra en psykiatrisk afdeling
Portrætterne illustrerer den store bredde, der er tale om i psykiatrien, både hvad
angår brugergrupper og psykiske sygdomme. Der er behov for mange
forskelligartede faglige kompetencer i psykiatrien, herunder specialisering. Også hos
social- og sundhedsassistenter som faggruppe.
På det politiske niveau arbejdes der i 2021 med en ny 10-årig Psykiatriplan.
Vi håber, at de interessenter som bidrager til grundlaget for denne plan, og som får
et ansvar for virkeliggørelse af planen, kan hente viden og inspiration fra dette
projekt.
29
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
Litteratur
Danske Regioner (2019)
Mental sundhed. Stærke kompetencer og attraktive arbejdspladser i
fremtidens psykiatri.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2018)
Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred.
EPOS (2016)
Social- og sundhedsassistenter i den moderne regionale psykiatri.
Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Uddannelses- og
Forskningsministeriet & Sundheds- og Ældreministeriet
(2018)
Kortlægning af
rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og
regioner.
Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses-
og Forskningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, KL & Danske Regioner (2020),
Veje til flere
hænder - Task force om social- og sundhedsmedarbejdere.
FOA (2019)
Fremtidens arbejdsmarked. Notat udarbejdet af: FOA Politik og Analyse, 23. maj 2019.
FOA (2019)
Pleje og omsorg på social- og sundhedsområdet. Notat udarbejdet af: FOA Politik og
Analyse.
FOA (2019)
Vold og trusler i psykiatrien. Notat udarbejdet af: FOA Politik og Analyse.
KORA (2016)
Social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri – Hvordan tænkes og arbejdes
der i psykiatrien, og hvilken rolle er der til social og sundhedsassistenter?
Psykiatrialliancen m.fl. (2020)
Psykiatriløftet. Danmarks løfte til mennesker ramt af psykisk sygdom og
deres pårørende.
Kan findes på https://www.regioner.dk/media/13711/infp_psykiatriloeftet-
21x21_05082020_low.pdf
Regeringen m.fl. (2019)
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022.
Sundhedsstyrelsen (2020)
Rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale i psykiatrien.
Anbefalinger.
30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
Bilag A: Ressourcepersoner
•
•
•
•
•
Centerchef Line Duelund, Psykiatrisk Center København
Sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov, Region Syddanmark
Underviser Anita Arslan, Sosu H, Skelbækgade
Uddannelseskonsulent Karina Djurhuus, Rudersdal Kommune
Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske Annette Raarup, Region Midt – involveret i
design af efteruddannelse af social- og sundhedsassistenter i psykiatrien i
Region Midt
Social- og sundhedsassistentelev Sarah Andersen, i praktik på Skt. Hans
Social- og sundhedsassistentelev Sander Harrison i praktik på bostedet Røde
Mellemvej
Social- og sundhedsassistent Charlotte Andersen, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg,
Sengeafsnit B Region Syddanmark (vejleder på regionens efteruddannelse i
psykiatri)
Social- og sundhedsassistent Lene Josefine Nielsen, Psykiatrisk Afdeling
Odense, Region Syddanmark (vejleder på regionens efteruddannelse i psykiatri)
Udviklingschef (oversygeplejerske) Kristina Schwartz, Psykiatrisk Center
København
•
•
•
•
•
31
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357619_0032.png
FEBRUAR 2021
Analyse
Karriereveje for social- og sundheds-
assistenter i den regionale psykiatri
Psykiatrien i Danmark har behov for medarbejdere med stærke faglige
kompetencer, der i et tæt tværfagligt samarbejde kan bidrage til, at men-
nesker med psykiske lidelser får et bedre liv.
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2019 rapporten ”Rekruttering og fast-
holdelse af sundhedsfagligt personale i psykiatrien”. På baggrund af rap-
porten blev der igangsat analyser og initiativer for en række faggrupper
med henblik på at styrke rekrutteringen af medarbejdere til psykiatrien.
FOA har her været en central spiller.
FOA har fået konsulenterne Ida Hoeck og Anne Jøker fra HJK Analyse og
Rådgivning ApS til at udarbejde analyser, skrive rapporten og pjecen.
Social- og Sundhedssektoren
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf. 46 97 26 26
foa.dk
FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet
for bedre løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer. Hovedopgaven er
at indgå overenskomster, som sikrer en god løn og moderne, ordnede
arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid,
din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for
uddannelse. Vores opgave i FOA er også at sikre et stærkt fagligt fælles-
skab – og at udvikle din og vores faglighed på social- og sundhedsområ-
det, så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.