Til medlemmerne af Sundheds- og Ældreudvalget
Jeg vil gerne takke for muligheden for et foretræde for udvalget den 9. februar 2021. Da
teknikken gav visse udfordringer, vil jeg tillade mig at trække vores hovedpointer op i
dette brev. Som jeg tidligere har skrevet, så bidrager vi meget gerne til en nuanceret
debat om fremtidens tandpleje i privat praksis såvel som i det offentlige.
Jeg håber, at det står klart efter gårsdagens foretræde, at vi i Danmark kommer så me-
get længere med økonomien og indsatsen, hvis I prioriterer at investere i forebyggelse
og sundhedsfremme. Der skal sættes ind, før problemerne i mund og tænder opstår.
Der skal ikke herske tvivl om, at der er brug for alle kompetencer i det tandfaglige team.
Det vil der også være fremover, men min appel til jer det er, at I inddrager fordelingen af
antal sundhedspersoner i faggrupperne i jeres overvejelser.
Med en kommende reform af voksentandplejen skal der dels tages udgangspunkt i den
tandsundhed, som befolkningen har nu, og den er god, og dels ses ind i fremtiden og i
det fremtidige behov. Det er en fremtid, hvor mange borgere har flere og bedre tænder
end tidligere generationer, og det er en grund til at tænke indsatsen og prioriteringen an-
derledes, da der er behov for mere forebyggelse og sundhedsfremme. Fremtidens bor-
gere/patienter har brug for at blive understøttet i deres tænders sundhed, og opstået syg-
dom skal standses hurtigst muligt. Hvis den efterspørgsel skal imødekommes på sigt, er
der brug for større optag på tandplejeruddannelsen
–
for der er rift om de tandplejere, vi
har i dag, og ledigheden er lav.
Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at sikre, at der er tandplejere nok til at varetage de fo-
rebyggende opgaver. Det kræver en anden dimensionering af tandplejeruddannelsen.
Sidste sommer var der 968 ansøgere til tandplejeruddannelsens 159 studiepladser (i
2019 var der 894 ansøgere til samme antal pladser).
Som det blev nævnt i går, har tal fra Forsknings- og Undervisningsministeriet vist, at den
gennemsnitlige tilskudsudgift til den 3-årige professionsbachelor i tandpleje er på kr.
349.500 pr. uddannet, mens de tilsvarende tal for den 5-årige kandidatuddannelse i
odontologi (tandlæge) er kr. 800.000 pr. uddannet.
Tandplejerne er således færdiguddannede, autoriserede og har ret til selvstændigt virke
inden for deres virksomhedsområde efter 3 år, mens tandlægerne er færdiguddannede
og autoriserede efter 5 år, og har ret til selvstændigt virke som tandlæger 6 år efter påbe-
gyndt uddannelse.
Og det er ikke kun i forbindelse med uddannelsen, at der er mulighed for at få mere ud af
økonomien. En anden markant forskel er nemlig den gennemsnitlige lønudgift pr. måned
for en kommunalt ansat tandlæge på kr. 46.906 og tandplejer på kr. 30.165
–
det giver en
forskel i gennemsnitslønnen pr. år på ca. kr. 200.000 (jf. krl.dk og tal for år 2017).
Der er derfor mange gode grunde til at opprioritere forebyggelsen og tandplejerne i vok-
sentandplejen og i den offentlige tandpleje.
10. februar 2021
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
www.dansketandplejere.dk
www.facebook.com/tandplejer
1