Kære Liselott
Mange tak for en behagelig samtale, og tak fordi du lyttede. Jeg sætter pris på din tid og
lydhørhed.
Som aftalt skriver jeg denne mail, i håb om du kan hjælpe med at finde en løsning på dette
presserende problem.
Min appel går som sagt på hurtigt hjælp til at afklare, hvad vi bør gøre ved den reelle smittefare
der er ved manglende beskyttelse af mandlige sundhedspersonaler som har skæg.
Jeg er ansat som radiograf på Funktions og Billeddiagnostisk afdeling på Hvidovre Hospital og har
yderligere funktion som hygiejnespecialist på afdelingen. Herved sidder jeg og varetager den
generelle hygiejne og ligeledes det meste relateret til COVID-19.
I Region Hovedstaden er der informationsmateriale der angiver hvordan mundbind beskytter - og
hvordan de ikke gør.
Har man skæg eller skægstubbe er man ikke beskyttet. Da betydningen længe har stået klar for
mig, har jeg i december taget det op i Hygiejneorganisationen, og videre til hospitalets jurister
samt Arbejdsmiljøafdelingen. Jeg har yderligere talt med Kristian Gribskov fra Sundhedsstyrelsen,
samt Anne-Marie Andersen fra Statens Serum Institut. De har ikke kunne hjælpe da de ikke er
lovgivende indenfor sundhedspersonale. Dog har Anne-Marie Andersen tilkendegivet at hun også
ser en væsentlig problemstilling.
Vores jurister har set på sagen, og siger at mænd ikke kan pålægges at skulle barberes.
Arbejdsmiljø siger at de stiller de rette værnemidler til rådighed, men at de så anvendes forkert.
Det er derfor endt i en blindgyde. Men summa summarum - mandlige ansatte med skæg er ikke
beskyttet da der mangler korrekte værnemidler!
Det er en meget presserende forespørgsel, da vi grundet COVID-19 situationen i Danmark med øje
for især de ekstra smitsomme varianter af virus, har en stor del af vores sundhedsfagligt og
plejepersonale der ikke er beskyttet ordentligt.
Type II mundbind og FFP2/FFP3 masker beskytter ikke ved skæg eller skægstubbe. Derved er der
risiko for at mandlige medarbejdere, er mere disponeret for at blive smittet eller bære smitten
videre til andre - især grundet den mere smitsomme B.1.1.7. variant. Derfor vigtigheden og min
appel om hjælp til en løsning.
Mange undersøgelser er længerevarende og med en afstand der bibringer øget risiko for smitte.
Helt konkret kan nævnes drænanlæggelse, hvor afstanden er under 1m og varigheden op til 30
min. eller mere.
Vaccinationerne er så småt i gang, men der er lang vej før al frontpersonale er beskyttet. Dertil
hører at man, trods vaccine, stadig kan være bærer af virus og derved smitte andre patienter,
kolleger og hjemme privat.