SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: 2. udkast til beretning om undersøgelse af baggrunden for Covid-19-udbrud samt Covid-19-dødsfald på plejehjem og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 311
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2020-21

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. marts 2021

2. udkast

til

Beretning

undersøgelse af baggrunden for Covid-19-udbrud samt Covid-19-dødsfald på

plejehjem og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG)

Baggrund

COVID-19 er i særlig høj grad en trussel mod de æld‐

ste og mest plejekrævende i vores samfund. Verden over

har sygdommen i særlig grad ramt beboere på plejehjem

med mange dødsfald til følge. Desværre også i Danmark,

på trods af, at beskyttelsen af de ældre og sårbare var i

fokus allerede i foråret 2020. Pr. 17. januar 2021 er i 719

plejehjemsbeboere afgået ved døden med Covid-19. Det er

40 pct. af alle Covid-19 dødsfald i Danmark

Derfor finder et flertal i Folketinget det vigtigt både

at undersøge, hvordan vi som samfund var forberedt på

en epidemi på ældreområdet, og hvordan vi som samfund

håndterede epidemien i ældresektoren henover 2020 og de

første måneder af 2021. Der skal følges op på og drages

læring af den udvikling, der er sket, så den kan omsættes til

forbedringer i epidemihåndteringen i fremtiden og i det hele

taget sikre en bedre beskyttelse af ældre og sårbare borgere.

Formål

Formålet med undersøgelsen er, at styrelser, regioner,

kommuner og plejehjem bliver bedre forberedte og vil være

i stand til at mindske negative konsekvenser af eventuelle

fremtidige udbrud af smitsomme infektionssygdomme på

plejehjem og i ældreplejen.

Temaer for undersøgelsen

Undersøgelsen skal identificere de uløste sundhedsfagli‐

ge udfordringer i forhold til epidemihåndtering på plejehjem

og i ældreplejen. Derfor skal undersøgelsen indeholde både

en beskrivende/sammenlignende del, en vurderende del og

en del med anbefalinger til fremadrettet arbejde.

Til den beskrivende og sammenlignende del kan undersø‐

gelsen blandt andet komme ind på:

- Udviklingen i smittede, indflyttede og afdøde blandt

beboere på plejehjem med COVID-19.

- Udviklingen i smittede, indflyttede og dødsfald på ple‐

jehjem i forhold til udviklingen i andre befolkningsgrupper,

herunder ældre der ikke bor på plejehjem.

- Sammenligning af dødeligheden i efteråret og vinteren

2020/2021 i forhold til tidligere år.

- Sammenligning af udviklingen i smittede, indlagte og

afdøde blandt beboere på plejehjem med COVID-19 i Dan‐

mark i forhold til udviklingen i en række andre sammenlig‐

nelige europæiske lande.

- Sammenligning af antal smittede og dødsfald blandt

ældre, som modtager ældrepleje i eget hjem, sammenlignet

med den øvrige del af den ældre befolkning.

Til den vurderende del kan undersøgelsen blandt andet

komme ind på følgende spørgsmål:

- Hvor forberedte var myndigheder og danske plejehjem

og ældreplejen i marts 2020 på at håndtere de sundhedsfag‐

lige udfordringer som udbrud af smitsomme infektionssyg‐

domme som f.eks. covid-19 giver?

- Var de beslutninger, som danske myndigheder tog under

covid-19 epidemien i marts 2020 og igen, da smitteudbrud‐

dene steg igen i november-december 2020 egnede til at for‐

hindre, at især de allermest sårbare, der bor på plejehjem

og som modtager ældrepleje i eget hjem, blev smittet med

Covid-19?

- Hvilke forhold på det enkelte plejehjem har haft betyd‐

ning for smitteudbrud, hvad betyder eksempelvis plejehjem‐

menes og ældreplejens generelle epidemi- og hygiejnebered‐

skab og hvilken betydning har arbejdsorganisering på pleje‐

hjem, de faglige kompetencer hos personale, personaleallo‐

DokumentId

Journalnummer

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: 2. udkast til beretning om undersøgelse af baggrunden for Covid-19-udbrud samt Covid-19-dødsfald på plejehjem og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021

kering, samt brugen af samme vikarer på flere plejehjem

indenfor den enkelte kommune?

- Hvordan er smitten er kommet ind og har spredt sig på

plejehjem, hvad har været de vigtigste smittekilder?

- Hvorledes adgangen var til værnemidler, brug af ruti‐

nemæssige test, ibrugtagen af quicktest til ansatte og pårø‐

rende, samt ekstra hjælp til at håndtere ekstra krav til de

skærpede hygiejnekrav påvirket smittspredningen?

- Vurdering af de enkelte tiltags effekt på smittesprednin‐

gen i forhold til de negative konsekvenser, som indsatserne

også har haft for plejehjemsbeboernes personlige frihed,

trivsel og velvære. Hvilke af de gennemførte tiltag som

f.eks. besøgsrestriktioner, smitteopsporing, inddæmning her‐

under karantæne var adækvate og proportionelle i forhold

til de nævnte forhold og i forhold til plejehjemsbeboernes

grundlæggende rettigheder?

- Vurdering af, om der er erfaringer og tiltag, som andre

lande har foretaget, der med fordel kan implementeres og

anvendes i Danmark.

Afslutningsvist ønsket en række anbefalinger, herunder

bl.a.:

- Anbefalinger til, hvordan vi kan lære af de erfaringer,

der opnået undervejs i pandemien for at sikre, at vi i fremti‐

den vil være bedre rustet, hvis der skulle opstå en tilsvaren‐

de situation.

- Anbefalinger til, hvilke enkelte tiltag og forholdsregler,

der med fordel kan anvendes i en lignende situation i fremti‐

den.

- Anbefalinger til, hvordan der sikres en effektiv imple‐

mentering af de forskellige tiltag.

Organisering af undersøgelsen

Det er flertallets ønske, at undersøgelsens resultater efter‐

følgende kan omsættes i det konkrete arbejde i kommuner

og regioner. På den baggrund finder flertallet det vigtigt, at

undersøgelsen forankres i Social- og Ældreministeriet.

Social- og Ældreudvalget nedsætter et underudvalg, som

følger arbejdet med undersøgelsen tæt og fungerer som føl‐

gegruppe for undersøgelsen. Følgegruppen vil derfor anmo‐

de Social- og Ældreministeriet om bistand til den nærmere

håndtering og projektstyring af undersøgelsen. Følgegrup‐

pen præsenteres for en nærmere undersøgelsesramme, som

forskere/eksperter bliver bedt om at udarbejde, følger arbej‐

det tæt og kan komme med spørgsmål, forslag og input til

forskerne bag undersøgelsen.

Følgegruppen består at et medlem fra hver folketings‐

gruppe og medlemmer uden for grupperne, som er medlem

af Social- og Ældreudvalget ved beretningens afgivelse. Un‐

derudvalget konstituerer sig med valg af formand og næst‐

formand.

Sundhedsministeriet og Social- og Ældreministeriet sam‐

arbejder med forskerne/eksperterne og bistår med relevante

oplysninger til brug for den afdækning, der skal foretages.

Der foreslås en tidsramme for afrapportering med udgan‐

gen af 2021.

Partierne bag beretningen forpligter sig på at finde finan‐

siering.

Valg af eksperter til undersøgelsen

Det er forslagsstillernes opfattelse, at VIVE som forsk‐

ningsinstitution har stor erfaring med anvendelsesorienteret

velfærdsforskning. Derfor opfordres Social- og Ældremini‐

steriet til at rette henvendelse til VIVE med henblik på at

få udarbejdet en mere færdig ramme for undersøgelsen –

herunder tidsramme og et konkret bud på økonomisk ramme

for undersøgelsen. Såfremt VIVE ikke ønsker at påtage sig

opgaven, skal Social- og Ældreministeriet og følgegruppen

drøfte alternativer.

Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Nye

Borgerlige og Liberal Alliance

Covid-19 er i særlig høj grad en trussel mod de ældste

og mest plejekrævende i vores samfund. Verden over har

sygdommen i særlig grad ramt beboere på plejehjem med

mange dødsfald til følge, men også i Danmark på trods af

beskyttelsen af de ældre og sårbare var i fokus allerede i for‐

året 2020. I efteråret 2020 og vinteren 2021 steg antallet af

Covid-19-dødsfald på plejehjem i Danmark markant. Pr. 17.

januar 2021 er i alt 719 plejehjemsbeboere afgået ved døden

med Covid-19. Det er 40 pct. af alle Covid-19 dødsfald i

Danmark.

Derfor finder partierne (V, DF, KF, NB, LA), at det vig‐

tigt både at undersøge, hvordan vi som samfund var forbe‐

redt på en epidemi på ældreområdet, og hvordan vi som

samfund håndterede pandemien i ældresektoren henover

2020 og de første måneder af 2021, men også at der følges

op på og drages læring af den udvikling, der er sket, så

denne kan omsættes til forbedringer i epidemihåndteringen

i fremtiden og i det hele taget sikre en bedre beskyttelse

af ældre og sårbare borgere. Partierne lægger vægt på, at

man i fællesskab kan drage nytte af den viden om sundheds-

og plejefaglige spørgsmål, der kan uddrages af håndteringen

af covid-19-epidemien på plejehjem og i ældreplejen, til

at forbedre kvaliteten af den generelle sundhedsfaglige be‐

handling af ældre med plejebehov.

Formålet med undersøgelsen er primært at identificere ik‐

ke løste sundhedsfaglige udfordringer i forhold til epidemi‐

håndtering på plejehjem og i ældreplejen, således at styrel‐

ser, regioner, kommuner og plejehjem bliver bedre forbered‐

te og vil være i stand til at mindske negative konsekvenser

af eventuelle fremtidige udbrud af smitsomme infektions‐

sygdomme på plejehjem og i ældreplejen.

Konkret skal undersøgelsen beskrive udviklingen i smit‐

tede, indflyttede og afdøde blandt beboere på plejehjem med

covid-19 samt indeholde en beskrivelse af udviklingen i

smittede, indflyttede og dødsfald på plejehjem i forhold til

udviklingen i andre befolkningsgrupper, herunder ældre der

ikke bor på plejehjem, samt analysere, hvordan smitten er

kommet ind og har spredt sig. Hvad var med andre ord de

vigtigste smittekilder?

Undersøgelsen skal også indeholde en sammenligning af

dødeligheden i efteråret og vinteren 2020/2021 i forhold

til tidligere år. En sammenligning af udviklingen i smitte‐

de, indlagte og afdøde blandt beboere på plejehjem med

covid-19 i Danmark i forhold til udviklingen i en række an‐

dre sammenlignelige europæiske lande. Undersøgelsen skal

på samme måde afdække udviklingen i antal smittede og

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: 2. udkast til beretning om undersøgelse af baggrunden for Covid-19-udbrud samt Covid-19-dødsfald på plejehjem og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021

dødsfald blandt ældre, som modtager ældrepleje i eget hjem,

sammenlignet med den øvrige del af den ældre befolkning.

Flere spørgsmål melder sig, som undersøgelsen desuden

skal hente svar på:

- Hvor forberedte var myndigheder og danske plejehjem

og ældreplejen i marts 2020 på at håndtere de sundhedsfag‐

lige udfordringer som udbrud af smitsomme infektionssyg‐

domme som f.eks. covid-19 giver?

- Var de beslutninger, som danske myndigheder tog under

covid-19-epidemien i marts 2020 og igen, da smitteudbrud‐

dene steg igen i november-december 2020 egnede til at for‐

hindre, at især de allermest sårbare, der bor på plejehjem

og som modtager ældrepleje i eget hjem, blev smittet med

Covid-19?

Hvilke strukturelle forhold på plejehjem har haft betyd‐

ning for smitteudbrud:

- Hvad betyder f.eks. plejehjemmenes og ældreplejens

generelle epidemi- og hygiejneberedskab?

- Hvilken betydning har arbejdsorganisering på pleje‐

hjem, de faglige kompetencer hos personale, personaleallo‐

kering, samt brugen af samme vikarer på flere plejehjem

indenfor den enkelte kommune?

- Hvilke af de gennemførte tiltag som f.eks. besøgsre‐

striktioner, smitteopsporing, inddæmning herunder karantæ‐

ne var adækvate og proportionelle i forhold til de nævnte

forhold og i forhold til plejehjemsbeboernes grundlæggende

rettigheder?

- Hvorledes adgangen var til værnemidler, brug af ruti‐

nemæssige test, ibrugtagen af quicktest til ansatte og pårø‐

rende, samt ekstra hjælp til at håndtere ekstra krav til de

skærpede hygiejnekrav?

- Hvordan Covid-19 blandt plejehjemsbeboere og borgere

i ældreplejen resulterede i smitte af personalet?

Sidst men ikke mindst skal undersøgelsen dels vurdere,

om der er erfaringer og tiltag, som andre lande har foreta‐

get, der med fordel kan implementeres og anvendes i Dan‐

mark. Dels komme med anbefalinger til, hvordan vi kan

lære af de erfaringer, der opnået undervejs i pandemien

for at sikre, at vi i fremtiden vil være bedre rustet, hvis

der skulle opstå en tilsvarende situation. Herunder skal un‐

dersøgelsen indeholde anbefalinger til, hvilke enkelte tiltag

og forholdsregler, der med fordel primært kan anvendes i

en lignende situation i fremtiden. Undersøgelsen skal i den

forbindelse også indeholde en vurdering af de enkelte tiltags

effekt på smittespredningen i forhold til de negative konse‐

kvenser, som indsatserne også har haft for plejehjemsbebo‐

ernes personlige frihed, trivsel og velvære. Afslutningsvist

skal undersøgelsen indeholde anbefalinger til, hvordan der

sikres en effektiv implementering af de forskellige tiltag.

Partierne (V, DF, KF, NB og LA) foreslår at nedsætte

et underudvalg, som følger arbejdet med undersøgelsen tæt

og fungerer som følgegruppe for undersøgelsen og herun‐

der varetager dialogen med forskere/eksperter bag under‐

søgelsen og søger at sikre, at arbejdet fremmes bedst mu‐

ligt. Underudvalget består at et medlem fra hver folketings‐

gruppe, som har tilsluttet sig beretningen og er medlem af

Sundhedsudvalget ved beretningens afgivelse. Underudval‐

get konstituerer sig med valg af formand og næstformand.

Det er partiernes (V, DF, KF, NB og LA) opfattelse,

at VIVE som forskningsinstitution, har stor erfaring med

anvendelsesorienteret velfærdsforskning. Derfor vil under‐

udvalget rette henvendelse til VIVE med henblik på at få

udarbejdet en mere færdig ramme for undersøgelsen – her‐

under tidsramme og et konkret bud på økonomisk ramme

for undersøgelsen. Såfremt VIVE ikke ønsker, at påtage sig

opgaven vil undervalget drøfte alternativer.

Partierne (V, DF, KF, NB og LA) foreslår, at Folketinget

afholder udgifterne til undersøgelsen. Udvalget har ingen

egen bevilling. Folketinget har afsat et rådighedsbeløb på

430.000 kr. til indhentning af ekstern konsulent bistand

m.m. i forbindelse med fagudvalgenes arbejde. Hvis udgif‐

ten til en bistandsopgave overstiger 75.000 kr., gives tilla‐

delsen af Folketingets formand. Midler til afholdelse af

udgifter til undersøgelsen, som ikke kan dækkes af denne

konto, skal udvalget ansøge om hos Folketingets Præsidium.

Udvalget ønsker, at forskerne/eksperterne får adgang alle

relevante akter og dokumenter i ministerier, styrelser og

andre relevante aktører.

2. Udvalgsarbejde

Udvalget har behandlet beretningen i 2 møder.

P.u.v.

Jane Heitmann

formand