Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2357618_0001.png
SOCIAL-SUNDHED
Karriereveje
i psykiatrien
Faglige portrætter af social- og
sundhedsassistenter i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0002.png
Indhold
Faglige portrætter af social- og sundhedsassistenter i psykiatrien
3
Der er mange veje at gå
4
Her er det nærværet, som har førsteprioritet. Det er meget motiverende
6
Du er nødt til at kende dig selv godt og have styr på dine fordomme
8
Det er aldrig en dement mand, det er en mand med demens
11
Jamen, det er så vildt fantastisk, at man bare bliver helt høj
14
Jeg var godt forberedt fra skolen til min praktik i psykiatrien
17
Politisk ansvarlig:
Torben Hollmann
Tekst:
Ida Hoeck og Anne Jøker, HJK
Analyse og Rådgivning ApS
Redaktion:
Charlotte Netterstrøm og Mie
Andersen
Foto:
Colourbox og privatfoto
Produktion:
Grafisk Team/Sporenstregs
og FOAs trykkeri
SO_Karriereveje i psykiatrien_21x21_10022021
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
3
Faglige portrætter af social- og
sundhedsassistenter i psykiatrien
Vi vil rigtig gerne have flere uddan-
nede kollegaer i psykiatrien.
For mig er det et helt centralt poli-
tisk mål at psykiatrien bliver styr-
ket og kvaliteten løftes.
Det kan gøres på mange måder. Jeg
arbejder på at få en national 10-årig
psykiatriplan. Den skal gøre en for-
skel i hverdagen i psykiatrien.
Helt afgørende er det, at vi har dyg-
tige medarbejdere.
I denne pjece giver vi billeder af op-
gaver og muligheder i arbejdet med
mennesker med psykisk sygdom.
At arbejde i psykiatrien er ikke én
ting. Psykiatrien er en bred vifte af
pleje og behandling til mennesker
med psykiske lidelser.
Jeg håber disse faglige portrætter af
6 social- og sundhedsassistenter og
social- og sundhedsassistentelever
vil give dig et billede af arbejdet i
psykiatrien. Og hvis du er uddannet
social- og sundhedsassistent eller
under uddannelse til social- og
sundhedsassistent, at så du bliver
inspireret og får lyst til at arbejde i
psykiatrien. At arbejde i psykiatrien
indeholder mange muligheder for
faglig udvikling og ansvar.
Ét er sikkert: alle 6 social- og sund-
hedsassistenter, som du kan læse
om her, brænder for arbejdet og gør
en forskel i psykiatrien.
God læselyst!
Torben Hollmann
Sektorformand
i FOAs Social- og Sundhedssektor
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
4
FOA
|
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
Der er mange veje at gå
Der er ikke kun én vej.
Som social- og sundhedsassistent
er der mange veje indenfor den re-
gionale psykiatri, du kan vælge at
gå. Dine muligheder er mange. Vi
håber, at du her bliver inspireret til
de næste skridt på den vej, som er
din vej.
Som social- og sundhedsassistent
har du mange kompetencer. I den
regionale psykiatri har du gode mu-
ligheder for at få dem i spil. Her kan
du bruge dine psykiatrifaglige og
dine grundlæggende sygeplejefag-
lige kompetencer – herunder din vi-
den om somatiske sygdomme, om
farmakologi og medicinhåndtering.
Du kan bruge dine pædagogiske
kompetencer til at inspirere og mo-
tivere til aktiviteter på baggrund af
din faglige viden om rehabilitering.
Og du kan bruge dine kommunikative
kompetencer i relationsarbejdet
med det psykisk syge menneske.
I den regionale psykiatri kan du gøre
en stor forskel for mennesker, som
har brug for din ekspertise. Den
regionale psykiatri er bred. Her er
både behandlingspsykiatri, distrikts-
psykiatri og socialpsykiatri.
I behandlingspsykiatrien foregår
undersøgelse, diagnosticering og
behandling, hvor patienten er indlagt
enten på en åben eller en lukket
psykiatrisk afdeling eller på selv-
stændige enheder i regionerne.
I distriktspsykiatrien foregår den
psykiatriske behandling ambulant
enten hjemme hos borgeren eller
som dagtilbud på lokale enheder i
regionen.
I socialpsykiatrien er der en vifte af
sociale tilbud, som støtter menne-
sker med psykiatriske problemstil-
linger i at få dagligdagen til at hæn-
ge sammen.
Det sker med opsøgende og udgå-
ende teams og med en række so-
ciale tilbud som bo- og dagtilbud
samt bostøtte til mennesker med
svære sindslidelser eller demens-
sygdomme.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
5
Du kan arbejde med mange forskel-
lige målgrupper indenfor den regio-
nale psykiatri. Her fortæller social-
og sundhedsassistenter og -elever
om déres vej. Måske kan du få idéer
til den vej, som er din særlige vej.
Maria arbejder på en
retspsykiatrisk afdeling
Kasper arbejder på en akut
psykiatrisk sengeafdeling
Hanne arbejder på et bosted
for mennesker med demens
Heidi arbejder på et forsorgshjem
Sarah og Sander er social- og
sundhedsassistentelever
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0006.png
6
FOA
|
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
CV
Maria Larsen, 40 år
Social- og sundhedsassistent
Her er det nærværet,
som har førsteprioritet.
Det er meget motiverende
Maria arbejder på en retspsykiatrisk
afdeling. På afdelingen bor patienter,
som ikke kan afsone en almindelig
fængselsdom for den kriminalitet, de
er dømt for at have begået. De er over
18 år og har en psykiatrisk diagnose.
Patienterne kan også være idømt be-
handling, hvilket betyder, at de skal
tage den medicin, lægen har ordine-
ret. Patienter i retspsykiatrien kan
være indlagt i meget lang tid.
”Jeg går hjem hver dag og har gjort
mit bedste. Jeg er tilfreds med min
egen indsats på en helt anden måde,
end da jeg var i ældreplejen. Der gjor-
de jeg det, jeg kunne nå. Mange gange
spurgte jeg ikke, hvordan borgerne
havde det, for jeg havde ikke tid til at
høre svaret. Det er en stor kontrast til
psykiatrien. Her er det, det første du
gør. Her taler du. Her er du. Her er det
nærværet, som har førsteprioritet.
Det er meget motiverende.”
Maria fortæller, at en stor del af be-
handlingen er at være til stede. At
lytte, se og være tilgængelig og ikke
nødvendigvis aktiv. Kommunikation,
både verbalt og nonverbalt, er et af
de vigtigste redskaber i psykiatrisk
sygepleje. Størstedelen af arbejds-
tiden går med at være sammen med
patienterne. Der er hyggelige aktivi-
teter som at spille bordtennis, bage,
gå en tur eller se en film. Maria støt-
ter patienterne i at gøre alle de hver-
dagslignende ting. Det der kaldes
ADL-træning (almindelig daglig livs-
førelse), så funktionsevnerne fast-
holdes eller udvikles.
Maria blev social- og sundhedsas-
sistent ved lidt af en tilfældighed. Ef-
ter gymnasiet ville Maria gerne læse
psykologi, og der var forlydender om,
at uddannelsen ville komme til Oden-
se det følgende år, derfor tog hun et
job som ufaglært i hjemmeplejen.
Ansat i Region Syddanmark
på Retspsykiatrisk afdeling
i Middelfart
Marias vej
2015
2010
2008
2004
2004
2001
2000
Ansat på retspsykiatrisk
afdeling
IVT–uddannet
(interventionsteam)
Praktikvejleder
Ansat i hjemmeplejen
Ansat på plejecenter
Ansat i hjemmeplejen
Social- og sundheds-
assistent
Ufaglært medarbejder
i hjemmeplejen
Studentereksamen
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
7
”Men uddannelsen kom heller ikke
året efter. Jeg fik som uuddannet de
mere kedelige opgaver i hjemmeple-
jen, og det motiverede mig til at tage
assistentuddannelsen. Så jeg kunne
lære noget, mens jeg ventede på at
komme til at læse psykologi, med
merit tog det kun 1 år og 8 mdr.”
Praktikken i psykiatrien
gav lyst til mere
tragiske følger, hvor medarbejdere
ligefrem er blevet slået ihjel. Maria
har beroliget sin familie og sin om-
gangskreds med, at netop retspsy-
kiatrien er et sikkert sted at arbejde.
”Der er stort fokus på sikkerhed. Det
ses i normeringen. Vi er minimum 6
på arbejde til 14 patienter, og om
natten er der 3 på vagt.
Sikkerheden vurderes hele tiden og
er en del af hver eneste overlevering
ved alle vagtskifter. Patienterne visi-
teres, og der er ingen skarpe gen-
stande på afdelingen. Vi bærer også
alle sammen alarmer, så hjælp hur-
tigt kan tilkaldes.”
Maria taler med glæde om, hvordan
hun bruger sin faglighed. Hvordan
hun gennem sin uddannelse som so-
cial- og sundhedsassistent har lært
en hel del pædagogik for at kunne
motivere og aktivere. I kombination
med hele den sundhedsfaglige og
sygeplejefaglige viden betyder det, at
social- og sundhedsassistenter har
meget at byde ind med i psykiatrien.
”Vi er gode til at skabe en relation og
til at motivere. Vi ved noget om dia-
betes og andre livsstilsygdomme, og
så ved vi selvfølgelig noget om me-
dicingivning og virkninger og bivirk-
ninger af medicinen.”
Jeg er med i interventionsteamet,
vi forebygger tvang
”Jeg kom i praktik på en psykiatrisk
afdeling. Det oplevede jeg så menings-
fuldt. Her var fokus på kontakten
med patienten fremfor på de praktiske
opgaver. Da jeg som social- og
sundhedsassistent vendte tilbage til
hjemmeplejen, hvor jeg havde arbej-
det som ufaglært, fik jeg hurtigt de
borgere med psykiatriske diagnoser.
Jeg synes, det er er en interessant
målgruppe at arbejde med.”
Efterfølgende søgte Maria job i rets-
psykiatrien. Maria fortæller, at hun
fik mange spørgsmål fra omgivel-
serne, om hvorvidt det var forsvar-
ligt, at hun som småbørnsmor frivil-
ligt valgte at arbejde med syge og
farlige mennesker. Mange havde jo
hørt om overfald i psykiatrien med
”Jeg indgår i interventionsteamet –
IVT, et særligt team, som tilkaldes,
når der er optræk til konflikter, som
kan munde ud i tvang. Det arbejder
vi meget hårdt på at undgå. Vi er
altid 2 medarbejdere på vagt, som
kan tilkaldes. Det kan være virkeligt
hjælpsomt med friske øjne i en si-
tuation, som eskalerer, så fiksering
undgås. Vi skriver efterfølgende en
rapport, som bruges til læring, så vi
kan mindske brugen af tvang. Og det
hjælper.
Jeg er praktikvejleder, det er er en
god måde at holde sig ajour på. Og
så vil jeg gerne begynde på den rets-
psykiatriske efteruddannelse. Det
glæder jeg mig til.”
”Jeg arbejder i den regionale psykia-
tri, fordi det giver så megen mening.
Jeg kan se, at vi her kan gøre en stor
forskel i menneskers liv.”
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0008.png
8
FOA
|
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
Du er nødt til at
kende dig selv godt
og have styr på
dine fordomme
Kasper arbejder på et åbent akut
sengeafsnit med en skærmet enhed.
På afdelingen er indlagt patienter
over 18 år med affektive lidelser: de-
pression, mani eller bipolar lidelse
og mennesker med voldsom angst,
alkoholskader eller skader efter an-
den form for misbrug. Ofte er det
mere kortvarige indlæggelser med
fokus på behandling, medicinregule-
ring og vurdering af efterfølgende
støttebehov.
”Jeg er meget meget glad for mit
arbejde. Jeg har et stort ansvar, og
samtidig har jeg megen selvbestem-
melse i forhold til de mange opgaver,
jeg løser. Her er ikke det samme hie-
rarki, som jeg oplevede i somatikken.
Vi har et godt samarbejde på afde-
lingen. Jeg arbejder tæt sammen
med andre social- og sundhedsas-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0009.png
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
9
sistenter, pædagoger, sygeplejer-
sker, ergoterapeuter og læger, men
også andre faggrupper er tilknyttet
afdelingen. Det tværfaglige samar-
bejde omkring den enkelte er godt
for patienterne. Vi bidrager med no-
get forskelligt med hver vores faglig-
hed. Min primære opgave er relati-
onsarbejde. Det er en del af min
faglighed at få skabt en relation. Det
er forudsætningen for, at patienter-
ne kan bruge mig.”
Åbenhed og ærlighed er nødvendigt
følte mig utryg. Jeg tænkte, at jeg
ikke var dygtig nok. Vi bør fokusere
på, at det er acceptabelt at sige fra,
og bede om sparring fra ens kolle-
ger, uden at det skal forstås, som at
man ikke er dygtig nok. Her har vi et
indsatsområde.”
”Meget af min arbejdstid går med at
være sammen med de akutte patien-
ter. Det er også faglighed at kunne
mærke, om der er et godt match
mellem mig og patienten og sige til,
hvis jeg ikke er det gode match for
patienten. Jeg observerer og giver
min vurdering af, hvordan behandlin-
gen skal sammensættes med medi-
cin, samtaler, psykoterapi mv. Og
hvordan en behandling virker.”
Kasper fortæller, at dagen ofte be-
gynder med morgenrapport med en
status på den enkelte patient. Så
gøres der klar til stuegang. Dagen
fortsætter med samtaler og aktivite-
ter med patienterne. Kasper er kon-
taktperson for et antal patienter. Det
indebærer også ansvaret for koordi-
nering med de øvrige kolleger i og
uden for afdelingen.
CV
Kasper Soelberg, 25 år
Social- og sundhedsassistent
Ansat i Region Midtjylland på akut
psykiatrisk sengeafdeling på Regi-
onshospitalet Randers
Kaspers vej
2015
”Jeg er god til at se det hele menne-
ske og ikke kun det syge menneske,
som er forpint lige nu. Nogle patien-
ter møder verden med mistillid, mis-
tro, hårde ord og voldsom adfærd.
Det kan være heftigt. Du er nødt til
at kende dig selv godt og have styr
på dine fordomme. Det kan være
mentalt hårdt.
Åbenhed og ærlighed er nødvendigt
både over for patienter og overfor
kolleger. Jeg tror på, at det at kunne
sige højt, hvad det gør ved en at blive
truet, det forebygger forråelse. Det
var svært for mig i starten at accep-
tere, at der var situationer, hvor jeg
2015
2013
2011
Ansat på akut psykiatrisk
sengeafdeling
Fast stilling efter et par
vikariater
Arbejdsmiljørepræsentant
Flowkoordinator
Social- og sundheds-
assistent
Social- ogsundheds-
hjælper
10. klasses afgangs-
eksamen
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0010.png
10
FOA
|
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
Der skal også koordineres med eks-
terne fagpersoner, for eksempel i
patientens hjemkommune. Kontak-
ten til pårørende er også væsentlig.
”Måske er der en patient, som skal
skærmes for på den måde at hjælpe
til at finde ro. En manisk patient skal
have støtte til afslapning, men øn-
sker i høj grad aktivitet. Selvom min
faglighed siger mig, at han skal brin-
ges til ro, så må jeg også kunne gå
med og acceptere et vist aktivitets-
niveau, for ellers kan der opstå kon-
flikter og måske ligefrem voldelige
episoder.
Vi har som mål at minimere magt-
anvendelse, så der er hele tiden me-
get, som skal balanceres. Det er mig,
der skal gøre det. Skal han have lov
til at foretage et opkald, også når der
er fare for, at han på grund af ma-
nien får blameret sig? Kan jeg aflede
med at se en film? Eller en gåtur?
Eller et spil kort? Andre er så syge, at
jeg sidder udenfor døren til deres
stue og hjælper dem forsigtigt ind
igen. Her har roen førsteprioritet.”
Om aftenen er der mere tid til at
være sammen med patienterne. Der
ses TV, bages en kage, eller der spil-
les billard eller badminton i den til-
knyttede hal, eller det, som Kasper
beskriver som arrangementer, der er
knyttet til årstiderne med jul, påske-
og sommeraktiviteter. Som alle an-
dre steder i vores samfund.
Kasper har under hele sin ansættelse
taget kurser og efteruddannet sig.
Det har givet ham flere kompetencer
og mere ansvar. Senest er Kasper ud-
peget som flowkoordinator. Han skal
sikre, at patienterne har et godt og
sammenhængende forløb samtidig
med at ressourcerne bruges bedst
muligt i og på tværs af afdelingerne.
”Jeg bygger hele tiden ovenpå. Det er
en stor tilfredsstillelse at blive dygti-
gere og tage mere og mere ansvar.
Jeg kan nu give al medicin også IM,
naturligvis under lægens ansvar, og
jeg bistår ved elektrochok. Det næste
skridt er efteruddannelsen for so-
cial- og sundhedsassistenter i psy-
kiatrien, som Region Midtjylland net-
op har sat i søen. Det glæder jeg mig
til. Jeg vil gerne fortsætte med at
Citat
Kasper Soelberg
Social- og sundhedsassistent
Jeg vil gerne fortsætte
med at uddanne mig
og blive dygtigere til mit
arbejde. Nej, der er ingen
social- og sundhedsassi-
stenter, som er ledere her
i Randers, men én skal jo
være den første …”
uddanne mig og blive dygtigere til
mit arbejde. Nej, der er ingen social-
og sundhedsassistenter, som er le-
dere her i Randers, men én skal jo
være den første ...”
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0011.png
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
11
CV
Hanne Poulsen, 62 år
Social- og sundhedsassistent
Det er aldrig en dement mand,
det er en mand med demens
Hanne er ansat på et bosted for
mennesker med svære demenssyg-
domme. Det stiller helt særlige krav
til medarbejdernes faglighed, at be-
boerne oplever sig respekteret, for-
stået, anerkendt og accepteret og
samtidig bevarer værdigheden.
”Det er anstrengende at leve med
demens, ofte har man tabt evnen til
at bruge sproget. Man bliver afhæn-
gig af hjælp til alle hverdagens for-
nødenheder. Det er så vigtigt, at vi
får skabt en relation og kan læse be-
boerens behov, så det ikke bliver
nødvendigt for beboerne at råbe el-
ler slå. Der er altid en grund. Det er
afmagt, og vi skal være dygtige til at
finde den og afhjælpe, så beboeren
kan få tryghed og forudsigelighed.
Alle skal mødes med nænsomhed og
opmærksomhed. Når en beboer bli-
ver vred, så skal man se det hele
menneske og huske på, at adfærden
er ydre tegn på indre tilstand. De mi-
ster besindelsen, når omverdenens
krav bliver for store, helt som alle
andre. Det er aldrig en dement
mand, det er en mand med demens.
Den kultur minimerer vold.”
Kommunikation, både verbalt og
nonverbalt, er et af de vigtigste red-
skaber i psykiatrisk sygepleje.
”En beboer vil ud og hjem. Vi finder
ud af, at hun tidligt i livet har skullet
passe sine søskende. Hun faldt til
ro, da jeg kunne sige til hende, at de
havde det godt, og at hun ikke læn-
gere behøvede at passe dem. Jeg
takkede hende for indsatsen og
fortalte, at de var godt i vej. Du skal
have lysten og evnen til at finde
årsagen til, at beboeren gør, som
hun eller han gør. Hvad er det, der
piner dem? Jeg kan allerbedst li’ den
del, hvor det lykkes at få skabt en
god kontakt, og jeg kan se roen eller
glæden i beboeren.”
Ansat i Region Nordjylland på
bosted for mennesker med
demens i Nykøbing Mors
Hannes vej
1999
1999
1996
1976
1976
Ansat på socialpsykia-
trisk bosted
Relationsuddannelsen
for mennesker med
svære psykiske syg-
domme (3-årig, intern)
Tillidsrepræsentant
Praktikvejleder
Social- og sundheds-
assistent
Uuddannet vikar på
plejehjem
Ansat i dagligvarebutik
Uddannet i dametøjsbutik
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0012.png
12
FOA
|
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
Mange beboere kan ganske lidt eller
ingenting selvstændigt, og Hanne
fortæller, at plejeopgaverne og den
personlige hygiejne fylder meget.
”Som assistent bidrager jeg med
overblik. Med afsæt i min faglighed
kan jeg vurdere, at her skal vi under-
søge, om det er en urinvejsinfektion,
der giver den stigning i demenssymp-
tomerne. Det tænker jeg før pædago-
gen, selvom hun er ved at få det ind
på sin tjekliste. Og så er jeg god til at
være i, at livet får en afslutning. Som
faggruppe er vi jo skolet i et naturligt
forhold til krop og kropsvæsker og at
få et roligt forhold til døden.”
Samarbejdet i personalegruppen,
som udover social- og sundhedsas-
sistenter også er pædagoger, syge-
plejersker og ergoterapeuter, er me-
get tæt. Alles kompetencer kommer
i spil, når den bedste løsning skal
findes for den enkelte beboer.
”Alle kan noget forskelligt, vi beriger
hinanden. Det er et plus, at der er så
mange indfaldsvinkler - det kommer
beboerne til gode. Vi er gode til
sammen at finde veje. Vi træder til
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0013.png
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
13
ud fra tænkningen; hvem har den
bedste tilgang i dag? I alle vagter
har vi 15 minutters filtrering kalder
vi det, hvor vi taler om, hvad der gik
godt eller mindre godt? Hvad kan vi
gøre anderledes? Mere eller mindre
af? Alles erfaringer og synspunkter
kommer i spil. Det er guld værd.”
Hanne trækker dokumentationen
frem som en væsentlig del af faglig-
heden. Dokumentation understøtter,
at beboerne bliver mødt med vær-
dighed og oplever sig kendt.
”Havde vi ikke dokumentation, så
skulle alle jo starte forfra med at fin-
de løsninger. Vi hjælper ikke Henrik i
bad på vores måde, men på Henriks
måde. Vi skal være nysgerrige og
finde livshistorien. Nogen har hele
livet børstet tænder før morgenma-
den, andre efter. Det skal jeg jo ikke
lave om til den måde, der passer
mig. Dokumentation kan sikre, at
den der hjælper Henrik, kan holde
Henriks rutiner.”
Lige nu er den yngste beboer 63 og
den ældste 90 år. Hanne er stort set
jævnaldrende med den yngste beboer.
Hun trives i sit job, og med bostedets
seniorpolitik forventer hun at kunne
fortsætte, til hun bliver 70 år. ”Vi har
en seniorpolitik, så det er muligt at
trappe ned til 28, eller er det 26, hvis
jeg ikke kan holde til de 34 timer, som
jeg arbejder i dag.”
Hanne var over 40, da hun gik i gang
med uddannelsen. Hun havde arbej-
det i et supermarked i mere end 20
år, da en kunde en dag spurgte, om
hun ikke ville overveje et jobskifte.
Kunden var leder af det lokale pleje-
hjem, Hanne slog til og efter en kort
periode som vikar, gik hun i gang med
uddannelsen. Den dag Hanne afslut-
tede sin uddannelse, fortalte censor,
at der var en ledig stilling på boste-
det. Den søgte Hanne og har været
her siden.
”Jeg var i praktik i et psykiatrisk bo-
sted, hvor jeg havde en fantastisk
vejleder, som lærte mig at have re-
spekt for beboerne. Det er deres
hjem, før det er en arbejdsplads.
Blikket på det hele menneske, det
tiltalte mig. Den tilgang fylder mere i
socialpsykiatrien, end de andre ste-
der jeg var i praktik.”
Citat
Hanne Poulsen
Social- og sundhedsassistent
Det er så vigtigt, at vi får
skabt en relation og kan
læse beboerens behov, så
det ikke bliver nødvendigt
for beboerne at råbe eller
slå. Der er altid en grund.
Det er afmagt, og vi skal
være dygtige til at finde
den og afhjælpe, så be-
boeren kan få tryghed og
forudsigelighed.
”Jeg kan kun anbefale at arbejde i
den regionale socialpsykiatri. Jeg får
brugt alle mine kompetencer
- og er stadig i lære hver dag. Man
bliver høj, når ting lykkes, og det bli-
ver man afhængig af!”
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0014.png
14
FOA
|
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
CV
Heidi Matthiassen, 52 år
Social- og sundhedsassistent
Jamen, det er så vildt fantastisk,
at man bare bliver helt høj
Heidi er ansat på Forsorgshjemmet
Solvang, der modtager hjemløse
borgere, som tilbydes et midlertidigt
ophold. Beboerne har udover hjem-
løshed ofte psykiske problemer, og
mange har også et misbrug. Bebo-
erne henvender sig selv eller kan
henvises til herberget ved udskriv-
ning fra en psykiatrisk afdeling.
Solvang har 28 pladser, 4 udslus-
ningsboliger med plads til 2 beboere
i hver og 3 akutte natherbergs-
pladser.
”Vi gør, hvad vi kan for at støtte be-
boerne i alle de små skridt, der skal
tages for at kunne komme i egen
bolig. Egen bolig kan også være i be-
skyttede rammer i et botilbud. Målet
er at få dem væk fra hjemløsheden
og det ofte hårde liv på gaden. Vi
hjælper med struktur, at få mad,
søvn og styr på et misbrug. Det er et
krav, at misbruget ikke er aktivt. Det
er det helt basale, vi støtter bebo-
eren i at overkomme.”
Jeg er ansvarlig for
sundhedsrummet
Ansat i Region Hovedstaden
på Forsorgshjemmet Solvang
i Glostrup
Heidis vej
2019
2018
2017
2008
1998
1989
1989
Ansat på forsorgshjem
Ansat på plejehjem,
demensafsnit
Social- og sundheds-
assistent
Ansat på plejehjem,
genoptræningscenter
Social- og sundhedshjælper
Ansat i hjemmeplejen
Hjemmehjælper
Heidi er ansvarlig for sundhedsrum-
met, som er den lille sygeplejeklinik,
som er indrettet på forsorgshjem-
met. Sundhedsrummet er omdrej-
ningspunktet for den sundhedsfag-
lige indsats og her håndteres al
medicin.
”Jeg arbejder i dagtimerne i sund-
hedsrummet. Jeg tager mig af det
sundhedsfaglige. Når en beboer flyt-
ter ind, har jeg en sundhedsfaglig
samtale med dem. Samtalen er med
til at give den relation, som er helt
afgørende for, at jeg kan være hjælp-
som i den udviklingsproces, det er
målet at sætte i gang.”
Heidi fortæller, at det ikke altid er
lige nemt at få skabt en relation. Be-
boerne har sjældent gode erfaringer
med autoriteter. Angst, skizofreni og
ADHD gør det ikke lettere. Heidi har
kontakten med beboerens læge og
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0015.png
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
15
med den psykiatriske afdeling, hvis
det er der, beboeren kommer fra.
Nogle beboere kan selv administrere
deres medicin, når Heidi har doseret
den. Andre møder op på faste tids-
punkter og får den udleveret.
”Vi gør meget for at begrænse fejl og
for at sikre, at de der skal have me-
dicin, selv spiser den og ikke sælger
den. Nogle skal motiveres til at tage
antabus eller antipsykotisk medicin.
Udover medicinhåndteringen er jeg
opmærksom på bivirkninger og kon-
takter lægen med mine observatio-
ner. Når jeg får tilladelse fra bebo-
eren, så følger jeg med på FMK
(Fælles Medicinkort).”
Heidi bruger en del tid på at doku-
mentere medicinhåndteringen og på
at undervise sine kolleger både i me-
dicinudlevering og i alle procedu-
rerne. Det er et område, hvor der
ikke må ske fejl.
Størstedelen af arbejdstiden går
med at motivere.
”Hvis jeg skal sætte få ord på, hvad
det er jeg kan som social- og sund-
hedsassistent i psykiatrien, så er
det, at jeg bruger min viden omkring
medicin og sundhed og min pæda-
gogiske viden til at motivere, og
ovenover ligger så min viden om
psykiske sygdomme.”
Kun fantasien sætter grænser
”Jeg værdsætter, at jeg har så me-
get frihed i mit arbejde. Kun fanta-
sien sætter grænser for, hvad jeg
kan prøve for at motivere en borger
til at tage sin medicin eller spise
sund mad. Det sker selvfølgelig altid
under gældende lovgivning, sund
fornuft og de kompetenceområder,
jeg må bevæge mig indenfor.
Er jeg i tvivl, kan jeg altid sparre med
min leder. Handler det om sund-
hedsspørgsmål, så kan jeg få spar-
ring med en sygeplejekollega eller
mine assistentkolleger. Ser de det
samme som jeg gør? Eller ser de
noget andet?
Når jeg beder om idéer til, hvordan
jeg kan motivere, så kan alle faggrup-
perne jo spille ind. Her er forskellig-
heden en stor styrke. Vi er en del af
en større enhed, og kan vi ikke lokalt,
så bruger vi det faglige netværk.”
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0016.png
16
FOA
|
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
Heidi er relativt nyuddannet. Efter i
mange år at have arbejdet som so-
cial- og sundhedshjælper på et gen-
optræningstilbud, slog Heidi til, da
lederen opfordrede hende til at tage
assistentuddannelsen.
”Jeg var faktisk bange for min prak-
tik i psykiatrien. Men jeg kom på en
kanongod afdeling. Jeg så hvordan
patienter fik det bedre dag for dag.
Mennesker, som forpint blev indlagt
på lukket afdeling, fik det bedre, og
mange kunne komme ud og hånd-
tere eget liv igen. Jeg ved godt, at
mange kommer retur. Men jeg var
solgt og fik lyst til at arbejde i psy-
kiatrien.”
”Det gælder om at være super krea-
tiv og få motiveret beboerne. Måske
er der en, der får styr på sin sukker-
syge. Det betyder at angsten dæm-
pes, der bliver sovet og spist, og må-
ske bliver der overskud til et bad.
Eller jeg får motiveret en beboer til
fodpleje, og pludselig kan han gå
uden det gør ondt. Han kommer ud
af værelset af sig selv og tager må-
ske initiativ til noget, han har lyst til.
Jamen, det er så vildt fantastisk, at
man bare bliver helt høj. Sagt med
andre ord, du er med til at præge
den situation borgeren står i. Du kan
gøre en forskel. Det er et fantastisk
arbejde.”
Citat
Hanne Matthiassen
Social- og sundhedsassistent
Jeg var faktisk bange for min praktik i
psykiatrien. Men jeg kom på en kanon-
god afdeling. Jeg så hvordan patienter
fik det bedre dag for dag. Mennesker,
som forpint blev indlagt på lukket af-
deling, fik det bedre, og mange kunne
komme ud og håndtere eget liv igen.
Jeg ved godt, at mange kommer retur.
Men jeg var solgt og fik lyst til at arbejde
i psykiatrien.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0017.png
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
17
CV
Sarah Andersen, 24 år
Social- og sundhedsassistentelev
Jeg var godt forberedt
fra skolen til min praktik
i psykiatrien
Sarah og Sander er social- og sund-
hedsassistentelever. Begge vil ar-
bejde i psykiatrien, når de bliver fær-
diguddannede.
Sarah vil gerne arbejde med børn og
unge. ”Jeg vil gerne arbejde med den
gruppe. Jeg tror på, at en tidlig ind-
sats har stor betydning. Og jeg kun-
ne også tænke mig at arbejde med
mennesker med dobbeltdiagnoser.
Jeg har været i praktik på en psykia-
trisk afdeling, som behandler og ple-
jer mennesker med alvorlig psykisk
lidelse og svært behandleligt mis-
brug. Her har jeg deltaget i samtaler
og aktiviteter, og jeg har på den
måde indgået i relationsarbejdet.
Jeg har fået erfaringer med at kom-
me tæt på psykisk syge mennesker
på en professionel måde.”
Sander vil på sigt gerne kombinere
sine faglige uddannelser. Sander er
uddannet gartner og har også tidli-
gere været i snedkerlære og ser en
mulighed for på sigt at kunne tilbyde
mennesker med psykisk sygdom at
restaurere møbler og skabe noget
med hænderne.
”Men først skal jeg have en masse
erfaring. Jeg har altid haft lyst til at
arbejde med mennesker, men det er
først nu, hvor jeg er i 30’erne, at jeg
synes jeg har fået så meget styr på
mig selv, at jeg kan rumme andre
menneskers udfordringer og til tider
store behov.
Jeg kan godt lide at arbejde med
mennesker, som har lidt kant, og må-
ske fremstår lidt skæve. Det snorlige
og mere strømlinende liv synes jeg er
lidt kedeligt. Livet er jo både op- og
nedture. I psykiatrien finder man det
hele, det er meget inspirerende.”
Ansat i Københavns Kommune
Sarahs vej
2019
2018
2015
2014
2013
Social– og sundheds-
assistentelev
Pædagogmedhjælper i
daginstitution
Bagerjomfru
Gymnasieelev
10. klasses
afgangseksamen
Sander Harrison, 34 år
Social- og sundhedsassistentelev
Ansat i Københavns Kommune
Sanders vej
2019
2012
2007
2003
Social– og sundheds-
assistentelev
Snedkerlære
Uddannet gartner
9. klasses
afgangseksamen
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0018.png
18
FOA
|
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
Sander har været i praktik 2 på et
socialpsykiatrisk botilbud.
”Mange af os stiller spørgsmålet: Hvad
er psykiatrien egentlig?
Kan vi komme til at opleve noget vold-
somt? Langt de fleste har billeder på,
hvad et plejehjem er, kun de færreste
har kendskab til psykiatrien.
Jeg synes, jeg var godt forberedt fra
skolen til min praktik i psykiatrien.
Alt hvad vi har lært, kan jo også bru-
ges i psykiatrien. Det, som har over-
rasket mig mest, er, at jeg synes to-
nen har været lidt hård, både mellem
personale og beboere og internt
blandt personalet.
Men når jeg taler med mine medstu-
derende om deres erfaringer fra
psykiatrien, kan jeg høre, at det hel-
digvis ikke er et generelt billede. Jeg
har selv skullet byde mig til og også
tage ansvar og vise engagement i
forhold til at få feedback på, hvordan
jeg har løst de forskellige opgaver.
Jo mere jeg har budt ind, jo mere har
jeg fået lov til. Jeg har haft nogle vir-
kelig gode oplevelser med beboerne,
hvor der har været et overraskende
stort fremmøde til de aktiviteter, jeg
har tilbudt. Det har været krævende
at forberede og gennemføre, men
alle kræfterne værd, når jeg efterføl-
gende har hørt beboerne tale om det
og set, hvilken forskel det har gjort i
deres hverdag.
Alt i alt har det været en spændende
oplevelse at være i praktik i psykia-
trien, og jeg er blevet bekræftet i, at
det er i psykiatrien, jeg skal arbejde.”
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0019.png
KARRIEREVEJE I PSYKIATRIEN
|
FOA
19
Det er helt almindelige mennesker
med psykiske udfordringer
Sarah fortæller, at hun forud for
praktikken havde sommerfugle i
maven, på det hun beskriver ’som
den gode måde’. Praktikken har givet
hende den erfaring, at der er alt an-
det end lighedstegn mellem psykisk
sygdom og farlig. ”Det er helt almin-
delige mennesker med psykiske ud-
fordringer.”
I praktikperioden mødtes social- og
sundhedsassistenteleverne med den
kliniske underviser hver 14. dag. Her
var der rum til at tale om oplevel-
serne både de gode og dem, som var
mere overvældende.
”Jeg har også fået rigtig god spar-
ring af det faste personale i afdelin-
gen. De har givet mig forslag til,
hvordan jeg også kunne have hånd-
teret de situationer, som opstod. Det
har jeg virkelig lært meget af. Det
har styrket mig i min vurdering af,
hvornår jeg skal trække mig, hvis der
er optræk til noget, som måske kan
udvikle sig til en ubehagelig situa-
tion.”
Sarah fortæller videre, at praktikken
har styrket hende i at stå på egne
ben og i at blive mere sikker på sig
selv. Ikke kun i forhold til det hun
kan, men også modet til at stå ved
det, hun ikke ved og åbent spørge
om hjælp hos kolleger eller selv finde
svarene i lærebøgerne.
”Mit gode råd til de elever, som end-
nu ikke har været i praktik i psykia-
trien: Glæd jer, der er så meget at
lære, og hvis du har lyst, kan du få
lov til at gøre en forskel.”
Citat
Sarah Andersen
Social- og sundhedsassistentelev
Det er helt almindelige
mennesker med psykiske
udfordringer.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 18/3-21 fra FOA om pjecen "Karriereveje for social- og sundhedsassistenter i den regionale psykiatri"
2357618_0020.png
FEBRUAR 2021
Karriereveje i psykiatrien
Faglige portrætter af social- og
sundhedsassistenter i psykiatrien
At arbejde i psykiatrien er ikke én ting. Psykiatrien er en bred vifte af pleje og
behandling til mennesker med psykiske lidelser.
I denne pjece giver vi billeder af opgaver og muligheder i arbejdet med
mennesker med psykisk sygdom. Det sker gennem faglige portrætter af 6
social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedsassistentelever,
som brænder for arbejdet og gør en forskel i psykiatrien.
Hvis du ér uddannet eller under uddannelse til social- og sundheds-
assistent, er her inspiration til at arbejde i psykiatrien.
Social- og Sundhedssektoren
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf: 46 97 26 26
foa.dk
FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet
for bedre løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer. Hovedopgaven er
at indgå overenskomster, som sikrer en god løn og moderne, ordnede
arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid,
din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for
uddannelse. Vores opgave i FOA er også at sikre et stærkt fagligt fælles-
skab – og at udvikle din og vores faglighed på social- og sundhedsom–
rådet, så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.