SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 317
Offentligt

SOCIAL-SUNDHED

Karriereveje

i psykiatrien

Faglige portrætter af social- og

sundhedsassistenter i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

Indhold

Faglige portrætter af social- og sundhedsassistenter i psykiatrien

Der er mange veje at gå

Her er det nærværet, som har førsteprioritet. Det er meget motiverende

Du er nødt til at kende dig selv godt og have styr på dine fordomme

Det er aldrig en dement mand, det er en mand med demens

Jamen, det er så vildt fantastisk, at man bare bliver helt høj

Jeg var godt forberedt fra skolen til min praktik i psykiatrien

Politisk ansvarlig:

Torben Hollmann

Tekst:

Ida Hoeck og Anne Jøker, HJK

Analyse og Rådgivning ApS

Redaktion:

Charlotte Netterstrøm og Mie

Andersen

Foto:

Colourbox og privatfoto

Produktion:

Graﬁsk Team/Sporenstregs

og FOAs trykkeri

SO_Karriereveje i psykiatrien_21x21_10022021

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

Faglige portrætter af social- og

sundhedsassistenter i psykiatrien

Vi vil rigtig gerne have ﬂere uddan-

nede kollegaer i psykiatrien.

For mig er det et helt centralt poli-

tisk mål at psykiatrien bliver styr-

ket og kvaliteten løftes.

Det kan gøres på mange måder. Jeg

arbejder på at få en national 10-årig

psykiatriplan. Den skal gøre en for-

skel i hverdagen i psykiatrien.

Helt afgørende er det, at vi har dyg-

tige medarbejdere.

I denne pjece giver vi billeder af op-

gaver og muligheder i arbejdet med

mennesker med psykisk sygdom.

At arbejde i psykiatrien er ikke én

ting. Psykiatrien er en bred vifte af

pleje og behandling til mennesker

med psykiske lidelser.

Jeg håber disse faglige portrætter af

6 social- og sundhedsassistenter og

social- og sundhedsassistentelever

vil give dig et billede af arbejdet i

psykiatrien. Og hvis du er uddannet

social- og sundhedsassistent eller

under uddannelse til social- og

sundhedsassistent, at så du bliver

inspireret og får lyst til at arbejde i

psykiatrien. At arbejde i psykiatrien

indeholder mange muligheder for

faglig udvikling og ansvar.

Ét er sikkert: alle 6 social- og sund-

hedsassistenter, som du kan læse

om her, brænder for arbejdet og gør

en forskel i psykiatrien.

God læselyst!

Torben Hollmann

Sektorformand

i FOAs Social- og Sundhedssektor

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FOA

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

Der er mange veje at gå

Der er ikke kun én vej.

Som social- og sundhedsassistent

er der mange veje indenfor den re-

gionale psykiatri, du kan vælge at

gå. Dine muligheder er mange. Vi

håber, at du her bliver inspireret til

de næste skridt på den vej, som er

din vej.

Som social- og sundhedsassistent

har du mange kompetencer. I den

regionale psykiatri har du gode mu-

ligheder for at få dem i spil. Her kan

du bruge dine psykiatrifaglige og

dine grundlæggende sygeplejefag-

lige kompetencer – herunder din vi-

den om somatiske sygdomme, om

farmakologi og medicinhåndtering.

Du kan bruge dine pædagogiske

kompetencer til at inspirere og mo-

tivere til aktiviteter på baggrund af

din faglige viden om rehabilitering.

Og du kan bruge dine kommunikative

kompetencer i relationsarbejdet

med det psykisk syge menneske.

I den regionale psykiatri kan du gøre

en stor forskel for mennesker, som

har brug for din ekspertise. Den

regionale psykiatri er bred. Her er

både behandlingspsykiatri, distrikts-

psykiatri og socialpsykiatri.

I behandlingspsykiatrien foregår

undersøgelse, diagnosticering og

behandling, hvor patienten er indlagt

enten på en åben eller en lukket

psykiatrisk afdeling eller på selv-

stændige enheder i regionerne.

I distriktspsykiatrien foregår den

psykiatriske behandling ambulant

enten hjemme hos borgeren eller

som dagtilbud på lokale enheder i

regionen.

I socialpsykiatrien er der en vifte af

sociale tilbud, som støtter menne-

sker med psykiatriske problemstil-

linger i at få dagligdagen til at hæn-

ge sammen.

Det sker med opsøgende og udgå-

ende teams og med en række so-

ciale tilbud som bo- og dagtilbud

samt bostøtte til mennesker med

svære sindslidelser eller demens-

sygdomme.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

Du kan arbejde med mange forskel-

lige målgrupper indenfor den regio-

nale psykiatri. Her fortæller social-

og sundhedsassistenter og -elever

om déres vej. Måske kan du få idéer

til den vej, som er din særlige vej.

Maria arbejder på en

retspsykiatrisk afdeling

Kasper arbejder på en akut

psykiatrisk sengeafdeling

Hanne arbejder på et bosted

for mennesker med demens

Heidi arbejder på et forsorgshjem

Sarah og Sander er social- og

sundhedsassistentelever

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FOA

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

Maria Larsen, 40 år

Social- og sundhedsassistent

Her er det nærværet,

som har førsteprioritet.

Det er meget motiverende

Maria arbejder på en retspsykiatrisk

afdeling. På afdelingen bor patienter,

som ikke kan afsone en almindelig

fængselsdom for den kriminalitet, de

er dømt for at have begået. De er over

18 år og har en psykiatrisk diagnose.

Patienterne kan også være idømt be-

handling, hvilket betyder, at de skal

tage den medicin, lægen har ordine-

ret. Patienter i retspsykiatrien kan

være indlagt i meget lang tid.

”Jeg går hjem hver dag og har gjort

mit bedste. Jeg er tilfreds med min

egen indsats på en helt anden måde,

end da jeg var i ældreplejen. Der gjor-

de jeg det, jeg kunne nå. Mange gange

spurgte jeg ikke, hvordan borgerne

havde det, for jeg havde ikke tid til at

høre svaret. Det er en stor kontrast til

psykiatrien. Her er det, det første du

gør. Her taler du. Her er du. Her er det

nærværet, som har førsteprioritet.

Det er meget motiverende.”

Maria fortæller, at en stor del af be-

handlingen er at være til stede. At

lytte, se og være tilgængelig og ikke

nødvendigvis aktiv. Kommunikation,

både verbalt og nonverbalt, er et af

de vigtigste redskaber i psykiatrisk

sygepleje. Størstedelen af arbejds-

tiden går med at være sammen med

patienterne. Der er hyggelige aktivi-

teter som at spille bordtennis, bage,

gå en tur eller se en ﬁlm. Maria støt-

ter patienterne i at gøre alle de hver-

dagslignende ting. Det der kaldes

ADL-træning (almindelig daglig livs-

førelse), så funktionsevnerne fast-

holdes eller udvikles.

Maria blev social- og sundhedsas-

sistent ved lidt af en tilfældighed. Ef-

ter gymnasiet ville Maria gerne læse

psykologi, og der var forlydender om,

at uddannelsen ville komme til Oden-

se det følgende år, derfor tog hun et

job som ufaglært i hjemmeplejen.

Ansat i Region Syddanmark

på Retspsykiatrisk afdeling

i Middelfart

Marias vej

2015

2010

2008

2004

2001

2000

Ansat på retspsykiatrisk

afdeling

IVT–uddannet

(interventionsteam)

Praktikvejleder

Ansat i hjemmeplejen

Ansat på plejecenter

Ansat i hjemmeplejen

Social- og sundheds-

assistent

Ufaglært medarbejder

i hjemmeplejen

Studentereksamen

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

”Men uddannelsen kom heller ikke

året efter. Jeg ﬁk som uuddannet de

mere kedelige opgaver i hjemmeple-

jen, og det motiverede mig til at tage

assistentuddannelsen. Så jeg kunne

lære noget, mens jeg ventede på at

komme til at læse psykologi, med

merit tog det kun 1 år og 8 mdr.”

Praktikken i psykiatrien

gav lyst til mere

tragiske følger, hvor medarbejdere

ligefrem er blevet slået ihjel. Maria

har beroliget sin familie og sin om-

gangskreds med, at netop retspsy-

kiatrien er et sikkert sted at arbejde.

”Der er stort fokus på sikkerhed. Det

ses i normeringen. Vi er minimum 6

på arbejde til 14 patienter, og om

natten er der 3 på vagt.

Sikkerheden vurderes hele tiden og

er en del af hver eneste overlevering

ved alle vagtskifter. Patienterne visi-

teres, og der er ingen skarpe gen-

stande på afdelingen. Vi bærer også

alle sammen alarmer, så hjælp hur-

tigt kan tilkaldes.”

Maria taler med glæde om, hvordan

hun bruger sin faglighed. Hvordan

hun gennem sin uddannelse som so-

cial- og sundhedsassistent har lært

en hel del pædagogik for at kunne

motivere og aktivere. I kombination

med hele den sundhedsfaglige og

sygeplejefaglige viden betyder det, at

social- og sundhedsassistenter har

meget at byde ind med i psykiatrien.

”Vi er gode til at skabe en relation og

til at motivere. Vi ved noget om dia-

betes og andre livsstilsygdomme, og

så ved vi selvfølgelig noget om me-

dicingivning og virkninger og bivirk-

ninger af medicinen.”

Jeg er med i interventionsteamet,

vi forebygger tvang

”Jeg kom i praktik på en psykiatrisk

afdeling. Det oplevede jeg så menings-

fuldt. Her var fokus på kontakten

med patienten fremfor på de praktiske

opgaver. Da jeg som social- og

sundhedsassistent vendte tilbage til

hjemmeplejen, hvor jeg havde arbej-

det som ufaglært, ﬁk jeg hurtigt de

borgere med psykiatriske diagnoser.

Jeg synes, det er er en interessant

målgruppe at arbejde med.”

Efterfølgende søgte Maria job i rets-

psykiatrien. Maria fortæller, at hun

ﬁk mange spørgsmål fra omgivel-

serne, om hvorvidt det var forsvar-

ligt, at hun som småbørnsmor frivil-

ligt valgte at arbejde med syge og

farlige mennesker. Mange havde jo

hørt om overfald i psykiatrien med

”Jeg indgår i interventionsteamet –

IVT, et særligt team, som tilkaldes,

når der er optræk til konﬂikter, som

kan munde ud i tvang. Det arbejder

vi meget hårdt på at undgå. Vi er

altid 2 medarbejdere på vagt, som

kan tilkaldes. Det kan være virkeligt

hjælpsomt med friske øjne i en si-

tuation, som eskalerer, så ﬁksering

undgås. Vi skriver efterfølgende en

rapport, som bruges til læring, så vi

kan mindske brugen af tvang. Og det

hjælper.

Jeg er praktikvejleder, det er er en

god måde at holde sig ajour på. Og

så vil jeg gerne begynde på den rets-

psykiatriske efteruddannelse. Det

glæder jeg mig til.”

”Jeg arbejder i den regionale psykia-

tri, fordi det giver så megen mening.

Jeg kan se, at vi her kan gøre en stor

forskel i menneskers liv.”

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FOA

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

Du er nødt til at

kende dig selv godt

og have styr på

dine fordomme

Kasper arbejder på et åbent akut

sengeafsnit med en skærmet enhed.

På afdelingen er indlagt patienter

over 18 år med aﬀektive lidelser: de-

pression, mani eller bipolar lidelse

og mennesker med voldsom angst,

alkoholskader eller skader efter an-

den form for misbrug. Ofte er det

mere kortvarige indlæggelser med

fokus på behandling, medicinregule-

ring og vurdering af efterfølgende

støttebehov.

”Jeg er meget meget glad for mit

arbejde. Jeg har et stort ansvar, og

samtidig har jeg megen selvbestem-

melse i forhold til de mange opgaver,

jeg løser. Her er ikke det samme hie-

rarki, som jeg oplevede i somatikken.

Vi har et godt samarbejde på afde-

lingen. Jeg arbejder tæt sammen

med andre social- og sundhedsas-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

sistenter, pædagoger, sygeplejer-

sker, ergoterapeuter og læger, men

også andre faggrupper er tilknyttet

afdelingen. Det tværfaglige samar-

bejde omkring den enkelte er godt

for patienterne. Vi bidrager med no-

get forskelligt med hver vores faglig-

hed. Min primære opgave er relati-

onsarbejde. Det er en del af min

faglighed at få skabt en relation. Det

er forudsætningen for, at patienter-

ne kan bruge mig.”

Åbenhed og ærlighed er nødvendigt

følte mig utryg. Jeg tænkte, at jeg

ikke var dygtig nok. Vi bør fokusere

på, at det er acceptabelt at sige fra,

og bede om sparring fra ens kolle-

ger, uden at det skal forstås, som at

man ikke er dygtig nok. Her har vi et

indsatsområde.”

”Meget af min arbejdstid går med at

være sammen med de akutte patien-

ter. Det er også faglighed at kunne

mærke, om der er et godt match

mellem mig og patienten og sige til,

hvis jeg ikke er det gode match for

patienten. Jeg observerer og giver

min vurdering af, hvordan behandlin-

gen skal sammensættes med medi-

cin, samtaler, psykoterapi mv. Og

hvordan en behandling virker.”

Kasper fortæller, at dagen ofte be-

gynder med morgenrapport med en

status på den enkelte patient. Så

gøres der klar til stuegang. Dagen

fortsætter med samtaler og aktivite-

ter med patienterne. Kasper er kon-

taktperson for et antal patienter. Det

indebærer også ansvaret for koordi-

nering med de øvrige kolleger i og

uden for afdelingen.

Kasper Soelberg, 25 år

Social- og sundhedsassistent

Ansat i Region Midtjylland på akut

psykiatrisk sengeafdeling på Regi-

onshospitalet Randers

Kaspers vej

2015

”Jeg er god til at se det hele menne-

ske og ikke kun det syge menneske,

som er forpint lige nu. Nogle patien-

ter møder verden med mistillid, mis-

tro, hårde ord og voldsom adfærd.

Det kan være heftigt. Du er nødt til

at kende dig selv godt og have styr

på dine fordomme. Det kan være

mentalt hårdt.

Åbenhed og ærlighed er nødvendigt

både over for patienter og overfor

kolleger. Jeg tror på, at det at kunne

sige højt, hvad det gør ved en at blive

truet, det forebygger forråelse. Det

var svært for mig i starten at accep-

tere, at der var situationer, hvor jeg

2015

2013

2011

Ansat på akut psykiatrisk

sengeafdeling

Fast stilling efter et par

vikariater

Arbejdsmiljørepræsentant

Flowkoordinator

Social- og sundheds-

assistent

Social- ogsundheds-

hjælper

10. klasses afgangs-

eksamen

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FOA

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

Der skal også koordineres med eks-

terne fagpersoner, for eksempel i

patientens hjemkommune. Kontak-

ten til pårørende er også væsentlig.

”Måske er der en patient, som skal

skærmes for på den måde at hjælpe

til at ﬁnde ro. En manisk patient skal

have støtte til afslapning, men øn-

sker i høj grad aktivitet. Selvom min

faglighed siger mig, at han skal brin-

ges til ro, så må jeg også kunne gå

med og acceptere et vist aktivitets-

niveau, for ellers kan der opstå kon-

ﬂikter og måske ligefrem voldelige

episoder.

Vi har som mål at minimere magt-

anvendelse, så der er hele tiden me-

get, som skal balanceres. Det er mig,

der skal gøre det. Skal han have lov

til at foretage et opkald, også når der

er fare for, at han på grund af ma-

nien får blameret sig? Kan jeg aﬂede

med at se en ﬁlm? Eller en gåtur?

Eller et spil kort? Andre er så syge, at

jeg sidder udenfor døren til deres

stue og hjælper dem forsigtigt ind

igen. Her har roen førsteprioritet.”

Om aftenen er der mere tid til at

være sammen med patienterne. Der

ses TV, bages en kage, eller der spil-

les billard eller badminton i den til-

knyttede hal, eller det, som Kasper

beskriver som arrangementer, der er

knyttet til årstiderne med jul, påske-

og sommeraktiviteter. Som alle an-

dre steder i vores samfund.

Kasper har under hele sin ansættelse

taget kurser og efteruddannet sig.

Det har givet ham ﬂere kompetencer

og mere ansvar. Senest er Kasper ud-

peget som ﬂowkoordinator. Han skal

sikre, at patienterne har et godt og

sammenhængende forløb samtidig

med at ressourcerne bruges bedst

muligt i og på tværs af afdelingerne.

”Jeg bygger hele tiden ovenpå. Det er

en stor tilfredsstillelse at blive dygti-

gere og tage mere og mere ansvar.

Jeg kan nu give al medicin også IM,

naturligvis under lægens ansvar, og

jeg bistår ved elektrochok. Det næste

skridt er efteruddannelsen for so-

cial- og sundhedsassistenter i psy-

kiatrien, som Region Midtjylland net-

op har sat i søen. Det glæder jeg mig

til. Jeg vil gerne fortsætte med at

Citat

Kasper Soelberg

Social- og sundhedsassistent

Jeg vil gerne fortsætte

med at uddanne mig

og blive dygtigere til mit

arbejde. Nej, der er ingen

social- og sundhedsassi-

stenter, som er ledere her

i Randers, men én skal jo

være den første …”

uddanne mig og blive dygtigere til

mit arbejde. Nej, der er ingen social-

og sundhedsassistenter, som er le-

dere her i Randers, men én skal jo

være den første ...”

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

Hanne Poulsen, 62 år

Social- og sundhedsassistent

Det er aldrig en dement mand,

det er en mand med demens

Hanne er ansat på et bosted for

mennesker med svære demenssyg-

domme. Det stiller helt særlige krav

til medarbejdernes faglighed, at be-

boerne oplever sig respekteret, for-

stået, anerkendt og accepteret og

samtidig bevarer værdigheden.

”Det er anstrengende at leve med

demens, ofte har man tabt evnen til

at bruge sproget. Man bliver afhæn-

gig af hjælp til alle hverdagens for-

nødenheder. Det er så vigtigt, at vi

får skabt en relation og kan læse be-

boerens behov, så det ikke bliver

nødvendigt for beboerne at råbe el-

ler slå. Der er altid en grund. Det er

afmagt, og vi skal være dygtige til at

ﬁnde den og afhjælpe, så beboeren

kan få tryghed og forudsigelighed.

Alle skal mødes med nænsomhed og

opmærksomhed. Når en beboer bli-

ver vred, så skal man se det hele

menneske og huske på, at adfærden

er ydre tegn på indre tilstand. De mi-

ster besindelsen, når omverdenens

krav bliver for store, helt som alle

andre. Det er aldrig en dement

mand, det er en mand med demens.

Den kultur minimerer vold.”

Kommunikation, både verbalt og

nonverbalt, er et af de vigtigste red-

skaber i psykiatrisk sygepleje.

”En beboer vil ud og hjem. Vi ﬁnder

ud af, at hun tidligt i livet har skullet

passe sine søskende. Hun faldt til

ro, da jeg kunne sige til hende, at de

havde det godt, og at hun ikke læn-

gere behøvede at passe dem. Jeg

takkede hende for indsatsen og

fortalte, at de var godt i vej. Du skal

have lysten og evnen til at ﬁnde

årsagen til, at beboeren gør, som

hun eller han gør. Hvad er det, der

piner dem? Jeg kan allerbedst li’ den

del, hvor det lykkes at få skabt en

god kontakt, og jeg kan se roen eller

glæden i beboeren.”

Ansat i Region Nordjylland på

bosted for mennesker med

demens i Nykøbing Mors

Hannes vej

1999

1996

1976

Ansat på socialpsykia-

trisk bosted

Relationsuddannelsen

for mennesker med

svære psykiske syg-

domme (3-årig, intern)

Tillidsrepræsentant

Praktikvejleder

Social- og sundheds-

assistent

Uuddannet vikar på

plejehjem

Ansat i dagligvarebutik

Uddannet i dametøjsbutik

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FOA

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

Mange beboere kan ganske lidt eller

ingenting selvstændigt, og Hanne

fortæller, at plejeopgaverne og den

personlige hygiejne fylder meget.

”Som assistent bidrager jeg med

overblik. Med afsæt i min faglighed

kan jeg vurdere, at her skal vi under-

søge, om det er en urinvejsinfektion,

der giver den stigning i demenssymp-

tomerne. Det tænker jeg før pædago-

gen, selvom hun er ved at få det ind

på sin tjekliste. Og så er jeg god til at

være i, at livet får en afslutning. Som

faggruppe er vi jo skolet i et naturligt

forhold til krop og kropsvæsker og at

få et roligt forhold til døden.”

Samarbejdet i personalegruppen,

som udover social- og sundhedsas-

sistenter også er pædagoger, syge-

plejersker og ergoterapeuter, er me-

get tæt. Alles kompetencer kommer

i spil, når den bedste løsning skal

ﬁndes for den enkelte beboer.

”Alle kan noget forskelligt, vi beriger

hinanden. Det er et plus, at der er så

mange indfaldsvinkler - det kommer

beboerne til gode. Vi er gode til

sammen at ﬁnde veje. Vi træder til

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

ud fra tænkningen; hvem har den

bedste tilgang i dag? I alle vagter

har vi 15 minutters ﬁltrering kalder

vi det, hvor vi taler om, hvad der gik

godt eller mindre godt? Hvad kan vi

gøre anderledes? Mere eller mindre

af? Alles erfaringer og synspunkter

kommer i spil. Det er guld værd.”

Hanne trækker dokumentationen

frem som en væsentlig del af faglig-

heden. Dokumentation understøtter,

at beboerne bliver mødt med vær-

dighed og oplever sig kendt.

”Havde vi ikke dokumentation, så

skulle alle jo starte forfra med at ﬁn-

de løsninger. Vi hjælper ikke Henrik i

bad på vores måde, men på Henriks

måde. Vi skal være nysgerrige og

ﬁnde livshistorien. Nogen har hele

livet børstet tænder før morgenma-

den, andre efter. Det skal jeg jo ikke

lave om til den måde, der passer

mig. Dokumentation kan sikre, at

den der hjælper Henrik, kan holde

Henriks rutiner.”

Lige nu er den yngste beboer 63 og

den ældste 90 år. Hanne er stort set

jævnaldrende med den yngste beboer.

Hun trives i sit job, og med bostedets

seniorpolitik forventer hun at kunne

fortsætte, til hun bliver 70 år. ”Vi har

en seniorpolitik, så det er muligt at

trappe ned til 28, eller er det 26, hvis

jeg ikke kan holde til de 34 timer, som

jeg arbejder i dag.”

Hanne var over 40, da hun gik i gang

med uddannelsen. Hun havde arbej-

det i et supermarked i mere end 20

år, da en kunde en dag spurgte, om

hun ikke ville overveje et jobskifte.

Kunden var leder af det lokale pleje-

hjem, Hanne slog til og efter en kort

periode som vikar, gik hun i gang med

uddannelsen. Den dag Hanne afslut-

tede sin uddannelse, fortalte censor,

at der var en ledig stilling på boste-

det. Den søgte Hanne og har været

her siden.

”Jeg var i praktik i et psykiatrisk bo-

sted, hvor jeg havde en fantastisk

vejleder, som lærte mig at have re-

spekt for beboerne. Det er deres

hjem, før det er en arbejdsplads.

Blikket på det hele menneske, det

tiltalte mig. Den tilgang fylder mere i

socialpsykiatrien, end de andre ste-

der jeg var i praktik.”

Citat

Hanne Poulsen

Social- og sundhedsassistent

Det er så vigtigt, at vi får

skabt en relation og kan

læse beboerens behov, så

det ikke bliver nødvendigt

for beboerne at råbe eller

slå. Der er altid en grund.

Det er afmagt, og vi skal

være dygtige til at ﬁnde

den og afhjælpe, så be-

boeren kan få tryghed og

forudsigelighed.

”Jeg kan kun anbefale at arbejde i

den regionale socialpsykiatri. Jeg får

brugt alle mine kompetencer

- og er stadig i lære hver dag. Man

bliver høj, når ting lykkes, og det bli-

ver man afhængig af!”

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FOA

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

Heidi Matthiassen, 52 år

Social- og sundhedsassistent

Jamen, det er så vildt fantastisk,

at man bare bliver helt høj

Heidi er ansat på Forsorgshjemmet

Solvang, der modtager hjemløse

borgere, som tilbydes et midlertidigt

ophold. Beboerne har udover hjem-

løshed ofte psykiske problemer, og

mange har også et misbrug. Bebo-

erne henvender sig selv eller kan

henvises til herberget ved udskriv-

ning fra en psykiatrisk afdeling.

Solvang har 28 pladser, 4 udslus-

ningsboliger med plads til 2 beboere

i hver og 3 akutte natherbergs-

pladser.

”Vi gør, hvad vi kan for at støtte be-

boerne i alle de små skridt, der skal

tages for at kunne komme i egen

bolig. Egen bolig kan også være i be-

skyttede rammer i et botilbud. Målet

er at få dem væk fra hjemløsheden

og det ofte hårde liv på gaden. Vi

hjælper med struktur, at få mad,

søvn og styr på et misbrug. Det er et

krav, at misbruget ikke er aktivt. Det

er det helt basale, vi støtter bebo-

eren i at overkomme.”

Jeg er ansvarlig for

sundhedsrummet

Ansat i Region Hovedstaden

på Forsorgshjemmet Solvang

i Glostrup

Heidis vej

2019

2018

2017

2008

1998

1989

Ansat på forsorgshjem

Ansat på plejehjem,

demensafsnit

Social- og sundheds-

assistent

Ansat på plejehjem,

genoptræningscenter

Social- og sundhedshjælper

Ansat i hjemmeplejen

Hjemmehjælper

Heidi er ansvarlig for sundhedsrum-

met, som er den lille sygeplejeklinik,

som er indrettet på forsorgshjem-

met. Sundhedsrummet er omdrej-

ningspunktet for den sundhedsfag-

lige indsats og her håndteres al

medicin.

”Jeg arbejder i dagtimerne i sund-

hedsrummet. Jeg tager mig af det

sundhedsfaglige. Når en beboer ﬂyt-

ter ind, har jeg en sundhedsfaglig

samtale med dem. Samtalen er med

til at give den relation, som er helt

afgørende for, at jeg kan være hjælp-

som i den udviklingsproces, det er

målet at sætte i gang.”

Heidi fortæller, at det ikke altid er

lige nemt at få skabt en relation. Be-

boerne har sjældent gode erfaringer

med autoriteter. Angst, skizofreni og

ADHD gør det ikke lettere. Heidi har

kontakten med beboerens læge og

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

med den psykiatriske afdeling, hvis

det er der, beboeren kommer fra.

Nogle beboere kan selv administrere

deres medicin, når Heidi har doseret

den. Andre møder op på faste tids-

punkter og får den udleveret.

”Vi gør meget for at begrænse fejl og

for at sikre, at de der skal have me-

dicin, selv spiser den og ikke sælger

den. Nogle skal motiveres til at tage

antabus eller antipsykotisk medicin.

Udover medicinhåndteringen er jeg

opmærksom på bivirkninger og kon-

takter lægen med mine observatio-

ner. Når jeg får tilladelse fra bebo-

eren, så følger jeg med på FMK

(Fælles Medicinkort).”

Heidi bruger en del tid på at doku-

mentere medicinhåndteringen og på

at undervise sine kolleger både i me-

dicinudlevering og i alle procedu-

rerne. Det er et område, hvor der

ikke må ske fejl.

Størstedelen af arbejdstiden går

med at motivere.

”Hvis jeg skal sætte få ord på, hvad

det er jeg kan som social- og sund-

hedsassistent i psykiatrien, så er

det, at jeg bruger min viden omkring

medicin og sundhed og min pæda-

gogiske viden til at motivere, og

ovenover ligger så min viden om

psykiske sygdomme.”

Kun fantasien sætter grænser

”Jeg værdsætter, at jeg har så me-

get frihed i mit arbejde. Kun fanta-

sien sætter grænser for, hvad jeg

kan prøve for at motivere en borger

til at tage sin medicin eller spise

sund mad. Det sker selvfølgelig altid

under gældende lovgivning, sund

fornuft og de kompetenceområder,

jeg må bevæge mig indenfor.

Er jeg i tvivl, kan jeg altid sparre med

min leder. Handler det om sund-

hedsspørgsmål, så kan jeg få spar-

ring med en sygeplejekollega eller

mine assistentkolleger. Ser de det

samme som jeg gør? Eller ser de

noget andet?

Når jeg beder om idéer til, hvordan

jeg kan motivere, så kan alle faggrup-

perne jo spille ind. Her er forskellig-

heden en stor styrke. Vi er en del af

en større enhed, og kan vi ikke lokalt,

så bruger vi det faglige netværk.”

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FOA

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

Heidi er relativt nyuddannet. Efter i

mange år at have arbejdet som so-

cial- og sundhedshjælper på et gen-

optræningstilbud, slog Heidi til, da

lederen opfordrede hende til at tage

assistentuddannelsen.

”Jeg var faktisk bange for min prak-

tik i psykiatrien. Men jeg kom på en

kanongod afdeling. Jeg så hvordan

patienter ﬁk det bedre dag for dag.

Mennesker, som forpint blev indlagt

på lukket afdeling, ﬁk det bedre, og

mange kunne komme ud og hånd-

tere eget liv igen. Jeg ved godt, at

mange kommer retur. Men jeg var

solgt og ﬁk lyst til at arbejde i psy-

kiatrien.”

”Det gælder om at være super krea-

tiv og få motiveret beboerne. Måske

er der en, der får styr på sin sukker-

syge. Det betyder at angsten dæm-

pes, der bliver sovet og spist, og må-

ske bliver der overskud til et bad.

Eller jeg får motiveret en beboer til

fodpleje, og pludselig kan han gå

uden det gør ondt. Han kommer ud

af værelset af sig selv og tager må-

ske initiativ til noget, han har lyst til.

Jamen, det er så vildt fantastisk, at

man bare bliver helt høj. Sagt med

andre ord, du er med til at præge

den situation borgeren står i. Du kan

gøre en forskel. Det er et fantastisk

arbejde.”

Citat

Hanne Matthiassen

Social- og sundhedsassistent

Jeg var faktisk bange for min praktik i

psykiatrien. Men jeg kom på en kanon-

god afdeling. Jeg så hvordan patienter

ﬁk det bedre dag for dag. Mennesker,

som forpint blev indlagt på lukket af-

deling, ﬁk det bedre, og mange kunne

komme ud og håndtere eget liv igen.

Jeg ved godt, at mange kommer retur.

Men jeg var solgt og ﬁk lyst til at arbejde

i psykiatrien.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

Sarah Andersen, 24 år

Social- og sundhedsassistentelev

Jeg var godt forberedt

fra skolen til min praktik

i psykiatrien

Sarah og Sander er social- og sund-

hedsassistentelever. Begge vil ar-

bejde i psykiatrien, når de bliver fær-

diguddannede.

Sarah vil gerne arbejde med børn og

unge. ”Jeg vil gerne arbejde med den

gruppe. Jeg tror på, at en tidlig ind-

sats har stor betydning. Og jeg kun-

ne også tænke mig at arbejde med

mennesker med dobbeltdiagnoser.

Jeg har været i praktik på en psykia-

trisk afdeling, som behandler og ple-

jer mennesker med alvorlig psykisk

lidelse og svært behandleligt mis-

brug. Her har jeg deltaget i samtaler

og aktiviteter, og jeg har på den

måde indgået i relationsarbejdet.

Jeg har fået erfaringer med at kom-

me tæt på psykisk syge mennesker

på en professionel måde.”

Sander vil på sigt gerne kombinere

sine faglige uddannelser. Sander er

uddannet gartner og har også tidli-

gere været i snedkerlære og ser en

mulighed for på sigt at kunne tilbyde

mennesker med psykisk sygdom at

restaurere møbler og skabe noget

med hænderne.

”Men først skal jeg have en masse

erfaring. Jeg har altid haft lyst til at

arbejde med mennesker, men det er

først nu, hvor jeg er i 30’erne, at jeg

synes jeg har fået så meget styr på

mig selv, at jeg kan rumme andre

menneskers udfordringer og til tider

store behov.

Jeg kan godt lide at arbejde med

mennesker, som har lidt kant, og må-

ske fremstår lidt skæve. Det snorlige

og mere strømlinende liv synes jeg er

lidt kedeligt. Livet er jo både op- og

nedture. I psykiatrien ﬁnder man det

hele, det er meget inspirerende.”

Ansat i Københavns Kommune

Sarahs vej

2019

2018

2015

2014

2013

Social– og sundheds-

assistentelev

Pædagogmedhjælper i

daginstitution

Bagerjomfru

Gymnasieelev

10. klasses

afgangseksamen

Sander Harrison, 34 år

Social- og sundhedsassistentelev

Ansat i Københavns Kommune

Sanders vej

2019

2012

2007

2003

Social– og sundheds-

assistentelev

Snedkerlære

Uddannet gartner

9. klasses

afgangseksamen

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FOA

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

Sander har været i praktik 2 på et

socialpsykiatrisk botilbud.

”Mange af os stiller spørgsmålet: Hvad

er psykiatrien egentlig?

Kan vi komme til at opleve noget vold-

somt? Langt de ﬂeste har billeder på,

hvad et plejehjem er, kun de færreste

har kendskab til psykiatrien.

Jeg synes, jeg var godt forberedt fra

skolen til min praktik i psykiatrien.

Alt hvad vi har lært, kan jo også bru-

ges i psykiatrien. Det, som har over-

rasket mig mest, er, at jeg synes to-

nen har været lidt hård, både mellem

personale og beboere og internt

blandt personalet.

Men når jeg taler med mine medstu-

derende om deres erfaringer fra

psykiatrien, kan jeg høre, at det hel-

digvis ikke er et generelt billede. Jeg

har selv skullet byde mig til og også

tage ansvar og vise engagement i

forhold til at få feedback på, hvordan

jeg har løst de forskellige opgaver.

Jo mere jeg har budt ind, jo mere har

jeg fået lov til. Jeg har haft nogle vir-

kelig gode oplevelser med beboerne,

hvor der har været et overraskende

stort fremmøde til de aktiviteter, jeg

har tilbudt. Det har været krævende

at forberede og gennemføre, men

alle kræfterne værd, når jeg efterføl-

gende har hørt beboerne tale om det

og set, hvilken forskel det har gjort i

deres hverdag.

Alt i alt har det været en spændende

oplevelse at være i praktik i psykia-

trien, og jeg er blevet bekræftet i, at

det er i psykiatrien, jeg skal arbejde.”

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN

FOA

Det er helt almindelige mennesker

med psykiske udfordringer

Sarah fortæller, at hun forud for

praktikken havde sommerfugle i

maven, på det hun beskriver ’som

den gode måde’. Praktikken har givet

hende den erfaring, at der er alt an-

det end lighedstegn mellem psykisk

sygdom og farlig. ”Det er helt almin-

delige mennesker med psykiske ud-

fordringer.”

I praktikperioden mødtes social- og

sundhedsassistenteleverne med den

kliniske underviser hver 14. dag. Her

var der rum til at tale om oplevel-

serne både de gode og dem, som var

mere overvældende.

”Jeg har også fået rigtig god spar-

ring af det faste personale i afdelin-

gen. De har givet mig forslag til,

hvordan jeg også kunne have hånd-

teret de situationer, som opstod. Det

har jeg virkelig lært meget af. Det

har styrket mig i min vurdering af,

hvornår jeg skal trække mig, hvis der

er optræk til noget, som måske kan

udvikle sig til en ubehagelig situa-

tion.”

Sarah fortæller videre, at praktikken

har styrket hende i at stå på egne

ben og i at blive mere sikker på sig

selv. Ikke kun i forhold til det hun

kan, men også modet til at stå ved

det, hun ikke ved og åbent spørge

om hjælp hos kolleger eller selv ﬁnde

svarene i lærebøgerne.

”Mit gode råd til de elever, som end-

nu ikke har været i praktik i psykia-

trien: Glæd jer, der er så meget at

lære, og hvis du har lyst, kan du få

lov til at gøre en forskel.”

Citat

Sarah Andersen

Social- og sundhedsassistentelev

Det er helt almindelige

mennesker med psykiske

udfordringer.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"

FEBRUAR 2021

Karriereveje i psykiatrien

Faglige portrætter af social- og

sundhedsassistenter i psykiatrien

At arbejde i psykiatrien er ikke én ting. Psykiatrien er en bred vifte af pleje og

behandling til mennesker med psykiske lidelser.

I denne pjece giver vi billeder af opgaver og muligheder i arbejdet med

mennesker med psykisk sygdom. Det sker gennem faglige portrætter af 6

social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedsassistentelever,

som brænder for arbejdet og gør en forskel i psykiatrien.

Hvis du ér uddannet eller under uddannelse til social- og sundheds-

assistent, er her inspiration til at arbejde i psykiatrien.

Social- og Sundhedssektoren

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf: 46 97 26 26

foa.dk

FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet

for bedre løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer. Hovedopgaven er

at indgå overenskomster, som sikrer en god løn og moderne, ordnede

arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid,

din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for

uddannelse. Vores opgave i FOA er også at sikre et stærkt fagligt fælles-

skab – og at udvikle din og vores faglighed på social- og sundhedsom–

rådet, så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.