Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 26
Offentligt
2266432_0001.png
2020
Anbefalinger for
organisering af den
akutte sundhedsindsats
Planlægningsgrundlag for de
kommende 10 år
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0002.png
Indhold
Forord ............................................................................................................................
Samlet oversigt over anbefalinger ..................................................................
1
Introduktion ................................................................................................................
1.1 Formål ..............................................................................................................................................................
1.2 Lovgivning .....................................................................................................................................................
1.3 Proces for arbejdet ................................................................................................................................
1.4 Læsevejledning .......................................................................................................................................
4
6
15
15
16
18
19
2
Baggrund .....................................................................................................................
2.1 Udviklingen i den akutte sundhedsindsats ........................................................................
21
22
3
Viden og status .........................................................................................................
3.1 Vidensgrundlag .......................................................................................................................................
3.2 Aktivitet og data ......................................................................................................................................
3.3 Opsamling vedrørende viden og status ...............................................................................
31
31
43
57
4
Patientforløbet i dag ..............................................................................................
4.1 Borgerrettet visitation til de akutte sundhedstilbud ....................................................
4.2 Visitation mellem sundhedsprofessionelle.........................................................................
4.3 Akutte sundhedstilbud uden for sygehus ..........................................................................
4.4 Akutte sundhedstilbud på sygehuset ....................................................................................
61
61
64
65
71
5
Udfordringer og muligheder i den akutte sundhedsindsats ..............
5.1 Nye behov i den akutte sundhedsindsats ...........................................................................
5.2 Temaer for fremtidig tilrettelæggelse af den akutte sundhedsindsats ........
75
75
78
6
Sammenhængende og enstrenget visitation ............................................
6.1 Status og udfordringer .......................................................................................................................
6.2 Muligheder og anbefalinger .........................................................................................................
81
81
82
7
Kvalitet og sammenhæng i patientforløbet................................................
7.1 Status og udfordringer ........................................................................................................................
7.2 Muligheder og anbefalinger ..........................................................................................................
91
91
92
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0003.png
8
Vidensdeling ..............................................................................................................
8.1 Status og udfordringer ........................................................................................................................
8.2 Muligheder og anbefalinger ..........................................................................................................
115
115
116
9
Forskning og udvikling ..........................................................................................
9.1 Status og udfordringer ........................................................................................................................
9.2 Muligheder og anbefalinger ...........................................................................................................
121
121
123
10
Implementering og opfølgning.........................................................................
10.1 Implementering af anbefalingerne ........................................................................................
10.2 Opfølgning på anbefalingerne ..................................................................................................
127
127
127
11
Ordliste .........................................................................................................................
Referenceliste ...........................................................................................................
129
140
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Forord
Akut opstået sygdom eller skade kræver hurtig og let tilgængelig hjælp fra sundhedspersoner
med de rette kompetencer. Hvem der yder hjælpen vil være afhængig af situationen og beho-
vet, og det kan både være relevant med indsatser i det primære sundhedsvæsen, fx det kom-
munale akutteam, eller vagtlægen, den præhospitale indsats, fx ambulanceberedskab, eller på
sygehus, fx akutmodtagelsen. For den, der oplever akut sygdom, er det vigtigt, at det er let at
forstå, hvem man skal kontakte, og at hjælpen er hurtig, lettilgængelig og velkoordineret.
De nye akutanbefalinger har derfor som noget nyt fokus på den samlede akutte indsats, uan-
set om indsatsen leveres i det primære sundhedsvæsen eller sygehusvæsenet, eller om der er
tale om en akut psykiatrisk eller somatisk sygdom eller begge dele. Den akutte indsats skal
hænge sammen, både fagligt, organisatorisk og, vigtigst af alt, for patienten.
Hvor de tidligere anbefalinger alene fokuserede på sygehuset og den præhospitale indsats,
sætter de nye anbefalinger rammen om den samlede indsats. I de kommende år vil indsatsen i
det primære sundhedsvæsen få en langt mere fremtrædende rolle, og der vil være behov for et
øget samarbejde og en større grad af integration på tværs af sundhedsvæsenets aktører. De nye
anbefalinger markerer starten herpå.
I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen de første anbefalinger for den akutte sundhedsindsats i
somatikken, der i 2009 blev efterfulgt af anbefalinger for psykiatrien. Anbefalinger der fik en
meget stor og rammesættende betydning for udviklingen af sygehusvæsenet. Anbefalingerne
kom umiddelbart efter strukturreformen og blev starten på en reduktion i antallet af sygehuse
og en samling af mange behandlinger på færre steder med det formål at øge kvaliteten. Des-
uden kom speciallægen i front i den akutte modtagelse på sygehuset.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 og 2009 er langt hen ad vejen blevet implemente-
ret og med succes. I samme periode er der samtidig sket store ændringer i sundhedsvæsenet,
og tiden er en anden i dag. De store sygehusbyggerier er ved at stå færdige, den præhospitale
indsats er udbygget, og på sygehuset er der kommet et akutmedicinsk speciale, som blandt
andet sammen med den kommende specialsygeplejerske i akutsygepleje kommer til at spille
en kernerolle i akutmodtagelsen. Samtidig er den kommunale sygepleje blevet styrket; blandt
andet med kommunale akutfunktioner. Alt dét skal bringes i spil, og det skal de nye anbefalin-
ger bidrage til.
Formålet med de nye anbefalinger er derfor, at sætte rammen for den akutte behandling
fremover, således at patienter også i fremtiden oplever, at de får den nødvendige hjælp, når
de har akut behov, og at de får en høj og ensartet kvalitet, uanset hvor i landet de bor. De nye
anbefalinger erstatter anbefalingerne fra 2007 og 2009, og de tager både højde for udviklingen
i befolkningen og i sundhedsvæsenet, og peger på, hvordan vi kan videreudvikle det gode og
solide akuttilbud i Danmark. Anbefalingerne er udarbejdet med et 10 års perspektiv, hvilket
betyder, at ikke alle anbefalinger vil kunne implementeres i morgen eller næste år.
4
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0005.png
Det har været et omfattende arbejde at udarbejde de nye anbefalinger, og der har været en
lang række aktører fra både regioner, kommuner, faglige selskaber, patientorganisationer og
interesseorganisationer, som har bidraget og været involveret i arbejdet med at finde de bedste
bud og løsninger på den fremtidige akutte sundhedsindsats i Danmark. Sundhedsstyrelsen
vil gerne rette en stor tak til alle, som har bidraget. Også en tak til de aktører, som i forbindelse
med at rapporten blev sendt i høring, har sendt grundige høringssvar. Det er tydeligt, at der
også ude i sundhedsvæsenet er store ambitioner for den akutte sundhedsindsats, og vi har i
Sundhedsstyrelsen fundet anledning til enkelte ændringer på baggrund af høringssvarene.
Med anbefalingerne lægges trædestenene til de kommende års planlægning af den akutte
sundhedsindsats, så vi i Danmark bliver ved med at have en akut sundhedsindsats af højeste
faglige kvalitet med lighed for alle. I Sundhedsstyrelsen ser vi frem til at følge området i de
kommende år i samarbejde med aktørerne i sundhedsvæsenet, så borgeren i Danmark fortsat
sikres den bedste akutte sundhedsindsats.
Sundhedsstyrelsen, oktober 2020
Helene B. Probst
Konstitueret vicedirektør, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0006.png
Samlet oversigt over
anbefalinger
Nedenfor fremgår samtlige anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats.
1
Styrket samarbejde i den borgerrettede visitation
At den borgerrettede telefoniske visitation ved akut opstået sygdom og skade, som i dag
er organiseret i lægevagtsordninger/regionale akuttelefoner, kommunale funktioner og
AMK-vagtcentraler, styrkes ved en større grad af samarbejde og kendskab til hinandens
tilbud samt ved eventuel samlokalisering i fælles visitations- og vagtcentraler. Disse kan
samle både 112-opkald vedrørende akutte livstruende tilstande og 113-opkald vedrøren-
de øvrige henvendelser på sundhedsområdet (aktuelt opkald til lægevagt/Akuttelefonen
1813 mm.). Hvis opgaven vedrørende 113-opkald ikke samlokaliseres med den øvrige
borgerrettede visitation, vil det være hensigtsmæssigt, at de i stedet placeres sammen
med akutklinikker. Der kan også ses på, om samlokalisering og samorganisering kan
bidrage til øget samarbejde også i relation til nogle kommunale funktioner, hvor de
enkelte aktører og myndigheder bevarer opgaver fastlagt i love, aftaler m.v., men indgår i
tæt samarbejde i fastlagte rammer.
2
Styrket samarbejde i den sundhedsfaglige visitation
At samarbejdet i den sundhedsfaglige visitation på tværs af udbydere og sektorer styr-
kes, således at borgeren får rette tilbud på tværs af de forskellige indsatser, uanset om
der er tale om støtte til egenomsorg, kommunal sygepleje, konsultation i almen praksis,
lægebesøg i hjemmet, fremmøde i regional akut- eller skadeklinik, sub-akut ambulant
tid på sygehus eller indlæggelse. Rammerne for samarbejdet kan for eksempel styrkes
gennem et meget tættere og mere formaliseret samarbejde mellem den sundhedsfaglige
visitation med udgangspunkt i regionernes AMK-vagtcentraler, akutmodtagelsen, syge-
husvisitation, og kommunal sygepleje, herunder kommunale akutfunktioner, med faste
samarbejdsaftaler om smidig visitation på tværs af sektorer og etablering af fælles faglige
undervisningstilbud. Potentialer i samlokalisering af visitationsenheder bør afprøves.
3
Styrket visitation af patienter med akut psykisk sygdom
At visitationen af patienter med akut opstået eller forværret psykisk sygdom styrkes, så
der sikres sammenhæng i tilbuddet, og at patienten henvises til det rette behandlingstil-
bud på tværs af sektorgrænser, specialer m.v., herunder også patienter med samtidig psy-
kisk sygdom og misbrug. Nationalt bør der udarbejdes fælles principper for visitation
til psykiatriske akutmodtagelser og øvrige tilbud, som samtidigt sikrer, at der for særlige
patientgrupper, situationer m.v. fortsat er mulighed for uvisiteret selvhenvendelse. Der
kan med fordel etableres et tæt samarbejde mellem den akutte indsats i regionerne og
den psykosociale indsats i kommunerne eksempelvis via sundhedsaftalerne.
6
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0007.png
4
Kompetence i den borgerrettede telefoniske visitation
At den borgerrettede telefoniske visitation i vagttid vedrørende somatisk og psykisk syg-
dom, der ikke er livstruende og tidskritisk, med fordel kan varetages i et tæt tværfagligt
samarbejde, som både omfatter speciallæger i almen medicin, eller speciallæger med
tilsvarende kompetencer, samt sygeplejersker med relevant erfaring og kompetencer.
5
Kompetence i den telefoniske visitation på AMK-vagtcentralen
At AMK-vagtcentralernes borgerrettede telefoniske visitation ved tidskritiske tilstande
varetages af sundhedsfaglige visitatorer med særlige kompetencer, og med mulighed
for lægefagligt backup fra speciallæger med relevante kompetencer. Derudover skal
AMK-vagtcentralen i relevant omfang have umiddelbar adgang til speciallæge med erfa-
ring og særlige kompetencer i præhospital indsats (præhospital akutlæge) der kan vare-
tage operativ ledelse og koordinering ved større hændelser.
6
Kvalificering ved særlige sygeplejekompetencer
At kommunen ved akut forværring af sygdom eller funktionsniveau hos borgere, der
modtager kommunal sygepleje, inddrager særlige sygeplejekompetencer fra eksempel-
vis akutfunktioner før eventuel kontakt til andre dele af den borgerrettede visitation.
Herunder til vurdering af, om der er tale om problemstillinger, som kan håndteres af
sygeplejen inden for allerede fastlagt behandlingsplan og til kvalificering af den sygeple-
jefaglige vurdering af borgerens tilstand før videre kontakt.
7
Tilgængelighed i den borgerrettede telefoniske visitation
At den borgerrettede telefoniske visitation tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i forhold
til at sikre tilgængelighed og ressourceanvendelse, herunder ved afprøvning af mulighed
for at angive særligt behov (”akutknap”) med henblik på prioriteret adgang.
8
Ensartet organisering i akutklinikker og skadeklinikker
At lægebemandede almen medicinske konsultationer, som i vagttid varetager akut opstå-
et og forværret sygdom samt mindre skader m.v., som ved telefonvisitation vurderes ikke
at kræve sygehusbehandling, men som heller ikke vurderes at kunne vente til en indsats
næste hverdag i almen praksis eller ved sygehusambulatorium, i fremtiden bør benæv-
nes ’akutklinik’. Sygeplejebemandede behandlingssteder som udelukkende varetager
behandling af visiterede småskader uden lægelig tilstedeværelse bør benævnes ’skade-
klinik’. Betegnelsen ’skadestue’ bør forlades, da den kan skabe uklarhed om tilbud og
kompetenceniveau.
9
Kompetencer og lokalisering af akutklinikker
At behandlingen på akutklinikker varetages af speciallæger i almen medicin eller læger
med tilsvarende kompetencer i samarbejde med sygeplejersker, gerne med uddannel-
se inden for det akutmedicinske område, og andre relevante faggrupper med særlig
kompetence. Ved inddragelse af øvrige speciallæger til varetagelse af almen medicinske
konsultationstilbud i vagttid, herunder til skader, særlige patientgrupper som børn m.v.,
skal dette være velbegrundet, og ske under hensyntagen til den mest hensigtsmæssige
opgavevaretagelse og ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen. For at sikre tæt
samarbejde med mulighed for deling af udstyr, kompetencer og ressourcer, og for hurtig
og let videre visitation, kan akutklinikker med fordel placeres på akutsygehuse sam-
lokaliseret med akutmodtagelser. Modeller med fælles data- og kvalitetsorganisation,
enstrenget ledelse m.v. bør udvikles og afprøves. For akutklinikker, der placeres uden for
Sundhedsstyrelsen
7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0008.png
akutsygehuse af hensyn til for eksempel geografisk bredde i tilbud, bør der sikres faste
samarbejdsaftaler med akutsygehus, så der sikres hurtig overflytning dertil ved behov
for indlæggelse til sygehusbehandling.
10
Styrket samarbejde omkring almen medicinske tilbud i vagttid
At samarbejdet mellem den kommunale sygepleje og de almen medicinske tilbud i
vagttid styrkes og udvikles, herunder muligheden for at der indgås nærmere aftaler om
samarbejdet i relation til eksempelvis sygebesøg.
11
Disponering af præhospital akutlæge
At der for patienter med tidskritiske tilstande, herunder hjertestop, hovedtraume og
andre svære traumer, sikres hurtig adgang til præhospital behandling, visitation og triage
ved præhospital akutlæge. Den præhospitale akutlæge kan disponeres til skadested med
akutlægebil eller med akutlægehelikopter, der regionalt bør planlægges på baggrund af
nationale faglige principper som blandt andet tager hensyn til geografi, trafikforhold,
befolkningstæthed, sygdoms- og skademønstre, samt biler og helikopteres indbyrdes
placering.
12
Anvendelsen af akutlægehelikopter
At akutlægehelikopterne fortsat prioriteres til tidskritiske tilstande og skader, men frem-
over også kan bruges i udvalgte tilfælde ved akutte og sub-akutte overflytninger mellem
sygehuse til kritisk syge patienter, der har behov for behandling på højere specialise-
ringsniveau, og hvor tidsfaktoren er vigtig.
13
Styrke robustheden og paramedicinerens rolle i det samlede akutsystem
At uddannelserne til ambulancebehandler på sigt evalueres med fokus på opnåede kom-
petencer, rekruttering, fastholdelse, karriereudviklingsmuligheder m.v. Evalueringen bør
perspektiveres i forhold til både den faglige og teknologiske udvikling på det præhospi-
tale område og den generelle udvikling i sundhedsvæsenet, herunder paramedicineres
muligheder for videre karriereforløb i sundhedsvæsenet. Som opfølgning på evalue-
ringen bør Sundhedsstyrelsen sammen med relevante myndigheder og aktører drøfte
behov og muligheder for at styrke paramedicinerens rolle, herunder undersøge, hvordan
man kan sikre udvikling og løft af kompetence. I den forbindelse bør det vurderes, om
der på sigt skal ske justeringer i uddannelsen, herunder yderligere styrkelse af efter- og
videreuddannelsen til paramediciner.
14
Regionale tilbud til patienter med psykisk sygdom
At regionerne i vagttid etablerer rådgivende og evt. udgående funktioner med særlige
sundhedsfaglige kompetencer i forhold til akut indsats til patienter med psykisk sygdom
i risiko for akut indlæggelse eller tvangsindlæggelse med henblik på at styrke en tidlig og
tilgængelig indsats.
15
Krav og anbefalinger til kommunal sygepleje og kommunale akutfunktioner
At der på tværs af landet sikres fortsat udvikling af den kommunale sygepleje i forhold til
at indgå i samarbejdet omkring den akutte patients forløb. Erfaringer med implemente-
ring af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder fra 2017 skal vurderes med henblik på en
opdatering af anbefalingerne, herunder i forhold til om der skal etableres bindende krav
fx således, at alle kommuner skal kunne tilbyde indsatser i kommunale akutfunktioner
ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at etablere kommunale akutfunktio-
8
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0009.png
ner. Derudover bør det sundhedsfaglige tilbud i de kommunale akutfunktioner på sigt
også kunne omfatte andre problemstillinger end de rent somatiske, og der bør sikres
samarbejde med den kommunale psykosociale indsats, ligesom der bør sikres ensartet
mulighed for lægefaglig rådgivning til alle kommuner. Det vil desuden være hensigts-
mæssigt at se på, hvordan den samlede kommunale sygepleje kan rustes i varetagelsen af
den komplekse sygepleje for dermed at give kommunerne bedre muligheder for at agere
i den akutte sundhedsindsats.
16
Samarbejde mellem regionale og kommunale akuttilbud
At samarbejdsformer mellem regionale akuttilbud og den kommunale sygepleje, her-
under akutfunktioner opbygges og udvikles, eksempelvis på baggrund af læring fra
erfaringerne med fremskudt kommunal visitation på akutsygehuset, tværsektoriel kom-
petenceudvikling, fælles retningslinjer og kommunikationsveje mellem regionale og
præhospitale organisationer og den kommunale sygepleje. Samt at der sikres klare ret-
ningslinjer og tydelig kommunikation om, hvem der har det lægelige behandlingsansvar
for patienten.
17
Akutsygehusets opgaver
At et akutsygehus som varetager
både somatik og psykiatri
døgnet rundt skal kunne
modtage patienter med alle typer af skade, herunder traumer som kan håndteres på
hovedfunktionsniveau, samt akut opstået eller forværret sygdom, fraset udvalgte tilstan-
de som præhospitalt skal visiteres direkte til andet akut- eller traumesygehus med rele-
vante specialfunktioner.
At et
somatisk akutsygehus
døgnet rundt skal kunne modtage patienter med alle typer
af somatisk skade, herunder traumer som kan håndteres på hovedfunktionsniveau, samt
akut opstået eller forværret somatisk sygdom, fraset udvalgte tilstande som præhospitalt
skal visiteres direkte til andet akut- eller traumesygehus med relevante specialfunktioner
At et
psykiatrisk akutsygehus
døgnet rundt skal kunne modtage alle patienter med akut
opstået eller forværret psykisk sygdom samt patienter med psykisk belastning, der kræ-
ver akut intervention.
Børn og unge under 18 år med akut opstået eller forværret psykisk sygdom bør kun
modtages på sygehusmatrikler med børne- og ungdomspsykiatri.
At alle akutsygehuse skal:
z
kunne sikre umiddelbar diagnostik og behandling på speciallægeniveau for alle akut-
te patienter. For psykiatriske akutsygehuse skal umiddelbar diagnostik og behandling
varetages af relevante lægelige kompetencer
z
have faciliteter og kompetencer til at stabilisere patienter, at sikre relevant umiddel-
bar udredning og diagnostik, at iværksætte og behandle intensivt og til at udføre
livreddende og førlighedsbevarende behandling
z
have klare procedurer for overdragelse og samarbejde:
y
fra akutmodtagelse til relevant specialafdeling, uanset om det er på samme eller
anden matrikel
til akutmodtagelse fra andre dele af sygehuset og specialsygehuse, hvis der opstår
behov herfor
y
Sundhedsstyrelsen
9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0010.png
y
y
fra akutmodtagelse til kommunalt tilbud
mellem henholdsvis psykiatrisk akutmodtagelse og de psykiatriske specialer og
somatisk akutmodtagelse og somatiske specialer i øvrigt
z
tilbyde den specielle pleje og behandling, der skal ydes til ældre og skrøbelige patien-
ter i form af eksempelvis rolige omgivelser og kendskab til ældres ændrede klinik og
behov i forbindelse med behandling.
18
Befolkningsunderlag for akutsygehuse 200.000 - 400.000
At akutsygehuse, både somatiske og psykiatriske, fortsat skal planlægges ud fra et befolk-
ningsunderlag på 200.000 - 400.000 borgere for så vidt angår hovedfunktionsniveau. På
baggrund af faglige, driftsmæssige og geografiske forhold kan det være hensigtsmæssigt
at planlægge akutte hovedfunktioner med et større befolkningsunderlag end 400.000.
For udvalgte grupper af patienter med akut opstået sygdom eller skade med en vis kom-
pleksitet, sjældenhed og særlige krav til kompetencer og ressourcer skal funktioner på
akutsygehuse planlægges ud fra et større befolkningsunderlag, som fastlægges i Sund-
hedsstyrelsens specialeplan.
19
Befolkningsunderlag under 200.000
At hvor helt særlige geografiske forhold gør det nødvendigt og fagligt hensigtsmæssigt at
kunne modtage patienter med akut opstået eller forværret sygdom eller skade til syge-
husbehandling, kan akutsygehuse, både somatiske og psykiatriske, undtagelsesvist plan-
lægges med befolkningsunderlag mindre end 200.000. Disse mindre akutsygehuse med
særlige geografi forventes ikke at have fuld bredde i kompetencer og vagtberedskaber,
og skal derfor indgå i et fastlagt samarbejde med et eller flere større akutsygehuse med
henblik på at sikre optimal præhospital visitation samt understøttelse af varetagelsen af
akutfunktioner.
20 Krav til traumesygehuse
At traumesygehuse skal kunne modtage alle typer af akut opstået somatisk sygdom og
skade, også tilstande hvor kompleksitet, sjældenhed, kompetencer, ressourcer m.v. tilsi-
ger behandling på højt specialiseret niveau, fraset enkelte funktioner der i henhold til
den gældende specialeplan er samlet ét eller få steder i landet som eksempelvis replanta-
tion af afrevne fingre, børnehjertekirurgi, trykkammerbehandling m.v. Da terminologien
omkring traumefunktioner er uklar, og der kan være behov for præcisering af krav til
kompetencer og robusthed, skal relevante specialevejledninger revideres.
21
Visiteret modtagelse til akut sygehusbehandling
At modtagelse til sygehusbehandling af patienter med skader, eller med akut opstå-
et eller forværret sygdom, både psykisk og somatisk, skal være visiteret. For udvalgte
patientgrupper og tilstande, for eksempel fødsel, akut forværring af kendt sygdom, selv-
mordsforsøg, seksuelle overgreb m.v. kan selvvisitation være hensigtsmæssigt, og der bør
foreligge klare retningslinjer og patientinformation eksempelvis for brug af jordemoder-
telefon, åbne indlæggelser, brugerstyrede senge m.v.
10
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0011.png
22
Akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse på akutsygehus
At alle patienter med akut opstået eller forværret sygdom eller skade skal modtages i en
fælles akutmodtagelse på akutsygehuset. Dog kan det for udvalgte patientgrupper, for
eksempel kvinder i fødsel, præhospitalt diagnosticeret akut koronarsygdom, eller ind-
læggelse med tvang i henhold til psykiatriloven, være relevant med modtagelse direkte
på specialafsnit, og der bør foreligge klare procedurer samt relevant patientinformation
fx for brug af jordemodertelefon, åbne indlæggelser, brugerstyrede senge m.v. I akut-
modtagelsen bør der sikres omgivelser, som tager hensyn til forskellige typer patienters
behov, herunder eksempelvis børn og ældre medicinske patienter. Specialsygehuse kan
dog i begrænset omfang varetage behandling af akut opstået sygdom og skade. Se også
anbefaling 23.
23
Modtagelse af udvalgte patienter på specialsygehuse
At patienter med medicinske sygdomme i et vist omfang kan modtages akut på special-
sygehuse, dog kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede funktioner fx
patienter med åben indlæggelse, patienter med kendt medicinsk sygdom eller patien-
ter i palliativt forløb. Der kan herudover i mindre omfang modtages visiterede akutte
medicinske patienter med nyopstået sygdom, dog aldrig såfremt det drejer sig om børn
eller ved mistanke om sygdom, der er defineret som en specialfunktion fx mistanke om
meningitis, sepsis mv. Såfremt der modtages akutte patienter på specialsygehus, skal der
være adgang til relevante lægefaglige specialer med mulighed for assistance fra special-
læge i anæstesiologi umiddelbart. Derudover skal der foreligge klare visitationsretnings-
linjer og en fast samarbejdsaftale med et akutsygehus.
24 Krav til assistance i akutmodtagelsen
At der i den
fælles akutmodtagelse
på et somatisk akutsygehus eller et akutsygehus, der
varetager både somatik og psykiatri, altid skal være mulighed for assistance umiddel-
bart af speciallæge med særlige kompetencer og erfaringer i vurdering, stabilisering og
opstart af initial udredning og behandling af patienter med skade samt akut opstået eller
forværret sygdom. Disse kompetencer opfyldes af det nye speciale i akutmedicin, og af
andre speciallæger med relevant erfaring og kompetencer. I den fælles akutmodtagelse
skal der desuden sikres nødvendige kompetencer hos øvrigt sundhedspersonale, her-
under terapeuter mfl., samt sygeplejersker med særlige kompetencer og erfaring i initial
vurdering, pleje og behandling af akutte patienter, der på sigt opfyldes af ny specialud-
dannelse i akutsygepleje. Såfremt der er tale om en somatisk akutmodtagelse, skal der
derudover etableres faste aftaler for samarbejdet med den psykiatriske akutmodtagelse.
Krav til assistance på akutsygehuset er beskrevet i anbefaling 26, 27 og 28.
25
Krav til assistance i psykiatrisk akutmodtagelse
At der hvor det ikke er geografisk muligt at samlokalisere somatik og psykiatri, på den
psykiatriske akutmodtagelse
skal sikres assistance umiddelbart af relevante lægeli-
ge kompetencer til at sikre vurdering, stabilisering og opstart af initial udredning og
behandling af patienter med psykisk sygdom, som kræver akut intervention, samt akut
opstået eller forværret psykisk sygdom. Det skal derudover være mulighed for at få
assistance inden for kort tid af speciallæge i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri.
Sundhedsstyrelsen
11
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0012.png
I den psykiatriske akutmodtagelse skal der desuden sikres nødvendige kompetencer hos
øvrigt sundhedspersonale, herunder terapeuter mfl., samt sygeplejersker med særlige
kompetencer og erfaring i initial vurdering, pleje og behandling af akutte psykiatriske
patienter. Der skal derudover etableres faste aftaler for samarbejdet med den somatiske
akutmodtagelse.
26 Krav til assistance på somatisk akutsygehus
At der på
akutsygehuset med somatiske funktioner
altid skal være mulighed for
assistance umiddelbart af speciallæger i anæstesiologi, i ét af de ni specialer inden for
intern medicin, kirurgi, samt i pædiatri og gynækologi-obstetrik, hvis disse to specialer
varetages på matriklen. Ved modtagelse af børn bør der være mulighed for assistance
fra plejepersonale uddannet til at varetage børns behov. Der skal være mulighed for
assistance inden for kort tid fra intern medicin: kardiologi; såfremt akutsygehuse med
særlig geografi, ikke har mulighed for dette, skal der etableres formaliseret samarbejde
med andet akutsygehus omkring telemedicinsk løsning, hvormed der sikres mulighed
for direkte kontakt til speciallæge i intern medicin: kardiologi inden for kort tid. Som
udgangspunkt skal der også være assistance umiddelbart af speciallæger i ortopædisk
kirurgi, men lokalt kan der afviges herfra efter konkret vurdering af omfang og tyngde af
skader, akutmedicinsk tilstedeværelse og kompetencer m.v., således at der er mulighed
for assistance inden for kort tid. Skrøbelige ældre udgør en væsentlig andel af patienter-
ne og kræver en særlig indsats og forløb. Det bør derfor tilstræbes, at der er adgang til
tværfaglig geriatrisk ekspertise i dagtid alle ugens dage.
27 Krav til assistance på akutsygehus med både somatik og psykiatri
At der på
akutsygehuset med både somatiske og psykiatriske funktioner og med fælles
akutmodtagelse
udover ovennævnte skal etableres faste aftaler for samarbejdet mellem
akutmedicin og psykiatriske specialer, og det skal være muligt at få assistance inden for
kort tid fra speciallæge i psykiatri eller i børne- og ungdomspsykiatri på matrikler, hvor
der modtages børn og unge med akutte psykiatriske problemstillinger.
28 Krav til assistance på psykiatrisk akutsygehus
At der på
akutsygehuset med psykiatriske funktioner
skal være mulighed for at få
assistance inden for kort tid fra speciallæge i psykiatri eller i børne- og ungdomspsykiatri
på matrikler, hvor der modtages børn og unge med akutte psykiatriske problemstillinger.
29 Flow på akutsygehuset
At arbejdet på akutsygehuset døgnet rundt skal være tilrettelagt således, at der er til-
strækkelige kompetencer til faglig ledelse af patientflowet i akutmodtagelsen og på hele
akutsygehuset, således at der sikres systematik i visitation og den bedst mulige udnyt-
telse af kapaciteten både i og uden for sygehus. Lokalt skal der ledelsesmæssigt sikres
relevante aftaler om vagtberedskab og adgang til tilkald, disponering af sengekapacitet,
udskrivning m.v.
30
Adgang til centrale patientoplysninger på tværs
At administrative, tekniske og organisatoriske forhold fortsat udvikles således, at sund-
hedspersonalet i den akutte sundhedsindsats umiddelbart kan tilgå centrale og kritiske
patientoplysninger på tværs af sektorer, med inspiration fra gode erfaringer med FMK og
Et Samlet Patientoverblik.
12
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0013.png
31
Sammenhæng mellem dokumentationssystemer
At der sikres større sammenhæng mellem de dokumentationssystemer, der anvendes i
den sundhedsfaglige visitation, præhospitalt, på sygehuse, i kommunalt regi og almen
praksis, så væsentlige informationer udveksles, herunder også elektronisk billeddoku-
mentation.
32
Styrket anvendelse og kvalitet af data på tværs af sektorer
At anvendelsen og kvaliteten af data styrkes på tværs af sektorer, herunder også kommu-
ner og almen praksis, samt at relevante kvalitetsdatabaser udvikles og styrkes med hen-
blik på at sikre national kvalitetsudvikling i det sammenhængende patientforløb.
33
Styrket udvikling og implementering af nye teknologier
At udvikling og implementering af nye teknologier styrkes i alle led i den akutte indsats.
Herunder styrkelse af videnscentre, forsknings- og innovationsmiljøer, ved etablering
af netværk på tværs af land og sektorer, samt ved hurtig vurdering og implementering af
teknologiske løsninger, der kan øge kvaliteten.
Sundhedsstyrelsen
13
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0014.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0015.png
1 
1.1 Formål 
Introduktion
Sundhedsstyrelsen udsendte i 2007 anbefalinger for den akutte sundhedsindsats i soma-
tikken, og i 2009 fulgte anbefalinger for psykiatrien. Anbefalingerne har det seneste årti sat
rammer og retning for udviklingen af den akutte indsats, både på sygehus og præhospitalt, i
en periode, hvor struktur og opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet i Danmark er blevet grund-
læggende ændret.
Sundhedsvæsenet har udviklet sig løbende, og det har befolkningens behov og forventninger
til indsatsen også. Samtidig er der nye teknologiske muligheder, og betydningen heraf vil blive
tydeligere i de kommende år. Sundhedsvæsenet er i dag et andet sted, hvor bl.a. nye sygehus-
byggerier, en revideret specialeplan og en ny faglig kompetence i akutmedicineren vil spille
en central rolle i den fremtidige akutte sundhedsindsats. Der er desuden en stigende kom-
pleksitet i opgaverne i det primære sundhedsvæsen med et generelt øget krav til kompetencer
og sammenhæng, samtidig med at kommunerne har opgraderet indsatsen med blandt andet
akutfunktioner i den kommunale sygepleje. På den baggrund finder Sundhedsstyrelsen, at det
er nødvendigt på ny at gennemgå sundhedsindsatsen ved akut sygdom og skade i sin helhed
på tværs af hele sundhedsvæsenet for at sikre et grundlag for den fortsatte udvikling i de kom-
mende ti år.
På en lang række punkter er Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 og 2009 blevet imple-
menteret, og sigtet med den sidste strukturreform er ved at være på plads. De næste år vil
fokus være på at forløse det fulde potentiale i de nye sygehusbyggerier og akutmodtagelser,
hvor akutmedicinske speciallæger og specialsygeplejersker over de kommende år vil indtage
centrale roller. På tværs af sygehuse, det primære sundhedsvæsen og den præhospitale indsats
bliver det væsentligt at holde fokus på at skabe en langt bedre sammenhæng på tværs af de
forskellige indsatser på det akutte område.
For at sætte rammer og retning for den videre udvikling af sundhedstilbud ved akut opstået
sygdom og skade i Danmark har Sundhedsstyrelsen i denne rapport gjort status på området og
præsenterer på den baggrund en række nye anbefalinger. I modsætning til anbefalingerne fra
2007 og 2009 retter de nye anbefalinger sig både mod det primære sundhedsvæsen, de præho-
spitale indsatser, det regionale sygehusvæsens ambulante og stationære tilbud og mod både
somatik og psykiatri. Anbefalinger har således et tværfagligt og tværsektorielt sigte og peger på
indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet. Medmindre andet fremgår, vedrører anbefa-
lingerne patienter med både somatiske og psykiske sygdomme.
Hensigten med de nye anbefalinger er at tegne et perspektiv for de næste ti års udvikling på
området. Noget vil kunne implementeres umiddelbart, mens andet vil ske trinvist i løbet af
det næste årti. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den nuværende lovbestemte opgavevare-
tagelse mellem regioner, kommuner, praksissektor og andre aktører, og har således ikke sigte
på en grundlæggende ændret opgavevaretagelse. Der vil dog i de kommende år være behov
Sundhedsstyrelsen
15
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
for at justere opgavevaretagelsen hvilket blandt andet skyldes ændrede behov i befolkningen,
således at opgaverne løses mest hensigtsmæssigt både i forhold til befolkningens behov, hen-
sigtsmæssig brug af både økonomiske og faglige ressourcer, og således at potentialet i det sam-
lede sundhedsvæsen udnyttes bedst muligt. Med anbefalingerne her pålægges der ikke nye
opgaver. Det anerkendes samtidigt, at der for både regioner og kommuner kan være forskellige
rammevilkår i forhold til tilrettelæggelsen af den akutte sundhedsindsats.
Formålet med anbefalingerne er at opstille forudsætninger, krav og anbefalinger, der inden for
de nuværende rammer i sundhedsvæsenet i det kommende årti skal bidrage til, at alle patien-
ter med behov for en akut sundhedsindsats oplever en høj og ensartet kvalitet uanset geografi,
at der opleves sammenhæng i sundhedstilbuddene på tværs af faglighed og sektorgrænser,
samt at alle patienter ved behov oplever at få rette tilbud til rette tid på rette sted af rette kom-
petence. I arbejdet har Sundhedsstyrelsen samtidigt fundet det hensigtsmæssigt at sikre en
mere klar og fælles terminologi, og der er derfor udarbejdet en ordliste over centrale begreber
på området til at understøtte anbefalingerne. Ordlisten findes sidst i rapporten.
Anbefalingerne er målrettet sundhedsprofessionelle, planlæggere og beslutningstagere, og
erstatter de tidligere anbefalinger fra 2007 og 2009. Nærværende anbefalinger er ikke udtøm-
mende og vil i relevant omfang blive fulgt op af blandt andet præciseringer af Sundhedsstyrel-
sens specialevejledninger, kompetencekrav til sundhedspersonale og øvrige specifikke anbe-
falinger for faglig organisering og indsats.
1.2 Lovgivning
Nedenfor beskrives relevant lovgivning i relation til den akutte sundhedsindsats.
Af sundhedslovens § 2 fremgår det, at man skal sikre respekt for det enkelte menneske, dets
integritet og selvbestemmelse samt opfylde behovet for blandt andet let og lige adgang til
sundhedsvæsenet. Det fremgår af sundhedslovens § 79, stk. 1, at regionsrådet er ansvarlig for
at yde sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen (1). Det fremgår endvidere af
sundhedslovens § 80, stk. 1, at regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har
bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre
regioners sygehusvæsen.
I relation til den akutte sundhedsindsats følger det af sundhedslovens § 57, at regionerne er
forpligtet til at tilvejebringe og sikre tilbud hos praktiserende sundhedspersoner, herunder
alment praktiserende læger (1). Af § 6, stk. 4 i Bekendtgørelse om valg og skift af alment prak-
tiserende læge, og om behandling hos læge i praksissektoren fremgår det, at for personer
omfattet af sikringsgruppe 1 stiller regionerne en vagtordning til rådighed, der varetager
lægebetjeningen uden for lægens sædvanlige konsultationstid (lægevagtsordningen). Af sund-
hedslovens § 57, stk. 2 fremgår det desuden, at regionerne har ansvaret for at sikre, at borgerne
kan modtage sygebesøg i hjemmet. Rammerne for levering af ydelser i de fire regionale læge-
vagtsordninger aftales i overenskomst om almen praksis, der indgås mellem Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) (2). Region Hoved-
staden har hjemtaget vagtlægeordningen og tilbyder med Akuttelefonen 1813 udkørende
lægebesøg, sygehusbaserede akutklinikker/lægevagtsklinikker m.v., som varetages som en del
af regionens generelle ansvar, jf. sundhedslovens kapitel 16.
16
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Regioner og kommuner er efter sundhedslovens kapitel 62 samt § 3, stk. 1 i bekendtgørelse
nr. 679 af 30. maj 2018 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler forpligtet til at
indgå sundhedsaftaler og at indhente Sundhedsstyrelsens godkendelse heraf, jf. § 6, stk. 1 (3).
Kommunerne er ansvarlige for en række opgaver på sundhedsområdet. Nogle opgaver er
rettet mod forebyggelse, og andre opgaver er målrettet borgere, der allerede er syge, og hvor
målet er at forbedre livet med en kronisk sygdom eller at komme sig efter en alvorlig sygdom.
Opgaverne spænder derfor fra den borgerrettede over den patientrettede forebyggelse til gen-
optræning og rehabilitering. Opgaverne omfatter blandt andet tilbud om hjemmesygepleje
efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen, herunder i kommunale akut-
funktioner i hjemmesygeplejen, forebyggelse og sundhedsfremme, sundhedspleje, tandpleje,
alkoholbehandling, medicinsk stofmisbrugsbehandling, genoptræning, vederlagsfri fysiote-
rapi mm. Kommunerne har også efter serviceloven en række forpligtelser over for borgerne,
herunder eksempelvis ansvar for at tilbyde personlig og praktisk hjælp, jf. servicelovens § 83
og tilbyde genoptræning og vedligeholdelsestræning, jf. servicelovens § 86 (4). Kommunale
indsatser til mennesker med psykisk sygdom ydes også ofte efter serviceloven. I 2017 udstedte
Sundhedsstyrelsen ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen”
med krav og anbefalinger til kommunale akutfunktioner, der sætter rammen for varetagelsen
af særlige sygeplejeindsatser i kommunen (5). Såfremt kommunerne har etableret en kom-
munal akutfunktion, skal de således leve op til disse kvalitetsstandarder for at kunne anvende
betegnelsen ”kommunal akutfunktion”.
I relation til den akutte sundhedsindsats for mennesker med psykisk sygdom finder lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien anvendelse for patienter, der er indlagt på psykiatrisk afde-
ling, og for borgere der skal tvangsindlægges (6). For tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret sam-
tykke til behandling, gælder lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile (7).
Organisering af ambulancetjenesten og uddannelse af ambulancepersonalet sker efter regler-
ne i bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. (8). Regioner-
ne er selvstændigt ansvarlige for at planlægge, dimensionere og drive den præhospitale ind-
sats, og derudover regulerer bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet delvist
det præhospitale område ved at definere responstid (9).
Hertil kommer, at det af § 27, stk. 7, nr. 4 i bekendtgørelsen om tandpleje fremgår, at regioner
og kommuner blandt andet har til opgave at sikre, at der etableres vagtordninger i det geo-
grafiske område, regionen dækker, til ydelse af fornøden tandlægehjælp uden for sædvanlig
behandlingstid (10).
Alle regioner skal i henhold til sundhedslovens § 206, stk. 2 indhente rådgivning fra Sundheds-
styrelsen ved udarbejdelse af sundhedsplaner, herunder akut- og sygehusplaner, psykiatripla-
ner, fødeplaner mv. Regioner og kommuner er desuden forpligtet til at indhente rådgivning
fra Sundhedsstyrelsen til deres sundhedsberedskabsplaner i medfør af sundhedslovens § 210,
stk. 2 og § 7, stk. 4 og § 11, stk. 4 i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet (9).
Sundhedsstyrelsen er øverste sundhedsfaglige myndighed og har i medfør af sundhedslovens
§ 212, stk. 1, til opgave at rådgive Sundheds- og Ældreministeriet med den centrale forvalt-
ning af sundhedsmæssige anliggender og sundheds- og ældreministeren med den centrale
Sundhedsstyrelsen
17
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
forvaltning af social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet. Sundhedsstyrelsen er i sund-
hedslovens § 214 tillagt en vis vejledningskompetence. Som beskrevet ovenfor har Sundheds-
styrelsen en rådgivningsforpligtelse over for regionerne ved udarbejdelse af sundhedsplaner,
herunder akut- og sygehusplaner, psykiatriplaner, fødeplaner mv., ligesom Sundhedsstyrelsen
skal yde rådgivning til regioner og kommuner forud for behandling af forslag til sundheds-
beredskabsplaner. I henhold til sundhedslovens § 207-209 har Sundhedsstyrelsen endvidere
beføjelser i forhold til specialeplanlægning, hvor Sundhedsstyrelsen har den lovgivnings-
mæssige kompetence til at oprette og nedlægge specialfunktioner samt til at tildele og fratage
godkendelser af varetagelsen af specialefunktioner, herunder i relation til akutte patienter (1).
Endelig er den nuværende organisering af landets akutsygehuse og akutmodtagelser ligesom
den præhospitale indsats baseret på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen fra 2007 og 2009
(11,12).
1.3 Proces for arbejdet 
Udarbejdelsen af anbefalingerne har været tilrettelagt med udgangspunkt i et fokus på sam-
menhæng, kvalitet og effektivitet set fra patientens perspektiv. Anbefalingerne er blevet til på
baggrund af en række analyser af de eksisterende sundhedstilbud på området og efter rådgiv-
ning fra en lang række aktører i sundhedsvæsenet.
Med henblik på rådgivning omkring den samlede akutte sundhedsindsats har der været ned-
sat en tværgående følgegruppe samt en tværgående faglig arbejdsgruppe med repræsentation
fra myndigheds- og administrativt niveau, fagrepræsentanter og patientrepræsentanter. De
har bistået styrelsen i arbejdet med at se på tværs af den samlede akutte sundhedsindsats,
særligt med henblik på at vurdere, hvordan der sikres sammenhæng i tilbuddene set fra såvel
et patientperspektiv som et fagligt og ressourcemæssigt perspektiv. For kommissorier og
deltagerlister se bilag 1-4 i bilagsrapporten. Dertil kommer, at arbejdet med anbefalingerne
løbende er blevet drøftet dels bilateralt med en række interessenter på området, dels blandt
andet i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning og i den Regionale Baggrundsgruppe
for Specialeplanlægning.
I processen har der særligt været fokus på fem centrale områder af den akutte sundheds-
indsats: den præhospitale indsats, akutmodtagelse og akutsygehuset, den akutte almen
medicinske sundhedsindsats i vagttid, samarbejdet med kommuner ved akut sygdom samt
akutindsatsen hos patienter med psykisk sygdom. De fire første områder er udvalgt, da de
organisatorisk udgør hver sit område af den akutte sundhedsindsats i dag. Den akutte indsats
for patienter med psykisk sygdom er desuden udvalgt, da området i dag ofte er organiseret
særskilt fra somatikken, blandt andet med adskilt visitation og særlige snitflader til eksempel-
vis de psykosociale indsatser i kommunerne, og da området ikke i de tidligere anbefalinger
blev set i sammenhæng med somatikken. En styrket indsats for denne patientgruppe skal
desuden bidrage til at dæmme op for den ulighed, der i dag er et vilkår for patienter med psy-
kisk sygdom, og som har store konsekvenser for sygelighed og dødelighed. Anbefalingerne
18
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
adresserer de fem områder samlet, men hvor der gælder særlige forhold for psykiatriområdet,
vil dette blive præciseret.
Som led i arbejdet afholdt Sundhedsstyrelsen den 3. december 2018 i København en national
konference om den akutte sundhedsindsats.
Anbefalingerne blev drøftet ved et afsluttende møde i den tværgående faglige arbejdsgruppe
den 27. august 2019. Anbefalingerne blev herefter sendt i offentlig høring den 1. november
2019 med frist for høringssvar den 6. januar 2020. Af høringssvarene fremgik det blandt andet,
at det på tværs af sundhedsvæsenets aktører hilses velkomment med opdaterede anbefalinger
for den akutte sundhedsindsats, der tager højde for det samlede patientforløb. Der var generel
opbakning til anbefalingerne, mens der samtidig blandt andet også blev peget på, at anbefa-
lingerne i høringsudkastet kunne have været mere ambitiøse i forhold til at stille krav til alle
aktører i den akutte sundhedsindsats.
1.4 Læsevejledning 
Rapporten er opbygget således, at kapitel 2-3 beskriver grundlaget for anbefalingerne ved et
historisk oprids i kapitel 2 og en beskrivelse af viden og aktivitet på området i kapitel 3. Der-
næst beskrives den aktuelle organisering af den akutte sundhedsindsats i kapitel 4.
Med afsæt i de foregående kapitler beskrives i kapitel 5 de udfordringer og muligheder for den
akutte sundhedsindsats, der ligger til grund for de konkrete anbefalinger, der kommer i kapi-
tel 6-9.
I kapitel 6-9 beskrives status og udfordringer samt muligheder og anbefalinger i relation til en
sammenhængende og enstrenget visitation (kapitel 6), kvalitet og sammenhæng i patientfor-
løbet (kapitel 7), vidensdeling (kapitel 8) samt forskning og udvikling (kapitel 9).
Afslutningsvist beskrives implementering og opfølgning i kapitel 10.
Rapporten afsluttes med en ordliste med centrale begreber, der fremadrettet vil blive anvendt i
den akutte sundhedsindsats.
Sundhedsstyrelsen
19
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0020.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0021.png
2 
Baggrund
Anbefalingerne vedrører sundhedsindsatsen ved akut opstået sygdom og skade, dvs. den
sundhedsindsats, der tilbydes ved akut opstået sygdom, ved akut forværring af eksisterende
(kendt) sygdom, ved akut skade eller ved mistanke herom.
Akut
forstås i denne sammenhæng som pludseligt opstået. Akut sygdom er således sygdom,
der er opstået eller forværret pludseligt, og som ofte har tydelige og hurtigt indsættende
symptomer. Symptomer på akut sygdom kan dog også hos nogle grupper patienter som ældre
medicinske patienter vise sig som eksempelvis almen uro, forvirring og diffuse smerter og
altså ikke som tydelige og hurtigt indsættende symptomer.
Akut opstået sygdom eller skade kan variere i sværhedsgrad. I nogle tilfælde vil akut sygdom
være umiddelbart livstruende og således kræve handling med det samme, mens akut sygdom
i andre tilfælde vil kræve handling inden for nærmeste fremtid, da sygdommen ellers vil for-
værres. Karakteren af den akut opståede sygdom har således betydning for den indsats, der
er behov for. Opgaverne og det faglige indhold i den akutte sundhedsindsats spænder derfor
bredt og er afhængig af den aktuelle problemstilling, som kan være af mere eller mindre alvor-
lig, kompleks eller tidskritisk karakter. Den indsats, der er behov for ved akut opstået sygdom
eller skade, varierer derfor også både i forhold til det faglige setup, krav til organisering, udstyr
mv. Anvendelsen af begrebet akut har således væsentlig forskellig betydning og er blandt
andet afhængig af, om det anvendes i forbindelse med tilbud i region eller kommune. Hvor
der eksempelvis i regionen er behov for et døgndækket akut vagtberedskab, der kan reagere
inden for få minutter, og der skal være mulighed for indlæggelse, vil der i den kommunale
sygepleje typisk være behov for sygepleje, der, afhængig af den konkrete situation og patien-
tens samlede tilstand, vil kunne ydes inden for få timer eller næste dag og ofte i borgerens eget
hjem.
Anbefalingerne har et bredt sigte og omfatter derfor alle relevante sundhedsfaglige indsatser
ved både somatiske og psykiske sygdomme, tilstande og skader, mens primære forebyggelses-
indsatser og socialfaglige indsatser ikke er omfattet.
Indsatser relateret til forebyggelse er afgørende, og kan i visse tilfælde medvirke til at det und-
gås, at en borger får brug for en akut sundhedsindsats eller opfølgning efter eventuel indlæg-
gelse. Både i forhold til kommunernes generelle ansvar for at sikre forebyggelse og sundheds-
fremme, jf. sundhedslovens §119, men også i forhold til eksempelvis indsatser til den ældre
medicinske patient i den kommunale sygepleje og hjemmepleje og patienter med psykisk
sygdom, hvor organisering, kompetencer og muligheden for at få lægefaglig rådgivning og
sparring kan bidrage til at forebygge, at en patient får akut behov for hjælp. Det er forventnin-
gen, at anbefalingerne vil bidrage til et styrket sammenhængende forløb og opkvalificering i
forhold til akut sygdom, der i sig selv også vil styrke det faglige fokus på forværring forud for
egentlig akut sygdom samt den faglige håndtering af opfølgning efter indlæggelse. Det primæ-
re fokus for nærværende anbefalinger er dog den sundhedsindsats, der er relevant, når patien-
ten har egentlig brug for en akut sundhedsindsats, og Sundhedsstyrelsen beskriver ikke per-
spektiverne i forhold til forebyggelse yderligere, men vil henvise til tidligere anbefalinger på
Sundhedsstyrelsen
21
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
området; blandt andet tidligere faglige bidrag såsom Styrket indsats for den ældre medicinske
patient – fagligt oplæg til national handlingsplan 2016-2019 (13) og Styrket indsats til menne-
sker med psykiske lidelser - fagligt oplæg til en samlet plan for psykiatriens udvikling (14).
2.1 Udviklingen i den akutte sundhedsindsats 
Med den politiske aftale fra 2006, der var grundlaget for strukturreformen, blev det forudsat,
at Sundhedsstyrelsen som noget af det første skulle gennemgå akutområdet. Sundhedsstyrel-
sen udsendte derfor i 2007 en række anbefalinger vedrørende den akutte sundhedsindsats for
somatiske patienter (12). Da anbefalingerne ikke omhandlede den akutte indsats til patienter
med psykisk sygdom, fulgte i 2009 anbefalinger for akutindsatsen i psykiatrien (11).
Anbefalingerne satte rammer og retning for en række væsentlige ændringer i tilrettelæggelsen
af den akutte sundhedsindsats. Nedenfor beskrives baggrunden for og indholdet af anbefalin-
gerne, samt hvilken udvikling der har været siden.
Baggrund og indhold af anbefalingerne
Allerede i 1990’erne var der et stigende fokus på faglig kvalitet og specialisering, som op til
strukturreformen i 2007 betød et større nationalt fokus – både fagligt og politisk – på specia-
lisering og centralisering af sygehusydelser med udgangspunkt i et princip omkring ”kvalitet
frem for nærhed”. Organiseringen i sundhedsvæsenet ændredes løbende, sundhedsvæsenet
blev i stigende grad specialiseret, og der var begyndende overvejelser om at undersøge den
optimale størrelse for specialafdelinger. Med det såkaldte Kirurgiprojekt i 1990’erne og over-
vejelser omkring ”funktionsbærende enheder” blev der sat fokus på befolkningsunderlagets
betydning for varetagelsen af bestemte sygehusfunktioner.
Siden kommunalreformen i 1970’erne har den praktiserende læge indtaget en nøglerolle i
det danske sundhedsvæsen med fri og lige adgang til en selvvalgt og fast læge og som den pri-
mære visitator til resten af sundhedsvæsenet, herunder også til akutte sundhedstilbud. Almen
medicin blev etableret som speciale i 1993, og almen praksis har løbende organisatorisk været
styret ud fra en aftalemodel, hvor offentlige parter i overenskomstaftale med de Praktiserende
Lægers Organisation (PLO) laver en aftale med speciallægerne i almen medicin, der giver dem
ansvaret for, at alle borgere har mulighed for at få lægehjælp døgnet rundt. De nuværende
lægevagtsordninger blev etableret i 1992 i forlængelse af Landsoverenskomsten mellem PLO
og Sygesikringens Forhandlingsudvalg.
Med strukturreformen i 2007 fik de fem nye regioner sundhedsområdet som deres hovedop-
gave, og kommunerne fik nye opgaver på sundhedsområdet. Det blev lovpligtigt for regioner
og kommuner at indgå sundhedsaftaler, og kommunerne begyndte at indrette sig organisa-
torisk og fagligt i forhold til den nye rolle i det primære sundhedsvæsen, hvor kommunerne
skulle varetage flere og mere komplekse opgaver.
Sundhedsstyrelsen fik beføjelser i sundhedsloven til at definere og placere specialfunktioner,
ligesom regionerne blev forpligtet til at indhente rådgivning hos Sundhedsstyrelsen vedrøren-
de udarbejdelse af sundhedsplaner, herunder akut- og sygehusplaner, psykiatriplaner, føde-
planer mm. Samtidig blev der med økonomiaftalerne fra 2008 og 2009 og kvalitetsreformen
afsat midler til investering i nyt sygehusbyggeri, der skulle udmøntes via Kvalitetsfondsarbej-
det på baggrund af indstilling fra regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer.
22
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
De nydannede regioner gik i gang med en udviklings- og centraliseringsproces, der blev udar-
bejdet sygehusplaner, og i de efterfølgende år blev der investeret historisk stort i sygehusbyg-
geri og -apparatur, der fortsat pågår.
Som optakt til en gennemgang af samtlige specialer og fastlæggelse af den første specialeplan
med baggrund i det politiske mandat fra 2006 og nye lovhjemler, startede Sundhedsstyrelsen
med at se på tilrettelæggelsen af det akutte beredskab med udgangspunkt i principperne for
specialeplanlægning. Dette set i lyset af at store ændringer her formentligt ville få konsekven-
ser for gennemgangen af de fleste andre specialer samt for de fysiske rammer.
I tiden før Sundhedsstyrelsen udsendte anbefalinger i 2007 og 2009, blev uvisiterede akutte
patienter modtaget på et stort antal somatiske og psykiatriske sygehuse i Danmark. På flere af
sygehusene var der mere end én akutmodtagelse, og mange akutte patienter blev ikke indlagt
via akutmodtagelse, men modtaget direkte på anden sygehusafdeling. Adgangen til skadestuer
var i mange amter uvisiteret, og udredning og behandling af den akutte patient blev ofte vare-
taget af relativt nyuddannede læger, mens den præhospitale indsats primært handlede om,
at håndtere en sikker transport af patienter. Størrelse, bemanding og specialisering af landets
akutsygehuse var meget forskelligartet.
Centralt i de nye anbefalinger var:
z
At al henvendelse til sygehusvæsenet med akut somatisk sygdom og skade skulle
være visiteret.
At alle akutte patienter på sygehuset skulle modtages det samme sted på fælles akut-
modtagelser.
At der blev sat krav til hvilke lægefaglige specialer, der skulle være repræsenteret på
den fælles akutmodtagelse, ligesom det blev præciseret, at der skulle være en spe-
ciallæge i tilstedeværelsesvagt inden for udvalgte specialer; ”speciallægen i front”.
z
z
z
At organiseringen af de fælles akutmodtagelser skulle baseres på et befolkningsun-
derlag på 200.000 - 400.000 borgere.
I det følgende udfoldes kort hovedpointerne i anbefalingerne fra 2007 og 2009.
Anbefalingerne satte rammen for, at visitationen skulle være entydig og enstrenget, visitatio-
nen skulle foretages på baggrund af fælles visitationsretningslinjer, og visitationen skulle vare-
tages via 112-opkald til vagtcentralen eller af læger eller sygeplejersker under lægeligt ansvar i
almen praksis. Det blev endvidere anbefalet at etablere konkret sammenhæng og samarbejde
mellem alarmcentral, vagtcentral, præhospitale indsatsordninger, almen praksis, de fælles
akutmodtagelser (FAM) og akut medicinsk koordinationscenter (AMK) (12).
For patienter med psykisk sygdom blev det med anbefalingerne i 2009 anbefalet, at der skulle
være let tilgængelighed til døgnåbne akutte psykiatriske tilbud, og det var op til lokal planlæg-
ning, om der blev etableret åbne eller visiterede akutte psykiatriske modtagelser. Der blev lagt
vægt på, at der skulle foreligge klare, aftalte visitationsretningslinjer (11).
Anbefalingerne vedrørende visitation blev fulgt op i 2012, hvor regeringens akutudvalg gen-
tog anbefalingerne og supplerede med at anbefale, at visitation bør foregå telefonisk (15).
Sundhedsstyrelsen
23
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Anbefalingerne fra 2007 fastlagde rammerne for de fælles akutmodtagelser i forhold til
befolkningsunderlaget, visiteret adgang, én fælles akutmodtagelse, fremmødekrav til lægefag-
lige specialer, diagnostiske faciliteter mv. Sundhedsstyrelsen anbefalede samtidigt, at de eksi-
sterende fire traumecentre blev bibeholdt, idet de havde forskellige spidskompetencer, omend
det blev vurderet, at befolkningsunderlaget kun tilsagde et til to traumecentre.
Hvor særlige forhold som store afstande gjorde sig gældende, blev det anbefalet, at der kunne
oprettes nære tilbud, eksempelvis i form af skadeklinikker betjent af læger og/eller sygeple-
jersker under lægeligt ansvar, hvor patienter med mindre eller ukomplicerede skader kunne
behandles (12).
I 2009 blev det anbefalet, at også de tidligere psykiatriske skadestuer skulle samles baseret
på samme befolkningsunderlag som på det somatiske område, mens det for børne- og ung-
domspsykiatri blev anbefalet at opretholde et befolkningsunderlag på 0,5-1,0 mio. borgere.
Der blev peget på øget tilgængelighed i tilbud, krav til vagtforhold og personale, herunder
bedre muligheder for at få speciallæger med i vagt, styrket samarbejde med det somatiske
sundhedsvæsen, nære akutte tilbud i kommuner og almen praksis samt samarbejde med poli-
ti, ambulancetjeneste m.fl. (11).
I 2013 blev anbefalingerne vedrørende psykiatrien fulgt op af en national afrapportering (16),
der blandt andet anbefalede udbredelse af kommunale sociale akuttilbud, udbredelse af opsø-
gende og udgående teams i den regionale psykiatri og afprøvning af ambulante akutteams. I
2018 anbefalede Sundhedsstyrelsen endvidere, at regionerne skulle implementere et fast og
systematisk samarbejde mellem de psykiatriske akutmodtagelser og de somatiske akutmodta-
gelser omkring akutte patienter med multisygdom (14).
På det præhospitale område fokuserede anbefalingerne på områder vedrørende kompetencer
og sundhedsfaglig opkvalificering, sundhedsfaglig visitation, national disponeringsvejled-
ning, dokumentation samt etablering af en landsdækkende akutlægehelikopterordning med
disponering af en fast AMK.
Det var forventningen, at anbefalingerne ville give anledning til omfattende fysiske ændringer
og samling af funktioner, samt at det ville tage fem til ti år at implementere. Det blev forudsat,
at kravene måtte modificeres for akutsygehuse med særlig geografi.
For en samlet oversigt over tidligere anbefalinger henvises til bilag 5 i bilagsrapporten.
Udvikling siden anbefalingerne
I det forgange årti siden anbefalingerne har den akutte sundhedsindsats tillige med det øvrige
sundhedsvæsen ændret sig markant.
Antallet af akutsygehuse i landet er blevet reduceret, der er sket en omfattende specialisering
og centralisering af sygehusvæsenet, og der er etableret fælles akutmodtagelser. Der er indført
visiteret adgang til akutmodtagelserne, men kun for de somatiske akutte patienter, mens visi-
tationen af patienter med psykisk sygdom varierer på tværs af landet.
Sundhedsstyrelsen har med specialeplanlægningen igennem årene været med til at definere
de forskellige akutsygehuse gennem placering af specialfunktioner relateret til den akutte
patient og fastlagt rammerne for en lang række akutte sygehusfunktioner, både på hoved- og
24
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0025.png
specialfunktionsniveau, som for eksempel fødeområdet, traumer, patienter med blodprop i
hjerte- eller hjernekar, patienter med sepsis m.v. En gennemgang af regionernes sundhedspla-
ner og krav til den akutte sundhedsindsats jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan viser blandt
andet, at der i relation til den akutte sundhedsindsats for 31 specialers vedkommende er defi-
neret krav omkring den akutte sundhedsindsats, hvoraf der inden for fem lægefaglige specia-
ler er krav om umiddelbar tilstedeværelse på hovedfunktionsniveau
1
.
Regionerne har organiseret sig med speciallæger i akutmodtagelserne, omend det varierer
mellem de lægefaglige specialer, hvorvidt det reelt er lykkedes at leve op til fremmødekravene,
herunder på både somatiske og psykiatriske akutmodtagelser. Særligt vedrørende de psykiatri-
ske akutmodtagelser er der stor variation i både bemanding og tilstedeværelse af kompetencer
over døgnet og ugedage mellem de forskellige psykiatriske akutmodtagelser.
I forlængelse af fortsatte drøftelser om lægefaglige kompetencer i akutmodtagelserne, og en
diskussion af om et nyt lægefagligt speciale i akutmedicin ville kunne øge kvaliteten og effekti-
viteten i akutmodtagelserne, blev der i 2017 truffet beslutning om oprettelse af et nyt lægefag-
ligt speciale i akutmedicin, der skal implementeres over de kommende år (17,18). Beslutnin-
gen om det nye speciale blev truffet på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, der
vægtede fordele og ulemper i forhold til etablering af det nye speciale, hvor følgende hensyn
blandt andet talte for oprettelse af specialet:
z
At akutmodtagelsen kunne sikre fastlagt rekruttering af yngre læger, og yngre læger
lettere ville kunne se en karrierevej i akutmedicin.
At der ville blive øget prestige for læger i akutmedicin og bedre grundlag for forsk-
ning og udvikling på området.
At der ville blive sat fokus på den akutte patient og kerneydelsen i akutmodtagelsen,
herunder fokus på triage og flow, så effektiviteten øges. Etablering af et speciale
ville bidrage til at sikre optimale sektorovergange, og for nogle patienter ville det
kunne give færre kontakter, mindre ventetid og færre indlæggelser.
z
z
z
At der var gode erfaringer internationalt, og etablering af specialet ville give mulig-
hed for automatisk anerkendelse af udenlandske speciallæger i akutmedicin, og
danske speciallæger i akutmedicin ville kunne anerkendes i udlandet.
Omvendt beskrev Sundhedsstyrelsen også udfordringer ved etablering af specialet, herunder
at det tager tid og vil kræve ressourcer at implementere, at en generalist i akutmedicin skal
have særlige samarbejdskompetencer og kende til egne begrænsninger, så andre specialers
kompetencer bliver udnyttet, og at koblingen til og samarbejdet med andre specialer skulle
afklares, herunder placering af ansvar for patienten og afledte effekter på dimensioneringen af
andre specialer.
I Sundhedsstyrelsens vurdering af oprettelsen af et speciale i akutmedicin fra 2017 beskrives
blandt andet kravene til en speciallæge i akutmedicin, hvilket giver et indblik i karakteren af
de opgaver, der varetages i en akutmodtagelse (17). En speciallæge i akutmedicin indgår som
bagvagt i en akutmodtagelse og skal selvstændigt kunne håndtere alle aspekter af:
1
Med umiddelbar tilstedeværelse forstås, at lægen kan være fysisk tilstede hos patienten inden for få minutter
fra tilkald. Se også ordlisten for beskrivelse af forskellige fremmødekrav.
Sundhedsstyrelsen
25
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
z
z
z
Tidlig vurdering af alle typer patienter, inklusiv skadepatienter.
Iværksættelse af umiddelbar behandling, både af ustabile og stabile patienter.
Lægefaglig forløbsledelse inklusiv fokus på sikkert flow og optimal fordeling af
ressourcer i vagten.
Supervision af yngre læger, både fra akutmodtagelsen og andre specialer.
Overdragelse af behandlingsansvar til andre specialer.
Beredskabsledelse og operativ ledelse i situationer med ekstraordinært pres på
akutmodtagelsens/sygehusets ressourcer.
z
z
z
I indstillingen vedrørende oprettelsen af specialet vurderede Sundhedsstyrelsen, at speciallæ-
ger i akutmedicin skulle være specialister i den akutte og afklarende fase af et sygehuskræven-
de sygdomsforløb, og at de skulle samarbejde tæt med sygehusets øvrige speciallæger og med
sundhedsvæsenet uden for sygehusene. En forudsætning for at et nyt speciale i akutmedicin
kunne højne kvaliteten i akutmodtagelserne, både i forhold til effektivitet, behandlingskvalitet
og patienttilfredshed, var, at alle specialer samarbejder om opgaven (18).
Udviklingen af den akutte sundhedsindsats er yderligere blevet konsolideret med de stats-
lige Kvalitetsfondsmidler og regionale anlægsinvesteringer i forhold til en bygningsmæssig
fornyelse af sygehusene med stor fokus på det akutte område. Byggerierne forventes afsluttet
omkring 2025.
Den præhospitale indsats er blevet udbygget og opkvalificeret med blandt andet styrkelse
af sundhedsfaglig behandling, sundhedsfaglig visitation og forbedret kommunikation og
organisering. Større nationale forandringer på det præhospitale område omfatter indførelse
af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald, indførelse af en national visitationsretningslinje
for 112-opkald (Dansk Indeks for Akuthjælp), en national akutlægehelikopterordning samt
en national præhospital elektronisk patientjournal. Således drives det præhospitale område
på baggrund af flere fælles nationale procedurer. På mere specialiserede områder har regio-
nerne organiseret sig forskelligt med hensyn til kompetencer og ressourcer. Det drejer sig for
eksempel om etablering af specialiserede udrykningskøretøjer såsom sociolance (med social-
faglige medarbejdere), babylance (neonatalt transportteam) og psykiatrisk akuttjeneste (med
udkørende psykiater). Det drejer sig yderligere om varierende brug af præhospitalt personale
såsom præhospitale akutlæger og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedi-
cinere).
Der har i perioden også været fokus på at udvikle samarbejdet mellem lægevagten og de øvri-
ge akutte sundhedstilbud, og i 2014 etablerede Region Hovedstaden en ny organisering med
en omlægning af lægevagten til visitation via Akuttelefonen 1813, og konsultationer på akut-
klinikker og akutmodtagelser på sygehusene.
Også den kommunale indsats på sundhedsområdet er siden kommunalreformen blevet
udbygget og udviklet. Fra 2007 til 2018 er antallet af årsværk for kommunalt ansatte syge-
plejersker steget med 35 pct. Tilsvarende er der i samme periode sket en stigning i antallet af
årsværk for social- og sundhedsassistenter med 70 pct. Der er i dag således mere end 50.000
autoriserede sundhedspersoner ansat i kommunerne. Hertil kommer 30.000 social- og sund-
hedshjælpere i ældreplejen.
I 2017 kom Sundhedsstyrelsen endvidere med krav og anbefalinger til de kommunale akut-
funktioner, herunder til tilrettelæggelse, målgruppe, indsatser, kompetencer og uddannelse,
26
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0027.png
udstyr, kvalitetssikring samt anbefalinger til samarbejdet med sygehuse og praktiserende
læger (5). Formålet med kvalitetsstandarderne er at understøtte en ensartet og høj kvalitet i
de kommunale akutfunktioner på tværs af landet og at understøtte kommunens samarbejde
med sygehuse og almen praksis blandt andet om et entydigt lægefagligt behandlingsansvar.
De kommunale akutfunktioner etableres som et tilbud til patienter, der ikke har behov for en
sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov, der
ikke kan varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje (5). I 2018 godkendte Sund-
hedsstyrelsen rammerne for en ny specialsygeplejerskeuddannelse, som sigter på at styrke
kompetencerne i den borgernære sygepleje.
I boks 1 nedenfor opridses en række af indsatserne på området.
Boks 1
Historisk oversigt over indsatser i relation til den akutte sundhedsindsats
1998: I løbet af 1990´erne så man med kirurgiprojektet på strukturen for varetagelse af
kirurgiske funktioner, og i 1998 anbefalede Sundhedsstyrelsen en struktur med
funktionsbærende kirurgiske enheder med et befolkningsunderlag på 200.000 –
250.000, som skulle varetage basiskirurgien.
2007: Strukturreformen træder i kraft med etablering af fem regioner og 98 kommuner.
Med sundhedsloven kommer der ny opgavefordeling på sundhedsområdet,
herunder nye opgaver til kommunerne, og Sundhedsstyrelsen får beføjelser i
forhold til specialeplanlægning.
2007: Sundhedsstyrelsen udsender anbefalinger for den akutte sundhedsindsats i
”Styrket akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæ-
sen” inklusiv bilag; blandt andet landsdækkende helikopterordning.
2007: Samme år etablerer regeringen en kvalitetsfond med henblik på at investere i
moderne og effektiv sygehusstruktur.
2008: Praksiskommissionen udkommer med en rapport vedrørende visioner for almen
praksis.
2009: Sundhedsstyrelsen følger op på anbefalingerne for den akutte indsats i somatik-
ken med anbefalinger for den akutte sundhedsindsats i psykiatrien i ”Den akutte
indsats i psykiatrien - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen”.
2009: Sundhedsstyrelsen beskriver ”Kvaliteten i den danske lægevagtsordning”.
2009: Regeringen nedsætter Udvalg om det præhospitale akutberedskab (Akutudval-
get).
2010: Sundhedsstyrelsen udkommer med den første specialeplan, der beskriver og
placerer specialfunktioner inden for 35 lægefaglige specialer og et tandlæ-
gespeciale.
Sundhedsstyrelsen
27
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0028.png
2010: Akutudvalget (Udvalget om det præhospitale akutberedskab) udkommer med
en statusrapport med fokus på kortlægning af akutberedskabet, 112-opkald samt
vagtlægeordningen.
2012: Akutudvalget (Udvalget om det præhospitale akutberedskab) udkommer med
en rapport, der blandt andet anbefaler at anvende telefonisk visitation til den
akutte sundhedsindsats.
2012: I økonomiaftalen 2013 indgår krav om, at regionerne frem mod foråret 2014 skal
indføre visiteret adgang til landets akutmodtagelser.
2013: Regeringens udvalg om psykiatri udkommer med rapporten ”En moderne, åben
og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser”.
2014: Den landsdækkende akutlægehelikopterordning træder i kraft med tre døgnbe-
mandede akutlægehelikoptere.
2014: Første evaluering af landets akutmodtagelser udkommer i et samarbejde mel-
lem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og Danske
Regioner i ”Faglig gennemgang af akutmodtagelserne”.
2014: Sundhedsstyrelsen udkommer med rapporten ”Kvalitet i akutfunktioner i den
kommunale hjemmesygepleje”.
2015: Databasen for Akutte Hospitalskontakter etableres i regi af Regionernes Kliniske
Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP.
2016: I økonomiaftalen 2017 er der blandt andet fokus på datadrevet kvalitetsudvikling i
akutmodtagelserne.
2016: Regeringen afsætter midler til en handlingsplan for den ældre medicinske
patient i perioden 2016-2019, hvor der blandt andet er fokus på en tidlig indsats.
2016: Anden evaluering af landets akutmodtagelser udkommer i et samarbejde mel-
lem Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner i
”De danske akutmodtagelser – status 2016”.
2017: I økonomiaftalen 2018 besluttes det, at anbefalingerne fra 2007 skal opdateres,
herunder belysning af de fælles akutmodtagelser.
2017: Sundhedsstyrelsen udkommer med en revideret specialeplan.
2017: Det besluttes at oprette et lægefagligt speciale i akutmedicin baseret på Sund-
hedsstyrelsens ”Vurdering af et speciale i akutmedicin”.
2017: Rigsrevisionen udkommer med ”Beretning om Region Hovedstadens akuttelefon
1813”.
28
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0029.png
2017: Regeringens lægedækningsudvalg udkommer med rapporten ”Lægedækning i
hele Danmark”.
2017: Sundhedsstyrelsen offentliggør krav og anbefalinger til kommunale akutfunkti-
oner beskrevet i rapporten ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner”
med afsæt i udmøntning af handlingsplanen for en styrket indsats for den ældre
medicinske patient.
2017: Afrapportering fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæ-
sen (Sundheds- og Ældreministeriet).
2018: Regeringen træffer beslutning om indførelsen af en fjerde akutlægehelikopter.
2018: Sundhedsstyrelsen opretter en ny specialuddannelse i borgernær sygepleje.
2018: I regeringens handlingsplan ”Vi løfter i fællesskab – en samlet handlingsplan for
psykiatrien frem mod 2025” afsættes midler til udbredelsen af regionale akutte
psykiatriske udrykningstjenester.
2018: Satspuljen på sundhedsområdet 2019-2022 prioriterer udbredelsen af regionale
akutte udrykningsteams i psykiatrien samt bedre samarbejde mellem politiet og
sundhedssektoren.
2019: Sundhedsstyrelsen offentliggør anbefalinger for intensiv behandling til menne-
sker med svær psykisk lidelse.
2020: Sundhedsstyrelsen igangsætter arbejde med beskrivelse af en ny specialuddan-
nelse i akutsygepleje.
Sundhedsstyrelsen
29
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0030.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0031.png
3 
Viden og status
Med henblik på at præsentere et overblik over den viden og status for udviklingen af den
akutte sundhedsindsats, der ligger til grund for vurderingen af udfordringer og muligheder på
området, beskrives væsentlige erfaringer og evidens på området, hvorefter der redegøres for
aktiviteten.
3.1 Vidensgrundlag 
I arbejdet med de aktuelle anbefalinger er der blevet set på erfaringer og evidens på området.
En række tidligere afdækninger er gennemgået, og der er desuden, som led i arbejdet med de
nye anbefalinger, blevet udført en række nye analyser og gennemgange af den videnskabelige
evidens. I det følgende gennemgås de væsentligste fund fra tidligere og nyere afdækninger
inden for følgende områder:
z
z
z
z
z
Visitation til den akutte sundhedsindsats
Den præhospitale indsats
Den kommunale sygepleje
Akutmodtagelser
Akutsygehuse
Visitation til den akutte sundhedsindsats 
I relation til det visiterende akutte sundhedsvæsen, herunder de regionale lægevagtsordninger
og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden, er der siden 2007 udarbejdet flere rapporter og
undersøgelser, blandt andet:
z
2008: Afrapportering fra Udvalg vedrørende almen praksis’ rolle i fremtidens sund-
hedsvæsen(19)
2009: Sundhedsstyrelsens rapport om kvaliteten i den danske lægevagtsordning
(20)
2012: Rapport om brug af sygeplejersker i lægevagten (21), anbefalinger fra Regerin-
gens akutudvalg (15)
2014: COWI’s Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014
(22)
2015: KORA’s Evaluering af Enstrenget og Visiteret Akutsystem i Region Hovedsta-
den (23).
z
z
z
z
Rigsrevisionen har desuden i sin beretning 17/2016 fra maj 2017 sat fokus på Akuttelefonen
1813 og de regionale lægevagtsordninger (24). Og endelig har Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd, VIVE, i september 2018 udgivet en kortlægning af de regionale
lægevagtsordninger og Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (25). De væsentligste pointer
herfra beskrives i boks 2.
Sundhedsstyrelsen
31
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0032.png
Boks 2
Kortlægning af de regionale lægevagtsordninger og Region Hovedstadens
akuttelefon 1813
z
Kortlægningen er første forsøg på at udarbejde en større sammenlignelig beskrivelse
af de fire lægevagtsordninger og Akuttelefonen 1813. Kortlægningen giver et samlet
overblik over ligheder og forskelle i ordningernes nuværende organisering, opga-
vevaretagelse, aktivitet og økonomi. Kortlægningen er deskriptiv og indeholder ikke
faglige anbefalinger.
z
Kortlægningen viser, at der er forskelle mellem ordningerne, ikke kun mellem de fire
lægevagtsordninger og Akuttelefonen 1813, men også de fire lægevagtsordninger
imellem.
z
Der er relativt store forskelle mellem de fire regioner med lægevagtsordninger på de
praktiserende lægers deltagelse i og andel af produktion i vagten. Blandt andet er
der forskel på, hvor stor en andel af de samlede antal vagtaktive læger, der udgøres
af regionens praktiserende læger: fra 84 pct. i Region Midtjylland til 62 pct. i Region
Sjælland.
z
Der er store forskelle på anvendelsen af sygeplejersker og andre sundhedspersoner
i de fem ordninger: I Region Midtjylland ses en væsentlig højere brug af sygeple-
jersker (22 pct. af det samlede gennemsnitlige ugentlige timetal) i forhold til de tre
andre lægevagtsregioner, hvor Region Sjælland slet ikke anvender sygeplejersker
eller andre faggrupper end læger. I Region Hovedstaden, hvor anvendelsen af perso-
nale kun kan opgøres for visitation og besøg, udgør sygeplejersker 59 pct. målt i antal
timer. Ligeledes er der stor forskel på, hvilke opgaver sygeplejerskerne varetager i de
enkelte ordninger, herunder blandt andet telefonisk visitation.
z
Ingen af de fire regioner, som har opstillet servicemål for bevarelse af opkald, har til
fulde opfyldt servicemålet i 2016. Region Midtjylland, Syddanmark og Sjælland ligger
5-10 procentpoint under servicemålet, akuttelefonen i Region Sjælland har næsten
opfyldt målet, mens Akuttelefonen 1813 er henholdsvis 45 og 25 procentpoint fra sine
to opstillede servicemål på dette område i 2016. Region Hovedstaden er således
længst fra at opfylde servicemålene i egen region.
z
Udviklingen i aktiviteten fra 2009-2016 viser, at antallet af besøg i hjemmet er faldet
i alle regioner, og i Region Hovedstaden faldt antallet i 2013-2014 med 70 pct. efter
etablering af Akuttelefonen 1813. Antallet af konsultationer er derimod steget i alle fire
lægevagtsregioner på nær Region Nordjylland, hvor antallet er faldet. Antallet af hen-
visninger fra Akuttelefonen 1813 til ambulant kontakt i akutmodtagelse eller akutklinik
er stort set uændret efter indførelse af Akuttelefonen 1813. Antal telefonkonsultationer
er steget i nogle regioner og faldet eller stagneret i andre efter indførelse af enstren-
get visitation til den fælles akutmodtagelse.
z
Sammenligning af aktiviteten i 2016: I 2016 havde Region Sjælland det højeste antal
telefonkonsultationer pr. 1.000 borgere, mens Region Hovedstaden havde det lave-
ste. Der var i 2016 desuden store regionale forskelle på antal besøg, hvor Region
32
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0033.png
Sjælland og Midtjylland havde flest besøg (53-54 besøg pr. 1.000 borgere), mens
Hovedstaden havde det laveste antal (7 besøg pr. 1.000 borgere). For konsultationer
havde Region Nordjylland det højeste antal, mens Midtjylland havde det laveste i
2016 (henholdsvis 211 og 157 pr. 1.000 borgere).
z
Patientgrupper: Småbørn (0-4-årige) modtager flest telefonkonsultationer i alle regi-
oner og flest vagtlægekonsultationer pr. 1.000 borgere. I Region Hovedstaden henvi-
ses der også flest småbørn pr. 1.000 borgere til behandlersporet sygdom i ambulant
kontakt i akutmodtagelse eller akutklinik sammenlignet med de øvrige aldersgrup-
per. Det er imidlertid de ældste borgere (≥75 år), som modtager flest besøg i alle
regioner.
z
Genhenvendelser: 15-28 pct. af alle telefonkonsultationer til regionens egne borgere
er givet til patienter, der har fået mere end én telefonkonsultation inden for samme
vagt.
z
Der er relativt store forskelle i størrelsen af driftsomkostninger i de fire lægevagts-
ordninger i 2016. Region Midtjylland har de højeste, mens Sjælland har de laveste
omkostninger (henholdsvis 41.000 og 16.000 kr. pr. 1.000 borgere). At Region Midtjyl-
land har de højeste omkostninger kan formentlig tilskrives omkostninger forbundet
med løn til sygeplejersker. Region Sjælland har lavere driftsomkostninger, men det
kan formentlig tilskrives den måde, omkostningerne er opgjort på. De fire lægevagts-
regioners omkostninger til honorarydelser adskiller sig til gengæld ikke.
z
Region Hovedstadens omkostninger ved Akuttelefonen 1813’s levering af telefonkon-
sultation og besøg udgør 66.000 kr. pr. 1.000 borgere. Det understreges, at omkost-
ningerne i de fire vagtlægeregioner ikke kan sammenlignes med Region Hovedsta-
dens driftsomkostninger ved Akuttelefonen 1813.
Vedrørende den almen medicinske telefonvisitation i vagttid er der udarbejdet enkelte rap-
porter, som undersøger og sammenligner brugen af henholdsvis læger og sygeplejersker i
visitationen af patienter med akut opstået skade eller sygdom. I en rapport fra KORA konklu-
deres det, at det ikke kan bekræftes, at lægefaglig eller sygeplejefaglig uddannelsesbaggrund i
sig selv er afgørende for kvaliteten ved telefonvisitation. Derimod peges der på vigtigheden af
at sikre oplæring, uddannelse og støtte i telefonvisitationen (23). En anden rapport konklude-
rer, at der ikke er grundlag for at sige, at telefonvisitation varetaget af sygeplejersker er mindre
sikker og har ringere kvalitet end lægebaseret visitation. Det skyldes, at der er mangel på doku-
mentation for sikkerheden og kvaliteten i lægers telefoniske visitation i lægevagtsordninger.
Samtidig betones det i en rapport fra DSI, at telefonvisitation er forbundet med risici og usik-
kerhed, hvilket stiller særlige krav til visitatorens kompetencer (21). Senest har et forsknings-
projekt fra Aarhus Universitet sammenlignet almenmedicinere, sygeplejersker og læger med
forskellig faglig baggrund i telefonvisitationen i henholdsvis lægevagten i Region Midtjylland
og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden i forhold til kvalitet, sikkerhed og effektivitet. På
den baggrund konkluderes det, at kvaliteten i telefonvisitationen generelt er høj, men at der
var klare forskelle afhængig af, hvem der foretog visitationen. Sikkerheden målt ud fra graden
af undervisitering og den overordnede sikkerhed synes at være ens hos både almenmedicine-
re og sygeplejersker. Sygeplejersker har længere samtaler og viderevisiterer i højere grad end
Sundhedsstyrelsen
33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0034.png
almenmedicinere, mens effektivteten og kvaliteten vurderes at være mindst hos læger med
anden faglig baggrund (26).
I relation til den akutte sundhedsindsats er tilgængelighed til almen praksis i dagtid relevant.
I relation hertil er der blandt andet udarbejdet et par undersøgelser, der ser på tilgængelighe-
den. Dels en undersøgelse fra Region Hovedstaden i 2017 af den telefoniske kontakt til almen
praksis, der undersøgte muligheden for telefonisk kontakt til almen praksis, herunder for-
løbet med at komme i kontakt med praksis, samt i hvilket omfang almen praksis overholder
overenskomstens krav om telefonisk tilgængelighed (27). Undersøgelsen viser, at 97 pct. lever
op til overenskomstens krav om telefonisk tilgængelighed og at der opnås personlig kontakt
hver anden gang, der ringes til almen praksis (i alt 49 pct. af tilfældene). Undersøgelsen viser
endvidere, at der til sammenligning med 2012 er flere, der lever op til overenskomstens krav
om telefonisk tilgængelighed, mens det er blevet sværere at opnå direkte personlig kontakt
(27). I en opgørelse fra Region Midtjylland i 2016 ses det, at 63 pct. af almen praksis har en
akutlinje (særskilt telefonnummer fra kl. 8-16). Derudover blev der for 8 pct. ikke opnået kon-
takt inden for 10 minutter og den gennemsnitlige ventetid lå på små 2 minutter (28).
Regeringens akutudvalg pegede på potentialet i at forbedre kapaciteten i lægevagtsordnin-
gerne ved at inddrage sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale i opgaveløsningen,
herunder opgaver relateret til telefonisk visitation (29). En øget kapacitet i den telefoniske
visitation i vagttid er blandt andet relevant, fordi flere af de regionale lægevagtsordninger i dag
har vanskeligt ved at få bemandet lægevagterne i vagttid.
Den præhospitale indsats 
I relation til det præhospitale område har der forskningsmæssigt særligt været fokuseret på de
meget akutte tilstande såsom hjertestop uden for hospital, alvorlige traumer og slagtilfælde
(apopleksi) og behandling af disse. I arbejdet med anbefalingerne for det præhospitale områ-
de har følgende rapporter blandt andet været med til at belyse området:
z
Betydning af uddannelsesniveau for effekten af udvalgte dele af den præhospitale
indsats – En systematisk litteraturgennemgang, Defactum, 2017 (30).
Kortlægning af behov for flere akutbiler og akutlægebiler, Akutudvalget, 2012 (31).
z
I vurderingen af kompetencer i den præhospitale indsats ses der ved brug af akutlægernes
sundhedsfaglige kompetencer en øget overlevelse efter visse akutte tilstande, når behandlin-
gen sammenlignes med ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere)
eller udenlandsk uddannede paramedicinere
2
. Det gælder for hjertestop uden for sygehus
(evidens for højere overlevelse) og hovedtraume samt tilstande med sværere traumer mere
generelt (positiv tendens i forhold til højere overlevelse) (30).
Den kommunale sygepleje 
I relation til kommunernes arbejde er der foruden anbefalingerne vedrørende kommunale
akutfunktioner (5) taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til handlingspla-
nen for den ældre medicinske patient (13) samt den politiske aftale om handlingsplanen for
2
De danske ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere) er uddannet på et relativt
lavere niveau end de udenlandske paramedicinere i studierne fra litteraturgennemgangen. De udenlandske
paramedicinere var typisk uddannet på universitetsniveau med en bacheloruddannelse.
34
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0035.png
den ældre medicinske patient (32) og afrapporteringen fra udvalget for det nære og sammen-
hængende sundhedsvæsen (33) i forhold til samarbejdet om den akutte sundhedsindsats.
Akutmodtagelser 
Der er gennemført to nationale afrapporteringer vedrørende udviklingen af de somatiske
akutmodtagelser på baggrund af 2007-anbefalingerne (34,35). Et tilbagevendende tema har
været speciallægernes tilgængelighed i vagten og prioritering af opgaver vedrørende vurdering
og behandling af patienter i den fælles akutmodtagelse i forhold til opgaver på stamafdelin-
gen. Et andet tema har været, i hvor høj grad alle speciallæger har opdaterede kompetencer i
forhold til det akutte arbejde, hvis det for eksempel er mange år siden, de som speciallæger
har gået i vagt uden for deres grenspeciale, eller hvis vagtdeltagelse for den enkelte speciallæge
kun forekommer relativt sjældent. I boks 3 nedenfor oplistes en række væsentlige fund fra de
to nationale evalueringer.
Boks 3 
To landsdækkende evalueringer af ny sygehusstruktur på det akutte område
2014: Faglig gennemgang af akutmodtagelserne. Sundhedsministeriet, Sundheds-
styrelsen og Danske Regioner 2014 (34)
z
De somatiske akutmodtagelser har samlet set løftet kvaliteten i behandlingen af den
akutte patient, og har på en række områder organiseret sig forskelligt og valgt for-
skellige løsninger.
z
Alle somatiske akutsygehuse lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at
konkrete lægefaglige specialer skal være repræsenteret på matriklen, men
z
kun seks somatiske akutsygehuse lever fuldt op til anbefalinger om, at en række
konkrete specialer skal være til stede på matriklen døgnet rundt.
Servicemål og ventetider varierer på tværs af regioner og sygehuse. Der er mindre
forskelle i de anvendte triagemodeller, og på alle somatiske akutsygehuse er der
akutte patienter, der ud fra fagligt begrundede hensyn modtages på en stamafde-
ling uden om akutmodtagelsen. Det gælder særligt børn og akutte hjertepatienter.
z
z
2016: De danske akutmodtagelser – status 2016. Sundhedsministeriet, Sundhedssty-
relsen og Danske Regioner 2016 (35)
z
De somatiske akutmodtagelser er i en positiv udvikling, og regionerne følger op på
anbefalingerne fra den faglige gennemgang fra 2014.
z
Der arbejdes med at sikre ensartet høj kvalitet på tværs af akutsygehuse og regioner.
De somatiske akutmodtagelser er fortsat et område i udvikling.
z
Sundhedsstyrelsen
35
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0036.png
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, udarbejdede til brug for arbej-
det med de aktuelle anbefalinger i 2018 en kvalitativ undersøgelse af akutmodtagelserne:
”Akutmodtagelserne i Danmark”, som var baseret på interviews og spørgeskemaer (36). I
rapporten peges der blandt andet på følgende forudsætninger for velfungerende akutmodta-
gelser:
z
Kompetencer, hvor de kliniske kompetencer hos speciallæger er væsentligst, men
også kompetencer i ledelse af patientflow fremhæves. På sygeplejesiden fremhæves
kompetencer i akut sygepleje samt specialiserede medicinske kompetencer i for-
hold til at passe akutmodtagelsens sengeafsnit.
z
z
Let adgang til diagnostik både i dagtid og vagttid.
Mulighed for viderehenvisning og løbende frigivelse af plads i akutmodtagelserne
for at skabe flow.
Tillid og ligeværdigt samarbejde og relationer mellem aktørerne i det samlede akut-
te forløb baseret på klare aftaler om arbejdsgange, behandlingsansvar og visitati-
onsret samt kendskab til samarbejdspartnere.
z
Yderligere hovedpointer fra rapporten fremgår af boks 4.
Boks 4 
Hovedpointer fra rapport vedrørende akutmodtagelser, VIVE, 2018 (36)
2018: Akutmodtagelserne i Danmark. Forudsætninger, udfordringer og fremtidige 
pejlemærker. VIVE, 2018 (36)
På baggrund af undersøgelsen udpeges følgende som udviklingsspor og pejlemærker
for de enkelte aktører:
z
I
akutmodtagelserne
identificeres et fortsat behov for opmærksomhed på tilste-
deværelsen af speciallægekompetencer, da det er et forhold, som bidrager både
til kvalitet, kapacitetsudnyttelse og flow. Dernæst fremgår mulighederne for lokale
organisatoriske tilpasninger, så akutmodtagelserne kan blive tilpasset til hospita-
lernes forskellige specialiseringsgrader, rekrutteringsudfordringer, patientgrundlag
m.m.
z
I
kommunerne
identificeres et behov for at sikre kapacitet og kompetencer til at
modtage patienter både efter indlæggelser i akutmodtagelserne, og når de sendes
direkte hjem fra akutmodtagelserne uden at blive indlagt. Desuden er det nødven-
digt med kompetencer i kommunerne til at vurdere basale sygdomstegn, så borgere
ikke sendes unødigt til akutmodtagelserne.
z
I
den præhospitale indsats
identificeres et potentiale i, at ambulanceredderne kan
udføre diagnostiske undersøgelser i borgeres hjem og være i dialog med hospitals-
læger, praktiserende læger eller vagtlæger, vedrørende om borgeren skal indlæg-
ges eller ej.
36
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0037.png
z
I
vagtlægeordningen
identificeres et potentiale i at gøre de diagnostiske faciliteter
tilgængelige, så man undgår unødige indlæggelser. Desuden kan tilstedeværelse af
personale fra specialafdelingerne også være et tiltag, der potentielt kan bidrage til,
at kvaliteten i henvisningerne forbedres, og at nogle henvisninger kan undgås.
På tværs af aktører udpeges følgende som væsentlige udviklingsspor og pejlemærker:
z
Kapacitetsudnyttelse og flo :
En af de væsentligste forudsætninger for velfungeren-
de akutmodtagelser, men en forudsætning som akutmodtagelserne ikke kan sikre
alene. Akutmodtagelserne er afhængige af, at der undgås unødige indlæggelser, og
at det er muligt at sende patienter videre, dels hvis der ikke er behov for indlæggelse
og dels efter indlæggelse.
z
Kommunikation og datadeling o er sektorgrænser:
Der er behov for tidstro informati-
on om, hvor patienten befinder sig, og hvad status er på patientforløbet. De nuværen-
de kommunikationssystemer understøtter ikke det hurtige flow på akutområdet, og
der kan opstå uklarhed om, hvem der har ansvaret for patienten. Desuden efterspør-
ges muligheden for at understøtte forskning på tværs af de involverede aktører, så
der kan etableres en klarere forståelse af, hvilken betydning enkeltdelene i patient-
forløbene har for eksempelvis kvalitet.
Modsat evalueringen af regionernes implementering af anbefalingerne fra 2007 vedrørende
den akutte sundhedsindsats i somatikken, er anbefalingerne fra 2009 aldrig blevet evalueret.
Til brug for arbejdet med aktuelle anbefalinger bad Sundhedsstyrelsen derfor i 2017-2018
regionerne om at beskrive status på området med særligt fokus på psykiatri. Generelt viser
afdækningen, at der er variation i forhold til implementeringen af anbefalingerne fra 2009
mellem regionerne. Variationen er betinget af mange forhold, herunder spiller især den fysi-
ske organisering og status på kvalitetsfondsbyggerierne ind, ligesom manglen på speciallæger
påvirker implementeringen af anbefalingerne. Hovedfund fra statusopgørelserne fremgår af
boks 5, hvori der også fremgår fund fra en senere spørgeskemaundersøgelse. Se næste afsnit.
Akutsygehuse
Som led i det aktuelle arbejde med anbefalingerne har Sundhedsstyrelsen i begyndelsen af
2019 indsamlet oplysninger fra regionerne vedrørende akutte sygehustilbud inden for både
somatik og psykiatri (se bilag 6 og 7 i bilagsrapporten). Afdækningen var både kvantitativ og
kvalitativ, og formålet var blandt andet at få belyst, hvorledes akutte sygehustilbud var organi-
seret på tværs af regioner og somatik/psykiatri. De væsentligste fund herfra fremgår af boks 5.
Sundhedsstyrelsen
37
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0038.png
Boks 5 
Hovedfund fra spørgeskema vedrørende somatiske og psykiatriske akutsy-
gehuse 2019 samt hovedfund fra regionernes statusopgørelse vedrørende
den akutte psykiatriske sundhedsindsats 2017-2018
z
Der er akutmodtagelser på i alt 32 sygehusmatrikler, heraf 22 med somatisk modta-
gelse og 21 med psykiatrisk modtagelse, og alle regioner har døgnåbne akutmodta-
gelser inden for både somatik og psykiatri.
z
På fire af de 32 sygehusmatrikler er der en fælles modtagelse for både somatik og
psykiatri, mens der på otte er tale om separate, men nærtliggende modtagelser.
z
Alle fem regioner har inden for psykiatrien integreret børne- og ungemodtagelsen
med voksenmodtagelsen på udvalgte matrikler.
z
Den samlede stationære sengekapacitet på både somatiske og psykiatriske akutsy-
gehuse forventes at være stabil frem mod 2025. Kapaciteten af senge i akutmodta-
gelserne forventes dog øget med 26 pct. frem mod 2025, men stigningen er alene
for somatiske senge. Tilsvarende forventes kapaciteten af senge på somatiske inten-
sivafdelinger at stige med 27 pct. frem mod 2025, og kapaciteten af operationslejer til
indlagte patienter at stige med 10 pct. frem mod 2025 med en tilsvarende udvidelse
af kapaciteten i vagttid.
z
Der ses fortsat en stor variation på tværs af akutsygehuse i forhold til antallet af ind-
gange for modtagelse af akutte patienter, hvor der fortsat er sygehuse med op til otte
forskellige indgange ud over den fælles akutmodtagelse.
z
Tre ud af fem regioner har ikke visitation til de psykiatriske akutmodtagelser, mens
Region Nordjylland og Region Midtjylland har delvist visiteret adgang.
z
Langt de fleste akutmodtagelser på tværs af både somatik og psykiatri er i dag orga-
niseret som afdelinger/afsnit med egen ledelse, og en stor del også med egen fast
stab af speciallæger.
z
Der er stor variation i organiseringen i forhold til speciallæger i akutmodtagelsen, og
variation i forhold til i hvilken grad billeddiagnostik ligger i selve akutmodtagelsen; for
tre psykiatriske sygehuse gælder det, at der ikke er adgang til biokemi inden for to
timer.
z
Generelt har de psykiatriske akutsygehuse ikke speciallæger i tilstedeværelsesvagt
uden for dagtid.
38
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0039.png
z
Der arbejdes lokalt med aktiviteter og forsøgsprojekter, som blandt andet skal
bibringe lokal viden om nedbringelse af genindlæggelser og muligheder for at flytte
indsatsen for en del af de akutte situationer fra de psykiatriske akutmodtagelser og
de stationære afdelinger over i den akutte ambulante indsats, herunder eksempelvis
fast track, brugerstyrede senge, udgående funktioner såsom akutteams
3
eller F-ACT-
teams
4
.
I forbindelse med arbejdet med de aktuelle anbefalinger har Sundhedsstyrelsen foretaget en
litteraturgennemgang med fokus på at estimere det nødvendige befolkningsunderlag for vare-
tagelse af akutte sygehusfunktioner, og for at efterprøve de skønsmæssigt fastsatte befolknings-
underlag, der blev beskrevet i anbefalingerne i 2007 og 2009. Disse var henholdsvis 200.000
- 400.000 for varetagelse af somatiske og psykiatriske akutmodtagelser og 500.000 - 1.000.000
for varetagelse af akut børne- og ungdomspsykiatri.
Gennemgangen tog udgangspunkt i tretten udvalgte akutte tilstande som hovedsagligt vare-
tages på hovedfunktionsniveau. På grundlag af relevante grænseværdier for minimumsvolu-
men med kvalitetsspring og tilstandenes incidens i Danmark blev der estimeret et mindste
befolkningsunderlag. Der er generelt tale om grove estimater, da der må tages forbehold for,
at en række studier er foretaget i sundhedsvæsener, der ikke ligner det danske, og at der ikke
er foretaget en omfattende og systematisk litteraturgennemgang. For en række studier er der
desuden valgt kvalitetsindikatorer (for eksempel mortalitet under indlæggelse ved apopleksi),
som ikke er de mest relevante i en dansk kontekst. Generelt er udfordringen ved at inddrage
international litteratur på området, at Danmark på mange punkter er længere fremme end
andre lande i forhold til systematisk samling af specialfunktioner på tværs af de lægefaglige
specialer med udgangspunkt i et princip om at ”øvelse gør mester”.
Generelt bekræfter litteraturgennemgangen, at vi i Danmark har anvendt fagligt relevante
befolkningsunderlag i planlægningen af akutte tilstande, der varetages på hovedfunktionsni-
veau, herunder det fastsatte minimum på 200.000. Det bemærkes desuden, at det for en række
almindelige tilstande som for eksempel pneumoni og hoftenær fraktur synes forsvarligt, at
disse varetages på små akutsygehuse med særlig geografi, mens en række andre tilstande som
for eksempel sepsis, hjertesvigt og gastrointestinal blødning med fordel kan visiteres til større
akutsygehuse.
Fundene er resumeret i boks 6. For metode og uddybende resultater se bilag 8 i bilagsrappor-
ten.
3
Akutteams kan være målrettet patienter, som ikke i forvejen er tilknyttet distriktspsykiatri, OP/F-ACT-team
eller ambulante behandlingstilbud i psykiatrien. De akutte teams samarbejder ofte tæt med akutmodta-
gelserne, som kan viderehenvise borgere til behandling i et akutteam som alternativ til indlæggelse, eller
kortvarige intensive ambulante behandlingsforløb til patienter, der kortvarigt har været indlagt i en akutmod-
tagelse eller på et sengeafsnit, men som ikke er målgruppe for et længerevarende ambulant behandlings-
forløb.
F-ACT-teams er en hollandsk model for organisering af ambulante teams kendetegnet ved en fleksibel
behandlingsindsats, som er målrettet mennesker med svære psykiske sygdomme.
4
Sundhedsstyrelsen
39
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0040.png
Boks 6
En litteraturgennemgang vedrørende befolkningsunderlag i relation til akut-
sygehuse
z
For en række væsentlige akutte tilstande som sepsis, hjertesvigt, apopleksi, skizo-
freni, respirationssvigt og gastrointestinal blødning viser studierne en sammenhæng
mellem et minimalt patientunderlag og kvalitet.
z
For udvalgte tilstande som for eksempel pneumoni og hoftenær fraktur tyder studi-
erne på, at der ikke nødvendigvis er en kvalitetsgevinst ved centralisering.
z
For udvalgte tilstande som for eksempel gastrointestinal blødning kan der være
grundlag for yderligere samling i forhold til at sikre robusthed i kompetencer, og man
kan overveje at arbejde med et endnu større befolkningsunderlag.
Regionerne har desuden bidraget med oplysninger om både aktuelle og fremtidige befolk-
ningsunderlag for varetagelse af ydelser på hovedfunktionsniveau på akutsygehusene, som
angivet i nedenstående tabel 1. Ved fremskrivning til 2025, hvor alle nye akutsygehusbyggerier
forventes afsluttet, ses det, at de tre nuværende små sygehuse med særlig geografi (Bornholms
Hospital, Nykøbing Falster Sygehus og Aalborg Universitetshospital, Thisted) fortsat har
befolkningsunderlag under den nedre grænse for Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling
på 200.000 borgere. Det ses samtidig også, at akutsygehuse som Regionshospital Nordjylland,
Hjørring (somatik) samt Psykiatrisk Afdeling, Svendborg Sygehus og Odense Universitetsho-
spital (psykiatri) også forventes at have befolkningsunderlag i underkanten af de 200.000. Af
regionernes estimat fremgår det ligeledes, at der i 2025 vil være en række sygehuse med et
befolkningsunderlag, der er større end 400.000. Sundhedsstyrelsen bemærker, at der i relation
til somatikken særligt er tale om sygehuse i Region Hovedstaden; Bispebjerg Hospital, Her-
lev-Gentofte Hospital, Herlev, Amager-Hvidovre Hospital, Hvidovre og Rigshospitalet samt
Odense Universitetshospital i Region Syddanmark, mens det samme gælder for Psykiatrien -
Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland.
40
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0041.png
Tabel 1 
Befolkningsunderlag for akutsygehusenes varetagelse af hovedfunktionsydelser (antal 
borgere i tusind) 
Befolkningsunderlag hovedfunktionsniveau*
 Akutsygehus
2019 somatik
Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Ballerup
Bispebjerg Hospital
Bornholms Hospital
Psykiatrisk Center Glostrup
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Nordsjællands Hospital
Rigshospitalet*
Holbæk Sygehus
Sjællands  
Universitetshospital, Køge
Nykøbing F. Sygehus
Psykiatrien Roskilde
Slagelse Sygehus
Psykiatrien Vordingborg
Sygehus Sønderjylland, 
Aabenraa
Sydvestjysk Sygehus, 
Esbjerg
Psykiatrisk afdeling Esbjerg
Sygehus Lillebælt, Kolding
Odense Universitetshospital
Psykiatrisk Afdeling  
Svendborg 
Psykiatrisk Afdeling Vejle
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest, 
Regionshospitalet Herning
Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Randers
Hospitalsenheden Midt, 
Regionshospitalet Viborg
236
236
241
241
287
221
225
287
221
225
289
232
232
289
232
232
0
0
358
126
275
358
0
0
366
126
275
366
220
0
312
430
0
242
0
176
220
0
322
430
0
242
0
176
230
230
230
230
184
149
0
248
0
0
0
306
296
232
278
155
0
212
0
0
0
306
296
232
0
0
461
39
0
455
551
324
468
257
2019 psykiatri
255
362
461
39
325
0
0
378
0
0
2025 somatik
0
0
490
40
0
477
601
332
488
209
2025 psykiatri
293
374
490
40
347
0
0
378
0
0
Sundhedsstyrelsen
41
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0042.png
Befolkningsunderlag hovedfunktionsniveau*
 Akutsygehus
2019 somatik
Aalborg Psykiatriske Syge-
hus
Aalborg Universitetshospital
Brønderslev Psykiatriske 
Sygehus
Regionshospital Nordjylland, 
Hjørring
Aalborg Universitetshospital, 
Thisted
I alt ekskl. Rigshospitalet*
80
5.770
0
5.885
80
5.949
0
6.026
180
0
180
0
0
266
0
264
0
323
590
0
0
333
597
0
2019 psykiatri
2025 somatik
2025 psykiatri
*Rigshospitalet har ikke hovedfunktionsniveau på tværs af alle funktioner, men alene inden for
udvalgte specialer. Hvis dette udelades passer de somatiske optageområder med de 5,7 mio. borge-
re i Danmark. I kolonnen vedrørende psykiatrien i 2019 skyldes det for høje befolkningstal, at befolk-
ningstallene i rækkerne er rundet op.
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen vedrørende somatiske og psykiatriske
akutsygehuse 2019.
I forbindelse med arbejdet med aktuelle anbefalinger har Sundhedsstyrelsen også fået udar-
bejdet et litteraturstudium over internationale erfaringer med fokus på den akutte patients
forløb på sygehuset med fokus på trængsel, overfyldthed (’’crowding’) m.v. Heri peges der på
en række tiltag, der kan gøres for at forebygge eller begrænse crowding. I boks 7 beskrives de
væsentligste pointer herfra; se også bilag 9 i bilagsrapporten.
Boks 7
En litteraturoversigt over interventioner til at forebygge eller begrænse crow-
ding
z
Der er udtalt social ulighed i brugen af det akutte behandlingssystem. Det vurderes,
at der med de rette politiske tiltag, sociale indsatser og lovgivning kan forebygges
et stort antal akutte indlæggelser. Dette kræver, at der investeres i primærsektoren,
herunder kommunale indsatser samt rekruttering og fastholdelse af praktiserende
læger og vagtlægeordninger.
z
Internationalt er der gode erfaringer med at have en speciallæge med i planlæg-
ningen af patientforløbet allerede ved ankomst til sygehuset. En række specifikke
opgaver kan desuden, i det rette setup, uddelegeres til for eksempel behandlersyge-
plejersker og triage-sygeplejersker.
z
I nogle lande (England, Australien og New Zealand) er der indført et tidsmål for den
akutte behandling, for eksempel krav om målopfyldelse på 95 pct. for maksimal
opholdstid i akutmodtagelsen på 4 eller 6 timer. Fra disse lande lyder det, at der kan
42
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0043.png
forventes positiv effekt af et tidsmål, herunder i forhold til hurtigere afvikling af proces
med mindsket kødannelse, men kun såfremt tidsmålet ikke bliver eneste kvalitetsmål
for den akutte behandling og der ikke forlanges en målopfyldelse på 100 pct.
z
Nogle særligt udsatte patientgrupper (den psykiatriske patient, den ældre/skrøbelig
patient og børn) kan have gavn af personale med særlige kompetencer eller omgi-
velser, som er tilpasset deres behov, hvilket bør tænkes ind når akutmodtagelserne
indrettes og bemandes.
z
Efter initial udredning og behandling i akutmodtagelsen kan nogle patientgrupper
med specifikke tilstande og forventet sygehusophold under 24 timer med fordel
håndteres og afsluttes fra akutmodtagelsen. Hvis indtaget til disse særlige afsnit
håndteres meget nøje, og observationer og interventioner følger specifikke proto-
koller, kan det have positiv effekt på både proces og outcome. I nogle lande er der
desuden succes med at reducere både dødelighed og den samlede opholdstid
på sygehuset for grupper af interne medicinske patienter ved at have et afsnit med
dedikeret personale til at håndtere stabile, medicinske patienter med forventet
ophold under 72 timer. Afsnittene bemandes af interne medicinere, som her kan
varetage effektiv udredning og behandling af udvalgte medicinske patienter modta-
get via akutmodtagelsen
z
Internationalt beskrives store udfordringer med at få akutte patienter flyttet fra akut-
modtagelsen til stamafsnit på grund af overbelægning på stamafdelingerne. Nogle
eksperter identificerer dette som den største enkeltstående årsag til crowding. Der
kan med fordel laves interventioner på akutsygehuset, så der opnås en fornuftig
belægning på de afdelinger, der modtager akutte patienter fra akutmodtagelser, her-
under tilpasning af bemandingen på akutsygehuset. Det er væsentligt, at der laves
en samlet løsning for bemanding og belægning på hele akutsygehuset.
3.2 Aktivitet og data 
I det følgende skitseres indledningsvist befolkningsudviklingen, dernæst aktiviteten i de fire
lægevagtsordninger og Region Hovedstadens akuttelefon 1813 samt aktiviteten i den præho-
spitale indsats og til slut beskrives den akutte aktivitet på sygehuset for både somatik og psy-
kiatri. Aktiviteten beskrives dels i forhold til udviklingen henover årene, dels i forhold til den
aktuelle aktivitet i dag.
For at illustrere det samlede billede af aktiviteten i den akutte sundhedsindsats havde det
været hensigtsmæssigt med en opgørelse også af aktiviteten i den kommunale sygepleje i rela-
tion til den akutte sundhedsindsats, men det har ikke været muligt at få systematisk opsamle-
de data til belysning af dette.
Befolkningens udvikling 
Aktiviteten og tilrettelæggelsen af den akutte sundhedsindsats hænger tæt sammen med
udviklingen i befolkningens demografi og sygdomsmønstre, herunder alderssammensæt-
ning. Figur 1 illustrerer en befolkningsfremskrivning fra 2018 til 2048, hvoraf det fremgår, at
Sundhedsstyrelsen
43
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0044.png
andelen af befolkningen mellem 20 og 69 år, svarende til de erhvervsaktive grupper, stort set
er uændret, mens andelen af ældre stiger betydeligt (37). I 2018 udgør gruppen af 80-89-åri-
ge således 3,9 pct. af befolkningen, og i 2048 udgør den 7,6 pct. af befolkningen. Andelen
af 90-99-årige udgør i 2018 0,8 pct. af befolkningen, og i 2048 1,9 pct. af befolkningen. Den
demografiske udvikling de seneste årtier har betydet, at antallet af mennesker, der lever med
mindst én kronisk sygdom, er steget. I alt 35,6 pct. af danskere over 16 år rapporterer at have
en eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer. Andelen stiger med alderen,
så der blandt 75+-årige er 51,4 pct. kvinder, som har en eller flere langvarige sygdomme, og
49,5 pct. mænd. Samtidig lever man længere, også med sygdomme, der tidligere ikke kunne
behandles. Det gælder for eksempel inden for kræft- og hjertesygdomme. Derudover har der
været en udvikling i sygdomsmønstret, hvor blandt andet antallet af patienter med psykisk
sygdom er steget, ligesom samfundsudviklingen generelt betyder, at sygdomsforståelsen
ændrer sig, og nye sygdomme opstår (37). Stigningen i antallet af ældre, der lever med en eller
flere behandlingskrævende sygdomme, vil få betydning for aktiviteten i sundhedsvæsenet.
Figur 1
Befolkningsfremskrivning 2018-2048
Antal
900.000
800.000
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
år
2018
2028
2038
2048
år
år
år
år
år
år
80
-8
9
Alder
Kilde:
Danmarks Statistik, oktober 2020 (37).
Ser man på det relative forhold mellem personer i de forskellige aldersgrupper ses det, at
der kommer flere personer i aldersgruppen 70+ år sammenlignet med antallet af personer
i aldersgruppen 25-69 år; den erhvervsaktive alder jf. figur 2. Det ses, at der i 2017 var ca. 4,5
personer i alderen 25-69 for hver person i alderen 70–109. Grafen viser, at forholdet imellem
disse to falder, og at der i 2045 forventeligt kun vil være 2,5 personer i den erhvervsaktive alder
for hver person i alderen 70-109 år. Forholdet mellem personer i den erhvervsaktive alder og
antallet af personer uden for arbejdsmarkedet har betydning for anvendelsen af ressourcer i
sundhedsvæsenet, herunder planlægning i forhold til den akutte sundhedsindsats.
44
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
år
10
0-
10
9
år
år
10
-1
9
0-
9
20
-2
9
år
30
-3
9
40
-4
9
50
-5
9
60
-6
9
70
-7
9
90
-9
9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0045.png
Figur 2
Forhold imellem antallet af personer i aldersgrupperne 25-69 år og 70+ år
5,00
4,50
4,00
3,50
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
0,00
2017
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
Kilde:
Danmarks Statistik register FRDK117
Aktivitet i lægevagt og Akuttelefonen 1813
Udviklingen i aktiviteten i de fire regionale lægevagtsordninger samt i Region Hovedstadens
akutorganisation med Akuttelefonen 1813 kan overordnet opdeles i tre områder: sygebesøg,
konsultationer og telefonkonsultationer. Aktiviteten er opgjort for 8-års-perioden 2009 til og
med 2016 og gengives fra en rapport udarbejdet af VIVE i 2018 (25).
Over perioden er antallet af sygebesøg faldet i alle regioner. I Region Hovedstaden ses et
betydeligt fald på 70 pct. i 2013-2014 efter omlægningen i 2014. Antallet af konsultationer er
derimod steget i alle fire lægevagtsregioner på nær Region Nordjylland, hvor antallet er faldet.
Antallet af henvisninger fra Akuttelefonen 1813 til ambulant kontakt i akutmodtagelse eller
akutklinik er stort set uændret i perioden efter omlægningen i 2014 jf. tabel 3. Antallet af tele-
fonkonsultationer er steget i nogle regioner og faldet i andre (25).
Af tabel 2 nedenfor fremgår aktiviteten i de regionale lægevagtsordninger og i Akuttelefonen
1813 i 2016, og af tabel 3 fremgår antallet af henvisninger fra Akuttelefonen 1813 til ambulan-
te kontakter.
Tabel 2
Aktivitet i regionale lægevagtsordninger og i Akuttelefonen 1813
#
 til egne borgere
##
 for-
delt på kontakttype, opgørelsesmåde
###
 og regioner, 2016 (25) 
Kontakttype og 
opgørelsesmåde
Det samlede antal 
telefonkonsultationer*
Telefonkonsultationer
uden besøg/konsulta-
tion (antal)**
Telefonkonsultationer
med besøg/konsultati-
on (antal)***
147.938
281.476
345.222
196.315
277.428
143.442
393.447
341.689
247.246
504.236
Nordjylland
291.380
Midtjylland
674.923
Region
Syddanmark
686.911
Sjælland
530.895
Hovedstaden
781.664
Sundhedsstyrelsen
45
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0046.png
Kontakttype og 
opgørelsesmåde
Telefonkonsultationer i
akuttelefonen i Region
Sjælland (antal)
Det samlede antal 
telefonkonsultationer 
pr. 1.000 borgere
Telefonkonsultationer
uden besøg/konsul-
tationer (antal pr. 1.000
borgere)****
Telefonkonsultationer
med besøg/konsul-
tation (antal pr. 1.000
borgere)
Det samlede antal fysi-
ske kontakter (besøg 
og konsultationer)
Besøg (antal)
5
Konsultationer (antal)
6
Det samlede antal fysi-
ske kontakter (besøg 
og konsultationer) pr. 
1.000 borgere 
Besøg (antal pr. 1.000
borgere)
Konsultationer (antal pr.
1.000 borgere)
Procentvise beregninger:
Andelen af telefon-
konsultationer uden
besøg/konsultation af
det samlede antal tele-
fonkonsultationer (%)
49
58
50
39
54
40
250
210
22.879
123.856
69.510
203.103
146.735
272.613
252
217
245
303
497
520
i.r.
i.r.
i.r.
Nordjylland
Midtjylland
Region
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
87.334
i.r.
565
639
435
281
403
281
284
236
155
265.623
192.159
k.i.o.
48.398
217.225
44.345
147.814
13.394
k.i.o.
219
231
k.i.o.
53
7
211
157
179
178
k.i.o.
63
65
5
6
For lægevagten ydelseskode 0471 – for Akuttelefonen 1813 de besøg, der er gennemført og visiteret fra
Akuttelefonen 1813.
For lægevagten ydelseskode 0101. I Region Nordjylland omfatter opgørelsen også ydelseskode 4471, som
anvendes i forbindelse med første konsultation på aftalte vagtlægekonsultationssteder.
46
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0047.png
Kontakttype og 
opgørelsesmåde
Andelen af besøg af
det samlede antal fysi-
ske kontakter (besøg
og konsultationer) (%)
Andelen af fysiske
kontakter (besøg og
konsultationer) af det
samlede antal visite-
rede fysiske kontakter
(besøg og konsultatio-
ner) (%)
99
97
77
16
25
18
Nordjylland
Midtjylland
Region
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
23
k.i.o.
98
k.i.o.
Anm.: 
#
Opgjort for tidsrummet kl. 16:00-08:00 på hverdage samt tidsrummet kl. 00:00-24:00
på grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag, lørdage samt søn- og helligdage – for såvel
vagtlægeordninger som Akuttelefonen 1813.
Ved ydelser til egne borgere forstås de ydelser, en given region har givet til regionens egne borgere –
ydelser, som regionens borgere har modtaget under ophold i andre regioner samt ydelser til udenlandske
turister, indgår ikke.
###:
##
Personer uden oplysning om cpr og/eller bopæl er håndteret som følger:
Region Nordjylland:
Personer uden oplysning om cpr indgår ikke i opgørelsen af ydelser til egne borgere
(antallet vurderes at være begrænset).
Region Syddanmark:
Personer uden oplysning om cpr og/eller bopæl indgår ikke i opgørelsen af ydelser til
egne borgere (gennemsnitligt 3,4 % af alle telefonkonsultationer, henholdsvis 1,0 % af alle besøg og 3,4 % af
alle konsultationer). Fordeling på år og borgere i egen region og uden for egen region har ikke været mulig.
Region Sjælland:
Personer uden cpr og oplysning om bopæl indgår i opgørelsen af ydelser til egne borgere
(0,4 % af alle telefonkonsultationer, 1,6 % af alle besøg og 0,4 % af alle konsultationer).
Region Hovedstaden: Der
er ikke cpr og bopæl på alle telefonkonsultationer og besøg. I udtrækket er det
antaget, at missing (erstatnings-cpr eller missing) for egne borgere fordeler sig forholdsmæssigt som for
opgørelsen af de øvrige telefonkonsultationer og besøg.
i.r.: Ikke relevant.
k.i.o.: Kan ikke oplyses, Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden foretager ikke konsultationer.
Note: *
For lægevagten er det summen af telefonkonsultationer (ydelseskoderne 0501 plus 0602). For Region
Sjælland er det imidlertid summen af telefonkonsultationer i lægevagten (telefonkonsultationer uden besøg/
konsultationer og telefonkonsultationer med besøg/konsultation) og telefonkonsultationer i akuttelefonen i
Region Sjælland. For Akuttelefonen 1813 er det summen af telefonhenvendelser (uanset type). Denne note er
til brug for denne rapport blevet yderligere specificeret efter aftale med VIVE (oktober 2019).
** For lægevagten ydelseskode 0501 – for Akuttelefonen 1813 de telefonhenvendelser, som er afsluttet til
egenomsorg eller lægelig telefonkonsultation. I Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland
ydelsesregistreres henvisninger til hospital også med ydelseskode 0501.
*** For lægevagten ydelseskode 0602 – for Akuttelefonen 1813 de telefonhenvendelser, der er visiteret til
besøg eller henvist til ambulant kontakt i Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker. I Region
Syddanmark ydelsesregistreres henvisninger til hospital også med ydelseskode 0602.
**** For Region Sjælland er det summen af lægevagtens telefonkonsultationer uden besøg/konsultation og
telefonkonsultationer hos akuttelefonen pr. 1.000 borgere. Antallet af telefonkonsultationer hos akuttelefonen
er estimeret på basis af en procentvis fordeling for andelen af telefonkonsultationer til egne borgere versus
alle telefonkonsultationer (udgør 95 %).
Kilde:
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecentner for Velfærd. Regionale lægevagter og
Akuttelefonen 1813. En korlægning med fokus på organisering, aktivitet og økonomi. Tabel 6.5. København:
2018. Er baseret på regionalt indberettet aktivitet. Opgørelser pr. 1.000 borgere er baseret på FOLK1A (3.
kvartal i givne år), Statistikbanken, Danmarks Statistik.
Sundhedsstyrelsen
47
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0048.png
Tabel 3
Antal henvisninger fra Akuttelefonen 1813
#
 til ambulante kontakter i Region Hovedstadens 
akutmodtagelser og akutklinikker (AMAK) fordelt på spor, opgørelsesmåde
##
 og årstal, 
2014-2016
År
Opgørelsesmåde
Alle henvisninger til de tre spor
Henvisninger til behandlerspor sygdom
Henvisninger til behandlerspor skade
Henvisninger til vurderingsspor
Alle henvisninger af egne borgere
Henvisninger af egne borgere til behandlerspor sygdom
Henvisninger af egne borgere til behandlerspor skade
Henvisninger af egne borgere til vurderingsspor
Alle henvisninger af egne borgere pr. 1.000 borgere
Henvisninger af egne borgere til behandlerspor sygdom pr. 1.000
borgere
Henvisninger af egne borgere til behandlerspor skade pr. 1.000
borgere
Henvisninger af egne borgere til vurderingsspor pr. 1.000 borgere
2014
316.289
162.964
99.558
53.767
308.012
158.699
96.952
52.361
175
90
2015
308.732
157.271
101.444
50.017
300.657
153.158
98.790
48.709
169
86
2016
319.585
165.984
103.899
49.702
310.838
161.441
101.055
48.342
173
90
55
30
56
27
56
27
Anm.: 
#
Opgjort for tidsrummet kl. 16:00-08:00 på hverdage samt tidsrummet kl. 00:00-24:00 på
grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag, lørdage samt søn- og helligdage. Der er foretaget en
mindre justering af antallet af børn (0-12 år) efter udsendelse af den samlede rapport til alle regioner.
Justeringen påvirker ikke det samlede antal henvisninger, idet børnene blot er flyttet fra vurderingssporet til
behandlersporet/skade, hvilket er mere korrekt.
Henvisninger af egne borgere omfatter kun de henvisninger, som Akuttelefonen 1813 har givet til regionens
egne borgere. Der er ikke cpr og bopæl på alle kontakter. I udtrækket er det antaget, at missing (erstatnings-
cpr eller missing) for egne borgere fordeler sig forholdsmæssigt som for opgørelsen af de øvrige kontakter.
Note:
* Børnemodtagelsen Behandlerspor/sygdom for børn er kun åben i hverdage i tidsrummet kl. 16:00-
23:00 og i weekenden i tidsrummet kl. 08:00-23:00. Det betyder, at alle børn med sygdom indlægges i
tidsrummet kl. 23:00-08:00 (inkl. weekender og helligdage). Ifølge Region Hovedstadens opgørelser er i alt
8.115 af regionens egne børn i aldersgruppen 0-12 år blevet indlagt grundet børnemodtagelsens lukketid i
behandlerspor/sygdom for børn. Denne note er til brug for denne rapport blevet yderligere specificeret efter
aftale med VIVE (oktober 2019).
##
Kilde:
Regionalt indberettet aktivitet baseret på udtræk fra Akuttelefonen 1813s it-system. Opgørelser pr. 1.000
borgere er baseret på FOLK1A (3. kvartal i givne år), Statistikbanken, Danmarks Statistik.
Aktiviteten i 2016 viser store regionale forskelle på antallet af sygebesøg i hjemmet, hvor Regi-
on Sjælland og Region Midtjylland havde flest besøg, mens Region Hovedstaden havde det
laveste antal (henholdsvis 53,54 og 7 besøg pr. 1.000 borgere). I alle regioner er det især ældre
borgere, som visiteres til sygebesøg jf. figur 3, og i alle regioner varetages sygebesøg af en spe-
ciallæge med almen medicinske eller tilsvarende kompetencer.
48
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0049.png
Figur 3
Aktivitet i vagttid
#
 i regionale lægevagtsordninger og i Akuttelefonen 1813 opgjort for 
egne borgere
##
 pr. 1.000 borgere opgjort for besøg, alder
###
 og regioner, 2016 (25)
350
Nordjylland
300
Antal besøg pr. 1.000
250
200
150
100
50
0
0-4
5-14
15-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
Aldersgruppe (år)
Anm.: 
#
Opgjort for tidsrummet kl. 16:00-08:00 på hverdage samt tidsrummet kl. 00:00-24:00 på
grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag, lørdage samt søn- og helligdage for såvel vagtlægeordninger
som Akuttelefonen 1813.
##
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
≥75
Omfatter ydelser til borgere, som en given region har givet til regionens egne borgere. Ydelser, som
regionens borgere har modtaget under ophold i andre regioner, samt ydelser til udenlandske turister indgår
ikke. Personer uden oplysning om cpr og/eller bopæl er håndteret som følger:
Region Nordjylland: Personer
uden oplysning om cpr indgår ikke i opgørelsen af ydelser til egne borgere
(antallet vurderes at være begrænset).
Region Syddanmark:
Personer uden oplysning om cpr og/eller bopæl indgår ikke i opgørelsen af ydelser
til egne borgere (gennemsnitligt 1,0 pct. af alle besøg). Fordeling på år og borgere i egen region og uden for
egen region har ikke været mulig.
Region Sjælland:
Personer uden cpr og oplysning om bopæl indgår i opgørelsen af ydelser til egne borgere
(1,6 pct. af alle besøg).
Region Hovedstaden:
Der er ikke cpr og bopæl på alle telefonkonsultationer og besøg. I udtrækket er det
antaget, at missing (erstatnings-cpr eller missing) for egne borgere fordeler sig forholdsmæssigt som for
opgørelsen af de øvrige besøg.
###
Der er ikke foretaget justering for de tilfælde, hvor alderen er ukendt. Afhængig af region er alder ukendt
for 0,1-0,2 pct. af det oplyste antal besøg. I Region Midtjylland er der ingen tilfælde af manglende oplysning
om alder.
Note: B.
Besøg: For lægevagten ydelseskode 0471 – for Akuttelefonen 1813 de besøg, der er gennemført af
Akuttelefonen 1813.
Kilde:
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecentner for Velfærd. Regionale lægevagter og
Akuttelefonen 1813. En kortlægning med fokus på organisering, aktivitet og økonomi. Figur 6.2. B. København:
2018. Er baseret på regionalt indberettet aktivitet. Opgørelser pr. 1.000 borgere er baseret på FOLK1A (3.
kvartal i givne år), Statistikbanken, Danmarks Statistik.
For konsultationer havde Region Nordjylland det højeste antal, mens Region Midtjylland hav-
de det laveste i 2016 (henholdsvis 211 og157 pr. 1.000 borgere). I 2016 havde Region Sjælland
det højeste antal telefonkonsultationer pr. 1.000 borgere, mens Region Hovedstaden havde det
laveste. I alle regioner er det de 0-4 årige, der modtager flest telefonkonsultationer og konsulta-
tioner pr. 1000 borgere.
Børn under 4 år er altså den aldersgruppe, som tegner sig for den relativt største andel af akti-
viteten i den telefoniske visitation i vagttid i 2016, mens ældre borgere over 75 år modtager
næst flest telefonkonsultationer (VIVE, 2018) (25). Aldersfordelingen tegner et mønster, hvor
småbørn og ældre får væsentligt flere ydelser per borger i vagttid sammenlignet med øvrige
aldersgrupper. Børnene ses primært i vagtlægekonsultationer (ambulant kontakt i akutmod-
Sundhedsstyrelsen
49
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0050.png
tagelse eller akutklinik i Region Hovedstaden), mens de ældre i højere grad ses ved sygebesøg.
15-28 pct. af alle telefonkonsultationer var i 2016 genhenvendelser, og 10-17 pct. af de borgere,
der modtog en telefonkonsultation, havde efterfølgende en sygehuskontakt inden for det sam-
me døgn.
Aktivitet i den præhospitale indsats 
I den præhospitale indsats har alle regioner over en årrække oplevet en stigning i antallet af
både 112-opkald og akutte ambulancekørsler (kørsel A
7
og kørsel B
8
). Stigningen i 112-opkald
og akutte ambulancekørsler er ikke specifikt knyttet til en dansk kontekst, men er derimod
et mønster, der genfindes i hele den vestlige verden. Derudover ses en øget aktivitet for visse
supplerende beredskaber, såsom akutlægehelikopterne. Der kan være flere årsager til denne
stigning, men flere studier peger på, at der ses et fald i antallet af kørsler på baggrund af tilska-
dekomst og en stigning på grund af akut forværring af kronisk sygdom samt uspecifikke diag-
noser. Derudover ses det, at patienterne har flere kroniske sygdomme end tidligere (38).
Antallet af akutte konktakter til sundhedsvæsnet inden for forskellige aldersgrupper har været
relativt konstant. Antallet er dog steget markant i aldersgruppen 60-70 år. Et dansk studie
angiver, at det stigende antal 112-opkald med stigende alder måske kan hænge sammen med
opblussen af kronisk sygdom (39).
En opgørelse fra Region Nordjylland viser, at lidt flere mænd end kvinder ringer 112 og får en
ambulance, og at gennemsnitsalderen er 52,9 år jf. figur 4. Der er flest opkald om spædbørn
(0-2 år), unge voksne (18-22 år) og ældre (65-87 år), og der er hyppigere kontakt til den præho-
spitale indsats med alderen (39).
Figur 4
Aldersfordeling for patienter med sygehuskontakt efter 112-opkald og ambulancetrans-
port (N=148 757) i 2007-2014 i Region Nordjylland.
Kilde:
Christensen et al. 2016 (39).
7
Kørsel A anvendes ved livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst for eksempel større
traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer. I mange situationer vil der også blive afsendt akutlægebil,
akutlægehelikopter og/eller paramediciner. Beredskaberne kører med udrykning.
Kørsel B anvendes ved akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst for eksempel smertetilstande,
opblussen i kendt kronisk sygdom, brud på underekstremiteterne. Der vil typisk være tale om sygdom eller
tilskadekomst, der er alvorlig og hastende, men uden en umiddelbar trussel mod liv eller førlighed.
8
50
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0051.png
Aktivitet for den akutte patient på sygehuset i både somatik og psykiatri 
Til brug for opgørelsen i det følgende har Sundhedsstyrelsen modtaget datatræk fra Sund-
hedsdatastyrelsen for den akutte sygehusaktivitet i 11-årsperioden 2007 til og med 2017
9
.
Tabel 4 viser en samlet opgørelse af antallet af akutte korte og lange forløb fordelt på hen-
holdsvis akut eller planlagt kontakt samt somatik eller psykiatri i 2007 og 2017. Korte forløb
omfatter sygehuskontakter af under 12 timers varighed, mens lange forløb omfatter kontak-
ter, der samlet varer 12 timer eller mere. De korte forløb svarer til dels til det, der tidligere
blev beskrevet som ”ambulant behandling”, mens de lange forløb til dels svarer til begrebet
”sygehusindlæggelser”, hvor indlæggelser på de enkelte afdelinger i et patientforløb er kædet
sammen til én sygehusindlæggelse. For både korte og lange forløb opgøres opholdstid i timer,
hvilket til dels ligner det tidligere begreb ”sengedage”.
På det akutte somatiske område er der sket en stigning i antallet af korte forløb. Hvis der
tages højde for, at aktiviteten i lægevagten i Region Hovedstaden i løbet af perioden har været
omlagt til sygehusaktivitet, synes aktiviteten dog over hele perioden at være rimelig stabil. For
de lange forløb er der sket en lille tilbagegang i antallet af forløb, mens antallet af sengedage er
faldet med knap 10 pct.
På det psykiatriske område ses der for de lange forløb en stigning fra 45.000 til 50.000 forløb
svarende til godt 10 pct. i antallet af forløb og en mindre stigning i antallet af opholdstimer. I
2017 ses psykiatrien at udgøre 50.000 ud af i alt 634.000 forløb, svarende til 8 pct. af det samle-
de antal lange forløb og 22 pct. af antallet af opholdstimer. Set i forhold til befolkningsudvik-
lingen 2007-2017 er der for somatik og psykiatri under ét sket et fald i antallet af korte forløb,
såvel som lange forløb og opholdstimer.
Tabel 4
Antal akutte somatiske og psykiatriske sygehusforløb i hele landet fordelt på aktivitetsty-
pe og kontaktmåde i 2007 og 2017. 
Korte forløb (< 12 timer)
Antal forløb i tusind
2007
Somatik
Psykiatri
I alt 
I alt pr. 100.000 borgere
900
32
932
171
2017
1.100*
37
1.137*
191
Lange forløb (≥ 12 timer) 
Antal forløb i tusind
2007
600
45
645
110
2017
584
50
634
101
Opholdstimer i mio.
2007
87,3
21,6
108,8
1,6
2017
80,1
22,1
102,1
1,4
*Heri vurderes at indgå op mod 200.000 konsultationer i akutmodtagelser og akutklinikker i Region
Hovedstaden.
Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen, træk pr. 10. august 2018.
Til sammenligning skete der på det planlagte område et fald i antallet af lange forløb fra
301.000 til 276.000 forløb fra 2007 til 2017. Samtidig er antallet af ambulante besøg steget fra
9
Der er indhentet aktivitetstal til og med 2017. På grund af implementeringen af LPR3 og de deraf følgende
udfordringer med at få data fra Landspatientregistret samt den ekstraordinære aktivitet i sundhedsvæsenet
i 2020 som følge af epidemien med COVID-19, er der ikke indhentet nyere aktivitetstal.
Sundhedsstyrelsen
51
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0052.png
ca. 8 mio. til ca. 11 mio. fra 2007 til 2017. Groft sagt er den akutte aktivitet mere end dobbelt så
stor som den planlagte aktivitet for de lange forløb, mens det for den ambulante aktivitet (kor-
te forløb) er de planlagte besøg, der dominerer aktiviteten.
Sygehusaktivitet fordelt på regioner
Figur 5 viser udviklingen i antal akutte patientforløb fra 2007 til 2017 opgjort for henholdsvis
Region Hovedstaden og de fire øvrige regioner på det somatiske område. I Region Hoved-
staden er der ikke er vagtlægekonsultationer, og Akuttelefonen 1813 henviser til ambulante
kontakter på sygehusenes akutmodtagelser og akutklinikker. Betydningen af Region Hoved-
stadens valg af organisering, fremgår tydeligt for de korte patientforløb, hvor antallet af forløb
stiger stejlt i Region Hovedstaden fra 2013 til 2014 (hvor det enstrengede og visiterende akut-
system blev indført) med ca. 200.000 korte forløb, mens antallet af korte forløb i det øvrige
land er uændret. Stigningen i antallet af korte patientforløb på sygehusene i Region Hovedsta-
den som følge af Akuttelefonen 1813 var forudset og planlagt (og modsvares af et endnu større
fald i antallet af lægevagtskonsultationer, jf. afsnittet om Aktivitet i lægevagt og Akuttelefonen
1813 ovenfor).
Figur 5
Udviklingen i den akutte somatiske sygehusaktivitet i hele landet for 2007-2017 fordelt på 
aktivitetstype og regioner.
Fordeling af antal akutte forløb opgjort på sygehusregion og fordelt på om kontakter
har en varighed under 12 timer (korte forløb) eller på 12 timer og derover (lange forløb)
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Hovedstaden under 12 timer
De andre 4 regioner under 12 timer
Hovedstaden over12 timer
De andre 4 regioner over 12 timer
Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen, træk pr. 10. august 2018.
Figur 5 viser, at udviklingen i antallet af akutte lange patientforløb på det somatiske område
har været konstant fra 2007 til 2017. Region Hovedstaden har således haft et uændret antal
lange forløb (på trods af at befolkningen er vokset med 10 pct.), mens regionerne i resten af
landet (hvor befolkningen samlet er vokset med godt 3 pct.) har haft lidt færre lange forløb.
Samlet er antallet af akutte lange forløb næsten uændret, selvom befolkningsstørrelsen er vok-
set, og befolkningen er blevet ældre, hvilket må betyde, at akutte lange forløb i sygehusvæse-
net i stigende grad er blevet omlagt til akutte korte forløb, hvis opholdstid er blevet længere.
Med hensyn til opholdstiderne er det gennemgående træk inden for den somatiske sygehus-
aktivitet uden for Region Hovedstaden, at den gennemsnitlige opholdstid for de korte forløb
er øget, mens opholdstiderne for de lange forløb er faldende (se tabel 5). For så vidt angår de
korte forløb er stigningen formentlig resultatet af flere faktorer, herunder at tidsregistrerin-
52
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0053.png
gen for skadestuebesøg tidligere har været mangelfuld (og derfor er blevet registreret med
en opholdstid på nul), at en del af de lange forløb er blevet til korte forløb efterhånden som
opholdstiden er reduceret, og at der måske også er sket et skift i sammensætningen af de korte
forløb fra skadestuebesøg til medicinske vurderinger. I Region Hovedstaden lader udviklingen
i den gennemsnitlige opholdstid for de korte forløb sig ikke vurdere, da tallene også inklu-
derer de patienter, der tidligere kom i lægevagten. Det bemærkes desuden, at der på tværs af
regionerne er forskel på demografi og sygdomsmønstre, som der skal tages forbehold for ved
sammenligning.
Den gennemsnitlige opholdstid for de lange forløb, vurderet ud fra udviklingen uden for Regi-
on Hovedstaden, er reduceret med knap 16 pct. Når der yderligere tages højde for det mind-
skede antal lange forløb, er det samlede forbrug af opholdstimer reduceret med ca. 19 pct. i
perioden 2007-2017 uden for hovedstaden. En gennemgang af tallene for opholdstid for lange
forløb i Region Hovedstaden tyder på, at der er tekniske forklaringer på den tilsyneladende
stigning i gennemsnitlig opholdstid for lange forløb på regionens sygehuse, men talmaterialet
tillader ikke en nærmere undersøgelse af dette.
For psykiatrien (tabel 6) er der dels tale om en vækst i antallet af både korte og lange forløb,
dels om en forskydning af aktiviteten mod størst vækst i aktiviteten uden for hovedstadsregi-
onen. Antallet af opholdstimer er tilsvarende forskudt mod de fire øvrige regioner, og samlet
er antallet af opholdstimer for de lange forløb øget. Befolkningen i Region Hovedstaden har
stadig det største forbrug af lange forløb i forhold til indbyggertallet, men forskellen mellem
hovedstaden og de øvrige fire regioner er reduceret fra 2007 til 2017. I 2017 var antallet af lan-
ge forløb pr. 1.000 borgere 0,8 uden for Region Hovedstaden og 1,0 inden for regionen.
Tabel 5
Den akutte somatiske sygehusaktivitet i hele landet fordelt på aktivitetstype, gennemsnit-
lig opholdstid og regioner 2007 og 2017.
Korte forløb (<12 timer)
Antal forløb i 
tusind
2007
Region Nordjyl-
land
Region Midtjyl-
land
Region Syd-
danmark
Region Sjæl-
land
Region Hoved-
staden
4 regioner*
57
2017
72
Gns. 
opholds  id i 
t
timer
2007
0,8
2017
2,5
Lange forløb (≥12 timer)
Antal forløb i 
tusind
2007
59
2017
57
Gns. 
opholdstid i 
timer
2007
149
2017
122
Samlet 
opholdstid i 
mio. timer
2007
8,8
2017
7,0
Region
172
149
1,5
3,0
126
126
139
110
17,5
13,8
193
197
1,7
2,4
129
118
136
115
17,5
13,7
146
149
2,1
2,1
90
87
151
139
13,5
30,0
57,3
12,1
331
569
533
567
2,1
1,5
2,1
2,6
196
403
196
388
153
142
171
120
33,5
46,5
Sundhedsstyrelsen
53
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0054.png
Korte forløb (<12 timer)
Antal forløb i 
tusind
2007
Hele landet
900
2017
1.100
Gns. 
opholds  id i 
t
timer
2007
1,7
2017
2,4
Lange forløb (≥12 timer)
Antal forløb i 
tusind
2007
600
2017
584
Gns. 
opholdstid i 
timer
2007
146
2017
137
Samlet 
opholdstid i 
mio. timer
2007
87,2
2017
80,1
Region
* Samlet for de fire regioner uden for Region Hovedstaden.
Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen, træk pr. 10. august 2018.
Tabel 6
Den psykiatriske sygehusaktivitet i hele landet fordelt på aktivitetstype, gennemsnitlig 
opholdstid, samlet opholdstid (for lange forløb) og regioner 2007 og 2017.
Korte forløb (<12 timer)
Gns. 
Område 
Antal forløb i 
tusind
opholdstid 
i timer/
patient
2007
Region Nordjyl-
land
Region Midtjyl-
land
Region Syd-
danmark
Region Sjæl-
land
Region Hoved-
staden
4 regioner*
Hele landet
1
2017
3
2007
3,6
2017
2,8
2007
3
2017
4
Antal forløb i 
tusind
Lange forløb (≥12 timer)
Gns. 
opholdstid 
i timer/
patient
2007
596
2017
495
Samlet 
opholdstid i 
mio. timer 
2007
1,8
2017
1,9
5
5
2,9
3,2
9
10
385
360
3,5
3,5
6
8
2,1
2,5
9
11
441
353
4,2
4,0
4
7
2,5
2,4
6
7
416
590
2,7
4,2
16
16
32
14
23
37
2,0
2,6
2,3
2,9
2,7
2,7
17
28
45
18
32
50
554
433
479
472
424
441
9,4
12,2
21,6
8,4
13,6
22,1
*Samlet for de fire regioner uden for Region Hovedstaden.
Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen, træk pr. 10. august 2018.
54
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0055.png
Sygehusaktivitet fordelt på aldersgrupper
Udviklingen i sygehusaktiviteten fordelt på aldersgrupper fremgår af tabel 7, som viser, at
borgere under 65 år har et faldende antal lange forløb på ca. 15 pct. og en uændret eller lidt
stigende gennemsnitlig opholdstid. Udviklingen er omvendt for borgere på 65 år og derover,
hvor de lange forløb stiger for både de 65-79-årige og dem på 80 år og derover.
For nærmere at belyse aktivitetsudviklingen i forhold til befolkningsudviklingen er data ana-
lyseret uden at inddrage Region Hovedstaden og dermed effekten af regionens omlægning (se
tabel 8). Her finder man, at antallet af både korte og lange forløb i de fire regioner er faldet for
borgere under 65 år, mens befolkningstallet er faldet eller stagneret.
Tabel 7
Den akutte somatiske sygehusaktivitet i hele landet fordelt på aktivitetstype, gennemsnit-
lig opholdstid og patienternes alder på tidspunkt for kontakt 2007 og 2017. 
Korte forløb (<12 timer)
Antal forløb i 
tusind
2007
0-17 år
272
329
1,6
1,9
106
86
90
90
9,5
7,7
2017
Gns. 
opholdstid i 
timer
2007
2017
Lange forløb (≥12 timer)
Antal forløb i 
tusind
2007
2017
Gns. antal 
opholdstimer
2007
2017
Antal 
opholdstimer i 
alt i mio. 
2007
2017
Alder
29,5
18-64 år
522
587
1,7
2,3
269
231
121
128
32,6
25,8
65-79 år
68
125
2,2
3,2
128
157
193
165
24,6
153
≥80 år
38
59
2,3
3,5
97
111
211
20,5
17,0
80,1
I alt
900
1.100
1,7
2,4
600
584
146
137
87,3
Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen, træk pr. 10. august 2018.
I tabel 8 ses der for de 65-79 årige en markant stigning i antallet af korte forløb, mens antallet
af lange forløb stiger mindre end antallet af borgere i aldersgruppen. En nærliggende for-
klaring kan være, at lange forløb i en vis udtrækning erstattes af ambulante vurderinger i de
somatiske akutmodtagelser.
I aldersgruppen på 80 år og derover ses både en kraftig stigning i antallet af korte forløb, sam-
tidig med at antallet af lange forløb stiger parallelt med udviklingen i befolkningstallet. De
store fødselsårgange fra 1940’erne passerer 80 år inden for de kommende ti år og øger antallet
af borgere på 80 år og derover i forhold til i dag med knap 70 pct. Der er således behov for et
særligt fokus på denne aldersgruppe. Antallet af opholdstimer i de lange forløb for den ældste
aldersgruppe udgjorde 23 pct. af det samlede antal opholdstimer i 2017 i det somatiske syge-
husvæsen uden for Region Hovedstaden.
Sundhedsstyrelsen
55
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0056.png
Udviklingen fordelt på aldersgrupper på det psykiatriske område fremgår af tabel 9. Udvik-
lingen er noget anderledes end på det somatiske område, da antallet af lange forløb har været
stigende. Der er forholdsvis få både korte og lange forløb for de ældre aldersgrupper inden
for psykiatrien, og intet tyder på en særlig udfordring i relation til alder. For eksempel udgør
antallet af opholdstimer for borgere på 80 år og derover omkring 3 pct. af det samlede antal
opholdstimer for lange forløb i psykiatrien.
Tabel 8
Antal borgere og den somatiske sygehusaktivitet i fire regioner uden for Region Hovedsta-
den fordelt på kontakttype, opholdstid (for lange forløb) og alder 2007 og 2017.
Antal borgere i tusind
Alder
Antal 
2007
0-17 år
18-64 år
65-79 år
≥80 år
I alt 
868
2.342
446
157
3.813
Pct. 
udvikling
-8,4
+0,1
+38,7
+16,5
+3,6
Korte forløb (<12 timer)
Antal i tusind
2007
183
324
40
22
569
2017
163
299
71
34
567
Pct. 
udvikling
-11,0
-7,5
+78,1
+54,1
-0,2
Antal 2017
802
2.345
618
183
3.948
Lange forløb (≥12 timer)
Samlet 
Alder
Antal i tusind
Pct. 
udvikling
2007
0-17 år
18-64 år
65-79 år
≥80 år
I alt 
71
180
88
64
403
2017
55
151
108
74
388
-22,6
-16,4
+22,1
+16,8
-3,8
opholdstid i mio. 
timer
2007
6,3
21,7
16,6
12,7
57,3
2017
4,6
15,7
15,6
10,5
46,5
-27,2
-21,4
-5,6
-17,2
-18,8
Pct.
udvikling
Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen, træk pr. 10. august 2018.
56
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0057.png
Tabel 9
Den akutte psykiatriske aktivitet i hele landet fordelt på aktivitetstype, gennemsnitlig 
opholdstid, samlet opholdstid (for lange forløb) og patienternes alder på kontakttidspunk-
tet 2007 og 2017.
Korte forløb (<12 timer)
Antal forløb i 
tusind
2007
0-17 år
18-64 år
65-79 år
≥ 80 år
I alt
3
27
2
1
32
2017
4
30
3
1
37
Gns. 
opholdstid i 
timer
2007
2,6
2,2
2,4
3,1
2,3
2017
2,9
2,7
2,9
3,6
2,7
Lange forløb (≥12 timer)
Antal forløb i 
tusind
2007
1
37
4
2
45
2017
2
41
5
2
50
Gns. opholds-
tid i timer
2007
474
464
583
543
479
2017
380
451
431
331
441
Samlet 
opholdstid i 
mio. timer
2007
0,7
17,3
2,5
1,1
21,6
2017
0,7
18,5
2,2
0,7
22,1
Område 
Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen, træk pr. 10. august 2018.
3.3 Opsamling vedrørende viden og status 
Visitationen til den akutte sundhedsindsats er forskellig i de fem regioner i forhold til orga-
nisering, opgavevaretagelse, aktivitet og økonomi, og den er organiseret i lægevagtsordninger
i fire regioner og i Region Hovedstaden med Akuttelefonen 1813. Forskellen består blandt
andet i graden af deltagelse fra speciallæger i almen medicin, anvendelsen af sygeplejersker
og andre sundhedspersoner, herunder hvilke opgaver sygeplejerskerne varetager i de enkelte
ordninger. Undersøgelser af kompetencer i visitationen med fokus på henholdsvis lægefaglige
og sygeplejefaglige kompetencer, viser, at der ikke er grundlag for at sige, at telefonvisitation
varetaget af sygeplejersker er mindre sikker og har ringere kvalitet, og senest har et forsk-
ningsprojekt konkluderet, at kvaliteten i telefonvisitationen generelt er høj, men at der var
klare forskelle afhængig af, hvem der foretager visitationen samt at sikkerheden i visitationen
synes at være ens hos både almenmedicinere og sygeplejersker. Undersøgelserne peger også
på, at det generelt er vigtigt at sikre oplæring, uddannelse og støtte i telefonvisitationen, og at
telefonvisitation endvidere er forbundet med risici og usikkerhed og stiller krav til visitators
kompetencer.
Der er både flest telefonkonsultationer og flest vagtlægekonsultationer pr. 1.000 borgere ved-
rørende mindre børn (0-4 årige) i alle regioner, og i Region Hovedstaden henvises der flest
småbørn pr. 1.000 borgere til behandlersporet sygdom. Det er samtidig de ældste borgere (≥75
år), som modtager flest sygebesøg i alle regioner.
I forhold til den præhospitale indsats har der særligt været fokus på de meget akutte tilstande
såsom hjertestop uden for sygehus, alvorlige traumer og slagstilfælde. I en vurdering af kom-
petencer ses der ved brug af præhospitale akutlægers sundhedsfaglige kompetencer en øget
overlevelse efter visse akutte tilstande, når behandlingen sammenlignes med ambulancebe-
handler med særlig kompetence (paramedicinere).
Sundhedsstyrelsen
57
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Der er i dag akutmodtagelser på 32 sygehusmatrikler, heraf 22 med somatisk modtagelse og
21 med psykiatrisk modtagelse. På fire af de 32 sygehusmatrikler er der fælles modtagelse for
somatik og psykiatri, og på otte er der separate men nærtliggende modtagelser.
De konkrete lægefaglige specialer er repræsenteret på akutmodtagelserne, men der er varia-
tion i forhold til, hvorvidt de er tilstede døgnet rundt. Regionerne har ligeledes organiseret
sig forskelligt, herunder i forhold til om adgangen til akutmodtagelserne er visiteret, og om
de somatiske og psykiatriske akutmodtagelser er fælles eller adskilt. Der peges på, at det er en
forudsætning for en velfungerende akutmodtagelse, at der er de rette kompetencer hos perso-
nalet, men også kompetencer i ledelse af patientflow, let adgang til diagnostik i dag- og vagttid,
mulighed for viderehenvisning samt løbende frigivelse af plads i akutmodtagelserne med
henblik på at sikre flow.
Den samlede stationære sengekapacitet på både somatiske og psykiatriske akutsygehuse for-
ventes at være stabil frem mod 2025, hvilket dækker over, at sengekapaciteten på akutmodta-
gelserne forventes at stige med 26 pct. frem mod 2025, ligesom sengekapaciteten på intensiv
afdelingerne forventes at stige med 27 pct. Der er stor variation i forhold til antallet af veje,
den akutte patient kan komme ind på de forskellige akutsygehuse, hvor der fortsat er sygehuse
med op til otte forskellige indgange, ud over den fælles akutmodtagelse. Der er derudover stor
variation i organiseringen af speciallæger i akutmodtagelsen, og de psykiatriske akutsygehuse
har generelt ikke speciallæge i tilstedeværelsesvagt uden for dagtid. Endvidere er der forskel
på, om der er adgang til billeddiagnostik i selve akutmodtagelsen, og for tre psykiatriske akut-
sygehuse gælder det, at der ikke er adgang til biokemi inden for to timer.
Befolkningsunderlaget for akutsygehuse for de tre små sygehuse med særlig geografi (Born-
holms Hospital, Nykøbing Falster Sygehus og Aalborg Universitetshospital, Thisted) har fort-
sat et befolkningsunderlag under den nedre grænse for Sundhedsstyrelsens generelle anbe-
faling, men også akutsygehuse som Regionshospital Nordjylland, Hjørring (somatik) samt
Psykiatrisk Afdeling, Svendborg Sygehus og Odense Universitetshospital (psykiatri) forventes
at have et befolkningsunderlag omkring den nedre grænse på 200.000. Samtidig er der en ræk-
ke sygehuse, særligt i Region Hovedstaden, der forventes at have et befolkningsunderlag større
end 400.000 i 2025. En undersøgelse af det nødvendige befolkningsunderlag for akutsygehuse
bekræfter i den sammenhæng, at anbefalingen fra 2007 og 2009 om et befolkningsunderlag
på henholdsvis 200.000 - 400.000 for varetagelse af somatiske og psykiatriske akutmodta-
gelser, og 500.000 - 1.000.000 for varetagelse af akut børne- og ungdomspsykiatri er fagligt
relevant. Det bemærkes desuden, at det for en række almindelige tilstande som for eksempel
pneumoni og hoftenær fraktur synes forsvarligt, at disse varetages på små akutsygehuse med
en særlig geografi, mens en række andre tilstande som for eksempel sepsis, hjertesvigt og
gastrointestinal blødning med fordel kan visiteres til større akutsygehus.
Aktiviteten på de enkelte akutsygehuse er høj. Der er sket en ændring i sammensætningen af
akutte patienter, idet der er kommet flere ældre og flere med multisygdom.
Samtidig med at der ses en vækst i befolkningstallet og i både antallet og andelen af ældre,
ses der en stigning i antallet af borgere over 65 år og derover i det somatiske sundhedsvæsen.
Kommunerne oplever som følge heraf, at de har fået en markant øget aktivitet og øget kom-
pleksitet i opgaver. Samtidig har der ikke været en stigning i det samlede antal af akutte forløb
58
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
i det somatiske sygehusvæsen. Stigningen for borgere på 65 år og derover på sygehusene har
kunnet rummes inden for en uændret samlet aktivitet, fordi sygehusaktiviteten for borgere
under 65 år er faldet.
Der er samtidig sket et fald i det samlede antal opholdstimer på sygehusene. Det skyldes for-
mentlig, at forløb i stigende grad er blevet omlagt til korte forløb, og at en række korte akutte
forløb samtidig kan være forebygget eller være blevet omlagt til ambulant aktivitet. Over hele
perioden 2007-2017 ses der en meget betydelig stigning i antallet af planlagte ambulante
besøg. Det kan også have været medvirkende, at der er indført visitation til akutmodtagelser-
ne, hvorved en del akut aktivitet kan være blevet visiteret til anden aktivitet i ambulatorium,
lægevagt m.v.
Udviklingen i antal forløb og opholdstimer blandt borgere på 80 år og derover følger ikke helt
udviklingen i de andre aldersgrupper, og da gruppen samtidig er stigende og har et stort antal
opholdstimer, bør den fremadrettet gives særlig opmærksomhed.
På det psykiatriske område er der sket en stigning i både de korte og lange forløb, mens antal-
let af opholdstimer er stort set uændret. Samtidig synes der at ske en tilnærmelse i antallet af
forløb i forhold til befolkningstallet mellem Region Hovedstaden (der traditionelt har haft et
meget stort antal forløb i forhold til befolkningstallet) og de fire regioner uden for hovedsta-
den.
Sundhedsstyrelsen
59
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0060.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0061.png
4 
Patientforløbet i dag
Som grundlag for at læse anbefalingerne i nærværende rapport beskrives patientforløbet ved
akut opstået sygdom og skade, som det ser ud i dag. Beskrivelsen er delt op i fire dele, hvoraf
de to første omhandler adgangen til de akutte sundhedstilbud, mens de sidste to omhandler
selve de akutte sundhedstilbud:
1. Den borgerettede visitation, der handler om patientens indledende adgang til
sundhedsvæsenet
2. Visitationen mellem sundhedsprofessionelle, der handler om den sundhedsfaglige
vurdering, der foretages i visitationen af patienten, hvormed patienten bliver ført
videre i sundhedsvæsenet
3. De akutte sundhedstilbud uden for sygehus
4. De akutte sundhedstilbud på sygehus.
4.1 Borgerrettet visitation til de akutte sundhedstilbud 
Borgerens første møde med den akutte sundhedsindsats sker typisk i almen praksis i dagtid,
i almen medicinsk visitation i vagttid, via Region Hovedstadens akuttelefon 1813 eller via
112-opkald til AMK-vagtcentral. Det første møde kan også ske via en kommunal funktion, som
henvender sig på borgerens vegne; fx den kommunale sygepleje, både i hjemmeplejen og på
plejecentre eller botilbud.
Muligheder for borgerrettet visitation til akutte sundhedstilbud:
z
I dagtid ved henvendelse til almen praksis samt ved skader til Akuttelefonen 1813 i
Region Hovedstaden og til akuttelefonen i Region Sjælland.
z
I vagttid via lægevagtstelefoner eller Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden eller
Akuttelefonen i Region Sjælland.
z
Ved direkte henvendelse på psykiatrisk akutmodtagelse, fødegang m.v.
Ved 112-opkald eller anden præhospital alarmering.
Ved henvendelse til kommunal visitation til kommunal sygepleje, herunder akutfunk-
tion samt kommunale psykosociale akuttilbud m.v.
z
z
z
Ved henvendelse til øvrige sundhedsfaglige vagttelefoner såsom tandlægevagt m.fl.
Sundhedsstyrelsen
61
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Praksissektor i dagtid 
Alle med folkeregisteradresse i Danmark er som udgangspunkt tilknyttet almen praksis, som
i dagtid varetager vurdering og behandling af mindre alvorlig akut opstået sygdom og skade,
samt relevant visitation til det øvrige sundhedsvæsen. Der kan være undtagelser fra dette,
som for eksempel i tilfælde hvor regionerne driver almen medicinsk lægeklinik, ved direkte
henvendelse til tandlæge eller speciallægepraksis i øre-næse-hals- eller øjensygdomme, og
evt. øvrige specialer for personer i sygesikringsgruppe 2. Udvalgte grupper som eksempelvis
værnepligtige og asylansøgere kan være dækket af andre faste lægeordninger, mens turister
og andre med midlertidigt ophold ikke er fast tilknyttet en almen praksis, men kan søge akut
behandling ved både alment praktiserende læge, lægevagtstelefoner og sygehuse inden for
gældende regler jf. sundhedsloven (1).
Den almen medicinske visitation er organiseret på baggrund af på hvilket tidspunkt af døgnet,
patienten henvender sig.
I dagtid, som typisk er hverdage i tidsrummet fra kl. 8 til kl.16, kan patienten kontakte sin
praktiserende læge blandt andet ved telefonopkald eller ved fremmøde. En del læger vil des-
uden have udvidet åbningstid på udvalgte dage. Den praktiserende læge vil som regel have
fastlagt telefontid hver dag og kan desuden have et fastlagt tidsrum, hvor man kan møde
frem med akutte problemer uden tidsbestilling. Uden for lægens faste telefontid vil opkald i
klinikkens åbningstid typisk blive besvaret af en sygeplejerske eller sekretær, som på lægens
delegation kan vurdere, om patienten bør rådgives om egenomsorg, tilbydes en tid hos egen
læge samme dag eller senere, eller har brug for lægebesøg i eget hjem. I nogle tilfælde kan hen-
vendelsen føre til kontakt til den kommunale akutfunktion, som kan hjælpe med vurdering.
Andre gange kan det være patientens pårørende eller kommunalt personale, der henvender
sig på patientens vegne.
Telefonisk visitation i vagttid 
I vagttiden, som er tiden uden for almindelig konsultationstid (typisk hverdage mellem kl. 8
og kl.16), varetages den telefoniske visitation af lægevagtsordninger i fire regioner, mens den i
Region Hovedstaden varetages af Akuttelefonen 1813. Region Sjælland har desuden en døgn-
dækkende akuttelefon, som er bemandet af behandlersygeplejersker, og som varetager visita-
tion af patienter med akut opståede mindre skader. Region Syddanmark har skadesvisitation
i dagtid, der er bemandet med sygeplejersker med relevante erfaringer, på det samme telefon-
nummer som lægevagten har i vagttiden.
I vagttiden er de borgerettede telefoniske visitationer i regionerne bemandet med forskellige
sundhedsfaglige kompetencer. I fire regionale lægevagtsordninger varetages den telefoniske
visitation af speciallæger i almen medicin og øvrige læger, herunder læger i hoveduddannelse
til almen medicin, idet ingen regioner kan bemande fuldstændigt med speciallæger i almen
medicin. I Region Sjælland varetager akuttelefonen, der er bemandet med sygeplejersker, visi-
tation af mindre skader hele døgnet. I Region Hovedstaden varetages den borgerettede telefo-
niske visitation ved akut opstået sygdom og skade via Akuttelefonen 1813, som er bemandet
med både speciallæger i almen medicin og andre læger samt med sygeplejersker, som har
mulighed for at rådføre sig med, eller stille borgeren om til, en læge.
62
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
I den telefoniske visitation kan patienterne rådgives om egenomsorg, rådgives om at henven-
de sig hos egen læge næste dag, henvises til vurdering og behandling i lægevagtskonsultation,
et ambulant akuttilbud i regionen (eksempelvis skadeklinik, akutklinik, tandlægevagtordning
m.v.), visiteres til sygebesøg i eget hjem eller indlægges på akutsygehus.
112-opkald hele døgnet
Ved behov for hjælp i akutte livstruende situationer kan borgere, pårørende, tilskuere, bered-
skab m.fl. ringe til alarmtelefonen 112, hvor sundhedsfaglige opkald omstilles til en af de fem
regionale AMK-vagtcentraler. Fra AMK-vagtcentralen kan der disponeres præhospitale ressour-
cer såsom ambulancer, akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikopter, hvorfra det præhospi-
tale personale kan foretage vurdering og initial stabilisering og behandling, yde rådgivning
mens hjælpen er på vej, samt sikre transport af akut syge eller tilskadekomne til sygehus, eller
evt. afslutning på stedet.
AMK-vagtcentralerne er bemandet med sundhedsfaglige visitatorer i form af sygeplejersker,
ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere).
De sundhedsfaglige visitatorer modtager 112-opkald og visiterer et respons på baggrund af en
visitationsretningslinje (Dansk Indeks for Akuthjælp), der er fælles for hele landet. Der anven-
des desuden en fælles national disponeringsvejledning for de fire akutlægehelikoptere.
AMK-vagtcentralen er ligeledes bemandet med speciallæger (AMK-læger), som enten er fysisk
tilstede eller på tilkald. Disse læger fungerer som sundhedsfaglig backup til det øvrige præho-
spitale personale, ligesom både AMK-vagtcentralerne og de præhospitale ressourcer kan træk-
ke på kompetencer fra præhospitale akutlæger, som er speciallæger med erfaring og særlige
kompetencer i præhospital indsats og sædvanligvis er speciallæger i anæstesiologi.
Derudover bemandes AMK-vagtcentralen af tekniske disponenter med en logistisk baggrund,
som foretager den tekniske disponering af de relevante præhospitale ressourcer i direkte kon-
takt med det præhospitale personale.
Kommunal sygepleje 
Hvis borgeren eller dennes pårørende selv henvender sig med behov for en akut kommunal
sundhedsindsats, har kommunen visitationsretten og kan vælge at visitere til eller tildele rele-
vante kommunale tilbud, herunder kommunal hjemmesygepleje. Det vil typisk omhandle
tilbud efter serviceloven, men det kan også være tilbud efter sundhedsloven. I relation til den
akutte sundhedsindsats vil den kommunale sygepleje blive tildelt efter forudgående lægelig
henvisning.
Hjemmesygepleje efter sundhedsloven benævnes i det følgende kommunal sygepleje og
omfatter også sygeplejefaglige tilbud i regi af kommunale akutfunktioner som udgående eller
stationære tilbud.
Sundhedsstyrelsen
63
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0064.png
4.2 Visitation mellem sundhedsprofessionelle
I den første primære og uvisiterede kontakt med borgeren sker der en sundhedsfaglig vur-
dering af hvorvidt, patienten skal tilbydes yderligere vurdering, behandling og observation
i sundhedsvæsenet, typisk ved sygehus eller kommunal sygepleje. Denne visitation mellem
sundhedsprofessionelle er organiseret i flere spor og på tværs af sektorer: praktiserende læge,
lægevagt og akuttelefoner, præhospital virksomhed, sygehus og kommune.
Visitation mellem sundhedsprofessionelle sker: 
z
Præhospitalt ved henvendelse direkte til AMK-vagtcentralen udenom eller via
112-nummeret med henblik på disponering af ambulance, akutbil, akutlægebil eller
akutlægehelikopter samt ved direkte visitation til specialfunktioner på udvalgte syge-
huse, eksempelvis akut koronarsyndrom og apopleksi.
z
Via regional sygehusvisitation med henblik på sygehusbehandling, herunder indlæg-
gelse eller sub-akut ambulant tid på relevant specialafdeling.
z
Ved henvisning til kommunal sygepleje, herunder kommunale akutfunktioner, fra
praktiserende læge, vagtlæge, sygehuslæge mv.
Præhospital visitation
Læger i almen praksis, på sygebesøg, i lægevagtskonsultationer m.v. kan ved direkte kontakt til
AMK-vagtcentralen udenom eller via 112-nummeret anmode om disponering af præhospitale
ressourcer såsom ambulancer, akutbil, akutlægebiler og akutlægehelikopter.
Sygehusvisitation
Ved akut behov for sygehusbehandling kontakter indlæggende læge den regionale sygehusvi-
sitation, der typisk er placeret ved det akutsygehus, patienten skal indlægges på eller som cen-
trale visitationsenheder. Sygehusvisitationerne er bemandet med sundhedsfaglige visitatorer,
som i samråd med indlæggende læge visiterer patienten til indlæggelse på relevant afdeling
via akutmodtagelse. Sygehusvisitationerne kan være fysisk lokaliseret i tæt relation til sygehu-
senes akutmodtagelser, og som i Region Nordjylland være samlokaliseret med AMK og den
præhospitale organisation.
Sygehusvisitationer vil i samarbejde med de forskellige specialafdelinger på sygehusene have
fastlagt retningslinjer for visitationen af forskellige patientgrupper. Flere sygehusvisitationer
har mulighed for at etablere konferencekald mellem indlæggende læge og bagvagt fra det
involverede speciale.
Som alternativ til akut indlæggelse kan sygehusvisitationerne råde over et antal sub-akutte
ambulante tider ved relevante specialafdelinger på regionale sygehuse.
For tidskritiske tilstande som akut koronarsyndrom og apopleksi vil der være fastlagt særlige
retningslinjer for direkte visitation til specialfunktion uden om sygehusvisitationen. Kvinder i
fødsel m.v. vil være selvvisiterende, dog som udgangspunkt efter forudgående telefonisk hen-
vendelse til vagthavende jordemoder ved fødeafdeling.
64
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0065.png
Kommunal visitation
Patienter med akut opstået eller forværret sygdom eller akut nedsat funktionsniveau kan have
behov for, at der inden for den nærmeste fremtid iværksættes en sundhedsindsats, uden at der
er tale om en livstruende tilstand, eller at der lægefagligt vurderes at være behov for behand-
ling eller observation i sygehusregi. Disse kan af læge henvises til kommunal sygepleje, herun-
der kommunale akutfunktioner. Her kan kommunen tildele en sygeplejefaglig indsats på bag-
grund af henvisning fra praktiserende læge, vagtlæge, sygehuslæge m.v., ligesom kommunen
kan visitere patienten til relevant tilbud efter serviceloven.
Kommunerne har organiseret håndteringen af lægehenvisninger forskelligt på tværs af landet,
herunder i forhold til kommunens henvisning og visitation af ydelser i relation til både sund-
hedslov og servicelov og når henvendelsen kommer udefra, enten fra borger/patient, pårøren-
de, almen praksis, lægevagt eller sygehus.
4.3 Akutte sundhedstilbud uden for sygehus 
Uden for sygehuset er der en række forskellige tilbud til patienten. Det kan være præhospital
behandling på stedet eller transport til sygehus med eventuel behandling undervejs, almen
medicinsk konsultation og sygebesøg i eget hjem, konsultation på en skade-/akutklinik eller
kommunal sygepleje; evt. i regi af en kommunal akutfunktion. De forskellige tilbud til patien-
ten varetages i dag på tværs af region, kommune og almen praksis, og karakteren af de akutte
sundhedstilbud varierer i forhold til, om der er tale om en tidskritisk indsats, der skal leveres
inden for få minutter/med kort varsel, eller et tilbud, der kan iværksættes med mindre kort
varsel. Karakteren af de akutte tilbud varierer særligt mellem den kommunale sygepleje og de
øvrige sundhedstilbud. I en kommunal kontekst vil en akut indsats blive leveret inden for få
timer eller næste dag.
Akutte sundhedstilbud uden for sygehus omfatter blandt andet følgende:
z
Præhospital indsats i form af indsats ved ambulance, akutbil, akutlægebil eller akut-
lægehelikopter.
z
Almen medicinsk konsultationstilbud for eksempel i lægevagtsklinik.
Almen medicinsk lægebesøg i hjemmet.
Vurdering og evt. behandling på regional skadeklink m.v.
Kommunale sygeplejefaglige tilbud, herunder kommunal akutfunktion.
Kommunale psykosociale akuttilbud.
Tandlægevagtordninger.
z
z
z
z
z
Sundhedsstyrelsen
65
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0066.png
Den præhospitale indsats 
Den præhospitale indsats er den samlede regionale varetagelse af transport og behandling
af akut syge eller tilskadekomne frem til overlevering til sygehus, eller behandling der vareta-
ges og afsluttes på stedet. Regionerne kan supplere den præhospitale indsats med ordninger
bestående af frivillige borgere, der kan disponeres til for eksempel hjertestop uden for hospi-
tal, hvor også udbredelsen af hjertestartere har været af stor betydning.
Ambulancer bemandet med ambulancebehandlere er den grundlæggende præhospitale
ressource, der kan disponeres til opgaver visiteret af AMK-vagtcentralen. Derudover benytter
regionerne ambulancer bemandet med ambulancebehandlere med særlige kompetencer
(paramedicinere), akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikoptere i den præhospitale indsats.
Se eventuelt ordlisten. Ambulancepersonale kan efter vurdering og stabilisering transportere
patienten til akutmodtagelse eller afslutte patienten på stedet, evt. på lægelig delegation hvis
relevant.
Akutlægehelikopteren føres af en pilot og vil være bemandet af en speciallæge i anæstesiologi
(præhospital akutlæge) og ambulancebehandlere med særlige kompetencer (paramedicinere).
Akutlægebiler bemandes af speciallæger i anæstesiologi (præhospital akutlæge) og ambulan-
cebehandlere eller ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere).
Akutbiler kan bemandes med ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicine-
re), anæstesisygeplejersker eller andet relevant sundhedsfagligt personale.
Disse beredskaber disponeres som sundhedsfagligt supplement til ambulancerne, hvis der
er mistanke om komplekse tilstande, større hændelser eller ulykker samt hændelser, hvor der
er tidskritisk behov for lægebehandling eller anden specialiseret behandling, som ikke kan
varetages af ambulancepersonalet. Akutbiler kan også anvendes som første præhospitale kon-
takt, hvis det vurderes, at ambulancen vil være længere tid om at nå frem. Patienter køres efter
visitationsretningslinjer til den relevante akutmodtagelse. Ambulancepersonalet dokumente-
rer patientoplysninger og behandling i den elektroniske præhospitale patientjournal, PPJ, og
melder patienten til akutmodtagelsen inden ankomst, så de er klar til modtagelse af patienten.
For patienter med psykisk sygdom er der etableret udgående funktioner såsom akutteams
10
eller F-ACT-teams
11
. I Region Hovedstaden er der etableret en psykiatrisk udrykningstjeneste
bemandet med en speciallæge i psykiatri, der aften og nat kan rykke ud til patienter med akut
psykisk sygdom. Med aftalen om satspuljen for 2019-2022 er der på finansloven afsat i alt
100 mio. kr. i en periode på fire år til, at alle fem regioner kan etablere eller udbygge regionale
akutte udrykningstjenester i psykiatrien med inspiration fra Region Hovedstadens tjeneste.
10 Akutteams kan være målrettet patienter, som ikke i forvejen er tilknyttet distriktspsykiatri, OP/F-ACT-team
eller ambulante behandlingstilbud i psykiatrien. De akutte teams samarbejder ofte tæt med akutmodta-
gelserne, som kan viderehenvise borgere til behandling i et akutteam som alternativ til indlæggelse, eller
kortvarige intensive ambulante behandlingsforløb til patienter, der kortvarigt har været indlagt i en akutmod-
tagelse eller på et sengeafsnit, men som ikke er målgruppe til et længerevarende ambulant behandlingsfor-
løb.
11
F-ACT-teams er en hollandsk model for organisering af ambulante teams kendetegnet ved en fleksibel
behandlingsindsats, som er målrettet mennesker med svær psykisk sygdom.
66
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
I nogle regioner er der en ”sociolance”. Dette er et tilbud til socialt udsatte borgere, der pri-
mært har brug for en socialfaglig indsats, men hvor der tillige kan ydes basal sundhedsfaglig
behandling. Den erstatter dog ikke ambulancen ved akut brug for en sundhedsfaglig indsats.
Almen medicinsk konsultation og sygebesøg i vagttid 
Som patient kan man ved akut opstået sygdom eller skade have behov for at blive vurderet
eller få behandling af en læge eller sygeplejerske, uden at man behøver at komme på sygehu-
set. I dagtid kan man kontakte egen læge med henblik på en konsultation samme dag. I vagttid
kan man i fire regioner kontakte lægevagten med henblik på konsultation eller sygebesøg,
og bor man i Region Hovestaden kan man kontakte Akuttelefonen 1813 med henblik på et
ambulant besøg i regionens akutmodtagelser eller akutklinikker. For børn sker fysisk konsul-
tation ved almen medicinsk sygdom i særlige behandlerspor for børn, der enten er lokaliseret
i akutmodtagelserne eller som et særligt spor i børnemodtagelserne.
Konsultation og sygebesøg varetages på forskellig måde i de fem regioner i vagttid. Særligt er
der forskel på varetagelse af indsatserne i Region Hovedstaden og de fire lægevagtsregioner,
blandt andet hvad angår samarbejdsrelationer og sammenhæng til andre indsatser på akut-
området.
I de fire lægevagtsordninger henvises patienten til konsultation via den telefoniske visitati-
on. Patienten skal herefter møde op på et af lægevagtens konsultationssteder for at modtage
almen medicinsk vurdering og behandling af akut opstået sygdom eller skade, der ikke kræver
behandling i sygehusregi. I Region Hovedstaden henvises patienten afhængigt af behov til et af
de tre spor (behandlerspor/sygdom, behandlerspor/skade eller vurderingsspor) i akutmodta-
gelser, akutklinikker eller til særlige børnespor.
Det varierer på tværs af landet, hvor mange og hvilke typer konsultationssteder regionerne har
etableret, herunder i forhold til åbningstider, aktivitet og hvilke kompetencer, der anvendes til
at løse opgaver i konsultationen.
I Region Hovedstaden er de enkelte spor, som patienten kan henvises til, en del af regionens
akutmodtagelser og akutklinikker, mens børnesporene er organiseret under de pædiatriske
specialafdelinger.
I de fire regioner med lægevagtsordninger er nogle konsultationssteder placeret på et sygehus
med akutmodtagelse, som holder åbent for patienter i hele vagttiden, har flere almen medi-
cinske læger tilknyttet og benytter sig af for eksempel sygeplejersker eller social- og sundheds-
assistenter til behandling af blandt andet skader, prøvetagning, opgaver i lægernes konsulta-
tioner og administrative, koordinerende opgaver. Disse konsultationssteder har typisk en høj
aktivitet i vagttid. Andre konsultationssteder har begrænsede åbningstider og er for eksempel
kun bemandet med en speciallæge i almen medicin ved behov, dvs. når en patient visiteres til
konsultation på den pågældende klinik. Disse konsultationssteders aktivitet udgør typisk en
lille andel af regionens samlede aktivitet i vagttid.
Ved et sygebesøg er der mulighed for, at en speciallæge i almen medicin besøger patienter
i eget hjem/opholdssted og foretager en almen medicinsk vurdering eller behandling samt
tilbyder patienten råd og vejledning. I alle regioner visiteres et sygebesøg i hjemmet som
udgangspunkt til de patienter, der af helbredsmæssige eller andre årsager ikke kan forlade
deres hjem/opholdssted, og hvis behov for hjælp ikke er vurderet så akut, at der rekvireres en
Sundhedsstyrelsen
67
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
ambulance for at bringe patienten på sygehuset. I alle regioner varetages sygebesøg af en spe-
ciallæge med almen medicinske eller tilsvarende kompetencer.
Endelig har flere lægevagtsregioner desuden såkaldte hastebesøg/hastekonsultationer, som
kræver, at den visiterende læge, ud over den elektroniske overførsel af visitationsnotatet, kon-
takter den relevante kørende læge eller konsultationslæge direkte per telefon og orienterer
om, at besøget/konsultationen haster. Hastebesøg/hastekonsultationer kan i nogen udstræk-
ning minde om vurderingssporet, som Akuttelefonen 1813 kan henvise til, hvor patienten
triageres ved ankomst i akutmodtagelser eller akutklinikker.
Når patienten er blevet vurderet og har modtaget behandling ved læge eller sygeplejerske i
konsultationen, besøg i akutmodtagelser eller akutklinikker eller på sygebesøg, er der flere
mulige veje i det videre forløb. Patienten kan afsluttes, hvormed behandlingen i vagttid ophø-
rer, og der sendes en epikrise til patientens egen praktiserende læge. Hvis lægen eller sygeple-
jersken vurderer, at der er akut behov for videre udredning eller behandling, kan patienten
blive henvist til en akutmodtagelse på sygehuset, som overtager behandlingsansvaret for
patienten; det gælder for både somatiske og psykiatriske patienter. Hvis patienten vurderes
fortsat at have behov for observation, pleje og/eller behandling, men ikke har behov for en
sygehusindlæggelse, kan lægen henvise patienten til den kommunale sygepleje. Der kan even-
tuelt henvises til den kommunale akutfunktion, hvis der vurderes at være behov for særlige
sygeplejefaglige kompetencer, der kræver handling inden for nærmeste fremtid, men ikke
umiddelbart.
Ambulante akuttilbud i regionalt regi (akut- og skadeklinikker m.v.)
I tillæg til den præhospitale indsats og sygebesøg i eget hjem ved udkørende læge samt kon-
sultationer i de fire lægevagtsordninger, så har alle fem regioner desuden en række forskellige
ambulante akuttilbud.
Udgangspunktet for alle disse tilbud er, at der ikke er tale om patienter, som bør visiteres til
indlæggelse eller vurdering i akutmodtagelse på sygehus, samt at patienten (eller pårørende)
selv skal sørge for transport til det ambulante akuttilbud. De regionale ambulante akuttilbud
varierer en del på tværs af landet, blandt andet vedrørende forskelle i visitation, opgavevareta-
gelse, og kompetencer, ligesom der heller ikke er en ensartet terminologi på tværs af landet.
De forskellige regionale akuttilbud betegnes blandt andet skadestuer, skadeklinikker, småska-
deklinikker, tandlæge/tandpinevagt eller akutklinikker. Betegnelsen akutklinik anvendes for
eksempel kun i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. I Region Hovedstaden anvendes
begreberne skadestue og skadeklinik ikke længere, mens de øvrige fire regioner fortsat bruger
disse begreber.
Begreberne skadestuer og akutklinikker bruges typisk som betegnelse for regionale tilbud, der
kan være placeret på et sygehus (med eller uden akutmodtagelse), og som typisk er bemandet
med både læger, sygeplejersker og andet personale, som vurderer og behandler akut sygdom
og skader, der ikke som udgangspunkt kræver indlæggelse. Sædvanligvis er der ikke tale om
døgndækkede tilbud, og det varierer også, om der er tilstedeværelse af læge og speciallæge,
også i de tilfælde hvor betegnelsen skadestue anvendes. I Region Midtjylland anvendes beteg-
nelsen skadestue på en række akutsygehuse dog som betegnelse for et ’spor’ i akutmodtagel-
sen.
68
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Betegnelser som skadeklinikker og småskadeklinikker anvendes typisk for regionale tilbud,
der er placeret i tilknytning til et mindre sygehus, i et sundhedshus som kan være en nedlagt
sygehusmatrikel, på en ø eller i et tyndtbefolket område. Åbningstiden varierer fra enhed til
enhed, og der er umiddelbart ikke sammenhæng mellem navnet på enheden og åbningsti-
den. Dog er der tendens til, at skadestuer og akutklinikker i højere grad har døgnåbent, mens
skadeklinikker har kortere åbningstider. På Ærø er der eksempelvis en døgnåben sygeplejebe-
mandet skadestue.
I alle fem regioner er der for hele døgnet indført visiteret adgang til samtlige ambulante akut-
tilbud, således at patienten typisk skal være visiteret via telefonisk henvendelse til egen læge,
lægevagt eller Akuttelefonen 1813 i både dagtid og vagttid.
På alle typer ambulante akuttilbud kan man få vurderet og behandlet akut opståede mindre
skader, typisk afgrænset til skader opstået inden for et døgn. På akutklinikker i Region Hoved-
staden kan man desuden i varierende grad vurdere og behandle akut opstået sygdom eller
akut forværring af sygdom.
De regionale ambulante akuttilbud er bemandet på forskellig vis i regionerne, herunder med
sygeplejersker med særlige kompetencer og læger, ligesom organiseringen varierer i forhold til
mulighed for lægefagligt backup, der sker enten fra akutmodtagelse eller lægevagt.
Efter vurdering og behandling i et regionalt ambulant akuttilbud vil de fleste patienter blive
afsluttet til eget hjem og til videre opfølgning hos egen læge, som modtager elektronisk epikri-
se eller lignende. Har patienten behov for specialiseret udredning og behandling i sygehusregi
kan patienten henvises til akutmodtagelse.
Den kommunale sygepleje, herunder akutfunktioner 
Mange patienter med akut sygdom eller akut forværring kan hjælpes ved behandling og pleje i
regi af kommunal sygepleje, som tilbydes efter lægehenvisning, enten efter vurdering i almen
praksis, eller efter udskrivelse fra sygehus, herunder efter vurdering og behandling i akutmod-
tagelse. En række kommuner har som led i varetagelsen af sygeplejen etableret kommunale
akutfunktioner, som styrker kommunernes tilbud i forhold til at håndtere en større komplek-
sitet og behov for fleksibilitet i den kommunale sygepleje.
Kommunerne har i henhold til sundhedsloven ansvaret for at organisere den samlede kom-
munale sygepleje og kan blandt andet i den forbindelse vælge at etablere kommunale akut-
funktioner. For at kunne betegnes en kommunal akutfunktion skal tilbuddet leve op til Sund-
hedsstyrelsens anbefalinger fra 2017.
Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende kommunale akutfunktioner
kan det være et relevant tilbud til patienter med akut opstået eller forværret sygdom, der
ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller
behandlingsbehov. Det gælder i tilfælde, hvor disse behov ikke kan varetages af den øvrige
kommunale sygepleje, og således bedst varetages i et sundhedstilbud med de fornødne syge-
plejefaglige kompetencer tæt på patientens hverdag, familie og netværk. Det kan for eksempel
være ældre medicinske patienter, patienter med kronisk sygdom, patienter med demens,
patienter med organisk delir, patienter med psykiatrisk komorbiditet, patienter i en terminal
fase eller patienter med akut nedsat funktionsevne, for eksempel i forbindelse med sygdom,
og et manglende eller svagt socialt netværk. Indsatsen består i at forebygge forværring af akut
Sundhedsstyrelsen
69
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
opstået eller kendt sygdom gennem en tidlig, proaktiv indsats. Det kan endvidere dreje sig om
at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, hvis patienten efter udskrivelsen fort-
sat har komplekse pleje- og behandlingsbehov.
Indsatser i den kommunale akutfunktion skal være tilgængelige hele døgnet og året rundt,
og vil tilsvarende kunne være tilgængelige hele døgnet for telefonisk kontakt fra henvisende
læger og patienter, der modtager en indsats fra den kommunale akutfunktion. Det varierer i
hvilket omfang, der er etableret samarbejdsaftaler mellem de kommunale akutfunktioner og
henvisende læger, for eksempel fra lægevagt og akuttelefoner m.v. Ligesom der rundt om i lan-
det efter lokale aftaler samarbejdes med de praktiserende læger om støtte til patienter i eget
hjem. De kommunale akutfunktioner indgår herudover i sparring med den øvrige sygepleje
med henblik på praktisk hjælp eller vurdering af en given indsats i sygeplejen.
De kommunale akutfunktioner er organiseret forskelligt i kommunerne, men oftest enten
som akutteams og/eller akutpladser. Den primære forskel mellem de to organisationsformer
er, at den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i patientens eget hjem eller plejebolig, eller
som sygeplejefaglig backup på kommunens midlertidige døgndækkede pladser, mens den
sygeplejefaglige indsats på akutpladser sker på en stationær plads på en kommunal instituti-
on.
Målgruppen for de kommunale akutfunktioner er i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder
fra 2017 angivet som patienter med somatisk sygdom, som har ikke-indlæggelseskrævende
behov for observation, pleje og/eller behandling og bedst varetages i et sundhedstilbud med
de fornødne sygeplejefaglige kompetencer tæt på patientens hverdag, familie og netværk. Det
vil typisk være ældre medicinske patienter, patienter med kronisk sygdom, terminalt syge
patienter m.v. Patienter med akut opstået eller akut forværret psykisk sygdom vil således ikke
være den primære målgruppe for de kommunale akutfunktioner, men patienter med samtidig
betydende somatisk og psykisk sygdom kan være det.
Et flertal af kommunerne har forskellige former for psykosociale akuttilbud, som oftest er ano-
nyme og uvisiterede. Tilbuddene er fx målrettet mennesker der står i en livskrise fx skilsmisse
eller fyring, mennesker som oplever forværring i en psykisk lidelse og som har behov for
hjælp eller støtte for at klare hverdagen eller pårørende til mennesker med psykiske lidelser
som har behov for støtte. Dette kan omfatte psykosocial rådgivning og støtte døgnet rundt,
evt. også med overnatningsmulighed. Personale kan i relevant omfang etablere kontakt til
relevante sundhedstilbud, herunder kommunale sundhedsfaglige tilbud, regionale udgående
funktioner, psykiatriske akutmodtagelser, praktiserende læge m.v.
70
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0071.png
4.4 Akutte sundhedstilbud på sygehuset 
I det følgende beskrives de akutte sundhedstilbud på sygehusene.
Akutte sundhedstilbud på sygehuset omfatter:
z
Modtagelse og behandling af patienter med akut opstået eller forværret sygdom
eller skade på akutmodtagelser på akutsygehuse, herunder særlig organisering i
forhold til udvalgte, afgrænsede grupper af patienter; eksempelvis fødende, børn mfl.
z
Modtagelse og behandling af patienter med psykisk sygdom med akut behov på
akutmodtagelser på psykiatriske akutsygehuse.
z
Modtagelse og behandling af visiterede akutte medicinske patienter på specialsyge-
huse uden akutmodtagelse.
z
Modtagelse og behandling af meget alvorligt syge, herunder svært tilskadekomne
patienter på traumesygehuse.
Akutmodtagelse 
Nogle akutte patienter vil have behov for at blive vurderet og behandlet og eventuelt indlagt
på et sygehus. I alle regioner er der indført visiteret adgang til somatiske akutmodtagelser,
mens det kun er tilfældet i to regioner for de psykiatriske akutmodtagelser. Patienterne kan
visiteres til vurdering og behandling på akutmodtagelse via almen praksis i dagtid, den almen
medicinske visitation i vagttid, Region Hovedstadens akuttelefon 1813, fra regionale ambulan-
te akuttilbud eller via 112-opkald til AMK-vagtcentralen.
På 22 sygehuse er der døgnåbne, somatiske akutmodtagelser. For tre af disse sygehuse (Aal-
borg Universitetshospital, Thisted, Nykøbing Falster Sygehus og Bornholms Hospital) gælder
det, at de har et betydeligt mindre befolkningsunderlag end angivet i 2007-anbefalingerne,
hvilket skyldes særlige geografiske hensyn til opretholdelse af akutte sygehusfunktioner trods
begrænset befolkningsunderlag. Fire af sygehusene (Aalborg Universitetshospital, Aarhus
Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet) varetager højtspecialise-
rede akutfunktioner, herunder funktion som traumecenter. Rigshospitalet varetager dog disse
funktioner uden, at man samtidig har en bred somatisk akutmodtagelse på hovedfunktionsni-
veau, hvorfor man sædvanligvis taler om, at der er 21 somatiske akutsygehuse i Danmark. 
På akutmodtagelserne modtages med få undtagelser alle typer akutte patienter, herunder også
patienter, der tidligere blev modtaget og behandlet på skadestuer.
Akutmodtagelser er bemandet med sygeplejersker, læger og speciallæger inden for en række
specialer med et bærende princip om ”speciallægen (med) i front”. Dette personale udreder
og behandler patienterne og sender dem videre til relevant afdeling ved behov. Akutmodtagel-
serne har umiddelbar adgang til laboratorieanalyser, røntgen, CT (evt. MR) samt ultralydsdiag-
nostik og råder også over sengepladser, som er beregnet til kortere ophold (24-48 timer).
Sundhedsstyrelsen
71
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Der er fortsat i alle regioner enkelte specialsygehuse ud over de 21 akutsygehuse med bred
somatisk akutmodtagelse, som kan modtage udvalgte visiterede akutte medicinske patienter.
Der vil nogen steder være tale om overgangsordninger frem mod ibrugtagning af de nye store
akutsygehuse; se bilag 6 i bilagsrapporten.
Region Syddanmark og Region Midtjylland har etableret, eller planlægger at etablere, fælles
akutmodtagelse hvor både psykiatriske og somatiske akutte patienter kan modtages. I de øvri-
ge regioner er der separate psykiatriske akutmodtagelser, som kan være placeret i større eller
mindre geografisk nærhed til de somatiske akutmodtagelser. Aktuelt er der i alt 21 psykiatri-
ske akutmodtagelser, som modtager voksne patienter med psykisk sygdom med akut behov.
Alle fem regioner har på udvalgte matrikler børne- og ungdomspsykiatriske modtagelser, der
er integreret med voksenmodtagelse. De psykiatriske akutmodtagelser ligger alle i tilknytning
til en psykiatrisk sygehusafdeling med sengepladser i tilknytning hertil.
Regionerne har organiseret sig forskelligt i forhold til visitation til de psykiatriske akutmodta-
gelser. Tre regioner har uvisiteret adgang, mens to regioner har delvist visiteret adgang, således
at visse patienter (for eksempel patienter der allerede er i behandling eller med særligt behov
for hjælp) kan henvende sig uden forudgående aftale.
Kvinder i fødsel eller med akutte graviditetskomplikationer nær termin modtages efter læge-
faglig eller jordemoderfaglig visitation direkte på separate fødemodtagelser og/eller fødeafde-
linger uden om akutmodtagelsen. Enkelte sygehuse uden akutmodtagelse varetager fødsler,
og enkelte sygehuse med akutmodtagelse har ikke fødsler. Når de nye akutsygehuse er taget i
brug, forventes der dog at være fuldstændigt overlap mellem akutsygehusene og fødesteder på
sygehuse.
Andre udvalgte akutte patienter kan efter lægelig eller præhospital visitation modtages direkte
på særlige operationsstuer. Dette gælder eksempelvis modtagelsen af akut koronarsyndrom på
invasiv kardiologisk hybridstue m.v.
Enkelte steder er modtagelsen af akut syge børn fortsat organiseret i egne børnemodtagelser,
som dog alle ligger meget tæt på de fælles akutmodtagelser. Mange steder er modtagelsen af
akut syge børn organiseret på linje med øvrige særlige patientgrupper, som har særlige ’spor’,
særlige modtagestuer eller afgrænsede områder i den fælles akutmodtagelse. Det kan for
eksempel være patienter med traumer og skader, apopleksi, akut koronarsyndrom.
Det bærende princip om speciallægen i front har ikke i samme grad været implementeret
ved modtagelse af akutte patienter på de psykiatriske akutsygehuse. Generelt vil psykiatriske
akutsygehuse i dagtid på hverdage kunne levere umiddelbart fremmøde af en speciallæge i
psykiatrisk akutmodtagelse, også selvom speciallægen ikke er organisatorisk tilknyttet selve
akutmodtagelsen. I vagttiden har de psykiatriske akutsygehuse generelt ikke speciallæge i
tilstedeværelsesvagt. På de få akutsygehuse med fælles somatisk og psykiatrisk akutmodtagelse
vil der være tilstedeværelsesvagt med speciallæge i akutmedicin eller tilsvarende kompetencer.
72
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0073.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0074.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0075.png
5 
Udfordringer
og muligheder
i den akutte
sundhedsindsats
De akutte sundhedstilbud har udviklet sig betydeligt det seneste årti inden for rammerne af
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og samlet set har udviklingen medført en højere og mere
ensartet kvalitet på tværs af landet.
Der er indført visitation af langt de fleste akutte patienter, modtagelsen af akutte patienter på
sygehuset er blevet samlet og opkvalificeret, den præhospitale indsats er styrket og udbygget,
og kommunerne har opkvalificeret blandt andet i forhold til at kunne indgå i samarbejdet om
den akutte patient.
Aktiviteten på de enkelte akutsygehuse er høj, mens der er variation i organiseringen af visita-
tionen og de akutte sundhedstilbud på tværs af landet. Der er fortsat enkelte anbefalinger, der
ikke er opfyldt, enkelte der ikke længere er relevante, og andre der stadig er under implemen-
tering, ligesom der er kommet nye rammevilkår i sundhedsvæsenet af betydning for den frem-
adrettede akutte sundhedsindsats, som for eksempel tilpasning af sengekapaciteten på de nye
akutsygehuse. Dertil kommer den gradvise indfasning af den nye speciallæge i akutmedicin,
den styrkede indsats i den kommunale sygepleje blandt andet i regi af kommunale akutfunk-
tioner samt styrkede kompetencer ved indførelse af nye specialuddannelser i borgernær syge-
pleje og i akutsygepleje, hvor der aktuelt er nedsat en arbejdsgruppe der ser på opbygningen
af specialuddannelsen i akut sygepleje.
Samtidig viser gennemgangen i de forrige kapitler, at der er sket en udvikling i befolkningen,
idet der er kommet flere ældre og flere med multisygdom, hvilket har betydning for karakte-
ren af akut opstået sygdom i dag.
Samlet illustrerer gennemgangen også, at der fortsat er en række udfordringer i den akutte
sundhedsindsats, som bør adresseres for at sikre en sammenhængende akut sundhedsindsats
og lighed i behandling og indsatser for alle patienter i hele landet:
5.1 Nye behov i den akutte sundhedsindsats 
Udviklingen med flere ældre, flere patienter med multisygdom herunder samtidig somatisk
og psykisk sygdom, og mange kontakter i sundhedsvæsenet stiller nye krav til tilrettelæggelsen
af den akutte sundhedsindsats. Herunder blandt andet i forhold til sikre, at de sundhedspro-
fessionelle har de rette kompetencer til at møde patienternes behov, og at de sundhedsprofes-
sionelle på tværs af den akutte sundhedsindsats har gensidigt kendskab til og kan samarbejde
Sundhedsstyrelsen
75
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
på tværs. Modtagelse, pleje og pasning af denne gruppe patienter er tids- og ressourcekræven-
de selv ved korte indlæggelser, hvilket bør indgå i planlægningen af de akutte sundhedstilbud,
hvor der eksempelvis kan ses på faktorer som øget krav om tværfaglighed og fysiske rammer
der muliggør skærmning og håndtering af demente og delirøse patienter. Dermed ændrer
opgaven i den akutte sundhedsindsats karakter, hvilket stiller krav om tilpasning i alle led i
den akutte sundhedsindsats.
Stort potentiale i det primære sundhedsvæsen 
Det primære sundhedsvæsen har ændret sig i de foregående år. Kommunerne løser i dag en
række sygeplejeopgaver til borgere med stadig mere komplekse behov på et højt fagligt niveau,
og der er opkvalificeret både hvad angår kompetencer og kapacitet på sygepleje- og terapeut-
siden. Der er et stort potentiale i at udvikle den kommunale sygepleje i relation til den akutte
sundhedsindsats. Kommunerne og almen praksis er tæt på borgeren og kender ofte hele
borgerens livssituation. Også borgere som på grund af sociale faktorer kan have det svært ved
at få samme adgang til sundhedsfaglig behandling som andre. Opgaverne bliver i dag grebet
forskelligt an i kommunerne, og løses på forskellig vis, ligesom de enkelte kommuner har
et forskelligt grundlag for at skabe kvalitet i opgaveløsningen, blandt andet som følge af for-
skellige vilkår hvad angår størrelse, geografisk beliggenhed, demografi, afstand til sygehus og
adgang til praktiserende læger og speciallæger. Opgaveløsningen i den kommunale sygepleje,
herunder kommunale akutfunktioner, skal ses i sammenhæng med regionale akutklinikker
og sygehusenes akutmodtagelser, den generelle udvikling i sygehusvæsenet og udviklingen i
demografi og kronisk sygdom. Der er behov for fokus på at understøtte udviklingen af høj og
ensartet kvalitet i de kommunale tilbud, og herunder også kommunernes adgang til lægefag-
lig rådgivning. Samtidig kan det overvejes, om flere opgaver kan løses i primærsektoren; det
kan være i tværfaglige teams i et tværsektorielt samarbejde med speciallæge i almen medicin i
et samarbejde med andre sundhedsprofessionelle som for eksempel sygeplejersker, social- og
sundhedsassistenter og –hjælpere, fysioterapeuter og psykologer.
Ændrede sygehustilbud 
Opgaven på sygehusene har ændret sig igennem de sidste 15-20 år med en udvikling mod
øget centralisering og specialisering. Fokus har været på at nedbringe ventetider, øge behand-
lingskvalitet inden for eksempelvis kræft- og hjerteområdet blandt andet med etablering af
pakkeforløb på kræftområdet, specialeplanlægning og fokus på styrkede patientrettigheder.
Med diagnostiske centre, bedre adgang til diagnostiske ydelser for almen praksis og nye faglige
og teknologiske muligheder er der flere patienter, der udredes. Samtidig er patienterne indlagt
i kortere tid, der ses en stigende andel ambulante forløb på sygehusene, og der er samlet set
dimensioneret med væsentligt færre sengepladser i de nye sygehusbyggerier. Samlet set stiller
det krav om større effektivitet og anden opgaveløsning, og det indebærer nye krav til tilrette-
læggelsen af den akutte sundhedsindsats.
Variation i visitation og akutte tilbud
På trods af anbefalingen om en enstrenget visitation kan den akutte patient fortsat opleve
mange forskellige indgange til det akutte sundhedstilbud og mange forskellige kompetencer
i visitationen. Der er på tværs af landet en variation i brug af visitation ved akut opstået eller
forværret psykisk sygdom. Der er stor variation i tilrettelæggelse og bemanding af lægevagt
og Akuttelefonen 1813. I den samlede indsats for patienter med akut opstået eller forværret
sygdom på tværs af sektorer er der formentlig et uforløst potentiale i de samlede ressourcer
og kompetencer på tværs af aktører og fagligheder, og rammer og redskaber kan udvikles til at
sikre en bedre visitation til og sammenhæng i tilbuddene.
76
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Styrkelse af den præhospitale indsats i takt med udviklingen af sygehuse
Med den igangværende udvikling i sundhedsvæsenet og den fortsatte centralisering og specia-
lisering af akutsygehusene, er der fortsat behov for at styrke og opkvalificere den præhospitale
indsats. Udviklingen ses eksempelvis i forhold til, at nogle patientgrupper, såsom patienter
med akut behov for ballonudvidelse, præhospitalt skal visiteres til behandling på akutsygehu-
se med særlige kompetencer. Der ses et stigende behov for, at det præhospitale personale har
kompetencer og udstyr til specialiseret diagnostik og behandling på skadested og i hjemmet,
så patienterne sikres kvalificeret og hurtig behandling og transport ved akut opstået sygdom
og skade.
Uensartet organisering på tværs af landet
På tværs af landet og på tværs af sektorer er der variation i akutte sundhedstilbud, både i for-
hold til organisering, kompetencer, og hvad man kalder de forskellige tilbud, hvilket kan gøre
det svært for patienten at vide, hvad man kan forvente. Akutsygehusene er eksempelvis af
meget forskellig størrelse med forskelligt befolkningsunderlag og varierende bemanding og
specialisering jf. bilag 6 i bilagsrapporten. Den præhospitale indsats er organiseret forskelligt
blandt andet i forhold til brugen af paramedicinere, akutlæger og akutbiler på tværs af landet,
Der er stor variation i, hvordan de regionale ambulante akuttilbud betegnes, bemandes og
tilbydes på tværs af landet, og det varierer, hvordan de kommunale akutfunktioner er imple-
menteret og udbygget inden for rammerne af de nationale kvalitetskrav til kommunale akut-
funktioner.
Modtagelsen af den akutte patient på sygehuset 
Sideløbende med etablering af de fælles akutmodtagelser på landets sygehuse, er der i varie-
rende grad fortsat udvalgte patientgrupper, som modtages akut uden om den fælles akutmod-
tagelse, uden at der er fælles nationale principper herfor. Det kan være ved modtagelse i sepa-
rate akutmodtagelser, som det eksempelvis gælder børn, fødende, og patienter med psykisk
sygdom. Eller det kan handle om klart definerede afgrænsede patient- eller sygdomsgrupper,
der modtages direkte på relevant sygehusafdeling, eksempelvis skader, patienter med akutte
hjerteproblemer og patienter med apopleksi.
Fra akutmodtagelse til akutsygehus 
Opgaven der skal løses ændrer karakter, og der er nu også et andet behov for at se på det sam-
lede akutsygehus, herunder organiseringen af de lægefaglige specialer, samarbejdet på akutsy-
gehuset, sygehusenhed, sygehusafdeling og sygehusmatrikel, og somatik og psykiatri. Landets
akutsygehuse varierer i forhold til bemanding, tilstedeværelse af specialer, faciliteter, special-
funktioner mm., og der er behov for at se på de overordnede principper for akutsygehuset.
Ny speciallæge i front 
Bemandingen har ændret sig markant på akutmodtagelserne, men det kan samtidig konstate-
res, at der ikke alle steder er samme tilrettelæggelse af fremmødekravet i forhold til de forskel-
lige speciallæger. Princippet med ”speciallægen i front” er kun lykkedes delvist og er blandt
andet en udfordring på flere af de psykiatriske akutmodtagelser. Samtidig kommer der i de
kommende år en speciallæge i akutmedicin, og dermed en ny speciallæge i akutmodtagelsen
der med en generalistbaggrund kommer til at varetage en væsentlig rolle, ligesom der gradvist
vil blive uddannet flere specialsygeplejersker i borgernær sygepleje, og der arbejdes hen imod
en national uddannelse i akutsygepleje. Det stiller krav om fornyet blik på kompetencerne
i akutmodtagelsen og på akutsygehuset, herunder fremmødekrav til øvrige akutte specialer,
organisering mm.
Sundhedsstyrelsen
77
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Indsatsen til patienter med psykisk sygdom 
Indsatsen til patienter med psykisk sygdom halter fortsat efter indsatsen til patienter med
somatisk sygdom. På det akutte område ses det, at bemanding, kompetencer, adgang til soma-
tisk udredning og udstyr i den psykiatriske akutmodtagelse er væsentlig forskelligt i forhold til
det faglige niveau i den fælles (somatiske) akutmodtagelse. Det samme gør sig gældende i de
kommunale akutfunktioner, der ikke dækker patienter med psykisk sygdom.
Deling af viden på tværs af patientforløbet 
I det enkelte patientforløb kan patienten møde en række sundhedsprofessionelle lige fra kom-
mune, almen praksis, sygehus og den præhospitale indsats, men der er fortsat en række udfor-
dringer i forhold til, at sundhedspersoner kan dele viden om patienten og sikre, at data fra ét
led i den akutte sundhedsindsats automatisk overføres til næste led.
Forskning og udvikling 
Kvaliteten i sundhedsvæsenet udvikles gennem evaluering, kvalitetsudvikling og forskning,
men der savnes i den akutte sundhedsindsats systematisk fælles valide data på tværs af akti-
viteten på sygehus, i det præhospitale, almen praksis og den kommunale sygepleje, hvor der
kun er robust dataindsamling og kvalitetsarbejde på udvalgte områder i den regionale opgave-
løsning.
5.2 Temaer for fremtidig tilrettelæggelse af den akutte 
sundhedsindsats 
Den fremadrettede tilrettelæggelse af den akutte sundhedsindsats skal tage udgangspunkt i
den forbedrede indsats, der er blevet bygget op det sidste årti, og skal bidrage til, at patienter
med et akut sundhedsproblem sikres en indsats af høj kvalitet, der er effektivt tilrettelagt,
bidrager til lighed i sundhed, og som opleves som sammenhængende på tværs af sundheds-
væsenet.
Figur 6 giver et overblik over det fremtidige akuttilbud på tværs af det samlede patientforløb.
Borgeren kan ringe til egen læge i dagtid, 113 i vagttid eller 112 ved livstruende situationer.
Patienter der allerede får hjælp af kommunen kan også i nogle tilfælde her få akut hjælp, men
ellers vil den kommunale sygepleje i relation til den akutte sundhedsindsats ske efter lægelig
henvisning. Dernæst følger den sundhedsprofessionelle visitation, der kan involvere aktører
fra AMK-vagtcentralen, lægevagt/ Akuttelefonen 1813, almen praksis i dagtid og den kommu-
nale sygepleje. Patienten vil få akut sundhedsfaglig hjælp på akutsygehus, akutklinik, skadekli-
nik, ved sygebesøg, i almen praksis eller i den kommunale sygepleje.
78
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0079.png
Figur 6: Den fremtidige akutte sundhedsindsats 
Borgerrettet visitation
Sundhedsprofessionel visitation
Præhospital indsats
Ambulance
Akutlægehelikopter
Akutbil
Akutlægebil
Akut sundhedsfaglig hjælp
Akutmodtagelse på
akutsygehus
Akutklinik
(Praktiserende læger
og sygeplejersker)
Livstruende
112
AMK
vagtcentral
Akut hjælp, 113
Uden for dagtid
Lægevagt,
1813
Skadeklinik
(sygeplejersker)
Akut hjælp
Almen Praksis
kl. 8-16
Almen praksis
Sygebesøg
Akut hjælp ved
lægehenvisning til
kommunal sygepleje
Almen praksis
Kommunal
sygepleje
Sygepleje, evt.
Kommunal
akutfunktion
Der tages udgangspunkt i den nuværende lovbestemte opgavevaretagelse mellem regioner,
kommuner, praksissektor og andre aktører, og anbefalingerne siger således ikke mod en
grundlæggende ændret opgavevaretagelse, ligesom der heller ikke pålægges nye opgaver på
nuværende tidspunkt.
Med udgangspunkt i dette vil udfordringer og muligheder blive gennemgået inden for følgen-
de fire temaer:
1. Sammenhængende og enstrenget visitation
2. Kvalitet og sammenhæng i patientforløbet
3. Vidensdeling
4. Forskning og udvikling
Sundhedsstyrelsen
79
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0080.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0081.png
6 
Sammenhængende
og enstrenget
visitation
En visitation af høj faglig kvalitet til akutte sundhedstilbud bidrager til, at patienten bliver
hjulpet til at få det bedste, relevante tilbud på tværs af hele sundhedsvæsenet, og at der sikres
lighed i adgangen til sundhedsvæsenet. Visitationen kan opdeles i en
borgerrettet visitation
og en sundhedsprofessionel visitation.
Den borgerrettede visitation er patientens indledende
adgang til sundhedsvæsenet, og det skal være gennemskueligt og entydigt, således at patien-
ten ved, hvor denne skal henvende sig. Den sundhedsprofessionelle visitation foretages af
sundhedspersoner, og den skal sikre, at patienten fra start visiteres til det rette tilbud. Det sker
ved at sikre fælles viden om de samlede akutte sundhedstilbud hos de visiterende sundheds-
personer.
Der tages udgangspunkt i opgaveløsningen i vagttid, dvs. uden for almindelig konsultationstid
som typisk er hverdage mellem kl. 8 og kl.16.
I dette kapitel beskrives status og udfordringer i forhold til visitationen til de akutte sundheds-
tilbud, og dernæst muligheder og anbefalinger i forhold til at sikre sammenhæng, samarbejde
og integration, samt kompetencer og kvalitet.
6.1 Status og udfordringer 
Den
borgerrettede
visitation til de akutte sundhedstilbud er ikke entydig og enstrenget.
Patienten kan anmode om akut hjælp flere forskellige steder i sundhedsvæsenet, herunder i
almen praksis i dagtid, lægevagtstelefon, Region Sjællands akuttelefon (ved skader), Region
Hovedstadens akuttelefon 1813, via 112-opkald til AMK-vagtcentral samt via henvendelse til
kommunen, hvis patienten i forvejen er i et forløb i kommunen. For befolkningen er det ikke
nødvendigvis tydeligt, hvem de skal kontakte ved akut opstået sygdom og skade. Det kan sær-
ligt være en udfordring, når patienter opholder sig andre steder end i den region, hvor de bor.
Tilsvarende er det ikke entydigt, hvilke kompetencer man som patient bliver mødt med i den
telefoniske visitation, hvor man kan møde både sygeplejerske, speciallæge i almenmedicin og
andre læger.
Hvis patienten efter den primære kontakt har behov for indsats på eksempelvis sygehus eller
i kommunal sygepleje, er der ikke nødvendigvis opbygget et systematisk samarbejde mellem
de forskellige led i den efterfølgende
sundhedsprofessionelle
visitation – præhospitalt, sygehus
og kommune. I Region Nordjylland er der etableret fælles vagtcentral mellem regionens AMK,
Nordjyllands beredskab, Falck Danmark A/S (beredskab) samt Aalborg Kommune. Andre
steder som for eksempel i Esbjerg er der etableret fremskudt kommunal visitation på sygehus.
Men generelt er der i dag mange forskellige modeller for samarbejde og integration af de visi-
Sundhedsstyrelsen
81
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
terende led til det akutte sundhedsvæsen. Eksempelvis organisatorisk og fysisk samarbejde
og samlokalisering, eller alene fysisk samlokalisering uden systematisk etableret samarbejde
og sammenhæng mellem de forskellige visiterende led eller mellem de visiterende led og de
relevante akutte sundhedstilbud.
Der er i dag i alle regioner indført visiteret adgang for patienter til de akutte somatiske syge-
husydelser, mens der for patienter med akut opstået eller forværret psykisk sygdom er bety-
delig variation på tværs af landet. Mange henvendelser på psykiatriske akutmodtagelser er
uvisiterede, hvor patienter henvender sig direkte uden forudgående telefonisk kontakt til
enten lægevagt, Akuttelefonen 1813 eller 112. Dertil kommer, at der også fortsat er patienter,
der henvender sig direkte på landets somatiske akutmodtagelser uden visitation, såkaldte
selvhenvendere.
Den uensartede organisering på tværs af landet med de mange forskellige led skaber en række
udfordringer. Organiseringen af visitationen kan betyde, at der ikke sikres tilstrækkelig viden
og kendskab til de øvrige aktørers organisering, arbejdsgange og sundhedstilbud. Det kan
være en hindring for aktørerne i forhold til at målrette og samarbejde om en sammenhæn-
gende indsats for patienten og at se samlet på hele paletten af de forskellige akutte sundheds-
tilbud for dermed at sikre, at patienten tilbydes den rette indsats på rette niveau til bedst gavn
for patienten.
Endvidere kan patienten opleve manglende tilgængelighed. Det kan være afgørende for et
behandlingsforløb, at man som patient kan komme i hurtig kontakt med en sundhedsperson,
når der opstår akut sygdom eller skade. En utilstrækkelig tilgængelighed kan betyde, at patien-
ter på egen hånd henvender sig til for eksempel en akutmodtagelse, eller at patientens tilstand
forværres, fordi patienten ikke kommer i kontakt med en sundhedsperson på rette tidspunkt i
forløbet. Tilgængelighed i vagttid hænger sammen med tilgængelighed i almen praksis i dag-
tid. Hvis der er vanskeligt at få en akut eller sub-akut konsultation hos egen læge kan det øge
incitamentet til, at patienten i stedet henvender sig i den telefoniske visitation i vagttid med
symptomer, som kunne håndteres i dagtid. Det kan være uhensigtsmæssigt af både faglige og
ressourcemæssige grunde. Grundlaget for tilgængeligheden i dagtid aftales mellem regioner
og praktiserende læger som led i overenskomst.
6.2 Muligheder og anbefalinger 
Nedenfor beskrives muligheder og anbefalinger i relation til visitationen til den akutte sund-
hedsindsats. Følgende beskrives:
z
z
z
Sammenhæng, samarbejde og integration
Kompetencer og kvalitet i visitationen
Tilgængelighed og rettighed
Sammenhæng, samarbejde og integration 
For at styrke den borgerrettede telefoniske visitation, så der sikres bedre sammenhæng i
patientforløb og mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse, kan der med fordel etableres et
mere systematisk samarbejde og en mere enstrenget organisering af de forskellige regionale
borgerrettede visiterende funktioner, herunder særligt lægevagtsordningerne, Akuttelefonen
1813 og 112-opkald til AMK-vagtcentralen. På sigt kan regioner og praktiserende læger i for-
82
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
længelse heraf med fordel drøfte potentialet i en stærkere kobling også mellem visitationen i
almen praksis i dagtid og i vagttid.
Danske Regioner har i 2018 besluttet, at man på tværs af de fem regioner vil etablere ét lands-
dækkende telefonnummer, 113, som man kan ringe til ved akut sygdom, og som vil erstatte
alle de nuværende telefonnumre, herunder til lægevagt og Region Hovedstadens akuttelefon
1813. Telefonnummeret 113 erstatter ikke telefonnumrene til den almen praktiserende læge
i dagtid, hvortil det fortsat vil være muligt at ringe. Når regionerne har implementeret denne
beslutning, vil man have opfyldt Sundhedsstyrelsens anbefaling fra 2007 vedrørende entydig-
hed i adgangen til den almen medicinske visitation. Fremadrettet kan alarmtelefon 113 såle-
des blive den eneste indgang til visitation af ikke-livstruende akutte tilstande i vagttid, og den
kan i dagtid desuden fungere som supplement til henvendelser til egen læge, for eksempel
vedrørende visitation af skader i de regioner, hvor dette ikke sker via egen læge. I dagtid skal
der således foreligge klare aftaler og tydelig information til borgere for anvendelse og sam-
arbejde mellem almen praksis, alarmtelefon 113 m.v. For akutte livstruende tilstande vil det
fortsat være 112, der skal anvendes.
I forhold til den borgerrettede visitation kan meget tale for en fysisk og/eller organisatorisk
samling med udgangspunkt i de eksisterende AMK-vagtcentraler. Patienterne kan hermed
sikres døgndækket akut hjælp og rådgivning ensartet på tværs af landet. I relevant omfang på
baggrund af eksempelvis geografiske forhold kan der etableres ”satellitfunktioner” eksempel-
vis således, at læger fra almen praksis kan bidrage til visitationsopgaven uden at skulle befin-
de sig fysisk på en af de fem enheder.
I forhold til den sundhedsprofessionelle visitation kan bedre sammenhæng i patientforløbet
på tværs af udbydere og sektorer fremmes gennem et mere systematisk samarbejde og erfa-
ringsudveksling mellem den kommunale sygepleje, sygehusenes akutmodtagelser, sygehusvi-
sitationer samt den præhospitale visitation i AMK-vagtcentralen. Samarbejdet kan for eksem-
pel styrkes ved en samlokalisering eller samorganisering i fælles visitations- og vagtcentraler
af de forskellige visiterende eller tildelende funktioner inden for rammerne af den nuværende
lovbestemte opgavevaretagelse mellem regioner og kommuner. Dog under hensyntagen til
at det for landets 98 kommuner vil være meget forskelligt, om samlokalisering og samorga-
nisering vil være praktisk gennemførbart. Ligeledes skal samlokalisering og samorganisering
kunne kombineres med varetagelsen af den kommunale sygeplejes opgaver på en faglig hen-
sigtsmæssig måde, hvor samarbejdet understøtter kommunens opgavevaretagelse rent fagligt.
Et styrket samarbejde kan understøtte et bedre gensidigt kendskab til de forskellige sektorers
tilbud, bidrage til at sikre lighed i sundhedstilbuddene til alle patienter, og styrke muligheder-
ne for, at den samlede visitation i højere grad kan sikre, at borgeren får det eller de rette tilbud
på tværs af de forskellige indsatser ved akut opstået eller forværret sygdom. Uanset om der er
tale om støtte til egenomsorg, kommunal sygepleje, konsultation i almen praksis næste dag,
sygebesøg i hjemmet, ambulant fremmøde i lægevagt eller akutklinik, sub-akut ambulant vur-
dering ved specialafdeling på sygehus, eller indlæggelse via akutmodtagelse. I relevant omfang
kan en sådan fælles visitation også kunne rådgive borgeren om øvrige relevante tilbud, her-
under for eksempel kommunale psykosociale og socialfaglige støttefunktioner, ressourcer i
civilsamfundet mv.
Sundhedsstyrelsen
83
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0084.png
Mere faste rammer for samarbejde om visitation kan bidrage til et skabe et fælles fagligt miljø,
og at de visiterende led kender til og kan trække på hinandens kompetencer. Samarbejdet
kan endvidere bidrage til en højere effektivitet i opgaveløsningen ved bedre udnyttelse af res-
sourcerne i sundhedsvæsenet, ved at der er etableret et system, hvor det er muligt at henvise
patienter til tilbud på tværs af sektorgrænser eller at rådgive omkring dem. Hvis en patient
i den telefoniske visitation (i vagttid eller via 112) eksempelvis vurderes sundhedsfagligt at
kunne håndteres i almen praksis næste dag, kan patienten rådgives om muligheder for sub-
akut konsultation i almen praksis i dagtid, som for eksempel kan understøttes ved at den
visiterende sundhedsperson har mulighed for at sende en elektronisk meddelelse til patien-
tens egen læge herom. Samarbejdet mellem 112 og 113 kan eksempelvis også styrkes ved, at
telefonsamtaler, der åbenlyst hører til hos den anden linje, frit kan omstilles uden at afbryde
forbindelsen.
Vedrørende samarbejdet med den kommunale sygepleje kan der også etableres et mere syste-
matisk samarbejde mellem den telefoniske visitation (i vagttid eller via 112) og kommunen
med henblik på at understøtte et gensidigt kendskab til hinandens tilbud og styrke mulighe-
derne for, at kommunen kan tildele lægehenviste patienter relevante kommunale sygepleje-
faglige tilbud, eller kan rådgive om øvrige visiterede eller uvisiterede kommunale tilbud. Dette
vil blandt andet indebære en lettere adgang til telefonisk kontakt mellem kommunen og
112 samt den telefoniske visitation i vagttid. Det styrkede samarbejde skal også bidrage til, at
kommunen rettidigt bliver inddraget i patientforløbet, med for eksempel kommunal hjemme-
hjælp eller sygepleje evt. ved en kommunal akutfunktion, og at man regionalt sikrer kommu-
nen adgang til lægefaglig rådgivning og lægefaglige kompetencer.
Samarbejdet kan udvikles på forskellig vis, herunder også ved fysisk samlokalisering af visite-
rende funktioner og/eller forsøg med fælles organisering af visitationen, hvor de enkelte aktø-
rer og myndigheder bevarer de opgaver, der er fastlagt i love, aftaler m.v., men samtidig indgår
i tæt samarbejde i fastlagte rammer, så borgeren kan opleve et ’sømløst’ myndighedssamar-
bejde. Det kan eksempelvis handle om fælles brug af faciliteter og infrastruktur, fagligt fælles-
skab og kvalitetsorganisation. Forsøg med fælles ledelse kan også indgå i udviklingen, hvilket
forudsætter, at der etableres meget klare aftaler med respekt for lovbestemt ansvar i forhold til
opgaveløsning, kvalitet, økonomi, arbejdsgiveransvar m.v.
På den baggrund anbefales det:
1
Styrket samarbejde i den borgerrettede visitation
At den borgerrettede telefoniske visitation ved akut opstået sygdom og skade, som i dag
er organiseret i lægevagtsordninger/regionale akuttelefoner, kommunale funktioner og
AMK-vagtcentraler, styrkes ved en større grad af samarbejde og kendskab til hinandens
tilbud samt ved eventuel samlokalisering i fælles visitations- og vagtcentraler. Disse kan
samle både 112-opkald vedrørende akutte livstruende tilstande og 113-opkald vedrøren-
de øvrige henvendelser på sundhedsområdet (aktuelt opkald til lægevagt/Akuttelefonen
1813 mm.). Hvis opgaven vedrørende 113-opkald ikke samlokaliseres med den øvrige
borgerrettede visitation, vil det være hensigtsmæssigt, at de i stedet placeres sammen
med akutklinikker. Der kan også ses på, om samlokalisering og samorganisering kan
bidrage til øget samarbejde også i relation til nogle kommunale funktioner, hvor de
enkelte aktører og myndigheder bevarer opgaver fastlagt i love, aftaler m.v., men indgår i
tæt samarbejde i fastlagte rammer.
84
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0085.png
2
Styrket samarbejde i den sundhedsfaglige visitation
At samarbejdet i den sundhedsfaglige visitation på tværs af udbydere og sektorer styr-
kes, således at borgeren får rette tilbud på tværs af de forskellige indsatser, uanset om
der er tale om støtte til egenomsorg, kommunal sygepleje, konsultation i almen praksis,
lægebesøg i hjemmet, fremmøde i regional akut- eller skadeklinik, sub-akut ambulant
tid på sygehus eller indlæggelse. Rammerne for samarbejdet kan for eksempel styrkes
gennem et meget tættere og mere formaliseret samarbejde mellem den sundhedsfaglige
visitation med udgangspunkt i regionernes AMK-vagtcentraler, akutmodtagelsen, syge-
husvisitation, og kommunal sygepleje, herunder kommunale akutfunktioner, med faste
samarbejdsaftaler om smidig visitation på tværs af sektorer og etablering af fælles faglige
undervisningstilbud. Potentialer i samlokalisering af visitationsenheder bør afprøves.
En styrket visitation til patienter med akut opstået eller forværret psykisk sygdom vil kunne
bidrage til, at patienterne kan blive vurderet og behandlet, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
Således skal patienter med svær akut opstået eller forværret psykisk sygdom, herunder patien-
ter der er meget forpinte, selvmordstruede, selvskadende, udadreagerende m.v. henvises akut
til psykiatrisk akutmodtagelse. Patienter med akut forværring af velkendt psykisk sygdom,
som har en fast og løbende kontakt til psykiatrisk afdeling kan ofte umiddelbart visiteres –
eller selvvisiteres via ’brugerstyrede senge’ m.v. - til indlæggelse på kendt sygehusafdeling,
mens andre kan have gavn af et udgående akutteam, sub-akut tid til vurdering på sygehus
eller andre relevante tilbud på tværs af den akutte sundhedsindsats, herunder eksempelvis
kommunale akutfunktioner for patienter med betydende og samtidig somatisk og psykisk
sygdom.
For nogle patienter med akut opstået eller forværret psykisk sygdom vil det dog være uhen-
sigtsmæssigt, hvis der opstilles regler i forhold til visitation, da det kan gøre, at de undlader
at søge behandling. Dette kan tale for, at der eksempelvis for særlige patientgrupper eller i
særlige situationer fortsat sikres mulighed for uvisiteret henvendelse til psykiatrisk akutmod-
tagelse m.v.
På den baggrund anbefales det:
3
Styrket visitation af patienter med akut psykisk sygdom
At visitationen af patienter med akut opstået eller forværret psykisk sygdom styrkes, så
der sikres sammenhæng i tilbuddet, og at patienten henvises til det rette behandlingstil-
bud på tværs af sektorgrænser, specialer m.v., herunder også patienter med samtidig psy-
kisk sygdom og misbrug. Nationalt bør der udarbejdes fælles principper for visitation
til psykiatriske akutmodtagelser og øvrige tilbud, som samtidigt sikrer, at der for særlige
patientgrupper, situationer m.v. fortsat er mulighed for uvisiteret selvhenvendelse. Der
kan med fordel etableres et tæt samarbejde mellem den akutte indsats i regionerne og
den psykosociale indsats i kommunerne eksempelvis via sundhedsaftalerne.
Kompetencer og kvalitet i visitationen 
Den rette sundhedsfaglige kompetence i visitationen er afgørende for at sikre kvaliteten i det
videre forløb for patienten. Behovet for hvilke kompetencer, der skal være til stede i visitatio-
nen, afhænger af karakteren af den akutte patient, der skal visiteres. Der er her forskel på, om
der er tale om 112-opkald til AMK-vagtcentralen, som typisk tydeligt vedrører livstruende og
tidskritiske tilstande, eller opkald til lægevagt eller Region Hovedstadens akuttelefon 1813,
Sundhedsstyrelsen
85
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
som typisk er henvendelser vedrørende meget varierende symptombilleder, som stiller store
krav til den visiterende sundhedspersons erfaring og kompetencer.
Visitation af patienter med varierende sygdomsbillede kræver kompetencer, som speciallæger
i almen medicin tilegner sig i kraft af deres speciallægeuddannelse. Her bliver de uddannet til
at håndtere uvisiterede patienter, og de opøver generalistkompetencer, som gør dem i stand til
at vurdere et bredt spektrum af symptomer. Kompetencer, som for de flestes vedkommende
vedligeholdes i det kliniske arbejde i almen praksis i dagtid. Speciallæger i almen medicin vil
derfor være en sundhedsfaglig kernekompetence i den borgerrettede telefoniske visitation
i vagttid af henvendelser, der vedrører akut opstået og forværret sygdom, og hvor det ikke
umiddelbart er oplagt, at der er tale om livstruende og tidskritiske tilstande, som skal visiteres
via 112-opkald. Læger med tilsvarende kompetencer, herunder læger i fase III af hoveduddan-
nelse til almen medicin samt øvrige læger med tilsvarende kompetencer i almen medicinsk
visitation kan også varetage den borgerrettede telefoniske visitation i vagttid.
På baggrund af eksisterende viden på området vurderes det, at en styrkelse af sygeplejefaglige
kompetencer i den almen medicinske visitation kan bidrage til at øge både kvalitet og kapaci-
tet i den telefoniske visitation i vagttid samtidig med, at visitationsopgaven i videre udstræk-
ning løses tværfagligt i et tæt samspil mellem sygeplejersker og speciallæger i almen medicin
som, udover selv at varetage rollen som visitator, står til rådighed for sparring og som lægefag-
lig backup.
Det er væsentligt, at sygeplejerskerne i den telefoniske almen medicinske visitation besidder
de rette kompetencer, gerne specialuddannelse inden for det akutmedicinske område. Der-
udover skal de have solid erfaring med at arbejde med patienter med akut opstået sygdom og
skade fra for eksempel en akutmodtagelse eller almen praksis i dagtid, og de skal få den rette
oplæring, uddannelse og støttes i deres opgaveløsning. Med henblik på at sikre den faglige
kvalitet i den telefoniske visitation, skal sygeplejerskerne altid umiddelbart kunne rådføre sig
med speciallæger i almen medicin eller læger med tilsvarende kompetencer. Der kan desuden
udarbejdes faglige retningslinjer for, hvilke symptomer eller tilstande, reaktioner og medi-
cinsk behandling der kræver, at sygeplejerskerne skal rådføre sig med læge.
Visitationen i AMK-vagtcentralen varetages i dag af sundhedsfaglige visitatorer i form af
sygeplejersker, ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlige kompetencer
(paramedicinere). AMK-vagtcentralen er yderligere bemandet med en AMK-læge, som er en
speciallæge med særlige kompetencer i forhold til præhospital indsats, akut visitation og tri-
age, beredskab/koordination af større hændelser, logistisk overblik m.v. AMK-lægen og øvrige
læger i den præhospitale virksomhed kan fungere som lægefaglig backup for sundhedsfaglige
visitatorer og ambulancepersonale.
Det er væsentligt, at de sundhedsfaglige visitatorer besidder de rette kompetencer. Regionerne
har etableret en fælles national uddannelse for sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagt-
centralen, og for at sikre fortsat udvikling af visitatorernes faglighed kan det være hensigts-
mæssigt med en fælles efteruddannelse af sundhedsfaglige visitatorer. Det kan desuden være
hensigtsmæssigt, at de sundhedsfaglige visitatorer kan rådføre sig med en speciallæge i almen
medicin eller andre relevante speciallæger.
86
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0087.png
Udvalgte patientgrupper kan give særlige udfordringer i den telefoniske visitation i forhold
til både lægevagt, Akuttelefonen1813 samt 112, herunder eksempelvis ældre, multisyge og
patienter med psykisk sygdom. Samtidig er kompleksiteten i den akutte indsats uden for syge-
husene generelt stigende i de kommende år, hvilket også stiller øgede krav til den telefoniske
visitation. Der kan derfor være behov for at styrke det tværfaglige samarbejde også i visitatio-
nen, for eksempel i form af løbende fælles faglig sparring og auditering, faste aftaler om ram-
mer for telefonisk rådgivning, fælles udarbejdelse af visitationsretningslinjer m.v.
For borgere, der modtager kommunal sygepleje, og som får akut forværring af sygdom og
funktionsniveau, kan særlige sygeplejekompetencer eksempelvis i de kommunale akutfunkti-
oner med fordel inddrages med henblik på vurdering af, om der er tale om problemstillinger,
som kan håndteres af sygeplejen inden for allerede fastlagt behandlingsplan. Særlige sygeple-
jekompetencer fra blandt andet akutfunktionerne kan også hvor fagligt relevant inddrages til
kvalificering af den sygeplejefaglige vurdering af patientens tilstand før kontakt til egen læge,
lægevagt, akuttelefon m.v. Dermed kvalificeres eventuel efterfølgende visitation til yderligere
vurdering og behandling under hensyn til sammenhæng i patientens forløb og den mest
hensigtsmæssige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen. Kommunerne kan yder-
ligere styrke kompetenceniveauet i den kommunale sygepleje eksempelvis ved udnyttelse af
de særlige sygeplejefaglige kompetencer i de kommunale akutfunktioner. Det kan samtidig
bidrage til, at regioner og lægepraksis kan yde bedre og relevant lægefaglig supervision, spar-
ring og delegation, både i dagtid og i vagttid, idet de samlede kompetencer på tværs af sektorer
kommer bedre i spil.
På den baggrund anbefales det:
4
Kompetence i den borgerrettede telefoniske visitation
At den borgerrettede telefoniske visitation i vagttid vedrørende somatisk og psykisk syg-
dom, der ikke er livstruende og tidskritisk, med fordel kan varetages i et tæt tværfagligt
samarbejde, som både omfatter speciallæger i almen medicin, eller speciallæger med
tilsvarende kompetencer, samt sygeplejersker med relevant erfaring og kompetencer.
5
Kompetence i den telefoniske visitation på AMK-vagtcentralen
At AMK-vagtcentralernes borgerrettede telefoniske visitation ved tidskritiske tilstande
varetages af sundhedsfaglige visitatorer med særlige kompetencer, og med mulighed
for lægefagligt backup fra speciallæger med relevante kompetencer. Derudover skal
AMK-vagtcentralen i relevant omfang have umiddelbar adgang til speciallæge med erfa-
ring og særlige kompetencer i præhospital indsats (præhospital akutlæge), der kan vare-
tage operativ ledelse og koordinering ved større hændelser.
6
Kvalificering ved særlige sygeplejekompetencer
At kommunen ved akut forværring af sygdom eller funktionsniveau hos borgere, der
modtager kommunal sygepleje, inddrager særlige sygeplejekompetencer fra eksempel-
vis akutfunktioner før eventuel kontakt til andre dele af den borgerrettede visitation.
Herunder til vurdering af, om der er tale om problemstillinger, som kan håndteres af
sygeplejen inden for allerede fastlagt behandlingsplan og til kvalificering af den sygeple-
jefaglige vurdering af borgerens tilstand før videre kontakt.
Sundhedsstyrelsen
87
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0088.png
Tilgængelighed og rettidighed 
Den akutte sundhedsindsats skal opleves tilgængelig hele døgnet året rundt for de patienter,
der får behov for hjælp ved akut opstået sygdom og skade. Det forudsætter, at befolkningen
oplever, at man hurtigt og nemt kan få kontakt til hjælp, hvis behovet opstår.
I vagttid kan tilgængeligheden i den almen medicinske telefoniske visitation styrkes ved at
udforske muligheder for at differentiere og behovstilpasse tilbuddet således, at patienter,
hvis behov er af særlig akut karakter, får mulighed for at komme i hurtigere kontakt med en
visiterende sundhedsperson og ”springe køen over”. Der er flere regioner, som har erfaringer
med, at patienten kan benytte en såkaldt ”akutknap” ved visitation i vagttid, hvis de vurderer,
at deres symptomer kræver, at de hurtigt kommer i telefonisk kontakt med en sundhedsper-
son (40). En akutknap er et eksempel på, hvordan den telefoniske visitation kan tilrettelæg-
ges mere differentieret med afsæt i patientens behov. Det kan også være hensigtsmæssigt, at
den visiterende sundhedsperson alle steder har mulighed for at viderestille patienter til en
112-visitator, så patienter i akut livsfare kan modtage relevant behandling hurtigst muligt.
Tilgængelighed i dagtid i almen praksis aftales i overenskomstaftalerne mellem region og
praktiserende læger, og kan påvirkes af flere faktorer, herunder lægedækningsudfordringer,
varierende brug af øvrigt sundhedsfagligt personale i de enkelte klinikker, og nye opgaver i
det primære sundhedsvæsen inden for blandt andet behandling af patienter med kronisk
sygdom, hvormed opgavemængden øges (36,41-43). Ressourceanvendelsen i almen praksis i
dagtid kan optimeres ved blandt andet styrket samarbejde på tværs af lægepraksis/lægehuse
eksempelvis omkring udvidede åbningstider.
På den baggrund anbefales det:
7
Tilgængelighed i den borgerrettede telefoniske visitation
At den borgerrettede telefoniske visitation tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i forhold
til at sikre tilgængelighed og ressourceanvendelse, herunder ved afprøvning af mulighed
for at angive særligt behov (”akutknap”) med henblik på prioriteret adgang.
88
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0089.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0090.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0091.png
7 
Kvalitet og
sammenhæng i
patientforløbet
For at sikre høj kvalitet og effektivitet i patientforløbet for den akutte patient skal den samlede
akutte sundhedsindsats ses i en helhed på tværs af sektorer, tilbud og fagpersoner. Det skal
være entydigt, hvilke sundhedsindsatser man kan forvente som akut patient, og indsatserne
skal være af høj faglig kvalitet og lige for alle.
I dette kapitel beskrives dels status og udfordringer i forhold til de akutte sundhedstilbud, dels
muligheder og anbefalinger i forhold til et ensartet tilbud om almen medicinsk akut behand-
ling, den præhospitale indsats, styrket samarbejde med den kommunale sygepleje samt nye
rammer for akutmodtagelse og akutsygehuset.
7.1 Status og udfordringer 
Anbefalingerne for et styrket akutberedskab er siden 2007 og 2009 i høj grad blevet indfriet,
ligesom en række forhold fortsat er undervejs med at blive implementeret, og der er kommet
nye rammevilkår for den akutte sundhedsindsats. Set i forhold til de krav der blev opstillet, er
der dog stadig en række vigtige parametre, der ikke til fulde er opfyldt.
Sundhedsvæsenet og dets rammevilkår udvikler sig løbende. Den demografiske udvikling
med flere ældre, og ændringer i sygdomsmønster med flere mennesker med multisygdom
udgør et stigende pres i behovet for sundhedsydelser. En tiltagende specialisering i sundheds-
væsenet indebærer endvidere ofte mere komplekse og opsplittede forløb parallelt med en
samtidig øget forventning om sammenhæng i patientforløbene fra patienters og pårørendes
side.
Antallet af sygehuse, der modtager akutte patienter, er efter hensigten reduceret, og der er
etableret fælles akutmodtagelser på akutsygehusene. Der er igangsat en bygningsmæssig for-
nyelse af sygehusvæsenet, ikke mindst muliggjort af ekstraordinære anlægsmidler fra staten.
De nye akutsygehuse er samtidig dimensioneret med færre sengepladser i forventning om
mere effektiv udnyttelse af sengekapaciteten.
Som beskrevet i kapitel 4 er der i dag mange forskellige former for akutte sundhedstilbud
uden for sygehus. Der er variation i kompetencer og indhold i de forskellige tilbud, og der er
behov for at etablere et fra borgerens synsvinkel gennemsigtigt system, så det er mere enty-
digt, hvad man kan forvente hvis man bliver akut syg.
Kommunerne har fået en større opgave og rolle i sundhedsvæsenet og har opkvalificeret kom-
petencemæssigt og i organisering af indsatsen. Samtidig skal kommunerne håndtere patienter
Sundhedsstyrelsen
91
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
med mere komplekse og svære problemstillinger end tidligere, både hvad angår psykisk og
somatisk sygdom. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at man med fordel kan bygge videre
på og styrke kommunernes rolle.
De fleste kommuner har etableret akutfunktioner tilknyttet den kommunale sygepleje, og
Sundhedsstyrelsen har udsendt kvalitetsstandarder for disse i 2017. Formålet med kvalitets-
standarderne er at understøtte en ensartet høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner og
understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise
patienter til kommunale akutfunktioner af en kendt kvalitet, herunder med et kendt indhold
og kompetenceniveau. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der fortsat er stor variation på tværs
af landets kommuner i forhold til, hvordan akutfunktionerne er organiseret, hvilke rammer
og indhold der er i tilbuddene, hvilke kompetencer sygeplejerskerne har, og hvordan samar-
bejdet mellem kommune, almen praksis og sygehus er. Variationen forudsætter, at relevante
samarbejdsparter har kendskab til den lokale organisering, og der er fortsat behov for dialog
mellem kommune, almen praksis og sygehus om kompetencer og tilbud, så patienten sikres
det rette tilbud i rette tid.
Manglende sammenhæng er en udfordring for kvaliteten i den akutte indsats fx for patienter
med multisygdom, herunder patienter med både psykisk og somatisk sygdom, der har mange
kontakter, aftaler og indsatser i forskellige dele af sundhedsvæsenet.
Sammenhængen udfordres blandt andet af begrænset viden om hinandens kompetencer, ind-
satser og organisering, begrænset koordination mellem kontakter, indsatser og planer, oplevet
uklarhed om ansvarsfordelingen mellem sektorer, samt oplevede udfordringer med deling af
data jf. blandt andet undersøgelser af akutmodtagelserne (36). Særligt i relation til patienter
med psykisk sygdom er den akutte sundhedsindsats kendetegnet ved et behov for et godt
samspil mellem flere forskellige behandlingstilbud, sundhedsfaglige, herunder psykosociale,
og socialfaglige tilbud i kommune, retspsykiatrien, politi og den præhospitale indsats, hvilket
tilføjer en øget kompleksitet til områdets organisering.
Der er således en række udfordringer i den akutte sundhedsindsats, der bør adresseres.
7.2 Muligheder og anbefalinger 
Nedenfor beskrives muligheder og anbefalinger i forhold til at sikre entydighed, sammen-
hæng og kvalitet i de akutte sundhedstilbud. Følgende beskrives:
z
z
z
z
De almen medicinske konsultationstilbud i vagttid
Kvalitet og kompetencer i det præhospitale tilbud
Den kommunale sygeplejes rolle i den akutte sundhedsindsats
Nye rammer for akutmodtagelser og akutsygehuse
De almen medicinske konsultationstilbud i vagttid  
På tværs af landet skal der i vagttid kunne visiteres til vurdering og behandling ved akut opstå-
et og forværret sygdom og skade, som ikke kræver behandling på et sygehus, men som heller
ikke kan afvente behandling næste hverdag i almen praksis, sygehusambulatorium m.v. Det
bør tilstræbes, at både tilbud, rammer, terminologi og kompetencer gøres mere ensartet på
tværs af landet, så både patienter og sundhedsprofessionelle kan have klare forventninger til
92
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
indsatsen. Der er tale om konsultationstilbud, der i dag har betegnelser som eksempelvis syge-
besøg, lægevagtskonsultation, akutklinik eller skadeklinik.
Generelt bør der sikres tilstrækkelige faciliteter, kompetencer og robusthed i de almen medi-
cinske konsultationstilbud i vagttid, således at der alle steder leveres behandling af ensartet
høj kvalitet, samtidig med at der sikres sammenhæng og kontinuitet i patientens samlede
forløb på tværs af forskellige akutte indsatser.
For at sikre både sammenhæng, rette kompetencer og bedst mulig ressourceudnyttelse bør
almen medicinske konsultationstilbud i vagttid varetages af speciallæger i almen medicin i
samarbejde med sygeplejersker, herunder sygeplejersker med særlige kompetencer som for
eksempel akut- og behandlersygeplejersker. Andre sundhedsfaglige personer kan i relevant
omfang inddrages, herunder læger fra andre specialer og læger i speciallægeuddannelse.
Som beskrevet i kapitel 4 er der en betydelig variation i forhold til de ambulante akuttilbud
i regionalt regi, både i forhold til terminologi, åbningstid og kompetencer, hvilket kan skabe
usikkerhed hos patienterne i forhold til forventninger til de tilbud, der leveres. Det gælder
særligt i forhold til at sikre en mere præcis brug af begreberne såsom ’skadeklinik’ og ’akutkli-
nik’.
På grund af særlige geografiske forhold, politiske prioriteringer og overgangsordninger frem
mod ibrugtagning af nye sygehusbyggerier har flere regioner aktuelt valgt at placere almen
medicinske akutte behandlingstilbud på specialsygehuse uden akutmodtagelser eller uden
for sygehuse, herunder på nedlagte sygehusmatrikler og i kommunale sundhedshuse. Enkelte
steder har man valgt at have akut- og skadeklinikker uden læger bemandet med sygeplejersker
med specialkompetence (behandlersygeplejersker), som kun varetager mindre skader. Typisk
har disse akut- eller skadeklinikker ikke åbent i hele vagttiden, og der er fortsatte udfordringer
vedrørende uklarhed hos patienterne om tilbud samt manglende kontinuitet i behandlings-
forløb.
De fleste steder er de almen medicinske akutte behandlingstilbud dog placeret i, eller tæt ved,
sygehusenes akutmodtagelser, herunder blandt andet som lægevagtsklinikker i fire regioner
eller som akutklinikker i Region Hovedstaden. Herved kan opgaveløsningen integreres med
akutmodtagelserne, blandt andet ved fælles indgang og fælles ventefaciliteter samt deling af
kompetencer og faciliteter.
Region Hovedstaden har desuden valgt at etablere særlige ’børnespor’, hvor den almen medi-
cinske behandling af børn, der er telefonisk visiteret til ambulant akut vurdering, varetages af
speciallæger i pædiatri og læger i speciallægeuddannelse til pædiatri.
Samlet set vil det fremadrettet være hensigtsmæssigt med en mere ensartet og enstrenget orga-
nisering og benævnelse af de almen medicinske behandlingstilbud i vagttid, så både patienter
og sundhedsprofessionelle kan have klare forventninger til indsatsen. Sundhedsstyrelsen
anbefaler derfor, at man ensretter både organiseringen og terminologien med henblik på at
skabe et solidt fagligt tilbud og samtidig skabe gennemsigtighed for borgeren.
I takt med at sygehusbyggerierne færdiggøres, bør man derfor i de kommende år arbejde hen
imod, at det almen medicinske behandlingstilbud i vagttid organiseres mere entydigt i hen-
holdsvis akutklinikker og skadeklinikker. Det bør gælde for alle almen medicinske tilbud i
Sundhedsstyrelsen
93
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0094.png
vagttid; det vil sige både de nuværende lægevagtskonsultationer og de forskellige nuværende
regionale tilbud. Akutklinikker er lægebemandede, og behandlingen varetages af både læger
og andre sundhedspersoner. Derudover kan der være behov for at etablere skadeklinikker
som er et sygeplejebemandet behandlingssted, hvor der varetages mindre skader. For uddy-
bende beskrivelse heraf se boks 8 eller ordlisten.
Boks 8 
Definitioner på akut- og skadeklinikker
Akutklinik: lægebemandet
behandlingssted, der kan vurdere og behandle lettere
tilfælde af akut opstået eller forværret sygdom og skade; hvilket som udgangspunkt
svarer til opgaven der kan løses af almen praksis i dagtid. Som udgangspunkt er der
tale om telefonvisiterede tilfælde af akut opstået eller forværret sygdom eller skade,
der ved telefonvisitation alene ikke vurderes at kræve sygehusbehandling, men som
heller ikke vurderes at kunne vente på et tilbud næste hverdag i almen praksis eller
ved sygehusambulatorium. En akutklinik kan være lokaliseret på en sygehusmatrikel,
enten i tilslutning til et akut- eller specialsygehus, og kan være organisatorisk integre-
ret i sygehuset eller selvstændigt, eller kan være lokaliseret uafhængigt af et sygehus.
Behandlingen varetages af læge, eller af andre sundhedspersoner. Typisk vil der være
tale om speciallæge i almen medicin eller læger med tilsvarende kompetencer, i sam-
arbejde med sygeplejersker. Akutklinikken kan også betegnes ”lægevagtsklinik”.
Skadeklinik: sygeplejebemandet
behandlingssted, der udelukkende varetager
behandling af visiterede småskader. Sædvanligvis vil skadeklinikker være bemandet
med sygeplejersker med særlige kompetencer – gerne specialsygeplejersker, der
behandler visiterede småskader, herunder varetagelse af udvalgte behandlinger på
lægelig delegation for eksempel stivkrampevaccination, lokalbedøvelse, syning af min-
dre hudlæsion m.v.
Dertil kommer, at sygebesøg fremadrettet med fordel kan ses i sammenhæng med indsatsen
i den kommunale sygepleje, så der opnås et styrket samarbejde og øget koordination mellem
den almen medicinske visitation i vagttid og kommunerne. Flere steder i landet er der gode
erfaringer med lokale aftaler mellem den kommunale sygepleje og den almen medicinske
indsats, herunder i forhold til sygebesøg. Lægens sygebesøg er en regional opgave, men for
patienter der er kendt af den kommunale sygepleje, kan der eventuelt skabes rammer for en
højere grad af fælles sygebesøg og fagligt samarbejde i forløbet, herunder muligheden for at
den kommunale sygepleje har styrket adgang til rådgivning fra speciallæge. Man bør i fremti-
den se på, om der er behov for etablering af mere faste rammer for gensidig direkte telefonisk
kontakt og rådgivning i vagttid mellem den akutte almen medicinske sundhedsindsats (hen-
holdsvis den visiterende sundhedsperson og den kørende læge) og den kommunale sygepleje,
herunder kommunale akutfunktioner. Samarbejdet kan eksempelvis foregå ved, at den akutte
almen medicinske sundhedsindsats og kommunen samarbejder om opgaver relateret til
gennemførsel af sygebesøg hos ældre patienter i vagttid. For patienter som er lægehenvist til
kommunal sygepleje, kan en sygeplejefaglig vurdering i patientens hjem være med til at kva-
lificere beslutningen om, hvilke tiltag der vil være de bedste i forhold til patientens tilstand.
Samarbejdet skal ske gennem faste aftaler.
94
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0095.png
På den baggrund anbefales det:
8
Ensartet organisering i akutklinikker og skadeklinikker
At lægebemandede almen medicinske konsultationer, som i vagttid varetager akut opstå-
et og forværret sygdom samt mindre skader m.v., som ved telefonvisitation vurderes ikke
at kræve sygehusbehandling, men som heller ikke vurderes at kunne vente til en indsats
næste hverdag i almen praksis eller ved sygehusambulatorium, i fremtiden bør benæv-
nes ’akutklinik’.
Sygeplejebemandede behandlingssteder som udelukkende varetager behandling af visi-
terede småskader uden lægelig tilstedeværelse bør benævnes ’skadeklinik’. Betegnelsen
’skadestue’ bør forlades, da den kan skabe uklarhed om tilbud og kompetenceniveau.
9
Kompetencer og lokalisering af akutklinikker
At behandlingen på akutklinikker varetages af speciallæger i almen medicin eller læger
med tilsvarende kompetencer i samarbejde med sygeplejersker, gerne med uddannel-
se inden for det akutmedicinske område, og andre relevante faggrupper med særlig
kompetence. Ved inddragelse af øvrige speciallæger til varetagelse af almen medicinske
konsultationstilbud i vagttid, herunder til skader, særlige patientgrupper som børn m.v.,
skal dette være velbegrundet, og ske under hensyntagen til den mest hensigtsmæssige
opgavevaretagelse og ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen. For at sikre tæt
samarbejde med mulighed for deling af udstyr, kompetencer og ressourcer, og for hurtig
og let videre visitation, kan akutklinikker med fordel placeres på akutsygehuse sam-
lokaliseret med akutmodtagelser. Modeller med fælles data- og kvalitetsorganisation,
enstrenget ledelse m.v. bør udvikles og afprøves. For akutklinikker, der placeres uden for
akutsygehuse af hensyn til for eksempel geografisk bredde i tilbud, bør der sikres faste
samarbejdsaftaler med akutsygehus, så der sikres hurtig overflytning dertil ved behov
for indlæggelse til sygehusbehandling.
10
Styrket samarbejde omkring almen medicinske tilbud i vagttid
At samarbejdet mellem den kommunale sygepleje og de almen medicinske tilbud i
vagttid styrkes og udvikles, herunder muligheden for at der indgås nærmere aftaler om
samarbejdet i relation til eksempelvis sygebesøg.
Kompetencer og kvalitet i den præhospitale indsats 
For at sikre et entydigt fokus på kvalitetsudvikling og bedre sammenhæng mellem den præho-
spitale indsats og de øvrige dele af sundhedsvæsenet er det hensigtsmæssigt, at det sundheds-
faglige ansvar for alle præhospitale indsatser præciseres, herunder ved fastlæggelse af rammer
for patientbehandling og kvalitetsudvikling i både AMK-vagtcentralen, ambulancetjenester,
akutbiler m.v., så der placeres et entydigt sundhedsfagligt ansvar i de præhospitale organisati-
oner.
Ved planlægning og dimensionering af de grundlæggende og specialiserede kompetencer i
den præhospitale indsats skal alle ressourcer ses i en sammenhæng. Planlægningen afhænger
desuden af regionernes geografi, befolkningstal- og tæthed samt antallet af akutsygehuse med
akutmodtagelse.
Af sundhedsfaglige og organisatoriske årsager er præhospitale akutlæger i den danske præho-
spitale indsats centrale, og beskrivelsen af den præhospitale akutlæge fremgår af boks 9.
Sundhedsstyrelsen
95
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0096.png
Boks 9
Definitioner på præhospitale akutlæger
Den præhospitale akutlæge er en speciallæge med erfaring og særlige kompetencer
i præhospital indsats. I en dansk kontekst varetages funktionen af speciallæger i anæ-
stesi og intensiv medicin med særlige kompetencer i præhospital indsats. Definition
følger VEJ nr. 9321 af 01/04/2017.
I daglig tale har betegnelsen ”akutlæge” været anvendt, men da det kan forveksles
med betegnelse på den nye speciallæge i akutmedicin (som bør betegnes ’akutmedi-
ciner’), bør betegnelsen ’præhospital akutlæge’ fortrækkes fremadrettet.
Præhospitale akutlæger disponeres til de mest komplekse og akutte tilstande præhospitalt.
Præhospitale akutlæger skal have specialiserede kompetencer inden for akut og prioriteret
håndtering af den akut syge eller tilskadekomne patient (ABCDE). Dette indbefatter blandt
andet grundlæggende kompetencer og daglig rutine i forhold til avanceret luftvejshåndtering,
herunder intubering og respiratorbehandling, varetagelse af specialiseret vurdering og visitati-
on på skadestedet samt fuld kompetence til anvendelse af al relevant livreddende medicin m.v.
Inden for udvalgte akutte tidskritiske tilstande er der evidens for øget overlevelse ved brug af
præhospitale akutlæger.
Derudover benytter nogle regioner præhospitale akutlæger til særopgaver som interhospitale
transporter med kritisk syge og ustabile patienter. Endelig har alle regioner specialuddannede
præhospitale akutlæger til funktionen som ’Indsatsleder Sund’ til ledelse af større skadesteder
og beredskabshændelser.
På tværs af landet bør anvendelsen af præhospitale akutlæger foregå efter fælles principper
for at sikre ensartet kvalitet i tilbud til alle borgere. Dette gælder særligt ved de akutte og kom-
plekse tilstande, hvor der er evidens for, at behandling af en præhospital akutlæge giver øget
overlevelse og mindre sygelighed for patienten (hjertestop uden for hospital, hovedtraume
eller andet kompliceret traume).
Præhospitale akutlæger bør have en organisatorisk og faglig tilknytning til akutsygehusene i
forhold til vedligeholdelse af kompetencer, kendskab til sygehusorganisation m.v. Der bør des-
uden være etableret fastlagte rammer om samarbejde mellem akutsygehuse og akutlægebiler.
Det samlede antal af akutlægebiler bør tage hensyn til den enkelte regions geografi, befolk-
ningstal- og tæthed, akutsygehusenes placering og kapacitet samt muligheder for anvendelse
af akutlægehelikopter.
96
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0097.png
På den baggrund anbefales det:
11
Disponering af præhospital akutlæge
At der for patienter med tidskritiske tilstande, herunder hjertestop, hovedtraume og
andre svære traumer, sikres hurtig adgang til præhospital behandling, visitation og triage
ved præhospital akutlæge. Den præhospitale akutlæge kan disponeres til skadested med
akutlægebil eller med akutlægehelikopter, der regionalt bør planlægges på baggrund af
nationale faglige principper som blandt andet tager hensyn til geografi, trafikforhold,
befolkningstæthed, sygdoms- og skademønstre, samt biler og helikopteres indbyrdes
placering.
I tråd med blandt andet anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens akutrapport fra 2007, admini-
streres akutlægehelikopterordningen af regionerne i fællesskab. De fire akutlægehelikoptere
er placeret i henholdsvis Ringsted, Billund, Skive og Aalborg, og de indgår således i ét tværre-
gionalt beredskab og visiteres af regionernes fem AMK-vagtcentraler ud fra én fællesregional
retningslinje.
Akutlægehelikopterne benyttes primært ved akutte livstruende tilstande langt fra landets
specialiserede hospitaler, hvorved der sikres både hurtig adgang til præhospital speciallæge-
behandling og hurtig transport til sygehus, herunder til højt specialiserede og centraliserede
behandlingstilbud som for eksempel ballonudvidelser og trombektomi. Samtidig prioriteres
akutlægehelikopterne til landets mindre øer, også ved mindre alvorlige tilstande, så der und-
gås lange vente- og transporttider.
Med udbygningen af den nationale kapacitet med fire akutlægehelikoptere kan disse med
fordel inddrages mere systematisk i forhold til interhospitale transporter, særligt ved transport
af patienter mellem sygehuse, over lange afstande af kritisk syge patienter med behov for læge-
ledsagelse. Der kan både være tale om akutte transporter, det vil sige kritisk syge og ustabile
patienter med akut og tidskritisk behov for overflytning, samt planlagte eller sub-akutte trans-
porter, med kritisk syge, men stabile patienter, med behov for overflytning til sygehus med
højere specialiseringsniveau.
På den baggrund anbefales det:
12
Anvendelsen af akutlægehelikopter
At akutlægehelikopterne fortsat prioriteres til tidskritiske tilstande og skader, men frem-
over også kan bruges i udvalgte tilfælde ved akutte og sub-akutte overflytninger mellem
sygehuse til kritisk syge patienter, der har behov for behandling på højere specialise-
ringsniveau, og hvor tidsfaktoren er vigtig.
For at imødekomme den stigende kompleksitet i både patientgrundlag og i organiseringen
i det samlede akutsystem bør der ske en yderligere styrkelse og udvikling af kompetencerne
hos de forskellige faggrupper i den fremtidige præhospitale indsats, herunder særligt vedrø-
rende ambulancebehandlere med særlig kompetencer (paramedicinere), se evt. ordliste. Det
er væsentligt, at ambulancebehandlere med særlig kompetencer (paramedicinere) rustes til
den fremtid, der venter dem. Man bør se på, hvordan paramedicineren på sigt kan varetage fle-
re opgaver og få øget ansvar i både den præhospitale indsats og i den samlede akutindsats. Det
bør således undersøges, hvordan man kan sikre udvikling og løft af faggruppens kompetencer.
Sundhedsstyrelsen
97
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0098.png
Uddannelserne blev omlagt i 2019, og det vil derfor være relevant inden for de kommende
år at lave en evaluering, som bl.a. kan have fokus på opnåede kompetencer, rekruttering, fast-
holdelse, karriereudviklingsmuligheder m.v., og som bør perspektiveres i forhold til både den
faglige og teknologiske udvikling på det præhospitale område og den generelle udvikling i
sundhedsvæsenet, herunder paramedicineres muligheder for videre karriereforløb i sund-
hedsvæsenet.
I dag er uddannelsen til paramediciner en overbygning på uddannelsen til ambulancebehand-
ler. I modsætning hertil er uddannelsen til paramediciner på bachelorniveau i for eksempel
Norge og England. På sigt kan det overvejes, om området kan styrkes ved, at der etableres en
sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse, hvor paramedicineren vil blive en sund-
hedsperson i relation til bestemmelserne i sundhedslov, autorisationslov samt klage- og
erstatningslov. Med en professionsbacheloruddannelse vil paramedicinerne få en mellemlang
videregående praksisnær uddannelse, som vil udbygge og styrke paramedicinerens sundheds-
faglige kompetencer og karrieremuligheder i sundhedsvæsenet.
En opkvalificering af de paramedicinske kompetencer, uanset om det sker inden for eksiste-
rende rammer eller på sigt gennem etablering af en professionsbacheloruddannelse, bør sikre
brede kompetencer i forhold til udfordringerne i den samlede akutindsats, herunder kompe-
tencer inden for pædiatri, psykiatri, multisygdom, sociale problemer, samt håndtering af sam-
arbejde på tværs i forhold til praksissektor, kommunerne, sygehuse m.v.
På den baggrund anbefales det:
13
Styrke robustheden og paramedicinerens rolle i det samlede akutsystem
At uddannelserne til ambulancebehandler på sigt evalueres med fokus på opnåede kom-
petencer, rekruttering, fastholdelse, karriereudviklingsmuligheder m.v. Evalueringen bør
perspektiveres i forhold til både den faglige og teknologiske udvikling på det præhospi-
tale område og den generelle udvikling i sundhedsvæsenet, herunder paramedicineres
muligheder for videre karriereforløb i sundhedsvæsenet. Som opfølgning på evalue-
ringen bør Sundhedsstyrelsen sammen med relevante myndigheder og aktører drøfte
behov og muligheder for at styrke paramedicinerens rolle, herunder undersøge, hvordan
man kan sikre udvikling og løft af kompetence. I den forbindelse bør det vurderes, om
der på sigt skal ske justeringer i uddannelsen, herunder yderligere styrkelse af efter- og
videreuddannelsen til paramediciner.
Regionerne kan med fordel etablere udrykningstjenester i form af udgående akutfunktioner
til særlige målgrupper af patienter med psykisk sygdom, for eksempel hvor politi og sund-
hedsfagligt personale sammen tager ud til patienten
12
. De udgående funktioner bør kunne
komme ud til patienter med psykisk sygdom, herunder patienter i kommunale botilbud. De
udgående funktioner bør samarbejde med både de kommunale socialfaglige akuttilbud og
sundhedsfaglige akutfunktioner.
12 Den daværende regering afsatte 80 mio.kr. på Finansloven 2018 til akutte psykiatriske udrykningstjenester,
som går til alle regioner.
98
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0099.png
På den baggrund anbefales det:
14
Regionale tilbud til patienter med psykisk sygdom
At regionerne i vagttid etablerer rådgivende og evt. udgående funktioner med særlige
sundhedsfaglige kompetencer i forhold til akut indsats til patienter med psykisk sygdom
i risiko for akut indlæggelse eller tvangsindlæggelse med henblik på at styrke en tidlig og
tilgængelig indsats.
Den kommunale sygeplejes rolle i den akutte sundhedsindsats 
Et mere effektivt sundhedsvæsen hvor den akutte patient modtager den rette indsats, som
vedkommende har bedst gavn af, og et sundhedsvæsen der samtidig sikrer mere sammen-
hængende indsatser, der så vidt muligt gives i eget hjem og i nærmiljøet, kræver en løbende
udvikling af den kommunale sygepleje, blandt andet etablering og udbygning af kommunale
akutfunktioner. En kommunal akutfunktion er et særligt døgndækkende tilbud i den kom-
munale sygepleje, der varetages af sygeplejersker med særlige kompetencer i forhold til vur-
dering, pleje og behandling jf. ordlisten. Sundhedsstyrelsen udsendte i 2017 anbefalinger for
den faglige organisering af de kommunale akutfunktioner, der beskrev de overordnede ram-
mer for de kommunale akutfunktioner. Inden for disse rammer, er det styrelsens vurdering,
at kommunerne har valgt at organisere sig meget forskelligt i forhold til faglige kompetencer,
rammer, tilbud, faciliteter, og samarbejde med sygehus og praksissektor, og det er forskelligt,
hvordan kravene i kvalitetsstandarderne vægtes. Denne variation i tilrettelæggelsen af de kom-
munale akutfunktioner på tværs af landets kommuner kan af de øvrige aktører opleves som
en udfordring i forhold til at skabe sammenhæng i det akutte patientforløb og muligheden for
at gøre brug af det rette tilbud til patienter (36)).
Samarbejdet mellem den kommunale sygepleje og de øvrige akutte sundhedstilbud er cen-
tralt før, under og efter at patienten har været i kontakt med akutmodtagelse, almen praksis
eller præhospital indsats. Mange ældre medicinske patienter og patienter med kronisk syg-
dom i akutmodtagelserne kan have behov for en hurtig indsats på en af akutsygehusets senge-
afdelinger. Disse patienter er ofte kendetegnet ved at have et forløb i både kommunen og på
sygehus, hvor de modtager indsatser, og de kan derfor have behov for at kunne komme hurtigt
ind på sygehuset i tilfælde af akut forværring af den kendte sygdom. Denne patientgruppe er
i særlig risiko for akutte indlæggelser og genindlæggelser. Når flere patienter sendes hjem fra
akutmodtagelsen med et fortsat behov for sygeplejefaglige indsatser, stiller det krav om aftaler
mellem sygehus og kommune herom, til kommunernes organisering, og krav til sygehus og
almen praksis om entydighed om det lægelige behandlingsansvar og om hurtig og fleksibel
kommunikation med det kommunale plejepersonale. Der er behov for, at samarbejdet går
begge veje, og at der sikres en god kommunikation med henblik på sparring og faglig rådgiv-
ning. Derudover bør der være en aftalt indgang til den kommunale sygepleje døgnet rundt.
Der er behov for, at samarbejdet mellem sygehus og kommune fortsat styrkes. Der er flere
gode erfaringer at bygge på med tværsektorielle og tværfaglige organiseringer, teams m.v.
Formålet kan blandt andet være at tilbyde akutte indsatser til patienter i eget hjem, i tæt, syste-
matisk samarbejde med sygehus og praktiserende læger/vagtlæger, så borgerne oplever et
sømløst og sammenhængende forløb på tværs af sektorer.
Da sygeplejen, herunder den kommunale akutfunktion, modtager patienter både fra almen
praksis og vagtlæger samt patienter udskrevet fra sygehusafdelinger, er der behov for klare
Sundhedsstyrelsen
99
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0100.png
retningslinjer og tydelig kommunikation om, hvem der har det lægelige behandlingsansvar
for patienten.
Ved en akut indlæggelse kan fremskudt visitation og andre former for forløbskoordination
være gavnligt i forhold til at understøtte en hensigtsmæssig overgang, når en patient skal til-
bage til eget hjem efter en akut sygehuskontakt. Det kan eksempelvis være relevant for ældre
medicinske patienter eller patienter med psykisk sygdom. En fremskudt visitation kan inde-
bære, at akutmodtagelsen og kommunale visitatorer kan kommunikere direkte med hinanden
enten telefonisk, via skærmløsning eller ved fysisk tilstedeværelse. Det skal bidrage til eksem-
pelvis at kommunen hurtigt kan vurdere behovet for kommunale indsatser efter udskrivelse
samt vurdere og sparre med sygehuspersonalet om patienter, som eventuelt kunne have gavn
af en indsats i kommunen for dermed at målrette kommunens indsats til borgeren.
Samarbejdet omkring gensidig rådgivning og sparring om konkrete patientforløb kan udvik-
les fremadrettet. Rådgivning og sparring skal dels styrke gensidig viden og kendskab til, hvor-
dan kommune, almen praksis og region kan samarbejde om den akutte patient, dels styrke
visitationen via specialviden/erfaring og understøtte, at patienten modtager den rette indsats.
Rådgivningen kan for eksempel finde sted via en telefonisk indgang til kommunen, eksempel-
vis til sygeplejen eller lignende funktion, der har et bredt kendskab til kommunens indsatser
og tilsvarende indgang til sygehuse og lægepraksis, der kan benyttes ved akut opstået behov.
En sådan gensidig indgang kan tilrettelægges, så der for alle parter er adgang i relevante tids-
rum i løbet af døgnet – også eftermiddag og aften -, og kan samtidig understøtte, at der skabes
et fagligt miljø for den telefoniske rådgivning, hvor der oparbejdes og udveksles viden om
målgruppen.
I samarbejdet mellem den kommunale sygepleje og den regionale akutindsats, både på syge-
huse og i det præhospitale, bør der fremadrettet udvikles rammer for bedre fælles udnyttelse
af kompetencer, faciliteter og udstyr på tværs af sektorer. I udviklingen af dette samarbejde
er det blandt andet væsentligt at få fastlagt klarere rammer for de enkelte personalegruppers
behandlingsansvar, herunder sygeplejerskers virksomhedsområde og det lægelige behand-
lingsansvar ved delegation.
Patienter med psykisk sygdom har en betydelig overdødelighed som blandt andet skyldes
underbehandling af samtidig somatisk sygdom. Det er derfor vigtigt, at de samlede kommu-
nale sundhedsfaglige kompetencer bringes bedre i spil også for patienter med psykisk syg-
dom, og i den forbindelse kan der være behov for et øget samarbejde mellem den kommunale
sygepleje, herunder akutfunktioner og de psykosociale akuttilbud.
På den baggrund anbefales det:
15
Krav og anbefalinger til kommunal sygepleje og kommunale akutfunktioner
At der på tværs af landet sikres fortsat udvikling af den kommunale sygepleje i forhold til
at indgå i samarbejdet omkring den akutte patients forløb. Erfaringer med implemente-
ring af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder fra 2017 skal vurderes med henblik på en
opdatering af anbefalingerne, herunder i forhold til om der skal etableres bindende krav
fx således, at alle kommuner skal kunne tilbyde indsatser i kommunale akutfunktioner
ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at etablere kommunale akutfunktio-
ner. Derudover bør det sundhedsfaglige tilbud i de kommunale akutfunktioner på sigt
også kunne omfatte andre problemstillinger end de rent somatiske, og der bør sikres
100
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0101.png
samarbejde med den kommunale psykosociale indsats, ligesom der bør sikres ensartet
mulighed for lægefaglig rådgivning til alle kommuner. Det vil desuden være hensigts-
mæssigt at se på, hvordan den samlede kommunale sygepleje kan rustes i varetagelsen af
den komplekse sygepleje for dermed at give kommunerne bedre muligheder for at agere
i den akutte sundhedsindsats.
16
Samarbejde mellem regionale og kommunale akuttilbud
At samarbejdsformer mellem regionale akuttilbud og den kommunale sygepleje, her-
under akutfunktioner opbygges og udvikles, eksempelvis på baggrund af læring fra
erfaringerne med fremskudt kommunal visitation på akutsygehuset, tværsektoriel kom-
petenceudvikling, fælles retningslinjer og kommunikationsveje mellem regionale og
præhospitale organisationer og den kommunale sygepleje. Samt at der sikres klare ret-
ningslinjer og tydelig kommunikation om, hvem der har det lægelige behandlingsansvar
for patienten.
Nye rammer for akutsygehus og akutmodtagelse
Der er 21 sygehuse med somatiske akutmodtagelser i Danmark. Derudover modtager Rigsho-
spitalet også et bredt udsnit af somatiske patienter med akut opstået svær sygdom eller skade,
og er således også et somatisk akutsygehus, selvom der ikke er en egentlig akutmodtagelse på
sygehuset. På en række af disse akutsygehuse er der psykiatriske afdelinger på samme matrikel
som det somatiske sygehus, og med større eller mindre grad af integration mellem psykiatrisk
og somatisk akutmodtagelse, men somatik og psykiatri er organisatorisk opdelt i alle regioner.
Mange steder er somatiske og psykiatriske sygehusfunktioner geografisk adskilt med separate
akutmodtagelser.
Traditionelt har man således talt om 21 akutsygehuse, som imidlertid kun beskriver de 21
sygehusmatrikler, der har en somatisk akutmodtagelse. Med en bredere definition af akutte
sygehusfunktioner, som omfatter både somatik og psykiatri, og hvor der kan være tale om
sammenhængende sygehusdrift på enten én samlet matrikel eller på nærtstående matrikler,
vil der som beskrevet i kapitel 3 reelt være tale om i alt 32 akutte sygehusenheder eller syge-
husmatrikler i Danmark. Heraf er nogle rent somatiske, nogle rent psykiatriske, nogle med
både psykiatri og somatik, og et enkelt (Rigshospitalet) er et traumesygehus med udvalgte
fortrinsvist højt specialiserede akutte funktioner.
Akutsygehusene er af meget forskellig størrelse, har forskelligt befolkningsunderlag og specia-
ledækning, både hvad angår bredde og specialiseringsniveau. Der er i realiteten stor forskel på,
hvilke patienter, der kan modtages, udredes og behandles på de forskellige akutsygehuse. Det
stiller store krav til visitationen og til koordinations- og samarbejdsaftaler med andre akut-
sygehuse om udredning og behandling af patienterne. Det stiller tillige krav om et aftalt og
velfungerende samarbejde mellem akutmodtagelse og akutsygehus, og mellem akutsygehus
og øvrige sygehuse og primær sektor med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt patientflow
og overgange, og dermed undgå ventetid og kødannelse, der har betydning for kvalitet, effekti-
vitet og patientoplevelse.
Der er samtidigt behov for generelt at fastlægge en mere tydelig fælles terminologi på områ-
det. Overordnet kan akutsygehusene, både somatiske og psykiatriske, fremadrettet beskrives
i tre kategorier, idet det bemærkes, at en række somatiske akutsygehuse, og alle psykiatriske
akutsygehuse, organisatorisk er en del af større sygehusenheder med sygehusdrift på flere
matrikler. Sundhedsstyrelsen vil således fremadrettet bruge følgende betegnelser om sygehu-
Sundhedsstyrelsen
101
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0102.png
se, der modtager akutte patienter: akutsygehus, akutsygehus med særlig geografi og traumesy-
gehus. Se boks 10 og ordlisten for en detaljeret beskrivelse heraf.
Ud over akutsygehuse er der specialsygehuse, der primært modtager patienter til elektiv
behandling. For uddybende beskrivelse heraf se boks 10 og ordlisten.
Boks 10
Definitioner på akutsygehuse, traumesygehuse og specialsygehuse
Akutsygehuse,
varetager langt de fleste tilfælde af akut opstået eller forværret syg-
dom eller skade – enten somatisk eller psykisk eller begge dele – fra eget optageom-
råde, og kan således også modtage uvisiterede patienter med akut sygdom eller mis-
tanke herom, som kan kræve medvirken af flere specialer og fagligheder i udredning
og behandling, herunder også traumer, som kan håndteres på hovedfunktionsniveau.
Akutsygehuse forventes planlagt ud fra et befolkningsunderlag på 200.000 – 400.000
borgere. Alle relevante akutte specialer skal være repræsenteret på matriklen, afhæn-
gigt af om der er tale om et akutsygehus, der alene modtager akutte somatiske patien-
ter, alene modtager akutte psykiatriske patienter, eller om der er tale om et akutsyge-
hus, der modtager begge typer patienter. Akutsygehusene kan i varierende omfang
have specialfunktioner, herunder højtspecialiserede funktioner. Ligeledes kan det
variere, hvilke akutte specialer der er til rådighed på sygehuset, dog under hensyn til
anbefaling 24-28. Der skal være velfungerende samarbejdsaftaler, herunder faste afta-
ler om ansvars- og kompetenceforhold, på tværs af specialer og på tværs af somatik
og psykiatri, særligt hvor den psykiatriske akutmodtagelse ligger geografisk adskilt fra
den somatiske. Efter hidtidige anbefalinger forventes al indlæggelse på somatisk akut-
sygehus at være enten visiteret eller indbragt med ambulance. Vedrørende psykiatriske
akutsygehuse er der variation på tværs af landet i forhold til krav til visitation.
Akutsygehuse med særlig geografi,
tidligere kaldet akutsygehuse med ø- eller ø-lig-
nende status, er nogle få mindre sygehuse med begrænsede kompetencer og vagt-
beredskab, der er placeret, hvor helt særlige geografiske forhold gør det nødvendigt
og hensigtsmæssigt, at der kan varetages behandling af akut sygdom og skade. I den
nuværende nationale sygehusplanlægning gælder dette blandt andet for de somatiske
sygehuse på Bornholm, i Thisted og i Nykøbing Falster. Denne type akutsygehus vil
typisk kunne varetage behandling af akut sygdom og skade af et begrænset omfang
og kompleksitet. Sygehusene kan modtage udvalgte uvisiterede patienter med akut
sygdom, eller mistanke herom, men der vil typisk skulle foreligge regionale retnings-
linjer og samarbejdsaftaler for præhospital visitation, overflytning til større akutsygehus,
brug af telemedicin m.v. Disse sygehuse forventes at være planlagt med et væsentligt
mindre befolkningsunderlag end 200.000.
Traumesygehuse
er somatiske akutsygehuse med et traumecenter og relevante
specialfunktioner, som kan behandle meget alvorligt syge, herunder svært tilskade-
komne patienter. Målgruppen for traumesygehuset omfatter patienter med skader i
flere organsystemer, patienter hvor der på skadestedet eller andet sygehus er kon-
stateret komplicerede skader, patienter med meget alvorlig sygdom, eller patienter
der har anden betydende konkurrerende sygdom (komorbiditet). Det somatiske trau-
102
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0103.png
mesygehus forventes således, med enkelte undtagelser (for eksempel børnekirurgi,
trykkammerbehandling og replantation af afrevne fingre) at kunne varetage samtlige
akutte somatiske sygdoms- og skadestilfælde, der indbringes eller henvises til sygehu-
set. Det forudsættes, at disse sygehuse er planlagt med et befolkningsunderlag, der er
væsentligt større end 400.000, og at der er tale om et sygehus med Sundhedsstyrel-
sens godkendelse efter sundhedslovens §207-209 til varetagelse af relevante special-
funktioner inden for traumebehandling, intensiv behandling m.v.
Specialsygehuse er
sygehuse - både somatiske og psykiatriske – der som udgangs-
punkt modtager patienter til planlagt behandling. Specialsygehuse og andre institutio-
ner, herunder almen praksis, akutklinikker m.v. kan dog i begrænset omfang varetage
behandling af akut opstået sygdom og skade.
Patienter med medicinske sygdomme kan således i et vist omfang modtages akut
på specialsygehuse, dog kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede
funktioner fx patienter med åben indlæggelse, patienter med kendt medicinsk sygdom
eller patienter i palliativt forløb. Der kan herudover i mindre omfang modtages visitere-
de akutte medicinske patienter med nyopstået sygdom, dog aldrig såfremt det drejer
sig om børn eller ved mistanke om sygdom, der er defineret som en specialfunktion fx
mistanke om meningitis, sepsis mv. Såfremt der modtages akutte patienter på special-
sygehus, skal der være adgang til relevante lægefaglige specialer med mulighed for
assistance fra speciallæge i anæstesiologi umiddelbart.
Derudover skal der foreligge klare visitationsretningslinjer og en fast samarbejdsaftale
med et akutsygehus, herunder om viderevisitation til relevant afdeling eller akutmodta-
gelse. Ved tvivl skal patienten altid visiteres til akutsygehus.
I det omfang der på regionale specialsygehuse derudover mere systematisk modtages
og indlægges akutte visiterede patienter, forventes det at være overgangsordninger
indtil ibrugtagning af de nye sygehusbyggerier.
I det følgende anvendes betegnelserne ovenfor, og akutsygehuse anvendes til betegnelse af
de sygehuse (sygehusmatrikler), både somatiske og psykiatriske, der modtager patienter med
skader eller med akut opstået eller forværret sygdom.
Opgaven der kan varetages afhænger af, hvilken type akutsygehus der er tale om, og det er
hensigtsmæssigt, at det fremstår tydeligt, hvad der kan forventes af de forskellige typer akutsy-
gehuse. Herunder hvilke patienter der kan modtages, og hvilke opgaver akutsygehusene kan
varetage. Dertil kommer, at det er væsentligt at sikre, at patienter visiteres til det rette tilbud
på rette tid også i de tilfælde, hvor der opstår behov for ny visitation efter modtagelse i akut-
modtagelse, på specialafsnit mv. Der bør derfor foreligge klare procedurer for overdragelse af
patienter på akutsygehuset mellem akutmodtagelse og relevante specialafdelinger, mellem
somatiske og psykiatriske akutsygehuse, mellem specialsygehuse og akutmodtagelser og
mellem sygehus og primær sektor, således at overflytninger og overgange sker uden unødig
forsinkelse. Det er samtidig afgørende, at sammenhængen og samarbejdet mellem somatik og
psykiatri understøttes, og der bør sikres faste samarbejdsaftaler mellem somatik og psykiatri
de steder, hvor dette ikke er samlet.
Sundhedsstyrelsen
103
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0104.png
På den baggrund anbefales det:
17
Akutsygehusets opgaver
At et akutsygehus som varetager
både somatik og psykiatri
døgnet rundt skal kunne
modtage patienter med alle typer af skade, herunder traumer som kan håndteres på
hovedfunktionsniveau, samt akut opstået eller forværret sygdom, fraset udvalgte tilstan-
de som præhospitalt skal visiteres direkte til andet akut- eller traumesygehus med rele-
vante specialfunktioner.
At et
somatisk akutsygehus
døgnet rundt skal kunne modtage patienter med alle typer
af somatisk skade, herunder traumer som kan håndteres på hovedfunktionsniveau, samt
akut opstået eller forværret somatisk sygdom, fraset udvalgte tilstande som præhospitalt
skal visiteres direkte til andet akut- eller traumesygehus med relevante specialfunktioner
At et
psykiatrisk akutsygehus
døgnet rundt skal kunne modtage alle patienter med akut
opstået eller forværret psykisk sygdom samt patienter med psykisk belastning, der kræ-
ver akut intervention.
Børn og unge under 18 år med akut opstået eller forværret psykisk sygdom bør kun
modtages på sygehusmatrikler med børne- og ungdomspsykiatri.
At alle akutsygehuse skal:
z
kunne sikre umiddelbar diagnostik og behandling på speciallægeniveau for alle akut-
te patienter. For psykiatriske akutsygehuse skal umiddelbar diagnostik og behandling
varetages af relevante lægelige kompetencer
z
have faciliteter og kompetencer til at stabilisere patienter, at sikre relevant umiddel-
bar udredning og diagnostik, at iværksætte og behandle intensivt og til at udføre
livreddende og førlighedsbevarende behandling
z
have klare procedurer for overdragelse og samarbejde:
y
fra akutmodtagelse til relevant specialafdeling, uanset om det er på samme eller
anden matrikel
til akutmodtagelse fra andre dele af sygehuset og specialsygehuse, hvis der opstår
behov herfor
fra akutmodtagelse til kommunalt tilbud
mellem henholdsvis psykiatrisk akutmodtagelse og de psykiatriske specialer og
somatisk akutmodtagelse og somatiske specialer i øvrigt
y
y
y
z
tilbyde den specielle pleje og behandling, der skal ydes til ældre og skrøbelige patien-
ter i form af eksempelvis rolige omgivelser og kendskab til ældres ændrede klinik og
behov i forbindelse med behandling.
Befolkningsunderlag for sygehusplanlægning
Sygehusbehandling kan i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan foregå på to overordne-
de niveauer; hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. Størstedelen af akutte patien-
ter varetages på hovedfunktionsniveau, mens en mindre del af de akutte patienter varetages på
specialfunktionsniveau.
104
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0105.png
I 2007 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at en akutmodtagelse skulle have et befolkningsunder-
lag på minimum 200.000, hvis man skulle varetage akutte patienter på hovedfunktionsniveau.
I forbindelse med udarbejdelse af de nye anbefalingerne har Sundhedsstyrelsen foretaget en
litteraturgennemgang for at efterprøve anbefalingerne fra 2007 vedrørende befolkningsunder-
laget, se bilag 8 i bilagsrapporten.
Generelt bekræfter litteraturgennemgangen, at vi i Danmark har anvendt fagligt relevante
befolkningsunderlag i planlægningen af akutte tilstande, der varetages på hovedfunktionsni-
veau, herunder det fastsatte minimum på 200.000. Det bemærkes desuden, at det for en række
almindelige tilstande som for eksempel pneumoni, appendicitis og hoftenær fraktur synes
forsvarligt, at disse varetages på mindre akutsygehuse, hvilket er relevant for akutsygehuse
med særlig geografi, mens en række andre tilstande som for eksempel sepsis, hjertesvigt og
gastrointestinal blødning med fordel kan visiteres til større akutsygehuse.
I Danmark er der på nuværende tidspunkt tre somatiske akutsygehuse med særlig geografi,
hvor man kan varetage visse akutte patienter, og hvor man vil have et tæt samarbejde med
andre akutsygehuse om patienter, man ikke kan varetage. Dertil kommer to psykiatriske
akutsygehuse, hvor der fremtidigt forventes et befolkningsunderlag på under 200.000. Det er
Sundhedsstyrelsens vurdering, at der i Danmark ikke vil være behov for flere akutsygehuse
med særlig geografi.
Det kan i visse tæt befolkede områder være relevant at planlægge med et befolkningsunderlag
på mere end 400.000 med henblik på at udnytte muligheder for stordriftsfordele, herunder
udnyttelse af personaleressourcer mm.
Sundhedsstyrelsen har med specialeplanlægningen igennem årene været med til at definere
de forskellige akutsygehuse gennem placering af specialfunktioner relateret til den akutte
patient og fastlagt rammerne for en lang række akutte sygehusfunktioner, både på hoved- og
specialfunktionsniveau, som for eksempel fødeområdet, traumer, patienter med blodprop i
hjerte- eller hjernekar, patienter med sepsis m.v. Befolkningsunderlag for relevante special-
funktioner fastlægges fortsat i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.
På den baggrund anbefales det:
18
Befolkningsunderlag for akutsygehuse 200.000 - 400.000
At akutsygehuse, både somatiske og psykiatriske, fortsat skal planlægges ud fra et befolk-
ningsunderlag på 200.000 - 400.000 borgere for så vidt angår hovedfunktionsniveau. På
baggrund af faglige, driftsmæssige og geografiske forhold kan det være hensigtsmæssigt
at planlægge akutte hovedfunktioner med et større befolkningsunderlag end 400.000.
For udvalgte grupper af patienter med akut opstået sygdom eller skade med en vis kom-
pleksitet, sjældenhed og særlige krav til kompetencer og ressourcer skal funktioner på
akutsygehuse planlægges ud fra et større befolkningsunderlag, som fastlægges i Sund-
hedsstyrelsens specialeplan.
Sundhedsstyrelsen
105
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0106.png
19
Befolkningsunderlag under 200.000
At hvor helt særlige geografiske forhold gør det nødvendigt og fagligt hensigtsmæssigt at
kunne modtage patienter med akut opstået eller forværret sygdom eller skade til syge-
husbehandling, kan akutsygehuse, både somatiske og psykiatriske, undtagelsesvist plan-
lægges med befolkningsunderlag mindre end 200.000. Disse mindre akutsygehuse med
særlige geografi forventes ikke at have fuld bredde i kompetencer og vagtberedskaber,
og skal derfor indgå i et fastlagt samarbejde med et eller flere større akutsygehuse med
henblik på at sikre optimal præhospital visitation samt understøttelse af varetagelsen af
akutfunktioner.
20 Krav til traumesygehuse
At traumesygehuse skal kunne modtage alle typer af akut opstået somatisk sygdom og
skade, også tilstande hvor kompleksitet, sjældenhed, kompetencer, ressourcer m.v. tilsi-
ger behandling på højt specialiseret niveau, fraset enkelte funktioner der i henhold til
den gældende specialeplan er samlet ét eller få steder i landet som eksempelvis replanta-
tion af afrevne fingre, børnehjertekirurgi, trykkammerbehandling m.v. Da terminologien
omkring traumefunktioner er uklar, og der kan være behov for præcisering af krav til
kompetencer og robusthed, skal relevante specialevejledninger revideres.
Visitation og modtagelse af patienter 
Alle regioner har visiterede somatiske akutmodtagelser, hvorimod regionerne har organiseret
sig forskelligt, når det gælder patienter med psykisk sygdom. Det er Sundhedsstyrelsens vurde-
ring, at det er hensigtsmæssigt, at hovedparten af patienterne visiteres således, at de modtager
fagligt relevante tilbud på rette tid. I begrænset omfang kan selvvisitation dog være relevant,
og her bør der foreligge klare retningslinjer.
Hovedparten af akutte patienter bør modtages i akutmodtagelsen på et akutsygehus, og kun
undtagelsesvist kan patienter med akut opstået sygdom modtages direkte på et specialafsnit.
Der ses i dag fortsat en stor variation på tværs af landets akutsygehuse blandt andet i forhold
til hvor mange indgange, den akutte patient har til sygehuset jf. kapitel 3, og det bør i de kom-
mende år ændres. Hvis det for udvalgte grupper af patienter er fagligt relevant, at patienten
modtages direkte på specialafsnit, skal der foreligge klare retningslinjer.
Ved modtagelsen af akutte patienter i en fælles akutmodtagelse er det hensigtsmæssigt, at sik-
re rammer, der tager hensyn til forskellige typer patienters behov fx. ældre medicinske patien-
ter med multisygdom, polyfarmaci, demens eller delir, der udgør en stigende del af de akutte
patienter, og som kan være i risiko for hurtigt yderligere funktionstab selv ved kort ophold
i akutmodtagelsen. Der kan være behov for at vurdere, om der er brug for tilstedeværelse af
særlige kompetencer fx speciallæge i geriatri. Tilsvarende bør modtagelse af børn foregå i
børnevenlige omgivelser, der er indrettet til at modtage børn og deres forældre, så der skabes
trygge rammer for behandlingen, ligesom patienter med psykisk sygdom tillige med andre
patientgrupper kan have gavn af omgivelser, der er tilpasset deres behov, og som understøtter
behandlingen.
106
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0107.png
På den baggrund anbefales det:
21 Visiteret modtagelse til akut sygehusbehandling
At modtagelse til sygehusbehandling af patienter med skader, eller med akut opstå-
et eller forværret sygdom, både psykisk og somatisk, skal være visiteret. For udvalgte
patientgrupper og tilstande, for eksempel fødsel, akut forværring af kendt sygdom, selv-
mordsforsøg, seksuelle overgreb m.v. kan selvvisitation være hensigtsmæssigt, og der bør
foreligge klare retningslinjer og patientinformation eksempelvis for brug af jordemoder-
telefon, åbne indlæggelser, brugerstyrede senge m.v.
22
Akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse på akutsygehus
At alle patienter med akut opstået eller forværret sygdom eller skade skal modtages i en
fælles akutmodtagelse på akutsygehuset. Dog kan det for udvalgte patientgrupper, for
eksempel kvinder i fødsel, præhospitalt diagnosticeret akut koronarsygdom, eller ind-
læggelse med tvang i henhold til psykiatriloven, være relevant med modtagelse direkte
på specialafsnit, og der bør foreligge klare procedurer samt relevant patientinformation
fx for brug af jordemodertelefon, åbne indlæggelser, brugerstyrede senge m.v. I akut-
modtagelsen bør der sikres omgivelser, som tager hensyn til forskellige typer patienters
behov, herunder eksempelvis børn og ældre medicinske patienter. Specialsygehuse kan
dog i begrænset omfang varetage behandling af akut opstået sygdom og skade. Se også
anbefaling 23.
23
Modtagelse af udvalgte patienter på specialsygehuse
At patienter med medicinske sygdomme i et vist omfang kan modtages akut på special-
sygehuse, dog kun for visiterede patientgrupper til fagligt velbegrundede funktioner fx
patienter med åben indlæggelse, patienter med kendt medicinsk sygdom eller patien-
ter i palliativt forløb. Der kan herudover i mindre omfang modtages visiterede akutte
medicinske patienter med nyopstået sygdom, dog aldrig såfremt det drejer sig om børn
eller ved mistanke om sygdom, der er defineret som en specialfunktion fx mistanke om
meningitis, sepsis mv. Såfremt der modtages akutte patienter på specialsygehus, skal der
være adgang til relevante lægefaglige specialer med mulighed for assistance fra special-
læge i anæstesiologi umiddelbart. Derudover skal der foreligge klare visitationsretnings-
linjer og en fast samarbejdsaftale med et akutsygehus.
Kompetence i akutmodtagelsen og på akutsygehuset
For at man i akutmodtagelsen og på akutsygehuse med høj faglig kvalitet kan vurdere, stabili-
sere og opstarte initial udredning og behandling af den akutte patient, er det en forudsætning,
at der er tilstrækkeligt og kompetent personale tilstede, herunder læger, sygeplejersker, social-
og sundhedsassistenter, terapeuter og andet personale med de relevante specifikke kompeten-
cer i akutmodtagelsen og på akutsygehuset.
For udvalgte lægefaglige specialer gælder der særlige assistancekrav for at sikre robusthed,
samarbejde og høj kvalitet. Der er i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning fastlagt defi-
nitioner og en terminologi på assistancekrav, der kan være relevant for både behandling på
hovedfunktionsniveau og specialfunktioner. De forskellige niveauer for assistance er beskrevet
i boks 11.
Sundhedsstyrelsen
107
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0108.png
Boks 11
Assistancekrav
Krav om
’umiddelbar assistance’
forstås sådan, at lægen kan være fysisk til stede hos
patienten inden for få minutter fra tilkald.
Krav om
’assistance inden for kort tid’
forstås sådan, at lægen kan være fysisk til stede
hos patienten inden for maksimalt �½ time fra tilkald.
Krav om
’umiddelbar adgang til telefonisk rådgivning’
forstås sådan, at lægen kan
kontaktes på telefon, med umiddelbart tilbagesvar, hvilket også kan omfatte tilbage-
kald på personsøger/SMS/telefonsvarer inden for få minutter.
I anbefalingerne fra 2007 var der særligt fokus på modtagelsen af den akutte patient i en fælles
akutmodtagelse, og her blev det defineret, hvilke lægefaglige specialer der umiddelbart skulle
være tilstede i selve akutmodtagelsen.
Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen via arbejdet med specialeplanlægning beskrevet hen-
holdsvis anbefalinger og krav til assistance for alle specialer på henholdsvis hovedfunktions-
niveau og specialfunktionsniveau i relation til det samlede akutsygehus, og hvad der således er
essentielle kompetencer for at kunne modtage akutte patienter på et sygehus. Den nuværende
specialeplan trådte i kraft i 2017, og heri har Sundhedsstyrelsen således inden for relevante
specialer beskrevet og opdateret anbefalinger i forhold til modtagelse på hovedfunktionsni-
veau og stillet krav i forhold til varetagelse af akutte patienter på specialfunktionsniveau
13
.
Anbefalinger til assistance på hovedfunktionsniveau i den gældende specialeplanen i relation
til den akutte indsats er, at følgende specialer skal være tilgængelige umiddelbart ved mod-
tagelse af akutte somatiske patienter i selve akutmodtagelsen: Anæstesiologi, gynækologi og
obstetrik, kirurgi, ortopædisk kirurgi samt pædiatri. For pædiatri og gynækologi og obstetrik
gælder det kun, såfremt de to specialer varetages på akutsygehuset. Dertil kommer, at det
anbefales, at der ved modtagelse af akutte somatiske patienter på hovedfunktionsniveau er
umiddelbar adgang til telefonisk rådgivning fra specialerne intern medicin: endokrinologi,
intern medicin: gastroenterologi og hepatologi, intern medicin: kardiologi, intern medicin:
lungesygdomme, intern medicin: nefrologi samt intern medicin: infektionsmedicin. Dette er
aktuelt gældende for alle akutsygehuse.
Siden den seneste specialeplan er der oprettet en ny speciallægeuddannelse i akutmedicin.
Den nye speciallæge i akutmedicin skal varetage en kernerolle i akutmodtagelsen i forhold til
at have særlige kompetencer og erfaringer i vurdering, stabilisering og opstart af initial udred-
ning og behandling af patienter med skade samt akut opstået eller forværret sygdom. I takt
med at der løbende bliver uddannet flere speciallæger i akutmedicin vil de således udgøre en
essentiel kompetence i akutmodtagelsen tillige med andre speciallæger med relevant kompe-
tence og erfaring.
13 I henhold til sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til specialfunktioner på regionale og
private sygehuse, mens Sundhedsstyrelsen kommer med anbefalinger på hovedfunktionsniveau.
108
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0109.png
Som beskrevet tidligere er der for specialerne psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri en stig-
ning i antallet af akutte patientforløb. De psykiatriske akutsygehuse har i dag dog ikke generelt
en speciallæge i front hele døgnet. Man bør på sigt styrke rammerne for varetagelsen af den
akutte behandling af psykiske sygdomme. Børn og unge under 18 år med akut opstået eller
forværret psykisk sygdom kun bør modtages på sygehuse med børne- og ungdomspsykiatri.
På den baggrund anbefales det:
24 Krav til assistance i akutmodtagelsen
At der i den
fælles akutmodtagelse
på et somatisk akutsygehus eller et akutsygehus, der
varetager både somatik og psykiatri, altid skal være mulighed for assistance umiddel-
bart af speciallæge med særlige kompetencer og erfaringer i vurdering, stabilisering og
opstart af initial udredning og behandling af patienter med skade samt akut opstået eller
forværret sygdom. Disse kompetencer opfyldes af det nye speciale i akutmedicin, og af
andre speciallæger med relevant erfaring og kompetencer. I den fælles akutmodtagelse
skal der desuden sikres nødvendige kompetencer hos øvrigt sundhedspersonale, her-
under terapeuter mfl., samt sygeplejersker med særlige kompetencer og erfaring i initial
vurdering, pleje og behandling af akutte patienter, der på sigt opfyldes af ny specialud-
dannelse i akutsygepleje. Såfremt der er tale om en somatisk akutmodtagelse, skal der
derudover etableres faste aftaler for samarbejdet med den psykiatriske akutmodtagelse.
Krav til assistance på akutsygehuset er beskrevet i anbefaling 26, 27 og 28.
25
Krav til assistance i psykiatrisk akutmodtagelse
At der hvor det ikke er geografisk muligt at samlokalisere somatik og psykiatri, på den
psykiatriske akutmodtagelse
skal sikres assistance umiddelbart af relevante lægeli-
ge kompetencer til at sikre vurdering, stabilisering og opstart af initial udredning og
behandling af patienter med psykisk sygdom, som kræver akut intervention, samt akut
opstået eller forværret psykisk sygdom. Det skal derudover være mulighed for at få
assistance inden for kort tid af speciallæge i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri.
I den psykiatriske akutmodtagelse skal der desuden sikres nødvendige kompetencer hos
øvrigt sundhedspersonale, herunder terapeuter mfl., samt sygeplejersker med særlige
kompetencer og erfaring i initial vurdering, pleje og behandling af akutte psykiatriske
patienter. Der skal derudover etableres faste aftaler for samarbejdet med den somatiske
akutmodtagelse.
Dertil kommer, at akutmodtagelsen ikke kan ses isoleret fra det samlede akutsygehus, og det
er væsentligt, at det er entydigt og fastlagt, hvilke kompetencer det samlede akutsygehus rum-
mer. Herunder hvilke lægefaglige specialer, der umiddelbart skal kunne bistå på akutmod-
tagelsen samt hvilke andre lægefaglige specialer, der skal være tilstede på akutsygehuset og
kunne assistere inden for kort tid eller ved assistance på anden vis fx telefonisk/telemedicinsk.
For intern medicin: kardiologi fremgår det aktuelt af gældende specialevejledning, at patien-
ten ved mistanke om akut, alvorlig hjertesygdom bør visiteres til modtagelse på sygehus, hvor
det er muligt at få assistance fra speciallæge i intern medicin: kardiologi inden for kort tid.
Formuleringen i specialevejledningen har givet anledning til forskellig tolkning, og det kardio-
logiske vagtberedskab varierer i dag på de forskellige akutsygehuse.
Sundhedsstyrelsen
109
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Det er fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at patienter med akut opstået hjertesygdom skal
visiteres til modtagelse på et akutsygehus med kardiologisk beredskab døgnet rundt. Det er
imidlertid ikke altid muligt præhospitalt at vurdere, om en patient har kardiologiske pro-
blemstillinger og dermed få visiteret patienten til et akutsygehus med kardiologisk beredskab,
hvorfor der kan være patienter på de øvrige akutmodtagelser, der har enten en primær eller en
sekundær kardiologisk problemstilling. Derudover kan en række allerede indlagte patienter
udvikle kardiologiske tilstande, som bør ses af en speciallæge i intern medicin: kardiologi. Det
er derfor styrelsens vurdering, at alle akutsygehuse bør kunne modtage patienter med akut
opstået hjertesygdom, og at patienter der modtages på akutsygehus bør kunne få foretaget en
vurdering af speciallæge i intern medicin: kardiologi inden for kort tid, herunder mulighed
for akut ekkokardiografi, og at der bør været et specialiseret kardiologisk afsnit på akutsygehu-
set. På akutsygehuse der varetager specialfunktioner skal det i henhold til specialeplanen være
muligt at få assistance fra en speciallæge i intern medicin: kardiologi umiddelbart. Sundheds-
styrelsen er samtidig opmærksom på, at der for akutsygehuse med særlig geografi kan være en
afvejning i forhold til, om der er tilstrækkeligt patientunderlag til, at man kan sikre faglighed i
vagtberedskabet. Her bør der etableres formaliserede samarbejdsaftaler omkring telemedicin-
ske løsninger med henblik på at sikre direkte kontakt til kardiolog i tilstedeværelsesvagt.
For en række andre specialer er der i henhold til gældende specialeplan anbefalinger på
hovedfunktionsniveau til assistance inden for kort tid, såfremt specialet varetages på akutsy-
gehuset. Det vedrører følgende specialer: Børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, karkirurgi,
neurokirurgi, neurologi, oto-rhino-laryngologi, thoraxkirurgi, urologi og radiologi. Såfremt et
speciale ikke er repræsenteret på en sygehusmatrikel, gælder assistancekravet for det pågæl-
dende speciale ikke på matriklen. Som tidligere beskrevet har akutsygehusene forskellige pro-
filer. Vedrørende assistance fra speciallæge i radiologi kan det i vagttid på visse akutsygehuse
være hensigtsmæssigt at organisere sig med en fælles virtuel beskriverenhed. I så fald skal der
foreligge klare visitationsretningslinjer, såfremt der bliver behov for invasiv radiologi.
Nogle særligt udsatte patientgrupper, eksempelvis patienter med psykisk sygdom, den ældre
medicinske patient og børn kan derudover have gavn af personale med særlige kompetencer,
hvilket bør tænkes ind, når akutsygehusene bemandes. Dette også set i lyset af den demogra-
fiske udvikling med flere ældre og flere med multisygdom. Modtagelse, pleje og pasning af
ældre medicinske patienter er tids- og ressourcekrævende, og det er derfor hensigtsmæssigt, at
der er adgang til tværfaglig geriatrisk kompetence i dagtid.
I tabellerne er fremadrettede anbefalinger og krav til assistance på hovedfunktionsniveau på
akutsygehuse samlet.
110
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0111.png
Tabel 10: Assistancekrav på alle akutsygehuse der varetager somatik
Akutmedicin* 
Anæstesiologi 
Mindst et af de  intern medicinske specialer
Kirurgi
Kardiologi 
Ortopædkirurgi**
Radiologi***
Umiddelbar
Umiddelbar
Umiddelbar
Umiddelbar
Kort tid
Umiddelbar
Kort tid
* Eller umiddelbar tilstedeværelse af speciallæge med relevant erfaring og kompetencer
** Kan afviges afhængig af lokale forhold
*** Kan i vagttid organiseres med fælles virtuel beskriverenhed
Tabel 11: Assistancekrav hvis specialet er repræsenteret på akutsygehuset
Pædiatri 
Gynækologi og obstetrik
Børne- og ungdomspsykiatri 
Karkirurgi
Neurokirurgi
Neurologi
Oto-rhino-laryngologi
Psykiatri
Thoraxkirurgi 
Urologi
Intern medicin: geriatri
Umiddelbar
Umiddelbar
Kort tid
Kort tid
Kort tid
Kort tid
Kort tid
Kort tid
Kort tid
Kort tid
Kort tid i dagtid
Endelig er det afgørende for patientforløbet, at arbejdet på akutsygehuset døgnet rundt tilret-
telægges således, at der er tilstrækkelige kompetencer til faglig ledelse af patientflowet i akut-
modtagelsen og på hele akutsygehuset, således at der sikres systematik i visitation, hensigts-
mæssige overgange internt på akutsygehuset og i forhold til andre sygehuse og primær sektor,
og den bedst mulige udnyttelse af kapaciteten både i og uden for sygehus. Lokalt skal der
ledelsesmæssigt sikres relevante aftaler om vagtberedskab og adgang til tilkald, disponering af
sengekapacitet, udskrivning m.v.
Sundhedsstyrelsen
111
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0112.png
På den baggrund anbefales det:
26 Krav til assistance på somatisk akutsygehus
At der på
akutsygehuset med somatiske funktioner
altid skal være mulighed for
assistance umiddelbart af speciallæger i anæstesiologi, i ét af de ni specialer inden for
intern medicin, kirurgi, samt i pædiatri og gynækologi-obstetrik, hvis disse to specialer
varetages på matriklen. Ved modtagelse af børn bør der være mulighed for assistance
fra plejepersonale uddannet til at varetage børns behov. Der skal være mulighed for
assistance inden for kort tid fra intern medicin: kardiologi; såfremt akutsygehuse med
særlig geografi, ikke har mulighed for dette, skal der etableres formaliseret samarbejde
med andet akutsygehus omkring telemedicinsk løsning, hvormed der sikres mulighed
for direkte kontakt til speciallæge i intern medicin: kardiologi inden for kort tid. Som
udgangspunkt skal der også være assistance umiddelbart af speciallæger i ortopædisk
kirurgi, men lokalt kan der afviges herfra efter konkret vurdering af omfang og tyngde af
skader, akutmedicinsk tilstedeværelse og kompetencer m.v., således at der er mulighed
for assistance inden for kort tid. Skrøbelige ældre udgør en væsentlig andel af patienter-
ne og kræver en særlig indsats og forløb. Det bør derfor tilstræbes, at der er adgang til
tværfaglig geriatrisk ekspertise i dagtid alle ugens dage.
27 Krav til assistance på akutsygehus med både somatik og psykiatri
At der på
akutsygehuset med både somatiske og psykiatriske funktioner og med fælles
akutmodtagelse
udover ovennævnte skal etableres faste aftaler for samarbejdet mellem
akutmedicin og psykiatriske specialer, og det skal være muligt at få assistance inden for
kort tid fra speciallæge i psykiatri eller i børne- og ungdomspsykiatri på matrikler, hvor
der modtages børn og unge med akutte psykiatriske problemstillinger.
28 Krav til assistance på psykiatrisk akutsygehus
At der på
akutsygehuset med psykiatriske funktioner
skal være mulighed for at få
assistance inden for kort tid fra speciallæge i psykiatri eller i børne- og ungdomspsykiatri
på matrikler, hvor der modtages børn og unge med akutte psykiatriske problemstillinger.
29 Flow på akutsygehuset
At arbejdet på akutsygehuset døgnet rundt skal være tilrettelagt således, at der er til-
strækkelige kompetencer til faglig ledelse af patientflowet i akutmodtagelsen og på hele
akutsygehuset, således at der sikres systematik i visitation og den bedst mulige udnyt-
telse af kapaciteten både i og uden for sygehus. Lokalt skal der ledelsesmæssigt sikres
relevante aftaler om vagtberedskab og adgang til tilkald, disponering af sengekapacitet,
udskrivning m.v.
112
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0113.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0114.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0115.png
8 
Vidensdeling
For at sikre visitation, diagnosticering og behandling af høj faglig kvalitet, er det en forudsæt-
ning, at nødvendig og relevant viden om den enkelte patient er tilgængelig for de sundheds-
professionelle. I det følgende kapitel beskrives først status og udfordringer relateret til udveks-
ling af centrale patientoplysninger på tværs af den akutte sundhedsindsats. Dernæst beskrives
muligheder og anbefalinger, der kan bidrage til at sikre høj kvalitet i behandlingen samt en
effektiv anvendelse af ressourcer, ved at de sundhedsprofessionelle får adgang til centrale
patientoplysninger med relevans for et konkret behandlingsforløb på tværs af myndigheder
og sektorer.
8.1 Status og udfordringer
Et patientforløb i den akutte sundhedsindsats skal ses som en del af et samlet patientforløb, og
som patient vil man have en forventning om, at den viden, der opsamles omkring ens person
som eksempelvis anamnese, prøveresultater mm. i løbet af patientforløbet, nemt og sikkert
overleveres fra en sundhedsperson til en anden, så al nødvendig relevant viden er tilgængelig,
når der skal diagnosticeres, træffes behandlingsvalg og lignende.
Dette er dog ikke tilfældet i dag, hvor den sundhedsprofessionelle i ét led af den akutte sund-
hedsindsats kan risikere at skulle udføre sit arbejde på baggrund af sparsomme oplysninger
om patienten, på trods af at der i et andet led af den akutte sundhedsindsats er tilgængelige
oplysninger om eksempelvis kronisk sygdom, allergier, medicinforbrug mm. Der er aktuelt
ikke etableret nemme og entydige kommunikationsveje for datadeling og udveksling af viden
i det enkelte patientforløb på tværs af sektorgrænser og fagfolk. Med ændringen af sundheds-
loven i 2018 (L127 om bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet mv.) blev det muligt for
sundhedspersoner på tværs af sektorer at indhente oplysninger til patientbehandling i elek-
troniske systemer, men der er fortsat tekniske og organisatoriske forhold, som kan vanskelig-
gøre udveksling af viden om den enkelte patient mellem sundhedsprofessionelle på tværs af
sektorer.
En forudsætning for at dele oplysninger om patienter er blandt andet, at relevante oplysnin-
ger dokumenteres i de forskellige led af patientforløbet på en måde, som gør det muligt at dele
oplysningerne med andre led i patientforløbet. Det blev blandt andet adresseret i de tidligere
anbefalinger for den akutte sundhedsindsats, hvor der blev peget på, at der burde registreres
i en eller flere fælles nationale databaser, og at den præhospitale indsats skulle dokumenteres
i en samlet fælles og landsdækkende patientjournal, der skulle koordineres med arbejdet
omkring den elektroniske patientjournal (12).
Status i dag er, at der er etableret en landsdækkende fælles præhospital patientjournal (PPJ).
Denne er dog endnu ikke integreret med den elektroniske patientjournal på sygehusene (EPJ)
i alle regioner, hvorfor oplysninger fra ambulancer, akutlægebil m.v. ikke nødvendigvis bliver
viderebragt til akutmodtagelsen automatisk. Tilsvarende er det generelt ikke muligt umid-
delbart at tilgå oplysninger om patienten på tværs af kommune, sygehus og almen praksis,
Sundhedsstyrelsen
115
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
herunder mellem almen praksis i dagtid og den almen medicinske visitation i vagttid. Der
anvendes forskellige IT-systemer i de forskellige led af den akutte sundhedsindsats, og karakte-
ren af patientoplysninger der dokumenteres er forskellig. De fire lægevagtsordninger, Region
Hovedstadens akuttelefon 1813, sygehusene og kommunerne har adgang til Fælles Medicin-
kort (FMK), og de fire lægevagtsordninger og Region Hovedstadens akuttelefon 1813 har des-
uden adgang til Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Omvendt har ambulancebehandlere
og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere) ikke adgang til blandt
andet FMK.
Den manglende mulighed for sikkert, nemt og umiddelbart at udveksle oplysninger om
patienten er en udfordring i forhold til dels at sikre høj kvalitet i behandlingen, da de sund-
hedsprofessionelle risikerer at arbejde på baggrund af mangelfulde oplysninger, dels i forhold
til at sikre et effektivt system, idet undersøgelser og viden risikerer at blive indsamlet unød-
vendigt mange gange.
Dertil kommer, at begrænset tilgængelighed til tidstro data, udveksling af oplysninger og
feedback på tværs af den akutte sundhedsindsats begrænser muligheden for at arbejde med
kvalitetsudvikling og læring; både for den enkelte medarbejder og for organisationen. Der er
stor variation i måden, hvorpå der arbejdes med kvalitetsudvikling og læring inden for og på
tværs af den akutte sundhedsindsats, og begrænset mulighed hos en sundhedsprofessionel
for at følge op på patientens videre forløb, når denne overgår til et andet led eller en anden
sundhedsprofessionel, vanskeliggør muligheden for at lære af forløbet.
8.2 Muligheder og anbefalinger 
Nedenfor beskrives overvejelser og anbefalinger vedrørende udveksling af centrale patientop-
lysninger på tværs af den akutte sundhedsindsats. Følgende beskrives:
z
z
Udveksling og deling af relevant viden om patienten
Arbejde med kvalitetsudvikling og læring
Udveksling og deling af relevant viden om patienten 
Det skal være lettere for personalet i alle dele af den akutte sundhedsindsats gennem nemme
og entydige kommunikationsveje at få adgang til centrale oplysninger om den enkelte patient.
Det skal ske på tværs af myndigheder og sektorer, kommune, region og almen praksis, med
henblik på at sikre høj kvalitet i behandlingen og effektiv anvendelse af ressourcer, hvilket
samtidig kan bidrage til øget patientsikkerhed.
Den sundhedsprofessionelle bør have adgang til relevante oplysninger om patienten fra øvri-
ge sektorer med henblik på at sikre et overblik over centrale oplysninger om patienten.
Bedre rammer for adgang til centrale oplysninger om patienten, herunder basal viden om
diagnoser, medicin, allergier, kommunale plejeydelser mm., kan bidrage til at understøtte en
sammenhængende akut sundhedsindsats.
116
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0117.png
I ’Program for Et Samlet Patientoverblik’
14
indgår blandt andet et delprojekt vedrørende udar-
bejdelse af et fælles stamkort, som har til formål at give sundhedspersoner lettere og hurtigere
adgang til patientens stamoplysninger, eksempelvis sprog og nærmeste pårørende. Sund-
hedspersonerne vil ikke i første omgang få adgang til helbredsoplysninger om patienten, for
eksempel kroniske sygdomme, når løsningen i 3. kvartal 2021 er taget i brug landsdækkende
Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at der udvikles og ibrugtages flere digitale løsninger til
deling af oplysninger via den fælles digitale infrastruktur på sundhedsområdet således, at
sundhedspersonalet i den akutte sundhedsindsats på tværs af sektorer lettere kan tilgå centra-
le og kritiske patientoplysninger. I den forbindelse kan eksempelvis gode erfaringer med FMK
og Et Samlet Patientoverblik inddrages. Sammenhængen mellem de dokumentationssystemer,
der anvendes i den sundhedsfaglige visitation, præhospitalt, på sygehuse og i kommunalt regi,
herunder også elektronisk billeddokumentation, bør styrkes.
På den baggrund anbefales det:
30
Adgang til centrale patientoplysninger på tværs
At administrative, tekniske og organisatoriske forhold fortsat udvikles således, at sund-
hedspersonalet i den akutte sundhedsindsats umiddelbart kan tilgå centrale og kritiske
patientoplysninger på tværs af sektorer, med inspiration fra gode erfaringer med FMK og
Et Samlet Patientoverblik.
31
Sammenhæng mellem dokumentationssystemer
At der sikres større sammenhæng mellem de dokumentationssystemer, der anvendes i
den sundhedsfaglige visitation, præhospitalt, på sygehuse, i kommunalt regi og almen
praksis, så væsentlige informationer udveksles, herunder også elektronisk billeddoku-
mentation.
Arbejde med kvalitetsudvikling og læring
Øget tilgængelighed til epikriser i de regionale lægevagtsordninger, Akuttelefonen 1813
og den kommunale sygepleje kan være en måde at anvende og dele viden med henblik på
at generere læring og understøtte faglig kvalitetsudvikling i den akutte almen medicinske
sundhedsindsats. Andre værktøjer her kan være audits, der i dag anvendes systematisk i
Akuttelefonen 1813 og kun i meget lille udstrækning i de fire lægevagtsordninger.
Med integration af PPJ og EPJ kan der blive mulighed for at etablere systematiske feedback-me-
kanismer fra sygehuset til de præhospitale organisationer ved, at der kan trækkes data på
patientforløb på aggregeret niveau. Ligeledes vil det give mulighed for at følge og udvikle
behandlingen af den voksende gruppe af ældre patienter med flere sygdomme, der præsente-
rer sig med uspecifikke symptomer.
Det kan også være hensigtsmæssigt, hvis de sundhedsprofessionelle i de forskellige led af den
akutte sundhedsindsats får mulighed for at følge op på patientens samlede forløb; eksempel-
vis ved opslag i patientens elektroniske patientjournal, ved en fælles aftaleoversigt, planer,
indsatser og fælles mål, for derved at se deres egen indsats i patientforløbet i sammenhæng
med, hvad der gik forud, og hvordan det efterfølgende gik patienten.
14 ’Program for Et Samlet Patientoverblik’ startede op i efteråret 2016. Programmet er et samarbejde mellem
Sundheds- og Ældreministeriet, KL, Danske Regioner, Praktiserende Lægers Organisation, Sundhedsdata-
styrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og MedCom.
Sundhedsstyrelsen
117
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Generelt kan den lærende indsats blandt andet sikres ved, at indlæggende læge modtager
epikriser, ved systematisk at anvende kvalitetsopfølgning, feedback, audits m.v. på tværs af
sektorer, og ved at der defineres klinisk relevante og fagligt baserede kvalitetsmål for udvalg-
te patientgrupper. I den telefoniske visitation kan eksempelvis evalueringsredskabet AQTT
anvendes til lokal kvalitetsudvikling, undervisning og systematisk audit (44).
118
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0119.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0120.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0121.png
9 
Forskning og
udvikling
Det er væsentligt for kvaliteten af den akutte sundhedsindsats, at der er et vedvarende fokus
på generering og indsamling af data af høj kvalitet, som kan bidrage til at skabe viden om
den akutte sundhedsindsats – ikke mindst kvaliteten – og understøtte forskning på området.
Herudover er det væsentligt, at den akutte sundhedsindsats så vidt muligt tilrettelægges ud fra
forskningsbaseret viden, så forskning er et vigtigt element i den fremadrettede kvalitetsudvik-
ling.
Udviklingen på området har de sidste årtier også været understøttet af en betydelig udvik-
ling og anvendelse af nye teknologiske løsninger, herunder brug af elektroniske patient- og
omsorgsjournaler både præhospitalt, på sygehus, i praksissektor og i kommunerne. Teleme-
dicinske løsninger anvendes til at understøtte hurtig og specialiseret vurdering og diagnostik
i alle led fra skadested til operationsstue. Diagnostik og behandling er løbende blevet udviklet
med præhospitale blodanalyser, ligesom præhospital billeddiagnostik på avanceret niveau er
på vej. Teknologiske løsninger kan i stigende grad understøtte triagering, vurdering og forløbs-
styring, herunder brug af digitale patientadministrative systemer, digitaliserede risikovurde-
ringer m.v. Intrahospitalt sker der løbende en teknologisk udvikling i forhold til at sikre hurtig
diagnostik og behandling med høj kvalitet.
I dette kapitel beskrives først status på omfanget og kvaliteten af data om den akutte sund-
hedsindsats samt status på mulighederne for forskning på området, hvorefter der peges på
forbedringsmuligheder.
9.1 Status og udfordringer
Danmark har en lang og stærk tradition for at indsamle nationale sundhedsdata, der blandt
andet indberettes til Landspatientregistreret (LPR). Det gælder især data om symptomer/diag-
noser, aktivitet og ydelser i regionerne. Herudover indberettes der i mindre grad data om kom-
munale sundhedsydelser og ydelser leveret af almen praksis, herunder lægevagtsordningerne.
Det er en udfordring, at de data, der i dag indsamles i forskellige dele af det akutte sundheds-
væsen – akutsygehuset, lægevagtsordningerne, AMK-vagtcentralen, kommunerne osv. – er af
varierende kvalitet, ikke er samlet og derfor er vanskelige at koble og kun i beskedent omfang
er sammenlignelige på tværs. Samtidig anvendes der forskellige registrerings- og klassifice-
ringssystemer på tværs af den præhospitale indsats og akutmodtagelserne, idet symptomer
registreres i det præhospitale system, mens diagnoser registreres i akutmodtagelserne. Dette
svækker muligheden for at få valid viden om den samlede akutte sundhedsindsats på tværs af
sektorer.
Generelt savnes der på hele akutområdet relevante data og analyser, som giver indblik i kvali-
teten i indsatsen, både den kliniske kvalitet og den patientoplevede kvalitet.
Sundhedsstyrelsen
121
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Regionerne har i regi af regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, etableret eller
er i gang med at etablere, tre kliniske kvalitetsdatabaser, hvor data om udvalgte dele af den
akutte sundhedsindsats i regionerne registreres med henblik på kvalitetsmonitorering. Status
for de regionale kliniske kvalitetsdatabaser er dog, at de skal videreudvikles, før de kan anven-
des til at måle og følge kvaliteten af den akutte sundhedsindsats i regionerne. Herunder mulig-
heden for at vurdere kvalitet målt med patientrapporterede oplysninger, PRO-data, viden om
effektivitet og flow på flere niveauer; aggregeret til sammenligning mellem de forskellige aktø-
rer, eksempelvis akutsygehuse, for det enkelte akutsygehus til at understøtte daglig styring og
på tværs af sektorer til at understøtte bedre sektorovergange.
I almen praksis, herunder i lægevagtsordningerne, og i kommunerne bliver der på nuværende
tidspunkt ikke systematisk registreret eller indsamlet valide, nationale data om kvaliteten af
den akutte sundhedsindsats i primærsektoren. I almen praksis er kvalitetsklynger i gang med
at blive etableret, men det er uvist, om og i givet fald hvordan, etablering af kvalitetsklyngerne
på længere sigt vil kunne betyde, at der indsamles og offentliggøres data om kvaliteten af den
akutte sundhedsindsats i almen praksis. I lægevagtordningerne registreres der heller ikke data
om kvalitet.
Alle 98 kommuner implementerer Fælles Sprog III i sygeplejen og registrerer dermed efter
samme klassifikationer på tværs af kommuner, herunder også registreringer vedrørende kom-
munale akutfunktioner. KL har igangsat en analyse, som skal munde ud i nogle anbefalinger
til en fælleskommunal model til opdeling af kommunale sundheds- og ældredata i forhold til
akutfunktioner samt anbefalinger til, hvad der skal til for at kunne udarbejde en sådan model.
Formålet er at sikre bedre data og viden om indsatser og kvalitet i de kommunale akutfunkti-
oner. Ud over hvad der følger af Fælles Sprog III, registrerer mange kommuner på egen hånd
data om akutfunktionerne med henblik på kvalitetsudvikling.
I forhold til forskning varierer det, hvor meget og hvilken type forskning der udføres inden for
de enkelte grene af den akutte sundhedsindsats og på tværs af indsatser.
I henhold til sundhedsloven skal regionerne sikre udviklings- og forskningsarbejde, og på de
enkelte akutsygehuse foretages, evt. i samarbejde med et universitetssygehus, klinisk forsk-
ning i undersøgelse og behandling af akutte patienttilstande. Der er også etableret fem pro-
fessorater med fokus på den akutte sundhedsindsats, herunder den præhospitale, sundheds-
indsats. Der mangler imidlertid et forskningsmæssigt fokus på andre aspekter med betydning
for den indsats, der leveres på akutsygehuset og præhospitalt, såsom organisation, ledelse og
samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer samt patientoplevelser. Kompetencecenter for
Patientoplevelser (KOPA) gennemfører dog årligt en Landsdækkende Undersøgelse af Patient-
oplevelser (LUP) i akutmodtagelserne, hvor ca. 15.000 patienter bliver inviteret til at besvare
spørgsmål vedrørende deres oplevelse i forbindelse med et besøg på en akutmodtagelse eller
en akutklinik.
I henhold til sundhedsloven skal kommunerne medvirke til udviklings- og forskningsarbejde,
men forskning i kommunale sundhedsopgaver har været sparsomt prioriteret. Kommunerne
indgår dog i stigende grad i egentlige forskningssamarbejder med forskningsinstitutioner, og
der iværksættes i stigende grad også forskningsprojekter på tværs af regioner og kommuner.
Samlet er vurderingen, at der mangler forskning, viden og evidens om den faglige kvalitet af
den akutte sundhedsindsats, der leveres af kommunerne, ligesom forskning inden for organi-
sation, ledelse og samarbejde mangler fokus. Sundhedsstyrelsen har i sine kvalitetsstandarder
122
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
for kommunale akutfunktioner (5) peget på, at akutfunktionerne skal have fokus på kvalitet
og patientsikkerhed i opgaveløsningen og skal arbejde evidensbaseret samt følge eksisteren-
de, relevante kliniske retningslinjer.
I forhold til almen praksis, herunder lægevagtsordningerne, er forskningsaktiviteter hoved-
sageligt forankret i universiteternes forskningsenheder for almen praksis samt forskning
finansieret af Fonden for Almen Praksis. Generelt savnes forskning relateret til den akutte
sundhedsindsats i almen praksis, både forskning som belyser den sundhedsfaglige kvalitet, og
forskning som relaterer sig til organisation, ledelse og samarbejde.
9.2 Muligheder og anbefalinger
Generelt vil det være hensigtsmæssigt, at kvaliteten af data om den akutte sundhedsindsats
styrkes således, at det fremover bliver muligt at følge kvaliteten på tværs af sektorer og faggrup-
per. En styrkelse af datakvaliteten kan også bidrage til at løfte den registerbaserede forskning
på området.
De regionale kliniske kvalitetsdatabaser udgør et godt fundament for at styrke kvaliteten af de
data, der kan anvendes til at følge og forske i den kliniske kvalitet af den del af den akutte ind-
sats, som varetages af regionerne. Arbejdet med at øge validiteten og kvaliteten af data samt
udvide de databaser, der vedrører den akutte sundhedsindsats, bør prioriteres. Herunder kan
det overvejes i videre udstrækning at indarbejde PRO-data i databaserne samt udvide data-
baserne, så de også indeholder indikatorer for kvaliteten af den indsats, der leveres af andre
sundhedspersoner end læger, såsom sygeplejersker og terapeuter m.fl.
I forhold til at styrke den datamæssige mulighed for at vurdere aktivitet og kvalitet på tværs af
akutsygehuse, almen medicinske indsatser, det præhospitale system og den kommunale syge-
pleje bør det overvejes, hvordan forskellige klassifikationssystemer kan anvendes på tværs af
sektorer, herunder ICPC2, der anvendes i almen praksis, og ICD-10, der anvendes på sygehuse
samt fællessprog III, der anvendes i kommunerne.
Herudover bør der være et styrket fokus på sundhedstjenesteforskning inden for organisation
og ledelse og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om den akutte sundhedsindsats.
Forskningen bør omfatte hele den akutte sundhedsindsats, herunder også kommunerne og
almen praksis.
Der er endvidere behov for et styrket fokus på den sundhedsfaglige kvalitet af de akutte sund-
hedsindsatser, der leveres af både læger og andre sundhedspersoner. Det indebærer fortsat
fokus på og udvidelse af den kliniske forskning, der allerede foretages i regionerne. Særligt
væsentligt er det også, at der er styrket fokus på generering af data og viden om den sundheds-
faglige kvalitet af den akutte sundhedsindsats, der varetages af kommunerne, herunder i de
kommunale akutfunktioner, og i regi af almen praksis.
Endelig kan patientperspektivet og patientoplevelser i højere grad belyses i den fremtidige
forskning. Det gælder såvel kvantitativt i form af spørgeskema- og registerbaserede undersø-
gelser samt kvalitativt.
Sundhedsstyrelsen
123
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0124.png
Generelt bør anvendelsen og kvaliteten af data styrkes på tværs af sektorer, også kommuner og
almen praksis. I den forbindelse kan relevante kvalitetsdatabaser med fordel udvikles og styr-
kes med henblik på at sikre et nationalt sammenligningsgrundlag. Forskningen på akutområ-
det kan styrkes ved at sætte fokus på organisation på tværs af faggrupper og sektorer, på den
sundhedsfaglige kvalitet af indsatsen i kommuner og almen praksis samt på den patientople-
vede kvalitet. Det er en forudsætning for et godt datagrundlag, at data opleves som relevant og
tilgængeligt i den daglige indsats i det akutte sundhedstilbud.
Endelig er sundhedsvæsenet generelt præget af en betydelig teknologisk udvikling inden for
diagnostik, behandling, beslutningsstøtte, digitalisering, telemedicin m.v., og der er store per-
spektiver for fortsat udvikling i alle led af den akutte indsats.
På den baggrund anbefales det:
32
Styrket anvendelse og kvalitet af data på tværs af sektorer
At anvendelsen og kvaliteten af data styrkes på tværs af sektorer, herunder også kommu-
ner og almen praksis, samt at relevante kvalitetsdatabaser udvikles og styrkes med hen-
blik på at sikre national kvalitetsudvikling i det sammenhængende patientforløb.
33
Styrket udvikling og implementering af nye teknologier
At udvikling og implementering af nye teknologier styrkes i alle led i den akutte indsats.
Herunder styrkelse af videnscentre, forsknings- og innovationsmiljøer, ved etablering
af netværk på tværs af land og sektorer, samt ved hurtig vurdering og implementering af
teknologiske løsninger, der kan øge kvaliteten.
124
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0125.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0126.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0127.png
10 
Implementering og
opfølgning
10.1 Implementering af anbefalingerne 
Rapportens anbefalinger kan medføre et behov for tilpasning af fysiske rammer, uddannelse
og rekruttering, ligesom der kan være behov for at udarbejde tekniske løsninger, afklare juridi-
ske forhold og tilpasse lovgrundlag.
Implementeringen af anbefalingerne kan også være påvirket af udfordringer i forhold til for-
delingen af sundhedsprofessionelle i nogle specialer og i nogle landsdele, ligesom uddannelse
af ny speciallæge i akutmedicin og ny specialsygeplejerske i akutsygepleje først vil ske trinvist
over den næste årrække. Det er vigtigt, at regioner, kommuner og almen praksis fra start tæn-
ker anbefalingerne ind i deres planlægning på sundhedsområdet, også selvom implemente-
ringen vil ske løbende de næste fem - ti år, afhængigt af lokale forhold og planlægning. Sidelø-
bende vil Sundhedsstyrelsen følge op med relevante nationale initiativer.
Ved ændringer og omstruktureringer er det vigtigt, at befolkningen er bekendt med placering,
indhold og karakter af de akutte sundhedstilbud.
10.2 Opfølgning på anbefalingerne 
Sundhedsstyrelsen vil løbende følge implementeringen og effekten af anbefalingerne i dialog
med region, kommune, almen praksis og patientforeninger. Set i lyset af de forskellige imple-
menteringstrin og sundhedsvæsenets løbende udvikling, vil Sundhedsstyrelsen følge op på
anbefalingerne første gang inden for to-tre år. I relation hertil vil Sundhedsstyrelsen blandt
andet følge op på anbefalingerne til de kommunale akutfunktioner (5), ligesom Sundhedssty-
relsen er forpligtet til løbende at følge, om den gældende specialeplan er tidssvarende, rele-
vant og dækkende jf. sundhedsloven.
Sundhedsstyrelsen
127
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0128.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0129.png
11 
Ordliste
Nedenfor defineres en række af de mest centrale begreber i relation til den akutte sundhedsindsats. Ordli-
sten beskriver de definitioner, der vil blive anvendt fremadrettet på området. Ordlisten er sat op i alfabetisk
rækkefølge.
Begreb
Akut
Definition 
Akut forstås som pludselig
opstået
Bemærkninger 
Akut sygdom er således sygdom der er opstået pludseligt
og som ofte har tydelige og hurtigt indsættende sympto-
mer.
Symptomer på akut sygdom kan dog også hos nogle
grupper patienter som ældre medicinske patienter, vise
sig eksempelvis som almen uro, forvirring og diffuse
smerter og altså ikke som tydelige og hurtigt indsættende
symptomer.
Akut opstået sygdom eller skade kan variere i sværheds-
grad. I nogle tilfælde vil akut sygdom være umiddelbart
livstruende og således kræve handling med det samme,
mens akut sygdom i andre tilfælde vil kræve handling
inden for nærmeste fremtid, da sygdommen ellers vil
forværres.
Anvendelsen af begrebet akut har således væsentligt for-
skellig betydning og er blandt andet afhængig af, om det
anvendes i forbindelse med tilbud i region eller kommune.
Hvor der eksempelvis i regionen er behov for et døgn-
dækket akut vagtberedskab, der kan reagere inden for få
minutter og mulighed for indlæggelse, vil der i den kom-
munale sygepleje typisk være behov for sygepleje, der,
afhængig af den konkrete situation og patientens samlede
tilstand, vil kunne ydes inden for få timer eller næste dag,
og ofte i borgerens eget hjem.
Akutbil
Udrykningskøretøj bemandet
med en ambulancebehandler
og en paramediciner eller en
sygeplejerske med erfaring i
præhospital indsats
Medbringer medicin, behandlings- og kommunikations-
udstyr m.v.
Definition følger VEJ nr. 9321 af 01/04/2017.
Sundhedsstyrelsen
129
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0130.png
Begreb
Akutklinik
Definition 
Et lægebemandet behand-
lingssted, der kan vurdere og
behandle lettere tilfælde af akut
opstået eller forværret sygdom
eller skade; som udgangspunkt
svarende til opgaven der kan
løses af almen praksis i dagtid
Bemærkninger 
Som udgangspunkt er der tale om telefonvisiterede tilfæl-
de af akut opstået eller forværret sygdom eller skade, der
ved telefonvisitation alene ikke vurderes at kræve syge-
husbehandling, men som heller ikke vurderes at kunne
vente til tilbud næste hverdag i almen praksis eller ved
sygehusambulatorium.
En akutklinik kan være lokaliseret på en sygehusmatrikel,
enten i tilslutning til et akut- eller specialsygehus, og kan
være organisatorisk integreret i sygehuset eller selvstæn-
digt, eller kan være lokaliseret uafhængigt af et sygehus.
En akutklinik er lægebemandet, og behandling varetages
af læge, eller af andre sundhedspersoner. Typisk vil der
være tale om speciallæge i almen medicin eller læger
med tilsvarende kompetencer, i samarbejde med syge-
plejersker.
(’lægevagtsklinik’)
Akutlægebil
Udrykningskøretøj bemandet
med en speciallæge med erfa-
ring i præhospital indsats (præ-
hospital akutlæge)
Definition følger VEJ nr. 9321 af 01/04/2017.
Akutlægebilen vil desuden være bemandet med en
ambulancebehandler (paramediciner eller lægeassistent),
og vil medbringe medicin, behandlings- og kommunikati-
onsudstyr m.v.
Akutlæge-
helikopter
Udrykningshelikopter beman-
det med en speciallæge med
erfaring i præhospital indsats
(præhospital akutlæge)
Definition følger VEJ nr. 9321 af 01/04/2017.
Vil desuden være bemandet med en pilot og en parame-
diciner, og vil medbringe medicin, behandlings- og kom-
munikationsudstyr m.v.
Akutmediciner
Akutmedicinsk
specialsyge-
plejerske
Speciallæge i akutmedicin
Sygeplejerske med særlige
kompetencer i behandling af
akut opstået sygdom og skade
m.v.
Regionerne udbyder i dag uddannelser i akutsygepleje.
Sundhedsstyrelsen arbejder på at fastlægge rammerne
for en anerkendt specialuddannelse i akutsygepleje, hvor-
efter der bør bruges betegnelsen ’akutmedicinsk special-
sygeplejerske’
Der anvendes et bredt behandlingsbegreb, som omfatter
observation, pleje, sygdomsbehandling m.v.
Akutmodtagelse
En fysisk lokation på et akut-
sygehus, hvor akutte patienter
modtages og behandles
Der kan være tale om en selvstændig organisatorisk
enhed (for eksempel en akutafdeling) med egen ledelse,
eller et afsnit som er en del af en større sygehusafdeling
(for eksempel en Psykiatrisk akutmodtagelse), eller der
kan være tale om en fælles fysisk lokation, med flere
ledelsesstrenge (for eksempel en fælles somatisk/pædi-
atrisk/voksenpsykiatrisk/børnepsykiatrisk akutmodtagel-
se).
»
130
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0131.png
Begreb
Definition 
Bemærkninger 
«
I de tilfælde hvor der er tale om én sammenhængende
fysisk lokation, med varetagelse af en stor bredde af akut-
te funktioner vil der være tale om en fælles akutmodta-
gelse. Hvis der er tale om lokationer med modtagelse af
afgrænsende akutte patientgrupper, vil der typisk anven-
des betegnelse som ’psykiatrisk akutmodtagelse’, ’børne-
akutmodtagelse’ og ’fødemodtagelse’.
Akutsygehus
Et sygehus, der behandler akut
opstået sygdom og skade
Der vil som udgangspunkt være tale om sammenhæn-
gende sygehusdrift på enten én samlet matrikel eller på
nærtstående matrikler. Det samlede akutsygehus kan
være én organisatorisk enhed på én matrikel (for eksem-
pel Bornholms Hospital), én organisatorisk enhed på flere
nærtstående matrikler (for eksempel Aalborg Universitets-
hospital), en del af en sygehusenhed med funktioner for-
delt på flere matrikler (for eksempel Viborg Sygehus), eller
en sammenhængende virksomhed på én matrikel, men
med bidrag fra flere organisatoriske enheder (for eksem-
pel somatik og psykiatri i Randers).
Der anvendes et bredt behandlingsbegreb, som både
omfatter modtagelse, vurdering, stabilisering, udredning,
sygdomsbehandling, fødselshjælp m.v., og som både
omfatter skader og sygdom, både somatisk og psykisk.
Definitionen omfatter også mistanke om akut opstået
sygdom, og akut forværring af bestående sygdom.
Det forudsættes, at akutsygehuset kan varetage behand-
ling af akut sygdom m.v. i bred forstand, og således også
kan modtage uvisiterede patienter med akut sygdom,
eller mistanke herom, som kan kræve medvirken af flere
specialer og fagligheder i udredning og behandling.
Akutsygehuset vil typisk varetage en lang række øvrige
elektive sygehusopgaver, dvs. planlagte behandlinger m.v.
Akutsygehus med
særlig geografi (ø-
eller ø-lignende
forhold)
Et mindre sygehus med
begrænsede kompetencer og
vagtberedskab, hvor helt sær-
lige geografiske forhold gør
det nødvendigt og hensigts-
mæssigt, at der kan varetages
behandling af akut sygdom og
skade
Sygehuset kan modtage udvalgte uvisiterede patienter
med akut sygdom, eller mistanke herom, men der vil
typisk foreligge regionale retningslinjer og samarbejdsaf-
taler for præhospital visitation, overflytning til større akut-
sygehus, brug af telemedicin m.v.
Akutsygehuset vil typisk kunne varetage behandling af
et begrænset omfang og kompleksitet af akut opstået
sygdom og skade, blandt andet som følge af begrænsede
kompetencer og vagtberedskab.
»
Sundhedsstyrelsen
131
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0132.png
Begreb
Definition 
Bemærkninger 
«
Det forudsættes, at der kun oprettes denne type akutsy-
gehuse hvor helt særlige geografiske forhold gør det både
nødvendigt og hensigtsmæssigt (ø- og ø-lignende forhold
for eksempel Bornholms Hospital).
Almenmediciner
Ambulance
Speciallæge i almen medicin
Udrykningskøretøj, der er ind-
rettet og bemandet til at befor-
dre akut syge, tilskadekomne
og fødende, og hvor der kan
ydes visse former for behand-
ling,
Ambulance-
behandler
Personale uddannet til at
bemande ambulance og vareta-
ge grundlæggende præhospital
behandling
Alarmcentral
Det sted der modtager 1-1-2
alarmopkald
På grundlag af modtagne oplysninger iværksætter alarm-
centralen alarmering af de relevante beredskaber.
AMK-vagtcentral
Vagtcentralen visiterer samtaler
fra borgere med behov for akut
sundhedsfaglig assistance og
disponerer rette præhospitale
ressource for eksempel en
ambulance.
Akut Medicinsk Koordinations-
center, AMK, varetager den
operative ledelse og koordine-
ring af den samlede sundheds-
faglige indsats ved beredskabs-
hændelser.
Vagtcentral og AMK er placeret
i samme lokale, og der er en
AMK-vagtcentral i hver region.
Borgerrettet
visitation
Borgerrettet visitation er den
visitation borgeren selv fore-
tager.
Fremmødekrav
Krav til sundhedsfaglig assistan-
ce ved akut opstået sygdom og
skade
Bruges typisk ved krav til lægelig assistance, men kan
også bruges ved krav til anden sundhedsfaglig assistance,
herunder tandlæger, jordemødre, anæstesisygeplejersker
m.fl.
Patientens indledende adgang til sundhedsvæsenet.
Definition følger VEJ nr. 9321 af 01/04/2017 og VEJ nr. 9321
af 01/04/2017.
Definition følger VEJ nr. 9321 af 01/04/2017.
Se BEK nr. 1264 af 09/11/2018.
Der er tale om en beskyttet titel, jf. §2 i BEK nr. 1264 af
09/11/2018.
»
132
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0133.png
Begreb
Definition 
Bemærkninger 
«
Ved krav om ’umiddelbart fremmøde’ forstås, at lægen
kan være fysisk til stede hos patienten inden for få minut-
ter fra tilkald.
Ved krav om ’fremmøde inden for kort tid’ forstås, at
lægen kan være fysisk til stede hos patienten inden for
maksimalt 30 minutter fra tilkald.
Ved ’umiddelbar adgang til telefonisk rådgivning’ forstås,
at lægen kan kontaktes på telefon, med umiddelbart tilba-
gesvar, hvilket også kan omfatte tilbagekald på personsø-
ger/SMS/telefonsvarer inden for få minutter.
Kommunal akut-
funktion
En kommunal akutfunktion er et
særligt tilbud i den kommunale
sygepleje
En kommunal akutfunktion er et særligt tilbud i den kom-
munale sygepleje, der varetages af sygeplejersker med
særlige kompetencer.
Målgruppen for de kommunale akutfunktioner er i Sund-
hedsstyrelsens kvalitetsstandarder fra 2017 angivet som
”patienter med somatisk sygdom, som har ikke-indlæg-
gelseskrævende behov for observation, pleje og/eller
behandling, som bedst varetages i et sundhedstilbud
med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer tæt på
patientens hverdag, familie og netværk.” Det vil typisk
være ældre medicinske patienter, patienter med kronisk
sygdom, terminalt syge patienter m.v.
Mennesker med akut opstået eller akut forværret psykisk
sygdom vil således ikke aktuelt i 2020 være den primære
målgruppe for de kommunale akutfunktioner, men patien-
ter med samtidig betydende somatisk og psykisk sygdom
kan være det. På sigt bør de kommunale akutfunktioner
også varetage andre problemstillinger end de rent soma-
tiske, og der bør sikres samarbejde med den kommunale
psykosociale indsats.
Den kommunale visitation til akutfunktion kan blandt
andet ske efter lægehenvisning fra almen praksis eller ved
udskrivelse fra sygehus samt efter henvendelse fra den
øvrige kommunale sygepleje vedrørende borgere, der
allerede er lægehenvist til kommunal sygepleje.
»
Sundhedsstyrelsen
133
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0134.png
Begreb
Definition 
Bemærkninger 
«
Den kommunale akutfunktion har et døgndækkende vagt-
beredskab og er en del af den samlede kommunale syge-
pleje, som typisk varetages af sygeplejersker med særlige
erfaring og kompetence ift. vurdering, pleje og behandling
af patienter med akut sygdom – både somatisk og sam-
tidig somatisk og psykisk sygdom -, der ikke skønnes at
have behov for sygehusindlæggelse. Den kommunale
akutfunktion kan være organiseret som driftsfællesskab
mellem flere kommuner.
Den kommunale akutfunktion kan varetage opgaver ift.
borgere, der midlertidigt eller fast bor på plejecenter, eller
ift. borgere i eget hjem.
Kommunal
sygepleje
Sygepleje der udføres i kom-
munen
Den kommunale sygepleje er en kommunal opgave jf.
sundhedslovens kapitel 38, hvor den er betegnet som
’hjemmesygepleje’.
I nærværende rapport er ’kommunal sygepleje’ anvendt
synonymt med ’hjemmesygepleje’, da ydelsen reelt vil
blive tilbudt også andre steder end i borgerens eget hjem.
Paramediciner
Ambulancebehandler med sær-
lig kompetence (paramediciner)
er uddannet til at varetage mere
avanceret præhospital behand-
ling, herunder at administrere
udvalgte former for medicin
intravenøst
Præhospital akut-
læge
Speciallæge med erfaring og
særlige kompetencer i præho-
spital indsats
I en dansk kontekst varetages funktionen af speciallæger i
anæstesi og intensiv medicin med særlige kompetencer i
præhospital indsats.
I daglig tale har betegnelsen ”akutlæge” været anvendt,
men da det kan forveksles med betegnelse på den nye
speciallæge i akutmedicin (som bør betegnes ’akutmedi-
ciner’), bør betegnelsen ’præhospital akutlæge’ anvendes
fremadrettet.
Aktuelt omtales en ambulancebehandler med særlig
kompetence (paramediciner) som en ”paramediciner”. En
ambulancebehandler med særlig kompetence (paramedi-
ciner) er autoriseret sundhedsperson med beskyttet titel jf.
Autorisationsloven § 70 d.
Definition følger VEJ nr. 9321 af 01/04/2017.
Se BEK nr. 1264 af 09/11/2018.
134
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0135.png
Begreb
Præhospital
indsats
Definition 
Behandling af akut sygdom og
skade uden for praksissektor,
sygehus og akutklinikker m.v.
Bemærkninger 
Den præhospitale indsats er et regionalt ansvar jf. sund-
hedslovens kapitel 52, og omfatter blandt andet ambu-
lanceberedskabet, akutbiler, akutlægebiler, akutlægeheli-
koptere m.v. Se også: BEK nr. 971 af 28/06/2016 samt VEJ
nr. 9321 af 01/04/2017.
Den præhospitale indsats omfatter i bred forstand
behandling uden for sygehus, herunder vurdering, stabi-
lisering og initial udredning og behandling, samt visitation
og transport til sygehus.
Den præhospitale indsats skal koordinere den samlede
sundhedsfaglige indsats ved akut sygdom og skade,
indtil modtagelse på sygehus. AMK-vagtcentralen (Akut
Medicinsk Koordinering) er den del af den regionale præ-
hospitale indsats, der varetager den operative ledelse og
koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved
beredskabshændelser, og har det sundhedsfaglige ansvar
for opkald til 1-1-2, herunder visitation, prioritering og dis-
ponering af ambulancer, akutlægebiler m.v.
Skadeklinik
Sygeplejebemandet behand-
lingssted, der kun varetager
behandling af visiterede små-
skader
Sædvanligvis vil skadeklinikker være bemandet med
sygeplejersker med særlige kompetencer – gerne spe-
cialsygeplejersker, - der behandler visiterede småskader,
herunder varetagelse af udvalgte behandlinger på lægelig
delegation for eksempel stivkrampevaccination, lokalbe-
døvelse, syning af mindre hudlæsion m.v.
Specialfunktion
Sygehusbehandling kan foregå på enten specialfunkti-
onsniveau eller hovedfunktionsniveau jf. sundhedslovens
§207-209 og ”Specialeplanlægning – begreber, principper
og krav” (1,45).
På hovedfunktionsniveau varetages opgaver af begrænset
kompleksitet, hvor såvel sygdomme som sundhedsvæse-
nets ydelser er hyppigt forekommende, og hvor ressour-
ceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydelser
på specialfunktionsniveau.
»
Sundhedsstyrelsen
135
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0136.png
Begreb
Definition 
Bemærkninger 
«
På specialfunktionsniveau varetages de opgaver, der er
fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specia-
liserede funktioner, der er defineret ved:
z
En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen
kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæse-
nets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/
eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis
samling af ydelserne.
z
En højt specialiseret funktion omfatter opgaver af bety-
delig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af
mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser
er meget sjældent forekommende og derfor skaber
behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
hvor ressourceforbruget er betydeligt.
Speciallæge
En læge med dansk autorisati-
on, som har opnået dansk spe-
ciallægeanerkendelse
Hvor der fra Sundhedsstyrelsens side stilles krav om spe-
ciallægekompetencer, vil dette som udgangspunkt også
kunne opfyldes ved varetagelse af læger, der er i den
allersidste del af dansk hoveduddannelse til speciallæge,
og som ud fra en konkret ledelsesmæssig vurdering skøn-
nes at have kompetencer på niveau med en nyuddannet
speciallæge.
Specialsygehus
Et sygehus, der primært vareta-
ger elektiv behandling
Et specialsygehus modtager som udgangspunkt patien-
ter til planlagt behandling. Specialsygehuse kan dog i
begrænset omfang varetage behandling af akut opstået
sygdom og skade, herunder patienter med medicinske
sygdomme, dog kun for visiterede patientgrupper til fag-
ligt velbegrundede funktioner. Der kan herudover i mindre
omfang modtages visiterede akutte medicinske patienter
med nyopstået sygdom, dog aldrig såfremt det drejer sig
om børn eller ved mistanke om sygdom, der er defineret
som en specialfunktion.
Der vil foreligge klare visitationsretningslinjer og en fast
samarbejdsaftale med et akutsygehus.
Bemærk at definitionen kan konflikte med sundheds-
lovens §79 stk. 2, idet flere af de på baggrund af denne
angivne institutioner ikke opfylder definitionen på ’syge-
hus’, som angivet ovenfor.
Sundheds-
professionel
visitation
Visitationen, der foretages af
sundhedspersoner, der visiterer
patienten til relevant sundheds-
tilbud
Den sundhedsprofessionelle visitation foretages af sund-
hedspersoner, og den skal sikre, at patienten fra start visi-
teres til det rette tilbud. Det sker ved at sikre fælles viden
om de samlede akutte sundhedstilbud hos de visiterende
sundhedspersoner
136
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0137.png
Begreb
Sygehus
Definition 
En institution som varetager
behandling af sygdom og skade
under lægeligt ansvar, og hvor
der kan tilbydes indlæggelse
Bemærkninger 
’Sygehus’ og ’hospital’ kan anvendes synonymt.
Et sygehus er ikke veldefineret i dansk lovgivning, men
denne definition er inspireret af definition i apotekerlovens
§61 a stk. 2.
Med ’behandling’ forstås det brede behandlingsbegreb
som defineret i sundhedslovens §5 som omfatter både
undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling,
fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt
forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte
patient.
Det forudsættes, at et sygehus er indrettet med henblik
på behandling af indlagte patienter og er bemandet med
relevant sundhedspersonale i døgnvagt.
Med indlæggelse forstås traditionelt, at patienten er tildelt
og dermed optager en normeret sengeplads. I stigende
grad anvendes dog andre forståelser, og indlæggelse vil
derfor i forhold til disse anbefalinger være defineret som
behandlingsophold, hvor der er behov for en særlig høj
grad af overvågning, behandling og pleje, med særlige
personalekompetencer, normering, udstyr m.v.
’Sygehus’ adskiller sig således fra ’klinikker’, ’konsultatio-
ner’, ’praksis’, ’sundhedshuse’, ’akutpladser’, ’patienthoteller’
m.v. ved omfanget af overvågning, behandling, special-
kompetencer, udstyr m.v.
Et sygehus vil herudover også varetage ambulant behand-
ling, det vil sige hvor patienten kun opholder sig i korte-
re tid på sygehuset. Ophold af længere varighed, hvor
patienten er ambulant og ikke overnatter (’daghospital’
m.v.) vil ikke være en indlæggelse.
Behandlingssteder er beskrevet i sundhedslovens § 213
c som: sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre,
plejehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningsste-
der og andre behandlingssteder, hvor sundhedspersoner
udøver behandling. Se også BEK nr. 976 af 27/06/2018.
Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autorise-
rede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sund-
hedsfaglige opgaver og personer, der handler på disses
ansvar.
»
Sundhedsstyrelsen
137
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0138.png
Begreb
Definition 
Bemærkninger 
«
Et ’patienthotel’ adskiller sig fra et sygehus ved, at der kun
tilbydes kost og logi.
Et sygehus kan både være offentligt (regionalt), privat eller
Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP)
Enkelte tidligere sygehusmatrikler benævnes måske sta-
dig sygehus, men vil efter definitionen ovenfor ikke være
at opfatte som sygehuse, da der udelukkende varetages
ambulante behandlinger, diagnostiske funktioner m.v.
Sygehusafdeling
En del af en organisation som
varetager sygehusdrift
En sygehusafdeling vil typisk være afgrænset ud fra opga-
veområde. Kliniske afdelinger inklusiv diagnostik m.v. vil
typisk være afgrænset ud fra lægefaglige eller odonto-
logisk specialer, men kan også være en samling af flere
specialers opgaver, for eksempel ’mave/tarm’ med både
medicinske og kirurgiske funktioner.
En sygehusafdeling vil have en enstrenget ledelse med en
afdelingsledelse, der har både fagligt og budgetmæssigt
ansvar for afdelingens ydelser, som dog kan udbydes og
varetages på en eller flere fysiske lokaliteter, eller som
udgående funktioner fra sygehuset.
Der anvendes andre betegnelser som ’centre’, ’klinikker’
m.v., og der kan være indskudt flere organisatoriske lag
mellem sygehusdirektion og afdelingsledelse, og mellem
afdelingsledelse og medarbejdere.
Ikke-kliniske servicefunktioner som logistik, teknik, IT,
kvalitet, HR, køkken m.v. kan også være organiseret som
afdelinger.
Sygehusenhed
En organisation som varetager
driften af et eller flere sygehuse
En sygehusenhed vil typisk have en enstrenget ledelse,
med en sygehusdirektion, der har både fagligt og bud-
getmæssigt ansvar for sygehusydelser, som dog kan
udbydes og varetages på en eller flere fysiske lokaliteter,
eller som udgående funktioner fra et eller flere sygehuse i
organisationen.
Bemærk at BEK nr. 976 af 27/06/2018 jf. § 2 stk. 1 og 2 m.v.
tilsyneladende definerer ’sygehusenhed’ som et behand-
lingssted på en specifik adresse.
»
138
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0139.png
Begreb
Definition 
Bemærkninger 
«
Eksempler på sygehusenheder er for eksempel ’Sygehus
Sønderjylland’ der omfatter sygehusdrift på institutioner
i Aabenraa og Sønderborg, samt ambulante funktioner i
Tønder, eller ’Psykiatrien Region Sjælland’, der omfatter
sygehusdrift på institutioner i Vordingborg, Roskilde og
Slagelse, samt ambulante funktioner i Holbæk, Næstved,
Greve, Køge, Haslev, Nykøbing F., Nykøbing SJ., Maribo,
Kalundborg, Sorø og Faxe.
Sygehusmatrikel
En geografisk lokation, hvor der
drives sygehus
En sygehusmatrikel kan rumme én fuld sygehusenhed (for
eksempel Bornholms Hospital), eller kan være en blandt
flere geografiske lokationer på hvilke, en sygehusenhed
varetager sygehusdrift (for eksempel Rigshospitalet, Glo-
strup).
En sygehusmatrikel vil typisk fremgå af SOR-registrets
sygehusafdelingsklassifikation for regionale sygehuse
eller CVR-registrets P-nummerregister for private sygehu-
se. Sygehusmatrikler vil desuden fremgår af Styrelsen for
Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister.
Definitionen følger ’Specialeplanlægning – begreber, prin-
cipper og krav’, men bemærk at definitionen ikke flugter
med øvrig dansk ret, herunder særligt det matrikelbegreb
der anvendes ved udmåling og registrering af arealer for
fast ejendom jf. Geodatastyrelsens regler m.v.
Sygehusvisitation
Enhed der modtager og visiterer
henvisninger til behandling på
sygehus
Sygehusvisitationen vil typisk være bemandet med syge-
plejersker, og være organiseret ved eller i tæt relation til
en akutmodtagelse. Sygehusvisitationen kan visitere til
indlæggelse på relevant sygehusafdeling, til akutte og
sub-akutte ambulante tilbud på sygehus, samt rådgive i
forhold til for eksempel udgående teams fra sygehusene,
samt brug af kommunale akutfunktioner m.v.
Traumesygehus
(’traumecenter’)
Et akutsygehus der kan
behandle meget alvorligt syge
patienter, herunder svært tilska-
dekomne patienter
Målgruppen omfatter patienter med skader i flere organ-
systemer, og/eller hvor der på skadestedet eller andet
sygehus er konstateret komplicerede skader, og/eller
hvor patienten har anden betydende konkurrerende syg-
dom (komorbiditet) eller anden meget alvorlig sygdom.
Det forudsættes, at der er tale om et sygehus med Sund-
hedsstyrelsens godkendelse efter sundhedslovens §207-
209 til varetagelse af relevante specialfunktioner inden for
traumebehandling, intensiv behandling m.v.
Sundhedsstyrelsen
139
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Referenceliste
(1) 
Sundheds- og Ældreministeriet. LBK nr 1286 af 02/11/2018 - Sundhedsloven. 2018.
(2) 
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Vejledning i anvendelse af overenskomstens ydelser. 2014.
(3) 
Sundheds- og Ældreministeriet. BEK nr 679 af 30/05/2018 - Bekendtgørelse om sund-
hedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. 08-06-2018.
(4) 
Børne- og Socialministeriet. LBK nr 1114 af 30/08/2018 - Serviceloven. 2018.
(5) 
Sundhedsstyrelsen. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeple-
jen – krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. 2017.
(6) 
Sundheds- og Ældreministeriet. LBK nr 1160 af 29/09/2015 - Lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien. 2015.
(7) 
Sundheds- og Ældreministeriet. LBK nr 126 af 27/01/2019 - Bekendtgørelse af lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. 2019.
(8) 
Sundheds- og Ældreministeriet. BEK nr 1264 af 09/11/2018 - Bekendtgørelse om ambu-
lancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. 2018.
(9) 
Sundheds- og Ældreministeriet. BEK nr 971 af 28/06/2016 - Bekendtgørelse om planlæg-
ning af sundhedsberedskabet. 2016.
(10) 
Sundheds- og Ældreministeriet. BEK nr 1658 af 22/12/2017 - Bekendtgørelse om tandple-
je. 2017.
(11) 
Sundhedsstyrelsen. Den akutte indsats på psykiatriområdet - Planlægningsgrundlag for
det regionale sundhedsvæsen. 2009.
(12) 
Sundhedsstyrelsen. Styrket akutberedskab - Planlægningsgrundlag for det regionale
sundhedsvæsen. 2007.
(13) 
Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en
handlingsplan 2016-2019. 2016.
(14) 
Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser - Fagligt oplæg til
en samlet plan for psykiatriens udvikling. 2018.
(15) 
Akutudvalget (Udvalget om det præhospitale akutberedskab). Ventetider i akutmodtagel-
ser. 2012.
140
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0141.png
(16) 
Regeringens udvalg om psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for menne-
sker med psykiske lidelser. 2013.
(17) 
Sundhedsstyrelsen. Vurdering af et speciale i akutmedicin i Danmark. 2017.
(18) 
Sundhedsstyrelsen. Nyt lægespeciale i akutmedicin. 2017; Available at: https://www.sst.
dk/da/nyheder/2017/nyt-laegespeciale-i-akutmedicin.
(19) 
Udvalg vedrørende almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Almen praksis’
rolle i fremtidens sundhedsvæsen – rapport fra udvalg vedrørende almen praksis. 2008.
(20) 
Sundhedsstyrelsen. Kvaliteten i den danske lægevagtsordning. 2009.
(21) 
DSI Dansk Sundhedsinstitut. Når sygeplejersker visiterer i lægevagten. 2010.
(22) 
COWI. Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014. 2014.
(23) 
KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Evalue-
ring af Enstrenget og Visiteret Akutsystem i Region Hovedstaden. 2015.
(24) 
Rigsrevisionen. Rigsrevisionens beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 afgi-
vet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. 2017.
(25) 
VIVE - Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Regiona-
le lægevagter og Akuttelefonen 1813 - En kortlægning med fokus på organisering, aktivi-
tet og økonomi. 2018.
(26) 
Graversen DS, Christensen MB, Pedersen AF, Carlsen AH, Bro F, Christensen HC, et al. Safe-
ty, efficiency and health-related quality of telephone triage conducted by general practi-
tioners, nurses, or physicians in out-of-hours primary care: a quasi-experimental study
using the Assessment of Quality in Telephone Triage (AQTT) to assess audio-recorded
telephone calls. BMC Fam Pract 2020;21(1):84-12.
(27) 
Region Hovedstaden. Undersøgelse af telefonisk kontakt til almen praksis i Region
Hovedstaden. 2017.
(28) 
Region Midtjylland. Tilgængelighedsundersøgelser 2012 - 2016. 2016.
(29) 
Akutudvalget (Udvalget om det præhospitale akutberedskab). Status for udvalget om det
præhospitale akurberedskabs arbejde - sammenfatning. 2010.
(30) 
DEFACTUM. Betydningen af uddannelsesniveau for effekten af udvalgte dele af den præ-
hospitale indsats – en systematisk litteraturgennemgang. 2017.
(31) 
Akutudvalget (Udvalget om det præhospitale akutberedskab). Kortlægning af behov for
flere akutbiler og akutlægebiler. 2012.
(32) 
Sundheds- og Ældreministeriet. Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Natio-
nal handlingsplan 2016. 2016.
Sundhedsstyrelsen
141
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0142.png
(33) 
Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Afrapportering. 2017.
(34) 
Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Falig gennemgang af akut-
modtagelserne. 2014.
(35) 
Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. De danske akutmodtagel-
ser – status 2016. 2016.
(36) 
VIVE - Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Akut-
modtagelserne i Danmark. Forudsætninger, udfordringer og fremtidige pejlemærker.
2018.
(37) 
Danmarks Statistik. Dataudtræk fra Danmarks Statistik. Marts 2018; Available at: https://
www.dst.dk/da/.
(38) 
Christensen EF, Bendtsen MD, Larsen TM, et al. Trends in diagnostic patterns and morta-
lity in emergency ambulance service patients in 2007−2014: a population-based cohort
study from the North Denmark Region. BMJ Open 2017;7.
(39) 
Christensen EF, Larsen TM, Jensen FB, Bendtsen MD, Hansen PA, Johnsen SP, et al. Diag-
nosis and mortality in prehospital emergency patients transported to hospital: a popu-
lation-based and registry-based cohort study. BMJ Open 2016 British Medical Journal
Publishing Group;6(7):e011558.
(40) 
Ebert JF, Huibers L, Christensen B, Lippert FK, Christensen MB. Giving callers the option
to bypass the telephone waiting line in out-of-hours services: a comparative intervention
study. Scand J Prim Health Care 2019 01/02;37(1):120-127.
(41) 
Sundheds- og Ældreministeriet. En læge tæt på dig - En plan for fremtidens almen prak-
sis. 2018.
(42) 
Regeringens lægedækningsudvalg. Lægedækning i hele Danmark. 2017.
(43) 
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Overenskomst om almen praksis. 2018.
(44) 
Graversen DS, Pedersen AF, Carlsen AH, Bro F, Huibers L, Christensen MB. Quality of out-
of-hours telephone triage by general practitioners and nurses: development and testing
of the AQTT – an assessment tool measuring communication, patient safety and efficien-
cy. Scandinavian Journal of Primary Health Care 2019;37(1):18-29.
(45) 
Sundhedsstyrelsen. Specialeplanlægning - Begreber, principper og krav. 2015.
142
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats 
Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: 978-87-7014-216-8
Sprog: Dansk
Version: 1
Versionsdato: 9. oktober 2020
Format: pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Oktober 2020
Foto:
Sundhedsstyrelsen (forside, side 30, 74, 90 og 114)
Joachim Rode, Psykiatrien Region Sjælland (side 14)
Michael Harder (side 20)
Hung Tien Vu, Region Syddanmark (side 60)
Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland (side 80 og 126)
Ursula Bach, Region Hovedstadens TraumeCenter,
Rigshospitalet (side 120 og 128)
Layout: 4PLUS4.dk
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 26: Rapport fra Sundhedsstyrelsen om anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
2266432_0144.png
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Sundhed for alle