Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 270
Offentligt
2336836_0001.png
Effekt af lukninger af skoler og dagsinstitutioner ift.
smittespredning af SARS-CoV-2
Nedenfor beskrives danske overvågningsdata samt internationale studier for
forekomsten af covid-19 blandt børn og unge samt smittespredning relateret til
skoler herunder effekten af lukning af skoler og dagsinstitutioner på
smittespredning af SARS-CoV-2, der er foretaget i Europa, Norden samt andre
sammenlignelige lande.
Notatet omfatter følgende dele:
1.
2.
3.
Samlet vurdering.....................................................................................2
Danske data på covid-19 forekomst blandt børn og unge ..............................4
2.1 Danske data om mulige covid-19-udbrud på grundskoler............................7
ECDC: Covid-19 blandt børn og skolers rolle i smittespredning.....................15
3.1 Studier som ikke er inkluderet i ECDC rapport .........................................18
3.1.1 Norge ...........................................................................................18
3.1.2 USA .............................................................................................20
3.1.3 Sverige.........................................................................................22
3.1.4 Skotland .......................................................................................24
4.
5.
Covid-19-transmission i danske husstande ................................................26
Danske data om covid-19 blandt ansatte i grundskolen og dagtilbud.............29
NB. Opgørelserne baseret på danske overvågningsdata er ikke nødvendigvis
opdateret på samme dag i de forskellige sektioner
Side 1 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0002.png
1. Samlet vurdering
Internationale studier og rapporter konkludere i hovedtræk, at børn og unge i alle
aldre kan blive smittet og syge af covid-19, og kan give smitten videre til andre.
Men yngre børn (op til 11 år) ser ud til at være mindre modtagelige for infektion,
og når de bliver syge fører det sjældnere til videresmitte end for unge og voksne.
Den samme tendens ses af danske overvågningsdata om smitte i husstanden. Af
både danske og internationale data ses det at covid-19 er mindre alvorlig for børn,
hvor en meget lille andel af de covid-19 relaterede indlæggelser har været blandt
børn og unge.
I forbindelse med genåbningen af skolerne i foråret forblev smitten blandt børn i
skolealderen lav, hvorimod incidensen steg lidt henover sommeren 31-32 lige før
åbning af skoler i uge 33. I efteråret er der set en kraftig stigning i smitten blandt
børn og unge, hvor incidensen særligt er steget i uge 43 og 44, evt. i forlængelse af
efterårsferien og igen fra uge 48. Stigningen i smitte er især set blandt børn og
unge i alderen 10-24 år, og der har været en særlig høj smitteforekomst
aldersgrupperne 17-24 år og 14-16 år. Der har dog også været en meget høj
testaktivitet i disse aldersgrupper.
Antistofundersøgelser fra august og december måned viser ligeledes, at covid-19-
epidemien har spredt sig blandt de 12-19 årige, hvor forekomsten af antistoffer,
som tegn på en tidligere infektion, er steget fra et lavt niveau i august med en
faktor 4. En højere forekomst af antistoffer mod covid-19, og dermed tegn på
overstået covid-19 infektion, afspejler den epidemiologiske udviklingen af
epidemien, hvor mange yngre personer har været ramt af covid-19 i efteråret.
Mulige udbrud forekommer hyppigere i udskolingen end på de øvrige skoletrin, men
der har været en stigning på mellemtrinnet samt i indskolingen, særlig markant fra
uge 48. Særligt i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har
der været en vækst i skoleudbrud. Udviklingen i udbrud på grundskoler både i
forhold til antal og geografisk udbredelse afspejler den generelle vækst, der har
været i epidemien med covid-19 i løbet af efteråret og starten af vinteren, hvor der
har været tiltagende og udbredt samfundsmitte. Dog skal det bemærkes, at SSI
anvender en definition af et udbrud, der er meget følsom for hvornår der er et
muligt udbrud. Dette betyder at 1/3 af landets grundskoler har haft mindst et
muligt covid-19-udbrud, kan være overestimeret, og skal derfor fortolkes med
forsigtighed.
Ligeledes har forekomsten af covid-19 blandt ansatte i grundskolen hhv. dagtilbud
ligget på niveau med samtlige opgjorte brancher fra skolestart frem til omkring uge
46 hhv. 51. Herefter har smitteforekomsten været lidt højere end gennemsnittet af
samtlige opgjorte brancher, men har været på niveau med brancher, som i mindre
grad har mulighed for at arbejde hjemme eller undgå at komme i kontakt med
mennesker i løbet af arbejdsdagen. Tilsvarende har der ikke været en øget
forekomst af covid-19 blandt ansatte på gymnasier og erhvervsfaglige skoler eller
på de videregående uddannelsesinstitutioner.
ECDC og CDC konkluderer, på baggrund af Europæisk hhv. amerikansk
overvågningsdata, at skolestart ikke ser ud til at have været en drivende faktor for
’den anden bølge’ af epidemien, som flere lande har oplevet i efteråret. Proaktive
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0003.png
skolelukninger (inklusiv dagtilbud for børn under skolealderen) vurderes af ECDC og
CDC at være et af de sidste tiltag, der skal implementeres, hvis man vil begrænse
smittespredning, og bør være noget af det første der åbnes, når det kan gøres på
en sikker måde.
Generelt er en af udfordringerne i vurderingen af smittespredning relateret til børn
og unge samt i skoler, at der mangler viden om omfanget af asymptomatisk
bærertilstand hos børn, samt mere detaljeret viden om omfang af smitte fra
asymptomatiske børn. Der har været store forskellige i teststrategier i foråret
sammenlignet med efteråret 2020, ligesom der er store forskelle i teststrategier
internationalt. Nogle lande har teststrategier hvor der først testes ved symptomer,
og da børn og unge har en højere forekomst af milde og helt symptomfrie
sygdomsforløb, kan dette underestimere smitteforekomsten blandt børn og unge.
Men helt overordnet vurderes det, på tværs af lande, at lukning af skoler-og
dagtilbud har store samfundsøkonomiske og trivselsmæssige konsekvenser, som
skal holdes op i mod gevinster relateret til nedbringelse af smitte.
Det er vanskeligt at lave danske undersøgelser af effekten af lukning skoler og
dagtilbud, da genåbningen efter lukningen af skole- og dagtilbud i foråret skete
samtidigt med at en lang række restriktion blevet implementeret for at den
generelle samfundsaktivitet samtidigt. Lukningen af skolerne i december 2020
skete ligeledes som led i en lang række forskellige tiltag, der blev implementeret
samtidigt, og det er derfor svært isoleret at vurdere effekten af skolelukning på
smittespredning. En sammenligning af effekten af skolelukning i Danmark med fx
Sverige er problematisk, da strategier omkring test, kontaktopsporing og andre
tiltag har været så forskellige under epidemien.
Konklusion
På baggrund af de foreløbige erfaringer samt international litteratur vurderes det,
at proaktiv lukning af skole- og dagtilbud bør være et af de sidste tiltag der
implementeres for at kontrollere smittespredningen i samfundet, og noget af det
første der genåbnes, når dette kan gøres på en sikker måde. Og at det skal
vurderes om proaktive lukninger i mindre skala end national er tilstrækkelig. Dette
kan ændre sig ved ny viden, introduktion af nye varianter eller hvis der sker
betydelige ændringer i smittespredning af covid-19 herunder ændringer i det
aldersspecifikke mønster. Vinterhalvåret kan føre til andre smittemønstre for covid-
19 end vi har set henover foråret og sommeren. Reaktiv lukning af klassetrin og
selv skoler og dagtilbud kan være relevant i forbindelse med håndtering af større
smitteudbrud, der ikke kan kontrolleres inden for de gældende retningslinjer.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0004.png
2. Danske data på covid-19 forekomst blandt børn
og unge
I Danmark har skolerne været åbne fra skolestart i august 2020 frem til nedlukning
d 9 december 2020 for 5-9.klasse og ungdoms- og voksenuddannelser samt fra
21.12.2020 for alle klasser. Dagtilbud har været åbne i hele perioden.
I perioden fra uge 33 frem til 12. januar 2021 tyder overvågningsdata på, at
smitteforekomsten har været lavest blandt de yngste børn (0-5 år) og de yngste
skolebørn. Siden uge 33 har de 0-5 årige hhv. de 6-9 årige udgjort 3,1% hhv.
3,6% af de påviste covid-19 tilfælde, sammenlignet med at de to aldersgrupper
udgør hhv. 6,3% og 4,2% af befolkningen. Derimod er smitteforekomsten højere
blandt de lidt ældre børn og unge, hvor 17% af alle covid-19 tilfælde er påvist i
aldersgruppen 10-19 år, men aldersgruppen udgør 12% af befolkningen.
Aldersgrupperne 17-19 år og 20-24 årige har i sensommeren og i det tidlige efterår
haft en højere incidens end de øvrige aldersgrupper.
Figuren nedenfor viser udviklingen i incidensen (antal tilfælde med covid-19 per
100.000) fra uge 36 til uge 1 fordelt på aldersgrupper. Der var en betydelig
stigning i incidensen blandt børn og unge i aldersgrupperne 10-13 år (svarende til
mellemtrin), 14-16 år (svarende til udskolingen) samt 17-24 årige i ugerne 43 og
44, fra et lavt niveau. Fra uge 48 var der endnu en stor stigning i incidensen i alle
aldersgrupper, hvor aldersgruppen svarende til udskolingen omtrent kom på det
samme høje niveau som de 17-24 åriges og mellemtrin på niveau med voksne
mellem 25-64 år.
I perioden har incidencen blandt børn i alderen 5-9 år (svarende til indskolingen)
samt 0-5 årige ligger generelt lavt, men ser ud til at følge den generelle udvikling i
samfundet og har dermed været stigende fra uge 48.
Figur 1: Incidens pr. 100.000 for hele landet fordelt på aldersgrupper, uge
36 – 1, 2021
Tallene skal ses i lyset af, at andelen af børn der er blevet testet er lavest for de 0-
5 årige og stiger med alderen, og er højest for de 15-19 årige. Da forekomsten af
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0005.png
milde og helt symptomfri sygdomsforløb med covid-19 er hyppigere blandt børn og
unge, vil der derfor være en større chance for at fange disse sygdomsforløb ved en
højere testaktivitet blandt de større børn. Testaktiviteten har varieret i ugerne op til
jul (hvor der var en generel anbefaling om at alle mellem 15-25 år skulle lade sig
teste) samt over jul og nytåret (uge 52-1), og der har derfor været større
usikkerhed omkring data i denne periode.
Der er generelt beskrevet en højere forekomst af milde eller helt symptomfrie
sygdomsforløb blandt børn og unge, men vi kan ikke på baggrund af vores
overvågningsdata sige, hvor stor en andel af børn dette drejer sig om. Dog bliver
børn sjældent alvorligt syge grundet covid-19, og blandt børn og unge i
aldersgruppen 0-19 år, der har haft covid-19 har færre end 1% været indlagt og
under 10 børn eller unge har modtaget intensiv behandling under deres
indlæggelse. Af overvågningsdata ses det yderligere, at indlagte børn og unge
mellem 0-19 år med covid-10 udgør 3% af alle covid-19 relaterede indlæggelser og
22% af befolkningen.
Der har ikke været registreret dødsfald blandt børn med covid-19 i Danmark.
B.1.1.7-variant
Af WGS-data er der per 18. januar 2021 identificeret B.1.1.7-variant hos 330
personer. I alt er der fundet 24 (7,3%) voksne med varianten, som er tilknyttet en
daginstitution, fritidsordning eller grundskole via ansættelse, 7 af de 24 bor
sammen med andre med typen. Disse tilfælde fordeler sig geografisk i alle regioner
med flest i Region Hovedstaden.
Derudover er der identificerede 14 tilfælde blandt børn mellem 0-5 år, 14 blandt 6-
9 årige og 31 10-19 årige, hvoraf 15 er mellem 17 og 19. De 0-16 årige tilfælde
fordeler sig geografisk i alle regioner med flest i Region Nord og Region
Hovedstaden, 17 (38%) bor i husstand med andre med påvist B.1.1.7.
Data fra smitteopsporingen hos STPS har identificeret flere af smittetilfælde er
samlet i samme institution, men det er ikke muligt at konkludere hvorvidt smitten
er sket i relation til institutionen eller fra en anden formodet smittekilde.
Fra
England
er det beskrevet at B.1.1.7 ses relativt mere hos børn mellem 0-9 og
10-19 år end ikke- B.1.1.7-varianter, men de 0-9 årige har fortsat en markant
lavere forekomst af covid-19 både med og uden den nye variant. I det engelske
studie var under 7,5% af tilfældene med B.1.1.7-varianten var 0-9 år hvorimod de
fire tiårsaldersgrupper fra 10-49 udgjorde over 15% hver. De 10-19 årige havde
den største andel med over 17%.
Med 28 tilfælde af B.1.1.7-varianter hos børn mellem 0-9 år samt 31 i alderen 10-
19 år i perioden uge 46, 2020 til uge 2, 2021, er det endnu ikke muligt at vurdere
om B.1.1.7 er mere udbredt i disse grupper i Danmark, men det kan være relevant
at lave en tisvarende sammenligning i Danmark, når vi har et bedre datagrundlag.
I og med at B.1.1.7 varianten er mere smitsom kan det dog forventes at den i
højere grad vil kunne give udbrud i situationer, hvor personer er samlet og hvor det
er vanskeligere at holde afstand. I en situation hvor meget af samfundet er lukket
ned, og der er en anbefaling om hjemmearbejde, hvor muligt, og at have så få
fysiske sociale kontakter som muligt, kan det forventes at spredning vil ske de
steder som stadig er i funktion fx i institutioner, inklusiv børneinstitutioner selvom
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0006.png
de yngre børn har en lavere forekomst, skoler, og på arbejdspladser, hvor personer
arbejder sammen og ikke kan tage de nødvendige forholdsregler fx slagterier.
Forbehold
Testning af børn yngre
Jf. sundhedslovens 7 kapitel 5 skal forældre give samtykke til undersøgelse af børn
under 15 år. Personer, der er fyldt 15 år, men endnu ikke 18 år, kan som
udgangspunkt selv give samtykke hertil, men indehaveren af forældremyndigheden
skal informeres og inddrages. Test af børn og unge på f.eks. en skole eller et
gymnasie kræver derfor forudgående samtykke fra, hhv. information af, forældre til
børn og unge under 15 hhv. fyldt 15 men under 18 år. Der kræves altså ikke
forældresamtykke for de 15-18 årige. Der er ikke hjemmel til, at
dagtilbuddet/skolen/ungdoms- eller voksenuddannelsen kan påbyde et barn eller en
ung at blive testet for at be- eller afkræfte smitte med ny coronavirus. Man kan
vælge ikke at teste børn under 12 år uden symptomer, da det kan opleves
ubehageligt for dem. I stedet bør barnet blive hjemme i isolation indtil 7 dage efter
den sidste nære kontakt fandt sted. Hvis barnet i denne periode ikke udvikler
symptomer, kan barnet igen møde i dagtilbud/skole. Hvis barnet i perioden udvikler
symptomer, skal barnet blive hjemme indtil 48 timer efter, at symptomerne er
ophørt.
Forældre kan uden henvisning fra egen læge booke tid til én test til deres barn på
coronaprover.dk., når barnet er 2 år og derover samt uden symptomer. Er barnet
under 2 år, skal forældrene stadig ringe til egen læge for henvisning til test.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0007.png
2.1 Danske data om mulige covid-19-udbrud på
grundskoler
Nedenfor opsummeres opgørelserne per 5. januar 2021 for mulige udbrud på
grundskoler. Et muligt udbrud defineres som tre eller flere elever fra samme
skoletrin (indskoling, mellemtrin, udskoling, 10. klasse og efterskole), der
registreres med covid-19 inden for en 14-dages periode.
For information om datagrundlaget henvises til seneste version af
fokusrapporten
om mulige udbrud på grundskoler.
Opgørelser over antal mulige udbrud per region
samt per skoletrin fordelt på ugen for udbruddets start bliver offentliggjort på SSI’s
covid-19-overvågningsside hver tirsdag kl. 14.
Kort sammenfatning
Antallet af udbrud er steget i takt med stigende smittespredning i
samfundet, der er særligt set en stigning i Region Hovedstaden, Region
Sjælland og Region Midtjylland.
34% af landets skoler har oplevet mulige udbrud siden skolestart i august
2020 – det er 20 procent point højere end ved fokusrapporten fra 18.
november.
Mindst 1,8% af alle skoleelever har været en del af et muligt udbrud.
Opgørelsen viser, at et muligt udbrud omfatter i gennemsnit 9 elever – det
er 3-4 flere end ved opgørelsen 18. november.
Mulige udbrud forekommer hyppigere i udskolingen end på de øvrige
skoletrin, både antalsmæssigt og relativt til antal skoler med
udskolingstrinnet, men der har været set en stigning i antal mulige udbrud
på mellemtrinnet samt i indskolingen, særlig markant fra uge 48.
I alt 265 (11%) skoler har haft mulige udbrud med 10 eller flere elever, flest
i Region Hovedstaden. De større udbrud giver mistanke om, at smitten kan
være sket på skolen i forbindelse med undervisning, og de mindre udbrud
kan i højere grad været et udtryk for at smitten er sket uden for skolen eller
at de implementerede retningslinjer, er effektive i at minimere
smittespredningen ved hurtigt at bryde mulige smittekæder og dermed
forhindre at de mindre udbrud udvikler sig til større udbrud.
Skolelukninger
Antallet af mulige udbrud toppede i uge 50 for mellemtrinnet (108 mulige
udbrud) og udskolingen (117 mulige udbrud), og toppede i uge 51 for
indskolingen. Antallet af nye mulige udbrud er faldet 52, 53 og 1 (data fra
uge 1 er ikke inkluderet i denne rapport, da ændringerne er marginale), i
forlængelse af nedlukning af skolerne samt juleferie. Faldet i antallet mulige
udbrud sker parallelt med faldende smittetal generelt i samfundet. Det er
vanskeligt at konkludere på opgørelser fra disse uger, da testaktiviteten har
været usædvanlig lav pga. jul og nytår, hvorfor antallet af diagnosticerede
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0008.png
covid-19-tilfælde kan være underestimeret for disse uger. Det bemærkes, at
der fortsat er registreret ny-startede mulige udbrud, også mens
mellemtrinnet (78) og udskolingen (74) var hjemsendt i uge 51 og uge 52
(20 hhv. 29 mulige udbrud).
Det skal bemærkes, at over halvdelen af børn og unge mellem 5 og 16 år, der har
haft covid-19 siden sommerferien og til og med uge 45, boede i husstande med
andre, som også har haft covid-19 i samme periode. I alt 37% af børnene blev
testet positiv efter påvisning af covid-19 i husstanden, og det kan dermed ikke
udelukkes at de er smittet i hjemmet. Husstandssmitte herunder risikoen i forhold
til alder beskrives mere indgående nedenfor.
Opgørelser over mulige udbrud med covid-19 på grundskoler og 10. klasse,
10. august – 5. januar 2020
Ifølge Danmarks Statistik eksperimentel statistik er der 2.369 grundskoler inklusiv
10. klasser i Danmark med samlet omkring 697.000 elever.
Siden skolestart, i perioden 10. august - 3. januar 2021, har 21.240 (3.1%) elever i
grundskolen og 10. klasser haft covid-19, 16.873 (79%) var en del af et muligt
udbrud defineret som tre eller flere elever med covid-19 på skoletrinnet (indskoling,
mellemtrin, udskoling, 10. klasse og efterskole), der registreres med covid-19 inden
for en 14-dages periode. Fokuserer man på mulige udbrud med 10 eller flere elever
inden for en 14 dages periode er andelen 53% af eleverne med covid-19.
Tabel 1a beskriver fordelingen af mulige udbrud på grundskolerne i perioden 10.
august til 3. januar 2021 per region.
I tabellen fremgår det, at der siden sommerferien har været i alt 1.927 mulige
udbrud på 806 grundskoler og 10. klasser.
Hvis man antager at hvert muligt udbrud er startet af én elev, har 1.927 elever
givet anledning til videresmitte med covid-19 til yderligere 14.946 elever. Der er
tilsvarende i samme periode registreret 4.367 elever med covid-19, som
ikke
er del
af et udbrud. Lidt forenklet kan man sige, at for hver elev der starter et muligt
udbrud, er der 2-3 elever som højest smitter én anden elev, og dermed ikke giver
anledning til et muligt udbrud. Dette er lavere end ved opgørelsen 18. november,
hvor det blev vurderet at 4-5 elever højest smittede én anden elev. En af
forklaringerne på dette kan være, at definitionen er mulige udbrud er for sensitiv
ved et høje smittetryk, eller at de implementerede retningslinjer, ikke har været
lige så effektive i at minimere smittespredningen ved hurtigt at bryde mulige
smittekæder ved et højt niveau af samfundssmitte.
Størrelsen var kendt på 1.285 mulige udbrud, og disse har inkluderet i alt mindst
12.153 elever med covid-19, dvs. at der i gennemsnit er 9 elever per muligt udbrud
(Tabel 1b) – 3-4 elever flere end fokusrapporten fra 18. november. Samlet set har
34% af alle skoler oplevet mindst ét muligt udbrud af covid-19 siden skolestart –
20 procent point højere end Fokusrapporten fra 18. november og 495 skoler (21%)
har haft mere end ét muligt udbrud på samme skoletrin.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0009.png
Tabel 1a viser ligeledes, at der er registreret nye elever med covid-19 som del af
mulige udbrud inden for de sidste 14 dage (siden 13. december) på 655 skoler
(svarende til 28% af alle grundskoler i Danmark) – dobbelt så mange som ved
fokusrapporten 18. november 2020, og at der er startet nye mulige udbrud på 88
(4%) skoler i løbet af de sidste to uger (uge 52 og 53, 2020). Der er markant flere
igangværende udbrud i alle regioner siden Fokusrapporten. Særligt skiller Region
Hovedstaden sig ud, her har 51% af alle grundskoler mindst ét igangværende
muligt udbrud.
Hvis der fokuseres på mulige udbrud med 10 eller flere elever, så er andelen af
skoler 11%, 9% har igangværende udbrud og der er ikke startet nogen mulige
udbrud – der har vokset sig til over 9 elever – i uge 52 eller 53.
Tabel 1a: Antal skoler i alt og med mulige covid-19-udbrud siden skolestart
(uge 33-53) og pågående udbrud per region
Skoler
Skoler med muligt
med
udbrud som er
Skoler der
igangvær
påbegyndt de
har haft
Antal
ende
sidste to uger
mindst ét
skoler i
muligt
(uge 52-53) %
Danmark muligt udbrud %
udbrud %
Region
Hovedstaden
534
310 58
274 51
23 4
Sjælland
420
136 32
114 27
11 3
Syddanmark
573
136 24
94 16
17 3
Midtjylland
566
163 29
123 23
25 4
Nordjylland
276
61 22
41 15
12 4
I alt
2.369
806 34
655 28
88 4
Tabel 1aa: Antal skoler i alt og med mulige covid-19-udbrud (med flere end
9 elever med covid-19) siden skolestart og pågående udbrud per region
Skoler
med
Skoler med muligt
igangvær
udbrud som er
Skoler der
Antal
ende
påbegyndt de
har haft
skoler i
muligt
sidste to uger
mindst ét
Danmark muligt udbrud %
udbrud %
Region
(uge 52-53) %
Hovedstaden
534
144 27
124 23
0 0
Sjælland
420
37 9
25 6
0 0
Syddanmark
573
32 6
22 4
0 0
Midtjylland
566
39 7
30 5
0 0
Nordjylland
276
13 5
5 2
0 0
I alt
2.369
265 11
206 9
0 0
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0010.png
Figur 2: Antal udbrud per region fordelt på ugen for udbruddets start, uge
33 - 53 2020 (n=1.927)
NB: De seneste uger kan være underestimeret, dette er indikeret med stiplede linjer
Regionale forskelle
Da der er regionale forskelle på størrelsen af grundskoler, mv. vil en
sammenligning på tværs af regioner ikke nødvendigvis være retvisende. Fx er
skolerne i Region Hovedstaden er i gennemsnit 47% større (388 elever) end
elevgennemsnittet for resten af landet (264 elever) og indskolingstrinnet er større
end de andre skoletrin, da indskolingen inkluderer 4 klassetrin. Der er derfor en
større sandsynlighed for at registrere et muligt udbrud på en stor skole, eller et
skoletrin med flere klassetrin, alene fordi der er flere elever, og dermed er
sandsynligheden for at der er tre sporadiske tilfælde af covid-19 højere. Med en
fast definition af mulige udbrud er det muligt at følge og vurdere udviklingen inden
for samme geografiske område over tid.
Tabel 1b: Antal elever i alt og del af mulige covid-19-udbrud samt antal
udbrud siden skolestart per region
Andel (%) af
elever* som
er del af
muligt udbrud
2,7
1,7
1,1
1,4
1,1
1,8
Side 21 af 33
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
I alt
Antal
elever i
Danmark
207.191
101.144
150.662
164.373
68.984
692.354
Antal
Gennemsnit
covid-19- Elever* del antal elever
udbrud
i udbrud*
af udbrud
911
5.662
13
293
1.745
11
248
1.636
12
368
2.360
12
107
750
13
1.927
12.153
12
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0011.png
*Baseret på 1.285 mulige udbrud hvor størrelsen var kendt
Skoletrin
Antallet af mulige udbrud med covid-19 er stadig højest i udskolingen (n=697), og
der er færrest mulige udbrud i 10. klasser og efterskoler - hvor der dog også er
cirka 1/3 færre skoler. Der er få mulige udbrud på efterskoler i absolutte tal, men
de er i gennemsnit større end mulige udbrud på andre skoletrin, og inkluderer
gennemsnitlig 19 elever i modsætning til 10 elever i gennemsnit for de resterende
skoletrin (Tabel 2a).
Tabel 2a: Antal elever som er del af muligt covid-19 udbrud på grundskole
(i alt, gennemsnit og højeste antal i et muligt udbrud) samt antal og andel
elever med covid-19, som ikke er del af muligt udbrud per trin (uge 33-53,
2020)
Elever i muligt udbrud
Antal
mulige
udbrud
539
578
697
46
67
Andel (%) af
elever* som er
del af muligt
udbrud
1,4
1,8
2,0
1,2
3,1
1,8
Skoletrin
Indskoling
Mellemtrin
Udskoling
10. klasse
Efterskole
I alt
Antal* Gennemsnit*
3.308
8,8
3.624
9,1
4.060
9,3
193
7,4
952
19
9,5
max
62
57
54
18
75
75
1.927 12.137
*Baseret på 1.285 mulige udbrud hvor størrelsen var kendt
Størrelsen på mulige udbrud
Syvogfyrre procent af de 1.285 mulige udbrud på grundskoler hvor størrelsen var
kendt omfatter 5-9 elever. Andelen af mulige udbrud med 10 eller flere elever
højest på efterskoler (48%). Mulige udbrud forekommer oftere i udskolingen, både i
antal og relativt til antal skoler med udskolingstrinnet.
Den samlede andel af mulige udbrud med 20 eller flere elever er 20 svarende til
9% af alle mulige udbrud på grundskoler - en stigning på fem procentpoint fra
opgørelsen i fokusrapporten fra 18. november. Det højeste antal elever med covid-
19 på sammen skoletrin er 75, på en efterskole (Tabel 2a).
Tabel 3: Størrelse på mulige covid-19-udbrud på grundskoler siden
skolestart (uge 33-53, 2020), i alt og per trin
Antal
mulige
udbrud
276
464
366
104
Indskoling
(N=1.864)
86
182
80
28
Mellemtrin
(N=1.915)
100
179
87
31
Skoletrin
Udskoling
(N=1.782)
89
212
99
35
10. klasse
(N=610)
7
13
6
Efterskole
(N=557)
7
19
6
18
Antal elever
3-4 tilfælde*
5-9 tilfælde*
10-19 tilfælde*
20 + tilfælde*
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0012.png
I alt
1.927
539
578
697
46
67
*Baseret på 1.285 mulige udbrud hvor størrelsen var kendt
Af Figur 5 ses udviklingen i antal nye udbrud fordelt på størrelse og udbruddet
start. Figuren er baseret på information fra 1.285 mulige udbrud, på skoler hvor
der max har været ét muligt udbrud på samme skoletrin. Med over 600
igangværende mulige udbrud, som stadig kan øge i størrelse, kan små udbrud
være overrepræsenteret i de seneste par uger.
Figur 5: Antal mulige udbrud per skoletrin fordelt på ugen for udbruddets
start, uge 33 - 53 2020 (n=1.285)
NB: De seneste uger kan være underestimeret
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0013.png
Figur 6: Antal mulige udbrud per skoletrin fordelt på ugen for udbruddets
start, uge 33 - 53 2020 (n=1.927)
NB: De seneste uger kan være underestimeret, dette er indikeret med stiplede linjer
Figur 6 viser udviklingen i antal mulige udbrud af covid-19 fordelt på skoletrin, hvor
det særligt er mulige udbrud på mellem- og udskolingstrinnet, der udgjorde toppen
i uge 37-39, efter uge 42 har antallet været stigende for de fleste skoletrin, med et
dyk i uge hhv. uge 45, 46 og 47 i hhv. indskolingen, udskolingen og mellemtrinnet.
I uge 42 var testaktiviteten usædvanlig lav, hvorfor antallet af diagnosticerede
covid-19-tilfælde kan være underestimeret for denne uge.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0014.png
Figur 6a: Antal mulige udbrud med 10 eller flere elever, per skoletrin
(indskoling, mellemtrin og udskoling) fordelt på ugen for udbruddets start,
uge 33 - 53 2020 (n=360)
NB: De seneste uger kan være underestimeret
Figur 6a viser udviklingen i antal mulige udbrud med 10 eller flere elever fordelt på
de tre skole skoletrin. Figuren er baseret på information fra 360 mulige udbrud, på
skoler hvor der max har været ét muligt udbrud på samme skoletrin. Med over 600
igangværende mulige udbrud, som stadig kan øge i størrelse, kan antallene særligt
for de seneste par uger være underestimeret. Af figuren ses det at der ikke
startede mulige udbrud med 10 eller flere elever før uge 35, og at det særligt var
mulige udbrud på mellemtrinnet, der udgjorde toppen i uge 39, efter uge 42 har
antallet været stigende for alle skoletrin, med enkelte dyk. Udskolingen har ligget
højt i en længere periode, men mellemtrinnet og indskolingen følger dog den
stigende tendens, dog lidt lavere. I uge 42 samt sidst i uge 52 og 53 (jul og nytår)
var testaktiviteten usædvanlig lav, hvorfor antallet af diagnosticerede covid-19-
tilfælde kan være underestimeret for disse uger.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0015.png
3. ECDC: Covid-19 blandt børn og skolers rolle i
smittespredning
Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) udgav d. 23.
december en opdateret
vidensopsummering
om covid-19 hos børn og unge inklusiv
data fra den nationale overvågning i de Europæiske lande.
Overordnet vurdere ECDC at skolestarten i efteråret 2020 ikke førte til øget smitte i
samfundet, og at smitte på skoler har udgjort en begrænset del af den samlede
samfundssmitte. Rapporten dækker ikke epidemiologien af den nye virusvariant,
B.1.1.7.
Hovedpunkterne i rapporten er:
Der er en generel enighed om, at skolelukning kun skal iværksættes som en
sidste udvej for at kontrollere covid-19-epidemien. Nedlukning af skoler
vurderes at medføre negative effekter for børn og unges udvikling samt
fysiske og psykiske helbred. Samtidigt vil nedlukningen have afledte
samfundsøkonomiske konsekvenser, der sammen med de negative effekter
udligner gevinsten på smittespredning af tiltaget.
Overvågningsdata fra Europæiske lande viser, at børn i alderen 1-18 år har
lavere risiko for at blive indlagt, få et alvorlig forløb og for død end øvrige
aldersgrupper, hvis de bliver smittet med covid-19.
Børn og unge i alle aldre kan blive syge af covid-19, og kan give smitten
videre til andre. Men yngre børn ser ud til at være mindre modtagelige for
infektion, og når de bliver syge fører det sjældnere til videresmitte end for
unge og voksne.
Skolelukninger kan bidrage til at reducere smittespredning af SARS-CoV-2,
men det kan ikke stå alene som tiltage for at forhindre smittespredning i
samfundet.
I mange lande foregik skolestarten i august samtidigt med, at flere af de
restriktioner der var indført med henblik på at forebygge smittespredning af
SARS-CoV-2. Skolestart ser i den sammenhæng ikke ud til at have været en
drivende faktor for ’den anden bølge’ som blev set i flere Europæiske lande
fra oktober. Forekomsten af covid-19-tilfælde i aldersgruppen 16-18 år har i
perioden siden august 2020 lignet den som ses hos voksne i alderen 19-39
år.
Smittespredning af SARS-CoV-2 kan ske i børnehaver og skoler, og der har
været set udbrud i både børnehaver, grundskoler og på videregående
uddannelser. Smittespredning i skoler ser ud til at reflektere udviklingen i
smitten i det omkringliggende samfund. Epidemiologiske undersøgelser har
vist, at smitte i skoler overordnet har udgjort en lille andel af alle covid-19
tilfælde i hvert land.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0016.png
Ansatte inden for uddannelsessektoren ser ikke ud til at have højere risiko
for smitte end andre brancher, men stillinger inden for uddannelsessektoren
med meget kontakt med unge og andre voksne kan være associeret med
højere risiko for at blive smittet.
Tiltag for at mindske smittespredning, inklusiv kontaktreducerende tiltag og
hygiejneråd, er vigtige for at hindre smittespredning i skoler. Tiltagene må
tilpasse de enkelte aldersgrupper og situationer for at begrænse smitte,
samtidig med at børn og unge får det mest optimale lærings- og sociale
miljø.
Rapporten omfatter ikke vurderinger af den nye virusvariant B.1.1.7.
Rapporten har seks kapitler og dækker områder som forekomst og sygdomsbillede
af covid-19 hos børn og unge, viden om deres bidrag til smittespredning i
husstande og samfundet, covid-19 på skoler inklusiv covid-19 hos ansatte, aktuelle
smittereducerende tiltag og konsekvenser af skolelukninger. Med lukkede skoler
menes digital undervisning uden fysik fremmøde.
I rapportens 6. kapitel opsummer viden om effekten af skolelukninger:
Skolelukninger kan bidrage til at reducere smittespredning af SARS-CoV-2,
men det er vanskeligt at bedømme den relative effekt af skolelukninger
sammenlignet med andre tiltag.
Forebyggende skolelukninger er ikke tiltrækkeligt for at hindre
smittespredning i samfundet uden at der også iværksættes andre tiltag for
at begrænse smitte som fx restriktioner på forsamlingsstørrelser.
I mange lande foregik skolestarten i august samtidig med, at der blev lettet
på flere restriktion som skulle forhindre spredning af SARS-CoV-2 i, og blev
efterfulgt af øget forekomst af covid-19 fra oktober i alle aldersgrupper.
Skolestart ser ikke ud til at have været en drivende faktor for stigningen af
samfundsmitte.
Mens skolelukninger sandsynligvis bidrager til reduceret social kontakt og
dermed reduceret smittespredning i samfundet og på selve skolen, er der
fortsat behov for mere viden om betydningen af skolelukninger i forhold til
tiltag på skolerne, der skal reducere smittespredning samt andre tiltag i
samfundet som fx anbefaling om at arbejde hjemme, lukning af (offentlige)
arbejdspladser. Resultater fra modelleringsstudier tyder på, at målrettede
tiltag mod udskolingen vil have størst indvirkning på smittespredningen i
samfundet, men at der fortsat er behov for at vurdere det relative bidrag fra
de forskellige aldersgrupper (børnehave, grundskole og videregående).
Beslutninger om forebyggende (proaktiv) eller reaktiv lukning af skoler (dvs.
på grund af udbrud) skal vurderes i forhold til andre tiltag i samfundet, og
skal holdes op mod de negative konsekvenser lukningen har på børn og
unge og samfundsøkonomien.
Der foreligger ikke viden om effekten af skolelukninger knyttet til den nye
virusvariant, B.1.1.7.
En af begrænsninger i rapporten er, at personer uden eller med milde symptomer
ikke testes i mange Europæiske lande, og det er dermed svært at belyse
smittespredning blandt børn, unge og undervisere med milde symptomer eller helt
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0017.png
uden symptomer. Sygdomsforløb med ingen eller milde symptomer er mere
hyppige blandt børn og unge, hvilket kan gøre at smitten underestimeres.
Den fulde rapport kan findes her:
https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/COVID-19-in-children-
and-the-role-of-school-settings-in-transmission-first-update_0.pdf
Ekstra
Viden om børn og smitte i husstand og samfundet
I ECDC vidensopsummering om covid-19 hos børn og unge beskrives:
Husstands- og kontaktopsporingsstudier indikerer, at yngre børn er mindre
modtagelige for at blive smittet med SARS-CoV-2 end voksne.
Børn der er smittet med SARS-CoV-2 ser ud til at udskille virus i samme
grad som voksne.
Børn oplever asymptomatisk covid-19 i mindst lige så ofte som voksne. Dog
er det vanskeligt at estimere andelen af asymptomatiske infektioner blandt
børn, særligt for yngre børn.
Yngre børn (op til omkring 11 år (’primary school age’)) med SARS-CoV-2
ser ud til at smitte i mindre grad end unge og voksne. Dog kan
testeaktiviteten af yngre børn være lavere end for andre aldersgrupper, og
de kan have haft færre kontakter under perioder med skolelukninger end de
unge.
Videresmitte i husstande og samfundet kan ske lige så ofte fra unge som fra
voksne
Studier af smitte inden for husstanden rapporterer modsatrettede resultater
af videresmitte fra børn i husstanden. En forklaring kan være at flere studier
blev udført under lock downs og i perioder med hel eller delvis nedlukninger
af skoler, hvor børn har haft færre kontakter end normalt
En af begrænsninger i rapporten er, at personer uden eller med milde
symptomer ikke testes i mange Europæiske lande samt at der kan (have)
være(t) en tilbageholdenhed mht. at teste børn, eller at de, pga. udsigt til
mildt sygdomsforløb, ikke har været prioriteret til testning i lande/perioder
med lav testkapacitet. Det kan dermed være vanskeligt at belyse
smittespredning blandt børn, unge og undervisere med milde symptomer
eller helt uden symptomer.
Der er behov for prospektive husstands- og kontaktopsporingsstudier med
tilstrækkelig styrke samt populationsstudier for at kunne konkludere
definitivt om risikoen for videresmitte fra børn hhv. unge relativt til risikoen
for videresmitte fra voksne. Studier der er foretaget mens skoler har været
åbne vil muligvis kunne give et mere retvisende billede af SARS-CoV-2
transmission blandt og af børn og unge.
Faglig vurdering af ECDC rapport:
SSI vurderer at rapporten har en høj kvalitet
og detaljeret beskriver og adressere problemstillingerne med de data, der er
tilgængelige. Rapporten er baseret på data rapporteret til TESSy i efteråret 2020
(august til og med november 2020). Der er kommet nye studier til siden
udgivelsen, nogle af disse er dækket nedenfor.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0018.png
3.1 Studier som ikke er inkluderet i ECDC rapport
3.1.1 Norge
Minimal transmission of SARS-CoV-2 from paediatric COVID-19 cases in
primary schools, Norway, August to November 2020 (link) -
publiceret
januar 2021
I undersøgelsen følges og testes alle kontakter (i alt 234) til i alt 13 5-13 årige
indexpatienter. Indexpatienterne blev diagnosticeret med covid-19 mellem august
og november 2020 i grundskoler i Oslo eller Viken (områder i Norge med højeste
smittetryk og hvor 35% af befolkningen bor). Alle kontakter på børnenes skoler
blev fulgt systematisk og blev testet to gange i løbet af deres karantæneperiode.
4/13 indexpatienter havde været i skole med milde symptomer, de andre havde
været asymptomatiske, mens de var i skole.
Forfatterene finder få primærtilfælde (3) og ingen sekundærsmitte hverken blandt
børn eller voksne. Median andelen af kontakter per indexpatient var 19 børn og 3
voksne.
Alle 13 indexpatienter, på nær én, havde en i deres husstand som var testet positiv
før dem.
Smittereducerende tiltage på skolerne inkluderede hygiejne, fysisk afstand og en
klar besked om at blive hjemme selv ved milde symptomer.
Forfatterne finder, at med smittereducerende tiltag på skolerne, skete der minimal
elev-til-elev (0,9% 2/234) og elev-voksen (1,7% 1/58) smitte sted. Dette støtter at
børn under 14 år ikke er dem der driver smitten med SARS-CoV-2. Studiet
konkludere at det er bedre at justere smittereducerende tiltag på grundskoler end
at lukke dem, og at resultaterne baseret på data indsamlet mens der var lav til
medium samfundssmitte demonstrerer at børn har en begrænset rolle i
smittespredning af SARS-CoV-2 i skoler.
Konklusion:
Med smittereducerende tiltag på skolerne, skete der minimal elev-til-elev og
elev-voksen primærsmitte sted og ingen sekundær videresmitte
Det er bedre at justere smittereducerende tiltag på grundskoler end at lukke
dem
Børn har en begrænset rolle i smittespredning af SARS-CoV-2 i skoler
OBS: Studiet detekterede SARS-CoV-2 fra spyt (saliva) deltagerne selv har
opsamlet og fandt god sensitivitet ved korrekt prøvetagning. Forfatterne noterer at
dette er en ikke-invasiv, behagelig, nem, billig metode som kan gøres uden
sundhedspersonale – men at der er behov for flere studier for at vurdere
sensitiviteten og specificiteten ved at prøvetage sig selv.
Faglig vurdering af det norske studie:
Studiet er baseret på 13 indexpatienter, og
er gennemført i en periode med mindre samfundssmitte end der har været i
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0019.png
efteråret og december 2020 i Danmark. Studiet omhandler kun data vedrørende
børn under 14 år.
Occupational risk of COVID-19 in the 1st vs 2nd wave of infection (link)
-
publiceret januar 2021 (ikke fagfællebedømt)
I dette registerstudie af hele den norske befolkning, der var mellem 20 og 70 år 1.
januar 2020, ser forfatterne på testaktivitet opdelt på forskellige faggrupper i 1. og
2. del af covid-19 epidemien. Ved hjælp af logistic regression undersøges om
hvorvidt udvalgte faggrupper havde en forøget risiko for at blive diagnosticeret med
covid-19 i 1. og 2. del af covid-19 epidemien eller for at blive indlagt med covid-19
sammenlignet med 20-70 årige generelt. Studiet tager højde for alder, køn,
testaktivitet og herkomst.
Forfatterne fandt at generelt blev flere sundhedspersonaler og lærer testet relativt
til andre brancher, og at sygeplejersker, tandlæger, fysioterapeuter, bus- metro og
taxichauffører havde den højeste forekomst af covid-19 i den første del af
epidemien.
Forfatterne finder at tjenere, ansatte i gadekøkkener eller take away, bus- mtro og
taxichauffører, pædagoger i børnehaver og skolefritidsordninger og grundskolelærer
samt frisører, læger og butiksassistenter havde en moderat højere forekomst af
covid-19 sammenlignet med andre brancher i 2. del af epidemien. Den moderat
højere forekomst af covid-19 blandt pædagoger i børnehaver og
skolefritidsordninger samt grundskolelærer så dog ud til at være drevet af en høj
forekomst af smitte i Osloområdet samt i Innlandet for grundskolelærerne.
Ingen af de faggrupper der var inkluderet i analysen havde en forøget risiko for
alvorlig sygdom.
Forfatterne pointerer at det på baggrund af registre data ikke er muligt at
bestemme smittested, og at fundene ikke nødvendigvis har noget med funktionen
at gøre, og at det ikke var muligt at justere for potientielle confoundere som
rejseaktivitet, boforhold, adfærd eller viden om sundhed og hvordan man beskytter
sig mod smitte.
Hovedfund om skoler og børnehaver
Pædagoger i børnehaver og skolefritidsordninger og grundskolelærer har
haft en moderat højere forekomst af covid-19 end andre brancher i 2. del af
epidemien. Den moderat højere forekomst af covid-19 blandt pædagoger i
børnehaver og skolefritidsordninger og grundskolelærer så dog ud til at
være drevet af en høj smitteforekomst i Osloområdet, og ser ikke ud til at
kunne genfindes i resten af landet.
Lærer eller pædagoger havde ikke en forøget risiko for alvorlig sygdom
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0020.png
Faglig vurdering af det norske registerstudie:
Studiet er endnu ikke fagfællebedømt
men vurderes at være af høj kvalitet. Studiet er baseret på registerdata om hele
den norske befolkning fra 20-70 år samt testede og påviste tilfælde indsamlet som
led i overvågningen i Norge i gennem hele epidemien, indtil 18. december.
Konklusionerne baserer sig på sammenligninger af brancher stratificeret på 1. og 2.
bølge, og der tages højde for alder, køn, testaktivitet og herkomst. Forfatterne
havde dog ikke mulighed for at justere for andre potientielle confoundere så som
rejseaktivitet, boforhold, adfærd eller viden om sundhed og hvordan man beskytter
sig mod smitte
*I Norge er det op til den enkelte kommune at introducere krav om brug af
mundbind i fx offentlig transport eller butikker. Der har været krav om mundbind i
offentlig transport og butikker i Oslo kommune fra omkring slutningen af oktober
2020. Det har været gældende i offentlig transport Danmark siden august 2020 og i
butikker fra slutningen af oktober 2020.
3.1.2 USA
North Carolina, USA
Incidence and Secondary Transmission of SARS-CoV-2 Infections in
Schools (link) - -
publiceret januar 2021
I undersøgelsen af de første 9 uger efter (fysik) skolestart i North Carolina (august
2020) i 11 skoledistrikter, fandt forfatterne ved hjælp af kontaktopsporing
begrænset sekundær smittespredning af SARS-CoV-2 inden for skolerne.
Undersøgelsen inkluderede 11 ud af i alt 56 skoledistrikter med knap 100.000
elever og ansatte, og foregik i en periode med ’betragtelig’ samfundssmitte. For
hver covid-19-tilfælde gennemgik de lokale sundhedsmyndigheder om smitten var
sket i samfundet eller på skolen. Forfatterne fulgte sekundær smittespredning af
SARS-CoV-2 på skolen, og fandt at det var ekstremt sjældent.
Seks af de 11 distrikter havde ingen sekundær smitte, i to distrikter var der ét
tilfælde af sekundær smitte mens der i tre distrikter var der flere tilfælde af
sekundær smitte.
Kontaktopsporing identificerede 32 tilfælde af sekundær smitte i skolerne mod
forventet 800-900 tilfælde, hvis raten af sekundær smitte skulle være på samme
niveau som i samfundet. Af de 32 tilfælde af sekundær smitte, var der 6 tilfælde i
børnehaver (’pre-K setting’), 11 i ’elementary school’ (svarende til 5-10 år), 6 i
’middle school’ (svarende til 11-13 år), 5 i high school (svarende til 14-18 år), og
for de sidste fire var det ikke specificeret hvilke klassetrin smitten foregik på. Der
blev ikke fundet videresmitte fra barn til voksen på skolerne.
Tiltag til at begrænse smitte inkluderede blandt andet daglige screeninger af
eleverne og personale, samt påbud om at bære maske.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0021.png
Forfatterne konkluderede, at deres kohorte studie demonstrerede at tiltag der skal
begrænse smitte, så som at bære maske, fysisk afstand og god håndhygiejne,
bidrog til at mindske sekundær videresmitte, og dermed nedbragte størrelsen af
udbrud i skoler, og herved resulterede i at smitte sket i regi af skolerne ikke
påvirkede samfundssmitten. De konkludere endvidere at deres data indikere at
skoler kan genåbne, hvis der introduceres og følges tiltag der skal begrænse
smitten med SARS-CoV-2
Konklusion
Der sker begrænset sekundær smittespredning af SARS-CoV-2 i skoler
Smittereducerende tiltag på skolerne, så som at bære maske, fysisk afstand
og god håndhygiejne, bidrager til at mindske sekundær videresmitte og
dermed størrelsen på udbrud i skoler
Faglig vurdering af studiet fra North Carolina, USA:
Ikke alle tiltag til at begrænse
smitte i skolerne er nødvendigvis sammenlignelige med danske forhold. De
deltagende skole distrikter havde selv meldt sig, og det kan tænkes at distrikter
som har og håndhæver tiltag der skal begrænse smitten er overrepræsenteret.
USA
COVID-19 Trends Among Persons Aged 0–24 Years — United States, March
1–December 12, 2020 (link)
publiceret januar 2021 (ikke fagfælle bedømt)
I rapporten har de set på overvågningsdata (individ-niveau og laboratoriesvar) fra
store dele af USA i perioden 1. marts – 12. december 2020, der bandt andet dække
efteråret hvor 62% af skolerne var mere eller mindre genåbnet for fysisk
undervisning.
I rapporten beskrives, at incidensen blandt børn, unge og unge voksne steg med
alderen og var højest i den sidste uge i perioden for alle aldersgrupper (uge 49).
Udviklingen i incidencen blandt de 0-17 årige havde siden juni fulgt udviklingen
blandt voksne, men incidencen blandt de 0-10 årige var konsekvent lavere end de
ældre aldersgrupper.
I rapporten finder de ikke indikation på at udviklingen i incidencen eller positiv
procenten blandt de voksne var forudgået af udviklingen blandt de 0-17 årige
(preschool- and school-aged children and adolescents). De fandt dog at incidensen
blandt de 18-24 årige var højere end alle andre i hele sommer- og
efterårsperioden, med toppunkter i midten af juli og begyndelsen af september,
hvilket lå forud for stigningen i incidensen blandt andre aldersgrupper, hvilken kan
indikere at unge voksne driver samfundssmitten i højere grad end yngre børn.
I rapporten finder de yderligere at incidensen af covid-19 blandt børn i skolealderen
er den samme i områder med fysisk undervisning som i områder med online/virtuel
undervisning.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0022.png
I rapporten konkluderes det, at samfundet og skoler skal implementere og
overholde de anbefalede smitte-reducerende tiltage, særligt brug af masker, så
samfundssmitten af covid-19 kan reduceres, hvilket vil medføre at skoler kan have
fysisk undervisning på en sikker måde. CDC anbefaler at grundskoler er de sidste
som lukkes i rækken af tiltage til at reducere smitte af covid-19, og er de første der
genåbner når det kan gøres på en sikker made.
Hovedpunkter
Udviklingen i incidencen blandt de 0-17 årige har været stigende og har
fulgt udviklingen blandt voksne, men incidencen blandt de 0-10 årige har
ligget lavere end de ældre aldersgrupper
Yngre børn og børn i skolealderen ser ikke ud til at drive samfundssmitten
Der var ikke forskel på forekomsten af covid-19 blandt børn i skolealderen i
områder med fysisk undervisning og i områder med online/virtuel
undervisning
Faglig vurdering af rapporten fra CDC:
Rapporten er baseret på data om påviste
tilfælde indsamlet som led i overvågningen i USA i gennem, hele epidemien,
inklusiv efteråret hvor omkring 60% af skoler var åbne. Konklusionerne baserer sig
på at udviklingen i incidensen af påviste tilfælde blandt børn i skolealderen følger
samme trend, men er lavere end den er for voksne. En begrænsning i rapporten er,
at overvågningsdata at personer uden eller med milde symptomer ikke prioriteres
til test, og børn og unge (derfor) testes i mindre grad end voksne og ældre.
*Det bemærkes at der i ugen med højeste incidens (uge 49) var 379 covid-19-
tilfælde per 100.000 blandt personer mellem 18-24 år i USA. Til sammenligning var
dette tal 389 i Danmark i samme uge (og 695 i Danmark i uge 51). Det bemærkes
yderligere, at incidencen blandt personer i aldersgruppen 65 og ældre flugter med
incidencen blandt gruppen 25-64 år, hvilket er noget højere end i Danmark, hvor
smitteforekomsten blandt de 65+ årige er på niveau med de 3-5 årige.
3.1.3 Sverige
Open Schools, Covid-19, and Child and Teacher Morbidity in Sweden (link)
-
publiceret januar 2021
I denne svenske undersøgelse har forfatterne set på alvorlig covid-19, defineret
som indlæggelse på intensiv, blandt børn fra 1-16 år og skolelærer i en periode (1.
marts 2020- 30. juni 2020) hvor der var samfundssmitte med covid-19, og hvor
fysisk afstand var anbefalet. Sammenlignet med alle andre brancher foruden
sundhedspersonale, finder forfatterne ingen øget risiko blandt lærer eller
pædagoger for at blive indlagt på intensiv.
Forfatterne konkluderer, at der på trods af at skoler og børneinstitutioner har været
åbne, har været en lav incidens af alvorlig covid-19 blandt børn mellem 1-16 år.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0023.png
Blandt 1.95 millioner børn var 15 indlagt på intensiv med covid-19, MIS-C eller
begge dele, svarende til 1/130.000 børn.
Konklusion
På trods af at skoler og børneinstitutioner har været åbne, har der været en
lav incidens af alvorlig covid-19 blandt børn mellem 1-16 år
Faglig vurdering af det svenske studie:
Den svenske artikel tager udgangspunkt i
overvågningsdata baseret på et stort datamateriale. Studiets effektmål baserer sig
på alvorlig covid-19, men da børn i højere grad har asymptomatisk/milde
infektioner, kan studiet ikke drage konklusioner om, i hvilken grad børn uden
symptomer er smittede eller bidrager til smittespredningen. Undersøgelsen er
foretaget på data fra foråret 2020, hvor der var udbredt samfundssmitte med
covid-19. Der kan dog gælde andre forhold i efterår og vinterhalvåret, hvor der
forventes mere intens smittespredning.
Covid-19 in schoolchildren – A comparison between Finland and Sweden
(link)
Article no. 20108-1, 7. juli 2020
Rapporten sammenligner de forskellige tiltag igangsat på skoler under COVID-19
pandemien, i Finland og Sverige.
Finland lukkede alle skoler fra 18. marts til 13 maj, mens hverken dagplejer,
børnehaver eller grundskoler (6-15 år) ikke været lukket på noget tidspunkt i
Sverige. I Sverige har sekundære skoler (16-19 år) og højere uddannelser også
været lukkede i en periode på ca. 2 mdr. fra 17. marts.
Finland havde i 2018 2.333 grundskoler og i alt 550.509 elever (gns. 235 per
skole). Sverige havde i 2019 4.829 grundskoler og i alt 1.086.180 elever (gns. 225
per skole).
Der blev ikke fundet forskel i incidensen af laboratoriebekræfte COVID-19 tilfælde i
aldersgruppen 1-19 år i Sverige og Finland.
Antallet af bekræftede COVID-19 tilfælde i Finland, ændres ikke ifm. nedlukning af
skoler eller ændringer i teststrategi. I Sverige ændres antallet af bekræftede
tilfælde ved ændring i teststrategi.
Svære COVID-19 tilfælde hos de 1-19-årige er sjældne i begge lande (målt på
indlæggelser på intensivafdelinger), og der er ikke anmeldt nogen dødsfald.
I Finland har udbrudsefterforskning kun fundet få tilfælde af transmission fra børn
[se også artiklens ref. 4, 12 og 13]. I Sverige er der ikke vist øget risiko ved at
være lærer ift. andre professioner.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0024.png
Sverige har været hårdere ramt af pandemien end Finland, men dette ses ikke i
incidensen blandt børn.
Konklusioner
Nedlukning af skoler har ikke haft en direkte effekt på antallet af bekræftede
COVID-19 tilfælde, i Finland og Sverige.
Børn er ikke en risikogruppe for COVID-19, og ser ikke ud til at spille en stor
rolle i transmission af sygdommen.
De negative effekter ved at lukke skoler bør vurderes i sammenhold med
den evt. positive, indirekte afbødende effekt på spredningen af COVID-19.
Der er behov for flere studier af smittespredning i skoler og inden for
husstande.
Faglig vurdering af rapporten:
Rapporten er baseret på data om påviste tilfælde
indsamlet som led i overvågningen i Finland og Sverige i foråret. Konklusionerne
baserer sig på, at den samlede incidens af påviste tilfælde blandt børn i
skolealderen er ens i de to lande i den undersøgte periode. Dog kan testkriterierne
have været forskellige, og der er ikke oplysninger om testaktivitet blandt børn i de
to lande. Det fremgår at incidencen af påviste tilfælde i alle aldersgrupper er 4
gange højere i Sverige end i Finland. Da børn i højere grad har
asymptomatisk/milde infektioner, kan man ikke udelukke at børn uden symptomer
kan have bidraget til smittespredningen på baggrund af dette studie. Der kan i
øvrigt gælde andre forhold i efterår og vinterhalvåret, hvor der forventes mere
intens smittespredning.
3.1.4 Skotland
Sharing a household with children and risk of COVID-19: a study of over
300,000 adults living in healthcare worker households in Scotland (link)
Et stort register studie, der endnu ikke er blevet fagfælle evalueret, omfattende
310.000 sundhedspersoner i Scotland, har vist, at sundhedspersoner, der bor
sammen med børn har mindre risiko for at teste positive og blive indlagt i forhold til
sundhedspersoner, der ikke bor sammen med børn. Risikoen for at blive indlagt
blev reduceret med 17% for hvert barn, der var i husholdningen. Studiet er
registerbaseret og justeret for en række forskellige faktorer som fx alder, arbejde
på deltid mm, dog er der ikke oplysninger for kontaktmønstre generelt, som kan
være forskellige for familier med og uden børn. Hypotesen er, at børn kan have
været udsat for andre typer coronavirus, der kunne give krydsbeskyttelse overfor
covid-19 infektion, og at børnene derved indirekte beskytter forældrene. Dette
kunne således også være en forklaring på, at børn er mindre udsatte for infektion
med covid-19.
Faglig vurdering af det skotske studie:
Studiet er endnu ikke fagfælle evalueret.
Konklusionerne er baseret på data indsamlet i marts – juni 2020. Der kan gælde
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0025.png
andre forhold i efterår og vinterhalvåret, hvor der forventes mere intens
smittespredning eller i situationer med mere udbredt samfundssmitte.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0026.png
4. Covid-19-transmission i danske husstande
Frederik Plesner Lyngse, 18. december 2020.
Sammenfatning
Følgende notat viser COVID-19-transmission i danske husstande over tid og opdelt
på alder. Angrebsraten (sandsynlighed for at blive smittet) er på nuværende
tidspunkt 24%. Der er en positiv sammenhæng mellem alder og angrebsrate. Der
er en positiv sammenhæng mellem transmissionsrisiko og alder for voksne og en
negativ sammenhæng for børn.
Resultater
Figur 1 viser udviklingen i, hvordan potentielle sekundære cases bliver testet og
tester positiv indenfor 14 dage efter en primærcase tester positiv i husstanden.
Den blå kurve viser, at 87% af potentielle sekundære cases bliver testet minimum
1 gang indenfor 14 dage. Den grønne kurve viser, at 67% af potentielle sekundære
cases bliver testet minimum 2 gange indenfor 14 dage. Den røde kurve viser, at
24% af potentielle sekundære cases bliver testet positiv indenfor 14 dage
(angrebsraten).
Figur 1: Udviklingen over tid i andelen af potentielle sekundære cases, der
bliver testet og tester positiv
Anm.: Figuren viser andelen af potentielle sekundære cases, der bliver testet indenfor 14 dage (blå),
andelen af potentielle sekundære cases, der bliver testet minimum 2 gange indenfor 14 dage (grøn),
samt andelen af potentielle sekundære cases, der tester positiv indenfor 14 dage, også kendt som
angrebsraten (en: attack rate) (rød). Primærcases fra 1. marts til 1. december 2020. Standardfejl er
clustered på husstandsniveau. Skyggeområdet er 95%-konfidensintervaller.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0027.png
Figur 2 viser sammenhængen mellem alder og angrebsrate (sandsynligheden for at
blive smittet) inden for husstanden. Der er en positiv sammenhæng mellem alder
og angrebsraten.
Hvis man bor sammen med en primærcase, og selv er i alderen 0-5 år, har man
14% sandsynlighed for at blive smittet. Hvis man bor sammen med en primærcase
og selv er i alderen 30-35 år, har man 22% sandsynlighed for at blive smittet. Hvis
man bor sammen med en primærcase, og selv er i alderen 75-80 år, har man 37%
sandsynlighed for at blive smittet.
Figur 2: Sammenhæng mellem angrebsrate (sandsynlighed for at blive
smittet) og alder
Anm.: Figuren viser sandsynligheden for at sekundære cases tester positiv (angrebsrate) indenfor 14
dage efter en primærcase i samme husstand er testet positiv. Potentielle sekundære cases er opdelt i 5-
års-intervaller. Primærcases fra 1. juni til 1. december 2020. Standardfejl er clustered på
husstandsniveau. Skyggeområdet er 95%-konfidensintervaller.
Figur 3 viser sammenhængen mellem alder og transmissionsrisikoen
(sandsynligheden for at smitte andre) inden for husstanden. Der er en positiv
sammenhæng mellem alder og transmissionsrisiko for voksne og en negativ
sammenhæng for børn.
Hvis man bor sammen med en primærcase der er i alderen 0-5 år, har man 17%
sandsynlighed for at blive smittet. Hvis man bor sammen med en primærcase i
alderen 15-20 år, har man 11% sandsynlighed for at blive smittet. Hvis man bor
sammen med en primærcase i alderen 75-80 år, har man 43% sandsynlighed for at
blive smittet.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0028.png
Figur 3: Sammenhæng mellem transmissionsrisiko (sandsynlighed for at
smitte andre) og alder
Anm.: Figuren viser sandsynligheden for at en primær case smitter potentielle sekundære cases
(transmissionsrisiko) i samme husstand indenfor 14 dage efter primærcasen er testet positiv. Alder på
primærcasen er opdelt i 5-års-intervaller. Primærcases fra 1. juni til 1. december 2020. Standardfejl er
clustered på husstandsniveau. Skyggeområdet er 95%-konfidensintervaller.
Data og metode
Tidsperiode:
Data kører fra 1. marts til 17. december 2020. Data for
aldersstruktureret angrebsrate og transmissionsrisiko kører fra 1. juni til 1.
december. Dette fordi, der skal gå 14 dage efter primærcasen er testet og
yderligere 2 dage for at være sikre på, at testen er analyseret.
Begrænsning på husstandsstørrelse:
Der er kun inkluderet husstande med 2-6
personer.
Metoden er dybere beskrevet her:
Lyngse, Frederik Plesner, Carsten Thure Kirkeby,
Tariq Halasa, Viggo Andreasen, Robert Leo Skov, Frederik Trier Møller, Tyra Grove
Krause, and Kåre Mølbak. "COVID-19 Transmission Within Danish Households: A
Nationwide Study from Lockdown to Reopening." medRxiv (2020).
https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.09.09.20191239v1.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0029.png
5. Danske data om covid-19 blandt ansatte i
grundskolen og dagtilbud
På Statens Serum Instituts hjemmeside opgøres ugentligt data på smittede i
forskellige brancher. Opgørelserne er lavet af Sundhedsdatastyrelsen på baggrund
af DREAM registret og er baseret på, hvorfra man får sin løn. For ydereligere
information om datagrundlaget henvises til bilag 1 i de tre opgørelser på
ssi.dk
1
.
Opgørelserne er lavet på baggrund af data fra 12. januar 2021.
Hovedpointer
Der har siden uge 47 været en øget forekomst af covid-19 blandt ansatte i
grundskoler samt blandt ansatte i dagtilbud i de første uger af november og
igen fra uge 51 i midten af december sammenlignet med andelen blandt alle
beskæftigede. Forekomsten har været på niveau med andre brancher, som i
mindre grad kan arbejde hjemme eller undgå at komme i kontakt med
mennesker i løbet af arbejdsdagen. Lokale udbrud og øget testaktivitet kan
være medvirkende til dette mønster.
Der var ikke en øget forekomst af covid-19 blandt ansatte på gymnasier og
erhvervsfaglige skoler eller på de videregående uddannelsesinstitutioner.
I grundskoler og dagtilbud kan det være svært konsekvent at overholde det
generelle råd om afstand, da der af pædagogiske eller
undervisningsmæssige hensyn kan fraviges fra den generelle anbefalinger
om 1 meters afstand inden for stuen eller klassen, som har været den
gældende anbefaling i opgørelsesperioden. Lærer og pædagogisk personale
har ret til at bære visir, men af hensynet til, at det skal kunne sikres, at
børn og elever kan se og forstå personalets mimik kan der ikke bæres
mundbind. Det kan således ikke udelukkes at denne gruppe har en anden
brug af værnemidler end i andre brancher med person kontakt.
I opgørelserne er der ikke taget højde for testaktivitet,
alderssammensætningen inden for brancherne, branche skift eller den
geografisk fordeling af brancherne.
Første og anden del af epidemien
Det fremgår af tallene fra opgørelsen d. 12. januar 2021, at andelen af ansatte som
har haft covid-19 siden epidemiens begyndelse er højere for ansatte i grundskolen
(4,4%) og i dagtilbud (4,8%) end gennemsnittet i samtlige opgjorte brancher hvor
3,9% har haft covid-19. Det fremgår yderligere af opgørelsen, at en højere andel af
personale i grundskolen (85%) og dagtilbud (86%) er blevet testet mindst én gang
i løbet af epidemien sammenlignet med gennemsnittet for alle brancher, hvor 76%
er blevet testet.
Teststrategien og testaktiviteten er ændret markant fra foråret til efteråret, hvorfor
det kan være vanskeligt at se på andel med covid-19 over hele perioden. Af Figur 1
ses forskellen på første og anden del af epidemien og at det ikke nødvendigvis er
de samme grupper, der blev diagnosticeret med covid-19 i foråret, sammenlignet
1
Opgørelserne kan findes under fanen
Branchefordelte opgørelser over covid-19-testede og –positive.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0030.png
med i efteråret 2020. Dette kan være påvirket af øget samfundssmitte og hvem der
testes.
Figur 1: Antal bekræftede covid-19-tilfælde per 100 ansatte med konfidensinterval fordelt på
branchen i Danmark, uge 10-32 samt uge 33-1, 2021 (lysegrå markering er gennemsnittet
for alle brancher i uger 10-32 og mørkegrå for uge 33 og frem).
Efteråret 2020
Antal nydiagnosticerede per 1.000 ansatte har for ansatte i grundskolen ligget på
niveau med samtlige opgjorte brancher fra skolestart omkring uge 33 2020 og indtil
omkring uge 46, 2020 hvorefter antallet har været højere end gennemsnittet af
samtlige opgjorte brancher. Denne stigning er tidsmæssigt sammenfaldende med
generelt øget samfundssmitte og stigningen blandt de ældre skolebørn (~14-16 år)
som sås omkring uge 44. Der sås ikke en øget forekomst blandt ansatte på
Gymnasier og erhvervsfaglige skoler eller Videregående uddannelsesinstitutioner,
hverken gennem hele epidemien eller over efteråret 2020 (data ikke vist, men
fremgår af opgørelserne på ssi.dk).
I efteråret og december har der generelt været flere ansat i dagtilbud og andre
institutioner (herunder blandt andet døgninstitutioner og skole- fritidsordninger)
som blev diagnosticeret med covid-19 sammenlignet med alle beskæftigede. Den
højere andel af ansat i dagtilbud der er blevet diagnosticeret med covid-19 i løbet
af efteråret skal ses i forhold til, at en højere andel af de ansatte, er blevet testet i
december, fraset uge 53. Dette kan indikere, at de ansatte har været nærkontakt
til en smittet og dermed har været i risiko for at være blevet smittet med covid-19.
Endvidere kan en større andel testede medføre, at flere smittede blandt ansatte i
dagtilbud opdages sammenlignet med ansatte i andre brancher, hvor færre er
blevet testet i perioden.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0031.png
Der ses ligeledes en højere andel med bekræftet covid-19 blandt ansatte i
sundhedsvæsnet, på plejehjem og hotel/restaurant som er medtaget i ovenstående
opgørelser som eksempler på brancher som i mindre grad kan arbejde hjemme
eller undgå at komme i kontakt med mennesker i løbet af arbejdsdagen.
Af figuren ses også, at forekomsten i uge 52 - 1 har fortsat med at være høj blandt
ansatte i sundhedsvæsnet og på plejehjem, hvor incidensen i de andre grupper har
været faldende. Testaktiviteten har været svingende over julen og nytåret hvorfor
antal covid-19-tilfælde kan være misvisende.
Figur 2: Antal med covid-19/1.000 i branchen i udvalgte brancher per uge
Styrelsens for Patientsikkerhed (STPS) laver ugentlige opgørelser fra
smitteopsporingen.
Fra STPSs opgørelse tilgået 22. december 2020 fremgår det, at
1/5 af personer med covid-19 med kendt smittekilde (70% af dem STPS på
daværende tidspunkt havde været i kontakt med) mente, at de var smittet på
arbejdet eller i forbindelse med uddannelse, hvorimod 1/4 mente at være smittet i
hjemmet. Der er ikke oplysninger om brancher, hvorfor smittemønstrene for
ansatte i grundskoler eller dagtilbud er ukendt.
Begrænsninger
Opgørelserne på Statens Serum Instituts hjemmeside er lavet af
Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af DREAM registret og er baseret på, hvorfra
man får sin løn. Registeret indeholder ingen opgørelser af funktion, og opgørelserne
i notatet dækker derfor både medarbejdere og ledere.
I opgørelserne er der ikke taget højde for alderssammensætningen i de enkelte
undergrupper/brancher, fx kan andelen af smittede i brancher med en højere andel
af unge være påvirket af, at der i efteråret/vinteren 2020 var mere covid-19 smitte
blandt unge.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0032.png
Der er i opgørelserne ikke taget højde for eventuelle brancheskift siden epidemiens
start. Antallet af ansatte er pr. oktober 2020.
I opgørelserne er der ikke taget højde for den geografiske forskelle eller lokale
udbrud.
I oversigten på ssi.dk vises der 19 brancher hvoraf flere, herunder undervisning og
institutioner, udspecificeres i mindre grupper, og alle disse er ikke dækket i de
detaljerede opgørelser.
Det er i opgørelserne ikke muligt at tage højde for testaktivitet eller grunde for
testning. Der lægges i SSTs retningslinje ”Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i
dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser” d. 17. september op til, at der
ved påvisning af et enkelt tilfælde i skole eller daginstitution, udover test af nære
kontakter screenes bredt med en enkelt test indenfor klassen/gruppen af børn.
Denne strategi kan være medvirkende til en høj testaktivitet blandt personalet,
hvilket kan resultere i at en højere andel af de smittede opdages og diagnosticeres
sammenlignet med andre brancher. Testaktiviteten har været svingende over julen
og nytåret, hvorfor antal covid-19-tilfælde kan være misvisende.
Sammenfatning
Der ses en øget forekomst af covid-19 blandt ansatte i grundskoler og dagtilbud,
men ikke blandt ansatte i gymnasier og erhvervsfaglige skoler eller på de
videregående uddannelsesinstitutioner. En øget testaktivitet i skoler kan være
medvirkende til dette mønster.
Generelt kan det siges, at ansatte grundskoler og dagtilbud har flere kontakter i
løbet af en arbejdsdag herunder kollegaer, børn og forældre, end brancher hvor det
er muligt at arbejde hjemmefra eller hvor der er mindre kontakt med andre
mennesker.
Der ses ligeledes en højere andel med bekræftet covid-19 blandt ansatte i
sundhedsvæsnet, på plejehjem og hotel/restaurant som er medtaget i ovenstående
opgørelser som eksempler på brancher som i mindre grad kan arbejde hjemme
eller undgå at komme i kontakt med mennesker i løbet af arbejdsdagen. I
oversigten på ssi.dk vises der 19 brancher hvoraf flere, herunder undervisning og
institutioner, udspecificeres i mindre grupper, og alle disse er ikke dækket i denne
opgørelse.
I grundskoler og dagtilbud kan det være svært konsekvent at overholde det
generelle råd om afstand, da der af pædagogiske eller undervisningsmæssige
hensyn kan fraviges fra den generelle anbefalinger om 1 meters afstand inden for
stuen eller klassen, som har været den gældende anbefaling i opgørelsesperioden.
Der vil særligt ved pasning af helt små børn være nødvendigt med tæt kontakt.
Lærer og andet pædagogisk personale har ret til at bære visir, men af hensynet til,
at det skal kunne sikres, at børnene kan se og forstå personalets mimik kan der
ikke bæres mundbind. Det kan således ikke udelukkes at denne gruppe har en
anden brug af værnemidler end i andre brancher med person kontakt.
Side 21 af 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Notater fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med vurderinger af effekten af skolelukninger, fra sundhedsministeren
2336836_0033.png
Der henvises til endvidere til:
Børne og undervisningsministeriets
Retningslinjer for dagtilbud på Børne- og
Undervisningsministeriets område ifm. forebyggelse af smittespredning af COVID-
19
2
Sundhedsstyrelsen kan henvise til publikationen
Håndbog om hygiejne og miljø
i dagtilbud
3
Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og
voksenuddannelser
4
2
https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-
19/spoergsmaal-og-svar/dagtilbud
3
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/hygiejne-i-daginstitutioner
4
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Info-om-forholdsregler-ved-tilfaelde-af-COVID-19-i-skoler-
dagtilbud-og-andre-tilbud-til-boern-og-unge
Side 21 af 33