Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 300
Offentligt
2349434_0001.png
Beretning nr.
0
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. marts 2021
Udkast
til
Beretning
om
undersøgelse af baggrunden for Covid-19-udbrud samt Covid-19-dødsfald på
plejehjem og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021
1. Politiske bemærkninger
Covid-19 er i særlig høj grad en trussel mod de ældste
og mest plejekrævende i vores samfund. Verden over har
sygdommen i særlig grad ramt beboere på plejehjem med
mange dødsfald til følge, men også i Danmark på trods af
beskyttelsen af de ældre og sårbare var i fokus allerede i for‐
året 2020. I efteråret 2020 og vinteren 2021 steg antallet af
Covid-19-dødsfald på plejehjem i Danmark markant. Pr. 17.
januar 2021 er i alt 719 plejehjemsbeboere afgået ved døden
med Covid-19. Det er 40 pct. af alle Covid-19 dødsfald i
Danmark.
Derfor finder partierne (V, DF, KF, NB, LA), at det vig‐
tigt både at undersøge, hvordan vi som samfund var forbe‐
redt på en epidemi på ældreområdet, og hvordan vi som
samfund håndterede pandemien i ældresektoren henover
2020 og de første måneder af 2021, men også at der følges
op på og drages læring af den udvikling, der er sket, så
denne kan omsættes til forbedringer i epidemihåndteringen
i fremtiden og i det hele taget sikre en bedre beskyttelse
af ældre og sårbare borgere. Partierne lægger vægt på, at
man i fællesskab kan drage nytte af den viden om sundheds-
og plejefaglige spørgsmål, der kan uddrages af håndteringen
af covid-19-epidemien på plejehjem og i ældreplejen, til
at forbedre kvaliteten af den generelle sundhedsfaglige be‐
handling af ældre med plejebehov.
Formålet med undersøgelsen er primært at identificere ik‐
ke løste sundhedsfaglige udfordringer i forhold til epidemi‐
håndtering på plejehjem og i ældreplejen, således at styrel‐
ser, regioner, kommuner og plejehjem bliver bedre forbered‐
te og vil være i stand til at mindske negative konsekvenser
af eventuelle fremtidige udbrud af smitsomme infektions‐
sygdomme på plejehjem og i ældreplejen.
Konkret skal undersøgelsen beskrive udviklingen i smit‐
tede, indflyttede og afdøde blandt beboere på plejehjem med
covid-19 samt indeholde en beskrivelse af udviklingen i
smittede, indflyttede og dødsfald på plejehjem i forhold til
udviklingen i andre befolkningsgrupper, herunder ældre der
ikke bor på plejehjem, samt analysere, hvordan smitten er
kommet ind og har spredt sig. Hvad var med andre ord de
vigtigste smittekilder?
Undersøgelsen skal også indeholde en sammenligning af
dødeligheden i efteråret og vinteren 2020/2021 i forhold
til tidligere år. En sammenligning af udviklingen i smitte‐
de, indlagte og afdøde blandt beboere på plejehjem med
covid-19 i Danmark i forhold til udviklingen i en række an‐
dre sammenlignelige europæiske lande. Undersøgelsen skal
på samme måde afdække udviklingen i antal smittede og
dødsfald blandt ældre, som modtager ældrepleje i eget hjem,
sammenlignet med den øvrige del af den ældre befolkning.
Flere spørgsmål melder sig, som undersøgelsen desuden
skal hente svar på:
- Hvor forberedte var myndigheder og danske plejehjem
og ældreplejen i marts 2020 på at håndtere de sundhedsfag‐
lige udfordringer som udbrud af smitsomme infektionssyg‐
domme som f.eks. covid-19 giver?
- Var de beslutninger, som danske myndigheder tog under
covid-19-epidemien i marts 2020 og igen, da smitteudbrud‐
dene steg igen i november-december 2020 egnede til at for‐
hindre, at især de allermest sårbare, der bor på plejehjem
og som modtager ældrepleje i eget hjem, blev smittet med
Covid-19?
- Hvilke strukturelle forhold på plejehjem har haft betyd‐
ning for smitteudbrud:
o Hvad betyder f.eks. plejehjemmenes og ældreplejens
generelle epidemi- og hygiejneberedskab?
DokumentId
Journalnummer
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Udkast til beretning om undersøgelse af baggrunden for Covid-19-udbrud samt Covid-19-dødsfald på plejehjem og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021
2349434_0002.png
2
o Hvilken betydning har arbejdsorganisering på pleje‐
hjem, de faglige kompetencer hos personale, personaleallo‐
kering, samt brugen af samme vikarer på flere plejehjem
indenfor den enkelte kommune?
- Hvilke af de gennemførte tiltag som f.eks. besøgsre‐
striktioner, smitteopsporing, inddæmning herunder karantæ‐
ne var adækvate og proportionelle i forhold til de nævnte
forhold og i forhold til plejehjemsbeboernes grundlæggende
rettigheder?
- Hvorledes adgangen var til værnemidler, brug af ruti‐
nemæssige test, ibrugtagen af quicktest til ansatte og pårø‐
rende, samt ekstra hjælp til at håndtere ekstra krav til de
skærpede hygiejnekrav?
- Hvordan Covid-19 blandt plejehjemsbeboere og borgere
i ældreplejen resulterede i smitte af personalet?
Sidst men ikke mindst skal undersøgelsen dels vurdere,
om der er erfaringer og tiltag, som andre lande har foreta‐
get, der med fordel kan implementeres og anvendes i Dan‐
mark. Dels komme med anbefalinger til, hvordan vi kan
lære af de erfaringer, der opnået undervejs i pandemien
for at sikre, at vi i fremtiden vil være bedre rustet, hvis
der skulle opstå en tilsvarende situation. Herunder skal un‐
dersøgelsen indeholde anbefalinger til, hvilke enkelte tiltag
og forholdsregler, der med fordel primært kan anvendes i
en lignende situation i fremtiden. Undersøgelsen skal i den
forbindelse også indeholde en vurdering af de enkelte tiltags
effekt på smittespredningen i forhold til de negative konse‐
kvenser, som indsatserne også har haft for plejehjemsbebo‐
ernes personlige frihed, trivsel og velvære. Afslutningsvist
skal undersøgelsen indeholde anbefalinger til, hvordan der
sikres en effektiv implementering af de forskellige tiltag.
Partierne (V, DF, KF, NB og LA) foreslår at nedsætte
et underudvalg, som følger arbejdet med undersøgelsen tæt
og fungerer som følgegruppe for undersøgelsen og herun‐
der varetager dialogen med forskere/eksperter bag under‐
søgelsen og søger at sikre, at arbejdet fremmes bedst mu‐
ligt. Underudvalget består at et medlem fra hver folketings‐
gruppe, som har tilsluttet sig beretningen og er medlem af
Sundhedsudvalget ved beretningens afgivelse. Underudval‐
get konstituerer sig med valg af formand og næstformand.
Det er partiernes (V, DF, KF, NB og LA) opfattelse,
at VIVE som forskningsinstitution, har stor erfaring med
anvendelsesorienteret velfærdsforskning. Derfor vil under‐
udvalget rette henvendelse til VIVE med henblik på at få
udarbejdet en mere færdig ramme for undersøgelsen – her‐
under tidsramme og et konkret bud på økonomisk ramme
for undersøgelsen. Såfremt VIVE ikke ønsker, at påtage sig
opgaven vil undervalget drøfte alternativer.
Partierne (V, DF, KF, NB og LA) foreslår, at Folketinget
afholder udgifterne til undersøgelsen. Udvalget har ingen
egen bevilling. Folketinget har afsat et rådighedsbeløb på
430.000 kr. til indhentning af ekstern konsulent bistand
m.m. i forbindelse med fagudvalgenes arbejde. Hvis udgif‐
ten til en bistandsopgave overstiger 75.000 kr., gives tilla‐
delsen af Folketingets formand. Midler til afholdelse af
udgifter til undersøgelsen, som ikke kan dækkes af denne
konto, skal udvalget ansøge om hos Folketingets Præsidium.
Udvalget ønsker, at forskerne/eksperterne får adgang alle
relevante akter og dokumenter i ministerier, styrelser og
andre relevante aktører.
2. Udvalgsarbejde
Udvalget har behandlet beretningen i 2 møder.
P.u.v.
Jane Heitmann
formand