Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 276
Offentligt
2339278_0001.png
Vejen, den 16. februar 2021
Til
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Vedr. Coronavaccination af danske statsborgere som ikke bor i Danmark
I dagspressen har jeg læst, at foreningen Danes Worldwide har anmodet udvalget om, at danske statsborgere der bor i
udlandet, får betalt corona vaccination af den danske stat.
De borgere som vaccineres i Danmark, bør kun være dem, der har bopæl i Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at danske
skatteydere skal betale for en vaccination til dem der ikke har bopæl i Danmark, og dermed ikke er registreret som
skatteydere i Danmark. De betaler ikke til fællesskabet.
Andre lande har også sygeforsikringer og vaccinationer, d.v.s. at danske statsborgere i udlandet kan få vaccine fra deres
opholdsland (der hvor de betaler skat),
hvorfor pokker skal vi danske skatteydere betale for dem, der frivilligt har valgt
at bo i et andet land.
Nogle af dem der bor i udlandet er endda flyttet fra Danmark, for at slippe for at betale den forholdsvis høje skat i
Danmark. Dette er i hvert fald alment kendt ved den danske/tyske grænseegn.
Udvalget anmodes om kun, at bevilge gratis vaccination til danske statsborgere, der har bopæl i Danmark, og dermed er
registreret som skatteydere i Danmark.
Jeg forventer udvalgets ansvarlighed overfor danske skatteydere.
Jeg ønsker at blive orienteret om hvilket svar udvalget giver til Danes Worldwide eller andre fra udlandet der ønsker
vaccination.
Venlig hilsen
Hans Harald Sørensen
Kirsebærvej 6,
6600 Vejen
Tlf. 51542075
Mail: [email protected]